Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 761
Offentligt
2631604_0001.png
Til høringsparterne
Bæredygtig Miljø og
Produktion
J.nr. 2022 - 6046
Den 3. Oktober 2022
Høring af ændringer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Miljøministeriet sender hermed udkast til bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug
(husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) i høring.
Bekendtgørelsesudkastet er i vid udstrækning en videreførelse af de gældende regler i bekendtgørelse nr. 2225
af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug. De foreslåede ændringer i
bekendtgørelsesudkastet er fremhævet i forhold til den gældende bekendtgørelse.
Bekendtgørelsesudkastets væsentligste ændringer omfatter følgende:
Tilføjelse af henvisning til naturtypebekendtgørelsen i definitionen af kategori 2-natur og kategori 3-
natur.
Krav om ugentlig udslusning for alle nye svinestalde, bortset fra slagtesvinestalde.
Krav om ugentlig udslusning for slagtesvinestalde.
Ændring af definitionen af produktionsareal for fritgående æglæggende høns.
De foreslåede ændringer beskrives nærmere nedenfor. Idet der indsættes nye regler, er de efterfølgende
paragrafnumre konsekvensrettet. Det bemærkes, at reglerne fortsat er under lovteknisk bearbejdning.
Høringssvar bedes
senest den 1. november
sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
med angivelse af j.nr. 2022-6046. Bekendtgørelsen er sendt i høring hos de høringsparter, der
fremgår af vedlagte høringsliste.
Miljøministeriet gør opmærksom på, at man ved afgivelse af høringssvar giver samtykke til, at svaret, herunder
afsenders navn og adresse, offentliggøres på Høringsportalen efterfølgende.
Den ændrede bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. januar 2023.
Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsesudkastet kan rettes til Sandra Rajovic og Aslak Jakobsen på
[email protected]
og
[email protected].
Med venlig hilsen
Sandra Rajovic
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 761: Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 2225 af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusiv høringsbrev
Indhold
1.
1.1.
natur
1.2.
Indholdet af de foreslåede ændringer ............................... 3
Henvisning til naturtypebekendtgørelsen i definitionen af kategori 2-natur og kategori 3-
3
Krav om hyppig udslusning ................................................................. 3
1.2.1.
Krav om udslusning mindst hver syvende dag for alle typer staldafsnit til svin i nye
stalde 4
1.2.2.
1.2.3.
Krav om ugentlig udslusning for slagtesvinestalde ............... 6
Undtagelse fra ugentlig udslusning for økologiske svinestalde og svinestalde med
staldforsuring ....................................................................................... 6
1.2.4.
1.2.5.
1.2.6.
1.2.7.
1.3.
2.
3.
3.1.
3.2.
4.
Mulighed for dispensation fra krav om hyppig udslusning .. 6
Krav om logbog ........................................................................ 7
Nye strafregler ......................................................................... 8
Indførelse af overgangsbestemmelser til regler om udslusning
8
8
Ændring af definitionen af produktionsareal for fritgående æglæggende høns
Miljømæssige konsekvenser ............................................. 9
Administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser..... 9
Administrative konsekvenser for erhvervslivet .................................. 9
Erhvervsøkonomiske konsekvenser .................................................. 10
Forholdet til EU-retten ................................................... 10
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 761: Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 2225 af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusiv høringsbrev
1. Indholdet af de foreslåede ændringer
Henvisning til naturtypebekendtgørelsen i definitionen af kategori 2-natur og kategori
3-natur
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 2, nr. 2, definerer, hvad der forstås ved kategori 2-natur, og § 2, nr. 3,
hvad der skal forstås ved kategori 3-natur. Dette sker bl.a. via en henvisning til naturbeskyttelseslovens § 3.
Som følge af aftale om grøn omstilling af dansk landbrug vil der blive foretaget en ny afgrænsning af § 3 i
naturbeskyttelsesloven i forhold til lavbundsprojekter til reduktion af drivhusgasser. Den nye afgrænsning vil
blive indsat i en ny bestemmelse i naturtypebekendtgørelsens § 3 a, hvorefter nogle
søer, moser og lignende,
heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, i særlige tilfælde, som er reguleret
i den nye § 3 a, bliver undtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3, for så vidt angår tilstandsændringer som følge
af ammoniakdeposition fra husdyrbrug.
Som følge af ændringen i naturtypebekendtgørelsen, indsætter ministeriet en konsekvensrettelse i § 2, nr. 2 og
3. Herved udelades de særligt undtagne naturtyper, jf. den nye § 3 a, fra at være omfattet af
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens definition af kategori 2 og kategori 3 natur, hvorved områderne ikke
omfattes af bekendtgørelsens ammoniakdepositionskrav. Dette gælder uanset, om områderne opstår i eller
udenfor Natura 2000-områderne.
Det
bemærkes,
at
bekendtgørelse
om
jordbrugsvirksomheders
anvendelse
af
gødning
(gødningsanvendelsesbekendtgørelsen), definerer kategori 2-natur ved en henvisning til definitionen i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Ændringen af definitionen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen vil
derfor samtidig ændre indholdet af definitionen i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.
Ændringen af naturtypebekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2023, hvilket er en
forudsætning for, at henvisningen i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan
sættes i kraft.
1.2.
Krav om hyppig udslusning
Regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 4. oktober 2021 en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Kristendemokraterne, om grøn omstilling af dansk landbrug (herefter Landbrugsaftalen). Med
aftalen blev det bl.a. besluttet, at der skal indføres krav om hyppigere udslusning i svinestalde. Det blev med
aftalen antaget, at der med tiltaget opnås en reduktion på 0,17 mio. C02
e
i 2030. Dette blev antaget med en
række forbehold, og idet man lagde til grund, at der i begrænset omfang blev givet undtagelse i situationer,
hvor der enten er krav om anden teknologi med reduktionseffekt (staldforsuring), eller hvis det af navnlig
tekniske eller økonomiske årsager ikke er muligt at udsluse efter reglerne.
Forslag til ændring af husdyrbrugloven har været i høring i perioden 24. juni - 25. august 2022. Lovforslaget
indeholder forslag til en bemyndigelse, der giver mulighed for at stille krav til drivhusgasreduktioner for
husdyrbrug. Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget den 3. november 2022. Det er en forudsætning for,
at bekendtgørelsen kan sættes i kraft 1. januar 2023, at lovforslaget er vedtaget på dette tidspunkt.
Som følge af Landbrugsaftalen foreslår Miljøministeriet, at der i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
indsættes regler om hyppigere udslusning. Disse forslag vil blive gennemgået nedenfor.
Ved hyppig udslusning begrænses gyllens opholdstid i stalden, idet den flyttes til det udendørs lager som
minimum hver syvende dag. Her er temperaturen lavere, og der etableres enten tæt eller fast overdækning
hvorved udledningen fra gyllen reduceres. Ofte kombineres hyppig udslusning med, at gyllen afhentes til
biogas.
1.1.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 761: Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 2225 af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusiv høringsbrev
2631604_0004.png
Ugentlig udslusning er en kendt teknik, der allerede anvendes med henblik på at begrænse lugtgener for de
omkringliggende naboer. Vilkårene for anvendelsen som henholdsvis lugtreducerende virkemiddel og
klimavirkemiddel kan være delvist sammenfaldende, men er ikke nødvendigvis identiske. I forbindelse med
anvendelsen af hyppig udslusning som lugtreducerende teknologi, vil der i de fleste situationer være fastsat
særlige vilkår i miljøgodkendelse om tidspunktet for udslusning. Disse vilkår er specifikt målrettet konkrete
situationer, hvor der er behov for at anvende hyppig udslusning som lugtreducerende teknologi dvs. tilfælde,
hvor lugtgeneafstanden uden denne teknologi ville være overskredet.
I de tilfælde hvor hyppig udslusning alene anvendes som klimavirkemiddel, er der ikke grundlag for sådanne
tiltag, før der evt. i forbindelse med en udvidelse eller en ændring bliver behov for at anvende hyppig
udslusning som lugtreducerende tiltag. I de tilfælde, hvor teknologien hyppig udslusning både anvendes til
reduktion af lugtemission og som klimavirkemiddel, skal det sikres, at både reglerne i bekendtgørelsen og
vilkårene i miljøgodkendelsen overholdes. I praksis betyder dette, at i tilfælde, hvor der er fastsat vilkår om
hyppig udslusning i en godkendelse eller en tilladelse, skal disse overholdes, og bekendtgørelsens regler om
hyppig udslusning vil herved samtidig være opfyldt. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal bekendtgørelsens
særlige regler herom, jf. nedenfor, overholdes.
1.2.1.
Krav om udslusning mindst hver syvende dag for alle typer staldafsnit til svin i nye
stalde
Med ændringsforslaget i § 34, stk. 1, stilles der for husdyrbrug med staldafsnit til svin, der etableres på
baggrund af en ansøgning indsendt efter den 1. januar 2023 (”nye stalde”) et krav om udslusning af gyllen fra
stald til udendørs lager mindst hver syvende dag. Dette skal ses i modsætning til den gældende praksis,
hvorefter udslusning sker en gang hver 5/6. uge. Efter forslaget kan udslusning mindst hver syvende dag ske
ved automatisk udslusning eller ved manuel udslusning.
Efter forslaget vil kvæg ikke være omfattet af kravet, idet det ikke teknisk er muligt for eksisterende kvægstalde,
der ikke er indrettet med automatisk udslusning (skrab), at foretage hyppig udslusning. Nye kvægstalde
etableres i dag i forvejen som staldsystemer med automatisk udslusning eller som stalde med staldforsuring
grundet gældende miljøregulering.
Ministeriet vil udarbejde nærmere retningslinjer for kravet om udslusning hver syvende dag i
husdyrvejledningen, herunder for anvendelse af undtagelser, jf. neden for.
Slagtesvin medtages ikke i dette afsnit, idet slagtesvinestalde foreslås omfattet af reglen i § 35, der vil gælde for
alle slagtesvinestalde, dvs. både de der er eksisterende på tidspunktet for de nye reglers ikrafttræden og nye
stalde etableret på baggrund af ansøgninger indgivet efter dette tidspunkt, jf. neden for.
1.2.1.1.
Undtagelse for smågrise i nye staldafsnit indrettet med et staldsystem af typen drænet gulv +
spalter (50 %/50 %)
Miljøministeriet har modtaget en rapport fra Aarhus Universitet (herefter Rapporten fra AU), der gør rede for
de forskellige dyretyper og staldsystemer og deres muligheder for at udsluse hver syvende dag under
hensyntagen til især gyllemængderne i stalden.
1
AU konkluderer i notatet, at nye staldafsnit til smågrise, der indrettes med et staldsystem af typen drænet gulv
+ spalter (50 %/50 %), ikke vil kunne udsluse hver syvende dag de første 6 uger efter indsættelse af et nyt hold
grise på grund af små gyllemængder. I denne periode vurderer AU, at det vil være muligt at udsluse hver 14.
1
Aarhus Universitet, 2022. Faglig vurdering af tekniske- og driftsmæssige udfordringer ved ugentlig udslusning af gylle
og gødning fra eksisterende staldsystemer. Rådgivningsnotat fra DCA. Kan tilgås via:
https://pure.au.dk/portal/files/273764030/Driftsm_ssige_udfordringer_ved_ugentlig_udslusning_af_gylle_rev_2207
04.pdf
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 761: Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 2225 af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusiv høringsbrev
dag. Efter de første seks uger vil gyllen i staldafsnittene kunne udsluses mindst hver syvende dag. Bag AU’s
vurderinger ligger en række generelle antagelser om, at landmanden udnytter staldens kapacitet, at slagtesvin
indsættes ved ca. 30 kg, og at smågrise indsættes ved en vægt på ca. 7 kg.
Ministeriet foreslår på denne baggrund, at der i en ny § 34, stk. 2, indføres en undtagelse for nye staldafsnit til
smågrise med drænet gulv + spalter (50 pct./50 pct.), hvorefter der i disse staldafsnit skal udsluses hver 14.
dag i hele produktionsperioden, idet ministeriet finder det uhensigtsmæssigt at ændre udslusningskadencen
efter seks uger ved en produktion, der normalt tager otte uger.
1.2.1.2.
Undtagelse for smågrise i nye staldafsnit indrettet med et staldsystem af typen to-klimastald
med 25-49 pct. fast gulv
AU konkluderer i notatet, at staldafsnit til smågrise, i form af to-klimastalde med 25-49 pct. fast gulv, ikke i de
første fire uger efter indsættelse af et nyt hold grise, kan udsluse hver syvende dag på grund af små
gyllemængder. I de første fire uger vil de i stedet kunne udsluse hver 14. dag og herefter mindst hver syvende
dag. Bag AU’s vurderinger ligger en række generelle antagelser om, at landmanden udnytter staldens kapacitet,
at slagtesvin indsættes ved ca. 30 kg, og at smågrise indsættes ved en vægt på ca. 7 kg.
Miljøministeriet foreslår på denne baggrund, at nye staldafsnit til smågrise med to-klimastalde, som har 25-
49 pct. fast gulv, i den nye § 34, stk. 3, undtages fra kravet om udslusning mindst hver syvende dag i de første
fire uger efter indsættelse af et nyt hold grise. Det foreslås, at de i de første fire uger i stedet skal udsluse hver
14. dag og herefter mindst hver syvende dag.
I bekendtgørelsens tabel 1, bilag 3, defineres to-klimastald til smågrise ikke med en procentsats af fast gulv.
Udbredelsen af systemer med mere/mindre end 50 pct. fast gulv er derfor ukendt. Ved fastsættelse af
undtagelse fra krav om hyppig udslusning for denne type staldsystem er denne fordeling imidlertid afgørende,
hvorfor det med undtagelsen fastsættes, at der i et staldsystem af typen to-klimastald, delvist spaltegulv, skal
være fra 25-49 pct. fast gulv i, jf. AU´s notat.
Miljøministeriet vil i forbindelse med udarbejdelse af vejledning vedrørende de nye regler beskrive, hvorledes
det i forbindelse med et tilsyn kan vurderes, hvordan fordelingen af spalter og fast gulv kan opgøres, herunder
fx ved hjælp af lasermåler eller via opgørelser fra bygningskonstruktører.
1.2.1.3.
Undtagelse for diegivende søer i nye staldafsnit med et staldsystem af typen kassesti med
fuldspalte gulv eller med kassestier med 50 pct. delvist spaltegulv
I notatet konkluderer AU endvidere, at to typer af staldsystemer til diegivende søer, på grund af for små
mængder af gylle, ikke vil kunne leve op til kravet om udslusning mindst hver syvende dag i de første uger efter
indsættelse af et nyt hold grise. Det omfatter staldafsnit til diegivende søer, som er indrettet med en kassesti
med fuldspaltegulv, og stalde til diegivende søer, som er indrettet med kassesti med 50 pct. delvist spaltegulv.
Bag AU’s vurderinger ligger en række generelle antagelser om at landmanden udnytter staldens kapacitet, og
at soen opholder sig i stalden i ca 41 dage. Det antages desuden, jf. normtallene, at 30 pct. af en årsos
gyllemængde afsættes, mens soen opholder sig i kassestier/farestier, mens de resterende 70 pct. afsættes, mens
soen opholder sig i drægtighedsstalden.
På denne baggrund foreslår Miljøministeriet, at staldafsnit til diegivende søer, som er indrettet med en kassesti
med fuldspaltegulv undtages fra kravet om udslusning mindst hver syvende dag i en ny § 34, stk. 4. Det foreslås
herudover, at stalde til diegivende søer med kassesti med 50 pct. delvist spaltegulv, undtages fra kravet om
udslusning hver syvende dag og i stedet skal udsluse hver 14. dag i hele den periode, hvor søerne befinder sig i
stalden. Hvad angår sidstnævnte bemærkes, at det i bekendtgørelsens tabel 1, bilag 3, ikke defineres, at der
skal være tale om en 50/50 pct. fordeling. Ved fastsættelse af undtagelse fra krav om hyppig udslusning for
denne type staldsystem er denne fordeling imidlertid afgørende, hvorfor det fastsættes i
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 761: Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 2225 af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusiv høringsbrev
undtagelsesbestemmelsen. Der vil blive vejledt om, hvordan den præcise fordeling kan fastlægges i forbindelse
med tilsyn.
1.2.2. Krav om ugentlig udslusning for slagtesvinestalde
Det foreslås med § 35, stk. 1, at alle staldafsnit til slagtesvin skal udsluse mindst hver syvende dag.
Udslusningen kan ske ved automatisk udslusning eller ved manuel udslusning. Langt de fleste staldafsnit med
slagtesvin er bygget med vakuum-udslusning (rørudslusning), hvor gyllen opbevares i separate sektioner af
gyllekummer under staldgulvet, indtil det efter en given periode udsluses til en udendørs gylletank via
trækning af propper for hver sektion eller spjæld inde fra stalden. Proppen løftes ud, og ca. 15 minutter efter
skal den sættes i igen.
Efter overgangsbestemmelsen vil dette komme til at gælde både for slagtesvinestalde etableret eller ansøgt før
bekendtgørelsens ikrafttræden d. 1. januar 2023, og for slagtesvinestalde etableret på baggrund af ansøgninger
indgivet efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Dette følger af § 35, jf. overgangsbestemmelsen i § 75.
Kravet gælder ikke for kvægstalde, jf. ovenfor, eller for andre svinestalde, der ikke er af typen slagtesvinestalde.
Ministeriet vil udarbejde nærmere retningslinjer for kravet om udslusning mindst hver syvende dag i
husdyrvejledningen, herunder for anvendelse af undtagelser, jf. nedenfor.
1.2.2.1.
Undtagelse for staldafsnit til slagtesvin i perioden umiddelbart efter indsættelse af grisene
I notatet fra AU konkluderes det, at det i staldafsnit til slagtesvin, på grund af for små gyllemænger i de første
uger efter indsættelse af et nyt hold grise, ikke vil være muligt i visse typer af staldsystemer at udsluse mindst
hver syvende dag.
Som følge heraf foreslår Miljøministeriet, at der i § 35, stk. 2, indsættes en undtagelse for staldafsnit til
slagtesvin, der er indrettet med et staldsystem, hvor gulvarealet udgør 33 pct. drænet gulv og 67 pct. spaltegulv.
I dette staldsystem foreslås, at der i de første 4 uger efter indsættelse af et nyt hold grise skal udsluses hver 14.
dag og herefter mindst hver syvende dag. For så vidt angår staldafsnit til slagtesvin med et staldsystem, hvor
gulvarealet udgør delvis spaltegulv og 25-49 pct. fast gulv, foreslås det i den nye § 35, stk. 2, at der efter
indsættelse af et nyt hold grise skal udsluses første gang efter 14 dage og herefter mindst hver syvende dag.
1.2.3. Undtagelse fra ugentlig udslusning for økologiske svinestalde og svinestalde med
staldforsuring
Miljøministeriet foreslår med § 36, at svinestalde med staldforsuring undtages fra kravet om ugentlig
udslusning, idet staldforsuring antages at have mindst ligeså stor reduktion af drivhusgasser. Med
dokumentation af flere klimavirkemidler, forventes det, at andre teknologier med tilsvarende reduktionseffekt
som udslusning kommer til.
Ligeledes foreslår ministeriet, at svinestalde, der drives på grundlag af en gyldig økologierklæring
(autorisation) er undtaget fra det nye krav om hyppigere udslusning. Baggrunden herfor er, at der som følge
af økologikravene vil være en lavere belægningsgrad i staldene og dyrene vil i højere grad opholde sig udendørs.
Dette vil føre til, at der ikke samles en tilstrækkelig stor gyllemængde til at sikre ugentlig udslusning i stalde
med rørudslusning. Dertil kommer, at dyrene går i naturligt ventilerede stalde, som medfører, at temperaturen
er lavere, hvorved det er usikkert, om hyppig udslusning vil have en væsentlig effekt på metanudledningen.
1.2.4. Mulighed for dispensation fra krav om hyppig udslusning
Ovenfor fremgår en række undtagelsessituationer, der med afsæt i notatet fra AU har været mulige at afgrænse
og beskrive i en grad, så der kan indsættes generelle undtagelser herom i bekendtgørelsen.
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 761: Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 2225 af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusiv høringsbrev
Det bærende princip for undtagelserne har været, at hyppigere udslusning hver syvende dag ikke vil være
muligt på grund af manglende gyllemængder i visse perioder. I forlængelse heraf kan der være visse
staldsystemer eller driftsformer i både eksisterede og nye staldeafsnit, hvor det heller ikke vil være teknisk
muligt, eller hvor det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger til ombygning eller valg af
et særligt staldsystem ved nyetablering, udvidelse eller ændring, at sikre, at der kan gennemføres hyppig
udslusning hver syvende dag.
Der tænkes her på situationer, hvor en særlig driftsform giver anledning til mindre gyllemængder i
staldafsnittene pga. særlige pladskrav, udeophold for dyrene eller lign. Dette kan efter omstændighederne være
tilfældet for visse specialproduktioner, der af hensyn til dyrevelfærd giver dyrene bedre plads i staldene, hvilket
kan medføre, at gyllemængderne er utilstrækkelige til at gennemføre ugentlig udslusning. Miljøministeriet
foreslår med § 37, at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde kan meddele dispensation fra §§ 34 og 35.
En dispensation forudsætter, at den yderligere plads til dyrene er lagt fast som et vilkår i godkendelsen eller
tilladelsen, eller at der bliver fastsat vilkår herom som forudsætning for dispensationen.
Endvidere kan staldsystemets særlige indretning gøre, at det ikke vil være muligt at gennemføre hyppig
udslusning. Der tænkes på situationer, hvor der i stedet for rørudslusning er installeret bagskyllekanal,
kanalanlæg med spjæld, lukkehaneanlæg mv. En dispensation kan herved komme på tale i forhold til krav om
hyppig udslusning i eksisterende stade, der er indrettet på denne måde. Der kan ligeledes meddeles
dispensation i forbindelse med en nyetablering, udvidelse eller ændring, hvor det at vælge et staldsystem med
mulighed for hyppig udslusning vil medføre uforholdsmæssigt store meromkostninger.
Ud over disse situationer foreslår ministeriet, at give kommunalbestyrelsen mulighed for at meddele
dispensation, i de tilfælde hvor udslusning mindst hver syvende dag ikke vil være muligt på grund af
nødvendige hensyn til arbejdsmiljøet i stalden. Det lægges her til grund, at der ikke vil være tale om væsentlige
hensyn til arbejdsmiljøet, hvis udfordringerne kan imødegås ved overholdelse af branchevejledningen om
sikkerhed ved arbejde med gylle.
I disse sager vil det afhænge af de konkrete omstændigheder, om der vil være behov for undtagelse fra reglerne
i §§ 34 og 35. Her foreslår Miljøministeriet, at kommunerne får mulighed for at meddele hel eller delvis
dispensation efter en konkret vurdering. Kommunalbestyrelsen vurderer i den forbindelse i hvilket omfang,
udslusning vil kunne ske og fastsætter nærmere vilkår herom.
Ministeriet vil udarbejde nærmere retningslinjer for anvendelse af ovennævnte dispensationsbestemmelse i
husdyrvejledningen.
1.2.5. Krav om logbog
For at sikre, at husdyrbrug med svinestalde udfører udslusning efter reglerne i §§ 34, 35 og 37, foreslår
Miljøministeriet i § 38, at der i bekendtgørelsen indsættes et krav om logning. Dette system skal sikre
dokumentation for, at udslusningen er sket i overensstemmelse med reglerne herunder ved registrering af dato
for - i f.eks. en kalender eller logbog - at, der har været foretaget udslusning. Herved indføres en egenkontrol,
som kommunalbestyrelsen som led i deres tilsyn med husdyrbrug, kan kontrollere. Den ansvarlige for driften
skal opbevare oplysningerne i 5 år med henblik på at fremvise dem på forlangende.
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 761: Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 2225 af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusiv høringsbrev
1.2.6. Nye strafregler
1.2.6.1.
Straf for at undlade at udsluse efter §§ 34, 35 og 37, jf. § 74, nr. 2
Det følger af husdyrbruglovens nye bemyndigelsesbestemmelse i § 35, som forventes at træde i kraft den 1.
januar 2023, at der skal indsættes en regel om straf for overtrædelse af krav fastsat i medfør af de nye regler i
§§ 34 - 35 og § 37. Dette indarbejdes i § 74.
Der foreslås endvidere en regel om, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller fremkaldt fare for skade
på natur, dyr, planter, landskaber eller mennesker eller de øvrige interesser, som husdyrbrugloven tilsigter at
beskytte, herunder luft, vand, jord og undergrund, eller hvis der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel
for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
1.2.6.2.
Straf for at undlade at overholde vilkår fastsat efter § 37, jf. § 74, nr. 3
Ovenstående om straf for manglende udslusning, jf. afsnit 8, gør sig også gældende, hvis bedriften undlader at
følge vilkår fastsat efter § 37.
1.2.6.3.
Straf for at undlade at dokumentere udslusning efter § 38, jf. § 74 nr. 4
Ovenstående om straf for manglende udslusning, jf. afsnit 8, gør sig også gældende, hvis husdyrbruget
undlader at dokumentere udslusning efter reglerne i §§ 34, 35 og 37.
1.2.7. Indførelse af overgangsbestemmelser til regler om udslusning
De foreslåede overgangsregler i § 75, stk. 1, indebærer, at alle slagtesvinestalde skal foretage hyppigere
udslusning i overensstemmelse med reglerne i § 35. Overgangsreglen i § 75, stk. 2, indebærer, at alle
svinestalde, undtagen slagtesvinestalde, der etableres på baggrund af en ansøgning om etablering, ændring
eller udvidelse, der er indgivet efter den 1. januar 2023, skal ske efter regler i § 34. For så vidt angår begreberne
etablering, ændring eller udvidelse, vil dette svare til den begrebsanvendelse, der anvendes i forhold til
husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b.
Overgangsreglerne vil blive nærmere beskrevet i husdyrvejledningen.
1.3.
Ændring af definitionen af produktionsareal for fritgående æglæggende høns
Ved indførelsen af stipladsmodellen i 2017 blev der utilsigtet indført en forskel i det produktionsareal, der blev
anvendt til fastsættelse af emissionsfaktorer for ammoniak og lugt ved omregning fra pr. dyr til pr. m2
produktionsareal og definitionen af produktionsareal i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Forskellen ligger i, at der ved fastsættelse af emissionsfaktorerne blev anvendt det af Fødevarestyrelsen
fastsatte nytteareal (dvs. det areal dyrene som minimum skal have tilgængeligt ifølge dyrevelfærdsreglerne –
dette omfatter dog ikke dyrenes redekasser og inspektionsgange), mens definitionen i bekendtgørelsens § 2,
nr. 4, omfatter det areal i fast placerede husdyranlæg, hvorpå dyrene kan opholde sig og har mulighed for at
afsætte gødning, hvilket inkluderer redekasser og inspektionsgange.
Dette er et problem for bedrifter med fritgående æglæggende høner, idet konsekvensen for disse har været, at
de beregnede emissioner af ammoniak og lugt ved miljøgodkendelser og –tilladelser er ca. 7-10 pct. højere end
før indførslen af stipladsmodellen. Dette betyder at bedrifter med fritgående æglæggende høner på nuværende
tidspunkt kan få godkendelse til at producere mindre, end tilfældet var inden ændringen i 2017.
Miljøministeriet foreslår på den baggrund, at definitionen for produktionsarealet for fritgående æglæggende
høner ændres i bilag 3, C, nr. 1 til at være lig med nyttearealet jf. Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 761: Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 2225 af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusiv høringsbrev
2631604_0009.png
høner (BEK nr. 881 af 28/06/2016), ved at tilføje at redekasser og inspektionsgange ikke skal angives som en
del af produktionsarealet.
2. Miljømæssige konsekvenser
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen udgør en plan eller et program efter miljøvurderingslovens regler, som
fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til anlæg til intensiv husdyravl. Med Miljøministeriets
udkast til ændret husdyrgodkendelsesbekendtgørelse videreføres således allerede miljøvurderede regler.
Det følger af miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, at myndigheden skal gennemføre en vurdering (en såkaldt
screening) af, hvorvidt mindre ændringer i planer eller programmer, der udarbejdes inden for landbrug og
fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til anlæg til intensiv husdyravl, kan få væsentlig
indvirkning på miljøet, således at der skal gennemføres en miljøvurdering.
Miljøministeriet har i den forbindelse vurderet, at forslaget om at indføre krav om hyppig udslusning skal
miljøvurderes.
Derudover foreslås der mindre ændringer, som Miljøministeriet har vurderet ikke vil få væsentlig indvirkning
på miljøet, således at de ikke vurderes at udløse krav om miljøvurdering.
Det gælder:
Henvisning til naturtypebekendtgørelsen i definitionen af kategori 2-natur og kategori 3-natur, som en
konsekvens af den undtagelse ift visse lavbundsarealer, der gøres fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Ændring af definitionen af produktionsareal for fritgående æglæggende høns
De miljømæssige konsekvenser fremgår af miljørapporten, som fra d. 4. oktober 2022 er tilgængelig på
høringsportalen her:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66859.
3. Administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser
3.1.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Udkast til nærværende bekendtgørelse har været sendt i præhøring i Erhvervsstyrelsens Område for Bedre
Regulering (OBR). OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet:
"OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Konsekvenserne består i at slagtesvinsbedrifter fremover ugentligt skal udsluse gylle og i den forbindelse logge
udslusningen. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere"
Der er kun få administrative omkostninger i tilknytning til et krav om hyppig udslusning, som vil bestå af
dokumentation i form af registrering af dato (i eksempelvis en kalender eller logbog), der har været foretaget
udslusning. Det skønnes at denne registrering max vil tage 5 minutter pr. uge. Herudover vil der være en udgift
for husdyrbrugene når der skal føres tilsyn, og de skal bruge omkring 15 minutter på at fremvise logbog
3.1.1.1.
Agil erhvervsrettet regulering.
Miljøministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de
konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet. OBR har ingen bemærkninger hertil.
3.2.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Som forudsat ved Landbrugsaftalens indgåelse forventes tiltag vedrørende hyppig udslusning at indebære
samlede erhvervsøkonomiske omkostninger på ca. 40 mio. kr. pr. år i gennemsnit i årene 2023-2050. Der vil
være en stigende omkostningsprofil hen over perioden i takt med indfasningen af nye stalde. I de eksisterende
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 761: Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 2225 af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusiv høringsbrev
stalde omfatter udslusningen kun slagtesvinsstalde. I de nye stalde omfatter udslusningen alle svinestalde. De
samlede omkostninger forventes at stige fra 26,1 mio. kr. i 2023 til 47,2 mio. kr. i 2050. På det tidspunkt udgør
de eksisterende svinestalde kun godt 11 % af de samlede svinestalde.
I eksisterende slagtegrisestalde, der primært vil skulle benytte sig af manuel arbejdskraft, estimeres
merudgiften til hyppig udslusning til gennemsnitligt ca. 2,8 kr. pr. ton grisegylle, svarende til to pct. af
dækningsbidraget for slagtegrise (2015-2019) eller en stigning på 0,3 pct. i de totale produktionsomkostninger.
I beregningerne tages et 5-årigt gennemsnit af dækningsbidrag og produktionsomkostningerne (2015-2019).
Merudgiften for automatiseret udslusning i nye stalde vurderes at ville svare nogenlunde til
driftsomkostningerne ved manuel udslusning pr. stald.
De erhvervsøkonomiske meromkostninger på den enkelte bedrift afhænger af den producerede gyllemængde
pr. bedrift og derved af gyllepropper, der skal trækkes, samt hvor tit bedriften allerede udsluser i dag. Der vil
være nogle bedrifter, som skal skrue frekvensen mere op end andre. Der vil endvidere være variationer i, hvilke
muligheder der er for at installere og automatisere hyppig udslusning. Kravet om hyppig udslusning forventes
at medføre meromkostninger for ca. 25.000 kr. om året for den nuværende gennemsnitlige grisebedrift. For
de nye svinestalde forventes et gennemsnit på 30.000 kr. om året til udslusning, der dækker et gennemsnit af
slagtesvinsstalde, smågrise- og sostalde.
For eksisterende stalde, hvor enkelte måtte rammes atypisk hårdt, f.eks. fordi hyppig udslusning ikke vil være
muligt uden en komplet ombygning af stalden, er der fastsat enten en generel undtagelse eller en mulighed for
dispensation.
4. Forholdet til EU-retten
De konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10