Att:
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
Miljøminister Lea Wermelin
Miljø-, forsynings- og klimaordførere
Miljø- og Fødevareudvalget
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Henvendelse vedr. konkurrenceudsættelsen af affaldsforbræn-
dingsanlæggene
Kære ministre og ordførere
Vi skriver til jer, fordi vi kan forstå, at I på fredag skal mødes om konkur-
renceudsættelsen af affaldsforbrændingsanlæggene. Vi erfarer, at I på
mødet vil få fremlagt en model for, hvordan de milliardstore lån hos Kom-
muneKredit kan videreføres ind i en konkurrenceudsat sektor.
Vi er blevet forelagt modellen og vil dele følgende opmærksomhedspunk-
ter med jer:
1. Allerede i forbindelse med KL’s såkaldte lukkeliste var beskeden fra
kommunerne klar: Det må ikke ende med at være kommunerne, der
står tilbage med regningen, hvis målsætningen om en kapacitetsreduk-
tion på 30% skal nås gennem et ensidigt fokus på konkurrence. Det
betyder jo, at målsætningen skal nås ved, at nogle anlæg – svarende
til 30 pct. af kapaciteten – skal gå konkurs eller på anden måde lukkes
ned. Her skal kommunerne, der i god tro har stillet lånegarantier for at
sikre anlæggenes økonomi og udvikling, holdes skadesfri.
2. Når der nu fremlægges en model, hvor konkurrenceudsættelsen sk al
gennemføres, skal anlæggenes lån lægges om. Som vi forstår det,
lægges der op til, at kommunerne skal re-garantere for anlæggenes
eksisterende lån. Men affaldsforbrændingssektoren står et helt andet
sted nu med en markant større risiko for tab, end da de oprindelige ga-
rantier blev givet. Når staten ændrer vilkårene, må staten også være
klar til at overtage den risiko, som kommunerne tidligere bar.
3. Modellen vil desuden medføre en pligt til, at kommunerne skal op-
kræve en langt højere markedsmæssig garantiprovision hos anlæg-
gene. Provisionen skal ikke kun afspejle den risiko, som kommunerne
accepterer ved at stille garantien, men også udligne den renteforskel,
der er mellem finansieringen i KommuneKredit og på det øvrige finan-
sielle marked. Det vil føre til en markant forøgelse af den garantiprovi-
sion, der skal opkræves, og det vil ramme skævt på flere måder og
have utilsigtede konsekvenser. Anlæg med høj gæld vil skulle betale
markante årlige millionbeløb alene pga. den høje gæld. Samtidig vil
særligt mindre anlæg langt fra de store byer opleve, at finansiering kan
blive voldsomt dyr. Eftersom garantiprovisionen også skal afspejle
dette, vil disse anlæg blive ramt ekstra hårdt af høje satser for en ga-
rantiprovision på markedsvilkår. Samlet set betyder det, at der ikke
Dato: 7. september 2022
Sags ID: SAG-2020-05720
Dok. ID: 3250235
Direkte: 3370 3394
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2