MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 7
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Skærpelse af miljøzonekrav til at omfatte dieseldrevne personbiler)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november

2019, som ændret ved bl.a. lov nr. 590 af 13. maj 2019 og lov nr. 808 af 9.

juni 2020, foretages følgende ændringer:

Efter § 7 b indsættes:

»Kapitel 2 a

Miljømærkeordninger«.

Efter § 8 b og inden overskriften før § 9 indsættes:

»Kapitel 2 b«.

Efter § 9 g og inden overskriften før § 9 h indsættes:

»Kapitel 2 c

Udvidet producentansvar«.

Overskriften før § 9 h affattes således:

»Bemyndigelsesbestemmelser om udvidede producentansvarsordninger«.

Efter § 9 å indsættes:

»Kapitel 2 d

Mål for nedbringelse af den samlede forurening«.

Efter § 10 indsættes:

»Kapitel 2 e

Særlige bemyndigelsesbestemmelser«.

Efter § 15 indsættes:

»Kapitel 2 f

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-

skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Miljøzoner«.

§ 15 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen

kan træffe bestemmelse om at inddrage køretøjer,

som nævnt i § 15 b, stk. 3, i en etableret miljøzone.«

§ 15 a, stk. 6, 1. pkt.,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om miljøzoner, herunder om

etablering, udvidelse, inddragelse af yderligere køretøjstyper, indskrænk-

ning eller ophævelse.«

10.

§ 15 a, stk. 6,

indsættes som

3. pkt.:

»Der skal gå mindst en periode på

9 måneder fra offentliggørelse af kommunalbestyrelsens afgørelse om at

inddrage køretøjer som nævnt i § 15 b, stk. 3, i en miljøzone, jf. stk. 1, til

det tidspunkt, hvor afgørelsen har virkning.«

11.

§ 15 a,

indsættes

stk. 8:

»Stk. 8.

I op til 9 måneder inden en miljøzone har virkning, kan miljømi-

nisteren orientere ejere (brugere) af et køretøj om konsekvenserne af, at mil-

jøzonen får virkning. Ministeren kan tillige i op til 3 måneder, inden en mil-

jøzone har virkning, registrere køretøjer, der befinder sig i miljøzonen, og

orientere køretøjets ejer (bruger) om registreringen og om konsekvenserne

af, at miljøzonen får virkning.«

12.

§ 15 b, stk. 1 og stk. 2,

ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.

13.

§ 15 b, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»Køretøjer registreret i udlandet skal fra den 1. juli 2020 være registreret i

overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 7.«

14.

§ 15 b, stk. 2, nr. 5,

affattes således:

»Køretøjer registreret i udlandet skal fra den 1. juli 2020 være registreret i

overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 7.«

15.

§ 15 b, stk. 2, nr. 3,

ændres »1. juli 2025« til: »1. juli 2023«.

16.

§ 15 b,

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

For personbiler, der er drevet af en motor med kompressionstæn-

ding, gælder der i en miljøzone etableret i medfør af § 15 a, følgende krav,

jf. dog stk. 5 og 6:

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

1) Fra og med den 1. januar 2023 skal der på køretøjet være monteret et

partikelfilter.

2) Køretøjer registreret i Danmark med eftermonteret partikelfilter skal

være godkendt efter regler fastsat i henhold til § 15 d.

3) Køretøjer registreret i udlandet skal fra den 1. januar 2023 være regi-

streret i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 7.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

17.

§ 15 b, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »om

partikelfiltre«: »for køretøjer omfattet af stk. 1-3«.

18.

§ 15 b, stk. 4,

der bliver stk. 5, og i

§ 15 b, stk. 5,

der bliver stk. 6,

ændres »og stk. 2, nr. 1-5« til: stk. 2, nr. 1-5 og stk. 3, nr. 1-3«.

19.

§ 15 b, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »regler om,« til: »regler om

registrering af køretøjer omfattet af stk. 1-3, herunder«.

20.

§ 15 c, stk. 1,

ændres »nr. 1, 2 og 4, og stk. 2, nr. 1-3 og 5« til: »nr. 1

og 2, i § 15 b, stk. 2, nr. 1-3 og i § 15 b, stk. 3, nr. 1«.

21.

§ 15 c, stk. 2,

indsættes efter »dispensation«: »efter stk. 1« og efter

»herunder om« indsættes: »ansøgning,«.

22.

I §

15 c

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Miljøministeren kan for køretøjer registreret til privat anvendelse

fastsætte regler om undtagelser fra kravene om partikelfilter i § 15 b, stk.

2, nr. 2 og 3, og § 15 b, stk. 3, nr. 1. Ministeren kan herunder fastsætte reg-

ler om ansøgning, vilkår, tidsbegrænsning, dokumentation, registrering af

undtagne køretøjer, særlige kategorier, hvor der kan opnås undtagelse og

om tilsyn og udelukkelse.«

23.

§ 15 d, stk. 2, nr. 1,

ændres »og stk. 2, nr. 1-3« til: »stk. 2, nr. 1-3, og

stk. 3, nr. 1«.

24.

Efter § 15 e indsættes:

»Kapitel 2 g

Forebyggelse af forurening og andre uhygiejniske forhold, herunder rotte-

bekæmpelse«.

25.

Efter § 18 indsættes:

»Kapitel 2 h

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Tilskud til projekter beskrevet i den regionale udviklingsstrategi«.

26.

§ 79 b, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »§ 15 c, stk. 1«: »og regler udstedt

i medfør af § 15 c, stk. 3«.

27.

§ 79 b, stk. 1, nr. 7,

ændres »og stk. 2, nr. 5« til: »stk. 2, nr. 5, og stk.

3, nr. 3«.

28.

§ 110, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 15 b, stk. 1 eller 2« til: »§ 15 b, stk. 1, 2

eller 3«.

29.

§ 110 c, stk. 1,

§ 110 d, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 15 b, stk. 1 eller 2«

til: »§ 15 b, stk. 1, 2 eller 3«.

30.

§ 110 c, stk. 9,

ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

31.

§ 111 b, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 15 b, stk. 1 eller 2« til: »§ 15 b, stk. 1,

2 eller 3« og stk. 3 og 6« til: stk. 4 og 7«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Denne lovs § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 3 og 6, og § 15 c, stk. 2, i lov

om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse 1218 af 25. november 2019

med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler udstedt i medfør af § 15 b, stk. 4 og 7, og § 15 c, stk. 1, i lov om

miljøbeskyttelse, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16 og § 1, nr. 21.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for at skærpe eksisterende miljøzoner til at omfatte diesel-

drevne personbiler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Krav til dieseldrevne personbiler og skærpelse af trinkrav for diesel-

drevne varebiler

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Pligt til registrering af udenlandske køretøjer

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Dispensation fra miljøzonekrav

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Miljøministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Undtagelser fra miljøzonekrav

2.5.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

2.5.2. Miljøministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Betinget objektivt ansvar

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Miljøministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Administrative bødeforelæg

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Miljøministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Tilbageholdelse af transportmidler med henblik på at sikre fyldestgø-

relse af bøder m.v.

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Miljøministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

1. Indledning

Alt for mange danskere dør eller bliver syge på grund af luftforurening.

Det gælder særligt i større byområder, hvor mange mennesker bor, arbej-

der og færdes til daglig.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret dieselsod for kræft-

fremkaldende, og i de større byer er luftforureningen typisk højere end på

landet, da der bl.a. er mere trafik.

Dieseldrevne personbiler er den største kilde til partikeludledning fra tra-

fikken i byerne. Beregninger fra Århus Universitet (DCE) viser, at diesel-

personbiler i 2022 vil stå for 63 pct. af partikeludledningen og 49 pct. af

NOx-udledningen fra trafikken på byveje. På den baggrund ses der posi-

tive miljø- og sundhedseffekter og samfundsøkonomiske gevinster ved ini-

tiativer, der nedbringer den lokale luftforurening i større byer, herunder

særligt initiativer målrettet dieseldrevne personbiler.

Regeringen har derfor i september 2021 indgået aftale med Socialistisk Fol-

keparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om

Miljøinitiativer i grønne byer

og en hovedstad i udvikling.

Formålet med aftalen er bl.a. at forbedre luft-

kvaliteten i Danmark og særligt i de større byer. Der er tale om opfølgning

på den politiske forståelse "Retfærdig retning for Danmark" fra den 25. juni

2019. Aftalepartierne er enige om at give de nuværende miljøzonekommu-

ner mulighed for at beslutte at skærpe de nuværende miljøzoner til at om-

fatte dieseldrevne personbiler.

Med lovforslaget foreslås det at give kommunalbestyrelserne i København,

Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg mulighed for at skærpe deres

eksisterende miljøzone til at omfatte dieseldrevne personbiler, så der vil

være forbud mod at køre i en dieseldreven personbil uden et partikelfilter.

Dette vil medvirke til en fornyelse af bilparken igennem udskiftning af de

ældste og mest forurenede biler. Partikelfiltre til diseldrevne personbiler

kom på markedet i 2006 og blev obligatorisk 1. januar 2011. Der foreslås

også mulighed for at kunne eftermontere partikelfiltre, som alternativ til ud-

skiftning af køretøjer.

Det foreslås, at den geografiske udstrækning af miljøzonen for dieseldrevne

personbiler vil skulle følge samme miljøzoneafgrænsning, som er gældende

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

for de øvrige køretøjstyper. NOx-udledningen og særligt partikeludlednin-

gen kan nedbringes væsentligt i de største byer, ved at lade dieseldrevne

personbiler blive omfattet af miljøkravene i miljøzonerne.

Berørte bilejere og beboere i miljøzonerne skal have tid til at indrette sig

efter miljøzonekravene. Det foreslås derfor, at skærpelsen først vil kunne

træde i kraft 9 måneder efter en endelig kommunal beslutning. Da loven

foreslås at træde i kraft den 1. april 2022, vil kommunalbestyrelserne således

tidligst kunne gennemføre miljøzoner for dieseldrevne personbiler efter den

1. januar 2023.

Det foreslås endvidere, at der skal fastsættes regler om, at udkast til kom-

munale beslutninger skal sendes i forudgående, offentlig høring. De tekni-

ske krav til køretøjerne foreslås fastsat i miljøbeskyttelsesloven, så de er ens

i alle miljøzoner.

For yderligere at nedbringe luftforureningen fra vejtrafik foreslås det at

fremrykke ikrafttrædelsen af de eksisterende krav om partikelfilter til die-

seldrevne varebiler med to år til den 1. juli 2023. Efter gældende regler

skulle disse krav være trådt i kraft den 1. juli 2025. Forslaget vil have den

virkning, at der fra sommeren 2023 i miljøzoner kan være forbud mod kør-

sel med dieseldrevne lastbiler, busser, varebiler og personbiler uden parti-

kelfilter.

Ligesom ved indførelsen af miljøzoner for den tunge trafik og dieseldrevne

varebiler, vil der være god tid for de berørte bilejere til at indrette sig på

kravene bl.a. ved at kunne skifte til en bil, der opfylder miljøkravene eller

ved at eftermontere et partikelfilter.

Udbuddet af partikelfiltre dækker ikke nødvendigvis alle biltyper. Derfor

foreslås det med lovforslaget, at der kan gives dispensation i særlige til-

fælde. Herudover foreslås det, at der kan oprettes en ordning med få tidsbe-

grænsede undtagelser, der tilgodeser de tilfælde, hvor der ikke kan fås et

partikelfilter, og hvor der samtidig er særlige forhold gældende for køretøjs-

ejerne.

Håndhævelsen af kravene til dieseldrevne personbiler foreslås at ske efter

de samme regler som for de nuværende miljøzoner, som er baseret på auto-

matiseret digital kontrol ved aflæsning af nummerplader og registrerings-

pligt for udenlandsk registrerede køretøjer, der ikke findes i det danske kø-

retøjsregister. Også det betingede objektive ansvar for køretøjets ejer for

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

overtrædelser begået med ejerens køretøj foreslås overført til de diesel-

drevne personbiler. Miljøstyrelsen vil få ansvar for at udstede administrative

bødeforelæg baseret på indsamling af data om trafikken foretaget af Sund

og Bælt Holding A/S. Sund og Bælt Holding A/S har efter de gældende reg-

ler hjemmel til at udføre denne opgave. Herudover vil politiet med lovforsla-

get også i visse særlige tilfælde få mulighed for at tilbageholde dieseldrevne

personbiler, der ikke overholder miljøzonereglerne. Tilbageholdelse vil ek-

sempelvis kunne ske, indtil der stilles sikkerhed for betaling af et bødefore-

læg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for at skærpe eksisterende miljøzoner til at omfatte die-

seldrevne personbiler

2.1.1. Gældende ret

Dieseldrevne personbiler er ikke omfattet af de gældende miljøzoneregler.

I medfør af de gældende regler i § 15 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om miljøbeskyt-

telse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, med senere æn-

dringer (herefter miljøbeskyttelsesloven), kan kommunalbestyrelserne i Kø-

benhavn, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense Kommuner træffe be-

stemmelse om etablering af miljøzoner i større sammenhængende byområ-

der, hvor der er betydelig trafik med dieseldrevne lastbiler og busser, der

vejer over 3.500 kg.

I bekendtgørelse nr. 1322 af 28. august 2020 om miljøzoner (herefter mil-

jøzonebybekendtgørelsen)

defineres betydelig trafik i § 2, nr. 3, som ”en

årsdøgnstrafik på en eller flere veje på omkring 500 tunge køretøjer eller

1.500 varebiler."

Samtlige kommuner, der er omfattet af § 15 a, stk. 1, har etableret miljøzo-

ner i medfør af de gældende regler. I medfør af § 15 b, stk. 2, omfatter de

fem etablerede miljøzoner fra den 1. juli 2020 også dieseldrevne varebiler.

Kommunalbestyrelsen kan under de samme betingelser som i § 15 a, stk. 1

og 2, træffe bestemmelse om udvidelse eller i helt særlige tilfælde mindre

indskrænkninger af en etableret miljøzone, jf. § 15 a, stk. 3.

Ønsker en kommunalbestyrelse at ophæve en allerede etableret miljøzone

skal Miljøstyrelsen give tilladelse til dette, da kompetencen er delegeret til

Miljøstyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Miljøministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af større

sammenhængende byområder, herunder om undtagelse af visse veje, jf. §

15 a, stk. 4.

Ministeren kan efter § 15 a, stk. 2, fastsætte nærmere regler om tilladelses-

ordningen til øvrige kommuner, herunder om kommunalbestyrelsens pligt

til for egen regning at lade miljømålinger udføre af akkrediterede virksom-

heder, sagkyndige personer, laboratorier m.v., og om indsendelse af oplys-

ninger i bestemt form.

§ 15 a, stk. 4, er udmøntet i miljøzonebybekendtgørelsen. Det fremgår af

bekendtgørelsens § 2, nr. 2, at et større sammenhængende byområde er et

område på mindst 2 km

, som kan omfatte bymidte-områder, herunder

brokvarterer, eller områder af forstadsmæssig karakter.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk.

1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 15 a, stk. 5.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 6, offentliggør kommunalbestyrel-

sen afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af

en miljøzone, og at der skal gå mindst en periode på 14 måneder fra offent-

liggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering eller geogra-

fisk udvidelse af en miljøzone til det tidspunkt, hvor miljøzonen har virk-

ning.

Ministeren fastsætter regler om offentlighedens inddragelse, herunder om

udelukkende digital annoncering, når kommunalbestyrelsen træffer afgø-

relse efter miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1-3, jf. miljøbeskyttelseslo-

vens § 15 a, stk. 7.

§ 15 a, stk. 7, er udmøntet i § 6 i miljøzonebybekendtgørelsen. Det fremgår

af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsen ikke må træffe be-

stemmelse om at etablere, udvide, indskrænke eller ophæve en miljøzone,

før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om kommunalbestyrel-

sens forslag til afgørelse. Af § 6, stk. 2, fremgår det, at kommunalbestyrel-

sen skal foretage offentlig annoncering af forslag til afgørelse, for at give

offentligheden lejlighed til at udtale sig. Det fremgår endvidere, at annon-

cering kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside.

Bekendtgørelsens § 6, stk. 3, fastsætter krav til annonceringen af forslaget

om indførelse eller udvidelse af en miljøzone. Det fremgår af bestemmelsen,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

at annonceringen skal indeholde oplysninger om forslagets indhold, forsla-

gets retsvirkninger for borgere og virksomheder, herunder dispensationsmu-

ligheder, hvor der kan indgives bemærkninger til forslaget, frist for indgi-

velse af bemærkninger til forslaget (minimum fire uger), hvor yderligere

information om forslaget kan indhentes, og at kommunalbestyrelsens afgø-

relse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Af miljøzonebybekendtgørelsens § 6, stk. 4, fremgår det, at kommunalbe-

styrelsens afgørelse om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophæ-

velse af en miljøzone som minimum skal offentliggøres det sted, hvor for-

slaget blev annonceret efter bestemmelsen i § 6, stk. 2.

Af miljøzonebybekendtgørelsens § 6, stk. 5, fremgår det, at efter offentlig-

gørelse af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering, udvidelse eller

indskrænkning af en miljøzone skal der på kommunens hjemmeside være

nødvendige oplysninger om miljøzonen, herunder om afgrænsning og rets-

virkninger.

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

Miljøzoner, der omfatter dieseldrevne personbiler uden partikelfilter, anslås

at kunne medføre en væsentlig nedbringelse af den samlede udledning af

NOx udstødningspartikler i de større byer. Et krav om partikelfilter til die-

seldrevne personbiler er derfor et effektivt virkemiddel til at sikre renere luft

i miljøzonekommunerne.

For at give kommunalbestyrelserne frihed til at beslutte om de ønsker, at de

nye krav til dieseldrevne personbiler skal træde i kraft i deres miljøzone og

for at sikre en lokal forankring af beslutningen, bør der åbnes mulighed for,

at kommunalbestyrelsen i kommuner med eksisterende miljøzoner kan

vælge at lade dieseldrevne personbiler omfatte.

I dag er der en indfasningsperiode på 14 måneder fra offentliggørelsen af

kommunalbestyrelsens afgørelse om at etablere eller udvide en miljøzone,

til det tidspunkt, hvor zonen får virkning. Det vurderes, at miljøzonekrav til

dieseldrevne personbiler er mindre indgribende end for de tunge køretøjer,

da der for tunge køre tøjer ofte vil være tale om mere specialiserede køretø-

jer. Miljøministeriet vurderer derfor, at perioden fra kommunalbestyrelsens

afgørelse om at skærpe en miljøzone til at omfatte dieseldrevne personbiler,

til det tidspunkt, hvor zonen får virkning kan være kortere end for tunge

køretøjer.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Århus,

Aalborg og Odense Kommuner kan vælge at etablere miljøzoner for diesel-

drevne personbiler i samme geografiske område, som der er etableret miljø-

zoner for lastbiler, busser og varebiler. Det foreslås yderligere, at etablering

af miljøzoner for dieseldrevne personbiler kan finde sted, hvis der er bety-

delig trafik med disse køretøjer i miljøzonen.

Det foreslås endvidere, at hvis en kommunalbestyrelse vælger at lade die-

seldrevne personbiler omfatte af miljøzonereglerne skal miljøzonens geo-

grafiske udstrækning være den samme for alle typer køretøjer. Dette vil også

gælde ved udvidelse, indskrænkninger eller ophævelser af en etableret mil-

jøzone.

Herudover foreslås det, at hvor kommunalbestyrelser vælger at skærpe en

eksisterende miljøzone til at omfatte dieseldrevne personbiler, skal der gå

en periode på 9 måneder fra offentliggørelse af kommunalbestyrelsens af-

gørelse om skærpelse til det tidspunkt, hvor miljøzonen får virkning.

2.2. Krav til dieseldrevne personbiler og skærpelse af trinkrav for die-

seldrevne varebiler

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Krav til dieseldrevne personbiler

Der findes i den gældende lovgivning ikke miljøzonekrav til dieseldrevne

personbiler.

Der er i medfør af bekendtgørelse nr. 1474 af 21. december 2009 om frita-

gelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter indført

regler for eftermontering af partikelfiltre i regi af den årlige partikeludled-

ningsafgift for lette dieselbiler uden eftermonteret partikelfilter.

2.2.1.2. Skærpelse af trinkrav for dieseldrevne varebiler

De tekniske krav til køretøjerne i en miljøzone er fastsat i miljøbeskyttelses-

lovens § 15 b. Kravene til dieseldrevne varebiler fremgår af stk. 2 og er

inddelt i tre trin:

Trin 1: Fra og med den 1. juli 2020 blev det obligatorisk for dieseldrevne

varebiler, at der skulle være monteret et partikelfilter for at kunne færdes

lovligt i en miljøzone, med mindre køretøjet var registreret første gang den

1. januar 2007 eller senere.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Trin 2: Fra og med den 1. juli 2022 skal dieseldrevne varebiler have monte-

ret et partikelfilter for at kunne færdes lovligt i en miljøzone, med mindre

køretøjet er registreret første gang den 1. januar 2012 eller senere.

Trin 3: Fra og med den 1. juli 2025 skal dieseldrevne varebiler have monte-

ret et partikelfilter for at kunne færdes lovligt i en miljøzone, med mindre

køretøjet er registreret første gang den 1. september 2016 eller senere.

En personbil defineres efter EU-retten som Klasse M

- et motorkøretøj ud-

formet og konstrueret først og fremmest til befordring af passagerer og dis-

ses bagage med højst otte siddepladser ud over førerens siddeplads og uden

plads til stående passagerer, uanset om antallet af siddepladser er begrænset

til førerens siddeplads, jf. artikel 4, stk. 1, a, litra i) i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2018/858/EU af 30. maj 2018 om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer,

om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om

ophævelse af direktiv 2007/46/EF.

Dieseldrevne personbiler har ligesom lastbiler, busser og varebiler emissi-

onskrav fastsat i Euronormreguleringen. Reguleringen er skærpet gradvist

over en årrække, og den nyeste norm er i dag Euro 6d.

Euro 5 for dieseldrevne personbiler trådte i kraft fra 1. januar 2011. Intro-

duktionen af Euro 5 medførte skærpede krav til partikeludledningen i for-

hold til den tidligere Euro 4, hvilket i praksis betyder, at de har et fabriks-

monteret partikelfilter for at kunne overholde udledningskravene. For disse

køretøjer er partikeludledningen meget lille.

Euro 6 blev obligatorisk for personbiler fra den 1. september 2015 og inde-

bar skærpede krav til udledning af kvælstofoxider (NOx). De skærpede krav

til NOx-udledningen har fået fuld effekt i forbindelse med Euro 6d, der blev

indført fra 1. januar 2021. Euro 6d er den nyeste version af euronormer for

personbiler, hvor normen suppleres med krav til NOx- og partikeludledning

ved test og ved faktisk kørsel. Der er således kun en mindre NOx-reduktion

forbundet med at stille krav om Euro 6 for dieseldrevne personbiler på nu-

værende tidspunkt.

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

Af hensyn til de berørte bilejere bør der være mulighed for, at ældre diesel-

drevne personbiler kan få adgang til miljøzonerne, hvis de får eftermonteret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

et partikelfilter. Et partikelfilter til eftermontering på en dieseldrevne per-

sonbil koster ca. 6.000 kr. inklusiv montering.

Kravene til partikelfiltre kan med fordel ensrettes, så der som udgangspunkt

stilles samme krav til selve partikelfiltrene i lovgivningen om miljøzoner,

som der stilles i forhold til skattelovgivningen. Ens regler vil også gøre det

nemmere for synsvirksomhederne at administrere reglerne, når køretøjerne

skal synes. De berørte køretøjer vil ved en eftermontering af et partikelfilter

opnå en besparelse i den årlige partikeludledningsafgift på 1.000 kr. om året.

I de tilfælde hvor bilejeren ikke ønsker at skifte til en nyere bil, der er ben-

zindrevet eller har partikelfilter, vurderes muligheden for at eftermontere et

partikelfilter grundlæggende at være til stede. Der kan dog være diesel-

drevne personbiler, der er så gamle, at det vil være forbundet med vanske-

ligheder at finde et passende partikelfilter eller tilfælde, hvor der ikke læn-

gere udbydes partikelfilter til eftermontering på specifikke bilmodeller.

I det omfang, hvor der ikke udbydes partikelfilter til eftermontering til en

bilmodel, har Færdselsstyrelsen i [bekendtgørelse om visse eftermonterede

partikelfiltre] etableret en godkendelsesordning for partikelfiltre, der gør det

muligt at få udvidet godkendelsen af et partikelfilter til brug på sammenlig-

nelige bilmodeller, så længe det kan monteres forsvarligt og fortsat opfylder

kravene til virkningsgrad. Herved ventes der mulighed for udbud af parti-

kelfiltre til størstedelen af de omfattede køretøjer.

Hvis der ikke kan leveres et partikelfilter, vil der efter en konkret vurdering

være mulighed for, og i visse tilfælde krav på, at få en dispensation eller

undtagelse fra partikelfilterkravet. Se nærmere herom i pkt. 2 om dispensa-

tion for miljøzonekrav og pkt. 2.5 om undtagelser for miljøzonekrav.

De sidste dieseldrevne varebiler omfattes i medfør af gældende regler af

miljøzonekravene den 1. juli 2025. Trinkravet omfatter ca. 140 dieseldrevne

varebiler, der er solgt på dispensation (restkøretøjer) og som derfor opfylder

det tidligere Euro 4 krav, men er solgt efter, at Euro 5 trådte i kraft og der-

med efter skæringsdatoen 1. januar 2012.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede nye § 15 b, stk. 3, fastsættes krav til dieseldrevne per-

sonbiler, som er omfattet af krav i miljøzoner, der er etableret i medfør af

den foreslåede § 15 a, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Det foreslås, at der stilles krav om, at dieseldrevne personbiler skal have

monteret et partikelfilter. For dieseldrevne personbiler med Euronorm 5 og

derover vil der være et fabriksmonteret partikelfilter.

De foreslåede tekniske krav til dieseldrevne personbiler omfatter ét trin, der

gælder fra og med den 1. januar 2023, hvis en kommunalbestyrelse beslutter

at skærpe en eksisterende miljøzone til at omfatte dieseldrevne personbiler.

Miljøzonekravet vil indebære, at der skal være monteret et partikelfilter på

en dieseldreven personbil, for at have lovlig adgang til en miljøzone for die-

seldrevne personbiler. Dieseldrevne personbiler uden fabriksmonteret parti-

kelfilter vil fortsat kunne få adgang til miljøzonen, hvis der eftermonteres

partikelfilter på bilen.

De foreslåede krav omfatter al anvendelse, herunder parkering af de omfat-

tede køretøjer i en miljøzone.

Miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte regler med krav til partikel-

filtre vil med lovforslaget også komme til at omfatte krav til partikelfiltre til

dieseldrevne personbiler. Reglerne omhandlende krav til partikelfiltrene for

personbiler forventes for nærværende at blive fastsat således, at diesel-

drevne personbiler, som har eftermonteret et partikelfilter, der lever op til

kravene fastsat i §§ 3 eller 4 i bekendtgørelse nr. 1474 af den 21. december

2009 om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af parti-

kelfilter, skal anses for at opfylde kravene til et eftermonteret partikelfilter

også efter den foreslåede miljøzoneordning. Hermed vil kravene i miljøzo-

nerne være harmoniseret med de krav, der gælder i forhold til skattelovgiv-

ningen. Det bemærkes endvidere, at der med miljøbeskyttelseslovens § 15

b, stk. 3, der bliver stk. 4, vil kunne fastsættes andre krav til eftermonterede

partikelfiltre til dieseldrevne personbiler, hvis der sker en teknologisk ud-

vikling på området.

På baggrund af vurderingen, jf. pkt. 2.2.2 om, at det sidste trin for diesel-

drevne varebiler kun vil omfatte ca. 140 dieseldrevne varebiler foreslås det

endvidere, at trinkrav 3 efter den gældende § 15 b, stk. 2, nr. 3, fremrykkes

fra at træde i kraft 1. juli 2025 til at træde i kraft 1. juli 2023.

2.3. Pligt til registrering af udenlandske dieseldrevne personbiler

2.3.1. Gældende ret

Miljøministeren fastsætter regler om hvilke køretøjer der skal registreres, og

om den påkrævede dokumentation ved registrering af køretøjer omfattet af

registreringspligt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 6.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Bemyndigelsen i § 15 b, stk. 6, er udmøntet i §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr.

948 af 21. juni 2020 om krav til dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler i

kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. (herefter den tekniske miljøzonebe-

kendtgørelse).

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, at ejeren eller brugeren af et uden-

landsk køretøj ved kørsel i en dansk miljøzone skal registrere sig på

www.miljoezoner.dk senest samme dag, hvis kravene i miljøbeskyttelseslo-

vens § 15 b, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt.

Miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, indeholder de tekniske krav til last-

biler og busser, dvs. aldersgrænsen for hvornår et køretøj skal have efter-

monteret et partikelfilter for at få adgang til en miljøzone. Kravene til vare-

biler fremgår af § 15 b, stk. 2.

De nærmere kriterier for registrering fremgår af den tekniske miljøzonebe-

kendtgørelses § 9. Heraf fremgår det, at der skal oplyses om navn og adresse

på køretøjets ejer/varig bruger, navn på den der foretager registreringen, kø-

retøjets registreringsnummer og registreringsland, køretøjets Euronorm, og

om køretøjet har et eftermonteret partikelfilter samt dokumentation herfor.

2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

Den eksisterende digitale håndhævelse i miljøzoner bør omfatte udenland-

ske dieseldrevne personbiler, da Miljøministeriet ikke finder det omkost-

ningseffektivt at udvikle en mærkeordning for udenlandske dieseldrevne

personbiler, som ses i andre europæiske lande.

Der findes dog ikke et internationalt eller europæisk motorregister med op-

lysninger om køretøjers partikelfiltre. Der kan derfor ikke foretages en fuldt

automatisk kontrol af udenlandsk registrerede dieseldrevne personbiler. Det

er således nødvendigt, at udenlandske dieseldrevne personbiler på anden

måde kan dokumentere, at de opfylder kravene.

For at minimere de administrative omkostninger for udenlandske køretøjs-

ejere kan der med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 6, der med

lovforslaget bliver stk. 7, fastsættes regler om, at det kun er køretøjer regi-

streret første gang inden en bestemt dato, der skal lade sig registrere.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

For at sikre en effektiv registrering bør manglende registrering kunne kon-

stateres ved digital kontrol, hvor køretøjet ikke bringes til standsning (digi-

tal håndhævelse), og ejeren (brugeren) bør kunne pålægges bødeansvar,

selv om den pågældende ikke var fører, og selv om overtrædelsen ikke kan

tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at

udenlandske dieseldrevne personbiler skal registrere sig i forbindelse med

kørsel i de danske miljøzoner, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det er hensigten

at udnytte bemyndigelsen til i første omgang at fastsætte regler om, at det

alene er udenlandske køretøjer, der er registreret i udlandet første gang tid-

ligere end 1. januar 2011, som skal registrere sig for at kunne køre i en mil-

jøzone. Denne dato svarer til ikrafttrædelsen af Euro 5 for personbiler, som

de facto medførte et krav om partikelfilter. For udenlandske køretøjer, der

bliver omfattet af registreringspligten, vil der skulle registreres relevant do-

kumentation om køretøjets euronorm eller et fabriksmonteret eller et efter-

monteret partikelfilter. Det er endvidere hensigten at fastsætte krav om, at

registreringen af køretøjet skal være sket senest samme dag, som køretøjet

første gang befinder sig i en miljøzone.

2.4. Dispensation fra miljøzonekrav

2.4.1. Gældende ret

Der findes i den gældende lovgivning ikke regler om dispensationer fra mil-

jøzonekrav for dieseldrevne personbiler, da dieseldrevne personbiler ikke er

omfattet af de nuværende miljøzoneregler.

For så vidt angår lastbiler, busser og varebiler indeholder de gældende mil-

jøzoneregler mulighed for at meddele dispensation fra miljøzonekravene.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 15 c, stk. 1, at miljøministeren i sær-

lige tilfælde kan dispensere fra kravene om partikelfilter i § 15 b, stk. 1, nr.

1, 2 og 4, og stk. 2, nr. 1-3 og 5.

Det følger af § 15 c, stk. 2, at miljøministeren kan fastsætte regler om ad-

gangen til at meddele dispensation, herunder om vilkår, tidsbegrænsning,

dokumentation og registrering af køretøjer med dispensation. § 15 c, stk. 2,

er udmøntet i kapitel 6 i den tekniske miljøzonebekendtgørelse.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Det fremgår af § 14, stk. 1, i den tekniske miljøzonebekendtgørelse, at Mil-

jøstyrelsen efter ansøgning fra ejeren eller brugeren af et køretøj kan med-

dele dispensation fra kravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, nr. 1

og 2, og stk. 2, nr. 1-3, hvis eftermontering af et partikelfilter på et køretøj

vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, eller hvis særlige forhold ved køre-

tøjet tilsiger det, og andre omstændigheder i øvrigt taler derfor, herunder at

en dispensation vil være af underordnet betydning for miljø- og sundhed. Af

§ 14, stk. 2, fremgår det, at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra ejeren eller

brugeren af et køretøj skal meddele dispensation fra kravene om et effektivt

partikelfilter, hvis kravene rammer ansøgeren på en sådan måde, at de får

karakter af ekspropriation.

Miljøstyrelsen foretager ved hver dispensationsansøgning et skøn, og har på

baggrund af erfaringerne med behandlingen af dispensationsansøgninger

opstillet tre kategorier, hvor der i dag ofte tildeles en dispensation, fordi der

foreligger særlige omstændigheder. Den første kategori er unikke special-

køretøjer, der kun kører i en miljøzone få dage på et år, og hvor prisen for

at montere et partikelfilter er væsentlig højere end den gennemsnitlige par-

tikelfilterpris, da partikelfilteret vil skulle tilpasses det enkelte køretøj. Den

gennemsnitlige partikelfilterpris inkl. montering antages at være ca. 60.000

kr. for tunge køretøjer og ca. 6000 kr. for varebiler. Den anden kategori er

tilfælde, hvor montering af partikelfilter er teknisk umulig på grund af kø-

retøjets særlige konstruktion eller anvendelse, og der foreligger andre sær-

lige omstændigheder, herunder bl.a. at køretøjet kun anvendes i begrænset

omfang inden for miljøzonerne. For varebiler vurderer Miljøstyrelsen også,

hvorvidt der er et særligt ærinde for kørsel i miljøzonen. Den tredje kategori

er tilfælde, hvor en offentlig aktivitet af samfundsmæssig interesse ikke kan

gennemføres, fordi ansøgeren ikke har mulighed for at overholde miljøzo-

nekravene, f.eks. på grund af ansøgerens aktuelle økonomiske situation.

Kravene til lastbiler, busser og varebiler i miljøzoner vil i almindelighed

ikke rejse spørgsmål om ekspropriation efter grundlovens § 73. Det kan

imidlertid ikke udelukkes, at kravene vil kunne ramme enkelte ejere/regi-

strerede brugere af køretøjer omfattet af kravene i en miljøzone atypisk

hårdt, og at kravene om partikelfilter i sådanne tilfælde vil kunne få karakter

af et ekspropriativt indgreb.

Af bemærkningerne til § 15 c, stk. 1, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg

A, side 1318, fremgår det, at der er tale om en konkret vurdering, hvor den

økonomiske betydning af kravet om partikelfilter bl.a. indgår. Det bemær-

kes i den forbindelse, at en virksomhed efter omstændighederne vil kunne

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

blive atypisk hårdt ramt økonomisk, fordi virksomheden har forretningssted

inden for miljøzonen og vil skulle montere et partikelfilter på alle køretøjer,

eller fordi virksomheden har specialkøretøjer, hvor det vil være særligt om-

kostningsfuldt at skulle montere partikelfilter. Et specialkøretøj defineres

ved, at den samlede pris for køretøjet overstiger det dobbelte af prisen for

chassiset (undervognen, samling af de basale dele af køretøjet).

Som følge heraf skal Miljøstyrelsen meddele dispensation fra miljøbeskyt-

telseslovens § 15 b, stk. 1, nr. 2, hvis kravene om partikelfilter vil ramme

ansøgeren på en sådan måde, at det får karakter af et ekspropriativt indgreb,

jf. den tekniske miljøzonebekendtgørelses § 14, stk. 2. I vurderingen indgår

bl.a. de oven for omtalte omstændigheder.

§ 15 i den tekniske miljøzonebekendtgørelse indeholder krav til den doku-

mentation, som en ansøgning om dispensation skal indeholde.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 16, at en dispensation kan indeholde et

eller flere vilkår, herunder blandt andet, at dispensationen kun giver adgang

til kørsel for det enkelte køretøj i en afgrænset periode, eller i en eller flere

af de etablerede miljøzoner.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, nr. 6, at miljøministe-

ren kan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital kommuni-

kation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital sig-

natur el.lign., ved ansøgning og afgørelse om dispensation efter § 15 c, stk.

§ 79 b, stk. 1, nr. 6, er udmøntet i § 14, stk. 4, i den tekniske miljøzonebe-

kendtgørelse, hvor der er fastsat krav om digital ansøgning.

Ansøgning om dispensation foregår igennem en digital selvbetjeningsløs-

ning.

2.4.2. Miljøministeriets overvejelser

De foreslåede skærpelser af miljøzonereglerne til at omfatte dieseldrevne

personbiler giver et fornyet behov for at kunne dispensere fra reglerne, idet

nye grupper af køretøjer, som ikke før var omfattet af miljøzonereglerne, nu

også skal leve op til kravene i miljøzonerne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Baseret på behandlingen af hidtidige dispensationssager er det Miljøstyrel-

sens erfaring, at antallet af dispensationsansøgninger vil være størst lige om-

kring det tidspunkt, hvor nye krav træder i kraft. Efterfølgende aftager an-

tallet af ansøgning væsentligt.

Det vurderes, at der for privatejede køretøjer er andre hensyn end ved er-

hvervskøretøjer, og det forventes, at der som hovedregel ikke vil kunne blive

givet dispensation til private gøremål, men kun i tilfælde, hvor miljøzone-

kravet vurderes at udgøre ekspropriation eller, hvor en offentlig aktivitet af

samfundsmæssig interesse ikke vil kunne gennemføres. Af hensyn til at re-

gulere ens for tilsvarende kategorier bør dispensationspraksissen for de die-

seldrevne varebiler, som omfattes af miljøzonekravene fra den 1. juli 2022

og som er indregistreret til hel eller delvis privat anvendelse følge den

samme dispensationspraksis som for dieseldrevne personbiler.

For de privatindregistrerede køretøjer foreslås til gengæld nogle særlige

tidsbegrænsede undtagelsesmuligheder. For nærmere herom henvises til

pkt. 2.5.

Miljøministeriet vurderer, at dispensationspraksissen for erhvervskøretøjer

er velfungerende og at der er andre hensyn til disse end til de private, det

er derfor Miljøministeriets vurdering, at der ikke bør ændres på dispensati-

onspraksissen for erhvervskøretøjer.

Ved dispensation på grund af en offentlig aktivitet af samfundsmæssig inte-

resse bør det indgå i overvejelserne, om ansøger ikke kan eftermontere et

godkendt partikelfilter eller om særlige forhold ved køretøjet tilsiger en di-

spensation, og andre omstændigheder i øvrigt taler derfor, herunder at be-

tydning for miljø og sundhed er underordnet. Der bør endvidere ikke være

mulighed for, at køretøjet kan udskiftes med et andet køretøj, som kan ud-

føre samme opgave og som opfylder miljøzonekravene.

Miljøministeren skal herudover dispensere i medfør af den foreslåede § 15

c, stk. 1, i de særlige tilfælde, hvor opfyldelsen af kravene i en miljøzone vil

belaste en person på en sådan måde, at opfyldelse af filterkravet vil indebære

ekspropriation i grundlovens §

73’s forstand.

Det vurderes, at udgangspunktet bør være, at der kun kan opnås dispensation

fra miljøzonekravene for de privatejede køretøjer, hvis der ikke kan efter-

monteres et partikelfilter på køretøjet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der

ikke udbydes et godkendt partikelfilter til den pågældende bil, eller et filter

til biltypen ikke længere er tilgængeligt på markedet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 15 c, stk. 1, ændres således, at

adgangen til at dispensere fra miljøzonekravene også vil omfatte partikelfil-

terkrav til personbiler i den foreslåede § 15 b, stk. 3, idet det som noget nyt

foreslås at stille miljøzonekrav til personbiler i miljøzoner. Der vil fortsat

kunne meddeles dispensation fra partikelfilterkravet til lastbiler, busser og

varebiler. Det forventes dog, at der vil være behov for en ny praksis for per-

sonbiler, og de varebiler, der er indregistreret til hel eller delvis privat an-

vendelse. Det forventes, at hovedhensynet for en dispensation for køretøjer

til privat anvendelse vil være, at køretøjet skal deltage i en offentlig aktivitet

af samfundsmæssig interesse, og at det ikke er muligt at montere et partikel-

filter på køretøjet eller at partikelfilterkravet vil indebære ekspropriation.

Herudover vil der som hovedregel ikke blive givet dispensation til private

gøremål, jf. overvejelserne i pkt. 2.4.2. ovenfor.

Den foreslåede skærpelse af miljøzoner til at omfatte dieseldrevne person-

biler vurderes ikke i almindelighed at rejse spørgsmål om ekspropriation

efter grundlovens § 73. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at kravene vil

kunne ramme enkelte ejere/registrerede brugere af køretøjer omfattet af kra-

vene i en miljøzone atypisk hårdt, og i disse tilfælde vil ansøgeren ligesom

i dag i forhold til partikelfilterkravet i § 15 b, stk. 1 og stk. 2, også have et

krav på en dispensation fra partikelfilterkravet i den foreslåede § 15 b, stk.

Adgangen til at dispensere forventes fortsat delegeret til Miljøstyrelsen, li-

gesom klage over en sådan afgørelse som hidtil forventes afskåret med

hjemmel i den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1

og 2.

De nærmere regler om dispensationsadgangen, og hvad en dispensationsan-

søgning skal indeholde, vil blive fastsat i den tekniske miljøzonebekendtgø-

relse. Det forventes som hidtil, at en ansøgning om dispensation skal inde-

holde den fornødne dokumentation for, at Miljøstyrelsen kan træffe afgø-

relse, herunder navnlig oplysninger om begrundelse for ansøgningen, køre-

tøjets udstødningsnorm, køretøjets alder og tekniske indretning og oplysnin-

ger om ansøgerens eventuelle øvrige køretøjer.

Det forventes, at der med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 79 b vil blive

stillet krav om digital kommunikation vedrørende ansøgning om og medde-

lelse af dispensation fra partikelfilterkravet for personbiler.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

2.5. Undtagelser for miljøzonekrav

2.5.1. Gældende ret

I den gældende lovgivning for lastbiler, busser og varebiler findes der reg-

ler om særlige generelle undtagelser til miljøzonekravene. Det fremgår af

miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 4, at køretøjer, der benyttes af forsva-

ret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, i visse situati-

oner, undtages miljøzonekravene. Herudover fremgår det af § 15 b, stk. 5,

at køretøjer der er registreret her i landet til veterankørsel, eller som er re-

gistreret i udlandet og er mere end 30 år gamle er undtaget miljøzonekra-

vene.

Der findes i den gældende lovgivning ikke regler om tidsbegrænsede und-

tagelser til miljøzonekrav.

2.5.2. Miljøministeriets overvejelser

Med henblik på miljøzonereglernes funktion og forudsigelighed og særligt,

at ikke alle har mulighed for at skifte deres bil ud eller få eftermonteret et

partikelfilter vurderes det at være hensigtsmæssigt, at der bliver mulighed

for at fastsætte nogle specifikke undtagelseskategorier.

Udgangspunktet bør være, at personbiler kun kan undtages fra miljøzone-

kravene, hvis der ikke kan eftermonteres et partikelfilter på køretøjet. Der

kan f.eks. være tilfælde, hvor der ikke udbydes et godkendt partikelfilter til

den pågældende bil eller at et partikelfilter til en specifik biltype ikke læn-

gere er tilgængeligt på markedet.

Erfaringerne med dispensationspraksissen til varebiler, der anvendes privat,

viser, at der kommer et stort antal ansøgninger. Et stort antal af disse ansø-

gere får afslag, da der mangler en særlig begrundelse for dispensation. For

at kunne kommunikere klart om muligheden for dispensation kan der med

fordel indføres mulighed for tidsbegrænsede undtagelser i særlige tilfælde,

dog kombineret med mulighed for dispensationsordning, jf. ovenfor i pkt.

2.4.2 og 2.4.3.

En ordning med klart definerede undtagelser kan nemt kommunikeres og vil

forhindre, at mange søger forgæves.

Undtagelserne bør kunne gives i nogle faste kategorier og på baggrund af

automatiseret sagsbehandling. Det vil betyde, at ansøger vil kunne få en hur-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

tigt bekræftelse på sin registrering. Systemet med automatiseret sagsbe-

handling vil især være relevant for beboerundtagelser, hvor en større gruppe

vil kunne få tidsbegrænset adgang til den miljøzone, hvor de har bopæl, hvis

de opfylder to kriterier, nemlig at der ikke kan monteres et godkendt parti-

kelfilter på det pågældende køretøj og, at ansøger har bopælsadresse i en

miljøzone. Bopælskravet bør gælde inden den dato, hvor miljøzonen har

virkning, så personer der flytter til en miljøzone fra og med datoen for mil-

jøzonens ikrafttræden, ikke vil kunne opnå beboerdispensation.

Der kan også være andre kategorier, hvor det vil være relevant, f.eks. ind-

kaldelse til hospital eller speciallæge inden for miljøzonen. Manglende mu-

lighed for offentlig transport kan eventuelt også være et kriterium.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der på grund de mange dispensations-

ansøgninger, og fordi det er privat ejede køretøjer, kan være behov for en

ordning, hvor der tildeles få ture i miljøzonen inden for det første år.

Det forventes, at der vil blive udviklet et system til undtagelsesmodellen,

der gør det muligt for ansøger at vælge en kategori, der giver adgang til

kørsel i en miljøzone uden et partikelfilter, derefter afgives de påkrævede

informationer samt evt. dokumentation, hvorefter der som udgangspunkt gi-

ves adgang til miljøzonen inden for en nærmere fastsat tidsbegrænsning. For

nærmere herom henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,

nr. 16.

For at føre tilsyn med den automatiske sagsbehandling vil der kunne foreta-

ges stikprøvekontrol, hvor det efterses, at ansøger opfylder betingelserne for

at være undtaget på et givet tidspunkt. Der bør endvidere være hjemmel til

at sikre, at ansøgere, der tidligere har forsøgt at snyde med reglerne, kan

undtages fra den automatiske godkendelse og i stedet overgå direkte til ma-

nuel kontrol eller eventuelt udelukkes fra at kunne anvende undtagelsesord-

ningen.

Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at reglerne for under hvilke om-

stændigheder, der kan gives undtagelse til personbiler, fastsættes som en

bemyndigelse til miljøministeren. På den måde vil reglerne for undtagelser

kunne ændres, hvis det viser sig, at behovet for i hvilke tilfælde, der kan

gives tidsbegrænsede undtagelser på baggrund af automatisk sagsbehand-

ling, ændrer sig.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Miljøministeriet vurderer, at en ordning med undtagelser i faste kategorier

ikke vil reducere miljøeffekten af reguleringen nævneværdigt. Undtagel-

serne træder primært i stedet for individuelle dispensationer. Den største ka-

tegori vil være beboere. De har i den nuværende praksis fået et års dispen-

sation. Dette vil med de nye regler blive erstattet med en undtagelse.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tids-

begrænsede undtagelser i faste kategorier.

Det foreslås, at der skal kunne fastsættes undtagelser i kategorier, hvor sags-

behandlingen vil kunne automatiseres. Kategorierne vil afhænge af behovet

og det kan vise sig, at behovet vil ændre sig, f.eks. alt efter hvor stort udbud

af godkendte partikelfiltre, der er tilgængelige på markedet. Det vil endvi-

dere kunne sikre en hurtig og effektiv ansøgningsmodel og kunne mindske

antallet af dispensationsansøgninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at give omfattede

køretøjsejere, der ikke kan få eftermonteret et partikelfilter, adgang et be-

grænset antal gange til miljøzonerne uden, at formålet med besøget skal do-

kumenteres.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at i tilfælde hvor

beboere i miljøzoner ikke kan få eftermonteret et godkendt partikelfilter, vil

de kunne opnå et tidsbegrænset undtagelse fra filterkravet. Det forventes, at

den praksis, der har været for de privatejede dieseldrevne varebiler vil blive

fulgt. Det vil medføre, at personer med bopæl i en miljøzone, der ikke kan

få eftermonteret et partikelfilter på deres bil, vil kunne opnå undtagelse fra

filterkravet de første 12 måneder efter, miljøzonekravene er trådt i kraft.

Endelig foreslås det, at de gældende regler for undtagelse af køretøjer an-

vendt til redningsberedskab eller lignende nødtjenester samt veteranbiler

udvides til at omfatte personbiler. For nærmere herom henvises til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.

2.6. Betinget objektivt ansvar

2.6.1. Gældende ret

Dieseldrevne personbiler er ikke omfattet af de gældende miljøzoneregler

og derfor heller ikke af de gældende regler om bødestraf for overtrædelse

og reglerne om betinget objektivt ansvar.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

For varebiler og tunge køretøjer straffes overtrædelse af miljøzonekravene i

miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1 og stk. 2, i dag med bøde, jf. miljøbe-

skyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1.

Det følger af § 110 c, stk. 1, at bøder for overtrædelse af § 15 b, stk. 1 og

stk. 2, der er konstateret ved digital kontrol, hvor køretøjet ikke bringes til

standsning (digital håndhævelse), pålægges ejeren (brugeren) som et betin-

get objektivt ansvar. Dette gælder også selvom den pågældende ikke var

fører, og selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som for-

sætlig eller uagtsom.

hvis en anden end ejeren (brugeren) af køretøjet erkender over for den re-

levante kontrolmyndighed, at have ført køretøjet på gerningstidspunktet,

pålægges ejeren (brugeren) ikke ansvar efter § 110 c, stk. 1, jf. § 110 c,

stk. 2. Dette skal dog ske inden for 30 dage fra at ejeren (brugeren) har

modtaget et bødeforelæg vedrørende overtrædelsen.

Trækkes erkendelsen tilbage inden for 3 måneder fra den relevante kontrol-

myndigheds modtagelse af en førers erkendelse efter § 110 c, stk. 2, kan

ejeren (brugeren) fortsat pålægges ansvar, jf. § 110 c, stk. 3.

Af § 110 c, stk. 4, fremgår det, at hvis der ikke inden for 3 måneder fra den

relevante kontrolmyndigheds modtagelse af en førers erkendelse efter stk.

2 er tilkendegivet andet over for ejeren (brugeren), pålægges ejeren (bru-

geren) ikke ansvar efter stk. 1.

Det følger af § 110 c, stk. 5, at hvis en anden person ved brugstyveri eller

berigelseskriminalitet eller på tilsvarende vis uberettiget var i besiddelse af

køretøjet på gerningstidspunktet bliver ejeren (brugeren) af køretøjet ikke

pålagt ansvar efter § 110 c, stk. 1.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reg-

lerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 110 c, stk. 6.

Det følger af § 110 c, stk. 7, at der ikke fastsættes forvandlingsstraf for bø-

deansvar efter stk. 1. Af stk. 8 fremgår det, at straffelovens § 50, stk. 3,

ikke finder anvendelse for bøder pålagt efter stk. 1. Det følger af straffelo-

vens § 50, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020 med

senere ændringer, at den bødefældte ikke kan kræve bøden betalt eller er-

stattet af andre. Hvis en ejer eller bruger er pålagt ansvar i medfør af § 110

c, stk. 1, er retsforholdet mellem den pågældende og føreren af civilretlig

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

karakter.

I medfør af § 110 c, stk. 9, kan miljøministeren fastsætte regler om, at

overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 7, behandles efter reg-

lerne i stk. 1-8. § 110 c, stk. 9, er ikke udmøntet i administrative forskrif-

ter.

2.6.2. Miljøministeriets overvejelser

I den gældende lovgivning vedr. miljøzonekrav til visse lastbiler, busser og

varebiler gælder der i dag en ordning med et betinget objektivt ansvar ved

overtrædelse af miljøzonereglerne.

Miljøministeriet vurderer, at denne ordning også bør gælde ved skærpelse

af miljøzonekravene til at omfatte dieseldrevne personbiler for at sikre en

effektiv og ensartet kontrol med reglerne.

Der er tale om overtrædelser, hvor der er entydige kontroldata via den digi-

tale kontrol, der udføres af Sund og Bælt Holding A/S. Herudover er der en

stærk formodning om, at det også for personbiler vil være ejeren, der rent

faktisk selv fører køretøjet. Alternativt, at føreren i mange tilfælde er i nær-

meste familie med køretøjets ejer (ægtefælle, samlever eller børn).

Med et betinget objektivt ansvar ved overtrædelse af miljøzonereglerne, vil

der ikke skulle foretages bevisførelse i sagerne i forhold til hvem, der har

ført køretøjet, og det vil ikke være et krav, at overtrædelsen er begået for-

sætligt eller uagtsomt. For alle køretøjstyper, herunder også personbiler, gør

sig gældende, at ejeren (brugeren) selv har indflydelse på, hvem vedkom-

mende overlader sit køretøj til, og således kan instruere vedkommende i ikke

at overtræde miljøzonereguleringen.

Også af ressourcemæssige grunde, som i sidste ende leder hen til den almin-

delige opfattelse af miljøzonekontrollen som effektiv, finder Miljøministe-

riet, at det betingede objektive ansvar bør videreføres til at omfatte person-

biler. En ordning med udstedelse af administrative bødeforelæg baseret på

en konkret bevisførelse i hver enkelt sag i forhold til hvem, der førte køre-

tøjet på overtrædelsestidspunktet, ville kræve et væsentligt større tids- og

ressourceforbrug hos den administrerende myndighed i forhold til forlods

og som udgangspunkt at placere ansvaret hos ejeren (brugeren), med væ-

sentlig risiko for forsinkelse mellem tidspunktet for overtrædelsen af miljø-

zonereguleringen og til det tidspunktet, hvor vedkommende gøres bekendt

med overtrædelsen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Endelig finder Miljøministeriet, at det betingede objektive ansvar kun bør

indføres, når der kan blive tale om bødestraf, og altså ikke i tilfælde af fri-

hedsberøvelse. Der har imidlertid endnu ikke været tilfælde, hvor overtræ-

delse af miljøzonereglerne har ført til frihedsberøvelse, selvom der er hjem-

mel til dette i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den eksisterende bestemmelse, der hjemler bødestraf for

overtrædelse af miljøzonereglerne, og i helt særlige tilfælde frihedsberø-

velse, udvides til at omfatte overtrædelser af den foreslåede § 15 b, stk. 3,

der fastsætter miljøzonekrav for dieseldrevne personbiler.

På baggrund af overvejelserne i pkt. 2.6.2 foreslås det, at den eksisterende

ordning med betinget objektivt ansvar, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110 c,

udvides til at omfatte ejeren (brugeren) af personbiler, der overtræder mil-

jøzonereglerne.

Det foreslås, at de bødestraffe, der med forslaget vil kunne pålægges på et

betinget objektivt grundlag, ikke vil komme til at fremgå af eventuelt senere

udstedte straffeattester, da miljøzoneovertrædelser ikke er omfattet af be-

kendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i

Det Centrale Kriminalregister.

Ordningen vil være suppleret med en bestemmelse om, at der ikke pålægges

ejeren (brugeren) strafansvar, hvis en anden person uberettiget var i besid-

delse af køretøjet på gerningstidspunktet, jf. den eksisterende § 110 c, stk.

5, der med udvidelsen også vil gælde for dieseldrevne personbiler. Det vil

f.eks. kunne være tilfældet, hvis køretøjet på gerningstidspunktet ikke er i

ejerens (brugerens) besiddelse som følge af brugstyveri, tyveri eller anden

berigelseskriminalitet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af straffelovens § 165, at den

der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, (f.eks. tyveri),

som ikke er begået, kan straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder.

Med udtrykket ”uberettiget besiddelse” sigtes der ikke til tilfælde, hvor ek-

sempelvis brugen af køretøjet overskrider rammerne for en aftale om brug.

Hvis en familie f.eks. har indrettet sig således, at en hjemmeboende voksen

datter eller søn generelt har adgang til at låne forældrenes bil uden nærmere

aftale, og datteren/sønnen inden for disse rammer anvender bilen i strid med

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

en konkret anvisning eller aftale, vil der ikke være tale om uberettiget be-

siddelse i bestemmelsens forstand.

Ejeren (brugeren) bør i forbindelse med, at Miljøstyrelsen retter henven-

delse om sagen vejledes om, at den pågældende ikke straffes, hvis køretøjet

var brugsstjålet på gerningstidspunktet, eller den pågældende på gernings-

tidspunktet ikke længere var ejer (bruger) af køretøjet.

Det bemærkes, at det er ejeren, der i udgangspunktet ifalder ansvaret, med-

mindre en anden person er registreret som bruger. I så fald er brugeren som

udgangspunkt ansvarlig. Det er i den forbindelse det reelle ejer- eller bru-

gerforhold, der er afgørende for, hvem der ifalder ansvaret. Hvis den person,

der på gerningstidspunktet er registreret i Køretøjsregisteret (herefter DMR)

som ejer (bruger), kan påvise, at et ændret ejer- eller brugerforhold (endnu)

ikke var registreret i DMR på gerningstidspunktet, skal den pågældende

ikke ifalde ansvar på objektivt grundlag. I disse tilfælde vil et bødeforelæg

kunne pålægges den reelle ejer (bruger) af køretøjet.

Den foreslåede udvidelse af ordningen om objektivt ansvar vil indebære, at

ejeren (brugeren) identificeres ved hjælp af automatiseret nummerpladegen-

kendelse, som foretages ved visse indfaldsveje til miljøzonerne og ved en-

kelte mobile kameraer inden for miljøzonerne. Miljøstyrelsen vil derefter

sende en henvendelse til ejeren (brugeren) med en angivelse af, at vedkom-

mende vil blive straffet med bøde, medmindre en af ejeren (brugeren) nær-

mere angivet person erkender at have været fører på gerningstidspunktet,

eller det godtgøres, at køretøjet enten uretmæssigt har været i en andens be-

siddelse på gerningstidspunktet eller var solgt eller på anden vis overdraget

til en anden.

Med henvendelsen vil være vedlagt et bødeforelæg og en vejledning om,

hvordan en anden end ejeren (brugeren) vil kunne afgive erklæring om at

have været fører. En anden persons erkendelse af at have ført køretøjet på

gerningstidspunktet skal være modtaget af Miljøstyrelsen inden for 30 dage

efter, at ejeren (brugeren) har modtaget et bødeforelæg vedrørende overtræ-

delsen, jf. den eksisterende bestemmelse i § 110 c, stk. 2.

Modtager Miljøstyrelsen inden for fristen på 30 dage en indsigelse fra ejeren

(brugeren), men fører den ikke til, at en anden over for Miljøstyrelsen er-

kender af have været fører af køretøjet på gerningstidspunktet, kan ejeren

(brugeren) således fortsat pålægges bødestraf for overtrædelse af miljøzo-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

nereguleringen på objektivt grundlag. Det samme gælder, hvis Miljøstyrel-

sen efter udløbet af fristen på 30 dage modtager en indsigelse fra ejeren

(brugeren).

Hvis ejeren (brugeren) ikke vedtager bødeforelægget, vil Miljøstyrelsen

oversende sagen til anklagemyndigheden med henblik på, at der tages skridt

til at indlevere anklageskrift til retten med henblik på indenretlig prøvelse

af sagen. Det påhviler således anklagemyndigheden, og ikke borgeren, i gi-

vet fald at følge op på manglende reaktion eller indsigelser fra ejerens (bru-

gerens) side, hvis forholdet skal retsforfølges.

Indførelsen af et betinget objektivt ansvar for ejeren (brugeren) indebærer,

at der i langt de fleste tilfælde ikke vil skulle foretages en efterforskning for

at konstatere, hvem der rent faktisk førte køretøjet på gerningstidspunktet.

Ejeren (brugeren) ifalder således ansvar for overtrædelse af miljøzoneregu-

leringen, medmindre en af ejeren (brugeren) nærmere angivet fører erkender

at have ført køretøjet på gerningstidspunktet.

Hvis ejeren (brugeren) afgiver oplysninger om, hvem der var fører på ger-

ningstidspunktet, og denne erkender at have ført køretøjet på gerningstids-

punktet, er ejeren (brugeren) som udgangspunkt fritaget for ansvar. Hvis en

anden derimod ikke over for Miljøstyrelsen erkender at have været fører,

opretholdes ansvaret over for ejeren (brugeren) efter den foreslåede udvi-

delse af § 110 c, stk. 1, uanset om ejeren (brugeren) enten ikke ønsker at

oplyse, hvem føreren på gerningstidspunktet var, ikke er bekendt med føre-

rens identitet, eller ikke kan bevirke, at føreren erkender ansvaret.

I det tilfælde, hvor føreren trækker erkendelsen tilbage, vil ejeren (brugeren)

som udgangspunkt fortsat kunne pålægges strafansvar efter den foreslåede

udvidelse af § 110 c, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at det for ejeren

(brugeren) alt efter omstændighederne vil være strafbart efter straffelovens

§ 164, stk. 1, over for Miljøstyrelsen med urette at udpege en anden person

som fører af køretøjet på gerningstidspunktet med forsæt til, at denne sigtes,

dømmes eller undergives strafferetlig retsforfølgelse for et strafbart forhold.

Dette gælder også, hvis den anden person har samtykket til at blive angivet

som fører, jf. straffelovens § 164, stk. 3. Det vil endvidere efter straffelovens

§ 164, stk. 3, kunne være strafbart over for Miljøstyrelsen urigtigt at angive

sig selv som fører af køretøjet på gerningstidspunktet med forsæt til, at man

selv derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsforfølgelse

for et strafbart forhold, som man ikke har begået.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Det vil herudover efter omstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af

straffelovens § 164, stk. 1, hvis den, der (med rette) er udpeget som fører,

og som har erkendt kørslen, for at undgå strafansvar for overtrædelsen af

miljøzonereguleringen, trækker erkendelsen tilbage og i den forbindelse af-

giver urigtige oplysninger til Miljøstyrelsen med forsæt til, at f.eks. eje-

ren/den registrerede bruger derved bliver sigtet, dømt eller undergivet straf-

feretlig retsforfølgelse for overtrædelsen af miljøzonereguleringen.

Hører ejeren (brugeren) ikke yderligere fra Miljøstyrelsen inden for 3 må-

neder fra Miljøstyrelsens modtagelse af en førers erkendelse, er påtalen efter

den gældende bestemmelse, i miljøbeskyttelseslovens § 110 c, stk. 1, opgi-

vet. Bestemmelsen vil med forslaget blive udvidet til at omfatte dieseldrevne

personbiler.

Hvis ejeren (brugeren) efter en påtaleopgivelse skal kunne pålægges straf-

ansvar for overtrædelsen af miljøzonereguleringen, kræver det enten, at op-

givelsen af påtalen omgøres efter retsplejelovens regler herom, eller at der

sker sigtelse i medfør af den foreslåede udvidelse af gældende regler i mil-

jøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1. Straf efter denne bestemmelse vil

som hidtil forudsætte, at ejeren (brugeren) enten selv erkender forholdet,

eller at politiet kan føre bevis for, at den pågældende var fører på gernings-

tidspunktet, og at forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt.

Det må antages, at straffelovens § 164, stk. 3, jf. stk. 1, vil have præventiv

virkning i forhold til forsøg på at omgå 3-måneders fristen i den foreslåede

bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 110 c, stk. 4.

Også en juridisk person, der er ejer (bruger) af det køretøj, der anvendes ved

overtrædelse af miljøzonereguleringen, vil kunne ifalde strafansvar efter

den foreslåede ordning, jf. den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelses-

lovens § 110 c, stk. 6.

Miljøministeriet bemærker, at en leasingtager i almindelighed vil opfylde

betingelserne for at skulle registreres som bruger af den leasede bil, således

at ansvaret for overtrædelse af miljøzonereguleringen efter den foreslåede

ordning vil kunne pålægges leasingtager. Derimod vil køretøjsudlejnings-

virksomheder og delebilsorganisationer på objektivt grundlag være strafan-

svarlige for overtrædelser begået med lejede køretøjer i den traditionelle ud-

lejningssituation. Dette forhold vil imidlertid kunne reguleres i kontrakten

mellem udlejningsvirksomheden eller organisationen og lejeren.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

2.7. Administrative bødeforelæg

2.7.1. Gældende ret

Dieseldrevne personbiler er ikke omfattet af de gældende miljøzoneregler

og derfor heller ikke af de gældende regler om administrative bødeforelæg.

En overtrædelse af kravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, eller

stk. 2, der omfatter lastbiler, busser og varebiler, straffes med bøde, jf. mil-

jøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1. Straffen kan i visse tilfælde stige

til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved

grov uagtsomhed, jf. § 110, stk. 2.

Overtrædelse af miljøzonereglerne består i, at køretøjet ikke opfylder de

materielle miljøzonekrav om 1. registreringstidspunkt eller eftermonteret

partikelfilter, jf. miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1 og stk. 2.

I medfør af gældende ret kan der udstedes administrative bødeforelæg for

overtrædelser af miljøzonereglerne. Det følger således af miljøbeskyttel-

seslovens § 110 d, stk. 1, at i sager om overtrædelse af § 15 b, stk. 1 eller

2, kan miljøministeren i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres

uden retslig forfølgning, hvis ejeren (brugeren) eller føreren af køretøjet

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nær-

mere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Det fremgår

endvidere af bestemmelsen, at fristen efter anmodning kan forlænges.

Der er opsat kameraer i miljøzonerne, der afkoder køretøjernes nummer-

plade, hvorefter nummerpladen kontrolleres for at undersøge, om køretøjet

overholder kravene til første registreringsdato og eftermonteret partikelfil-

ter eller om køretøjet har dispensation. Viser det sig, at køretøjet ikke over-

holder reglerne sendes billede af nummerplade og information om køretø-

jet til Miljøstyrelsen, som er den ansvarlige myndighed i forhold til udste-

delse af et administrativt bødeforelæg.

Ved ulovlig kørsel i de danske miljøzoner er bødestørrelsen 12.500 kr. for

lastbiler og busser og 1.500 kr. for varebiler. Sanktionsniveauet fremgår på

hjemmesiden

www.miljoezoner.dk,

der drives af Miljøstyrelsen og Sund

og Bælt Holding A/S i samarbejde med de fem miljøzonekommuner

–

Kø-

benhavn, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense.

Det følger af § 110 d, stk. 1, at reglerne i § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2,

og § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af

29. september 2020, med senere ændringer (herefter retsplejeloven), om

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til

at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning og vedtagelsen har

samme virkning som en dom, jf. § 110 d, stk. 3.

Det følger endvidere af § 110 d, stk. 4, at bødens størrelse ikke stiger i

gentagelsestilfælde, og af stk. 5 følger det, at flere overtrædelser, som er

konstateret ved digital kontrol, og som er begået med samme køretøj inden

for samme døgn (løbende 24 timer), anses for én overtrædelse.

Det følger af § 110 d, stk. 6, at miljøministeren i sager om overtrædelse af

regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 6, kan behandle sagerne på den måde,

der er nævnt i stk. 1-5. I medfør af § 15 b, stk. 6, fastsætter miljøministeren

regler om hvilke køretøjer, der skal registreres, og om den påkrævede do-

kumentation ved registrering af køretøjer omfattet af registreringspligt.

Miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 6, er udmøntet i den tekniske miljøzo-

nebekendtgørelse.

Det følger af § 110 d, stk. 7, at miljøministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om behandlingen af sager omfattet af stk. 1 og 6. Denne bestemmelse

er ligeledes udmøntet i den tekniske miljøzonebekendtgørelse.

Fra den 1. juli 2020 til og med 30. september 2020 udsendte Miljøstyrelsen

orienteringsbreve (oplysning om kørsel i en miljøzone) til ejere af køretø-

jer, der overtrådte miljøzonekravene, i stedet for administrative bødefore-

læg. Miljøstyrelsen udstedte i denne periode 18.507 advarselsbreve (oplys-

ning om kørsel i en miljøzone) til køretøjer, der ikke opfyldte kravene til

kørsel i en miljøzone. Fra den 1. oktober blev der udstedt administrative

bødeforelæg, og på de første 5 måneder (1. oktober 2020 til og med 28. fe-

bruar 2021) er der udstedt 8.553 bødeforelæg for ulovlig kørsel i en miljø-

zone.

2.7.2. Miljøministeriets overvejelser

Indførelsen af en ordning med administrative bødeforelæg bør kun ske, når

overtrædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæs-

sige tvivlsspørgsmål. Endvidere bør sanktionsniveauet ligge fast. Overtræ-

delserne bør således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og

sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, bør være uden

skønsmæssige elementer af betydning.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Det er Miljøministeriets vurdering, at det digitale håndhævelsessystem for

miljøzonereglerne giver en enkelt, hurtig og effektiv sagsafvikling, og sik-

rer, at køretøjsejeren hurtigt bliver bekendt med den pågældende overtræ-

delse. Det administrative bødeforelæg kan sendes hurtigt efter en overtræ-

delse er konstateret og giver dermed hurtigt den pågældende køretøjsejer

mulighed for at eftermontere et partikelfilter, udskifte sin bil eller ændre på

sit kørselsvaner, så køretøjet ikke færdes i miljøzonen.

Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at der er tale om ensartede

overtrædelser, idet de alle vedrører overholdelsen af kravet om en bestemt

første indregistreringsdato eller kravet om et eftermonteret partikelfilter.

Det vurderes endvidere, at sagerne er ukomplicerede og uden bevismæssige

spørgsmål, idet en overtrædelse kan konstateres på baggrund af et billede,

hvor det er muligt at identificere køretøjet ved dets nummerplade ved opslag

i DMR eller i nogle tilfælde et tilsvarende udenlandsk register og i den for-

bindelse kontrollere om køretøjets oplysninger overholder miljøzonereg-

lerne.

Viser det sig, at køretøjet ikke overholder reglerne sendes billede af num-

merplade og information om køretøjet til Miljøstyrelsen, der udsteder et ad-

ministrativt bødeforelæg.

Miljøministeriet vurderer, at sanktionsniveauet for overtrædelse af miljøzo-

nereglerne i personbiler skal være på samme niveau, som for overtrædelse i

varebil. Sanktionsniveauet for overtrædelse med varebil er på nuværende

tidspunkt 1.500 kr., mens overtrædelse med lastbil eller bus er på 12.500 kr.

Begrundelsen for forskellen på bødeniveauet er for det første, at person- og

varebiler forurener mindre end de tunge køretøjer. Herudover er der stor

prisforskel på partikelfiltre til hhv. lastbiler og busser og varebiler. Et parti-

kelfilter til dieseldrevne personbiler og dieseldrevne varebiler koster ca.

6.000 inklusiv montering, mens det i gennemsnit koster ca. 60.000 kr. for

partikelfiltre til lastbiler og busser.

Miljøministeriet vurderer endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at fast-

sætte en begrænsning på antallet af bødeforelæg, som kan udstedes til ejeren

af en personbil inden for et afgrænset tidsrum, som det også er tilfældet for

tunge køretøjer og varebiler, hvor det gælder, at flere overtrædelser, som er

konstateret ved digital kontrol, og som er begået med samme køretøj inden

for samme døgn, anses som en overtrædelse.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

En overtrædelse af miljøzonekravene vil ikke fremgå af straffeattesten.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget vil Miljøstyrelsen kunne foreslå en sag om overtrædelse af

miljøzonekravene foretaget med personbil afgjort ved administrativt bøde-

forelæg.

Det foreslås, at Miljøstyrelsen - ligesom det er tilfældet for busser, lastbiler

og varebiler i dag

–

vil få forelagt sagens omstændigheder og på den bag-

grund træffe afgørelse om at udstede et bødeforelæg til køretøjsejeren for

den konstaterede overtrædelse. Bevismaterialet vil bestå i et billede af køre-

tøjets front, hvor nummerpladen tydeligt kan aflæses og data fra DMR. Mil-

jøstyrelsen bekræftes ved hjælp af registreringsattesten at nummerplade og

køretøj stemmer overens, og derefter kontrolleres det, om køretøjet har et

fabriks- eller eftermonteret partikelfilter.

Ligesom det er tilfældet efter de gældende regler, foreslås det, at hvis det

samme køretøj overtræder miljøzonekravene inden for samme miljøzone

flere gange inden for samme døgn skal det alene anses som én overtrædelse.

Det samme køretøj vil med forslaget således ikke akkumulere flere bødefo-

relæg inden for samme døgn. Dette sker for at sikre en ukompliceret bevis-

mæssig stillingtagen i forhold til, om der har fundet flere overtrædelser sted.

På baggrund af overvejelserne i pkt. 2.7.2 foreslås sanktionsniveauet at ligge

på 1.500 kr. til ejeren (brugeren) af en personbil, der har overtrådt de fore-

slåede krav i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.

16.

For udenlandske køretøjer vil konstateringen af, om de overholder de fore-

slåede krav i § 15 b, stk. 3, være baseret på køretøjsejerens (brugerens) re-

gistrering af et partikelfilter, jf., § 15 b, stk. 3, nr. 3. Hvis sagen ændrer sig,

f.eks. fordi den udenlandske køretøjsejer (bruger) efter modtagelsen af et

administrativt bødeforelæg indsender dokumentation for et partikelfilter på

køretøjet, vil Miljøstyrelsen frafalde det administrative bødeforelæg på

1.500 kr. og i stedet fremsende et bødeforelæg for den manglende registre-

ring på 1.000 kr.

2.8. Tilbageholdelse af transportmidler med henblik på at sikre fyldest-

gørelse af bøder m.v.

2.8.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Dieseldrevne personbiler er ikke omfattet af de gældende miljøzoneregler

og derfor heller ikke af de gældende regler om tilbageholdelse af transport-

midler.

I medfør af den gældende § 111 b kan politiet tilbageholde transportmidler

i sager om overtrædelse af miljøzonereglerne. Der anvendes ikke tilbage-

holdelse i forbindelse med den digitale overvågning, men kun i sager, hvor

politiet konstaterer overtrædelse af reglerne.

Tilbageholdelse kan i dag ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på

betaling af bøde eller sagsomkostninger. Tilbageholdelsen skal ophøre, når

det skyldige beløb er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker

dette ikke inden for to måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der sø-

ges fyldestgørelse i transportmidlet.

Tilbageholdelse kan også ske i tilfælde, hvor det er en anden end ejeren, der

fører køretøjet. Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rå-

dighed over transportmidlet, da overtrædelsen fandt sted, var uberettiget i

besiddelse af dette.

2.8.2. Miljøministeriets overvejelser

Det vurderes, at politiets mulighed for at tilbageholde køretøjer styrker

håndhævelsen af miljøzonereglerne særligt i forhold til udenlandske køre-

tøjer, hvor det kan være vanskeligt at inddrive bøder. En tilbageholdelse kan

endvidere virke præventivt over for ejere af køretøjer i relation til at over-

holde reglerne.

Formålet med tilbageholdelsen kan være at skabe sikkerhed for betaling af

en bøde og sagsomkostninger m.v. eller at sikre tilstedeværelsen af bevis-

midler.

Det er en forudsætning for at kunne tilbageholde, at indgrebet er proportio-

nalt. Hvis formålet kan opnås med et mindre indgribende middel, for ek-

sempel sikkerhedsstillelse, kan der træffes skriftlig aftale herom med den,

indgrebet retter sig imod. Der vil formentlig ikke være grundlag for anven-

delse af tilbageholdelse i de fleste tilfælde, men det kan være et nyttigt værk-

tøj til at få rettet fejl hurtigt.

Tilsvarende er det Miljøministeriets vurdering, at der er behov for, at politi-

ets adgang til at søge fyldestgørelse i køretøjet, når der ikke er sket betaling

inden to måneder fra sagens endelige afgørelse, bør udvides til at gælde for

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

dieseldrevne personbiler. Dette vil yderligere styrke håndhævelsen af reg-

lerne.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at politiet kan til-

bageholde dieseldrevne personbiler i sager om overtrædelse af miljøzone-

reglerne. Anvendelsesområdet for den gældende § 111 b, foreslås derfor ud-

videt.

Den foreslåede ordning vil give politiet mulighed for

–

også før dom er af-

sagt (eller det administrative bødeforelæg vedtaget)

–

at tilbageholde en per-

sonbil, hvis det er nødvendigt for at sikre det offentliges krav på fremtidige

sagsomkostninger, konfiskation eller bøde. Formålet med tilbageholdelsen

kan være at skabe sikkerhed for betaling af en bøde og sagsomkostninger

m.v., men kan også være for at sikre tilstedeværelsen af bevismidler.

Tilbageholdelsen kan ske, selv om den mistænkte ikke ejer eller er varig

bruger af køretøjet. Tilbageholdelsen skal ophøre, når det skyldige beløb er

betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Det foreslås, at der kan søges fyldestgørelse i et transportmiddel, der er til-

bageholdt, hvis der ikke senest to måneder efter sagens endelige afgørelse

er sket betaling af f.eks. bøder og sagsomkostninger eller er stillet sikkerhed.

Spørgsmålet om fyldestgørelse vil skulle afgøres under hensyntagen til øv-

rige rettigheder over transportmidlet. Tilbageholdelse af et transportmiddel

vil ikke være betinget af, at den person eller det selskab, der ejer transport-

midlet kan anses for strafferetligt ansvarlig for overtrædelsen. Det er dog en

betingelse, at den strafferetligt ansvarlige har retmæssig rådighed over trans-

portmidlet.

Tilbageholdelse forudsætter, at den pågældende med rimelig grund er mis-

tænkt for lovovertrædelsen, jf. retsplejelovens § 802, stk. 2, nr. 1. Det er

ikke en forudsætning for tilbageholdelse af køretøjet, at føreren er sigtet el-

ler tiltalt i en straffesag. Det må som hidtil anses for tilstrækkeligt, at der

ved kontrol af køretøjet er opstået en begrundet mistanke om en overtræ-

delse af loven m.v., som kan retsforfølges her i landet. Reglen adskiller sig

fra retsplejeloven ved, at en tilbageholdelse kan ske, uanset at føreren ikke

selv er ejer eller medejer af køretøjet.

Henvisningen til retsplejelovens kapitel 74 indebærer endvidere, at afgø-

relse om tilbageholdelse skal træffes af retten, medmindre tilbageholdelsens

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens

§ 806. Det forventes, at dette næsten altid vil være tilfældet, da transport-

midlerne ellers bare kan forlade stedet og unddrage sig retsforfølgning.

Er tilbageholdelsen foretaget uden forudgående retskendelse, skal sagen fo-

relægges for retten, hvis den person, tilbageholdelsen retter sig imod, anmo-

der om det, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3.

Det er en forudsætning for at kunne tilbageholde, at indgrebet er proportio-

nalt. Hvis formålet kan opnås med et mindre indgribende middel, for ek-

sempel sikkerhedsstillelse, kan der indgås skriftlig aftale herom med den,

indgrebet retter sig imod. Princippet fremgår af retsplejelovens § 805 og vil

også være gældende for tilbageholdelse efter miljøbeskyttelsesloven.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

De miljømæssige konsekvenser af indførelse af skærpede miljøzoner i de

berørte byer vurderes at understøtte delmål 3.9, 11.6 og 12.b, idet luftkvali-

teten forbedres og dermed vil de negative helbredspåvirkninger mindskes.

Der henvises til pkt. 8 om de miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes ligeledes at medføre en marginal positiv afledt effekt

for delmål 14.1 og 15.1 som følge af, at NOx-udledningen vil blive mind-

sket. Derved vil afsætning af kvælstof på sårbar natur blive reduceret.

En skærpelse af miljøzonereglerne vil omfatte ejere af dieseldrevne person-

biler uden partikelfilter. For at modvirke, at regler med krav til de ældste

dieseldrevne personbiler vil medføre en afledt lille negativ indvirkning på

uligheden, lanceres der parallelt med miljøzonereglerne en tilskudsordning

til eftermontering af partikelfiltre for lavindkomstgrupper og hermed under-

støttes delmål 10.3. Bilejere i lavindkomstgrupper vil hermed kunne mod-

tage ca. 2.000 kr. i tilskud til eftermontering af et partikelfilter. Et partikel-

filter koster typisk ca. 6.000 kr. inklusiv montering. Herudover vil bilejeren

fremadrettet undgå at skulle betale 1.000 kr. årligt i partikeludledningsafgift.

Tilskudspuljen er på i alt 25 mio. kr. (heraf 5 mio. kr. til administration).

De fleste dieseldrevne personbiler uden partikelfilter er i dag lokaliseret i

Århus, København, Aalborg, Viborg, Vejle og Odense Kommuner. En

skærpelse af miljøzonekravene vil ramme relativt flest personbilejere i den

højeste indkomstgruppe i de berørte miljøzonekommuner og omegnskom-

muner. Når man ser fordelingen for dem, der har bil, er der relativt flest

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

berørte i den laveste indkomstgruppe. Det skyldes, at personerne i den lave-

ste indkomstgruppe har færre biler, men hvis de har bil, er det ofte en ældre

bil. Med andre ord kan man sige, at når bilejere i de lavere indkomstgrupper

har få biler, og når de biler er af ældre dato, så vil deres køretøjer oftere være

omfattet af de nye regler. Men samlet set ejes omfattede dieseldrevne per-

sonbiler fortrinsvis af personer i de højere indkomstgrupper, da de har flest

biler.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Etablering og skærpelse af miljøzonekravene til at omfatte dieseldrevne per-

sonbiler er et frivilligt instrument for kommunerne.

Hvis kommunalbestyrelserne efter de foreslåede regler vælger at indføre

krav til dieseldrevne personbiler, vil det medføre udgifter for det offentlige.

Det forventes, at alle de omfattede kommunalbestyrelser ønsker at skærpe

deres respektive miljøzone, så de omfatter dieseldrevne personbiler. Under

den forudsætning beskrives de økonomiske konsekvenser for det offentlige

i forhold til krav til dieseldrevne personbiler.

Der er udgifter forbundet med information om reglerne til berørte bilejere,

kontrol og tilsyn med reglerne, opgradering af offentligt ejede køretøjer, så

de overholder reglerne, samt evaluering af ordningen. Dette vedrører de fem

nuværende miljøzonekommuner, Miljøstyrelsen og Sund og Bælt Holding

A/S.

For de fem kommuner, hvor der er indført miljøzoner, vil der være visse

økonomiske og administrative konsekvenser forbundet med, at flere af kom-

munernes køretøjer vil blive omfattet af reglerne, end tilfældet er i dag. Det

vurderes, at et begrænset antal af kommunernes dieseldrevne personbiler vil

blive berørt af de nye regler, da de generelt er af nyere dato. De samlede

udgifter i forbindelse med de nye regler forventes at udgøre ca. 10 mio. kr.

i alt for alle fem kommuner, og knytter sig primært til informationer om de

nye regler i forhold til ejere af berørte køretøjer i Danmark. De efterfølgende

årlige udgifter forventes ikke at være væsentligt forskellige fra udgifterne

forbundet med den nuværende ordning.

I forhold til staten vil miljøzonekrav til personbiler få visse administrative

og økonomiske konsekvenser. Konsekvenserne for staten ligger i, at staten

skal behandle dispensationsansøgninger, skal sikre at statsejede køretøjer

opfylder de tekniske krav og bistå med skærpet kontrol og evaluering af

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

ordningen. Det forventes, at forslaget berører relativt få statsejede køretøjer

og en tilsvarende minimal udgift, da statens vognpark næsten udelukkende

består af nyere køretøjer, der ikke vil blive berørt af de skærpede regler.

Statens hovedudgift for skærpede miljøzoner er 66,7 mio. kr. i perioden

2022-25. Heraf udgør mindreprovenu på 30 mio. kr. og udgifter til digital

håndhævelse, håndtering af dispensationer, information om reglerne m.v. på

36,7 mio. kr. Udgifterne vil indgå som en del af [Finansloven for 2022].

Det skønnes, at fremrykning af trinkrav for dieseldrevne varebiler omfat-

tende 140 køretøjer vil blive udskiftet inden for det eksisterende danske

brugtbilsmarked, og der derved ikke vil være nævneværdige provenumæs-

sige konsekvenser.

En del af de forventede statslige udgifter til digital håndhævelse vil blive

pålagt Miljøstyrelsen. Der forventes udgifter til Miljøstyrelsen på i alt 20,7

mio. kr. for perioden 2022-25 til digital håndhævelse, herunder information

om regler til danske og udenlandske bilejere, dispensationer m.v. Hertil

kommer, at der på Miljøstyrelsens budget afsættes 4 mio. kr. til årlige drifts-

omkostninger hos Sund & Bælt Holding A/S i samme periode. Disse udgif-

ter omfatter indsamling af kontroldata, understøttelse af sagsbehandling og

information om ordningen.

Lovforslaget ventes at medføre afledt mindre provenu på partikeludled-

ningsafgiften svarende til ca. 30 mio. kr. fordelt ligeligt med 10 mio. kr.

årligt i årene 2022-24.

Endelig indebærer lovforslaget ligeledes velfærdsøkonomiske gevinster.

Der henvises til pkt. 8 om miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lov-

givning, som skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at

forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Digitalise-

ringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning, som er blevet vurderet for dette lovforslag

Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget følger principperne for

digitaliseringsklar lovgivning. De vil i øvrigt også blive vurderet i forbin-

delse med udmøntning af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i den

foreslåede § 15 c, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 1, nr.

22.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

I forhold til princip 1 om

enkle og klare regler

er de foreslåede regler enty-

dige og konsistente, da de bygger videre på de eksisterende miljøzoneregler.

I forhold til princip 2 om

digital kommunikation

understøtter lovforslaget

obligatorisk digital kommunikation ved forslag om udvidelse af den eksi-

sterende hjemmel til digital kommunikation i miljøbeskyttelseslovens § 79

I forhold til princip 3 om

mulighed for automatisk sagsbehandling

under-

støtter lovforslaget dette princip ved at bemyndige miljøministeren til at

fastsætte nogle undtagelsesmuligheder, og etablere et system, hvor en række

situationer vil give automatisk undtagelse til kravet om partikelfilter.

I forhold til princip 4 om

sammenhæng på tværs og brug af ensartede be-

greber og genbrug af data,

vil Sund og Bælt Holding A/S’ eksisterende di-

gitale infrastruktur, der er tilpasset den nuværende miljøzoneordning og

Miljøstyrelsens sagsbehandlingsværktøj, fortsat blive anvendt.

I forhold til princip 5 om

tryg og sikker datahåndtering,

bliver datasikkerhed

for de eksisterende systemer prioriteret højt, og da der tages udgangspunkt

i eksisterende systemer, vurderes krav til tryg og sikker datahåndtering op-

fyldt.

I forhold til princip 6 om

anvendelse af offentlig infrastruktur

vil der i med-

før af lovforslagets regler for dieseldrevne personbiler blive gjort brug af

data, som allerede er tilgængelige i DMR. Der skal således ikke indsamles

nye data for at føre tilsyn og kontrol med reglerne, og aktørerne skal heller

ikke melde ekstra data ind. I de tilfælde hvor køretøjets oplysninger ikke er

opdaterede i DMR, kan køretøjets ejer gøre dette ved næstkommende syn

og inden de skærpede miljøzonekrav træder i kraft. Der benyttes samme be-

greber i lovforslaget som i den øvrige lovgivning og DMR. Der benyttes

samme krav til partikelfiltre i miljøzoneordningen, som også anvendes hos

SKAT.

I forhold til princip 7 om

forebyggelse af snyd og fejl

vil der for dieseldrevne

personbiler blive gjort brug af det eksisterende system til en effektiv og sik-

ker kontrol, der gør det svært at snyde.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

automatisk databehandling, og på ikke-automatisk behandling af personop-

lysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttelseslo-

vens § 1, stk. 2.

Som det gælder i den nuværende miljøzoneregulering, foreslås det også for

omfattede dieseldrevne personbiler gælde, at Sund og Bælt Holding A/S vil

indsamle data i form af registrering af nummerplader på køretøjer, der pas-

serer visse indfaldsveje til en miljøzone og enkelte mobile kameraer inden

for zonerne.

Det foreslås endvidere også at gælde, som det gør i dag, at Sund og Bælt

Holding A/S og Miljøstyrelsen kan udveksle oplysninger og behandle disse

data.

Lovforslaget vil indebære behandling af personoplysninger, herunder per-

sonnummer og oplysninger om strafbare forhold. Der er opstillet klare kri-

terier for myndighedernes og Sund og Bælt Holding A/S’ indsamling, be-

handling, videregivelse og sletning af personoplysninger i forhold til de

grundlæggende databeskyttelsesretlige principper, herunder databeskyttel-

sesforordningen.

I forbindelse med behandling af personoplysninger vil de blive behandlet i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven. Det følger bl.a. af de grundlæggende principper i forordningens arti-

kel 5, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen-

nemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed og gen-

nemsigtighed). Endvidere må personoplysninger indsamles til legitime for-

mål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål (formålsbegrænsning). Herudover skal personoplysninger være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil de behandles (dataminimering).

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vurderes ikke at være væsentlige økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet, da ordningen vedrører dieseldrevne personbiler,

der er udformet og konstrueret først og fremmest til personbefordring. Frem-

rykningen af trinkravet for varebiler forventes at omfatte ca. 140 køretøjer

og have en erhvervsøkonomisk omkostning på mindre end 0,5 mio. kr.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser for taxierhvervet ift.

erhvervsmæssig anvendelse af personbiler, da disse er reguleret via bekendt-

gørelse nr. 1509 af 13. december 2018 om energi- og miljøkrav til taxier

m.v., hvor der en årrække har været skærpede miljøkrav til registrering af

nye taxier, der er mere vidtgående end miljøzonereglerne.

De fem principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative konsekvenser for bor-

gerne, da kontrollen af ordningen vil være baseret på automatisk digital kon-

trol. De administrative konsekvenser vil primært knytte sig registrering af

eftermonterede partikelfiltre. Det kan enten ske som følge af denne regule-

ring eller for at undgå den årlige partikeludledningsafgift. Registrering af et

eftermonteret partikelfilter vil ske efter gældende regler fastsat af Færdsels-

styrelsen og foregå hos synshaller.

Der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget for bor-

gere, der ejer et ældre køretøj, som bliver omfattet af kravet om at eftermon-

tere et partikelfilter.

Det vurderes, at lovforslaget vil medføre privatøkonomiske konsekvenser

for i alt ca. 40 mio. kr. Omkostningsestimatet dækker over en forventning

om, at alle fem miljøzonekommuner skærpe miljøzonerne fra 2023, hvilket

berører samlet ca. 18.000 dieseldrevne personbiler svarende til under 1 pct.

af personbilparken i hele landet. Bilejere er berørt, hvis vedkommende har

en dieselbil uden partikelfilter, og har én eller flere ture om året til en mil-

jøzone.

Berørte bilejere, der fortsat ønsker at køre i miljøzoner, kan få mulighed for

dette ved enten at montere et partikelfilter eller at skifte til en nyere bil.

Prisen for et nyt partikelfilter, der lever op til de skærpede miljøkrav, er ca.

6.000 kr. pr. bil inklusiv montering. Ved at eftermontere et partikelfilter spa-

rer bilejeren 1.000 kr. i partikeludledningsafgift om året.

Omkostningerne forbundet med at skifte bil er en engangsydelse på i gen-

nemsnit ca. 2.200 kr. pr. bil. Omkostningen dækker over udgifter til, at bil-

ejeren skifter bil før tid, herunder klargøring til salg, skrotningsgodtgørelse

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

og renteudgifter til at dække prisforskel til ny bil. Bilejere skifter i gennem-

snit bil ca. hvert tredje år.

Miljøzoner medfører dermed enten skifteomkostninger eller omkostninger

til at eftermontere partikelfilter. For at imødegå at omkostninger til opfyl-

delse af miljøzonekrav kan ramme socialt skævt lanceres parallelt en parti-

kelfiltertilskudsordning. For nærmere herom henvises til pkt. 3.

Det vil være muligt at ansøge om undtagelse til kørsel i specifikke situatio-

ner eller om dispensation. For nærmere herom henvises til pkt. 2.4 om di-

spensation for miljøzonekrav og 2.5 om undtagelser for miljøzonekrav.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at have en lille indirekte positiv klimaeffekt, da miljøzo-

ner understøtter en generel fornyelse af bilparken.

Miljøzonerne vurderes at kunne berøre ca. 18.000 ældre dieseldrevne per-

sonbiler, hvoraf en stor del vurderes at ville skifte til nyere og mere energi-

effektive køretøjer. Derved understøtter forslaget en generel fornyelse af bil-

parken, som må antages at give en lille CO

besparelse. Årsagen til den lille

besparelse skal ses i sammenhæng med, at en del af effekten ved

fremme af nyere og mere energieffektive biler modsvares af, at en del bil-

ejere antages at vælge en brugt benzinbil.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

I byer med tæt bebyggelse og megen trafik vil en miljøzone mindske foru-

reningen lokalt ved, at udstødningen fra dieselkøretøjer reduceres, når bi-

lerne udskiftes, når der eftermonteres partikelfiltre eller når berørte bilejere

vælger andre transportformer.

Det fremgår af et notat fra DCE

–

National Center for Miljø og Energi fra

2018: "Vurdering af 5 scenarier for skærpede miljøzoner

–

effekter på emis-

sion og på luftkvalitet”, at dieseldrevne

personbiler i 2022 vurderes at stå

for 63 pct. af partikeludledningen og ca. 49 pct. af NO

-udledningen fra tra-

fikken på byveje. Dette kan sammenholdes med, at de står for ca. 40 pct. af

de kørte kilometer på byveje. Ser man på benzinbiler er billedet omvendt.

De står for ca. 44 pct. af de kørte kilometer i byen og udgør 17 pct. af NO

forureningen og 9 pct. af partikeludstødningen. Krav til dieseldrevne per-

sonbiler er således et meget effektivt virkemiddel rettet mod renere luft i

byerne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Sodpartikler fra dieselbiler er særligt sundhedsskadelige. WHO har erklæ-

ret, at sodpartikler er kræftfremkaldende i højeste risikogruppe og de

sundhedsmæssige omkostninger fra partikler er derfor væsentlig højere end

for NOx. Derfor giver en mindre reduktion i partikeludstødningen en relativt

høj gevinst i forhold til sundhedseffekter. Det fremgår af samme notat fra

DCE, at skærpelser af kravene til at omfatte dieseldrevne personbiler vur-

deres at ville nedbringe udledningen fra den samlede trafik med 10 pct. for

og med 39 pct. for udstødningspartikler i de omfattede byer, hvis kra-

vene var indført i 2022. Kravene forventes indført i starten af 2023, hvorfor

effekten kan være mindre på grund af den naturlige udskiftning af bilparken.

Danmark er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner

af visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet) forpligtet til at reducere

partikeludledningen på landsplan, og ifølge de seneste opgørelser står man

fortsat foran en betydelig manko i 2030. Skærpede miljøzoner vil kun bi-

drage meget marginalt til indfrielsen af forpligtelserne i medfør af NEC-

direktivet. Da trafikken er den dominerende kilde til luftforureningen i by-

erne

–

særligt i myldretiden - vil effekten primært være lokal og til stor gavn

for de mennesker, der bor, arbejder og færdes i byerne.

9. Forholdet til EU-retten

Som følge af lovforslagets bestemmelser om krav til montering af partikel-

filter på dieseldrevne personbiler og varebiler (fremrykning af trin 3) er et

udkast til lovforslaget blevet notificeret over for Europa-Kommissionen i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9.

september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-

skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (herefter in-

formationsproceduredirektivet).

Lovforslaget implementerer ikke Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

(EF) 2008/50 af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (luft-

kvalitetsdirektivet), men vil være med til at sikre formålet i form af yderli-

gere forbedring af luftkvaliteten, jf. artikel 1, nr. 5. Forureningsniveauerne i

Danmark ligger under de fastsatte grænseværdier i direktivet. Opdateringen

af miljøzoner med en skærpelse af kravene i en miljøzone til dieseldrevne

personbiler samt fremrykkede krav til dieseldrevne varebiler vil således give

en mærkbar reduktion i gadekoncentrationen af NO

og partikler i de største

byer.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

For så vidt angår partikeludledning vil tiltaget have en begrænset effekt i

forhold til opfyldelse af det danske emissionsloft, mens NOx-kravet allerede

ventes opfyldt med eksisterende tiltag, jf. NEC-direktivet.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober 2021 til den 19.

november 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Ankers Tivolipark ApS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchen

Danmark, Banedanmark, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Bil-

branchen (DI), Bilsynsbranchen, Bygherreforeningen, Centralorganisatio-

nen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Cirkus Arena, Cirkus Bal-

doni, Cirkus Mascot, DAKOFA, Danmarks Arbejdsgiverforening, Dan-

marks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk

Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk

Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi,

Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Persontransport, Dansk Vete-

ranbil Klub, Dansk Vintage Motor Club, Danske Busvognmænd, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Speditører, DCE (Cen-

ter for Miljø og Energi), De Danske Bilimportører, Det Miljøøkonomiske

Råd, DI Transport, Drivkraft Danmark, DSB, DTU Transport, Fagligt Fæl-

les Forbund 3F, FDL, FDM, FORCE, Foreningen af Byplanlæggere (FAB),

Foreningen Biogasbranchen, Frederiksberg Kommune, Fynbus, Green-

peace, Herning Tivolipark ApS, International Transport Danmark (ITD),

Kim Larsens Tivoli, KL (Kommunernes Landsforening), Klimarådet, Kø-

benhavns Kommune, Køretøjsbygger- Autoskadebranchen i Danmark, LO,

Midttrafik, Motorhistorisk Samråd, Mover, Movia, Noah, Nordjyllands Tra-

fikselskab, Odense Kommune, Olie Gas Danmark, Post Nord, Region Ho-

vedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Re-

gion Syddanmark, Rejsearrangører i Danmark, Rudolfs Tivoli, Rådet for

Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for Sikker Trafik,

Skandinavisk Tivolipark, SLD, SMVdanmark (håndværksrådet), Special-

foreningen for Kurér- og Varebilstransportører, Sund og Bælt, Sydtrafik,

Teknologisk Institut, Tivoliland ApS, Trafikselskaberne i Danmark, Vogn-

mandslauget, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Hvis alle fem nuværende miljøzone-

kommuner lader personbiler omfatte

af deres miljøzoner forventes det at

give en udgift på ca. 10 mio. kr. sam-

let for alle fem kommuner til bl.a. in-

formation om de nye regler.

Staten vil få udgifter på 36,7 mio. kr.

i perioden 2022-25, som omfatter

bl.a. digital håndhævelse, indhent-

ning af kontroldata og håndtering af

dispensationer.

Lovforslaget forventes herudover at

medføre afledt mindre provenu på

partikeludledningsafgiften svarende

til i alt ca. 30 mio. kr. fordelt ligeligt

i årene 2022-24.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ikke nævneværdige udgifter, da kø-

retøjer i stat, kommuner og regioner

forventes at opfylde kravene.

Fremrykning af trinkrav for varebiler

vurderes at omfatte ca. 140 køretøjer,

og vurderes samlet set at have er-

hvervsøkonomiske konsekvenser på

mindre end 0,5 mio. kr.

Ingen. Håndhævelsen vil også frem-

adrettet basere sig på automatisk di-

gital læsning af nummerplader.

Ingen. Håndhævelsen vil også frem-

adrettet basere sig på automatisk di-

gital læsning af nummerplader.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Lille indirekte positiv klimaeffekt.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Miljø- og natur- Positiv lokal effekt for de mennesker, Ingen

mæssige konse- der bor, arbejder og færdes i miljøzo-

kvenser

nerne.

Lovforslaget vurderes at medføre en

samfundsøkonomisk gevinst på ca.

114-317 mio. kr.

Forholdet til EU- Som følge af lovforslagets bestemmelser om krav til montering af partikel-

retten

filter på dieseldrevne personbiler og varebiler (fremrykning af trin 3) er et

udkast til lovforslaget blevet notificeret over for Europa-Kommissionen i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9.

september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-

skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§§ 8 til 8 b i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25.

november 2019, med senere ændringer, (herefter miljøbeskyttelsesloven),

indeholder regler om miljømærkeordninger.

Det foreslås, at der efter § 7 b indsættes et kapitel 2 a over overskriften

»Miljømærkeordninger«.

Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre overblik i miljøbe-

skyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget vil det tydeligt fremgår, hvor be-

stemmelserne om miljømærkeordninger står i loven. Forslaget til indsæt-

telse af nyt kapitel skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2-7 og

24, hvor det også foreslås, at miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 inddeles i

flere kapitler.

Til nr. 2

§§ 9 til 9 g indeholder regler om pant- og rabatordninger.

Det foreslås, at der efter § 8 b og inden overskriften før § 9 indsættes et

kapitel 2 b.

Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre overblik i miljøbe-

skyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget vil det tydeligt fremgår, hvor be-

stemmelserne om pant- og rabatordninger står i loven. Forslaget til indsæt-

telse af nyt kapitel skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, 3-7

og 24, hvor det også foreslås, at miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 inddeles

i flere kapitler.

Til nr. 3

§§ 9 h til 9 å i miljøbeskyttelsesloven indeholder regler for udvidet produ-

centansvar, for producenter eller importører af fiskeredskaber af plast, elek-

trisk og elektronisk udstyr, emballage, person- og varebiler, visse engangs-

plastprodukter, batterier og akkumulatorer.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Det foreslås, at der efter § 9 g og inden overskriften før § 9 h indsættes et

kapitel 2 c

med overskriften

Udvidet producentansvar.

Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre overblik i miljøbe-

skyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget vil det tydeligt fremgår, hvor be-

stemmelserne om udvidet producent ansvar for visse producenter og impor-

tører står i loven. Forslaget til indsættelse af nyt kapitel skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4-7 og 24, hvor det også foreslås, at

miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 inddeles i flere kapitler.

Til nr. 4

Miljøbeskyttelseslovens § 9 h indeholder en hjemmel til at Miljøministeren

kan fastsætte regler om udvidede producentansvarsordninger.

Overskriften før § 9 h er "Udvidet producentansvar".

Det foreslås, at overskriften før § 9 h ændres til

»Bemyndigelsesbestemmel-

ser om udvidede producentansvarsordninger«.

Overskriften foreslås ændret, da det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at

der før overskriften til § 9 h indsættes et kapitel 2 c med overskriften "Ud-

videt producentansvar", der er en kapiteloverskift til hele kapitel 2 c, der

omfatter §§ 9 h til 9 å.

Til nr. 5

Miljøbeskyttelseslovens § 10 indeholder en bemyndigelse til miljøministe-

ren til at fastsætte bindende mål for nedbringelse af anvendelsen, udlednin-

gen eller håndteringen som affald af nærmere bestemte produkter, stoffer

eller materialer.

Det foreslås, at der efter § 9 å indsættes et

kapitel 2 d

med overskriften

Mål

for nedbringelse af den samlede forurening.

Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre overblik i miljøbe-

skyttelseslovens kapitel 2. Forslaget til indsættelse af nyt kapitel skal ses i

sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-4, 7 og 24, hvor det også foreslås,

at miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 inddeles i flere kapitler.

Til nr. 6

§§ 11 til 15 i miljøbeskyttelsesloven indeholder en række særlige bemyndi-

gelsesbestemmelser.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Det foreslås, at der efter § 10 indsættes et

kapitel 2 e

med overskriften

Sær-

lige bemyndigelsesbestemmelser.

Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre overblik i miljøbe-

skyttelseslovens kapitel 2. Forslaget til indsættelse af et nyt kapitel skal ses

i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-5, 7 og 24, hvor det også fore-

slås, at miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 inddeles i flere kapitler.

Til nr. 7

§§ 15 a til 15 e i miljøbeskyttelsesloven, indeholder regler om miljøzoner.

Det foreslås, at der efter § 15 indsættes et

kapitel 2 f

med overskriften »Mil-

jøzoner«.

Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre overblik i miljøbe-

skyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget vil det tydeligt fremgår, hvor be-

stemmelserne om miljøzoner står i loven. Forslaget til indsættelse af nyt ka-

pitel skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-6 og 24, hvor det

også foreslås, at miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 inddeles i flere kapitler.

Til nr. 8

De gældende regler i miljøbeskyttelseslovens § 15 a indeholder mulighed

for, at kommunalbestyrelsen i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg

og Odense kommuner kan etablere miljøzoner i større sammenhængende

byområder, hvor der er betydelig trafik med lastbiler, busser og varebiler.

Alle de fem kommuner har etableret miljøzoner for lastbiler og busser, og

kravene er indført for dieseldrevne varebiler.

Det foreslås, at det i

§ 15 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.,

at kommunalbesty-

relsen kan træffe bestemmelse om at inddrage køretøjer, som nævnt i § 15

b, stk. 3, i en etableret miljøzone.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de nuværende fem miljøzone-

kommuner

–

København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense

–

kan

beslutte at lade dieseldrevne personbiler omfatte af miljøzonekrav. Hvis de

nævnte kommunalbestyrelser vælger at lade dieseldrevne personbiler om-

fatte vil kravene i den foreslåede § 15 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 16,

gælde.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Det fremgår af den foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 1, at kravene om partikelfil-

ter tidligst kan gælde fra den 1. januar 2023 og omfatter køretøjer, der er

drevet af en motor med kompressionstænding.

Det foreslås, at hvis en kommunalbestyrelse vælger at lade dieseldrevne per-

sonbiler omfatte af miljøzonereglerne, skal miljøzonens geografiske ud-

strækning være den samme for alle typer køretøjer således, at miljøzonen

for dieseldrevne personbiler følger den grænse, der gælder for lastbiler, bus-

ser og varebiler.

Til nr. 9

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 6, 1. pkt., at kommu-

nalbestyrelsen offentliggør afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænk-

ning eller ophævelse af en miljøzone.

Det foreslås, at

§ 15 a, stk. 6, 1. pkt.,

nyaffattes, så det fremgår, at kommu-

nalbestyrelsen offentliggør afgørelser om miljøzoner, herunder om etable-

ring, udvidelse, inddragelse af yderligere køretøjstyper, indskrænkning eller

ophævelse.

Den foreslåede nyaffattelse af § 15 a, stk. 6. 1. pkt., vil indebære, at det

fremover også vil fremgå af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal

offentliggøre afgørelser om inddragelse af yderligere køretøjstyper i eksi-

sterende miljøzoner. Dette vil være relevant, hvis en kommunalbestyrelse i

medfør af forslaget til § 15 a, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, træffer

bestemmelse om at inddrage dieseldrevne personbiler i en etableret miljø-

zone.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 15 a, stk. 6, i miljøbeskyttelsesloven, at

kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om etablering, udvidelse,

indskrænkning eller ophævelse af en miljøzone. Det fremgår endvidere, at

der skal gå en periode på mindst 14 måneder fra offentliggørelsen af kom-

munalbestyrelsens afgørelse om etablering eller geografisk udvidelse af en

miljøzone til det tidspunkt, hvor miljøzonen har virkning.

Det foreslås, at der i

§ 15 a, stk. 6,

indsættes som

3. pkt.,

at der skal gå mindst

en periode på 9 måneder fra offentliggørelse af kommunalbestyrelsens af-

gørelse om at omfatte køretøjer som nævnt i § 15 b, stk. 3, i en miljøzone,

jf. stk. 1, til det tidspunkt, hvor afgørelsen får virkning.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at skærpelse af miljøzoner til at

omfatte dieseldrevne personbiler først vil kunne finde anvendelse 9 måneder

fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har offentliggjort sin beslut-

ning.

Kravene til personbiler vil først få virkning i de enkelte miljøzoner, når den

enkelte kommune har truffet afgørelse om at omfatte personbiler. Det, at der

skal gå 9 måneder fra kommunens afgørelse, vil give bilejere tid til at ind-

rette sig på krav til personbiler, inden de træder i kraft. Ud over den fastsatte

periode på 9 måneder, så er kommunalbestyrelserne forpligtede til at fore-

tage en offentlig høring på mindst 4 uger over kommunens forslag til afgø-

relse om skærpelse af miljøzoner. Reglerne for annoncering og høring frem-

går af § 6 i bekendtgørelse nr. 1322 af 28. august 2020 om miljøzoner (her-

efter miljøzonebybekendtgørelsen). Heraf fremgår det, at annonceringen af

forslaget til afgørelse skal som minimum indeholde oplysninger om, forsla-

gets indhold, forslagets retsvirkninger for borgere og virksomheder, herun-

der dispensationsmuligheder, hvor bemærkninger til forslaget kan indgives,

frist for indgivelse af bemærkninger til forslaget, idet fristen som minimum

skal være fire uger efter annonceringen af forslaget, hvor yderligere infor-

mation om forslaget kan indhentes, og at kommunalbestyrelsens afgørelse

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Til nr. 11

Den gældende § 15 a i miljøbeskyttelsesloven indeholder de bestemmelser

vedrørende kommunalbestyrelsernes muligheder for at etablere miljøzo-

ner.

Det foreslås, at der i

§ 15 a,

indsættes som nyt

stk. 8, 1. pkt.,

at miljømini-

steren i op til 9 måneder inden en miljøzone har virkning, kan orientere ejere

(brugere) om konsekvensen af, at miljøzonen får virkning.

Den foreslåede bestemmelse forventes delegeret til Miljøstyrelsen i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1, og udmøntet i bekendtgørelse nr. 95

af 28. januar 2019 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har i forvejen fået delegeret kompetencen til at give tilla-

delse til etablering af miljøzoner, tilladelse til ophævelse af miljøzoner og

til at dispensere fra partikelfilterkravene.

Med den foreslåede § 15 b, stk. 8, sikres Miljøministeren (Miljøstyrelsen)

hjemmel til at orientere borgere der har en dieseldreven vare- eller personbil

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

uden partikelfilter. Bestemmelsen vil kunne anvendes til at sende oriente-

ringsbreve op til 9 måneder før en miljøzones ikrafttræden med information

om de kommende regler. Oplysningerne om partikelfilter vil blive hentet i

DMR.

Det foreslås at indsætte som

stk. 8, 2. pkt.,

at ministeren tillige op til 3 må-

neder inden en miljøzone har virkning, kan registrere køretøjer der ikke op-

fylder miljøzonekravet, som befinder sig i miljøzonen, og orientere ejer

(bruger) om registreringen og om konsekvensen af, at miljøzonen får virk-

ning.

Den foreslåede bestemmelse forventes delegeret til Miljøstyrelsen i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1, og udmøntet i bekendtgørelse nr. 95

af 28. januar 2019 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har i forvejen fået delegeret kompetencen til at give tilladelse

til etablering af miljøzoner, tilladelse til ophævelse af miljøzoner og til at

dispensere fra partikelfilterkravene.

Bestemmelsen forventes anvendt til at miljøministeren (Miljøstyrelsen) kan

registrere køretøjer, der befinder sig i en miljøzone op til 3 måneder før en

miljøzones ikrafttræden. Ejere (brugere) af køretøjer uden partikelfilter vil

herefter modtage et orienteringsbrev med oplysning om, at køretøjet ikke vil

kunne køre i det pågældende område, når miljøzonen får virkning, med min-

dre at der eftermonteres et partikelfilter eller der er opnået dispensation eller

undtagelse.

Bestemmelsen vil sikre, at mange af de berørte køretøjsejere vil få yderli-

gere information om en kommende miljøzone.

De køretøjsejere, hvis køretøj kører i en miljøzone i op til 3 måneder inden

dens ikrafttræden, vil blive identificeret via Sund og Bælt Holding A/S' di-

gitale kontrol vha. nummerpladegenkendelse (ANPR), der indhenter oplys-

ninger fra Køretøjsregisteret (DMR), hvor alle danske motorkøretøjer er re-

gistreret, og heraf fremgår om køretøjet har et fabriksmonteret partikelfilter

eller et eftermonteret partikelfilter.

I perioden med advarsler vil Sund og Bælt Holding A/S på samme måde,

som når miljøzonekravene træder i kraft, foretage indsamling af data i form

af scanning af nummerplader på køretøjer, der passerer visse indfaldsveje

til en miljøzone.

Der vil også ske indsamling af nummerpladedata via enkelte mobile kame-

raer inden for zonerne. Disse data vil blive kontrolleret i forhold til data fra

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

DMR med henblik på at fastslå, om et observeret køretøj overholder de kom-

mende tekniske krav til kørsel i den pågældende miljøzone. Denne sammen-

ligning vil ske løbende som en integreret del af billedanalysen, og billeder

af køretøjer der overholder de kommende regler, vil blive slettet inden for

få sekunder. Billeder af køretøjer der ved reglernes ikrafttræden ikke over-

holder reglerne eller hvor systemet ikke entydigt kan fastslå køretøjets iden-

titet, vil blive gemt i en central database. Sund og Bælt Holding A/S vil

herefter indhente oplysninger om navn og adresse for de køretøjer, hvortil

der skal udsendes orienteringsbreve af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vil ud-

sende orienteringsbreve til e-boks for danske køretøjsejere via Miljøstyrel-

sens system til digitale udsendelser. For udenlandske køretøjer vil oriente-

ringsbreve blive sendt til ejeren (brugerens) hjemmeadresse.

Sund og Bælt Holding A/S har hjemmel i § 17 a, stk. 1, i lov om Sund og

Bælt Holding A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 24. juni 2005, med se-

nere ændringer (herefter lov om Sund og Bælt Holding A/S), til at foretage

automatisk registrering af nummerplader i relation til selskabets opgaver ef-

ter reglerne om miljøzoneordningen i miljøbeskyttelsesloven.

Sund og Bælt Holding A/S har i § 17 a, stk. 2, i lov om Sund og Bælt Hol-

ding A/S, hjemmel til at indsamle og behandle personoplysninger, når det

er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Sund og Bælt Holding A/S’ opga-

ver i forbindelse med miljøzoneordningen. Sund og Bælt Holding A/S kan

endvidere indsamle oplysninger i Køretøjsregisteret, herunder personnumre

og beskyttede navne- og adresseoplysninger, og behandle disse.

Med hjemmel i § 17 a, stk. 3, i lov om Sund og Bælt Holding A/S kan Sund

og Bælt Holding A/S videregive personoplysninger, herunder personnumre

og beskyttede navne- og adresseoplysninger, til kontrolmyndigheden, når

det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrolmyndighedens opgaver.

Miljøstyrelsen er udpeget som kontrolmyndighed.

Til nr. 12

Miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, indeholder krav i miljøzoner for

lastbiler og busser, der er drevet af en motor med kompressionstænding,

og som er registreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg.

Miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, indeholder krav i miljøzoner for va-

rebiler, der er drevet af en motor med kompressionstænding.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 4 og 5« i

§ 15 b, stk. 1 og stk. 2,

ændres

til »stk. 5 og 6«.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr.

16, foreslås indsat et nyt stk. 3, hvorefter det gældende stk. 3-6 bliver stk. 4-

Til nr. 13

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, nr. 4, som omfatter

lastbiler og busser, at køretøjer registreret i udlandet, der er omfattet af

regler fastsat i medfør af stk. 6, skal være registreret fra den 1. juli 2020.

Af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 6, fremgår det, at miljøministeren

fastsætter regler om, hvilke køretøjer der skal registreres, og om den påkræ-

vede dokumentation ved registrering af køretøjer omfattet af registrerings-

pligt.

Det foreslås, at

§ 15 b, stk. 1, nr. 4,

nyaffattes, så det fremgår, at køretøjer

registreret i udlandet fra den 1. juli 2020 skal være registreret i overensstem-

melse med regler udstedt i medfør af stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at køretøjer registreret i udlandet,

der er omfattet af regler fastsat efter § 15 b, stk. 6, der med lovforslaget

bliver stk. 7, ligesom det gælder i medfør af gældende ret, skal være regi-

streret fra og med den 1. juli 2020.

Bestemmelsen foreslås nyaffattet af sproglige hensyn, da det med ændrin-

gen vil fremgå mere tydeligt, at der er tale om registrering i medfør af regler

udstedet efter § 15 b, stk. 7, der i gældende ret er stk. 6.

Endvidere foreslås ændringen som en konsekvens af, at der med lovforsla-

gets § 1, nr. 16, foreslås indsat et nyt stk. 3, hvorefter det gældende stk. 3-6

bliver stk. 4-7.

Den foreslåede registreringspligt vil gælde for visse udenlandske lastbiler

og busser afhængigt af de regler, der vil blive fastsat med hjemmel i den

foreslåede § 15 b, stk. 7. Manglende registrering af et udenlandsk køretøj vil

kunne sanktioneres med et administrativt bødeforelæg efter miljøbeskyttel-

seslovens § 110 d, jf. § 110 c.

Til nr. 14

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, nr. 5, som omfatter

varebiler, at køretøjer registreret i udlandet, der er omfattet af regler fastsat

i medfør af stk. 6, skal være registreret fra den 1. juli 2020.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 6, fremgår det, at miljøministeren

fastsætter regler om, hvilke køretøjer der skal registreres, og om den påkræ-

vede dokumentation ved registrering af køretøjer omfattet af registrerings-

pligt.

Det foreslås, at

§ 15 b, stk. 2, nr. 5,

nyaffattes, så det fremgår, at køretøjer

registreret i udlandet fra den 1. juli 2020 skal være registreret i overensstem-

melse med regler udstedt i medfør af stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at køretøjer registreret i udlandet,

der er omfattet af regler fastsat efter § 15 b, stk. 6, der med lovforslaget

bliver stk. 7, ligesom det gælder i medfør af gældende ret, skal være regi-

streret fra og med den 1. juli 2020.

Bestemmelsen foreslås nyaffattet af sproglige hensyn, da det med ændrin-

gen vil fremgå mere tydeligt, at der er tale om registrering i medfør af regler

udstedet efter § 15 b, stk. 7, der i gældende ret er stk. 6.

Endvidere foreslås ændringen som en konsekvens af, at der med lovforsla-

gets § 1, nr. 16, foreslås indsat et nyt stk. 3, hvorefter det gældende stk. 3-6

bliver stk. 4-7.

Den foreslåede registreringspligt vil gælde for visse udenlandske varebiler

afhængigt af de regler, der vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede §

15 b, stk. 7. Manglende registrering af et udenlandsk køretøj vil kunne sank-

tioneres med et administrativt bødeforelæg efter miljøbeskyttelseslovens §

110 d, jf. § 110 c.

Til nr. 15

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, nr. 3, at for varebiler

der er drevet af en motor med kompressionstænding, gælder det i en miljø-

zone, at fra og med den 1. juli 2025 skal der på køretøjet være monteret et

partikelfilter, medmindre køretøjet er registreret første gang den 1. septem-

ber 2016 eller senere.

Det foreslås, at datoen i

§ 15 b, stk. 2, nr. 3,

ændres, så kravet for varebiler

vil komme til at gælde fra 1. juli 2023.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de varebiler, der i medfør af de gæl-

dende regler vil blive omfattet af miljøzonekravene fra 1. juli 2025 i stedet

vil blive omfattet fra 1. juli 2023. Trinkravet omfatter ca. 140 dieseldrevne

varebiler, der er solgt på dispensation (restkøretøjer) og som derfor opfylder

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

det tidligere Euro 4 krav, men er solgt efter at Euro 5 trådte i kraft og dermed

efter skæringsdatoen 1. januar 2012.

Til nr. 16

Den gældende § 15 b i miljøbeskyttelsesloven indeholder bl.a. miljøzone-

krav for lastbiler, busser og varebiler. Herudover indeholder bestemmelsen

regler om køretøjer, der er undtaget miljøzonekrav og endelig indeholder

bestemmelsen bemyndigelser til miljøministeren til at fastsætte regler om

partikelfiltre og registrering.

Den foreslåede ændring af § 15 b indebærer, at der indføres et nyt stk. 3 i

bestemmelsen.

Det foreslås at indsætte som nyt

§ 15 b, stk. 3, nr. 1,

at personbiler, der er

drevet af en motor med kompressionstænding, fra og med den 1. januar 2023

skal have monteret et partikelfilter, for lovligt at opholde sig i en miljøzone

etableret i medfør af § 15 a.

De foreslåede krav til dieseldrevne personbiler vil udelukkende gælde i de

tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse i medfør af den foreslåede § 15 a, stk.

1, 2. pkt., i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, har truffet

bestemmelse om skærpelse af miljøzoner til at omfatte personbiler. Den fo-

reslåede bestemmelse sikrer, at der vil gælde de samme krav i alle miljøzo-

ner, som omfatter dieseldrevne personbiler.

Køretøjer, der er drevet af en motor med kompressionstænding, omfatter

køretøjer drevet af diesel, biodiesel, koldpresset rapsolie, affaldsfritureolie

og lignende.

Det foreslåede krav om, at personbiler, drevet af motor med kompressions-

tænding, kun vil få adgang til miljøzoner, hvis bilen har monteret et parti-

kelfilter vil indebære, at de køretøjer, der ikke kan leve op kravet ikke vil

kunne få adgang til kørsel i miljøzonen. Der vil dog være mulighed for di-

spensationer og undtagelser i et meget begrænset omfang. For mere om dette

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20 og 22.

Det foreslås, at kravet om partikelfilter skal gælde for alle dieseldrevne per-

sonbiler. De biler, der har Euronorm 5 eller derover, vil have et fabriksmon-

teret partikelfilter. For personbiler med fabriksmonteret partikelfilter vil

dette automatisk fremgå af registreringsattesten. For biler med eftermonteret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

partikelfilter vil et eftermonteret partikelfilter skulle registreres ved et syn,

hvorefter det vil fremgå af registreringsattesten.

Det foreslås at indsætte som

§ 15 b, stk. 3, nr. 2,

at køretøjer registreret i

Danmark med eftermonteret partikelfilter skal være godkendt efter regler

fastsat i henhold til § 15 d.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 15 d, kan miljøministeren fastsætte

regler om godkendelse af køretøjer med eftermonteret partikelfilter, inddra-

gelse af godkendelser, registrering af godkendte køretøjer og kontrol af kø-

retøjer med eftermonteret partikelfilter. § 15 d er udmøntet i bekendtgørelse

nr. 948 af 21. juni 2020 om krav til dieseldrevne lastbiler, busser og varebi-

ler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. (herefter den tekniske miljøzone-

bekendtgørelse).

Det forventes, at der i medfør af § 15 d, vil blive fastsat regler om godken-

delse af eftermonteret partikelfiltre på personbiler, der vil følge reglerne for

varebiler. Reglerne for personbiler vil således følge den eksisterende regu-

lering fastsat i bekendtgørelse nr. 1474 af 21. december 2009 om fritagelse

for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter udstedt af

Færdselsstyrelsen.

De nærmere krav til et eftermonteret partikelfilter, herunder krav til effekti-

vitet, dokumentation for udledning og fastsættelse af kontrolværdi for par-

tikeludledningen for eftermonterede partikelfiltre, vil blive fastsat med

hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 3, der med lovforslaget bliver

stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Forslaget omfatter, ligesom det er tilfældet for de gældende regler for last-

biler, busser og varebiler, både danske og udenlandske køretøjer.

Det foreslås at indsætte som

§ 15 b, stk. 3, nr. 3,

at køretøjer registreret i

udlandet fra den 1. januar 2021 skal være registreret i overensstemmelse

med regler fastsat i medfør af stk. 7.

Regler om registrering i medfør af § 15 b, stk. 6, der med lovforslaget bliver

stk. 7, er fastsat i den tekniske miljøzonebekendtgørelse.

For en nærmere beskrivelse af de krav, der forventes fastsat til registrering

af udenlandske køretøjer omfattet af den foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 3,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

henvises til bemærkningerne til forslaget til ændring af § 15 b, stk. 6, der

bliver stk. 7, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

Til nr. 17

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 3. 1. pkt., at miljømini-

steren fastsætter regler om partikelfiltre, herunder om krav til effektivitet,

dokumentation for udledning og fastsættelse af kontrolværdi for partikel-

udledningen for eftermonterede partikelfiltre. Det fremgår af stk. 3, 2. pkt.,

at ministeren endvidere kan fastsætte regler om, at partikelfiltre skal være

af godkendt type.

Det foreslås, at der i

§ 15 b, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., efter »

om partikelfiltre« indsættes »for køretøjer omfattet af stk. 1-3«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af § 15 b, stk. 3, der bliver stk.

4, at bestemmelsen ikke kun skal gælde for lastbiler, busser og varebiler,

som det er tilfældet med den gældende lovgivning, men også skal gælde for

dieseldrevne personbiler.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøministeren kan fastsætte regler

om partikelfiltre for personbiler omfattet af den foreslåede § 15 b, stk. 3, jf.

lovforslagets § 1, nr. 16. Miljøministeren vil herunder kunne fastsætte regler

om krav til effektivitet, dokumentation for udledning, fastsættelse af kon-

trolværdi for partikeludledningen for eftermonterede partikelfiltre og om, at

partikelfiltre skal være af godkendt type.

Det forventes, at ministeren i medfør af bemyndigelsen vil fastsætte tekni-

ske regler for partikelfiltre til personbiler, der henviser til Bekendtgørelse

om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfil-

ter, jf. bekendtgørelse nr. 1474 af 21. december 2009, og dermed følger reg-

lerne i forhold til skattelovgivningen. Teknisk set vil der så gælde ens regler

for varebiler og personbiler i miljøzonerne.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om,

hvornår et køretøj med fabriksmonteret partikelfiltre opfylder betingelserne

i den foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, ud fra

dokumentation om partikeludledning i deres EU-typegodkendelse. Dette

forventes anvendt til at fastsætte, at alle dieseldrevne personbiler, der opfyl-

der Euro 5 anses for at overholde kravet om partikelfilter. Euro 5 blev obli-

gatorisk for nye biler d. 1. januar 2011.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Det er hensigten, at reglerne for dieseldrevne personbiler vil blive udstedt i

den tekniske miljøzonebekendtgørelse i medfør af den foreslåede ændring

af § 15 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ligesom det er tilfældet for de eksisterende

krav til lastbiler, busser og varebiler, der er udstedt i medfør af bestemmel-

sen.

Til nr. 18

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 4, at kravene i stk. 1,

nr. 1-4, og stk. 2, nr. 1-5, ikke gælder for køretøjer, der benyttes af forsva-

ret, politiet, redningsmandskabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse

køretøjer ikke sædvanligvis kører i en miljøzone, og der er opstået et eks-

traordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljøzone, eller køretø-

jet her anvendes ved øvelsesvirksomhed.

Det foreslås at ændre

§ 15 b, stk. 4,

der bliver stk. 5, så også dieseldrevne

personbiler omfattes af den foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 1-3, og dieseldrevne

personbiler dermed omfattes af undtagelsesbestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de foreslåede miljøzonekrav for per-

sonbiler ikke vil gælde i tilfælde, hvor et køretøj, benyttes af forsvaret, po-

litiet, redningsmandskabet eller lignende nødtjenester, hvis køretøjet ikke

sædvanligvis kører i en miljøzone, og der er opstået et ekstraordinært behov

for anvendelse af køretøjet i en miljøzone, eller køretøjet her anvendes ved

øvelsesvirksomhed afholdt af beredskabsmyndigheder.

Undtagelsesmuligheden vil gælde i situationer, hvor det er helt åbenbart, at

miljøzonekravene af sikkerhedsmæssige årsager bør fraviges. Bestemmel-

sen kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor der i ekstraordinære situationer ind-

kaldes redningskøretøjer fra byer, som sædvanligvis ikke kører i de områ-

der, hvor der er etableret miljøzoner.

Undtagelsesmuligheden kan endvidere anvendes ved øvelsesvirksomhed

med køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsmandskabet eller

lignende nødtjenester. Dette er begrundet i, at forslaget omfatter få køretø-

jer og det vurderes nødvendigt, at der vil kunne afholdes øvelsesvirksom-

hed inden for miljøzonerne som følge af partikelfilterkravet.

Det fremgår af den gældende § 15 b, stk. 5, 1. pkt., i miljøbeskyttelseslo-

ven, at kravene i stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, nr. 1-5, ikke gælder for køretøjer,

der er registreret her i landet til veterankørsel, eller som er registreret i ud-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

landet og er mere end 30 år gamle. Det fremgår af stk. 5, 2. pkt., at mini-

steren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for, at

betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

Det foreslås at ændre

§ 15 b, stk. 5,

der bliver stk. 6, så også dieseldrevne

personbiler omfattes af den foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 1-3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de foreslåede miljøzonekrav for die-

seldrevne personbiler ikke vil gælde i tilfælde, hvor et køretøj er registreret

her i landet til veterankørsel, eller som er registreret i udlandet og er mere

end 30 år gamle.

Det forventes, at ministeren i medfør af § 15 b, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk.

6, 2. pkt., vil fastsætte regler om krav til føreren af dieseldrevne personbiler

om fremlæggelse af dokumentation for, at betingelserne vedrørende regi-

strering som veteranbil eller registrering i udlandet og alder er opfyldt.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende § 15 b, stk. 6, i miljøbeskyttelsesloven, at

miljøministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der skal registreres,

og om den påkrævede dokumentation og registrering af køretøjer med di-

spensation.

Det foreslås at ændre

§ 15 b, stk. 6,

der bliver stk. 7, så det fremgår, at mil-

jøministeren fastsætter regler om registrering af køretøjer omfattet af stk. 1-

3, herunder hvilke køretøjer der skal registreres, og om den påkrævede do-

kumentation og registrering af køretøjer med dispensation.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå, at § 15 b, stk. 6, der bliver stk.

7, ikke kun skal anvendes for lastbiler, busser og varebiler som i dag, men

også gælde for de dieseldrevne personbiler, der er omfattet af miljøzonekra-

vene.

Den foreslåede ændring vil medføre, at miljøministeren i bekendtgørelse

også kan fastsætte regler om registrering af køretøjer omfattet af den fore-

slåede § 15 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Miljøministeren vil bl.a.

kunne fastsætte regler om den dokumentation, der vil være påkrævet i for-

hold til at godtgøre, at et dansk eller udenlandsk registreret køretøj, omfattet

af miljøzonekravene i den foreslåede § 15 b, stk. 3, opfylder de fastsatte

betingelser.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Den gældende bemyndigelse, der omfatter miljøzonekravene for køretøjer

omfattet af § 15 b, stk. 1-2, er udmøntet i den tekniske miljøzonebekendt-

gørelse, hvor det forventes, at også krav til dieseldrevne personbiler med

hjemmel i den ændrede § 15 b, stk. 6, der bliver stk. 7, vil blive udmøntet.

Det forventes, ligesom det er tilfældet for de køretøjer, der i dag er omfattet

af miljøzonekrav, at der vil blive fastsat krav om, at udenlandske registre-

rede personbiler, der er indregistreret inden en bestemt skæringsdato, skal

registrere sig for lovligt at køre i miljøzonen. Bemyndigelsen vil dog også

kunne anvendes til, ligesom den gældende bemyndigelse, til at stille krav

om, at alle udenlandske køretøjer skal lade sig registrere, således at Sund og

Bælt Holding A/S og Miljøstyrelsen vil have adgang til oplysninger om alle

køretøjer, der passerer kontrolpunkterne i miljøzonerne.

Den dokumentation, der vil kunne kræves vil kunne bestå af fremlæggelse

af registreringsattest, hvoraf det fremgår, at der er eftermonteret partikelfil-

ter eller at køretøjet opfylder en Euronorm, der anses for sidestillet med par-

tikelfilter (pt. euro 5 og 6).

Det forventes, at der også for dieseldrevne personbiler, med hjemmel i mil-

jøoplysningslovens § 79 b, stk. 1, nr. 7, vil blive stillet krav om, at registre-

ring skal ske elektronisk. For nærmere herom se bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 20

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 c, stk. 1, at miljøministeren i

særlige tilfælde kan dispensere fra kravene om partikelfilter i § 15 b, stk. 1,

nr. 1, 2 og 4, og stk. 2, nr. 1-3 og 5.

Det foreslås at ændre

§ 15 c, stk. 1,

så der også henvises til den foreslåede §

15 b, stk. 3, nr. 1.

Med den foreslåede ændring vil der også kunne gives dispensationer til de

dieseldrevne personbiler, der vil blive omfattet af forslaget til § 15 b, stk. 3,

nr. 1. Det fremgår af forslaget til § 15 b, stk. 3, nr. 1, at dieseldrevne person-

biler fra og med den 1. januar 2023 skal have monteret et partikelfilter, hvis

de skal kunne opholde sig lovligt i en miljøzone, der er blevet udvidet til at

omfatte dieseldrevne personbiler.

Det vurderes, at behovet for at meddele dispensationer for private vil være

anderledes end den nuværende dispensationspraksis for erhvervskøretøjer.

Det forventes, at der ikke vil blive givet dispensation til private gøremål,

men kun i tilfælde, hvor miljøzonekravet vurderes at udgøre ekspropriation

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

eller hvor en offentlig aktivitet af samfundsmæssig interesse ikke vil kunne

gennemføres.

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at der ud over at være tale om

en offentlig aktivitet af samfundsmæssig interesse også vil skulle være andre

forhold, der gør sig gældende, før der kan blive tale om et særligt tilfælde i

bestemmelsens forstand. Det kan f.eks. være ansøgerens aktuelle økonomi-

ske situation, hvis eftermontering af et partikelfilter vil være sikkerheds-

mæssigt uforsvarlig, eller hvis særlige forhold ved køretøjet tilsiger det, og

andre omstændigheder i øvrigt taler herfor, herunder at betydning for miljø

og sundhed er underordnet. Herudover skal det ikke være en mulighed, at

køretøjet kan udskiftes med et andet køretøj, som kan udføre samme opgave

og som opfylder miljøzonekravene.

Miljøministeren vil som hidtil skulle dispensere i medfør af den foreslåede

§ 15 c, stk. 1, i de særlige tilfælde, hvor opfyldelsen af kravene i en miljø-

zone vil belaste en person på en sådan måde, at opfyldelse af filterkravet vil

indebære ekspropriation i grundlovens §

73’s forstand.

Som også beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3 om dispensa-

tioner vurderes den foreslåede ordning, hvorefter der gives kommunalbesty-

relserne i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense kommuner

mulighed for at udvide deres miljøzoner til dieseldrevne personbiler med

virkning tidligst fra den 1. januar 2023, ikke i almindelighed at rejse spørgs-

mål om ekspropriation efter grundlovens § 73.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at kravene om montering af partikelfilter

vil kunne ramme enkelte personer atypisk hårdt, og at kravene om partikel-

filter i sådanne tilfælde vil kunne få karakter af et ekspropriativt indgreb

mod den pågældende person.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger

ekspropriation, og i vurderingen vil bl.a. indgå den økonomiske betydning

af kravene om partikelfilter. Det bemærkes i den forbindelse, at en person

efter omstændighederne vil kunne blive ramt atypisk hårdt økonomisk, hvis

personen har bopæl inden for en miljøzone, der ikke findes et godkendt par-

tikelfilter til den pågældende biltype og personen mangler midler til at ud-

skifte bilen. Det skal dog hertil bemærkes, at der med lovforslaget, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 22, foreslås givet en bemyndigelse til miljøministeren til

at fastsætte regler om undtagelser til partikelfilterkravet. Det forventes bl.a.,

at bemyndigelsen vil blive anvendt til at give beboere 12 måneder ekstra til

at indrette sig på de nye regler, før de skal opfylde miljøzonekravet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Adgangen til at meddele dispensation under henvisning til, at partikelfilter-

kravet udgør et ekspropriativt indgreb, gælder ikke i forhold til offentligt

ejede køretøjer.

Det forventes, at ministerens beføjelser til at meddele dispensation i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 80 som hidtil vil blive henlagt til Miljøstyrel-

sen.

Til nr. 21

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 c, stk. 2, at miljøministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation, herunder om

vilkår, tidsbegrænsning, dokumentation og registrering af køretøjer med

dispensation.

Det foreslås, at der i

§ 15 c, stk. 2,

efter »dispensation« indsættes »efter stk.

1« og efter »herunder om« indsættes: »ansøgning,«.

For at præcisere bemyndigelsen foreslås det for det første, at der indsættes

en henvisning til § 15 c, stk. 1, så der ikke vil være tvivl om, at bemyndigel-

sen i stk. 2 er knyttet til dispensationsadgangen i stk. 1. For det andet foreslås

det, at det indsættes i bestemmelsen, at ministeren også kan fastsætte regler

om ansøgning. Dette foreslås for at præcisere bestemmelsen, at hjemlen

også kan anvendes til at fastsætte regler om, hvad en ansøgning om dispen-

sation skal indeholde.

Det forventes, at hjemlen, som det er tilfældet for den gældende § 15 c,

stk. 2, også for dispensationer til dieseldrevne personbiler, vil blive ud-

møntet i bekendtgørelse nr. 948 af 21. juni 2020 om krav til dieseldrevne

lastbiler, busser og varebiler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.

Til nr. 22

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 c, stk. 1, at miljøministeren i

særlige tilfælde kan dispensere fra kravene om partikelfilter i § 15 b, stk. 1,

nr. 1, 2 og 4, og stk. 2, nr. 1, 3 og 5. Det fremgår af miljøbeskyttelseslo-

vens § 15 c, stk. 2, at miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at meddele dispensation, herunder om vilkår, tidsbegrænsning, dokumenta-

tion og registrering af køretøjer med dispensation.

Det foreslås at indsætte som

§ 15 c, stk. 3, 1. pkt.

at miljøministeren for

køretøjer registreret til privat anvendelse kan fastsætte regler om undtagel-

ser til kravene om partikelfilter i § 15 b, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 15 b, stk. 3,

nr. 1.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte nogle kate-

gorier, hvor ellers omfattede køretøjer vil kunne blive undtaget for miljøzo-

nekravene ud fra generelle objektive kriterier. Sådanne undtagelser forven-

tes a at være tidsbegrænsede og blive behandlet ved automatisk sagsbehand-

ling.

Det foreslås at indsætte som

§ 15 c, stk. 3, 2. pkt.,

at ministeren kan fastsætte

regler om ansøgning, vilkår, tidsbegrænsning, dokumentation, registrering

af undtagne køretøjer, særlige kategorier, hvor der kan opnås undtagelse og

om tilsyn og udelukkelse.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende adgan-

gen til undtagelser for miljøzonekravene, herunder om adgangen til at fast-

sætte vilkår m.v.

Det forventes herudover, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt

til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger og eventuel dokumentation,

som en registrering i forhold til godkendte undtagelser skal indeholde.

Forslaget vil give miljøministeren adgang til at fastsætte regler om, at det

registreringen skal ske et bestemt sted, når et en ejer/bruger ønsker at regi-

strere en undtagelse fra kravene i en miljøzone. Da miljøministerens befø-

jelser til at fastsætte regler om undtagelsesmuligheder forventes delegeret

til Miljøstyrelsen, er det forventningen, at Miljøstyrelsen ligeledes pålægges

pligten til at kontrollere disse undtagelser.

Den foreslåede bemyndigelse til Miljøministeren vil kunne anvendes til at

fastsætte regler i en bekendtgørelse om, at køretøjer i nogle specifikke til-

fælde, er undtaget fra partikelfilterkravet i en miljøzone.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at køretøjer, der kan efter-

montere et partikelfilter, som hovedregel ikke vil få adgang til miljøzoner

efter undtagelsesmodellen.

Det kunne eksempelvis være i tilfælde, hvor en ansøger eller en pårørende

skal til behandling på hospital eller speciallæge og har fået en indkaldelse

hertil.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at specialbyggede

handikapkøretøjer eller handikapkøretøjer, hvortil ansøger har modtaget til-

skud til køretøjet fra kommunen, undtages.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Det forventes, at der vil blive opbygget et web-baseret system til ansøgnin-

ger og registrering af undtagelser, hvor ansøgeren først vælger undtagelses-

kategori, f.eks. behandling på hospital. Derefter afgives den påkrævede in-

formation for den valgte kategori, herunder eventuelt upload af relevante

dokumenter. Afslutningsvist bekræfter ansøgeren sin identitet og oplysnin-

gerne.

Det forventes, at der for specifikke undtagelser vil blive fastsat tidsbegræns-

ninger for hvor længe, man er undtaget miljøzonekravet, det kunne f.eks.

være 24 timer for hospitalsbesøg.

Den foreslåede bemyndigelse giver endvidere miljøministeren hjemmel til

at fastsætte regler om tilsyn. Det vil være relevant med tilsyn i de tilfælde,

hvor behandlingen af undtagelsesansøgninger behandles ved automatisk

sagsbehandling. Her kan der opstå et behov for, at der f.eks. foretages stik-

prøvekontrol.

Endelig giver bemyndigelsen miljøministeren mulighed for at fastsætte reg-

ler om undtagelse. Det vil kunne være relevant, hvis der opdages gentagne

tilfælde af snyd med undtagelsesordningen.

På baggrund af erfaringer med undtagelsesordningen vil de forskellige ka-

tegorier kunne blive udvidet eller indskrænket. Det kan også vise sig, at der

vil kunne blive behov for at tilføje en eller flere kategorier.

Afhængig af den nærmere udformning af ordningen, vil der kunne blive stil-

let krav om, at der ved ansøgning enten skal afgives en tro og

–loveerklæ-

ring, og der vil kunne blive fastsat krav om indsendelse af dokumentation

for hospitalsbesøg, eksempelvis i form af en indkaldelse, med angivelse af

navn og dato for besøget.

Det forventes, at der med hjemmel i den gældende § 15 e, stk. 2, i miljøbe-

skyttelseslovens, vil blive fastsat regler, der pålægger Miljøstyrelsen at

sende oplysninger til Sund og Bælt Holding A/S om, hvilke køretøjer (regi-

streringsnummer og køretøjets nationalitet) der er undtaget miljøzonekrav,

samt oplysninger om, hvilke miljøzoner og hvilke perioder undtagelsen gæl-

der i. Dette sker med henblik på, at Sund og Bælt Holding A/S kan slette

registreringer af disse køretøjer.

Til nr. 23

Miljøbeskyttelseslovens § 15 d omhandler miljøministerens beføjelser til

at fastsætte regler om godkendelse af køretøjer med eftermonteret partikel-

filter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 d, stk. 2, at miljøministeren kan

henlægge en række beføjelser til en privat organisation eller en virksomhed.

Det fremgår af stk. 2, nr. 1, at det kan dreje sig om vurdering af, om kravene

efter § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt i forhold til

eftermonteret partikelfilter. Det fremgår af stk. 2, nr. 2, at beføjelsen til at

kontrollere effektiviteten af et eftermonteret partikelfilter også kan henlæg-

ges til en privat organisation eller en virksomhed. Endelig fremgår det af

stk. 2, nr. 3, at beføjelsen til at godkende køretøjer med eftermonteret parti-

kelfilter, inddrage godkendelser og registrere godkendte køretøjer kan hen-

lægges.

Beføjelserne er for den gældende lovgivning henlagt til synsvirksomhederne

for så vidt angår tunge køretøjer. For varebiler er det fastsat, at Færdselssty-

relsen regelsæt gælder.

Det fremgår af § 15 d, stk. 3, at fastsættelse af regler om henlæggelse af

beføjelser efter stk. 2 til synsvirksomheder sker efter forhandling med trans-

portministeren.

Det fremgår af § 15 d, stk. 4, at afgørelser om godkendelse af køretøjer med

eftermonteret partikelfilter og om inddragelse af godkendelse, der er truffet

af en privat organisation eller virksomhed, kan af den, afgørelsen retter sig

mod, påklages til miljøministeren. Det fremgår endvidere, at klagefristen er

4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt og at klagen skal være skriftlig og

skal indgives til ministeren. Endelig følger det af stk. 4, at en klage ikke har

opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.

Det foreslås, at

§ 15 d, stk. 2, nr. 1,

ændres, så der også henvises til § 15 b,

stk. 3, i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremgår, at det er hensigten, at

også personbiler omfattet af miljøzonekrav, skal være omfattet af reglerne i

miljøbeskyttelseslovens § 15 d.

For dieseldrevne personbiler forventes det, at bemyndigelsen i § 15 d, stk.

1, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at dieseldrevne personbiler,

der opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse og er godkendt efter bekendt-

gørelse nr. 1474 af 21. december 2009 om fritagelse for partikeludlednings-

afgift ved eftermontering af partikelfilter, anses for at være godkendt i over-

ensstemmelse med den foreslåede ordning om skærpede krav i miljøzoner.

Hvis der sker en teknologisk udvikling inden for partikelfiltre til diesel-

drevne personbiler vil bemyndigelse også kunne anvendes til at fastsætte

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

andre krav til godkendelse af dieseldrevne personbiler med eftermonterede

partikelfiltre.

Til nr. 24

Miljøbeskyttelseslovens §§ 16-18 a indeholder bl.a. en bemyndigelse til at

fastsætte regler om forebyggelse af forurening og andre uhygiejniske for-

hold og bestemmelser vedrørende bekæmpelse af rotter.

Det foreslås, at der efter § 15 e indsættes et

kapitel 2 g

med overskriften

Forebyggelse af forurening og andre uhygiejniske forhold, herunder rotte-

bekæmpelse.

Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre overblik i miljøbe-

skyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget vil det fremgår, hvor bestemmel-

serne om forebyggelse af forurening og andre uhygiejniske forhold og rot-

tebekæmpelse står i loven. Forslaget til indsættelse af nyt kapitel skal ses i

sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-7 og 25, hvor det foreslås at ind-

dele miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 i flere kapitler.

Til nr. 25

Miljøbeskyttelseslovens § 18 a indeholder regler om tilskud til projekter i

den regionale udviklingsstrategi.

Det foreslås, at der efter § 18 indsættes et

kapitel 2 h

med overskriften

Til-

skud til projekter beskrevet i den regionale udviklingsstrategi.

Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre overblik i miljøbe-

skyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget vil det fremgår, hvor bestemmel-

serne om forebyggelse af forurening og andre uhygiejniske forhold og rot-

tebekæmpelse står i loven. Forslaget til indsættelse af nyt kapitel skal ses i

sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-7 og 24, hvor det foreslås at ind-

dele miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 i flere kapitler.

Til nr. 26

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, nr. 6, at miljømini-

steren kan fastsætte regler om, at der skal ske digital kommunikation, her-

under bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur

el.lign., ved ansøgning og afgørelse om dispensation efter § 15 c, stk. 1.

Det foreslås, at der i

§ 79 b, stk. 1, nr. 6,

efter »§ 15 c, stk. 1« indsættes: »

og regler udstedt i medfør af § 15 c, stk. 3«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at miljøministeren kan fastsætte regler

om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation ved ansøgning og

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 15 c, stk. 3, der indeholder en

bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte undtagelser til miljøzonekra-

vene, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Reglerne om digital kommunikation vil blive udstedt i den tekniske miljø-

zonebekendtgørelse, ligesom det er tilfældet for de gældende krav til digital

kommunikation, der gælder for ansøgning og afgørelse om dispensation ef-

ter den eksisterende dispensationsmodel i miljøbeskyttelseslovens § 15 c,

stk. 1.

Til nr. 27

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, nr. 7, at miljømini-

steren kan fastsætte regler om, at der skal ske digital kommunikation, her-

under anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital

signatur el.lign., ved indsendelse af dokumentation for overholdelse af kra-

vene om registrering i § 15 b, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, nr. 5.

Det foreslås at

§ 79 b, stk. 1, nr. 7,

ændres, så bestemmelsen også omfatter

det foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der kan fastsættes krav til digital

kommunikation for køretøjer registreret i udlandet, der er omfattet af miljø-

zonekravet i det foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 3.

Den gældende § 79 b, stk. 1, nr. 7, er udmøntet i den tekniske miljøzonebe-

kendtgørelse.

Til nr. 28

Det fremgår af § 110, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 9 j,

stk. 5, § 15 b, stk. 1 eller 2, § 17 a, stk. 1, § 19, stk. 1 eller 2, § 20, § 21 b,

§ 21 c, stk. 1-3, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk.

3, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, § 72 a eller § 89 c,

Det foreslås, at

§ 110, stk. 1, nr. 1,

ændres, så der også henvises til den fo-

reslåede § 15 b, stk. 3, der indeholder miljøzonekrav til dieseldrevne per-

sonbiler.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der også kan sanktioneres med bøde

for overtrædelse af miljøzonereglerne foretaget i dieseldrevne personbiler.

Til nr. 29

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110 c, stk. 1, at for overtrædelser

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

af § 15 b, stk. 1 eller 2, konstateret ved digital kontrol, hvor køretøjet ikke

bringes til standsning (digital håndhævelse), pålægges ejeren (brugeren) af

køretøjet bødeansvar efter § 110, stk. 1, nr. 1, selv om den pågældende

ikke var fører, og selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågæl-

dende som forsætlig eller uagtsom.

Det fremgår af § 110 c, stk. 2, at hvis en anden end ejeren (brugeren) af

køretøjet, inden for 30 dage fra at ejeren (brugeren) har modtaget et bøde-

forelæg vedrørende overtrædelsen, over for den relevante kontrolmyndig-

hed har erkendt at have ført køretøjet på gerningstidspunktet, pålægges eje-

ren (brugeren) ikke ansvar efter stk. 1.

Det fremgår af § 110 c, stk. 3, at hvis erkendelsen efter stk. 2 trækkes tilbage

inden for den angivne frist efter stk. 4, kan ejeren (brugeren) fortsat pålæg-

ges ansvar efter stk. 1.

Det fremgår af § 110 c, stk. 4, at hvis der ikke inden for 3 måneder fra den

relevante kontrolmyndigheds modtagelse af en førers erkendelse efter stk. 2

er tilkendegivet andet over for ejeren (brugeren), pålægges ejeren (brugeren)

ikke ansvar efter stk. 1.

Det fremgår af § 110 c, stk. 5, at ejeren (brugeren) af køretøjet ikke pålægges

ansvar efter stk. 1, hvis en anden person ved brugstyveri eller berigelseskri-

minalitet eller på tilsvarende vis uberettiget var i besiddelse af køretøjet på

gerningstidspunktet.

Det fremgår af § 110 c, stk. 6, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det fremgår af § 110 c, stk. 7, at der ikke fastsættes forvandlingsstraf for

bødeansvar efter stk. 1.

Det fremgår af § 110 c, stk. 8, at straffelovens § 50, stk. 3, ikke finder an-

vendelse for bøder pålagt efter stk. 1.

Det fremgår af § 110 c, stk. 9, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at

overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 6, behandles efter reg-

lerne i stk. 1-8.

Det fremgår af den gældende § 110 d, stk. 1, at i sager om overtrædelse af §

15 b, stk. 1 eller 2, kan miljøministeren i et bødeforelæg tilkendegive, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis ejeren (brugeren) eller fø-

reren af køretøjet erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

til inden en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet

bøde. Det fremgår endvidere, at fristen efter anmodning kan forlænges.

Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 110 c om betinget objektivt ansvar

også skal kunne omfatte dieseldrevne personbiler. Det foreslås derfor at æn-

dre

§ 110 c, stk. 1,

så der i stedet for henvisningen til § 15 b, stk. 1 eller 2,

henvises til § 15 b, stk. 1, 2 eller 3.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der for overtrædelser af miljøzone-

regler med dieseldreven personbil vil blive pålagt ejeren (brugeren) af køre-

tøjet bødeansvar også i situationer, hvor den pågældende ikke var fører af

køretøjet og selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som

forsætlig eller uagtsom.

Der gælder en række undtagelser i den gældende ordning om betinget ob-

jektivt ansvar, som også vil komme til at gælde for dieseldrevne personbiler.

For nærmere om den foreslåede ordning, hvor dieseldrevne personbiler fo-

reslås omfattet af de gældende regler om betinget objektivt ansvar henvises

til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2 og 2.6.3.

Det foreslås at miljøbeskyttelseslovens § 110 d om administrative bødefo-

relæg også skal kunne omfatte dieseldrevne personbiler. Det foreslås derfor

at ændre

§ 110 d, stk. 1, 1, pkt.,

så der i stedet for henvisningen til § 15 b,

stk. 1 eller 2, henvises til § 15 b, stk. 1, 2 eller 3.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der for overtrædelser af miljøzone-

regler med dieseldreven personbil vil kunne udstedes administrative bøde-

forelæg.

For nærmere om den foreslåede ordning, hvor dieseldrevne personbiler fo-

reslås omfattet de gældende regler om administrative bødeforelæg henvises

til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.2 og 2.7.3.

Til nr. 30

Det fremgår af § 110 c, stk. 9, at miljøministeren kan fastsætte regler om,

at overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 6, behandles efter

reglerne i stk. 1-8.

Det foreslås, at »stk. 6« ændres til: »stk. 7« i

§ 110 c, stk. 9.

Den foreslåede ændring foreslås som en konsekvens af, at der foreslås indsat

en ny § 15 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, hvilket vil medføre, at § 15

b, stk. 6 bliver stk. 7.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Til nr. 31

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 111 b, stk. 1, at politiet kan tilba-

geholde transportmidler i sager om overtrædelse af § 15 b, stk. 1 eller stk.

2, eller regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 3 og 6.

Det fremgår af stk. 2, 1. pkt., at tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødven-

digt for at sikre et krav på betaling af bøde, sagsomkostninger eller konfi-

skation, herunder værdikonfiskation, dog kun, indtil de nævnte beløb er be-

talt eller der er stillet sikkerhed herfor. Af stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at hvis

dette ikke sker inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der

søges fyldestgørelse i transportmidlet. Det fremgår af stk. 2, 3. pkt., at tilba-

geholdelse dog kan ikke ske, hvis den, der havde rådighed over transport-

midlet, da overtrædelsen fandt sted, var uberettiget i besiddelse af dette.

Det fremgår af stk. 3, at med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen

finder bestemmelser i retsplejeloven om beslaglæggelse med henblik på

konfiskation tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af stk. 2.

Det foreslås for det første, at miljøbeskyttelseslovens § 111 b vil skulle

gælde for dieseldrevne personbiler omfattet af miljøzonekrav ved i

§ 111 b,

stk. 1, nr. 1,

at ændre henvisningen til »§ 15 b, stk. 1 eller 2« til »§ 15 b, stk.

1, 2 eller 3«.

I medfør af § 111 b kan politiet - også før dom er afsagt (eller det admini-

strative bødeforelæg vedtaget) - tilbageholde et transportmiddel, hvis det er

nødvendigt for at sikre det offentliges krav på fremtidige sagsomkostninger,

konfiskation eller bøde. Formålet med tilbageholdelsen kan være at skabe

sikkerhed for betaling af en bøde og sagsomkostninger m.v. eller at sikre

tilstedeværelsen af bevismidler. Ved tilbageholdelse i forbindelse med sager

om overtrædelse af miljøzonereglerne er tilbageholdelse af lastbiler, busser

og varebiler omfattet af den gældende bestemmelse, og med den foreslåede

ændring vil også dieseldrevne personbiler omfattet af bestemmelserne i § 15

b, stk. 3, kunne tilbageholdes med hjemmel i § 111 b.

Tilbageholdelsen kan ske, selv om den mistænkte ikke ejer eller er varig

bruger af køretøjet. Tilbageholdelsen skal ophøre, når det skyldige beløb er

betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Hvis der ikke senest to måneder efter sagens endelige afgørelse er sket be-

taling af f.eks. bøder og sagsomkostninger eller er stillet sikkerhed kan der

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

i medfør af den gældende § 111 b søges fyldestgørelse i et transportmiddel,

der er tilbageholdt. Med den foreslåede ændring vil dette også omfatte die-

seldrevne personbiler omfattet af miljøzonekrav.

Spørgsmålet om fyldestgørelse skal ifølge U 1969.353 H afgøres under hen-

syntagen til øvrige rettigheder over transportmidlet. Tilbageholdelse kan ef-

ter § 111 b ske i videre omfang, idet tilbageholdelse af et transportmiddel

ikke er betinget af, at den person eller det selskab, der ejer transportmidlet

kan anses for strafferetligt ansvarlig for overtrædelsen. Det er dog en betin-

gelse, at den strafferetligt ansvarlige har retmæssig rådighed over transport-

midlet.

Tilbageholdelse forudsætter, at den pågældende med rimelig grund er mis-

tænkt for lovovertrædelsen, jf. § 802, stk. 2, nr. 1, i lov om rettens pleje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, med senere ændringer

(herefter retsplejeloven). Det er ikke en forudsætning for tilbageholdelse af

køretøjet, at føreren er sigtet eller tiltalt i en straffesag. Det må som hidtil

gældende for lastbiler, busser og varebiler anses for tilstrækkeligt, at der ved

kontrol af køretøjet er opstået en begrundet mistanke om en overtrædelse af

loven m.v., som kan retsforfølges her i landet. Reglen adskiller sig fra rets-

plejeloven ved, at en tilbageholdelse kan ske, uanset at føreren ikke selv er

ejer eller medejer af køretøjet.

Der henvises i miljøbeskyttelseslovens § 111 b, stk. 3, til retsplejelovens

bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende

anvendelse, hvilket indebærer, at afgørelse om tilbageholdelse skal træffes

af retten, medmindre tilbageholdelsens øjemed ville forspildes, hvis rets-

kendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens § 806. Det forventes, at dette

næsten altid vil være tilfældet, da transportmidlerne ellers bare kan forlade

stedet og unddrage sig retsforfølgning.

Er tilbageholdelsen foretaget uden forudgående retskendelse, skal sagen fo-

relægges for retten, hvis den person, tilbageholdelsen retter sig imod, anmo-

der om det, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3.

Det er en forudsætning for at kunne tilbageholde, at indgrebet er proportio-

nalt. Hvis formålet kan opnås med et mindre indgribende middel, for ek-

sempel sikkerhedsstillelse, kan der indgås skriftlig aftale herom med den,

indgrebet retter sig imod. Princippet fremgår af retsplejelovens § 805 og er

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

også gældende for tilbageholdelse efter de gældende regler i miljøbeskyttel-

sesloven om tilbageholdelse og vil også komme til at gælde, når diesel-

drevne personbiler omfattes.

For nærmere om udvidelse af § 111 b til at omfatte tilbageholdelse af die-

seldrevne personbiler, henvises der til de almindelige pkt. 2.8.2 og 2.8.3.

For det andet foreslås det, at henvisningen i

§ 111 b, stk. 1, nr. 1,

til »stk. 3

og 6« ændres til: »stk. 4 og 7«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen sker som en konsekvens af, at der

foreslås indsat et nyt § 15 b, stk. 3, hvorefter stk. 3 og 6 bliver til stk. 4 og

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. april 2022. Dog foreslås

det med stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 115, træder i kraft på et senere tids-

punkt, jf. nedenfor.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om miljøbeskyttelse

ikke gælder for disse landsdele, jf. miljøbeskyttelseslovens § 118.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 15, som er erhvervsrettet, træder

i kraft den 1. juli 2022, med henblik på at sikre overensstemmelse med

ikrafttrædelsestidspunkterne for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som

udgangspunkt træder i kraft den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i stk.

at regler fastsat i medfør af bemyndigelser i § 15 b, stk.

3 og 6 og § 15 c, stk. 2 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse 1218

af 25. november 2019 med senere ændringer, skal forblive i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af de nye bestemmelser, jf.

den forslåede § 15 b, stk. 4 og 7 og § 15 c, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16 og § 1, nr. 21.

Den foreslåede § 15 b, stk. 4, er en bemyndigelse til, at miljøministeren kan

fastsætte regler om partikelfiltre og om kontrol med partikeludledning (fast-

sat i medfør af den gældende § 15 b, stk. 3).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Den foreslåede § 15 c, stk. 1, er en bemyndigelse til at miljøministeren kan

fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation, herunder om an-

søgning, vilkår, tidsbegrænsning, dokumentation og registrering af køretø-

jer med dispensation (fastsat i medfør af gældende § 15 c, stk. 2). Disse

regler fremgår i dag af den tekniske miljøzonebekendtgørelse. Bestemmel-

sen indsættes af ordensmæssige hensyn, idet bemyndigelserne til at fastsætte

reglerne ændrer ”stykke” med nærværende lovforslag.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1218 af 25. no-

vember 2019, som ændret ved bl.a.

lov nr. 590 af 13. maj 2019 og lov

nr. 808 af 9. juni 2020, foretages

følgende ændringer:

Efter § 7 b indsættes:

»Kapitel 2 a

Miljømærkeordninger«.

Efter § 8 b og inden overskriften

før § 9 indsættes:

»Kapitel 2 b«.

Efter § 9 g og inden overskriften

før § 9 h indsættes:

»Kapitel 2 c

Udvidet producentansvar«.

Overskriften før § 9 h affattes så-

ledes:

»Bemyndigelsesbestemmelser om

udvidede producentansvarsordnin-

ger«.

Efter § 9 å indsættes:

»Kapitel 2 d

Mål for nedbringelse af den sam-

lede forurening«.

Efter § 10 indsættes:

»Kapitel 2 e

Særlige bemyndigelsesbestemmel-

ser«.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

§ 15 a. ---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen i an-

dre kommuner end dem, der er

nævnt i stk. 1, kan efter forudgå-

ende tilladelse fra miljøministeren

træffe bestemmelse om etablering

af miljøzoner i større sammenhæn-

gende byområder, hvor der er be-

tydelig trafik med de køretøjer, der

er nævnt i § 15 b, stk. 1 og 2. For

at en tilladelse kan meddeles, skal

grænseværdier for partikelforure-

ning være overskredet. Ved vurde-

ringen af, om en tilladelse kan

meddeles, skal endvidere indgå de

samlede miljø- og samfundsmæs-

sige konsekvenser af miljøzonen.

Stk. 3. ---

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen of-

fentliggør afgørelser om etable-

ring, udvidelse, indskrænkning el-

ler ophævelse af en miljøzone. Der

skal gå mindst en periode på 14

måneder fra offentliggørelsen af

kommunalbestyrelsens afgørelse

om etablering eller geografisk ud-

videlse af en miljøzone til det tids-

punkt, hvor miljøzonen har virk-

ning.

Stk. 7.

---

Efter § 15 indsættes:

»Kapitel 2 f

Miljøzoner«.

§ 15 a, stk. 1,

indsættes som

pkt.:

»Kommunalbestyrelsen

kan træffe

bestemmelse om at inddrage køre-

tøjer, som nævnt i § 15 b, stk. 3, i

en etableret miljøzone.«

§ 15 a, stk. 6, 1. pkt.,

affattes så-

ledes:

»Kommunalbestyrelsen offentlig-

gør afgørelser om miljøzoner, her-

under om etablering, udvidelse,

inddragelse af yderligere køretøjs-

typer, indskrænkning eller ophæ-

velse.«

10.

§ 15 a, stk. 6,

indsættes som

pkt.:

»Der skal gå mindst en peri-

ode på 9 måneder fra offentliggø-

relse af kommunalbestyrelsens af-

gørelse om at inddrage køretøjer

som nævnt i § 15 b, stk. 3, i en mil-

jøzone, jf. stk. 1, til det tidspunkt,

hvor afgørelsen har virkning.«

11.

§ 15 a,

indsættes

stk. 8:

»Stk. 8.

I op til 9 måneder inden en

miljøzone har virkning, kan miljø-

ministeren orientere ejere (brugere)

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

om, at deres køretøj vil blive omfat-

tet af en kommende miljøzone. Mi-

nisteren kan tillige op til 3 måneder

inden en miljøzone har virkning, re-

gistrere køretøjer der ikke opfylder

miljøzonekravet, som har befundet

sig i en kommende miljøzone, og

orientere ejer (bruger) om, at deres

køretøj ikke vil overholde miljøzo-

nekravet når miljøzonen får virk-

ning.«

11.

§ 15 a,

indsættes

stk. 8:

»Stk. 8.

I op til 9 måneder inden en

miljøzone har virkning, kan miljø-

ministeren orientere ejere (brugere)

af et køretøj om konsekvenserne af,

at miljøzonen får virkning. Ministe-

ren kan tillige i op til 3 måneder, in-

den en miljøzone har virkning, re-

gistrere køretøjer, der befinder sig i

miljøzonen, og orientere køretøjets

ejer (bruger) om registreringen og

om konsekvenserne af, at miljøzo-

nen får virkning.«

12.

§ 15 b, stk. 1 og stk. 2,

ændres

»stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.

13.

§ 15 b, stk. 1, nr. 4,

affattes så-

ledes:

»Køretøjer registreret i udlandet

skal fra den 1. juli 2020 være regi-

streret i overensstemmelse med

regler udstedt i medfør af stk. 7.«

14.

§ 15 b, stk. 2, nr. 5,

affattes så-

ledes:

»Køretøjer registreret i udlandet

skal fra den 1. juli 2020 være regi-

streret i overensstemmelse med

regler udstedt i medfør af stk. 7.«

§ 15 b.

For lastbiler og busser, der

er drevet af en motor med kom-

pressionstænding, og som er regi-

streret med en tilladt totalvægt på

mere end 3.500 kg, gælder i en

miljøzone, jf. § 15 a, følgende

krav, jf. dog stk. 4 og 5:

1) ---

4) Køretøjer registreret i udlandet,

der er omfattet af regler fastsat i

medfør af stk. 6, skal fra den 1. juli

2020 være registreret.

Stk. 2.

For varebiler, der er drevet

af en motor med kompressionstæn-

ding, gælder der i en miljøzone, jf.

§ 15 a, følgende krav, jf. dog stk. 4

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

og 5:

1) ---

3) Fra og med den 1. juli 2025 skal

der på køretøjet være monteret et

partikelfilter, medmindre køretøjet

er registreret første gang den 1.

september 2016 eller senere.

4) Køretøjer registreret i Danmark

med eftermonteret partikelfilter

skal være godkendt efter regler

fastsat i henhold til § 15 d

5) Køretøjer registreret i udlandet,

der er omfattet af regler fastsat i

medfør af stk. 6, skal fra den 1. juli

2020 være registreret.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter

regler om partikelfiltre, herunder

om krav til effektivitet, dokumen-

tation for udledning og fastsættelse

af kontrolværdi for partikeludled-

ningen for eftermonterede partikel-

filtre. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at partikelfiltre

skal være af godkendt type.

Stk. 4.

Kravene i stk. 1, nr. 1-4, og

stk. 2, nr. 1-5, gælder ikke for kø-

retøjer, der benyttes af forsvaret,

politiet, redningsberedskabet eller

lignende nødtjenester, såfremt

disse køretøjer sædvanligvis ikke

kører i en miljøzone, og der er op-

stået et ekstraordinært behov for

anvendelse af køretøjet i en miljø-

zone, eller køretøjet her anvendes

ved øvelsesvirksomhed.

Stk. 5.

Kravene i stk. 1, nr. 1-4, og

stk. 2, nr. 1-5, gælder ikke for kø-

retøjer, der er registreret her i lan-

det til veterankørsel, eller som er

registreret i udlandet og er mere

15.

§ 15 b, stk. 2, nr. 3,

ændres »1.

juli 2025« til: »1. juli 2023«.

16.

§ 15 b,

indsættes efter stk. 2

som nyt stykke:

»Stk.

For personbiler, der er

drevet af en motor med kompressi-

onstænding, gælder der i en miljø-

zone etableret i medfør af § 15 a,

følgende krav, jf. dog stk. 5 og 6:

1) Fra og med den 1. januar 2023

skal der på køretøjet være monte-

ret et partikelfilter.

2) Køretøjer registreret i Danmark

med eftermonteret partikelfilter

skal være godkendt efter regler

fastsat i henhold til § 15 d.

3) Køretøjer registreret i udlandet

skal fra den 1. januar 2023 være

registreret i overensstemmelse

med regler fastsat i medfør af stk.

7.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

17.

§ 15 b, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver

stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »om

partikelfiltre«: »for køretøjer om-

fattet af stk. 1-3«.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

end 30 år gamle. Ministeren fast-

sætter regler om førerens fremlæg-

gelse af dokumentation for, at be-

tingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter

regler om, hvilke køretøjer der skal

registreres, og om den påkrævede

dokumentation ved registrering af

køretøjer omfattet af registrerings-

pligt.

18.

§ 15 b, stk. 4,

der bliver stk. 5,

og i

§ 15 b, stk. 5,

der bliver stk. 6,

ændres »og stk. 2, nr. 1-5« til: stk.

2, nr. 1-5 og stk. 3, nr. 1-3«.

19.

§ 15 b, stk. 6,

der bliver stk. 7,

ændres »regler om,« til: »regler om

registrering af køretøjer omfattet af

stk. 1-3, herunder«.

§ 15 c.

Miljøministeren kan i sær-

lige tilfælde dispensere fra kravene

om partikelfilter i § 15 b, stk. 1, nr.

1, 2 og 4, og stk. 2, nr. 1-3 og 5.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fast-

sætte regler om adgangen til at

meddele dispensation, herunder om

20.

§ 15 c, stk. 1,

ændres »nr. 1, 2

og 4, og stk. 2, nr. 1-3 og 5 « til: »nr.

1 og 2, i § 15 b, stk. 2, nr. 1-3 og i §

15 b, stk. 3, nr. 1«.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

vilkår, tidsbegrænsning, dokumen-

21.

§ 15 c, stk. 2,

indsættes efter

tation og registrering af køretøjer »dispensation«: »efter stk. 1« og ef-

med dispensation.

ter »herunder om« indsættes: »an-

søgning,«.

22.

I §

15 c

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Miljøministeren kan for

køretøjer registreret til privat an-

vendelse fastsætte regler om und-

tagelser fra kravene om partikelfil-

ter i § 15 b, stk. 2, nr. 2 og 3, og §

15 b, stk. 3, nr. 1. Ministeren kan

herunder fastsætte regler om an-

søgning, vilkår, tidsbegrænsning,

dokumentation, registrering af

undtagne køretøjer, særlige kate-

gorier, hvor der kan opnås undta-

gelse og om tilsyn og udeluk-

kelse.«

§ 15 d. ---

Stk. 2.

Miljøministeren kan til en

privat organisation eller virksom-

hed henlægge følgende beføjelser:

1) At vurdere, om kravene efter §

15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2,

nr. 1-3, er opfyldt i forhold til ef-

termonteret partikelfilter.

2) ---

23.

§ 15 d, stk. 2, nr. 1,

ændres »og

stk. 2, nr. 1-3« til: »stk. 2, nr. 1-3,

og stk. 3, nr. 1«.

24.

Efter § 15 e indsættes:

»Kapitel 2 g

Forebyggelse af forurening og an-

dre uhygiejniske forhold, herunder

rottebekæmpelse«.

25.

Efter § 18 indsættes:

»Kapitel 2 h

Tilskud til projekter beskrevet i

den regionale udviklingsstrategi«.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

§ 79 b. ---

6) ansøgning og afgørelse om di-

spensation efter § 15 c, stk. 1,

7) indsendelse af dokumentation

for overholdelse af kravene om re-

gistrering i § 15 b, stk. 1, nr. 4, og

stk. 2, nr. 5,

8) ---

§ 110.

Medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 9 j, stk. 5, § 15 b,

stk. 1 eller 2, § 17 a, stk. 1, § 19, stk.

1 eller 2, § 20, § 21 b, § 21 c, stk. 1-

3, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, §

28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 3, § 50,

stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, § 72 a

eller § 89 c,

2) ---

§ 110 c.

For overtrædelser af § 15

b, stk. 1 eller 2, konstateret ved di-

gital kontrol, hvor køretøjet ikke

bringes til standsning (digital

håndhævelse), pålægges ejeren

(brugeren) af køretøjet bødeansvar

efter § 110, stk. 1, nr. 1, selv om

den pågældende ikke var fører, og

selv om overtrædelsen ikke kan til-

regnes den pågældende som for-

sætlig eller uagtsom.

Stk. 2. ---

Stk. 9.

Miljøministeren kan fast-

sætte regler om, at overtrædelse af

regler fastsat i medfør af § 15 b,

stk. 6, behandles efter reglerne i

stk. 1-8.

§ 110 d.

I sager om overtrædelse

af § 15 b, stk. 1 eller 2, kan miljø-

26.

§ 79 b, stk. 1, nr. 6,

indsættes

efter »§ 15 c, stk. 1«: »og regler ud-

stedt i medfør af § 15 c, stk. 3«.

27.

§ 79 b, stk. 1, nr. 7,

ændres og

stk. 2, nr. 5« til: stk. 2, nr. 5, og stk.

3, nr. 3«.

28.

§ 110, stk. 1, nr. 1,

ændres »§

15 b, stk. 1 eller 2« til: »§ 15 b, stk.

1, 2 eller 3«.

29.

§ 110 c, stk. 1,

§ 110 d, stk.

1, 1. pkt.,

ændres »§ 15 b, stk. 1 el-

ler 2« til: »§ 15 b, stk. 1, 2 eller 3«.

30.

§ 110 c, stk. 9,

ændres »stk. 6«

til: »stk. 7«.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøzoner

UDKAST

ministeren i et bødeforelæg tilken-

degive, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning, hvis ejeren

(brugeren) eller føreren af køretø-

jet erklærer sig skyldig i overtræ-

delsen og erklærer sig rede til in-

den en nærmere angiven frist at

betale en i bødeforelægget angivet

bøde. Fristen kan efter anmodning

forlænges.

Stk. 2. ---

§ 111 b.

Politiet kan tilbageholde

transportmidler i sager om

1) overtrædelse af § 15 b, stk. 1 el-

ler 2, eller regler fastsat i medfør

af § 15 b, stk. 3 og 6, og

2) ---

31.

§ 111 b, stk. 1, nr. 1,

ændres

»§ 15 b, stk. 1 eller 2« til: »§ 15 b,

stk. 1, 2 eller 3« og stk. 3 og 6« til:

stk. 4 og 7«.