Foreningen “Stop vanrøgt ad dyr bag hegn” har sendt følgende eksempler og iagttagelser af Lov L229 som
vi ønsker svar på, om dette er rigtig antaget.
Lov L229 med virkning 1 juli 2021.
Regeringen har med denne lov blandt andet dispenseret for Dyreværnslovens §3, så dyrene ikke har krav
på daglige tilsyn på individniveau, men derimod jævnlige tilsyn på bestandsniveau.
Derudover ser vi, at Dyreværnslovens §2, hvor dyr ikke må udsættes for unødig smerte/ lidelse, mere eller
mindre sat ud af kraft.
Nyt lovstof giver også Fødevarenministeren beføjelser til bl.a., at fastsætte tilsynsfrekvensen gennem §20a
for dyrene i Naturnational parkerne, og kan grundet hensynet til naturen dispensere uanet så tilsyn og
regulering ikke længere er et krav.
Vi vil i følgende eksempler forsøge belyse de straffe retslige konsekvenser udfra en fastsat tilsynsfrekvens
på hver 7 dag, fastsat af Miljøministeren.
Eksempel 1:
Bo er dyrlæge og finder en dag en død hoppe med et afkom, den ikke har kunnet forløse selv. Bo kan se
hoppen har været død i ca 4 dage. Han anmelder dette til politiet.
Politiet vil ikke i denne situation, kunne rejse sigtelse for svigt, da staten blot er forpligtet til, at tilse hver 7
dag, og man tilså hoppen for 5 dage siden, hvor der ingen problemer var.
Eksempel 2:
Bo ser 4 magre heste ud af 12. Meget markerede ribben, hofter samt halerod. Bo melder til politiet.
Da staten kun har pligt til, at tilse bestanden vil der ikke kunne rejses sigtelse, da det gennemsnitlige huld
for bestanden var okay. Man vælger så efterfølgende nedskydning af de magre heste. Man kunne også
have valgt, at flytte dem med henblik på tilskudsfodring.
Eksempel 3:
Bo finder en død kreatur i et vandhul/ mudderhul.
Bo mener den har ligget der i ca 4 dage. Den har siddet fastklemt i mudderet og har ikke selv kunnet
komme fri. Bo anmelder, men også her har man tilset flokken for 4 dage siden så ingen sigtelse.
Eksempel 4:
Fødevareministeren mener det er gavnligt for naturen, at dyrene i National parkerne dør af sult og
sygdomme uden forløsning, da man ønsker en så naturlig forvaltning som muligt og naturen har brug for
ådsler. (Står allerede indskrevet i de videnskabelige notater under Miljøministeriet).
Ifølge §20a, kan fødevareministeren give denne dispensering, da det hører inde under tilsyn og regulering
af dyrene.
Uddrag fra Lov L229.
§ 20 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for, at imødekomme hensynet til natur og
biodiversitet i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse undtage
bestemte dyrehold, der udsættes i en sådan naturnationalpark, og dyrenes afkom fra bestemmel- serne i §
3 og § 9, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast- sætter vilkår for en dispensation efter stk. 1,
herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, tilsyn og
regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.«