Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 689
Offentligt
2614948_0001.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 
 
 
25. August 2022 
[email protected] 
 
 
 
Høringssvar: Sagsnr. 2021‐735 (Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 2022‐27). 
 
Dansk Akvakultur kan ikke støtte udkast til ’Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 2022‐2027’ og 
anerkender ikke, at udkastet er udarbejdet i dialog med akvakulturerhvervet. Det begrundes som følger: 
 
1) Udkastet forholder sig ikke til de kritiske barrierer for bæredygtig vækst, som Dansk Akvakultur 
ved flere lejligheder har forelagt og drøftet med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 
(’ministeriet’) og Miljøministeriet. I den forbindelse henviser vi bl.a. til vores strategi for 2021‐27, 
som begge ministerier modtog i januar 2021, høringssvar til udkast til Hav‐, Fiskeri‐ og 
Akvakulturprogram 2021‐27, budskaber fremlagt på interessentworkshoppen den 3. marts 2022, 
høringssvar til bl.a. vandområdeplaner og havplan samt foretræde for flere folketingsudvalg. 
 
2)
Indledningen, der må forstås som den strategiske analyse, er mangelfuld, tegner et unuanceret 
og misvisende billede af den hidtidige udvikling, udelader aktuelle forhold, og inddrager ikke 
centrale anbefalinger og prioriteringer fra EU Kommissionen og Rådet.  
 
3)
Det strategiske mål er upræcist og ikke‐målbart, det fokuserer ensidigt på miljødimensionen af 
bæredygtighed, det afspejler ikke EU Kommissionens og Rådets mål om også at styrke sektorens 
modstandsdygtighed og konkurrenceevne, og der angives ingen model for, hvordan ministeriet 
agter at følge op på strategien.  
 
4)
Indsatserne overvurderer effekten af den økonomiske støtte fra det kommende EHFAF‐program 
og undervurderer nødvendigheden af ændrede rammevilkår. Nye strategiske tiltag er således 
afgrænset til en udateret analyse om uddannelse og en hensigtserklæring om økologi. 
 
Dansk Akvakultur finder på den baggrund, at udkastet fremstår uden for kontekst, at det ikke forholder 
sig til erhvervets reelle udfordringer, at det ikke sikrer erhvervet mulighed for ’langsigtede rammer 
gennem planlægning og lovgivning’ som forudsat i udkast til Hav‐, Fiskeri‐ og Akvakulturprogram 2021‐27, 
og at det ikke leverer konkrete løsninger på, hvordan dansk akvakultur skal nå EU Kommissionens og 
Rådets prioriterede mål om, at sektoren skal være bæredygtig, modstandsdygtig og konkurrencedygtig.  
 
Dansk Akvakultur medgiver, at Rådets konklusioner om EU Kommissionens strategiske retningslinjer først 
er vedtaget den 18. juli og dermed efter, at udkastet er sendt i høring. Dansk Akvakultur forventer, at 
strategien flugter med Rådets konklusioner og fremhæver nedenstående 10 centrale konklusioner fra 
Rådet, der alle understøtter Dansk Akvakulturs høringssvar: 
 
 
Dansk Akvakultur repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk, skaldyr og tang. Med en eksport på ca. 1,5 mia. kr. bidrager vores medlemmer positivt til
dansk økonomi og beskæftigelse – primært i landdistrikterne. Vores målsætning er at fremme bæredygtig vækst og produktion af gode og sunde
akvakulturprodukter. Det gør vi ved at sikre bedre rammevilkår og synliggøre akvakulturerhvervets værdi for samfundet.
Dansk Akvakultur
∙
Agro Food Park 15
∙
DK-8200 Aarhus N.
∙
Tlf.: 8740 6666
∙
[email protected]
∙
www.danskakvakultur.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 689: Henvendelse af 26/8-22 fra Dansk Akvakultur om høringssvar samt politiske notat vedrørende udkast til Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 22-27
2614948_0002.png
1. Støtter mål om at opbygge en bæredygtig, modstandsdygtig og konkurrencedygtig akvakultursektor og fremhæver, at 
det kræver, at sektoren gives høj prioritet. Det er afgørende for at sikre nærende, sunde og sikre fødevarer og reducere 
EU’s store afhængighed af importerede fisk og akvakulturprodukter. Det vil samtidig skabe økonomiske muligheder og 
arbejdspladser og være et fremragende eksempel på den globale omstilling til bæredygtige fødevaresystemer.  
2. Noterer, at adgang til arealer og vand af god kvalitet er særlig vigtigt for skaldyr og marint fiskeopdræt for at nå målene.  
3. Påpeger, at biogene stoffer kan bruges som gødning eller til biogas, hvis andre lovgivningsmæssige forhold overholdes, 
men at yderligere forskning er påkrævet.  
4. Fremhæver, at der også er behov for at sikre økonomisk og social stabilitet og udvikling af akvakultur virksomheder. 
5. Støtter udvikling af nye ferskvands og marine akvakultur metoder, herunder bl.a. multi‐trofisk akvakultur. 
6. Støtter styrkelse af akvakulturens miljømæssige, socioøkonomiske og historiske rolle, som er én af de mest effektive 
kilder til animalsk protein, herunder sektorens bidrag til at imødegå klimaforandringer.  
7. Fremhæver, at yderligere tiltag for at øge sektorens miljømæssige præstationer også omfatter økologi, og at der er 
behov for yderligere analyser af barrierer for vækst i økologisk akvakultur.  
8. Påpeger, at det er afgørende at sikre støtte til akvakultur systemer med højere miljømæssige præstationer.  
9. Støtter Kommissionens kommende kampagne om akvakultur; fremhæver at medlemsstaterne har en afgørende rolle i 
at sikre bred formidling af kampagnen; anbefaler øget forbrugerkendskab til alle fordelene ved akvakultur med fokus på 
de miljømæssige, sociale og klimamæssige fordele.  
10. Fremhæver vigtigheden af forskning i patogener og effektive mediciner og behandlinger.
 
 
 
Dansk Akvakultur har følgende bemærkninger til de enkelte afsnit i strategiudkastet. 
 
 
1.1 Afsæt for strategien 
Det bør fremhæves, at EU's Green Deal og Farm to Fork strategi sigter mod en grøn omstilling af 
fødevareproduktionen. Fisk og skaldyr er klima‐ og miljøeffektive sunde proteinkilder, og ifølge EU’s 
Green Deal og Farm to Fork strategier kan akvakultur bidrage til den grønne omstilling af 
fødevareproduktionen.  
 
De nye kostråd anbefaler, at vi danskere i gennemsnit øger vores indtag af fisk og skaldyr med 66 procent 
svarende til ca. 9 kg om året per capita til gavn for vores sundhed og klimaet. Det vil kræve, at udbuddet 
af fisk og skaldyr øges med ca. 50.000 tons.  
 
Afsættet for strategien bør således ske på baggrund af et ønske om en omstilling af den danske 
fødevareproduktion mod større produktion af sunde fødevarer med en højere miljø‐ og klima‐effektivitet, 
og en vækst i akvakultur bør være central i denne omstilling.  
 
 
1.2 SWOT‐ analyse 
Det er kritisabelt, at der anvendes en over 2 år gammel SWOT‐analysen, at den udelader de vigtigste 
forhold, og at den dermed ikke giver et retvisende øjebliksbillede af den danske akvakultursektor. Dansk 
Akvakulturs SWOT‐analyse af primærproduktionen er gengivet nedenfor.   
 
 
Side 2 af 11 
 
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 689: Henvendelse af 26/8-22 fra Dansk Akvakultur om høringssvar samt politiske notat vedrørende udkast til Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 22-27
2614948_0003.png
Styrker 
I udkastet fremhæves høj kvalitet/fødevaresikkerhed og geografisk nærhed til EU‐markedet. Det er 
generiske karakteristika for den danske fødevaresektor og ikke unikke styrker for dansk akvakultur. 
 
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Sunde og nærende fødevarer 
Mindre udledninger af N/P/CO2 end de fleste andre animalske fødevareproduktioner 
Økonomisk udvikling og jobmuligheder i kystsamfund og landdistrikter 
Internationalt førende leverandører af foder og udstyr 
Betydelig andel af produktionen er ASC‐certificeret (fisk) eller økologisk (muslinger) 
Førende i EU i brug af recirkuleringsteknologi og brug af emissionsbaseret regulering 
Lønsomme produktioner i havbrug og traditionelle dambrug 
Stærke forskningsmiljøer indenfor akvakultur 
 
De 3 første styrker er generelle for EU’s akvakultur og fremhæves i både EU Kommissionens strategiske 
retningslinjer og Rådets konklusioner. 
 
De 5 resterende styrker er nationale styrkepositioner.  
 
Svagheder 
Dansk Akvakultur er enig i, at mangel på kompetent arbejdskraft til RAS anlæg og teknologiindustrien 
samt manglende uddannelsesmuligheder er væsentlige svagheder.  
 
Lokal accept er en ekstern trussel og ikke en intern svaghed. Det skyldes, at en række aktører, herunder 
erhvervet, myndigheder, politikere, forskere og NGO’er, har stor betydning for sikring af lokal accept.     
 
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og uddannelsesmuligheder 
Mangel på kritisk masse 
Brancheforening er ikke en anerkendt producentorganisation 
Smitte med IHN‐virus 
Sygdomme og høj dødelighed i RAS anlæg 
Generationsskifte 
 
I forhold til ministeriets udkast til strategi er smitte med IHN‐virus samt forekomst af sygdomme og høj 
dødelighed i RAS anlæg kritiske svagheder.  
 
Dansk Akvakultur overvejer, om foreningen skal ansøge om at blive en anerkendt producentorganisation 
for at få adgang til de midler, der er afsat i Hav‐, Fiskeri‐ og Akvakulturprogrammet 2021‐2023.    
 
Muligheder 
Her fremhæves stigende efterspørgsel efter fisk/skaldyr/tang, muligheder for brug af ny teknologi, nye 
markeder og nye anvendelsesmuligheder for produktion af tang til fx medicin. 
 
Ministeriets analyse overser også her en række af de væsentlige muligheder, som fremhæves af både EU 
Kommissionen og Rådet. 
 
 
Side 3 af 11 
 
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 689: Henvendelse af 26/8-22 fra Dansk Akvakultur om høringssvar samt politiske notat vedrørende udkast til Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 22-27
2614948_0004.png
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Den grønne omstilling 
Kostråd anbefaler at spise mindre kød og mere fisk/skaldyr 
Mindske afhængighed af importerede fisk 
Politisk målsætning om at øge udbuddet af økologiske fødevarer 
Kommende EU‐mærkning for bæredygtige fødevarer 
Følge EU’s anbefalinger i de strategiske retningslinjer og Rådets konklusioner  
Øget fokus på velfærd 
Anvende alternative råvarer til fiskefoder 
Anvende muslingeopdræt til naturgenopretning 
Udvikle multi‐trofisk akvakultur 
Nyt EHFAF‐program, herunder brug af finansielle instrumenter 
 
De 4 første muligheder adresserer store samfundsmæssige udfordringer, hvor akvakultur jf. styrkerne ses 
at være en central del af løsningen. Dette fremhæves af både EU Kommissionen og Rådet. 
 
Den kommende EU‐mærkningsordning for bæredygtige fødevarer er af stor vigtighed, og den danske 
akvakultursektor har mulighed for at blive pioner på området. Strategien bør medtage et selvstændigt 
initiativ for at udnytte denne mulighed.  
 
Dansk Akvakultur kvitterer for, at fiskevelfærd er et prioriteret tema under forskningsindsatser. 
 
De danske foderfirmaer har stor fokus på at udvikle og bruge nye alternative råvarer til fiskefoder, men 
det er en kompliceret opgave, hvor en række faktorer skal vægtes. 
 
I den politiske aftale om Hav‐, Fiskeri‐ og Akvakulturprogrammet 2021‐2023 udgør beløbet til akvakultur 
kun ca. 6 % af det samlede beløb. Det finder Dansk Akvakultur kritisabelt og i modstrid med Rådets 
konklusion om, at sektoren skal gives høj prioritet.  
 
Trusler 
Her nævnes sygdomsudbrud, påvirkninger fra naturen samt begrænset tilgængelighed af foder med 
mindre klimaaftryk. Dansk Akvakultur er ikke enig i, at sidstnævnte er en trussel. Et lavt klimaaftryk er en 
aktuel styrkeposition og brug af alternative råvarer med fx et endnu lavere klimaaftryk er en mulighed.  
 
Det er bemærkelsesværdigt og kritisabelt, at udkastet overser de trusler for vækst, som Dansk Akvakultur 
har påpeget gentagne gange, og som flere aktører fremhævede på den seneste interessentworkshop.   
Dansk Akvakultur gentager nedenfor de mest betydelige trusler, og de uddybes i afsnittet om indsatser. 
 
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Politiske fokus på RAS og modvilje mod havbrug 
RAS anlæg har for lav lønsomhed 
Mangel på effektive vacciner 
Stigende priser på foder/el/udstyr 
Fiskegødning reguleres som spildevandsslam 
Fordomme mod akvakultur/manglende social accept af nye akvakulturanlæg 
Vandområdeplaner/havstrategi tager ikke højde for vækst i akvakultur 
BAT‐krav samt højere drifts‐ og kapitalomkostninger blokerer for rentabel omlægning til RAS teknologi 
Dambrug > 100 tons skal senest i 2027 overgå til RAS teknologi. 
Traditionelle dambrug med specialproduktioner kan ikke anvende RAS teknologi. 
Side 4 af 11 
 
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 689: Henvendelse af 26/8-22 fra Dansk Akvakultur om høringssvar samt politiske notat vedrørende udkast til Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 22-27
2614948_0005.png
11.
12.
13.
14.
15.
16.
BAT‐krav blokerer for rentabel omlægning til økologi 
Stop for nye ansøgninger om tilladelser til muslingeopdræt 
Planlov vanskeliggør etablering af nye RAS anlæg 
Import af subsidierede ørreder fra Tyrkiet 
Opkøb af dambrug 
Forvaltning af HELCOM’s reduktionsmål for næringsstoffer 
 
 
1.3 Akvakulturen i Danmark 
Det er misvisende, når ministeriet argumenterer med en vækst i produktionen af regnbueørreder på 
13,8% siden 2012, hvor produktionen var særlig lav. Faktum er (Fiskeristyrelsens statistik), at der i 2005 
blev produceret 30.478 tons regnbueørreder mod 32.821 tons i 2020. Det svarer til en årlig gennemsnitlig 
vækst på 0,5 % (156 tons). På tilsvarende måde kan den årlige gennemsnitlige vækst i opdræt af muslinger 
og andre arter, herunder Kingfish, laks og sandart, beregnes til hhv. 24,5 (405 tons) og 3 % (92 tons).  
 
Resultaterne skal ses på baggrund af, at der over hele perioden er ydet betydelig økonomisk støtte til 
investeringer i miljøvenlige landbaserede anlæg. Dansk Akvakultur anbefaler, at strategien medtager en 
analyse af den samlede støtte og det resulterende udbytte i form af øget produktion.   
 
Dansk Akvakultur finder det kritisabelt, at der ikke er et afsnit om udviklingen i rentabilitet. Økonomi er 
en afgørende faktor for bæredygtighed og en kritisk forudsætning for investeringer i ny teknologi. Det er 
derfor misvisende, når ministeriet kun medtager miljøforhold som argument for ’bæredygtig vækst’. 
Synspunktet understøttes af Rådets konklusioner. Det fremgår således af regnskabsstatistikken for 
akvakultur, at havbrug er den mest rentable branche, at traditionelle dambrug siden 2016 har haft højere 
overskudsgrader end modeldambrug type 3, og at ’andre anlæg’, herunder intensive RAS‐anlæg, havde en 
overskudsgrad på minus 64 % i 2020. Det viser, at investeringer i RAS teknologi endnu ikke er rentable. 
Det noteres, at investeringer i RAS teknologi kræver et risikotillæg, og at rentabiliteten derfor skal være 
væsentligt højere end for traditionelle dambrug. Dansk Akvakultur anbefaler, at der medtages et afsnit 
om udviklingen i de forskellige branchers rentabilitet i strategiperioden 
 
Det fremgår ydermere af statistikken, at antallet af modeldambrug har været konstant siden 2013. Det er 
kritisk, fordi vækst i den landbaserede produktion forudsætter, at der etableres flere semi‐intensive RAS‐
anlæg. Dansk Akvakultur anbefaler, at der i strategien medtages en analyse af årsagerne til stagnationen i 
antallet af modeldambrug.   
 
Det er på baggrund af ovenstående svært at forstå, hvordan ministeriet kan foreslå en strategi, hvor målet 
er at ’fortsætte den bæredygtige vækst i produktionen’, og hvor det væsentligste konkrete 
understøttende initiativ er fortsat investeringstilskud til miljøvenlige landbaserede anlæg.     
 
Derudover er det misvisende, når der under beskrivelse af akvakultursektoren kun medtages 
primærproducenter. Her bør også nævnes fodervirksomheder, udstyrsleverandører med flere. 
 
 
 
Side 5 af 11 
 
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 689: Henvendelse af 26/8-22 fra Dansk Akvakultur om høringssvar samt politiske notat vedrørende udkast til Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 22-27
1.4 Miljøforhold 
Det fremgår af afsnittet, at der ’tegner sig således et billede af en sektor på vej i en grøn retning’. Faktum 
er, at opdrættede fisk og skaldyr er sunde og nærende fødevarer, og at produktionen har mindre 
udledninger af næringsstoffer og klimagasser end de fleste andre animalske fødevareproduktioner. Det er 
to afgørende styrker, som afspejles i det nye kostråd om at spise mindre kød og mere fisk, og som 
fremhæves af både EU Kommissionen og Rådet.  
 
Det er derfor paradoksalt, at det strategiske mål har fokus på yderligere reduktioner i sektorens miljø‐ og 
klimapåvirkning, fremfor at fokusere på, hvordan vækst i akvakultur per se kan bidrag til at udnytte de 
styrker og muligheder, som fremgår af SWOT‐analysen.  
 
Der bør være et fokus på, hvordan vækst i akvakultur kan bidrage til en mere grøn (miljø‐ og klimaeffektiv) 
omstilling af den danske fødevareproduktion.  
 
Dansk Akvakultur og andre interessenter har fremhævet, at reel vækst i akvakultur kræver, at der 
afsættes mere kvælstof og fosfor til sektoren i vandområdeplanerne. Dette kan bl.a. gøres ved at give 
mulighed for, at kvælstof og fosfor fra andre sektorer kan anvendes til akvakultur, fx således at et 
”landbrug” kan ombygges til et ”akvakulturanlæg”. 
 
Det er således ikke tilstrækkeligt, at der i strategien kun redegøres for udviklingen i udledninger per kg 
produceret fisk. Strategien bør medtage en tabel, der viser udviklingen i udledninger i tons, og de 
mængder, der stilles til rådighed for akvakultur i perioden 2020‐27.  
 
I afsnittet bør det desuden anføres, at der er behov for at udvikle en metode og en procedure for 
opgørelse og indsamling af data om sektorens udledninger af klimagasser.   
 
 
1.5 Akvakulturen i EU og globalt 
I afsnittet anføres det, at EU Kommissionen ser et stort behov for at skabe vækst i EU’s akvakultur, og der 
henvises flere steder i udkastet til Kommissionens strategiske retningslinjer, men udkastet forholder sig 
ikke substantielt til Kommissionens anbefalinger.  
 
EU Kommissionen og Rådet konkluderer, at de to vigtigste forudsætninger for vækst er adgang til arealer 
og vand og en lovgivningsmæssig og administrativ ramme, der er gennemsigtig og effektiv.  
 
I forhold til adgang til arealer og vand anbefaler Kommissionen, at der udpeges egnede områder til 
akvakultur, og at udpegningen bør baseres på klare og gennemsigtige kriterier.  
 
I forhold til den lovgivningsmæssige og administrative ramme anbefaler Kommissionen bl.a., at 
medlemsstaterne: 
 
 
Side 6 af 11 
 
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 689: Henvendelse af 26/8-22 fra Dansk Akvakultur om høringssvar samt politiske notat vedrørende udkast til Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 22-27
Vedtager en enkel national retsakt med klare procedurer og tidsfrister for behandling af 
ansøgninger. 
Etablerer en national akvakulturenhed, der samler de relevante myndigheder med ansvar for 
akvakultur. 
Opretter et "one‐stop‐shop"‐system for akvakulturtilladelser. 
Udpeger egnede områder til akvakultur jf. ovenstående.  
 
Dansk Akvakultur indstiller, at disse centrale anbefalinger behandles i udkast til strategi, der alene 
henviser til manglende retningslinjer for produktion af tang i landbaserede anlæg. 
 
 
2. Strategiske mål 
Det strategisk mål om at fortsætte den bæredygtige vækst i produktionen med fokus på at reducere 
udledninger af næringsstoffer og klimagasser per produceret enhed er defensivt, fordi der satses på at 
gøre en grøn sektor endnu mere grøn, og det er upræcist, fordi det ikke er kvantitativt og målbart. 
 
Det strategiske mål bør afspejle EU Kommissionens og Rådets ønsker om at styrke sektorens 
bæredygtighed, modstandsdygtighed og konkurrenceevne. 
 
Dansk Akvakultur anbefaler på den baggrund en offensiv og progressiv strategi med nedenstående mål:    
 
Vækst i produktion 
Produktionen skal øges til 100.000 tons, hvoraf 12.000 tons skal være økologiske.   
 
Bæredygtighed 
Der skal i 2023 opstilles kvantitative branchemål for udledninger af næringsstoffer og klimagasser per 
produceret enhed og for rentabiliteten.  
 
Datagrundlag 
Der er behov for et bedre datagrundlag for at kunne monitere målene. Dansk Akvakultur henviser til 
’Handleplan for oprydning i havbrugssektoren’ fra 2020, hvor ét af initiativerne er et digitalt 
indberetningssystem for havbrug og dambrug. Det bør medtages i strategien. Dansk Akvakultur anbefaler 
derudover, at regnskabsstatistik for akvakultur udbygges med data for udledninger af næringsstoffer, 
klimagasser og antal beskæftigede. Et datagrundlag for produktion, økonomi, miljø, klima og 
beskæftigelse er rettidig omhu i forhold til en kommende EU‐mærkningsordning for bæredygtige 
fødevarer. 
 
Rammevilkår 
Der gennemføres en række ændringer af sektorens rammevilkår som anført under nedenstående 
indsatser. 
 
 
 
Side 7 af 11 
 
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 689: Henvendelse af 26/8-22 fra Dansk Akvakultur om høringssvar samt politiske notat vedrørende udkast til Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 22-27
3. Indsatser 
Udover de medtagne 6 pejlemærker indstiller Dansk Akvakultur, at der i strategien medtages et 
pejlemærke om marin akvakultur. Vi henviser i øvrigt til bemærkninger om havbrug i høringssvar til 
udkast til Hav‐, Fiskeri‐ og Akvakulturprogram 2021‐27. 
 
Den politiske bias for landbaseret og imod marint fiskeopdræt er en alvorlige trussel for dansk akvakultur, 
fordi den skævvrider en bæredygtig udvikling og er i modstrid med EU Kommissionens anbefalinger og 
Rådets konklusioner.  
 
Med henvisning til EU Kommissionens anbefalinger og Rådets konklusioner indstiller Dansk Akvakultur, at 
der i strategien medtages et initiativ om udvikling af nye marine akvakulturmetoder, herunder brug af 
multi‐trofisk akvakultur (havbrug og muslingeopdræt). 
 
3. Indsats 1: Landbaserede anlæg  
Tilskuddet på ca. 48 mio. kr. over 3 år fra Hav‐, Fiskeri‐ og Akvakulturprogrammet skal suppleres med 
ændrede rammevilkår. Det er den mest kritiske forudsætning, og indsatserne skal adressere de 
identificerede svagheder og trusler i SWOT‐analysen samt anbefalingerne fra EU Kommissionen og 
konklusionerne fra Rådet.  
 
Afsnittet bør adressere forskelle mellem ferskvands‐ og saltvands RAS i forhold til teknisk kompleksitet, 
miljøeffektivitet og økonomi. Der bør desuden henvises til EUMOFA’s rapport om RAS fra 2020, som 
påpeger den manglende økonomiske bæredygtighed i opdræt af store laksefisk i saltvands RAS. 
 
I vandområdeplanerne skal der allokeres mere kvælstof og fosfor til vækst i akvakultur jf. Dansk 
Akvakulturs høringssvar til udkast til vandområdeplaner.  
 
I havplanen skal der tildeles mere plads til etablering af nye anlæg jf. Dansk Akvakulturs høringssvar til 
udkast til ny havplan.    
 
Planloven skal justeres for at styrke mulighederne for etablering af nye anlæg og ombygning af 
eksisterende anlæg. I strategien bør der henvises til den politiske aftale af 15. juni 2022 om ’Opfølgning på 
evaluering af planloven m.v.’, hvoraf fremgår, at der skal nedsættes et tværministerielt udvalg, der skal 
afdække muligheder for arealanvendelse i det åbne land til bl.a. fiskeopdræt. 
 
Dambrugsbekendtgørelsen skal revideres. De centrale problemstillinger er BAT‐standardkrav og krav om, 
at traditionelle dambrug > 100 tons foder senest i 2027 skal overgå til emissionsbaseret regulering/RAS 
teknologi. Dansk Akvakultur henviser til tidligere korrespondancer om disse forhold og indstiller desuden, 
at der gennemføres en analyse af, at sektoren overgår til listegodkendelse med en supplerende 
vejledning.  I forbindelse med revision af dambrugsbekendtgørelsen bør det vurderes, om det ikke vil 
være mere hensigtsmæssigt at regulere dambrug efter listevirksomhedsbekendtgørelsen, som også 
regulerer havbrug, RAS og FREA‐anlæg. Dambrugsbekendtgørelsen kunne evt. omskrives til en vejledning. 
 
Side 8 af 11 
 
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 689: Henvendelse af 26/8-22 fra Dansk Akvakultur om høringssvar samt politiske notat vedrørende udkast til Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 22-27
Fiskegødning skal reguleres som gødning og ikke som spildevandsslam. Der henvises også her til tidligere 
korrespondancer, udtalelser fra EU Kommissionen, Det Rådgivende Udvalg for Akvakultur og Rådet.  
 
Øget social accept kan fremmes med EU Kommissionens kampagne, og det bør anføres i strategien, at 
Danmark vil efterkomme Rådets konklusioner og bidrage aktivt til kampagnen.  
 
Stigende priser på foder og el er en trussel for udviklingen af landbaseret fiskeopdræt. Det bør fremgå af 
strategien, at Regeringen har afslået erhvervets anmodning om krisestøtte, og at det kan påvirke 
sektorens konkurrenceevne negativt. Dansk Akvakultur indstiller et initiativ, hvor situationen evalueres i 
2023.  
 
Lav rentabilitet i RAS anlæg er en kritisk trussel for vækst. Dansk Akvakultur anbefaler et initiativ, hvor 
IFRO og DTU Aqua anmodes om at gennemføre en analyse af problemet.   
 
Fiskesygdomme og for høj dødelighed er en alvorlig trussel for vækst i landbaserede anlæg. Det fremgår 
således af regnskabsstatstik for akvakultur, at dødeligheden gennemsnitligt i de seneste 6 år er ca. 8 % af 
biomassen i model 3‐anlæg. Det indikerer, at mere end 20‐25 % af fiskene dør i disse anlæg. Der er store 
uløste problemer med bl.a. PRV3, BKD og gælleproblemer og et fortsat stort forbrug af formalin. Der er 
behov for en massiv forskningsindsats for at løse denne problemstilling.   
 
Forekomst af IHN‐virus truer udviklingen i landbaseret fiskeopdræt. Dansk Akvakultur arbejder for, at 
Danmark igen skal være IHN‐fri, men det forudsætter støtte fra det kommende EHFAF‐program. Det bør 
også medtages i strategien.  
 
Opkøb af dambrug med offentlige midler er grundlæggende i strid med mål om vækst. Dansk Akvakultur 
indstiller, at ordningen revurderes og målrettes udfordringer med at fjerne spærringer og ikke 
reduktioner af udledninger af næringsstoffer.  
 
Forvaltningen af HELCOM’s reduktionsmål for næringsstoffer er dybt problematisk og bør revurderes. 
Dansk Akvakultur henviser til høringssvar vedrørende ansøgninger om nye havbrug og Rådets 
konklusioner om vækst i marin akvakultur.  
 
 
3. Indsats 2: Lavtrofisk akvakultur 
Dansk Akvakultur indstiller, at forslag til ny tilgang for skaldyrsopdræt fremrykkes til 1. halvår 2023.   
 
Der er et betydeligt potentiale i at anvende muslingeopdræt til naturgenopretning, men det forudsætter, 
at der etableres en forvaltningsmodel. Dansk Akvakultur indstiller, at denne mulighed indgår i ministeriets 
nye tilgang til skaldyrsopdræt, og at det fremgår af strategien. 
 
Der bør desuden medtages et afsnit, som opsamler den forskningsbaserede viden om de miljømæssige 
gevinster af lavtrofisk akvakultur i forhold til næringsstoffer, alger, sigtedybde, ålegræs m.v.  
 
Side 9 af 11 
 
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 689: Henvendelse af 26/8-22 fra Dansk Akvakultur om høringssvar samt politiske notat vedrørende udkast til Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 22-27
3. Indsats 3: Økologisk akvakultur 
Det fremgår af udkastet, at EU’s økologiregler udfordrer økologisk fiskeopdræt, og at ministeriet vil 
arbejde for, at det i højere grad bliver muligt at anvende teknologiske løsninger i produktionen. Det er 
ikke korrekt. Den primære barriere er BAT‐standardkravene i dambrugsbekendtgørelsen. Dansk 
Akvakultur har påpeget dette sammen med en række andre interessenter og henviser til tidligere 
korrespondancer.  
 
Dansk Akvakultur har sammen med en række andre interessenter anbefalet, at der indføres en 
støtteordning for omlægning til økologisk akvakultur. Dansk Akvakultur indstiller, at en sådan ordning 
nævnes eksplicit i strategien.  
 
 
3. Indsats 4: Forskning, udvikling og innovation 
Dansk Akvakultur støtter de anførte temaer men indstiller, at de suppleres med: 
Forebyggelse og behandling af fiskesygdomme 
Cirkulære økonomier (kvælstof, fosfor, gødning, m.v.) 
Økonomiske analyser (beskæftigelse, rentabilitet, forvaltningsmodeller m.v.) 
Udvikling af mere effektive vacciner 
 
 
3. Indsats 5: Produktudvikling, markedsføring og forbrugerinformation 
Dansk Akvakultur noterer, at der i aftalen om Hav‐, Fiskeri‐ og Akvakulturprogrammet 2021‐2023 er afsat 
35,4 mio. kr. til at støtte producentorganisationers virke i fiskeri og akvakultursektoren. Dansk Akvakultur 
overvejer, om foreningen skal ansøge om at blive anerkendt som producentorganisation. 
 
 
3. Indsats 6: Uddannelse og kvalificeret arbejdskraft 
Dansk Akvakultur støtter forslaget om at analysere behovet og mulighederne for et specialiseret 
erhvervsuddannelsestilbud. Behovet er presserende og aktuelt, og Dansk Akvakultur indstiller, at der 
tilføjes en tidsfrist, hvorefter analysen gennemføres i 1. halvår af 2023. 
 
 
Andre forhold 
Dansk Akvakultur har tidligere anbefalet, at der gennemføres en analyse af fordele og ulemper ved brug 
af ’finansielle instrumenter’ i EHFAF‐programmet. Det er vores forståelse, at EU Kommissionen støtter 
dette synspunkt. Dansk Akvakultur indstiller, at en sådan analyse medtages i strategien. 
 
Der er helt afgørende, at der etableres en procedure for, hvordan der skal følges op på strategien. Dansk 
Akvakultur indstiller, at der nedsættes et Akvakulturudvalg med repræsentanter fra ministerier, erhverv 
og relevante interesseorganisationer, som mødes årligt for at sikre fremdrift og foreslå korrigerende 
tiltag.  
 
 
Side 10 af 11 
 
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 689: Henvendelse af 26/8-22 fra Dansk Akvakultur om høringssvar samt politiske notat vedrørende udkast til Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 22-27
2614948_0011.png
Anmodning om et nyt revideret udkast og supplerende høring 
Dansk Akvakultur anmoder om, at ministeriet udarbejder et nyt revideret udkast, og at der gennemføres 
en ny supplerende høring. 
 
Det begrundes med, at dette høringssvar påpeger flere faktuelle mangler, præsenterer en række konkrete 
ændringsforslag, og at den gennemførte høring er sket i sommerferieperioden, hvor der har været 
begrænsede muligheder for at drøfte udkastet både internt og med eksterne interessenter.  
 
 
 
Venlig hilsen 
 
Dansk Akvakultur 
 
Brian Thomsen 
Direktør 
  
 
 
 
 
Side 11 af 11