Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 90
Offentligt
2482519_0001.png
Rapporten er
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - Bilag 90
Offentligt
udarbejdet af Viegand Maagøe
Redskabet til indsamling af data er indstillet til rådighed af Energistyrelsen
BEATE
2018-2019
Benchmarking af affaldssektoren
Forbrænding
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
1
2
3
4
5
6
7
RESUME OG INTRODUKTION
ANLÆG, DER FORBRÆNDER AFFALD
ØKONOMI
RAMMEVILKÅR
ENERGI
EMISSIONER OG RESTPRODUKTER
OM BEATE
4
6
12
18
24
28
42
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
1
Resume og introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har
forbrændt og energiudnyttet affald i 2018-2019. Modsat tidligere år dækker
benchmarkingen to år i stedet for et år. Benchmarkingen blev gennemført på frivillig
basis for årene 2007-2009, og fra 2010 er benchmarking ved lov blevet obligatorisk
for alle landets forbrændingsanlæg. Derfor er basisåret for denne rapport år 2010.
Data er indsamlet i efteråret 2020.
Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald. I 2018 og 2019 fordelte de sig
således:
·
Dedikerede forbrændingsanlæg, der primært forbrænder husholdnings- og
erhvervsaffald til energiproduktion og hvor mindst 80% af den producerede
energi stammer fra affald (19 anlæg).
Multifyrede forbrændingsanlæg, der både forbrænder husholdningsaffald og
erhvervsaffald (mindst 20.000 tons) samt biomasse og/eller naturgas (4
anlæg).
Øvrige specielle anlæg, der med-forbrænder affald, eller primært forbrænder
farligt affald (mindst 20.000 tons) (2 anlæg).
·
·
Samlet giver denne rapport et overordnet billede af affaldsforbrændingsområdet i
Danmark.
De 23 dedikerede og multifyrede anlæg forbrændte ca. 3,5 mio. ton affald fra
husholdninger og erhverv i 2018 og 3,6 mio. ton affald i 2019, hvilket svarer til ca.
samme mængde, som blev forbrændt i 2017. De forbrændte affaldsmængder
varierer dog fra år til år. Fra 2010 til 2019 er mængderne af forbrændingsegnet
affald i dedikerede og multifyrede anlæg steget med ca. 350.000 ton. Denne
stigning skyldes primært, at der er sket en stigning af import af affald på 330.000
ton over samme periode.
De 19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg modtog en samlet betaling for
affaldsbehandling fra husholdninger og virksomheder på ca. 1,4 mia. kr. i 2018 og
1,5 mia. kr. i 2019 (2019-priser). Nettoindtægten (dvs. uden afgifter) for
affaldsbehandlingen er fra 2010 til 2019 faldet med ca. 2 pct. årligt. Fra 2017 til
2019 steg nettoindtægten dog med 20 pct.
De samlede omkostninger for dedikerede affaldsforbrændingsanlæg varierer over
hele perioden. I 2018 udgjorde de samlede omkostninger ca. 2,8 mia. kr. og i 2019
2,6 mia. kr. (2019-priser). Fra 2010 til 2019 er omkostningerne faldet med ca. 8
pct., og den samlede forbrændte mængde affald er steget med ca. 12 pct. i samme
periode. Det betyder, at omkostningerne i kroner pr. ton forbrændt affald er faldet
med ca. 18 pct.
Den gennemsnitlige takst for affaldsforbrænding varierer fra år til år. Den
gennemsnitlige vægtede takst for dedikerede affaldsforbrændingsanlæg var 460 kr.
pr. ton i 2018 og 466 kr. pr. ton i 2019. Stigningen i 2019 skyldes bl.a. bortfald af
grundbeløbet (garanti for mindste elpriser) pr 1. januar 2019.
Den vægtede gennemsnitlige affaldsvarmepris har ligget på et stabilt niveau siden
2016, hvor den faldt med ca. 20 pct. i forhold til året før. I 2018 var den
gennemsnitlige varmepris 49 kr./GJ og i 2019 var den 48 kr./GJ. Fra 2010 til 2019
er affaldsvarmeprisen faldet med ca. 13 pct.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
Udledning af NO
x
pr. ton forbrændt affald har ligget stabilt siden 2013.
Svovludledningen har i perioden 2010-2019 fluktueret med mindre toppe i 2012,
2015 og 2016, hvorefter den faldt til sit laveste niveau i 2017. I 2018 og 2019 har
udledningerne stabiliseret sig omkring samme niveau som i 2010.
Udledningen af CO lå stabilt fra 2011 til 2015, hvorefter den steg med næsten 65
pct. i 2016. Fra 2016 og frem har den igen ligget på et stabilt niveau. Stigningen i
udledningen i CO fra 2015 til 2016 skyldes især driftsmæssige udfordringer for et
større anlæg i 2016. Den højere udledning har forsat været gældende for de
følgende år, særligt i 2019.
Udledninger af emissioner fra de dedikerede anlæg ligger generelt langt under EU’s
grænseværdier i både 2018 og 2019.
I 2018 lukkede Grenaa Forbrænding, Energianlæg Hobro og Skagen Forbrænding.
Disse anlæg indgår derfor ikke i denne rapport. Det bemærkes, at Grenaa
Forbrænding og Skagen Forbrænding indstillede driften i maj 2018. Udeladelsen af
disse anlæg betyder derfor, at denne rapport ikke giver et helt retvisende billede af
affaldsforbrændingsaktiviteter i 2018.
I rapporten bruges der faste 2019 priser, dette kan betyde, at der er afvigelser i
forhold til benchmarkingen for 2017, hvor der er anvendt faste 2017 priser, og
tidligere benchmarkinger, hvor der er anvendt løbende priser.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0006.png
2
Anlæg, der forbrænder affald
I både 2018 og 2019 var der 25 anlæg i Danmark, der forbrændte affald.
Affaldsforbrændingsanlæggene er lokaliseret over hele landet. De største anlæg
ligger ved de største byer. På kortet i Figur 1 er anlæggene skaleret i forhold til
forbrændingskapacitet. De dedikerede anlæg er turkis, multifyrede anlæg er lilla, og
øvrige specialanlæg er røde.
De fleste danske affaldsforbrændingsanlæg, både dedikerede og multifyrede, er
bygget for mere end 20 år siden. En række af dem er dog senere renoveret eller
levetidsforlænget, ligesom flere anlæg har fået installeret nye ovnlinjer. I 2019 var
der 19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, 4 multifyrede forbrændingsanlæg og
2 specialanlæg. De fleste anlæg er indrettet som kraftvarmeanlæg. 4 anlæg er
udelukkende varmeproducerende.
Figur 1: Kort over forbrændingsanlæg i BEATE
Note 1: Anlæggene er skaleret efter forbrændingskapacitet.
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0007.png
Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder og
energiudnytter affald for 2018 og 2019. Alle anlæg havde både i 2018 og 2019 den
samme miljøgodkendte kapacitet.
Den samlede miljøgodkendte kapacitet på alle 25 danske anlæg er ca. 4,5 mio. ton.
De 23 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg har en samlet miljøgodkendt
kapacitet på knap 4,0 mio. ton affald.
Figur 2: Miljøgodkendte forbrændingskapacitet, 2018 og 2019 (alle forbrændingsanlæg)
2018
Vestforbrænding
ARC
ARGO Roskilde Kraftvarmeværk
Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S
Aalborg Portland
I/S Reno Nord
AffaldVarme Aarhus
Energnist Esbjerg
Fortum Waste Solutions A/S
MEC Bioheat & Power A/S
Energnist Kolding
Affaldplus Næstved
Usserødværket
REFA
Fjernvarme Horsens A/S
AVV - Energianlæg
Sønderborg Kraftvarmeværk
RENOSYD
Affaldplus Slagelse
Aars Fjernvarme Amba
IS Kraftvarmeværk Thisted
Svendborg Kraftvarme
Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk
Hammel Fjernvarme
Bofa
0
200
Dedikerede
Special
400
Multifyrede
600
Årlig kapacitet i 1.000 ton
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0008.png
2019
Vestforbrænding
ARC
ARGO Roskilde Kraftvarmeværk
Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S
Aalborg Portland
I/S Reno Nord
AffaldVarme Aarhus
Energnist Esbjerg
Fortum Waste Solutions A/S
MEC Bioheat & Power A/S
Energnist Kolding
Affaldplus Næstved
Usserødværket
REFA
Fjernvarme Horsens A/S
AVV - Energianlæg
Sønderborg Kraftvarmeværk
RENOSYD
Affaldplus Slagelse
Aars Fjernvarme Amba
IS Kraftvarmeværk Thisted
Svendborg Kraftvarme
Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk
Hammel Fjernvarme
Bofa
0
200
400
600
Årlig kapacitet i 1.000 ton
Dedikerede
Special
Multifyrede
Note 1: Anlæggenes faktiske kapacitet kan afvige fra den miljøgodkendte kapacitet. Dette kan f.eks.
skyldes begrænsninger i fjernvarmenettets kapacitet til at aftage den producerede varme eller
begrænsninger i kølekapacitet. Anlæggenes faktiske kapacitet afhænger ligeledes af affaldets
brændværdi, der er betinget af affaldets sammensætning, hvorfor en ændring i affaldets
sammensætning kan påvirke anlæggets kapacitet. Der kan herudover være tale om
godkendelsesmæssige og vedtægtsmæssige begrænsninger.
Note 2: Kapacitet er her angivet som den samlede årlige miljøgodkendte affaldskapacitet angivet i
ton/år for hele anlægget i forhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (hvis der ikke er angivet en årlig
mængde i miljøgodkendelsen, så benyttes den faktiske kapacitet – dvs. den tekniske kapacitet
korrigeret for godkendelsesmæssige og vedtægtsmæssige begrænsninger i stedet).
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0009.png
Hovedparten (17) af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller
fælleskommunale anlæg. Figur 3 viser de forbrændte mængder fordelt på
anlæggenes ejerskab. Enkelte anlæg er ejet af fjernvarmeselskaber, mens de store
specialanlæg, Fortum Waste Solutions og Aalborg Portland, er ejet af private
virksomheder.
Figur 3: Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændte mængder affald, 2018 og 2019 (alle
forbrændingsanlæg)
2018
Ejet i fællesskab Aktieselskaber og
af 2 eller flere af privatejede (A/S)
øvrige nævnte
11%
typer
3%
Ejet af andelsejet
fjernvarmeværk
(AMBA)
4%
Kommunal ejet
25%
Fælles
kommunalt ejet
57%
2019
Aktieselskaber og
privatejede (A/S)
10%
Ejet i fællesskab
af 2 eller flere af
øvrige nævnte
typer
3%
Ejet af andelsejet
fjernvarmeværk
(AMBA)
4%
Kommunal ejet
24%
Fælles
kommunalt ejet
59%
Figur 4a og 4b viser udviklingen i den samlede mængde af forbrændt affald samt
den samlede miljøgodkendte kapacitet fra 2010 til 2019 for henholdsvis alle anlæg
og de dedikerede og multifyrede anlæg. Fra 2010 til 2019 er mængderne af
forbrændingsegnet affald i dedikerede og multifyrede anlæg steget med ca.
350.000 ton. Denne stigning skyldes dog primært en stigning i mængden af
importeret affald på 330.000 ton over samme periode.
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0010.png
Figur 4a: Affaldsmængder og miljøgodkendt kapacitet, 2010-2019 (alle forbrændingsanlæg)
5,00
4,50
4,00
3,50
Mio. ton
3,00
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
0,00
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Brændt affald
Forbrændingskapacitet
Figur 4b: Affaldsmængder og miljøgodkendt kapacitet, 2010-2019 for de dedikerede og multifyrede
forbrændingsanlæg
4,50
4,00
3,50
3,00
Mio. ton
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
0,00
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Brændt affald
Forbrændingskapacitet
Note 1: Kapaciteten markeret med den røde streg i figurerne er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet.
Kapacitet er her angivet som den samlede årlige miljøgodkendte affaldskapacitet i ton/år for hele
anlægget i forhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (hvis der ikke er angivet en årlig mængde i
miljøgodkendelsen svarer den årlige miljøgodkendte kapacitet til den tekniske årlige kapacitet).
Note 2: Anlæggenes faktiske kapacitet kan afvige fra den miljøgodkendte kapacitet. Dette kan f.eks.
skyldes begrænsninger i fjernvarmenettets kapacitet til at aftage den producerede varme eller
begrænsninger i kølekapacitet. Anlæggenes faktiske kapacitet afhænger ligeledes af affaldets
brændværdi, der er betinget af affaldets sammensætning, hvorfor en ændring i affaldets
sammensætning kan påvirke anlæggets kapacitet. Der kan herudover være tale om
godkendelsesmæssige og vedtægtsmæssige begrænsninger.
Note 3: I 2010 var der ikke nogen import af affald.
10
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0011.png
Tabel 1a og Tabel 1b viser udviklingen i mængden af forbrændt affald fordelt på
direkte tilført affald, affald fra mellemdeponi, affald fra import og biomasse. Affald
deponeres midlertidigt, når der ikke er kapacitet til at forbrænde affaldet – f.eks.
pga. nedbrud, renoveringer af anlæg eller sæsonforskydninger.
Mængden af affald til forbrænding på de dedikerede og multifyrede anlæg steg fra
2018 til 2019 med ca. 4 pct., hvilket bl.a. skyldtes en stigning i den importerede
mængde affald på mere end 20 pct. Den samlede mængde forbrændt biomasse er
som tidligere beskeden i forhold til den samlede forbrændte mængde affald.
1
Tabel 1a: Affaldsmængder for dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, 2017, 2018 og 2019
(1.000 ton)
2017
Brændt affald og biomasse
Affald
- Heraf fra mellemdeponering
- Heraf fra import
Biomasse (ikke affald)
3.563
3.501
143
266
62
2018
3.548
3.456
192
270
92
2019
3.654
3.578
174
328
76
Note: Tre af de multifyrede anlæg har ikke oplyst om de har import
Tabel 1b: Affaldsmængder for dedikerede forbrændingsanlæg, 2017, 2018 og 2019 (1.000 ton)
2017
Brændt affald og biomasse
Affald
- Heraf fra mellemdeponering
- Heraf fra import
Biomasse (ikke affald)
3.193
3.146
126
226
47
2018
3.191
3.116
180
263
75
2019
3.298
3.236
164
313
62
Bemærk at enkelte multifyrede anlæg ikke har angivet deres mængde af biomasse, hvilket
de ikke er forpligtet til ifølge Affaldsaktørbekendtgørelsen, BEK nr. 2097 af 14/12/2020, bilag
2.
1
11
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0012.png
3
Økonomi
Forbrændingsanlæggenes økonomi er, som den øvrige energisektor, præget af
høje offentlige afgifter. Afgifterne udgør over halvdelen af de opkrævede
affaldstakster. På trods af stigende afgifter, har affaldstaksterne haft en
nedadgående tendens i perioden 2010-2019. Dette skyldes især, at
omkostningerne pr. ton forbrændt affald har været faldende igennem perioden.
Figur 5 nedenfor viser både udviklingen i de gennemsnitlige, mængdevægtede
affaldsforbrændingstakster, som affaldsproducenterne betaler i forbindelse med
behandling af forbrændingsegnet affald på de dedikerede forbrændingsanlæg, samt
de samlede nettoindtægter og afgiftsbetalinger på de dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg i perioden 2010-2019.
Det ses, at både de samlede nettoindtægter og den gennemsnitlige takst pr. ton
generelt har været faldende i perioden 2010-2017. Fra 2017 til 2019 har der været
en mindre stigning i de samlede nettoindtægter og den gennemsnitlige takst pr. ton.
Den gennemsnitlige vægtede affaldsforbrændingstakst på de dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg var 460 kr. pr. ton i 2018 og 466 kr. pr. ton i 2019.
Stigningen i 2019 skyldes bl.a. bortfald af grundbeløbet (garanti for mindste
elpriser) per 1. januar 2019. Nettoindtægterne fra affaldsbehandling udgjorde i alt
ca. 660 mio. kr. i 2018 og 725 mio. kr. i 2019, mens afgifterne i alt udgjorde ca. 770
mio. kr. i 2018 og 785 i 2019.
Figur 5: Gennemsnitlige vægtede affaldsforbrændingstakster inkl. visse affaldsafgifter totalt og kr. pr.
ton, 2010 - 2019 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
1.800
600
500
400
300
200
100
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Affaldsindtægt (mio. DKK)
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Affald nettoindtægter (venstre)
Gns. takst pr. ton (højre)
Visse afgifter i alt (venstre)
Note 1: Taksten beregnes som de samlede indtægter, som anlægget modtager fra
affaldsleverandørerne i form af takster for de forskellige typer af forbrændingsegnet affald (inkl. evt.
biomasseaffald, men ekskl. supplerende biomasse, som ikke er affald) divideret med den brændte
mængde forbrændingsegnet affald. Taksten er inklusive visse statslige afgifter, herunder CO
2
-afgift,
tillægsafgift, svovlafgift og NO
x
-afgift.
Note 2: Affaldsforbrændingstaksterne er vægtede i forhold til priser og takster på de forskellige
affaldsfraktioner, som forbrændingsanlæggene behandler.
Note 3: Afgiften følger Skatteministeriets indeksering af afgiftssatserne med basisår i 2019. Taksten
og affaldsnettoindtægter følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Affaldsindtægt pr. ton (DKK)
12
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0013.png
Tabel 2 nedenfor viser de gennemsnitlige vægtede affaldsforbrændingstakster for
årene 2010-2019 og for typer af forbrændingsanlæg.
Tabel 2: Vægtet gennemsnitlige affaldsforbrændingstakster, kr. pr. ton, inkl. afgifter, 2010-2019
(dedikerede og dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, faste priser)
Gns. takst for dedikerede
anlæg
(kr. pr. ton)
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
536
525
494
478
462
441
458
433
460
466
Gns. takst for dedikerede
og multifyrede anlæg
(kr. pr. ton)
529
514
468
464
453
435
454
430
456
465
Note: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Figur 6 viser de 23 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlægs gennemsnitlige
affaldsforbrændingstakster inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg i 2018 og i 2019. Der
er en spredning i den gennemsnitlige affaldsforbrændingstakst på de dedikerede og
multifyrede forbrændingsanlæg, fra ca. 300 til 730 kr. pr. ton i 2018 og fra ca. 340 til
730 kr. pr. ton i 2019. Variationen i taksterne kan bl.a. skyldes, at anlæggene har
forskellige omkostningsfordelinger mellem varmesiden og affaldssiden – det vil
sige, at hos nogle anlæg betaler varmesiden en større andel af omkostningerne
end affaldssiden, og omvendt. Derudover kan mulighederne for at afsætte varme
og el i løbet af året betyde, at anlæggene anvender forskellige driftsstrategier og
metoder for mellemlagring. Dertil er der forhold som ændrede vedligehold på ældre
ovnlinjer (jo ældre ovnlinjerne er, desto større vedligehold), og tiltag omhandlende
neddeling og forsortering. Det vægtede gennemsnit var 456 kr. pr. ton i 2018 og
465 kr. pr. ton i 2019.
13
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0014.png
Figur 6: Affaldsforbrændingstakster i kr. pr. ton affald inkl. afgifter for affaldsproducenten, 2018 og
2019 (dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, faste priser)
2018
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 456 kr.)
800
Affaldstakster inkl. afgifter
(DKK pr. ton)
700
600
500
400
300
200
100
0
Dedeikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
El og varmeproducerende
Varmeproducerende
Gns. takst
2019
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 465 kr.)
800
Affaldstakster inkl. afgifter
(DKK pr. ton)
700
600
500
400
300
200
100
0
Dedeikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
El og varmeproducerende
Varmeproducerende
Gns. takst
Note: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
14
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0015.png
Figur 7 viser udviklingen i og opdelingen af de samlede omkostninger og
gennemsnitlige omkostninger i kr. pr. ton affald (ekskl. afgifter) i perioden fra 2010-
2019 for de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Affaldsforbrændings-
anlæggenes samlede omkostninger er fordelt på driftsomkostninger, afskrivninger,
finansielle omkostninger samt el til egetforbrug.
Figur 7: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald, 2010-2019 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser)
3.500
3.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Driftsomkostninger
El til eget forbrug
Afskrivninger
Omkostninger pr. ton
Finansielle udgifter
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Note 1: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + el til eget forbrug.
Note 2: En del af anlæggene har indregnet omkostninger til køb af CO
2
kvoter under
driftsomkostninger, men det er ikke muligt at opgøre omfanget heraf.
Note 3: Anlæggenes afregning og opgørelse af el til eget forbrug er forskelligt opgjort, bl.a. afhængig
af om anlægget køber elektricitet fra elnettet eller modregner elektricitetsforbruget fra egen produktion.
Note 4: Der har herudover været angivet mindre ekstraordinære omkostninger i perioden. Det er ikke
muligt at identificere de ekstraordinære omkostninger yderligere og de indgår derfor ikke i figuren.
Udeladelsen kan betyde, at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
Note 5: Omkostningerne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Som det fremgår af nedenstående Tabel 3 var affaldsmængden for de dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg i 2019 ca. 12 pct. højere end i 2010, mens de samlede
omkostninger i faste priser var ca. 8 pct. lavere. Omkostningerne pr. ton i faste
priser var ca. 18 pct. lavere i 2019 end i 2010. De gennemsnitlige omkostninger for
dedikerede forbrændingsanlæg var 909 kr. pr. ton i 2018 og 800 kr. pr. ton i 2019.
Omkostninger pr. ton (DKK)
Omkostninger (DKK mio.)
15
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0016.png
Tabel 3: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald, 2010-2019 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser)
Omkostninger i alt
(DKK mio.)
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2.816
2.915
2.557
2.888
2.996
2.788
2.487
2.754
2.834
2.588
Omkostninger
(DKK pr. ton)
971
940
852
963
936
871
802
875
909
800
Affaldsmængde
(mio. ton)
2,9
3,1
3,0
3,0
3,2
3,2
3,1
3,1
3,1
3,2
Note 1: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + el til eget forbrug.
Note 2: Der har herudover været angivet mindre ekstraordinære omkostninger i perioden. Det er ikke
muligt at identificere de ekstraordinære omkostninger yderligere og de indgår derfor ikke i tabellen.
Udeladelsen kan betyde at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
Note 3: Omkostningerne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Figur 8 viser fordelingen af de 19 dedikerede forbrændingsanlægs omkostninger i
kr. pr. ton affald. Omkostningerne varierer på tværs af anlæggene fra ca. 560 til
1.460 kr. pr. ton i 2018 og fra ca. 560 til 1.225 kr. pr. ton i 2019. Forskellen skyldes
bl.a. anlægsstørrelse og alder, faldende driftstimer på ældre ovnlinjer, neddeling,
mellemdeponering, omlastning af affaldet, distribution af hhv. varme og elektricitet
samt forskellige driftsstrategier.
16
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0017.png
Figur 8: Omkostninger i kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter (dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
2018
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 909 kr. pr. ton)
1.600
1.400
1.200
DKK pr. ton
1.000
800
600
400
200
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Gns. omkostninger pr. ton
Afskrivninger
El til eget forbrug
2019
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 800 kr. pr. ton)
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Dedikerede forbrændingsanløg
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Gns. omkostninger pr. ton
Afskrivninger
El til eget forbrug
Note 1: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + el til eget forbrug.
Note 2: En del af anlæggene har indregnet omkostninger til køb af CO
2
kvoter under
driftsomkostninger, men det er ikke muligt at opgøre omfanget heraf.
Note 3: Anlæggenes afregning og opgørelse af el til eget forbrug er forskellig opgjort, bl.a. afhængig af
om anlægget køber elektricitet fra nettet eller modregner elektricitetsforbruget fra egen produktion.
Note 4: Der har herudover været angivet mindre ekstraordinære omkostninger i perioden. Det er ikke
muligt at identificere de ekstraordinære omkostninger yderligere og de indgår derfor ikke i figuren.
Udeladelsen kan betyde, at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
Note 5: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden.
Note 6: Omkostningerne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
DKK pr. ton
17
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0018.png
4
Rammevilkår
Indtægter ved forbrænding består hovedsageligt af indtægter fra salg af varme og
for de fleste anlægs vedkommende også el. De omkostninger, der ikke dækkes af
indtægter fra energiproduktion, opkræves som affaldsforbrændingstakst hos
affaldsproducenterne, under hensyntagen til det specifikke anlægs
omkostningsfordeling.
Figur 9 viser, at indtægterne fra varme udgør ca. 50 pct. i både 2018 og 2019,
mens indtægterne fra salg af el udgør ca. 13 pct. i 2018 og 11 pct. i 2019. Faldet
skyldes bl.a. bortfald af grundbeløb per 1. januar 2019. De resterende ca. 40 pct. af
anlæggenes indtægter stammer fra affald.
I 2018 og 2019 udgjorde afgifter til staten (tillægsafgiften, CO
2
-afgiften, NOx-
afgiften og svovlafgiften) ca. 50-55 pct. af indtægten for affaldsforbrænding.
Tilsvarende udgjorde 30 pct. af varmeindtægten afgifter til staten
(affaldsvarmeafgiften). Siden 2013 har hovedparten af alle danske
forbrændingsanlæg
2
været omfattet af det europæiske CO
2
-kvotesystem (ETS),
som medfører yderligere omkostninger og indtægter (f.eks. køb og salg af kvoter på
markedsvilkår) for både affaldsproducenter og affaldsvarmekunder.
Figur 9: Fordeling af totale indtægter (%), 2010-2019 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
100%
90%
80%
70%
14%
18%
15%
19%
13%
18%
20%
13%
14%
19%
17%
17%
13%
20%
16%
17%
14%
21%
16%
12%
15%
22%
17%
14%
14%
21%
17%
14%
13%
20%
18%
14%
11%
20%
19%
15%
Indtægtsandel
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
24%
14%
21%
11%
29%
33%
35%
33%
35%
36%
32%
34%
35%
35%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
El
Varme, nettoindtægter
Varme, afgifter
Affald, nettoindtægter
Affald, afgifter
Note 1: Svovlafgifterne og NOx-afgifterne indgår i affaldsafgifterne. Dette har de ikke tidligere gjort og
der er derfor nogen mindre afvigelser i forhold til tidligere BEATE rapporter.
Note 2: Afgiften følger Skatteministeriets indeksering af afgiftssatserne med basisår i 2019.
Nettoindtægter følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
20 danske affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af det fælles, europæiske
kvotehandelssystem (ETS):
https://ens.dk/ansvarsomraader/co2-kvoter/eus-co2-
kvoteordning
2
18
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0019.png
Som det fremgår af Tabel 4, betalte de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg i
2018 i alt ca. 1,2 mia. kr. og i 2019 1,3 mia. kr. i afgifter (ekskl. svovlafgifter) til
staten. Generelt er de samlede afgiftsbetalinger steget med 3-4 pct. pr. år siden
2017.
Tabel 4: Afgifter i alt mio. kr., 2010-2019 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
CO
2
-afgift
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
129
127
85
143
166
157
147
137
145
149
NOx-afgift
17
18
45
71
71
71
44
14
12
13
Tillægsafgift
598
594
582
549
579
609
616
603
610
621
Affalds-
varmeafgift
446
461
532
665
739
448
461
453
478
508
Afgifter i alt
1.190
1.201
1.243
1.428
1.556
1.285
1.268
1.207
1.246
1.291
Note 1: Udgifter til CO₂-kvoter indgår ikke.
Note 2: Svovlafgifterne indgår ikke, da de udgør en lille andel af de samlede afgifter.
Note 3: Afgifterne følger Skatteministeriets indeksering af afgiftssatserne med basisår i 2019.
19
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0020.png
Figur 10 viser andelen af indtægter fra de forskellige indtægtskilder for hver af de
19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg i 2018 og i 2019. Ser man på de enkelte
anlæg, svinger indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter fra ca. 30 pct. til ca.
55 pct. af de totale indtægter inkl. afgifter i 2018 og 2019. Indtægten fra salg af el er
baseret på markedsprisen. Dog var enkelte anlæg berettiget til det såkaldte
grundbeløb (garanteret mindstepris) i 2018
3
.
Figur 10: Fordeling af totale indtægter per anlæg (%), 2018 og 2019 (dedikerede
forbrændingsanlæg, faste priser)
2018
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Varme, nettoindtægter
Dedikerede forbrændingsanlæg
Varme, afgifter
Affald, nettoindtægter
Affald, afgifter
El
Indtægtsandel
2019
100%
90%
80%
70%
Indtægtsandel
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
-10%
-20%
Varme, nettoindtægter
Dedikerede forbrændingsanlæg
Varme, afgifter
Affald, nettoindtægter
Affald, afgifter
El
Note 1: Den negative indtægt for et anlæg skyldes en ekstraordinær begivenhed. Årsagen til den høje
andel af varmeafgifter for dette anlæg er, at varmeafgifterne er uafhængige af varmenettoindtægterne,
da afgiften bestemmes af energiproduktionen og ikke af indtægten.
Anlæg, omfattet af grundbeløbet (pristillæg), var indtil år 2019 garanteret en mindstepris
for afregning med el, der i nogle tilfælde kan være højere end markedsprisen. Se også
Energistyrelsens hjemmeside:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/contents/service/file/oversigt_over_stoette_til_ve_m.dato_.p
df
3
20
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0021.png
Affaldsvarmeprisen ekskl. afgifter varierede fra ca. 3 til 73 kr. pr. GJ på tværs af
anlæggene i 2018 med et vægtet gennemsnit på ca. 49 kr. pr. solgt GJ-varme. I
2019 var spændet i affaldsvarmeprisen fra -19 til 68 kr. pr. GJ med et vægtet
gennemsnit ca. 48 kr. pr. GJ. Variationerne mellem anlæggene i 2018 og 2019
fremgår af Figur 11.
Figur 11: Variation i affaldsvarmepris ekskl. afgifter, 2018 og 2019 (dedikerede forbrændingsanlæg,
faste priser)
2018
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 49 kr. pr. GJ)
80
70
60
DKK pr. GJ
50
40
30
20
10
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
Gns. varmepris
2019
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 48 kr. pr. GJ)
80
70
60
DKK pr. GJ
50
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
Dedikerede forbrændingsanlæg
Gns. varmepris
Note 1: Den del af varmeproduktionen, som er baseret på affaldsforbrænding, er underlagt et prisloft
ekskl. afgiftsændringer på 89 kr. pr. GJ i 2018 og på 88 kr. pr. GJ i 2019, jf. hhv. Forsyningstilsynets
"Udmelding af prisloft 2018", udmeldt 11. oktober 2017 og Forsyningstilsynets "Udmelding af prisloft
2019", udmeldt 15. oktober 2018.
Note 2: Affaldsvarmepriser afspejler ikke nødvendigvis over-/underdækning fra tidligere år.
Note 3: Den negative indtægt for et anlæg skyldes en ekstraordinær begivenhed.
Note 4: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
21
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0022.png
Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen
4
. Princippet er, at
prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger
5
, dog sådan
at prisen ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller et
loft for maksimalprisen for affaldsvarmen, som udmeldes af Forsyningstilsynet.
Prisloftsbekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2013.
Figur 12 nedenfor viser udviklingen i affaldsvarmepriser ekskl. afgifter. Fra 2010 til
2019 er prisen faldet med ca. 13 pct.
Figur 12: Udvikling i den gennemsnitlige vægtede affaldsvarmepris ekskl. afgifter, 2010-2019
(dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
70
Gennemsnitlig vægtede
affaldsvarmepris (DKK pr. GJ)
60
50
40
30
20
10
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Note: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Som det fremgår af Figur 13, så varierer affaldsforbrændingsanlæggenes
afregningspris på elektricitet fra 312 til 592 kr. pr MWh i 2018 og fra 279 til 424 kr.
pr. MWh i 2019. Variationerne i el afregningsprisen kan bl.a. skyldes forskellige
elpriser i Øst- og Vestdanmark, forskellig indregning af grundbeløbet (garanti for
mindste elpriser) samt anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som
balancekraft, regulerkraft og/eller reservekraft i elmarkedet. Fra udgangen af 2018
havde elproduktionsenheder ikke længere mulighed for at opnå grundbeløb, jf. § 58
i elforsyningsloven.
I forbindelse med etablering af røggaskondensering, kan der være indgået nye aftaler
mellem affald og varmesiden om fordelingen af omkostningerne herved.
5
Varmepriserne påvirkes også af, at omkostninger lokalt fordeles forskelligt mellem affald
og varme.
4
22
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0023.png
Figur 13: Variation i el-afregningspris, 2018 og 2019 (elproducerende, dedikerede
forbrændingsanlæg, faste priser)
2018
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 423 kr. pr. MWh)
700
600
DKK pr. MWh
500
400
300
200
100
0
Elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg
Vest
Øst
Gns. elpris
2019
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 327 kr. pr. MWh)
700
600
DKK pr. MWh
500
400
300
200
100
0
Elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg
Vest
Øst
Gns. elpris
Note 1: Ikke alle anlæg opgør deres afregning på samme måde, idet visse anlæg ikke medtager
grundbeløbet.
Note 2: Der er en vis usikkerhed forbundet med anlæggenes opgørelser, idet visse anlæg modregner
egetforbruget af elproduktionen.
Note 3: Afregningsprisen følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
23
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0024.png
5
Energi
Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg udnytter forbrændingsvarmen til
kraftvarme. Nogle få anlæg udnytter alene forbrændingsvarmen til fjernvarme.
Affaldsforbrænding er i dag en markant spiller i den danske energiforsyning. Som
det fremgår af Figur 14, har forbrændingsanlæggene produceret ca. 20-27 pct. af
fjernvarmeforbruget og leveret ca. 4-5 pct. af det danske elforbrug i perioden 2010-
2019.
Figur 14: Forbrændingsanlæggenes afsatte produktion af varme og el, 2010-2019 (%-tallet angiver,
hvor stor en andel forbrændingsanlæggenes produktion udgør af Danmarks samlede fjernvarme- og
elforbrug)
35
30
27%
24%
20%
22%
22%
23%
25%
25%
25%
25%
23%
18%
13%
15
10
5
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
8%
3%
-2%
28%
Varmeproduktion solgt (PJ)
25
20
1.800
1.600
5%
4%
4%
4%
4%
4%
4%
4%
4%
5%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Elproduktion solgt (GWh)
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Note 1: Anlæggenes andel af el- og varmeforbruget er opgjort på baggrund af anlæggenes
indrapporterede solgte mængder af hhv. el og varme til BEATE, sammenholdt med det samlede
danske energiforbrug (final energy consumption) af hhv. el og varme i de respektive år.
Note 2: Det samlede danske el- og varmeforbrug stammer fra Energistyrelsens årlige energistatistik
(link:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2019_dk-webtilg.pdf
s. 22).
24
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0025.png
Figur 15 viser den samlede el- og varmeproduktion fra affaldsforbrændingsanlæg i
perioden 2010 til 2019. Generelt har varmeproduktionen været stigende over
perioden. Dog var der et fald i produktionen fra 2010 til 2011, der primært kan
henføres til faldende affaldsmængder, som følge af finanskrisen. Fra 2011 til 2019
er varmeproduktionen steget med ca. 25 pct., bl.a. som følge af, at
affaldsforbrændingsanlæggene har installeret røggaskondensering, der bidrager til
at øge den samlede energieffektivitet. Elproduktionen fra affaldsforbrændingsanlæg
har siden 2010 været faldende, men fra 2018 til 2019 steg den med over 15 pct.
Det faldende niveau frem til 2018 skyldes hovedsageligt omlægning af anlæggene i
hovedstadsregionen samt brand på et større forbrændingsanlæg i 2018.
Figur 15: Den samlede el- og varmeproduktion fra 2010 – 2019 (dedikerede forbrændingsanlæg)
30
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Varmeproduktion
Elproduktion
Varmeproduktion sol gt (PJ)
20
15
10
5
0
Elproduktion solgt (GWh)
25
25
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0026.png
Figur 16 viser netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. Enkelte
mindre dedikerede forbrændingsanlæg, to af de 19, producerer alene varme, mens
de øvrige 17 anlæg producerer både el og varme. Nogle anlæg, der både har
kraftvarmeovne og rene varmeproducerende ovnlinjer, har en relativt lav samlet
elproduktion, når det måles i forhold til anlæg, der udelukkende har kraftvarmeovne.
Derudover kan forskelle på anlæggenes produktion af hhv. el og varme afhænge af
fjernvarmenettets kapacitet samt forskelle i afregningspriser mellem el og varme.
Forskelle kan desuden forklares af anlæggenes alder, konstruktionen af anlæggene
samt i brændværdien i det tilførte brændbare affald.
Figur 16: Netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse, 2018 og 2019 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
2018
0,6
Elproduktion pr. ton affald og
biomasse
(MWh)
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0
2
4
6
8
10
12
Varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (GJ)
2019
0,6
Elproduktion pr. ton affald og
biomasse
(MWh)
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0
2
4
6
8
10
12
Varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (GJ)
Note 1: Anlæg, der ikke producerer el, men alene varme, ligger placeret på selve X-aksen.
Note 2: Forholdet mellem et anlægs producerede MWh el og GJ varme pr. ton affald er påvirket af den
driftsøkonomiske optimering, og afspejler ikke den tekniske energieffektivitet.
26
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0027.png
Langt det meste af varmen fra forbrændingsanlæggene udnyttes i
fjernvarmesystemet. Siden 2010 er andelen af bortkølet varme reduceret fra ca. 2,6
pct. til ca. 2,0 pct. i 2019, dog med en stigning fra 2015 til 2018, jf. Figur 17.
Figur 17: Gennemsnitlig andel af varmeproduktionen som bortkøles, 2010-2019
3,5%
Gennemsnitlig andel af
varmeproduktion, som bortkøles (pct.)
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
27
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0028.png
6
Emissioner og restprodukter
EU har i affaldsforbrændingsdirektivet fastsat miljømæssige minimumskrav til
forbrænding i EU
6
. Når affald forbrændes, opstår der en aske- og slaggedel, som
ikke kan forbrændes og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen
udgør typisk ca. 17 pct. af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af
uorganiske stoffer og mineraler samt metaller.
Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri,
havneudvidelser og andre bygningskonstruktioner. En stadig større andel af
metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Forbrænding af affald medfører
desuden en mængde restprodukter fra røggasrensningen. Mængden svarer til ca. 3
pct. af affaldet og eksporteres til nyttiggørelse i Norge og Tyskland.
Endelig giver affaldsforbrænding anledning til en række luftemissioner, der typisk
måles kontinuerligt. Således måles SO
2
, HCl, TOC, CO, NO
X
og totalstøv (partikler)
kontinuerligt. Emissioner af HF, dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver.
Figur 18a-Figur 21a viser emissioner pr. ton affald for de parametre, der skal måles
kontinuerligt ved forbrænding af affald – vist fra mindste til største emission for
hvert stof.
De stiplede linjer angiver det enkelte anlægs grænseværdi, omregnet fra mg pr.
Nm³ til g pr. ton, regnet ud fra de grænseværdier, som var gældende i 2019.
7
Søjlerne viser dedikerede anlægs faktiske udledning (g pr. ton affald).
Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er
optimeret til at minimere udledningerne.
Figur 18b-Figur 21b viser udviklingen i de samlede vægtede emissioner for 4
parametre (CO, Partikler, NO
x
og SO
2
) pr. ton affald i perioden 2010 til 2019.
Europaparlamentets og rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding
af affald.
7
Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm
3
). Da røggasmængden pr.
ton affald varierer fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton affald) også variere, når
den beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne. For NO
X
er der to forskellige
grænseværdier, idet der er en højere grænseværdi for ovnlinjer, der var i drift den 28.
december 2002, og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I figuren er angivet den høje
grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne
grænseværdi.
6
28
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0029.png
Som det fremgår af Figur 18a holder udledningen af CO fra affaldsforbrænding sig
betydeligt under grænseværdien i både 2018 og i 2019.
Figur 18a: Udledning af CO, der måles kontinuerligt (g pr. ton affald) (dedikerede
forbrændingsanlæg), 2018 og 2019
2018
700
600
g pr. ton affald
500
400
300
200
100
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
CO
Grænseværdi
2019
700
600
g pr. ton affald
500
400
300
200
100
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
CO
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald varierer fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton affald) også variere, når den beregnes
på baggrund af EU-grænseværdierne.
29
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0030.png
I perioden 2011 til 2015 har den samlede udledning af CO g pr. ton affald ligget
forholdsvis stabilt, men steg i 2016, hvorefter udledningen har ligget på et stabilt
niveau frem mod 2019, jf. Figur 18b.
Figur 18b: Udvikling i udledning af CO i g pr. ton affald, 2010-2019 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
80
70
g pr. ton affald
60
50
40
30
20
10
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Udledningen af partikler fra affaldsforbrænding var betydeligt under grænseværdien
i både 2018 og 2019 for alle dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. I perioden 2010
til 2013 er udledningen af partikler pr. ton blevet halveret, og den har fra 2013 til
2019 nogenlunde stabiliseret sig jf. Figur 19b.
Figur 19a: Udledning af partikler, der måles kontinuerligt i g pr. ton affald, 2018 og 2019
(dedikerede forbrændingsanlæg)
2018
140
120
g pr. tom affald
100
80
60
40
20
0
Dedikerede forbændingsanlæg
Partikler
Grænseværdi
30
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0031.png
2019
140
120
g pr. tom affald
100
80
60
40
20
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
Partikler
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald varierer fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton affald) også variere, når den beregnes
på baggrund af EU-grænseværdierne.
Figur 19b Udvikling i udledning af partikler i g pr. ton affald, 2010-2019 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
8
7
g pr. ton affald
6
5
4
3
2
1
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
31
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0032.png
Udledningen af NO
x
fra affaldsforbrænding har for de små ovnlinjer ligget betydeligt
under grænseværdien i både 2018 og 2019. Mens udledningen af NO
x
fra de større
ovnlinjer generelt har ligget tættere på grænseværdien i 2018 og 2019. I perioden
2010 til 2013 blev udledningen af NO
x
pr. ton affald reduceret med ca. 20 pct., og
den har fra 2013 til 2019 stabiliseret sig på nogenlunde samme niveau (se Figur
20b).
Affaldsforbrændingsanlæggene har forskellige NO
x
grænseværdier afhængig af
byggeår og ovnkapacitet på det enkelte affaldsforbrændingsanlæg. Ovnlinjer, der
var i drift den 28. december 2002, og som har en ovnkapacitet på højst 6 ton pr.
time, defineres som små, og har derfor en højere grænseværdi.
8
Figur 20a: Udledning af NOx, der måles kontinuerligt i g pr. ton affald, 2018 og 2019 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
2018
5.000
4.500
g pr. ton affald
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
NOx, små anlæg
Dedikerede forbrændingsanlæg
Nox, store anlæg
2019
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
NOx, små anlæg
Dedikerede forbrændingsanlæg
Nox, store anlæg
Grænseværdi
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald varierer fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton affald) også variere, når udledningen
beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne. I figuren er angivet den høje grænseværdi for et
anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne grænseværdi.
Visse anlæg er dog blevet tildelt lavere døgngrænser, på baggrund af anlæggenes BAT-
vurderinger.
8
g pr. ton affald
32
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0033.png
Figur 20b: Udvikling i udledning af NOx i g pr. ton affald, 2010-2019 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
1.200
1.000
g pr. ton affald
800
600
400
200
0
2010
2011
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
33
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0034.png
Udledningen af SO
2
fra affaldsforbrænding har ligget betydeligt under
grænseværdien i 2018 og 2019 for alle dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. I
perioden 2010 til 2019 har udledningen af SO
2
pr. ton affald ligget stabilt (se Figur
20b).
Figur 21a: Udledning af SO
2
, der måles kontinuerligt i g pr. ton affald, 2018 og 2019 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
2018
700
600
g pr. ton affald
500
400
300
200
100
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
SO2
Grænseværdi
2019
700
600
g pr. ton affald
500
400
300
200
100
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
SO2
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald varierer fra anlæg til anlæg, vil udledningen (g pr. ton affald) også variere, når udledningen
beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne.
34
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0035.png
Figur 21b: Udvikling i udledning af SO
2
i g pr. ton affald, 2010-2019 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
80
70
g pr. ton affald
60
50
40
30
20
10
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Selvom anlæggenes luftemissioner generelt ligger langt under grænseværdierne, er
der stadig enkelte tilfælde af korttidsoverskridelser. Flere af de 19 dedikerede
forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdierne. Der
har i de seneste år været en tendens til, at færre forbrændingsanlæg har tilfælde af
overskridelser.
Efter at der i årene 2013-2016 stabilt har været 13 anlæg med enkeltstående
overskridelser, toppede antallet i 2017 med 17 anlæg for herefter at falde kraftigt. I
2018 var der 10 anlæg og i 2019 var der 9 anlæg, der havde overskridelser af vilkår
for døgnmiddelværdier.
Det gennemsnitlige antal overskridelser per anlæg er faldet fra omkring 24 i 2010 til
omkring 6 i 2018 og 2019. Det skyldes bl.a. udfasning af ældre ovnlinjer.
Der er fortsat enkelte, som har mange overskridelser, og især koncentreret om
overskridelser af CO, jf. Figur 22.
35
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0036.png
Figur 22: Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner, 2018 og 2019 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
2018
60
Antal overskridelser
50
40
30
20
10
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
Andre luftemissioner
2019
CO
60
Antal overskridelser
50
40
30
20
10
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
Andre luftemissioner
CO
36
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0037.png
Figur 23 viser det samlede antal enkeltoverskridelser af luftemissioner for perioden
2010 til 2019. Det ses, at antallet faldt fra 2010 til 2011, hvorefter antallet lå stabilt
frem til 2016, hvor det blev fordoblet. Det høje antal af overskridelser i 2016
skyldtes problemer på et enkelt større anlæg. Tilsvarende for 2017 skyldtes det
høje antal overskridelser problemer på et enkelt anlæg, der nu er lukket. I 2018
faldt antallet igen med næsten 40 pct., hvorefter det har ligget stabilt frem til 2019.
Figur 23: Samlede antal enkeltoverskridelser af luftemissioner, 2010-2019 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
700
600
Antal overskridelser
500
400
300
200
100
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Figur 24 viser, hvilke vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdier anlæggene har
haft i 2018 og i 2019. Det har særligt været vilkårsoverskridelser for luftemissioner
og spildevand til kloak.
Figur 24: Vilkårsoverskridelser, 2018 og 2019 (dedikerede forbrændingsanlæg)
2018
Luftemissioner
Spildevand til kloak
Spildevand til recipient
Støv
Støj
Indhold af TOC i glødetab i slagge
QA målende systemer
Min of Uheld ydre miljø
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Andel af dedikerede forbrændingsanlæg
37
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0038.png
2019
Luftemissioner
Spildevand til kloak
Spildevand til recipient
Støv
Støj
Indhold af TOC i glødetab i slagge
QA målende systemer
Min of Uheld ydre miljø
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Andel af dedikerede forbrændingsanlæg
I dette års udgivelse af BEATE er anlæggene som noget nyt blevet spurgt om deres
samlede CO
2
-udledning samt den fossile og biogene mængde. Det skal bemærkes,
at ikke alle anlæg har besvaret spørgsmålet og for de anlæg der har, er det kun en
række anlæg, der har oplyst både den fossile og biogene mængde.
Figur 25 viser CO
2
-udledningen fordelt på den fossile og biogene mængde på
anlægsniveau for de 10 anlæg i 2018 og 11 anlæg i 2019, der har angivet begge
mængder. Den totale CO
2
-udledning for de 10 anlæg var i 2018 for fossile
mængder på 1.089.677 ton CO
2
og for biogene mængder på 1.604.821 ton CO
2
.
For de samme 10 anlæg var disse tal i 2019 steget med ca. 4 % til hhv. 1.129.907
ton CO
2
for fossile mængder og 1.669.176 ton CO
2
for biogene mængder. Af
figuren fremgår det, at den fossile mængde udgør ca. 30-40 pct., mens den
biogene udgør 60-70 pct. af den samlede udledning. Anlæggene kan anvende
forskellige metoder til at opgøre CO
2
-udledningen. Af de 10 anlæg anvender 6 af
anlæggene Kulstof 14-datering, 2 anlæg DCE standard og 2 anlæg BIOMA.
38
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0039.png
Figur 25: CO
2
– udledning fordelt på den fossile og biogene mængde (%), 2018 og 2019
(dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg)
2018
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Fossile mængde CO2
Biogene mængde CO2
Andel af CO2 udledning
2019
100%
90%
Andel af CO2 udledning
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Fossile mængde CO2
Biogene mængde CO2
Af Figur 26 fremgår det, at den samlede CO
2
-udledning i ton per ton affald på
anlægsniveau generelt ligger lige over 1. Dette er i overensstemmelse med
standardudledningen af CO
2
fra affaldsforbrænding ved en brændværdi på 10,6
GJ/ton
9
. Udledningen per ton var i 2018 1,05 ton CO
2
per ton affald, og dette var
næsten uændret i 2019 på 1,04 ton CO
2
per ton affald.
Energistyrelsens Energistatistik 2019,
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2019_dk-webtilg.pdf
9
39
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0040.png
Figur 26: Samlede CO
2
-udledning per ton affald (fossilt og biogent), 2018 og 2019 (dedikerede og
multifyrede forbrændingsanlæg)
2018
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 1,05 ton CO
2
per ton affald)
1,6
1,4
ton pr. ton affald
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Gns. CO2 udledning per ton affald
2019
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 1,04 ton CO
2
per ton affald)
1,6
1,4
ton pr. ton affald
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Gns. CO2 udledning per ton affald
Af Figur 27 og Tabel 5 fremgår det, at den fossile CO
2
-udledning i ton per ton affald
for de 19 anlæg, der har angivet den fossile CO
2
mængde, ligger på omkring 0,35 til
0,55 for hovedparten af anlæggene. Den samlede fossile CO
2
-udledning for de 19
anlæg, som har besvaret spørgsmålet, var ca. 1.400 tusinde ton i både 2018 og
2019. Disse 19 anlæg stod samlet for 94% af de forbrændte affaldsmængder i både
2018 og 2019.
40
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
2482519_0041.png
Figur 27: Fossile CO
2
-udledning per ton affald, 2018 og 2019 (dedikerede og multifyrede
forbrændingsanlæg)
2018
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 0,44 ton fossil CO
2
per ton affald)
0,7
0,6
ton pr. ton affald
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Gns. fossil udledning per ton affald
2019
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 0,44 ton fossil CO
2
per ton affald)
0,7
0,6
ton pr.
ton
affald
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Gns. fossil udledning per ton affald
Tabel 5: Fossil CO
2
-udledning, 2010-2019 (dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg), 1.000 ton
2018
Fossil CO
2
-udledning
(1.000 ton CO
2
)
1.422
2019
1.461
Note: Mængde er baseret på svar fra 19 forbrændingsanlæg.
41
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 90: Orientering om benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg 2018-2019
7
Om BEATE
Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at
anlægget kan modtage affald efter kravene i direktivet om industrielle
emissioner/den danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er
blevet bedt om at indrapportere:
- Dedikerede forbrændingsanlæg, hvor mindst 80 pct. af den producerede energi
stammer fra affald.
- Øvrige anlæg, der forbrænder mere end 20.000 ton affald om året.
Energistyrelsen har stillet et spørgeskema i Excel format til rådighed for indsamling
af data. Dette spørgeskema er blevet valideret og kvalitetssikret af Viegand
Maagøe før udsendelse af spørgeskemaerne til dette års BEATE indsamling.
Spørgeskemaet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i
perioden 2007-2013 blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen)
Viegand Maagøe har samlet data for alle anlæg fra årene 2010-2019 i en Excel
model, som er blevet anvendt til at opstille figurer og behandle data. Kvalitetssikring
af data er blevet udført af Viegand Maagøe i samarbejde med brancheforeningerne.
I BEATE indsamles de data, som fremgår af affaldsaktørbekendtgørelsen. De
indsamlede data gennemgår en kvalitetssikring. Brancheforeningerne har haft
adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har
bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har igennem en årrække
indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkingen bliver stadig
mere præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere
sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring benchmarking.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der er enkelte datasæt, der ikke er opgjort på
samme grundlag. BEATE er en resultatbenchmarking, der beskriver de enkelte
anlægs udvikling og branchen som helhed i det enkelte år og over flere år. BEATE
forklarer ikke årsagerne til præstationerne for de enkelte anlæg og branchen.
Ønsker man at undersøge og forklare de mere specifikke grunde til en given
udvikling, kan man supplere med andre typer benchmarking, herunder matematiske
modeller (DEA/SFA) eller procesbenchmarking, hvor man analyserer og
sammenligner arbejdsprocesser. Ønsker man herudover at forklare, hvordan
anlæggenes forskellige rammevilkår eller ændringer i generelle rammebetingelser
påvirker de enkelte anlæg, vil dette forudsætte yderligere analyser.
42