BILAG
Dyrevelfærd &
Veterinærmedicin
Ref.: SKL/CHMNY
J. nr. 2022-15-161-00181
14. september 2022
Bilag 2 - Fakta om opgørelse af trædepudesvidninger hos danske slagtekyllinger
I 2021 blev der slagtet ca. 99 millioner slagtekyllinger i Danmark. Hertil kommer et antal kyllinger, der
eksporteres til slagtning i udlandet, som i 2021 udgjorde ca. 19 millioner slagtekyllinger.
1
Slagtekyllinger opdrættes i huse, der hver især rummer flere tusinde dyr, typisk 20.000-40.000 eller
flere. Når opdrætsperioden er afsluttet, efter omkring 33-36 dage (konventionelle kyllinger), 48-51 dage
(langsommere voksende kyllinger) eller 58 dage (økologiske kyllinger) sendes dyrene fra huset til
slagtning. Kyllingerne fra ét hus betegnes som et hold. Der sendes årligt omkring 2.500-3.000 hold
slagtekyllinger til slagtning i Danmark.
Fra hvert hold slagtekyllinger, der indleveres til slagtning i Danmark, udtager veterinærkontrollen på
slagteriet en stikprøve på 100 fødder til undersøgelse for forekomsten af sår (”svidninger”), og hvert hold
får på baggrund af undersøgelsen tildelt points, en såkaldt trædepudescore. Konsekvenserne af den
tildelte trædepudescore for holdet er:
Højst 40 points:
Embedsdyrlægen på slagteriet foretager sig ikke yderligere.
41–80 points:
Embedsdyrlægen på slagteriet vejleder producenten om, at denne skal rette op
på utilstrækkelige forhold i besætningen.
81–200 points eller 41–80 points for anden gang i træk:
Embedsdyrlægen på slagteriet
indberetter til Fødevarestyrelsens veterinærenhed, at der er grundlag for at følge op på
forholdene i besætningen med henblik på korrektion af mangelfulde forhold. Veterinærenheden
vurderer, om der er behov for et kontrolbesøg på bedriften, eller om forholdene kan søges
udbedret ved en skriftlig henvendelse til producenten.
Kravet om tildeling af trædepudescore er et dansk lovkrav, der har været gældende siden 2002.
Resultaterne for trædepudeundersøgelserne af konventionelle, langsommere voksende eller økologiske
slagtekyllinger, der slagtes i Danmark, samles i oversigtsform i databaser, som er udviklet af erhvervet.
Der foreligger ikke tilsvarende data om trædepudescore for kyllinger, der eksporteres til slagtning i
udlandet (Tyskland eller Nederlandene), idet der er tale om danske regler. Opgørelsen omfatter således
konventionelle og økologiske danske slagtekyllinger, der er slagtet på danske slagterier.
Som det fremgår af tabel 1 og figur 1 nedenfor, har der været et fald i forekomsten af
trædepudesvidninger hos konventionelle slagtekyllinger fra den tid, hvor kontrollen blev indført (2002),
og frem til i dag. For de økologiske kyllinger er forekomsten af trædepudesvidninger faldet til et meget
lavt niveau i forhold til sidste års afrapportering.
1
Kilde: Landbrug & Fødevarer, Årsstatistik for den danske fjerkræproduktion (2022). Til angivelse af produktionen i 2021 er
tallene for fjerde kvartal estimeret, da datagrundlaget for året ikke var fuldkomment ved udarbejdelse af årsstatistikken.
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk