Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 747
Offentligt
2627668_0001.png
Folketingets Miljø - og Fødevareudvalg
Den 23. september 2022
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 1 01 -22
./.
V edlagt fremsendes til udv algets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om naturgenopretning
Med v enlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Mi l jømi nisteriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K Tlf. 38 1 4 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CV R 1 2854358 • EA N 5798000862005 • mim@mi m.dk •
w w w .mim..dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0002.png
Den 23. september 2022
MIM 1 01 -22
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
naturgenopretning
KOM (2022) 304
Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1 8. juli
2022.
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag til forordning om naturgenopretning. Forslaget vedrører bl.a.
genopretning af natur, sikring af biodiversitet i visse sektorer og ensartet dataindsamling og
rapportering om natur i EU. Det overordnede formål er at sætte en ramme for, at medlemsstaterne
skal træffe genopretningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække 20 % af EU's land- og havareal
i 2030, og alle økosystemer med behov for genopretning senest i 2050. Dette skal opnås gennem en
række genopretningsmål for medlemsstaterne. Der er desuden krav om, at medlemsstaterne
udarbejder nationale naturgenopretningsplaner samt gennemfører forskning, kortlægning og
overvågning. Forslaget forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen hilser
forslagets fremsættelse velkommen og finder, at der generelt er behov for at handle på
biodiversitetskrisen og støtter overordnet målsætningen om at styrke naturgen opretningen i EU, jf.
rådskonklusioner af 1 6. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi 2030. Regeringens holdning og
endelige stillingtagen til de konkrete elementer i forslaget udestår og afventer en nærmere vurdering
af de statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser.
Baggrund
Kommissionen har den 22. juni 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
naturgenopretning. Forslaget er oversendt til Rådet den 27 . juni 2022 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
artikel 1 92, stk. 1 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0003.png
Formål og indhold
Forslaget har baggrund i Den Europæiske Grønne Pagt (dec. 2019) og EU's Biodiv ersitetsstrategi 2030
(maj 2020). Formålet med forslaget er at sikre, at EU-landene bidrager til at løse biodiversitetskrisen i
v idest muligt samklang med håndtering af klimakrisen.
Med forslaget sættes der en ramme for, at medlemsstaterne skal træffe effektiv e og områdebaserede
genopretningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække mindst 20% af EU’s land - og hav områder
senest i 2030, og alle økosystemer, som har behov for at bliv e genoprettet, senest i 2050. Med
genopretningsforanstaltninger menes der en aktiv eller passiv indsats for at bringe et økosystem i god
tilstand for at sikre en naturty pe, et levested eller artsbestande med henblik på at bev are eller øge
biodiv ersiteten. Det omfatter for eksempel omlægning af landbrugsjord til v ådområder eller at fjerne
hindringer for v andløbs naturlige forløb.
Forslagets hovedelementer er:
1)
2)
3)
Genopretningsmål og -forpligtelser for medlemsstaterne
Udarbejdelse af nationale naturgenopretningsplaner
Ov erv ågning og rapportering
1 ) Genopretningsmål og -forpligtelser for medlemsstaterne
Der indføres en række genopretningsmål og forpligtelser for medlemsstaterne, som omfatter land-,
ky st- og ferskv ands- samt marine økosystemer, naturen i by er, bestøverbestande, vandløb og
flodsletter samt land- og skov brugsøkosystemer.
Genopretning af land-, ky st- og ferskvandsøkosystemer samt marine økosystemer
Med forslaget skal medlemsstaterne hver især:
- Træffe de nødv endige genopretningsforanstaltninger for at opnå en god tilstand i terrestriske -,
ky stnære- og ferskvandsøkosystemer samt marine økosystemer med en række naturtyper, som
ikke er i en god tilstand, med delmål for grupper af naturtyper på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og
90 pct. i 2050.
- Træffe de nødv endige genopretningsforanstaltninger for at genetablere naturtyper i områder, der
ikke er dækket af disse naturty per. Disse foranstaltninger skal v ære indført for grupper af
naturty per i det omfang, det er nødvendigt for at sikre naturtypens og dens arters levedygtighed på
længere sigt, samt alle betydelige økologiske v arianter heraf i dets naturlige udbredelsesområde
(det såkaldte samlede gunstige referenceområde) med delmål på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og
1 00 pct. i 2050.
- Træffe genopretningsforanstaltninger med henblik på at opnå en tilstrækkelig kv alitet og kv antitet
af lev esteder for en række besky ttede arter og for v ilde fugle.
I de områder, der er genstand for ge nopretningsforanstaltninger, skal medlemsstaterne sikre en
løbende forbedring, indtil der er opnået god tilstand af de omfattede naturtyper og en tilstrækkelig
kv alitet i de omfattede levesteder for beskyttede arter og v ilde fugle. Medlemsstaterne skal sikre, at der
ikke sker en forringelse af områder, hvor der er opnået en god tilstand og tilstrækkelig kv alitet af
lev esteder. Medlemsstaterne skal også sikre, at der ikke sker en forringelse af områder med de
omfattede naturtyper.
Manglende opfy ldelse af fo rpligtelserne til at sikre god tilstand af naturtyper og tilstrækkelig kv alitet i
lev esteder for arter er berettiget, hvis det sky ldes:
- force majeure,
- uundgåelige ændringer af lev esteder som direkte skyldes klimaændringer eller
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0004.png
-
projekter eller planer, der er omfattet af frav igelsesmuligheden i naturdirektiverne (inden for
Natura 2000-områder), eller projekter af v æsentlig samfundsmæssig interesse, hv or der ikke
findes en mindre skadelig alternativ løsning (uden for Natura 2000-områder).
Genopretning af by økosystemer
Med forslaget indføres krav om, at medlemsstaterne sikrer, at der i 2030 ikke sker nettotab af grønne
by områder og trædækningen i by områder, og at der sker en stigning i grønne by områder på mindst 3
pct. i 2040 og 5 pct. i 2050. Derudover skal medlemsstate rne sikre en trædækning i by områder på
mindst 1 0 pct. i 2050.
Genopretning af v andløbs naturlige forløb og de tilhørende flodsletters naturlige funktion
Medlemsstaterne skal kortlægge og fjerne hindringer for v andløbs naturlige forløb med henblik på at
nå målet i EU’s Biodiv ersitetsstrategi om genopretning af mindst 25.000 km. v andløb i EU i 2030.
Medlemsstaterne skal primært fokusere på at fjerne hindringer, som ikke er nødv endige for sejlads,
v andforsyning, produktion af v edvarende energi eller andre anv endelser.
Genoretning af bestøverbestande
Medlemsstaterne skal v ende nedgangen i bestøverbestande senest i 2030 og opnå en stigende tendens
herefter, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer. Kommissionen fastlægger i
gennemførelsesretsakter en metode, der skal sikre en ensartet tilgang til at v urdere tendensen i
bestøverbestande.
Genopretning af landbrugsøkosystemer
Med forslaget forpligtes medlemsstaterne også til at øge biodiversiteten i landbrugsøkosystemer , ud
ov er de landbrug, som er omfattet af krav ene til genopretning af landarealer. Medlemsstaterne skal
opnå en stigende tendens mod et tilfredsstillende niv eau for a) indeks for sommerfugle på
græsningsarealer, b) organisk kulstof i dy rket mineraljord og c) landbrugsareal med landskabstræk
med stor biodiversitet.
Desuden skal medlemsstaterne øge omfanget af almindelige agerlandsfugle. For medlemsstater med
mere reducerede bestande, skal bestandene øges i forhold til datoen for forordningens ikrafttræden
med et indeks på 1 05 eller 1 10 i 2030, 1 10 eller 1 20 i 2040 og 115 eller 1 30 i 2050, afhængigt af om
bestandene historisk set er mere eller mindre reducerede. Danmark er i gruppen af medlem sstater
med historisk mere reducerede bestande.
Endelig foreslås der bestemmelser i forhold til genopretning af v ådområder med organisk jord, der
anv endes til landbrugsformål, og som er drænede tørveområder. Det kan for eksempel v ære
omlægning af dy rkede arealer til permanente græsarealer eller vådområder. Foranstaltningerne skal
v ære indført for mindst 30 pct. af sådanne områder i 2030, 50 pct. i 2040 og 70 pct. i 2050. Heraf skal
mindst en fjerdedel genoprettes til v ådområder i 2030 og mindst halvdelen i 2040 og 2050. For at give
medlemsstaterne en v is fleksibilitet kan drænede områder med tørveudvinding , samt i et v ist omfang
områder med anden arealanvendelse (f.eks. skove), indgå i målopfyldelsen.
Genopretning af skov økosystemer
Medlemsstaterne skal træffe genopretningsforanstaltninger for at øge biodiversiteten i skov e, ud over
de skov e, som er omfattet af krav ene til genopretning af landarealer. Med forslaget skal der opnås en
stigende tendens for a) stående dødt ved, b) liggende dødt v ed, c) skove med en uens
alderssammensætning, d) skovkonnektivitet, e) almindelige skovfugle og f) lager af organisk kulstof.
2) Nationale naturgenopretningsplaner
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0005.png
Medlemsstaterne skal udarbejde naturgenopretningsplaner inden for to år efter forordningens
ikrafttrædelse, og Kommissionen skal v urdere naturgenopretningsplanerne. Planerne skal omfatte
perioden frem til 2050.
Der fremgår en række indholdsmæssige krav til p lanerne, som bl.a. skal indeholde:
-
Kv antificeringen af de områder, der skal genoprettes for at opnå genopretningsmål, og angivelse
af tiltag, der sikrer, at områderne ikke forringes.
-
Beskriv else af tiltag, der er planlagt for at opnå mål og forpligtelser i henhold til forordningen
samt frister herfor.
-
Ov erv ågningstiltag.
-
Beskriv else af hv ordan der er taget hensyn til klimaforandringer og -tilpasning og forebyggelse af
naturkatastrofer.
-
Finansieringsbehov frem mod 2050.
Områder, der skal genoprettes, kv antificeres, herunder skal landbrugs-
og skov områder, der har behov for genopretning, udpeges og kortlægges. Kvantificeringen af
naturty per, der skal genoprettes, baseres bl.a. på oplysninger om:
-
det samlede lev estedsareal
-
den del af lev estedsarealet, som ikke er i en god tilstand,
-
hv ilket areal der som minimum er nødvendigt for at sikre naturtypens og dens arters
lev edygtighed, idet der tages hensyn til tab inden for mindst de seneste 7 0 år og forventede
ændringer som følge af klimaændringer samt
-
hv ilke områder, der er bedst egnede til en genetablering.
Kv antificeringen af lev esteder, der skal genoprettes, baseres bl.a. på oplysninger om, hv ilke levesteder
der er nødv endige for at sikre arternes gunstige bevaringsstatus. Det tages hensy n til, hvilke områder,
der er bedst egnede til at genetablere levesteder, konnektiviteten mellem levestederne samt
klimaændringer.
Herudov er skal medlemsstaterne fastsætte, hvad der udgør tilfredsstillende niv eauer for genopretning
af bestøverbestande samt landbrugs- og skovøkosystemer på baggrund af en ramme, som
Kommissionen fastlægger i gennemførelsesretsakter.
Medlemsstaterne skal v ed udarbejdelse af planerne tage andre mål og planer i betragtning, herunder
mål og planer efter v andramme-, natur-, havstrategi-, luftforureningsdirektiver,
Biodiv ersitetskonventionen og den fælles fiskeripolitik. Planerne skal herudover koordineres med
udpegelsen af særligt egnede områder for v edvarende energi, og samspillet mellem den nationale
naturgenopretningsplan og den nationale energi- og klimaplan. Særligt for økosystemer, der går på
tv ærs af grænser, fremmer medlemsstaterne om muligt synergi med andre medlemsstaters nationale
genopretningsplaner.
De nationale genopretningsplaner skal udarbejdes i en inklusiv og effektiv proces. Kommissionen
v urderer de nationale genopretningsplaner senest seks måneder efter modtagelsen. Medlemsstaterne
tager behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle bemærkninger og offentliggør den endelige
genopretningsplan senest seks måneder herefter. Medlemsstaterne tager deres planer op til revision
mindst hv ert 1 0. år.
Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til at prøv e lovligheden af de nationale genopretningsplaner
v ed en domstol eller et uafhængigt organ.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0006.png
3) Overvågning og rapportering m.v.
Der skal gennemføres kortlægning, overvågning og nødvendig forskning samt fastsættes en række
indikatorer for genopretningsmålene og -foranstaltningerne. Der skal rapporteres om genoprettede
arealer hv ert år, og der skal lev eres v isse data og gøres status over gennemførelsen af den nationale
genopretningsplan hvert tredje år. Der stilles desuden nye og forøgede krav til datakvalitet og form. De
seksårige forpligtelser til rapportering efter eksisterende direktiver fastholdes.
Kommissionen kan v ed delegerede retsakter udvide omfattede naturtyper og arter og beskrivelse af
indikatorer samt overvågningsmetoder.
Forordningen træder i kraft ty ve dage efter offentliggørelsen i EU-tidende. Kommissionen vurderer
anv endelsen af forordningen inden udgangen af 2035.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. I forbindelse med en præsentation af forslaget i
Europa-Parlamentets Miljøudvalg den 30. juni 2022 udtrykte parlamentsmedlemmerne dog overordnet
opbakning til forordningens overordnede formål, genopretning af naturen.
Nærhedsprincippet
Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan er berettiget på grund
af omfanget og den grænseoverskridende karakter af tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer.
Det fremgår af forslaget, at v ed at fastsætte retligt bindende mål og fo rpligtelser for genopretning af
økosy stemer på EU-plan skabes sammenhæng i den indsats, der er brug for i EU for at n å det
ov erordnede mål om genopretning af biodiversiteten i EU, og at Kommissionens ov ervågning af og
rapportering om fremskridt v il medføre y derligere fordele og en mere effektiv indsats fra EU’s og
medlemsstaternes side.
Det v urderes på det foreliggende grundlag, at forslaget er i ov erensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget v il supplere eksisterende EU-forpligtelser, der bl.a. følger af fuglebeskyttelsesdirektivet,
habitatdirektivet, vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og forordning en om inv asive ikke-
hjemmehørende arter, der på forskellig v is er implementeret i dansk ret. Dansk natur- og
miljølovgivning følger primært af forskellige love, herunder miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, lov
om v andløb, lov om v andplanlægning, lov om skov e, lov om jagt- og natur forv altning, lov om
hav strategi, hav miljøloven, planlov en m.fl. Derudov er er miljølovgivningen integreret i en række
sektorlove, f.eks. fiskerireguleringen, regulering af v edvarende energi og anden sektorregulering.
Konsekvenser
Der er endnu ikke foretaget egentlige konsekvensvurderinger. Nedenstående er derfor udtryk for helt
ov erordnede, foreløbige v urderinger. Folketinget v il senere blive orienteret, når der foreligger nærmere
analy ser af forslagets konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0007.png
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at hav e statsfinansielle og erhv ervsøkonomiske konsekvenser. Der er iv ærksat et
arbejde med henblik på at kortlægge forslagets statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og administrative
konsekv enser.
Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget v il have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har v æret i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget (med frist 8. august 2022) .
Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om forslaget. DN finder, at forslaget er i
ov erensstemmelse med de mest nødvendige skridt på v ej mod en omfattende, forstærket og tiltrængt
naturgenopretning i en europæisk og dansk kontekst. DN opfatter forslaget om et v igtigt konkret skridt
i forhold til at indfri målsætningerne i EU’s Biodiv ersitetsstrategi og EU’s Grønne Pagt. Derfor finder
DN det altafgørende, at ambitionerne i forslaget sikres, opretholdes og tidsfastsættes.
DN bemærker i forlængelse heraf, at man finder, at Kommissionens økonomiske estimater for det
økonomiske overskud v ed naturgenopretning i Danmark er særdeles konservativt sat, og at Danmark
således også har god økonomisk grund til at fortsætte arbejdet med at lev ere på EU’s
Biodiv ersitetsstrategi.
DN fremhæv er elementer, som man mener, at Danmark skal arbejde for at sikre eller styrke for at hæve
ambitionerne: Ift. det ov erordnede EU-mål for naturgenopretning på 20% af arealet inden 2030
fremhæv er DN, at medlemsstaterne skal kunne holdes til ansvar for indfrielse af målet på EU -niveau,
samt at det bør ty deliggøres at 20%-målet gælder ligeligt på land og hav . Endv idere understreger DN, at
medlemsstaterne bør forpligtes til ambitioner, der rækker ud over målsætningerne i habitatdirektivet,
samt at genopretningsaktiviteter bør v ære additionelle eller by gge ov en på indsatser, der i forvejen
foreligger i planer om eller krav til igennem habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt anden
EU-lov giv ning med naturbeskyttelsesformål; ift. økosy stemspecifikke mål finder DN, at
ambitionsniveauet skal op, og at Danmark bør arbejde for delmål på 50% og 7 0% i hhv . 203 0 og 2040
samt særligt v igtigt, et endemål på 1 00% i 2050. DN finder endv idere, at genoprettede områder skal
sikres besky ttelse gennem EU eller national lov givning, samt at Danmark skal arbejde for, at
genopretning af marine naturtyper ikke bremses af den fælles fiskeripolitik. Ift. floder og v andløb bør
ambitionsniveauet hæv es for at sikre, at det ikke konflikter med v andrammedirektivet og
nitratdirektivet. DN finder, at der skal tilføjes mål for fjernelse af barrierer for 2040 og 2050 samt, at
Danmark bør arbejde for, at minimum 1 5 % af EU’s floder og v andløb og de v andløbsnære arealer bliver
genoprettet snarest muligt, og senest med planer efter v andrammedirektivet. Ift. genopretning af
naturen i landbrugslandet bør ambitionerne præciseres, og Danmark bør arbejde for, at det sikres, at
objektive forskningsbaserede mål er grundlaget for medlemsstaternes indsats. Endv idere mener DN, at
ambitionsniveauet for genopretning af lav bundsområder/drænede tørvemoser/vådområder skal op, da
man finder, at der her v il v ære en stor mulighed for positivt samspil mellem biodiversitet og klima. Ift.
skov økosystemer bør Danmark stå stejlt på, at ambitionsniveauet ikke udv andes, og det bør sikres, at
det er objektive forskningsbaserede mål, der danner rammen om medlemsstaternes indsats og opnåelse
af de enkelte indikatorer. Ift. forslagets synergier til klimaudfordringer bør disse have et skærpet fokus,
og det bør præciseres nærmere, hvordan klimaeffekter, både afbødning og tilpasning, estimeres og
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0008.png
monitoreres og sikres sammenlignelige på tv ærs af medlemsstaterne. DN fremhæv er endvidere, at de
såkaldte ’go-to areas’ fra REPowerEU bør lav es i koordination med de nationale genopretningsplaner.
Ift. genopretning af naturen i by er bør Danmark støtte forslagets målsætninger. Ift. de nationale
genopretningsplaner, bør det sikres, at disse udarbejdes på et v idensbaseret grundlag med passende
deltagelse af interessenter. For at sikre momentum og indarbejdelse af opdateret v iden bør planerne
opdateres hv ert 5. år. Danmark bør arbejde for en hurtig v edtagelse af planerne, samt at der stilles krav
til rettidig inddragelse af civ ilsamfundet, herunder at reference til Århuskonventionen skrives ind. DN
fremhæv er vigtigheden af at fastholde, at skadelige subsidier, der negativ t kan påv irke forsl agets
målsætninger, skal beskrives i de nationale genopretningsplaner.
Danske Regioner bemærker, at klimaforandringerne gør, at mange naturområder vil ændre karakter, og
der er bred enighed om, at man skal udny tte sy nergieffekter mellem biodiversitet og k limatilpasning,
men at et statisk natursy n i særligt EU-reguleringen v anskeliggør dette. Danske Regioner bemærker, at
Natura 2000-omåder i praksis anses som en v æsentlig hindring for at gennemføre klimatilpasning, og
at EU’s naturbeskyttelsesinitiativer i større grad bør tage klimaændringer i betragtning.
Dansk Skov forening finder ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad anerkender, at meget af EU’s skov areal
også er produktionsareal. Derudov er finder Dansk Skov forening, at omfanget af forslagets
restaureringskrav og fastsættelsen af nationale forpligtelser er uklare. Dansk Skov forening savner
derfor: En analy se af betydningen af udkastet til forordningen for træproduktionen i Europa og deraf
afledte konsekvenser uden for Europa, en beskrivelse af bety dningen af forordningen for jordejerne, og
hv ordan de inddrages som de primære interessenter i forordningen, en beskrivelse i forordningen af de
administrative implikationer af at skulle igangsætte genopretningsforanstaltninger (finansieret gennem
EU-midler), ov ervågning og årlig rapportering, samt en analyse af omkostningerne til gennemførelse af
forordningen – på samfundsplan og for jordbrugserhvervene .
Dansk Skov forening finder generelt ikke, at rapporteringsforpligtelserne i forslaget i forhold ti l at følge
udv iklingen af naturens tilstand og fremvise kontinuerlig fremgang giver mening i forhold til skovene /
skov økosystemer, grundet den naturlige langstrakte udviklingshorisont for disse. Endelig finder Dansk
Skov forening, at forslagets oplæg til delegerede beføjelser til Kommissionen i forhold til fastsættelse af
genopretningsniveauer og indikatorer er bekymrende.
Dansk V and- og Spildevandsforening (DANV A) er overordnet meget positive, da man finder, at forslaget
kan bidrage til at løse nogle af de store og omkostningstunge udfordringer, som forsyningerne har i disse
år. Det fremhæv es, at naturgenopretning v il kunne medvirke til at afhjælpe konsekvenserne af ekstrem
regn, hv is indsatsen omfatter genskabelse af naturlige hydrologiske forhold i ådal e med genslyngning
og mulighed for ov ersvømmelse af nærtliggende arealer. Tilsv arende v il omlægning til mere naturskov
uden dræning føre til mere naturlige hy drologiske tilstande, der også v il reducere behovet for store
infrastrukturinvesteringer i by er. Endelig finder DANV A, at samtænkning mellem naturgenopretning
og v andforsyning kan øge beskyttelsen af v igtige indvindingsområder til drikkevand. Konkret foreslår
DANV A derfor, at hensyn til klimatilpasning og drikkevandsbeskyttelse kommer til at fremgå mere klart
i forordningen.
Landbrug og Fødevarer (L&F) bakker op om, at der skal ske en indsats for natur og biodiversitet – også
på europæisk plan – og ser landbruget som en helt central medspiller i denne indsats. Ikke desto mindre
ser L&F med stor beky mring på forordningsforslaget, da man finder, at der er tale om
en række ekstremt v idtgående mål, som det kan v ære vanskeligt på nuværende tidspunkt at
forudse konsekvenserne af. L&F finder således, at det bør v ære en klar forudsætning, at der ikke sker en
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0009.png
v edtagelse af en ny forordning, før der er helt klarhed over den præcise rækkevidde og de reelle
konsekv enser af forslaget. Forslaget mangler efter L&Fs mening en tilbundsgående analyse af
konsekv enser for land- og skovbrugserhvervet – herunder en opgørelse af hvor stort et areal, der vil blive
påv irket af genopretningsmålene - og man finder, at der bør gennemføres en solid v urdering af de
sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, som restaureringsniveauet vil have inden man går
v idere med beslutningsprocessen i forhold til de bindende mål for naturgenopretning .
Endv idere finder L&F det v igtigt, at en kommende forordning ikke opstiller mål og
tidsfrister, som enten ikke er realistiske at opfy lde , eller som v il v ære så indgribende for blandt andet
land- og skov bruget, at det kan få alv orlige konsekvenser for både de enkelte lodsejere og for
forsy ningssikkerheden af blandt andet fødev arer. L&F bemærker i den forbindelse, at man finder, at
forslaget lægger op til direkte urealistiske mål samt at sådanne bl.a. v il sv ække incitamentet til
medv irken fra priv ate lodsejere. L&F fremhæv er i den forbindelse, at det v il v ære afgørende, at en
kommende genopretningsindsats respekterer den private ejendomsret. Man finder, at det v il v ære helt
uacceptabelt, hv is man v ælger at gennemføre genopretningsindsatserne, som hel eller delvist
erstatningsfri regulering, og det vil v ære en afgørende forudsætning, at indsatser på private arealer sker
friv illigt og i tæt dialog med de berørte lodsejere.
L&F finder, at en helt central udfordring med forslaget er, at det ikke anv iser klare og
v edvarende finansieringskilder i forhold til de meget store økonomiske konsekvenser, som man mener
det v il medføre. L&F fremhæv er i den forbindelse, at man finder, at forslagets oplæg til at anv ende
midler fra den fælles landbrugspolitik indebærer en række alv orlige udfordringer, herunder at midlerne
i landbrugspolitikken allerede er udny ttet fuldt ud i forhold til målsætninger m.v ., der allerede skal
opnås i dag. Desuden fremhæv es, at landbrugspolitikken ikke kan anv endes til finansiering relateret til
områder, der tages ud af landbrugsdrift og dedikeres alene til natur og biodiv ersitetsformål. Det bør
derfor v ære en forudsætning for en dansk opbakning til forordningen, at Kommissionen fremlægger en
realistisk finansieringsplan for opfyldelse af forordningen, som man fremhæver v il generere et meget
stor behov for finansiering i Danmark både hos priv ate og my ndigheder.
L&F finder, at forslaget på en lang række områder rummer store uklarheder i forhold til definitioner
m.v . Der v il for at kunne v urdere rækkevidden af forslaget være behov for at fastlægge klare
forståelser af, hv ordan centrale begreber i udkastet vil skulle fortolkes i praksis, samt hv ad der reelt
set forstås v ed de forskellige begreber, der anvendes. Samtidig finder L&F det dy bt problematisk, at der
med forslaget lægges op til, at der skal fastlægges mål for områder, hv or der ikke foreligger eksisterende
baseline eller moniteringssystemer. Det er helt afgørende, at der foreligger tilstrækkelig v iden om de
forskellige indikatorer m.v ., inden man fastsætter mål – dette med henblik på, at sikre, at tiltag
gennemføres mest effektivt.
L&F bemærker, at der med v alg af en foro rdning er risiko for, at der fastsættes mål eller indsatser, som
ikke er målrettet de enkelte medlemslandes behov og derved ikke giv er den optimale indsats for natur
og biodiv ersitet. Samtidig finder L&F forslagets oplæg til brugen af delegerede retsakter til at foretage
ændringer i forordningens bilag beky mrende. Begge disse forhold bør ifølge L&F analy seres nøje i
forhold til medlemsstaterne indflydelse, og man finder, at det bør overvejes om målene for genopretning
med fordel kunne fastlægges i et direktiv , der i L&Fs optik v il giv e et langt større nationalt råderum.
I forhold til udarbejdelse af nationale genopretningsplaner understreger L&F v igtigheden af, at dette
sker i dialog med både lodsejere og lodsejerorganisationer, samt at man opfatter det som en alv orlig
mangel, at dette ikke fremgår eksplicit i forslaget som et krav til processen.
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0010.png
Tænketanken Hav glæder sig ov er, at genopretning af hav ets natur og biodiv ersitet nu kommer på
dagsordenen med dette forslag til foror dning. Man opfordrer regeringen til at holde fast i sine
ambitioner og sikre, at den endelige forordningstekst forbliver ambitiøs. Tænketanken Hav finder det
samtidig v igtigt at sikre, at gennemførelsen af forordningen sker på en måde, der sikrer, at havet s
tilstand forbedres samtidig med, at en bæredygtig brug af hav et muliggøres.
For at fremme indsatsen for biodiv ersiteten opfordrer Tænketanken Hav Danmark til, ligesom EU-
Kommissionen, at starte det forberedende arbejde allerede nu, inden forordningen v edtages. Dette
gælder både, hv ad angår analyser, kortlægning af økosy stemer og indsamling af v iden, herunder om
egnede lokaliteter til marin naturgenopretning, sy nergieffekter mellem naturgenopretning og klima,
udv ikling af effektiv e metoder til naturgenopretning mv . Man finder, at der bør afsættes v æsentlige
midler hertil. I forlængelse heraf finder Tænketanken Hav det v igtigt, at der sker en v idens- og
kompetenceopbygning, herunder en samling af kompetencerne i de my ndigheder, som forvalter havet i
Danmark. Samtidig bør man allerede nu inddrage naturgenopretning i de igangv ærende forhandlinger
om Danmarks Hav plan.
Tænketanken Hav sav ner en bedre kobling til besky ttede hav områder i forslaget og finder, at
hav strategidirektivets krav
om,
at
indsatsprogramme r
skal indeholde
geografiske
besky ttelsesforanstaltninger, bør v ære en integreret del af forordningen om naturgenopretning.
Ligeledes sav ner man sammenhæng med direktiv et om maritim fy sisk planlæg ning og de nationale
hav planer og finder, at dette bør fremgå i forordningen med henblik på at sikre koordination og relevant
genbrug af data. For at sikre bedre v iden og data om det marine miljø finder Tænketanken Hav , at det
bør kræv es i forordningen, at data indsamlet i regi af miljøv urderinger mv. under V VM -direktivet også
anv endes her. I det hele taget finder man, at der bør stilles krav om at genbruge data så meget som
muligt – uanset om det indsamles i priv at eller offentligt regi.
Tænketanken Hav finder det er positivt, at der skal v ære en kobling til klimaindsatsen, men naturlig
CO2-lagring i marine økosystemer bør også inddrages. Målene i forordningen bør således suppleres med
et mål om naturlig CO2 fangst i økosystemer, herunder i marine økosystemer – som et supplement til
EU’s eksisterende reduktionsmål for CO2-emissioner for 2030.
Tænketanken Hav anbefaler, at forordningen kræv er, at lokalsamfund og interessenter altid inddrages
i naturgenopretning, og at den priv ate sektor inddrages i v idest muligt omfang , da man finder, at dette
v il skabe de mest langtidsholdbare resultater med bred opbakning samfundet. Der bør v ære mere
præcise krav til omfanget af denne inddragelse.
Tænketanken Hav finder, at forordningen bør tage stilling til håndteringen af fiskeriregulering udenfor
1 2 sømil-grænsen, da man finder, at der kan v ære tilfælde hv or det kan v ære nødvendigt, at EU-
Kommissionen beslutter fiskeriregulering til at opfy lde de marine genopretningsmål inden for de
fastsatte tidsfrister. I forlængelse heraf finder Tænketanken Hav , at der også bør tages stilling til,
hv ordan de arealbaserede genopretningsforanstaltninger kan følges op med mere generelle tiltag ift.
fiskeriet, såsom fastsættelse af kv oter eller regler for anvendelse af bestemte fiskeriredskaber mv.
V erdens Skove stiller sig overordnet positivt over for forslaget. V erdens Skove finder det positivt, at der
ikke må ske forringelser, og at samspillet mellem klima, energi, biodiversitet osv. tages i betragtning.
Man finder forslaget v igtigt og opfordrer regeringen til at arbejde for det og hav e in mente, at Europas
besky ttede områder ikke har det godt. V erdens Skov e ser forslaget som ikke blot en mulighed for at
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0011.png
etablere mere beskyttet natur, men også for at sikre en effektiv beskyttelse i eksisterende kategoriserede
område for at formindske den meget alv orlige biodiversitetskrise.
V erdens Skove ser positivt på de konkrete mål i forslaget, herunder målet om at øge biodiversiteten i
skov økosystemer, samt de mere overordnede mål om at genoprette alle økosystemer i dårlig tilstand
inden 2050. V erdens Skov e ser forslaget som helt nødvendigt, hvis EU skal lev e op til målsætningerne i
biodiv ersitetsstrategien, hvorfor man finder, at Danmark bør arbejde for at forslaget ikke udvandes eller
sv ækkes, men i stedet sty rkes, blandt andet v ed at hæv e målene fr a 90 pct. til 1 00 pct. i 2050.
V erdens Skov e sav ner en sammenkobling mellem forslaget og målene i EU’s Biodiv ersitetsstrategi om,
at 30 pct. af EU’s landjord og marine områder skal beskyttes, hv oraf 1 0 pct. skal v ære strengt beskyttet.
V erdens Skove finder, at genopretning og beskyttelse hænger tæt sammen, og det v ille være på sin plads,
at nogle af de genoprettede økosystemer under dette forslag også senere hen opnår beskyttelse – måske
endda streng beskyttelse.
I forhold til skovenes rolle glæder Verdens Skove sig over, at målene rækker ud over Natura 2000, og
opfordrer Danmark til at arbejde for, at dette bliver fastholdt. Man finder, at krav til genopretning af
skov økosystemer ikke bør udv andes eller på anden måde forringes. V erdens Skove finder, at Da nmark
bør arbejde for, at Kommissionen skal godkende medlemsstaternes mål for tilfredsstillende niveau for
genopretning af skov økosystemer, og at der bør fastsættes fælles mål og standarder, da V erdens Skove
finder, at der skabes risiko for, at barren sættes for lav t, hvis medlemsstaterne selv fastsætter målene.
V erdens Skove finder, at der mangler konkrete muligheder for Kommissionen til at sikre opretholdelse
af de fastsatte mål i forslaget. V erdens Skov e finder, at Danmark bør arbejde for, at det eksempelvis
indskriv es, at Kommissionen kan komme med direkte krav til medlemsstaterne
naturgenopretningsplaner, eller indskrives specifikke konsekvenser, hvis man ikke når målsætningerne.
V erdens Skove bemærker, at det er helt essentielt, at medlemsstaterne kommer i gang så hurtigt som
muligt, da biodiv ersitetskrisen er presserende, og man finder derfor, at Danmark bør arbejde for, at
tidsperioden til at udforme nationale genopretningsplaner forkortes fra 24 til 12 måneder, og at planerne
rev ideres hv ert 5. år frem for hv ert 1 0. år. Det bemærkes v idere, at Danmark bør arbejde for, at der
kommer konkrete mål for, hvornår ”god tilstand” er opnået, og at dette v urderes af Kommissionen.
V erdens Skove opfordrer til, at bestemmelserne om adgang til retfærdighed ikke udv andes, herunder at
det skal v ære uden omkostninger at klage. Adgangen til at klage bør også forbedres, bl.a. v ed at tilføje
en reference til Aarhus Konventionen.
Endelig støtter V erdens Skov e op om de konkrete mål for at sikre grønne urbane områder, men er
beky mret for, hvordan der sikres biodiversitet, når målene blot er baseret på kv antitet.
V erdensnaturfonden (WWF) støtter forslaget om en forordning om naturgenopretning idet man finder,
at det v il v ære en afgørende og nødvendig mulighed for at br inge naturen tilbage i Europa. WWF finder,
at forslaget indeholder stærke elementer som f.eks. det ov erordnede mål om arealbaserede
genopretningsforanstaltninger på 20 % af EU's land - og hav areal inden 2030 samt tidsbundne og
resultatbaserede genopretningsforpligtelser og mål for naturtyper og økosystemer. WWF bemærker, at
disse v il forpligte medlemsstaterne til at gøre fremskridt med hensy n til at genoprette sårbare arter og
deres lev esteder i land- og hav områder, der i øjeblikket ifølge WWF ov erudnyttes af intensiv praksis og
produktionsaktiviteter. Desuden finder WWF det positivt, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale
10
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0012.png
genopretningsplaner med de v igtigste elementer om, hv ad der skal genoprettes , hvor og hv ordan det
skal finansieres. Endv idere bemærker WWF, at Kommissionens rev ision og den dermed forbundne
forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse deres planer i ov erensstemmelse hermed ser lovende ud
med henblik på at sikre, at planerne giv er resultater.
WWF opfordrer til, at forordningen vedtages uden forsinkelse, og at den styrkes, hvor det er nødvendigt.
De v igtigste punkter, der efter WWFs opfattelse kræv er en sty rkelse, er følgende: 1 ) Sty rkelse af
forv altningen for at sikre, at medlemsstaterne kan holdes ansvarlige for deres bidrag til d et overordnede
mål for hele EU; 2) øge ambitionsniveauet for de arealbaserede genopretningsmål både med hensyn til
tidsplan og det areal, der skal genoprettes; 3) målene for genopretning af hav miljøet bør ikke være
afhængige af den fælles fiskeripolitiks procedurer, og der bør tilføjes en beskyttelsesmekanisme for at
sikre, at medlemsstaternes manglende ev ne til at nå til enighed om en fælles henstilling ikke
underminerer gennemførelsen af effektiv e genopretningsmål; 4) forordningen bør fastsætte
kv antificerede og tidsbestemte mål for at fjerne hindringer. Medlemsstaterne bør forpligtes til at
genoprette 15 % af flodlængden til frit fly dende floder. Den nuv ærende tekst, der ifølge WWF primært
omhandler forældede hindringer, begrænser bestemmelsens anv endelseso mråde og bør udgå.
Prioriteringen af hindringer bør i stedet foretages på nationalt plan eller på v andløbsoplandsniveau ved
hjælp af en v urdering fra sag til sag, hv or der tages hensy n til hindringens specifikke formål og de
økologiske fordele ved fjernelse samt behovet for at sikre forbindelsen mellem marine økosy stemer og
ferskv andsøkosystemer; 5) mål om genopretning af drænede tørveområder bør udv ides til også at
omfatte andre former for arealanv endelse end landbrug, f.eks. skov brug. Der skal v ære en klar
forpligtelse til at genoprette alle nedbrudte tørveområder uanset den nuv ærende arealanvendelse, og
det skal præciseres, at alle drænede tørveområder skal genoprettes og v ådlægges. Desuden bør målene
for genopretning af tørveområder generelt øges både me d hensyn til tidsrammer og areal; 6) i forhold
til de indikatorbaserede mål for genopretning af landbrugs - og skov økosystemer sav ner WWF
kv antificerede, tidsbundne mål og finder, at der er behov for en klar ramme og v ejledning om de
minimumskrav, som medlemsstaterne skal opfy lde for at definere disse tilfredsstillende niv eauer; 7 )
forslaget bør indeholde en forpligtelse for Kommissionen til at v urdere den eksisterende EU -støtte til
naturgenopretning og undersøge mulighederne for at udv ide denne støtte, f.ek s. v ed at oprette særlige
midler til naturgenopretning i forbindelse med midtvejsrevisionen af EU's flerårige finansielle ramme;
og 8) ov erholdelsesstrukturen skal gøres mere robust for at muliggøre håndhævelse og korrekt
ov ervågning og sikre, at hv er enke lt medlemsstat bidrager retfærdigt til det overordnede mål.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (miljø) den 28. juni 2022, hv or adskillige medlemsstater bød
forslaget v elkommen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og finder, at der generelt er behov for at handle
på biodiv ersitetskrisen og støtter overordnet målsætningen om at sty rke naturgenopretningen i EU, jf.
rådskonklusioner af 1 6. oktober 2020 om EU's biodiv ersitetsstrategi 2030.
Regeringens holdning og endelige stillingtagen til de konkrete elementer i forslaget udestår og afventer
en nærmere v urdering af de statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, administrative og miljømæssige
konsekv enser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Et grund- og nærhedsnotat er oversendt den 1 8. juli 2022.
11
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 747: Revideret grundnotat om naturgenopretning
2627668_0013.png
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø - og Fødevareudvalg.
12