Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6. juli 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 1168
Vil ministeren kommentere Knud Jeppesens læserbrev ”Mest økologi eller lort i Køben
havns kommune”, Effektivt Landbrug, den 1. juni 2022, og herunder besvare følgende
spørgsmål:
1. Er det korrekt, at fødevaremyndighederne har politianmeldt Børnehuset Universet i
Københavns Nordvestkvarter for ikke at have overholdt økologiprocenten som kun var 85
pct. i stedet for de krævede 90 pct. for den mad, der serveres for institutionens børn?
2. Hvilken lovgivning (paragraffer) eller retningslinjer ligger til grund for kravet om, at der
skal serveres mad i børnehaver med en økologiprocent på mindst 90 pct., og er disse
krav gældende for alle børnehaver i Danmark?
3. Er der ligeledes lovkrav eller retningslinjer for næringsindholdet i de fødevarer, der ser
veres i disse børnehaver, og kan disse børnehaver politianmeldes for ikke at overholde
næringsindholdet i den serverede mad?
4. Hvilke retningslinjer, bøder eller andre sanktioner for ikke at overholde økologiprocen
ten, kan den pågældende børnehave idømmes, og vil det ved bødekrav så være lederen
af børnehaven eller lederen af køkkenet eller andre personer, der personligt kan idøm
mes disse, eller vil eventuelle bøder skulle udledes af børnehavens eget budget?
5. Overholder alle andre børnehaver en økologiprocent på 90 og er dermed lovlige, eller
vil de, der evt. ikke har opnået dette krav, kunne forvente også at blive politianmeldt for at
behandle disse overtrædelser af kravene ens for alle børnehaver?
6. Påtænkes det at indføre lignende krav om at overholde en vis procent af klimavenlige
fødevarer eller omkring max kødprocentsindhold med efterfølgende mulighed for at blive
politianmeldt for ikke at overholde disse krav?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1