10. november 2021
Åbent brev til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Undertegnede professor Hans Jørn Kolmos og journalist og gårdejer Kjeld Hansen vil gerne rette en
indtrængende anmodning til udvalgets medlemmer om at sætte resistensproblemerne i den danske
svineindustri på dagsordenen.
Gennem de seneste to årtier har myndighederne haft stigende opmærksomhed på forbruget af antibiotika
og tungmetallet zink i kødproduktionen, men det er ikke lykkedes at få forbruget afgørende reduceret.
Både zink og antibiotika bruges til bekæmpelse af infektioner i kødindustrien, og begge typer af stoffer
medvirker til, at bakterier udvikler antibiotikaresistens, der rammer patienter i sundhedsvæsenet.
Det fremgår af den årlige DANMAP-rapport fra DTU (www.danmap.org/reports/2020), at landbruget atter
har svigtet en frivillig aftale fra 2018 om at sænke forbruget. Tværtimod øges forbruget af både zink og
antibiotika, og det sker uden konsekvenser for erhvervet.
Trods et snarligt EU-forbud mod anvendelsen af tungmetallet zink i svinekødsindustrien, så er forbruget
atter steget med cirka 4% fra 2019 til 2020, hvor der blev ordineret 494 tons. Også forbruget af antibiotika i
den danske svineindustri er steget fra 2019 til 2020 med 4,5%. De danske svineproducenter står for 75% af
det samlede veterinære forbrug af antibiotika, og stigningen er især sket hos dem.
Svinekødsindustrien havde ellers lovet frivilligt at nedsætte forbruget af både antibiotika og zink, men har i
stedet øget anvendelsen. Det fremgår af den årlige DANMAP-rapport over antibiotika-forbruget til
produktionsdyr og mennesker i Danmark. Rapporten dokumenterer også, at kødindustrien stadig forbruger
mere end dobbelt så megen antibiotika til deres dyr, som sundhedsvæsenet anvender til mennesker.
Fra juni 2022 skal forbruget af tungmetallet zink i foder til produktionsdyr i EU ophøre. Forureningen af
miljøet og dyrkningsjorden betragtes som alvorlig, ligesom brug af zink kan føre til udvikling af antibiotika-
resistente sygdomsbakterier. Nogle danske svinefabrikker producerer allerede kød uden brug af medicinsk
zink, så det er altså muligt, men de mindre dygtige fabrikker er stadig i overtal, og da udfasningen før 2022
er baseret på frivillighed, har stigningen i forbruget ingen konsekvenser.
Hvad angår den kritiske anvendelse af veterinære lægemidler, så har Fødevareministeriet og industrien
vedtaget en handlingsplan med det mål, at antibiotikaforbruget til svin målt i kilo skal reduceres med 2%
om året mellem 2019 og 2022 set i forhold til forbruget i 2018. I stedet for at overholde aftalen har
erhvervet leveret en stigning i forbruget på 4,5%. Det betyder, at der skal reduceres med yderligere 6,5%
oveni de aftalte 2% fra 2020 til 2021, men det magter svinekødsindustrien næppe. Handlingsplanen må
vurderes at være faldet til jorden, inden den overhovedet er begyndt at virke. Da aftalen er frivillig, får
fiaskoen ingen konsekvenser.
Desværre er det ikke første gang, landbruget svigter en frivillig aftale med myndighederne. Samme forløb
har vi set omkring den høje dødelighed hos smågrise hvor erhvervet tilbage i 2013 også lovede en markant
nedgang, men i stedet er der sket en markant stigning ved den seneste opgørelse i 2020. Man må
desværre nøgternt konstatere, at Fødevareministeriets frivillige handlingsplaner har spillet fallit.
Konsekvenserne for sundhedsvæsenet er alvorlige. En undersøgelse
(https://www.vive.dk/media/pure/8942/2041328) tilbage i 2015 vurderede, at de samlede årlige
omkostninger ved husdyr-MR SA for sundhedsvæsenet i Danmark udgjorde i størrelsesordenen 43