Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
6. juli 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 1167
Vil ministeren kommentere Knud Jeppesens læserbrev ”- 50.000 personer i København
udleder høm-høm direkte i Øresund om dagen”, Effektivt Landbrug, den 29. juni 2022, og
herunder besvare følgende spørgsmål:
1. Hvilke beregninger eller begrundelser lægger miljøministeren til grund for, at der efter
35 år med de samme krav stadig ikke sker stramninger i kravene til renseanlæggenes
udledninger af renset spildevand til vandmiljøet?
2. Hvilke beregninger eller begrundelser lægger miljøministeren til grund for, at der kun
foreslås lavet ”reduceret spildevandsbelastning” for 100 overløbsbygværker ud af ca.
4200 stk., når der samtidig indberettes stigende overløbsmængder i 2021 i forhold til
2020 trods mindre nedbør?
3. Hvor mange af de krav om forbedringer af overløbsbygværker, der var opstillet i VMPI
og VMPII, er gennemført indtil d.d.?
4. Er det korrekt, at der er mange kommuner, der har oplyst flere nye overløbsbygværker
til PULS i 2021 end i tidligere år, og i bekræftende fald, er det så fordi disse kommuner
har bygget nye overløbsbygværker, eller er det ”gamle” overløbsbygværker, der således
også har haft udledning af urenset spildevand i tidligere år, som så ikke er indberettet til
PULS?
5. Hvor mange ikke tidlige indberettede overløbsbygværker er der indberettet i 2021, og
hvis dette tal er højere end de kun 100 stk., der skal foreslås ”reduceret spildevandsbe-
lastning” for, bliver miljøet så mere belastet eller mindre belastet fremadrettet?
6. Hvilke konsekvenser har det for disse kommuner, at de har udledt urensede spilde-
vandsmængder, der har belastet vandmiljøet yderligere og ikke er indberettet, som de har
pligt til?
7. Hvad er årsagen til at Lynetten har udledt dobbelt så meget bypass (iflg. PULS) af
koncentreret spildevand -1.748.700 m3 i 2021 ved 692 mm nedbør med 3 gange så
højt indhold af organisk stof (BI5) i 2021 som i 2020, hvor de har udledt 832.300 m3
bypass ved 613 mm nedbør, og hvilke konsekvenser (sanktioner mm.) har det haft for
forsyningen og/eller kommunen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1