Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 717
Offentligt
2622964_0001.png
NOTAT
Hav- og Vandmiljø
J.nr. 2021 - 23538
Ref. RUNON
Den 29. august 2022
Rapportering af projekt om undersøgelse af miljøfarlige
forurenende stoffer i slam
Problemstilling
Miljøstyrelsen igangsatte i efteråret 2021 et projekt med det formål at undersøge indhold af
miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i slam fra udvalgte renseanlæg. Slam fra renseanlæg analyseres
inden anvendelse til jordbrugsformål for indhold af 12 MFS, som der er fastsat grænseværdier for i
bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (BEK nr. 1001 af 27/06/2018).
Miljøstyrelsens rapport ”Nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg”
indikerer imidlertid, at slam fra renseanlæg kan indeholde flere potentielt problematiske stoffer end de
12, der i førnævnte bekendtgørelse er fastsat analysekrav for. Anvendelsen af slammet til
jordbrugsformål kan dermed muligvis indebære risiko for transport til overflade- og grundvand af
miljøfarlige forurenende stoffer. Projektet, som rapporteres med dette notat, har haft til formål at
nuancere kendskabet til forekomsten af MFS i slam fra udvalgte danske renseanlæg og eventuelt at
forbedre forudsætningerne for formulering af indsatser i forbindelse med vandområdeplanerne.
Med projektet ønskede Miljøstyrelsen særligt at undersøge indhold af en række stoffer udvalgt på
baggrund af deres anvendelse, persistens, fysisk-kemiske og økotoksikologiske egenskaber, som er
anvendt i styrelsens samlede vurdering af stoffernes potentielle forekomst i slam fra renseanlæg. De
udvalgte stoffer omfattede særligt lægemiddelstoffer, biocider og PFAS. Særligt for lægemiddelstoffer
er stofferne udvalgt på baggrund af reduktionsrater på renseanlæg angivet i nøgletalsrapporten for
MFS på renseanlæg og derudover Miljøstyrelsens umiddelbare kendskab til forbruget af stofferne. Ud
over målrettet analyse for disse stofgrupper har Miljøstyrelsen fået udført non-target analyse af
slammet mhp. identificering af eventuelle yderligere stoffer.
Projektets tekniske detaljer
Slamprøverne er udtaget på fem renseanlæg udvalgt af Miljøstyrelsen. Alle fem renseanlæg har
anaerob (iltfri) udrådning af slammet. Miljøstyrelsens udvælgelse af renseanlæggene skete under
hensyntagen til at dække områder med forskellige belastningstyper (bebyggelse, hospital, industri,
gartneri mm.), ligesom det er tilstræbt, at alle landsdele er repræsenteret. På alle renseanlæg blev
prøvetagningen foretaget efter slutafvanding, som ligger efter den anaerobe udrådning i behandlingen
af slammet.
Målrettet kemisk analyse
Miljøstyrelsen havde udvalgt 20 lægemiddelstoffer til mulig analyse, hvoraf det vindende
analyselaboratorium tilbød analyse for 17 og derudover 136 andre lægemiddelstoffer. Der er således
analyseret for 153 lægemiddelstoffer. De tre lægemiddelstoffer, som styrelsen havde udvalgt, men som
analyselaboratoriet ikke kunne tilbyde analyse for, er 2-hydroxyibuprofen, telmitarsan og metformin.
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 717: Orientering om resultaterne af projekt om undersøgelse af miljøfarlige forurenende stoffer i slam
2622964_0002.png
Foruden lægemiddelstoffer havde Miljøstyrelsen udvalgt syv biocider og derudover stofferne 6PPD,
6PPD-quinon, 1,2,4-triazol og TFA (trifluoreddikesyre) til målrettet kemisk analyse. Heraf tilbød
analyselaboratoriet analyse for otte stoffer og derudover yderligere 269 pesticidaktivstoffer. De tre af
styrelsen udvalgte stoffer, analyselaboratoriet ikke kunne analysere for i slam, er biocidet
didecyldimethylammonium chloride (DDAC) og stofferne 1,2,4-triazol og TFA (trifluoreddikesyre).
Miljøstyrelsen ønskede slammet analyseret for indhold af 17 PFAS, hvilket analyselaboratoriet kunne
imødekomme. Den endelige pakke indeholdt analyse for de 22 PFAS, der anvendes i Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdi for sum af 22 PFAS i spildevandsslam til jordbrugsformål. De ønskede 17
PFAS er indeholdt heri.
Non-target
analyse
Non-target analyserne er udført ved brug af fem forskellige metoder, såkaldte platforme, for at dække
så bredt et udsnit af stoffer med forskellige fysisk-kemiske egenskaber som muligt. De anvendte
non-
target
metoder har desuden tidligere vist sig egnede til analyse af en række af de stoffer, der var
udvalgt til målrettet analyse.
Resultater
Ud af de i alt 454 stoffer, der er analyseret for med målrettet kemisk analyse, er koncentrationen
bestemt for 53 stoffer, mens de øvrige stoffer ikke blev fundet over de anvendte analysemetoders
detektionsgrænse. De 53 stoffer udgøres af 31 lægemidler, 11 PFAS, 10 biocider og andre
bekæmpelsesmidler samt 6PPD-quinon, og omfatter 24 af de i alt 42 stoffer, som Miljøstyrelsen havde
udvalgt og som analyselaboratoriet kunne tilbyde analyse for.
Non-target
analyserne identificerede ca. 20.000 organiske stoffer, hvoraf 41 stoffer kunne
identificeres med meget stor sikkerhed (identifikationsniveu 1). Der blev foretaget en semi-
kvantificering af 34 af disse stoffer for at vurdere i hvilke niveauer, stofferne fandtes i prøverne.
./.
Der blev derudover identificeret tentative stofnavne på 1.751 stoffer på identifikationsniveau 2 (høj
sandsynlighed, men ikke verificeret med referencestandarder). Det var muligt at estimere
koncentrationen af 497 af stofferne ved semi-kvantificering.
DCE vil i efteråret 2022 fortsætte arbejdet med at identificere og kvantificere yderligere stoffer fundet
ved
non-target
analyserne. DCE orienterer Miljøstyrelsen om resultaterne heraf. Miljøstyrelsen har i
bilag 1 vedlagt lister over de 53 kvantificerede hhv. 41 semi-kvantificerede stoffer fundet ved hhv.
målrettet analyse og
non-target
analyse.
Af de ca. 20.000 organiske stoffer, der kan identificeres i slammet, er der ud over industrikemikalier,
lægemiddelstoffer og biocider, en del naturligt forekommende stoffer som aminosyrer, sukkerarter,
proteiner mm. DCE kan ikke pt. afgøre nærmere, hvor mange af de 20.000 organiske stoffer, der er
MFS, og hvor mange, der er naturligt forekommende stoffer.
Ud over de organiske stoffer, Miljøstyrelsen har ønsket analyseret for i slam fra renseanlæg, har DCE
bestemt koncentrationen af 61 uorganiske grundstoffer i slamprøverne. Koncentrationerne af de syv
metaller, der er fastsat grænseværdier for i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål,
ligger alle under grænseværdierne. For ni af de øvrige metaller er der fastsat miljøkvalitetskrav i vand,
men ikke grænseværdier i slam, hvorfor det ikke er muligt at vurdere, om de konstaterede
koncentrationer kan udgøre en risiko.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 717: Orientering om resultaterne af projekt om undersøgelse af miljøfarlige forurenende stoffer i slam
2622964_0003.png
En multivariat analyse af data fra
non-target
analyserne af slam fra de fem renseanlæg viste, at nogle
renseanlæg har ensartet kemiske fingeraftryk, mens andre er meget forskellige. I den udførte
undersøgelse falder anlæggene i tre grupper med ensartet kemisk fingeraftryk opdelt på hhv. Sjælland,
Fyn og Jylland.
PFAS
De målrettede analyser viste indhold af sum af 4 PFAS mellem 4,1 og 11 µg/kg tørstof. Kun i én prøve
er den vejledende for grænseværdi for sum af 4 PFAS på 10 µg/kg tørstof overskredet. I prøverne fra
alle fem renseanlæg var summen af 22 PFAS under 20 µg/kg tørstof. Den vejledende grænseværdi for
sum af 22 PFAS i slam fra renseanlæg er 400 µg/kg tørstof.
Perspektivering
Konstateringen af indhold af miljøfarlige forurenende stoffer med forskellige fysisk-kemiske
egenskaber i slam fra danske renseanlæg udover de 12 stoffer, der er fastsat analysekrav for, lægger sig
i forlængelse af en svensk undersøgelse, hvor der blev konstateret op til 103 stoffer (såkaldte
chemicals
of emerging concern,
Golovko
et al.
2021
1
) i slam fra renseanlæg.
Det ligger uden for rammerne af dette projekt at foretage en egentlig risikovurdering af det
konstaterede indhold af miljøfarlige stoffer i slam fra renseanlæg over for vandmiljøet. Projekt har ikke
omfattet en undersøgelse af nedbrydningen af stofferne efter udbringning, udvaskning til grundvand
eller afstrømning til overfladevand, ligesom projektet ikke forholder sig til toksiciteten af stofferne.
Miljøstyrelsen har dog i det følgende perspektiveret resultaterne ift. NOVANA-
overvågningsprogrammet og muligheder for anvendelse af resultaterne i videre undersøgelser.
Af de i nærværende projekt identificerede stoffer i slam fra udvalgte renseanlæg er kun for PFAS
fastsat en vejledende grænseværdi for indholdet i slam. Analyseresultaterne for de øvrige stoffer kan
således ikke holdes op mod en grænseværdi til brug for en risikovurdering.
Af de 41 organiske stoffer identificeret ved
non-target
analysen indgår 13 i NOVANA-overvågningen af
vandmiljøet. Som det fremgår af bilag 1, er otte af de identificerede PFAS fundet i biota (fiskelever) i
marine områder og fem i vandløbsvand. Udover PFAS er der i vandfasen i vandløb påvist
lægemidlerne azithromycin og diclofenac, østrogenet østron og pesticidet prosulfocarb.
Lægemiddelstoffet oxytetracyklin blev i 2015 analyseret for i vandløbsvand, men blev ikke påvist over
detektionsgrænsen. De øvrige stoffer, som er identificeret i
non-target
analyserne, er der ikke
analyseret for i NOVANA-overvågningen af vandmiljøet.
Særligt meget hydrofobe stoffer (f.eks. de af projektet omfattede biocider) har både i målrettede og
non-target
analyserne vist sig vanskelige at detektere. Miljøstyrelsen har ikke med nærværende notat
forholdt sig til, hvorvidt eksempelvis partikelbundne stoffer helt, delvist eller slet ikke vil blive
ekstraheret med de anvendte metoder.
Projektets resultater kan anvendes som pejlemærke for hvilke stoffer, der skal undersøges nærmere i
den risikoevaluering af slam fra renseanlæg, som Miljøstyrelsen igangsætter i efteråret 2022.
Miljøstyrelsen har allerede i foråret 2022 igangsat en risikoevaluering af indhold af PFAS i slam,
1
Golovko, O., Örn, S., Sörengård, M., Frieberg, K., Nassazzi, W., Lai, F.Y. og Ahrens, L. (2021): Occurrence and
removal of chemicals of emerging concern in wastewater treatment plants and their impact on receiving water
systems. Science of the Total Environment 754 (2021) pp. 1-9.
Tilgængelig online: [https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2020.142122]
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 717: Orientering om resultaterne af projekt om undersøgelse af miljøfarlige forurenende stoffer i slam
hvorfor denne stofgruppe vil blive vurderet i anden sammenhæng og resultatet heraf forventes i
efteråret 2022.
Miljøstyrelsen har ikke p.t. kendskab til, hvordan en eventuel udfordring med risiko for overflade- og
grundvand fra miljøfarlige forurenende stoffer i slam håndteres i andre lande, men resultaterne af
Miljøstyrelsens projekt om undersøgelse af MFS i slam fra renseanlæg vil indgå i en analyse af
fremtidig slamhåndtering til gavn for miljø og klima, som kommer af regeringens handlingsplan for
cirkulær økonomi fra juli 2021. Initiativet omfatter blandt andet en gennemgang af danske og
udenlandske studier af miljø- og sundhedsmæssige fordele og ulemper ved at anvende slam på
landbrugsjord, herunder om der er udfordringer med medicinrester i slam. Initiativet vil desuden også
arbejde med nabotjek af slamhåndtering i andre lande og alternativ håndtering af spildevandsslam end
direkte udbringning på landbrugsjord.
4