Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 710
Offentligt
2622084_0001.png
Bedre miljøhensyn ved vedvarende
energianlæg på havet
A
NBEFALINGER TIL MINIMUMSKRAV I UDBUDSMATERIALE
SAMT GENERELLE ANBEFALINGER TIL MYNDIGHEDERNE
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0002.png
Anbefalinger til bedre miljøhensyn ved vedvarende energianlæg på havet
2022
Tænketanken Hav
Læderstræde 20
1201 København K
Danmark
CVR: 42479446
+45 4498 8000
[email protected]
www.taenketankenhav.dk
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0003.png
Indhold
Forord ........................................................................................... 4
Tænketanken Hav og arbejdet med anbefalingerne ..................... 5
Indledning ..................................................................................... 6
En økosystembaseret tilgang......................................................... 7
Miljøpåvirkninger ved VE-anlæg .................................................. 7
Miljøvurderinger i kontekst af fast track og potentielle ”Go-to
areas”
............................................................................................. 9
Afgrænsning .................................................................................. 9
Anbefalinger til bedre miljøhensyn ved vedvarende energianlæg
på havet ........................................................................................ 11
Referenceliste ............................................................................... 14
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0004.png
Forord
I de kommende år skal der bygges tusinder af snurrende havvindmøller i Nordsøen og
Østersøen, i et hidtil uset tempo, for at bekæmpe klimakrisen og dennes påvirkning på naturen.
Det er dog vigtigt ikke gå på kompromis med miljøet i havet, fordi man har travlt med den
grønne omstilling. Klima og miljø hænger sammen.
Der mangler bedre miljøkrav til udbygningen af havvindmøllerne, ligesom der generelt mangler
bedre beskyttelse og genopretning af havmiljøet i Danmark. Selvom der mangler væsentlig viden
om havvinds samlede negative miljøpåvirkninger, ved vi, at havvindmølleparker påvirker
havmiljøet negativt i form af bl.a. støjforurening og tabt havbund, som risikerer at fortrænge
havfugle, fisk og havpattedyr og deres levesteder. Erfaringer fra branchen viser dog, at med de
rette krav og planlægning kan der gøres meget for at sikre havmiljøet og biodiversiteten, når der
udbygges på havet.
Det er derfor mere afgørende end nogensinde før at sikre bedre miljøhensyn, så den massive
udbygning af vedvarende energi ikke risikerer at forværre den biodiversitetskrise, Danmark og
verden også befinder sig i
–
men i stedet bidrager til at genoprette havmiljøet.
Bedre miljøhensyn og genopretning er ikke kun nødvendige for vores pressede havmiljø, men
også for havets evne til at regulere klimaet og optage CO
2
. Det har med andre ord både positive
konsekvenser for naturen og klimaet, at vi også tænker havmiljø og biodiversitet ind, når vi
bygger fremtidens havvindmøller.
Derfor har Tænketanken Hav og dets medlemmer - med meget forskellige interesser på havet -
for første gang udarbejdet en række fælles anbefalinger til de kommende statslige udbud af
havvindområder. Anbefalingerne skal sikre bedre miljøhensyn og vidensindsamling på området.
Blandt anbefalingerne er:
•
•
•
•
•
at stille krav til at indtænke naturen i selve havvindanlægget.
at stille krav til naturgenopretning i eller uden for havvindanlægget.
at væsentlige miljøpåvirkninger overvåges i både anlægs- og driftsfasen.
at der påbegyndes undersøgelser af videnshuller om effekterne på naturen ved
udbygning.
at relevante aktører inddrages i planlægning af havvind, så sameksistens på havet
sikres.
Anbefalingerne er konkrete forslag til beslutningstagere og myndigheder i forbindelse med
udarbejdelsen af en ny udbudsmodel for havvind. På den måde kan vi sikre, at fremtidens
vedvarende energi omkring Danmark gavner klimaet og tager hensyn til havets natur.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0005.png
Tænketanken Hav og arbejdet med anbefalingerne
Tænketanken Hav er stiftet på initiativ af VELUX FONDEN i 2021. Tænketanken Hav er sat i
verden for at sikre et sundt og rent hav, hvor den måde, vi bruger havet på, sker bæredygtigt
med respekt for dyre- og planteliv. Der er et stort potentiale i at passe bedre på havet
–
både når
det kommer til øget biodiversitet, rekreation, bæredygtige forretningsmuligheder og et bedre
klima.
Tænketanken Hav er en videnspartner, som samler viden og tænkning, der skaber bevidsthed
om havet og dets udfordringer. Tænketanken Hav stiller viden og løsninger til rådighed og
faciliterer dialog på tværs af havets interesser og skaber derigennem grundlaget for en
bæredygtig anvendelse af havet og en genoprettet natur.
Anbefalingerne om bedre miljøhensyn ved vedvarende energianlæg på havet er blevet til
gennem et analysearbejde om kendte og forventede udfordringer forbundet med etablering og
drift af havvindanlæg.
Tænketanken Hav er en uafhængig aktør, som bidrager til en øget viden om, og forståelse af,
værdien af et sundt hav, havets tilstand samt til øget opmærksomhed og folkeligt og politisk
engagement, jf. tænketankens vedtægter. Dette sker i tæt samspil mellem tænketanken og
relevante erhverv og interessenter, da de bedste løsninger findes i fællesskab. Som led heri har
tænketanken i løbet af forår og sommer 2022 været i dialog med sine medlemmer med henblik
på at indsamle viden til brug for tænketankens udarbejdelse af anbefalingerne.
På baggrund af tænketankens grundige og dialogbaserede vidensindsamling - fra
medlemsmøder og efterfølgende skriftlig og mundtlig dialog er der således udarbejdet en række
anbefalinger om dels krav i udbudsmateriale, dels den mere overordnede reguleringsmæssige
tilgang til udbygning af havvind. Anbefalingerne afspejler en ambitiøs og helhedsorienteret
tilgang fra tænketankens side.
Tænketanken Hav har dermed samlet følgende medlemmer om de angivne anbefalinger:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Green Power Denmark
Ørsted
RWE
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening
DHI A/S
NIVA Danmark
Sund og Bælt Holding A/S
Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Danmarks Fiskeriforening Producent
Organisation
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
Producentorganisation
Dansk Akvakultur
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fiskeriskolen
–
EUC Nordvest
Dansk Sportsfiskerforbund
Den selvejende institution Havhøst
Friluftsrådet
Hedeselskabet
Krog Nobis
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Landsforening Levende Hav
Letz Sushi
Marine Ingredients Denmark
Søuld
Thyborøn Havn
Samarbejde Vandsporten
KIMO Danmark
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0006.png
Indledning
Havvind udgør et vigtigt element i omstillingen til vedvarende energi (VE) i kontekst af
klimakrisen og i ambitionen om at blive uafhængige af fossile brændstoffer og i højere grad være
selvsupplerende på energiområdet. I regeringens udkast til Danmarks første Havplan udlægges
derfor en væsentlig del af havarealet til nye vedvarende energianlæg og energiøer. Således udgør
Havplanens arealreservationer til nuværende vedvarende energi og kabelkorridorer samt
kommende vedvarende energi og energiøer omkring 15,2 % af det danske havareal (Danmarks
eksklusive økonomiske zone, se Figur 1, Søfartsstyrelsen, 2021). Med invasionen af Ukraine og
nuværende havplansforhandlinger lægger regeringen op til en yderligere udbygning af planerne
om og reservationerne til vedvarende energi (Regeringen, 2022). Dette skal ses i konteksten af
en større udbygning af vedvarende energi på europæisk plan (300 GW i 2050) med fokus på
specielt Nordsøen (Regeringen, 2022). Dertil skal blandt andet lægges anlæg til havne,
transport-infrastrukturprojekter
,
en række andre udviklingszoner og særlige anvendelseszoner
(til blandt andet havbrug og opdræt af skaldyr, CO2 lagring (delvist overlappende med VE
reservationer) og råstofindvinding) samt andre aktiviteter, som ikke har specifikke zoner i den
danske havplan såsom erhvervsfiskeri (Søfartsstyrelsen, 2021). Hertil kommer åben dør VE-
projekter, som endnu ikke er udlagt i Havplanen. Det betyder, at de konkrete arealer alt andet
lige bliver større og vil udgøre flere områder end først antaget i Havplanen. Idet reservationerne
til havvind generelt øges markant, er det vigtig at indtænke hensyn til naturen i højere grad, end
det gøres i dag.
Figur 1.
Arealreservationer til vedvarende energi og energiøer i Havplanen fra 2021.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0007.png
Det er et krav i EU’s direktiv om havplanlægning, at der skal anvendes en økosystembaseret
tilgang, når der udarbejdes og gennemføres maritim fysisk planlægning. En økosystembaseret
tilgang er defineret i direktivet som ”det
samlede pres fra alle aktiviteter holdes inden for
niveauer, der er forenelige med opnåelsen af en god miljøtilstand, og at de marine
økosystemers evne til at håndtere menneskeskabte forandringer ikke bringes i fare, samtidig
med at der bidrages til en bæredygtig anvendelse af havets goder og ydelser af nuværende og
kommende generationer”
(direktiv 2014/89/EU). Det er samtidig et krav i havstrategidirektivet
(2008/56/EF), at der skal avendes en økosystembaseret tilgang. Det er derfor en nødvendighed
at bruge en økosystembaseret tilgang både i den overordnede planlægning og i den konkrete
udbygning af vedvarende energi til havs. Med regeringens planer om at udvide reservationerne
til havvind (Regeringen, 2022) og 43 nye (ikke statsligt planlagte) åben dør ansøgninger til
havvind (Energistyrelsen, 2022) er det forsat vigtigt at sikre en strategisk og økosystembaseret
tilgang til den samlede udbygning på havet. Afsættet for nærværende anbefalinger er en
økosystembaseret og dermed helhedsorienteret tilgang, som er nødvendig, når vedvarende
energianlæg ses i et bæredygtighedsperspektiv. Anbefalingerne har et snævrere fokus på
miljøhensyn til havs, og det inddrager ikke klimaproblemstillingen. Afgrænsningen motiveres og
uddybes nedenfor.
En økosystembaseret tilgang
En økosystembaseret
tilgang er et centralt værktøj i bestræbelserne for at opnå ”god
miljøtilstand”. En økosystembaseret tilgang skal således først og fremmest sikre, at anvendelsen
af havet sker inden for rammer, der understøtter opnåelse og fastholdelse af god miljøtilstand. I
den seneste rapport om miljøtilstanden i de danske marine områder fremgår det, at de danske
farvande fortsat er meget sårbare over for påvirkninger og endnu er langt fra målet om en stabil
god miljøtilstand (Hansen & Høgslund (red.), 2021). Tilstanden i de danske havområder
betyder, at Danmark hverken har opnået målene om god tilstand eller gunstig bevaringsstatus i
havmiljøet, som vi er forpligtet til gennem en række EU-direktiver, herunder
havstrategidirektivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet.
En økosystembaseret tilgang vil sige, at man gennem inddragelse af al tilgængelig viden om alle
interaktioner i de berørte økosystemer tager højde for de kombinerede, kumulative, effekter af
alle relevante presfaktorer, der virker på økosystemerne (Slocombe, 1998). En økosystembaseret
tilgang skal finde sted i et geografisk område, der er relevant for økosystemet, for presfaktorerne
og også for de berørte aktører. En økosystembaseret tilgang bør også være tværfaglig, så både
økosystemerne og deres anvendelse inddrages; det vil sige også de samfund og økonomier, der
har tilknytning til og er afhængige af velfungerende økosystemer. Miljøpåvirkningen af et VE-
anlægsprojekt til havs skal dermed ikke kun vurderes enkeltstående, men også ses i konteksten
af alle de andre aktiviteter, der foregår på havet og i det konkrete område, hvor anlægget
etableres.
Miljøpåvirkninger ved VE-anlæg
Om end der er flere videnshuller, foreligger der i dag nogen viden om havvindmølleparkers
potentielle negative og positive påvirkning på havmiljøet. Havvindmølleparker kan have
negative konsekvenser for det omgivne økosystem i form af blandt andet støjforurening under
vandet (primært i anlægsfasen, men også i driftsfasen), skræmmevirkninger både over og under
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0008.png
vandet, ændring og tab af oprindelig havbund (både ved kabellægning, vindmøllefundamenter
og erosionsbeskyttelse), introduktion af elektromagnetiske felter (via kabler)– og som
konsekvens af disse forskellige påvirkninger; risiko for fortrængning og forstyrrelse af havfugle,
fisk, bunddyr og havpattedyr og deres levesteder og gydeområder (inklusiv havbund), raste- og
fødesøgningsområder samt ændring af områdets sammenhæng med andre områder i nærheden
(Miljø- og Fødevareministeriet, 2019, Dinesen et al., 2021, Dahl et al. 2022).
Havvindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse kan samtidigt have positive indvirkninger,
idet de kan få karakter af rev, der danner grundlag for nye levesteder og dermed økosystem
funktioner (Glaro et al., 2020; Degraer et al., 2020). Fundamenter og erosionsbeskyttelse kan
dog af samme grund (specielt i Nordsøen) også komme til at fungere som trædesten for
indvandring af nye ikke-hjemmehørende arter og skabe grundlag for en anden, og potentiel
uhensigtsmæssig, biodiversitet end den oprindelige (Dahl et al., 2021, 2022; Degraer et al.,
2020).
Der er forsat grundlæggende mangel på viden om havvindmølleparkers positive og negative
påvirkninger
–
og de kumulative konsekvenser af udbygningen, fx potentielle ændringer af
havstrømme, vind og bølger (Dahl et al., 2021, 2022). Det skyldes blandt andet, at Vurdering af
Virkning på Miljøet (VVM’er)
ikke bliver fulgt til dørs af monitorering i anlægs- og specielt
driftsfasen. Dette forstærkes af generel mangel på viden om presfaktorers kumulative
påvirkninger på havmiljøet, om marine naturtyper og økosystemer (fx gyde- og opvækstpladser
for fisk) og en manglende (detaljeret) kortlægning af den danske havbund (Dahl et al. 2021,
2022; Dinesen et al., 2021). Det beskrives i miljøvurderingen for Havplanen, at der med den
forventede store udbygning af havvind
–
både i Danmark og i vores nabolande
–
kan blive tale
om en form for permanent anlægsfase, hvor en påvirkning, der normalt er midlertidig, såsom
undervandsstøj, kan få permanent karakter over en længere årrække (COWI, 2021). Dette er
blot ét eksempel på, at der generelt mangler viden om eventuelle kumulative storskala effekter
ved den kommende store udbygning af både havvind og energiøer (Dahl et al., 2021).
Den manglende viden, som nævnt ovenfor, kombineret med omfanget og hastigheden hvormed
udbygningen af vedvarende energi til havs skal foregå, betyder, at det er vigtigt at tage en række
miljøhensyn i udbudsfaserne. Dette skal sikre grundig og løbende indsamling af viden om de
negative, de mulige positive og kumulative påvirkninger af de marine økosystemer samt give
mulighed for tilpasninger, naturbaserede design og naturgenopretningstiltag
1
, der tilgodeser
havmiljøet på baggrund af den opnåede viden, i årene fremover. Det bliver vigtigt, at
udbygningen af VE ikke kommer i strid med bestræbelserne på at opnå en god miljøtilstand og
gunstig bevaringsstatus i danske havområder. God miljøtilstand er bl.a. beskrevet i Danmarks
Havstrategi fra 2019 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019) og bliver løbende konkretiseret. Der
er specielt behov for et fokus på deskriptor 1 Biodiversitet, deskriptor 2 Ikkehjemmehørende
arter, deskriptor 6 Havbundens integritet, deskriptor 7 Hydrografiske ændringer og deskriptor
11 Undervandsstøj, som er nogle af de faktorer, der kan blive påvirket af udbygningen. Det bliver
ligeledes vigtigt, at udbygningen ikke kommer i vejen for at opnå målene i EU’s
”
Naturgenopretningstiltag” bruges her som en samlet betegnelse for tiltag, der er med til at reetablere, stabilisere eller
på anden måde gavne lokale økosystemer. Tiltagene kan anskues som en form for kompensation for miljøpåvirkninger
fra anlæg, men idet det vanskeligt kan blive en direkte kompensation for det påvirkede (fx tabt sandbund), kaldes det
her
”naturgenopretningstiltag”. Tiltagene
tænkes bredt og kan foregå både i området med anlægget eller i et andet
område, hvor det måtte være relevant.
1
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0009.png
biodiversitetsstrategi. Genopretningstiltag i forbindelse med udbygningen af VE bør ses som
supplement til de forpligtelser, Danmark kan forvente i kontekst af EU kommissionens forslag
til forordning om naturgenopretning (Europa-Kommissionen, 2022).
I Danmark er der allerede VE-udviklere, der arbejder aktivt med naturgenopretning og har
ambitioner om at være med til at sikre og genoprette havmiljøet som en del af udbygningen af
havvind. En sikring og udvikling af dette fokus kræver dog, at myndigheder begynder at stille
krav til yderligere miljøhensyn og naturgenopretning samt afsætter midler til at dække
essentielle videnshuller.
Miljøvurderinger i kontekst af fast track og potentielle
”Go-to areas”
Der skal som udgangspunkt altid gennemføres miljøvurderinger forud for beslutninger, der kan
påvirke miljøet væsentligt. Det gælder for både for planer og programmer (strategisk
miljøvurdering (SMV’er)) og konkrete projekter
(VVM’er).
Formålet med en miljøvurdering er,
at der - under inddragelse af offentligheden - så tidligt som muligt og forud for, at der træffers
beslutning om en plan, et program eller et projekt, tages hensyn til de mulige indvirkninger på
miljøet forstået i bred forstand. For at fremme de nationale godkendelsesprocedurer ift. havvind
har EU-Kommissionen dog stillet forslag om, at medlemsstaterne
skal udpege såkaldt ”go-to
areas”
2
for havvind, hvor der ikke skal laves efterfølgende VVM for et konkret projekt -
medmindre projektet kan forventes at have væsentlige grænseoverskridende effekter. Hvert
enkelt ”go-to area” skal underkastes en SMV forud for, at det udpeges. ”Go-to areas” skal være
såkaldte særligt egnede områder, hvor anlæg ikke forventes at have en væsentlig negativ
påvirkning på miljøet. Områderne skal ifølge EU-kommissionen udpeges via brug af alle
relevante værktøjer og datasæt gennem blandt andet sensitivitetskortlægning (af miljø) og
ekskludering af Natura 2000-områder samt identificerede migrationsruter for fugle (EU, 2o22).
Uden for de udpegede ”go-to areas”
er det forslået at
implementere ”fast track” af
godkendelsesprocesserne for nye VE-projekter, så disse tager maksimalt 2 år - inklusiv VVM-
proceduren (EU, 2022).
I forbindelse med både
REPowerEU’s aktionsplan (marts 2022) for mere vedvarende energi og
EU-Kommissionens forslag (maj 2022) bliver det vigtigt fremadrettet at tilpasse SMV og VVM-
processerne til at fungere i konteksten af fast track
og potentielt ”go-to areas”.
Dette bliver
afgørende både for at sikre miljøet tilstrækkeligt og for at give udviklere tilstrækkelig sikkerhed
for, at projekter kan gennemføres som planlagt og uden væsentlige miljømæssige konsekvenser,
som først opdages under eller efter anlægsfase. Det er endnu uvist om og hvordan,
”go-to areas”
skal realiseres, og Tænketanken vil udkomme med særskilte anbefalinger hertil.
Afgrænsning
I det følgende findes en række anbefalinger til bedre miljøhensyn til havs ved nye anlæg til
vedvarende energi. Anbefalingerne uddybes, forklares og eksemplificeres i et uddybende notat,
der udkommer senere i 2022. Tænketanken Hav vil derudover komme med særskilte
anbefalinger til energiøer, råstofindvinding (med fokus på minimering heraf), eventuelle
2
Særligt egnede områder for vedvarende energi
(udpeget af medlemsstaterne), hvor EU-Kommissionen har forestået
undtagelsesprocedurer.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022PC0222&from=EN
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0010.png
udpegninger af ”go-to areas”
og best practices til sameksistens erhverv imellem. Nærværende
anbefalinger er afgrænset til at vedrøre vedvarende energianlæg, som er placeret uden for
Natura 2000- og Havstrategiområder, idet det som oftest er her, sådanne anlæg vil blive
placeret, og da der i Natura 2000- og Havstrategiområderne er skærpede krav
3
.
Nærværende anbefalinger indeholder en række minimumskrav til kommende udbud af havvind
og introducerer en række generelle anbefalinger til myndighederne i forbindelse med
udbygningen af VE
inklusiv anbefalinger til SMV’er og VVM’er i kontekst af
nuværende
processer og kommende fast tracking heraf. Anbefalingerne inkluderer også hensyntagen til
andre erhverv, der risikerer at blive fortrængt fra områder udlagt til havvind. Med den
kommende markante udbygning af VE-anlæg bliver det nødvendigt at skabe bedre sikkerhed og
grundlag for sameksistens erhverv imellem, og det anbefales derfor, at samarbejdet i det nye
offentlige-private partnerskab (Regeringen et al., 2021) CO-EX Lab, Laboratorium for
sameksistens, udvides til at inkludere sameksistens mellem erhverv på havet.
Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af vidensindsamling, praksisser og erfaringer fra
andre lande og drøftelser med og input fra relevante aktører fra erhvervet og
forskningsverdenen. Udover de anbefalede minimumskrav anbefales det, at det undersøges,
hvordan en meningsfuld vægtning fokuseret på klima- og miljøhensyn kan implementeres i
relevante udbud for på den måde at skabe
et ’race to the top’.
En lignende anbefaling foreligger
fra DI Energi i deres Anbefalinger til anden delaftale om energiøer (2021), hvor anbefaling fire
går på en vægtning af blandt andet bæredygtighed i udbuddene. En første generation af
vægtning af naturhensyn (”miljømæssig
innovation”)
i havvindudbud indføres blandt andet i
Holland ifm. med parken Hollandse-Kust West VI (Ministry of Economic Affairs and Climate
Policy, 2021), der dog kan kritiseres for vanskeligheden ved at vurdere de forskellige bud på
miljømæssig innovation objektivt.
Klima og miljø/natur hænger uløseligt sammen, og det er vigtigt, at de ikke ses som
modsætninger, men i en sammenhæng. Det er derfor essentielt, at udbygning af vedvarende
energi ikke forstærker biodiversitetskrisen, men derimod at miljøpåvirkningerne minimeres, og
at udbygningen bidrager til en genopretning af havmiljøet. Idet der allerede arbejdes i flere
sammenhænge på, hvordan klimahensyn og bæredygtighed kan indarbejdes i virksomheders
arbejde med bæredygtighed, inddrager nærværende anbefalinger ikke klima. Det anbefales dog,
at anbefalingerne her ses i sammenhæng med klimapåvirkninger, der bør vurderes ud fra det
verdensanerkendte og videnskabeligt funderede Science Based Targets Initiativ (SBTi, 2022).
Sameksistens mellem havvindmøller og beskyttede områder behandles ikke her, men der henvises til Tænketanken
Havs Anbefalinger til en økosystembaseret havplan med stærkere fokus på naturbeskyttelse afsnit Beskyttede
naturområder og anlæg (s. 14 i
Anbefalinger til Danmarks Havplan)
3
10
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0011.png
Anbefalinger til bedre miljøhensyn ved vedvarende energianlæg på
havet
Type
A.
Overordne-
de
anbefaling-
er til
myndighe-
der
Anbefalinger
A1.
Det anbefales, at myndighederne med inspiration fra Holland
(Hermans et al., 2020) får udarbejdet et katalog over konkrete,
stedbestemte og økosystemrelevante Nature Inclusive Design
4
tiltag
ifm. anlægsprojekter for den danske del af Nordsøen og Skagerrak,
indre danske farvande og Østersøen. Som del heraf anbefales det, at
myndighederne identificerer sårbare arter, produktive eller unikke
økosystemer og naturtyper, som skal være omdrejningspunktet for
Nature Inclusive Design tiltag og naturgenopretningstiltag ((se A2,
B2) i eller uden for anlægget).
A2.
Det anbefales, at myndighederne udpeger og beskytter relevante
områder til naturgenopretning (som kan indgå i den danske
havplan), hvor naturgenopretningstiltag ifm. havvindprojekter kan
foregå. Det anbefales herunder at sikre regulatoriske rammer (inkl.
tilladelser) for naturgenopretning i disse områder, der muliggør en
effektiv og tidslig proces for genopretningsprojekter.
A3.
Det anbefales, at myndighederne udvikler (evt. indgår
forskningssamarbejde om at udvikle - fx i regi af CO-EX lab) en
dataplatform, hvor alle rå- og metadata om miljø og effekter på
miljøet
5
fra VE-projekter kan opbevares og være tilgængelige
(inklusiv relevante retningslinjer hertil). Det anbefales i forbindelse
hermed at arbejde for en fælles EU-portal, der samler og
tilgængeliggør data for alle VE-projekter i EU.
A4.
Det anbefales, at den kommende udbygning af VE-anlæg
(eventuelle
”go-to areas”, andre
reserverede områder og åben dør
projekter) bygger på grundig økosystembaseret planlægning med
klart fokus på de kumulative miljøeffekter. Herunder at myndigheder
sørger for, at områder til havvind og råstofindvinding til anlæg
placeres på områder uden væsentlige naturinteresser fx vigtige gyde-,
opvækst- og fødesøgningsområder for fisk og vigtige raste-,
fældnings- og fourageringsområder for fugle.
A5.
Det anbefales, at der igangsættes undersøgelser af identificerede
videnshuller (hvor der ikke foreligger relevant dansk eller
international viden) i forbindelse med udbygningen af havvind
såsom konsekvenserne af elektromagnetisme, undervandsstøj,
påvirkning på forskellige fuglearter og fisk (og disses brug af områder
før/efter udbygning), identifikation og påvirkning af gydeområder
for fisk (inklusiv detaljeret kortlægning af den danske havbund) og
Natur Inclusive Design (NID), i den form begrebet bruges her, refererer til designmuligheder, der kan integreres i, eller
tilføjes til, et anlægsdesign med det formål at skabe et passende levested for hjemmehørende arter i forbindelse med
anlægget (Hermans et al., 2020), eller designtiltag, som sikrer, at anlægget ikke ændrer det lokale økosystem
uhensigtsmæssigt og bliver trædesten for ikke-hjemmehørende arter (fx coating af fundamenter og af
erosionsbeskyttelse, så biologisk liv ikke kan trives derpå). NID-tiltag er forsat i udviklingsstadiet, og der bliver behov
for at understøtte, udvikle og undersøge tiltag løbende (se B2).
5
Data om miljø og miljøeffekter kan bestå af meget varieret data, såsom havbundens beskaffenhed, dybdeforhold,
strømforhold, salinitet og pH, flora- og faunaundersøgelser, støj, forurening mv.
4
11
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0012.png
hydrografiske ændringer. Videnshuller og dækning heraf kan
passende diskuteres i regi af CO-EX lab.
A6.
Det anbefales at undersøge muligheden for at udvikle en
”blå
pulje” ordning i stil med ”grøn pulje” ordningen for landvind og åben
dør havvind (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2020), men
hvor midlerne kan søges til udvikling af lokale sameksistensprojekter
(fx udvikling af tangproduktion inklusiv afsætningsfremme og
omstilling til og udvikling af skånsomme fangstredskaber mv.) i
områder med havvind.
A7.
Det anbefales at sikre teknologiudvikling og afprøvning heraf ved
fx at stille minimumskrav om test af mindre modnet, men potentielt
mere naturskånsom teknologi (fx støjreducerende anlægsformer)
eller afsætte mindre dele af relevante havvindområder til test af
sådan teknologi.
B.
Anbefaling-
er til
minimums-
krav i
udbud
B1.
Det anbefales (med udgangspunkt i A1) at stille krav til Natur
Inclusive Design tiltag på selve anlægget, og at udvikler skal
indsamle og offentliggøre data på positive og negative miljøeffekter
af relevant tiltag
6
.
B2.
Det anbefales (med udgangspunkt i A2) at stille krav til
naturgenopretningstiltag i eller uden for anlæggets placering
–
fx i
form af etablering af ålegræs eller stenrev. Alternativt kan kravet
være, at der afsættes midler til naturgenopretningstiltag. Det
konkrete beløb/omfang af tiltag
7
og udmøntningen heraf bør findes i
samarbejde med relevante aktører fx i regi af
CO EX lab med NGO’er,
forskere og myndigheder.
B3.
Det anbefales at stille krav til (relevant tidmæssigt afgrænset)
monitorering af potentielle negative miljøpåvirkninger under
anlæggets anlægs- og/eller driftsperiode (jævnfør fokusområder
identificeret i den konkrete VVM (se D2) og med baseline før
anlægsfase)
8
.
B4.
Det anbefales at stille krav om, at udvikler ved forespørgsel skal
samarbejde med forskere fra anerkendte forskningsinstitutioner om
sikkerhedsmæssig forsvarlig forskningsadgang til området i hele
anlæggets levetid.
B5.
Det anbefales at stille krav om tilgængelighed af al indsamlet
rådata og metadata om miljø og effekter på miljøet
9
(fra VVM og
fremefter) ved forespørgsel fra forskere fra anerkendte
forskningsinstitutioner. På sigt
–
efter myndigheds udvikling og
etablering af relevant platform (se A3)
–
anbefales det at stille krav
om offentliggørelse af al indsamlet rådata og metadata om miljø og
effekter på miljøet (eventuelt anonymiseret og/eller låst i relevant
periode efter indsamling).
Denne dataindsamling bør koordineres med myndigheder, så det sikres, at forskellige VE-projekter bidrager med
forskellig dataindsamling, og det sikres, at alle projekter pålægges en rimelig grad af dataindsamling.
7
Beløbsstørrelse eller omfang af tiltag kan fx udregnes på baggrund af havvindområdets areal.
8
Denne monitorering bør koordineres med myndigheder, så det sikres, at forskellige VE-projekter bidrager med
monitorering af forskellige miljøeffekter, og det sikres, at alle projekter pålægges en rimelig grad af monitorering.
9
Se fodnote 5.
6
12
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0013.png
B6.
Det anbefales at stille krav til plan for tidlig, reel inddragelse,
hensyntagen til og sikkerhedsmæssig forsvarlig
sameksistensopbyggelse med relevante aktører i området (fx
erhvervsfiskeri, lokalsamfund på land, søfart og væsentlige rekreative
interesser).
C.
Anbefaling-
er til
SMV’er
D.
Anbefaling-
er til
VVM’er
C1.
Det anbefales, at SMV’en aktivt inddrager aktører i området (fx
erhvervsfiskeriet, søfarten og væsentlige rekreative interesser) samt
eventuelt påvirkede lokalsamfund på land.
D1.
Det anbefales, at der stilles højere krav om dataindsamling, hvis
der ikke foreligger tilstrækkelig, geografisk relevant eller
tidssvarende data til at komme med en konkret og klar vurdering af
en potentiel miljøpåvirkning i VVM’en.
Dataindsamlingen skal bl.a.
bidrage til baseline for at kunne vurdere de efterfølgende
miljøpåvirkninger (se D2 og B3) og dækning af videnshuller generelt.
For ikke at forsinke VVM-processen kan dataindsamlingen foregå
parallelt med myndighedsprocesserne. Dataindsamlingen bør/skal
være foretaget inden anlægsfasen påbegyndes.
D2.
Det anbefales, at VVM identificerer specifikke, relevante
miljøpåvirkninger, som udvikler skal monitorere (i relevant
tidsafgrænset periode) i anlægs- og/eller driftsfasen (se B3).
D3.
Det anbefales, at interessenter i det konkrete område inddrages
aktivt
i udarbejdelsen af VVM’en med henblik på at komme med
forslag til, hvordan hensyntagen til og forsvarlig sameksistens
mellem erhverv i området kan udvikles.
13
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0014.png
Referenceliste
COWI 2021. Miljøvurdering af Danmarks Havplan. Søfartsstyrelsen. Marts 2021.
https://havplan.dk/content/api/latest/files/41d05b1e-a6e2-46a4-af79-ed8c2bbcf786/file
DAHL, K., LØNBORG, C., GÖKE, C, & MIKKELSEN, L. 2021. Vurdering af miljømæssige
konsekvenser ved installation af faste anlæg, som eksempelvis havvind, for det marine
økosystem med særlig fokus på havbunden. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for
Miljø og Energi, 19 s.
–
Fagligt notat nr. 2021|79
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2021/N2021_79.pdf
DAHL K., HANSEN, J.L.S., PEDERSEN, I.K., LØNBORG, C. & GÖKE, C. 2022. Potentielle
natur og miljø virkemidler, forvaltningsprincipper og overvågning i vindmølleparkområder.
Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. - Videnskabelig rapport
nr. 490
http://dce2.au.dk/pub/SR490.pdf
DANSK INDUSTRI (DI) ENERGI 2021. Anbefalinger til andel delaftale om energiøer. Tilgået d.
11/3 2022 via:
https://www.danskindustri.dk/siteassets/di-
energi/energio_notat.pdf?v=220309
DEGRAE, S., CAREY, D.A., COOLEN, J.W.P., HUTCHISON, Z.L., KERCKHOF, F., RUMES, B.,
& VANAVERBEKE, J. 2020. Offshore wind farm artificial reefs affect ecosystem structure and
functioning: A synthesis.
Oceanography
33(4):48–
57,
https://doi.org/10.5670/oceanog.2020.405.
DINESEN L., BENDTSEN J., CANA-VERGES P, HANSEN J.L.S., HOLMER M., KAISER B.,
LISBJERG D., MACKENZIE B.R., MARKAGER S., NISSEN T., PETERSEN I.K., PETERSEN
J.K., RICHARDSON K., ROTH E., STØTTRUP J.G., STÆRH P.A.U., SVENDSEN J.C.,
SØRENSEN T.K. & WISZ M.S. 2021. Genopretning af marin biodiversitet og bæredygtig
anvendelse af havets resurser. Det danske IPBES samarbejde. Grafisk Værksted, Silkeborg.
ENERGISTYRELSEN 2022. Status for Energistyrelsens behandling af de senest modtagne åben
dør ansøgninger om etablering af havvindmølleparker. Tilgået 1/8 2022 via:
https://ens.dk/presse/status-energistyrelsens-behandling-af-de-senest-modtagne-aaben-doer-
ansoegninger-om
EUROPA-KOMMISSIONEN (EU) 2022. Den grønne pagt: banebrydende forslag med mål om
genopretning af Europas natur senest i 2050 og halvering af pesticidanvendelse senest i 2030.
Tilgået 7/7 2022 via: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_3746
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/56/EF af 17. juni 2008 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategirammedirektivet).
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om
rammerne for maritim fysisk planlægning.
GLARO, M., ZRUS, M. & SVENDSEN, J.C. 2020. Using Artificial-Reef Knowledge to Enhance
the Ecological Function of Offshore Wind Turbine Foundations: Implications for Fish
Abundance and Diversity.
J. Mar. Sci. Eng., 8,
332.
https://doi.org/10.3390/jmse8050332
HANSEN J.W. & HØGSLUND S. (red.) 2021. Marine områder 2020. NOVANA. Aarhus
Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 192 s. - Videnskabelig rapport fra DCE
nr. 475.
http://dce2.au.dk/pub/SR475.pdf.
HERMANS, A., BOS, O.G. & PRUSINA, L. 2020. Nature Inclusive Design: a catalogue for
offshore wind infrastructure. Technical report for The Ministry of Agriculture, Nature and Food
Quality, the Netherlands, Wageningen Marine Research and Witteveen+Bos, 114266/20-
14
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 710: Anbefalinger og analyse fra Tænketanken Hav
2622084_0015.png
009.718.
https://www.researchgate.net/publication/340787563_Nature-
Inclusive_Design_a_catalogue_for_offshore_wind_infrastructure
KLIMA-, ENERGI- OG FORSYNINGSMINISTERIET 2020. Bekendtgørelse om grøn pulje.
Retsinformation. BEK nr 742 af 30/05/2020. Journalnummer: Klima, Energi-
og Forsyningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2019
–97454
MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET 2019. Danmarks Havstrategi II Første del -
Socioøkonomisk analyse. Miljø- og Fødevareministeriet.
MINISTRY OF ECONOMIC AFFAIRS AND CLIMATE POLICY 2021. Wind Farm Site Decision
VI for the Hollandse Kust (west) Wind Farm Zone.
https://english.rvo.nl/sites/default/files/2021/12/Wind_Farm_Site_Decision_VI_Hollandse_
Kust_west_Wind_Farm_Zone.pdf
REGERINGEN 2022. Danmark kan mere 2. Uafhængighed af russisk gas. Danmark skal være
grønnere og sikrere. Tilgået 20/7 2022 via: https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-
og-aftaletekster/danmark-kan-mere-ii/
REGERINGEN, SOCIALISTISK FOLKEPARTI, RADIKALE VENSTRE, ENHEDSLISTEN,
ALTERNATIVET & KRISTENDEMOKRATERNE 2021. Aftale om finansloven for 2022. Tilgået
13/7 2022 via:
https://fm.dk/media/25335/aftale-om-finansloven-for-2022.pdf
SCIENCE BASED TARGETS INITIATIVE (SBTi) 2021. Science Based Targets. Tilgået d. 11/3
2022 via
https://sciencebasedtargets.org/
SCIENCE BASED TARGETS INITIATIVE (SBTi) 2021. Science Based Targets. Tilgået d. 11/3
2022 via
https://sciencebasedtargets.org/
SLOCOMBE, D. S. 1998. Defining Goals and Criteria for Ecosystem-Based Management.
Environmental Management, 22, 483-493.
SØFARTSSTYRELSEN 2021. Havplanredegørelse. Erhvervsministeriet, Sørfartsstyrelsen.
Tilgået d. 11/3 2022 via:
https://havplan.dk/portalcache/api/v1/file/da/4dfe73e6-2299-447e-
9117-032ad8364f3a.pdf
15