MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 673
Offentligt

Regionernes

arbejde med

jordforurening

JUNI

2022

Opgaven

vokser

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

INTRO

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

INDHOLD

Overblik og prioritering

Risikovurdering er nøgleordet

i indsatsen.

Da brandøvelsespladserne kom på landkortet

PFAS - et eksempel på, hvordan jordforureningsopgaven

bliver ved med at vokse.

Problematiske pesticidfund i grundvandet

Mange fund af pesticider truer

vores drikkevand.

Vandmiljøet i søgelyset

Undersøgelser viser, at der er miljøfarlige

stoffer i vandmiljøet

De 10 største jordforureninger

Regionerne er i gang med en indsats

over for generationsforureningerne.

Indsatsen i 2021 – krone for krone

467 mio. kr. - så mange penge har regionerne

brugt på jordforureningsopgaven i 2021.

Nøgletal 2021

dfordringerne står i kø på jordforureningsområdet.

Det seneste år har vi oplevet øget fokus på PFAS-

stoffer – særligt PFOS, der bl.a. har været brugt på brandøvel-

sespladser, som regionerne er i fuld gang med at undersøge

nærmere.

I 2021 fik vi nye, meget lave grænseværdier for indhold af PFAS i jord og

vand, fordi stofferne er meget sundhedsskadelige. I regionerne finder vi

PFAS i vores undersøgelser af vandmiljøet og i grundvandet, og derfor står

vi over for en omfattende opsporing af grunde, hvor stofferne har været

anvendt og en revurdering af allerede undersøgte grunde.

PFAS stiller særlige krav til undersøgelser og renseteknologi, og derfor er

regionerne ikke kun i gang med at blive klogere på problemets omfang – vi

arbejder også på, hvordan vi bedst undersøger, vurderer risiko, prioriterer og

i sidste ende håndterer disse forureninger.

Desværre er de andre problemer ikke forsvundet i mellemtiden – og pestici-

der i grundvandet er stadig en udfordring. Regionerne har ansvaret for gam-

le punktkilder, som fx kan stamme fra spild på vaskepladser eller deponere-

de rester. Det er imidlertid ikke let at adskille forureningskilderne, når vi står

med et komplekst billede af pesticidforureninger, der både kan komme fra

punktkilder og fra anvendelsen af pesticider på arealerne – ofte begge dele.

Fælles for forurening med PFAS og pesticider i grundvandet er, at der ikke er

én myndighed, der alene kan løse problemet. Det skal løses i et tæt samar-

bejde mellem flere myndigheder og vandværker.

PFAS er bare ét eksempel på, hvordan jordforureningsopgaven fortsat

vokser, og de senere års voksende opgave med pesticider er vi endnu ikke i

mål med. Samtidig har regionerne fortsat en stor opgave med at undersøge

og håndtere risikoen fra lossepladser og gamle industriforureninger med fx

klorerede opløsningsmidler – forureningstyper, vi kender godt – som også

truer grundvand, mennesker og miljø.

Heldigvis er der politikere i Folketinget, der bakker op om regionernes arbej-

de med at bekæmpe gamle forureninger. De 10 store generationsforurening-

er ved bl.a. Cheminova og Grindstedværket kom på Finansloven i 2021, og

regionerne er godt i gang med at løse den opgave.

Hvis vi fortsat skal kunne sikre vores sundhed, rent drikkevand og et godt

vandmiljø, må der afsættes flere penge til regionernes arbejde med det sta-

digt voksende antal jordforureninger.

God læselyst!

”PFAS er bare

ét eksempel

på, hvordan

jordforurenings-

opgaven fortsat

vokser.”

Regionernes arbejde med

jordforurening 2021

Udgivet af:

Danske Regioner

Redaktion:

Jeanette Olsen, Region Hovedstaden

Ane-Marie Westergaard, Region Sjælland

Mette Mihle Laurbak, Region Syddanmark

John Ryan Pedersen, Region Midtjylland

Mette Lund Poulsen, Region Nordjylland

Kit Jespersen, Videncenter for Miljø og Ressourcer

Design og produktion:

Mediegruppen as

Foto:

Hyldager Fotografi

Udgivet i juni 2022

ISBN tryk:

978-87-7723-002-8

ISBN elektronisk:

978-87-7723-005-9

Mads Duedahl

Formand for Udvalget for Miljø og Klima, Danske Regioner

SIDE 2

SIDE 3

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

INDSATSEN

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

ansvarlig.

Jord-

forurening

egionerne har ansvaret for at

håndtere risikoen fra de jord-

til at indfri. Lovgivningen er skruet sådan

sammen, at regionernes jordforurenings-

indsats er målrettet de risici, forurening-

erne udgør for mennesker og miljø.

Mange jordforureninger ligger nede i

jorden uden at udgøre en risiko, så længe

de bliver liggende, der hvor de er. Hvis der

ikke bor nogen på grunden, og der ikke

indvindes drikkevand i området, gør regi-

onerne derfor ikke mere ved forureningen

ud over at registrere den, så der kan tages

højde for den i fremtiden. Hvis der er

en risiko, er det sjældent nødvendigt at

fjerne hele forureningen.

Ud over, at det vil være urimeligt dyrt, er

det heller ikke bæredygtigt bare at opgra-

ve og flytte rundt på forurenet jord, der

ikke udgør en risiko – både fordi vi skal

finde et nyt sted at lægge det forurenede

jord, og fordi vi skal bruge ren jord til at

fylde hullet op igen.

forureninger, hvor forurene-

ren ikke kan stilles til ansvar.

Enten fordi forureningen er sket for så

lang tid siden, at det ikke er muligt at

finde forureneren, eller fordi forureneren

af andre årsager alligevel ikke kan gøres

Regionerne skal forebygge og forhindre

skadelige virkninger fra jordforureninger

for at beskytte menneskers sundhed, det

grundvand, der bruges til drikkevand og

vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster.

Det er en stor og vigtig opgave, der spæn-

der lige fra forurenede parcelhusgrunde

og industrigrunde til de store, komplekse

generationsforureninger.

Bæredygtighed og jordforurening

Omverden har ofte en forventning om, at

al jordforurening skal fjernes. Det er en

forventning, regionerne ikke har hjemmel

Jordforurening

stammer

fra virksomheder og

industri, som gennem

tiden har brugt olie og

kemikalier. Tidligere er der

hældt stoffer i kloakken

eller ud på jorden, fordi vi

som samfund ikke vidste

bedre. Brug og opbevaring

af pesticider og utætte

tanke kan også være

skyld i, at jorden i dag

er forurenet. I dag gør vi

meget for, at det ikke sker

igen, samtidig med at vi

håndterer risikoen fra

den forurening, der

allerede er sket.

Vandværk

Vandløb,

søer og kyster

iljø

Bolig, børneinstitution

og offentlig legeplads

OVERBLIK OG

PRIORITERING

Risikovurdering er nøgleordet i indsatsen.

Oprensning =

Forurening

regionen håndterer

risikoen fra forureningen

Konta

Indeklima

trisik

Vandboring

SIDE 4

SIDE 5

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

INDSATSEN

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Den offentlige indsats fjerner

ikke al jordforurening

Regionernes arbejde med jordforure-

ning kaldes den offentlige indsats og in-

deholder en række trin med at opspore,

kortlægge, undersøge og rense op, hvis

forureningen udgør en risiko.

For hvert trin en forurenet grund gen-

nemgår, bliver indsatsen større, mere

kompleks og dyrere. Derfor sikrer regi-

onerne, at der er sammenhæng i opga-

veløsningen mellem de forskellige trin,

så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Alle trin er lige vigtige og en forudsæt-

ning for de efterfølgende opgaver.

Regionerne fjerner sjældent hele for-

ureningen, men håndterer den del, som

udgør en risiko for drikkevandet, sund-

heden eller vandmiljøet. Efter hvert trin

i den offentlige indsats vurderer regio-

nen, om der fortsat er en risiko. Hvis der

er en risiko, går forureningen videre til

næste trin.

Hvis der ikke er nogen risiko, er den

offentlige indsats slut. Kortlægningen

opretholdes, og forureningen indgår

stadig i regionens register, hvilket sikrer,

at den bliver vurderet igen, hvis der skal

flyttes jord, bygges på den forurenede

grund, eller et vandværk skal flytte sine

vandboringer.

Viser en undersøgelse, at der ikke er

forurenet, eller bliver hele forureningen

fjernet, frikender regionen grunden og

annullerer kortlægningen.

Kortlægning af

jordforurening

Jordforurening kortlægges på

2 niveauer:

•

Muligt forurenet jord

kortlægges på vidensniveau

1, hvis oplysninger viser, at

der har været aktiviteter,

der kan have forurenet

jorden.

•

Forurenet jord

kortlægges

på vidensniveau 2, hvis

undersøgelser viser, at

jorden er forurenet.

Kortlægning er

grundlaget

for arbejdet

Overblikket over, hvor der er forurenet, er

altafgørende for regionernes prioritering af,

hvilke forureninger der skal gøres noget ved,

og hvilke forureninger der ikke skal bruges

offentlige midler på at håndtere. Hele grund-

laget for regionernes arbejde med jordfor-

urening tager udgangspunkt i en systematisk

kortlægning af grunde, som enten er eller

kan være forurenet. Kortlægningen sikrer, at:

• regionen har overblik over truslerne fra

jordforurening, så den vigtigste indsats

sker først

• regionen kan give råd og vejledning til bor-

gere og virksomheder om jordforurening

• en fremtidig anvendelse af den forurene-

de grund sker uden risiko for borgernes

sundhed

• forurenet jord ikke flyttes uden godken-

delse og fx havner på legepladsen i en

børnehave.

Fra opsporing til oprensning

Forureneren

betaler i

princippet

Det er kommunen og i særlige tilfæl-

de staten, der skal give en forurener

et påbud om at undersøge og fjerne

en forurening og genoprette den

hidtidige tilstand. I Danmark skal

Risiko for brug af hus og have

Indsats: Regionen skal håndtere risikoen

Ingen risiko for brug af hus og have

Ingen indsats: Forureningen kan blive

liggende

Processen med opsporing af jordforureninger til regionen

afslutter den offentlige indsats er illustreret i figuren.

Først indsamler regionen historiske oplysninger om aktiviteter,

som kan være årsag til jordforurening. Grunde med sådanne

aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Kortlægningen holder

styr på de muligt forurenede grunde, og den er med til at sikre,

at der tages højde for den mulige forurening ved fremtidige æn-

dringer, og at den forurenede jord ikke fjernes uden tilladelse.

Kortlægning

jordforurening som udgangspunkt

fjernes af den, der har forurenet, og

derfor er det vigtigt, at både kom-

muner og staten opfylder rollen som

påbudsmyndighed. Når påbuddet er

opfyldt, skal regionen tage stilling til

kortlægning af en eventuelt efterladt

forurening.

Kan kommunen eller staten ikke fast-

slå, hvem der har forurenet, eller kan

forureneren ikke holdes ansvarlig,

kan der ikke gives et påbud og regio-

nen overtager ansvaret for håndterin-

gen af risikoen fra forureningen.

I 2021 gav kommunerne 250 og staten

28 påbud til forurenere om undersø-

gelse og oprensning.

Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlæg-

ges der på vidensniveau 2. Regionen vurderer, om der er behov

for yderligere undersøgelse.

Indledende

undersøgelse

Næste trin kan være en videregående undersøgelse, hvor regi-

onen undersøger forureningen detaljeret, afklarer risikoen og

beslutter, om forureningen skal renses op. Det er ikke al forure-

ning, der skal renses op. Kortlægningen opretholdes for at holde

styr på forureningen.

Videregående

undersøgelse

Dernæst kan det være nødvendigt at foretage en oprensning af

forureningen, hvor regionen fjerner den del af forureningen, der

udgør en risiko.

Oprensning

Risiko for grundvandet

Indsats: Regionen skal håndtere risikoen

Ingen risiko for grundvandet

Ingen indsats: Forureningen bliver liggende

Oprensningen kan ende med, at der installeres et teknisk anlæg,

der fremadrettet skal sikre grundvandet eller indeluften i en

bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen, og det skal

ofte være i gang i mange år. På nogle grunde ender regionen

med at overvåge forureningen for at sikre, at den ikke spreder

sig og skaber problemer andre steder.

Trinene i den offentlige indsats. Efter hvert trin vurderer regionen, om der

fortsat er en risiko. Hvis der ikke er nogen risiko, kommer forureningen ikke

videre til næste trin.

Drift af teknisk anlæg

og overvågning

SIDE 6

SIDE 7

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

INDSATSEN

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

Samarbejde giver mest

miljø for pengene

Regionerne har en lang tradition for at samarbejde om løsning af opga-

verne på jordforureningsområdet på tværs af myndigheder, vandvær-

ker, vidensinstitutioner og erhvervslivet. På den måde sikrer vi løbende

effektivisering og optimering, og at viden og ressourcer udnyttes

optimalt og kommer hele samfundet til gode.

Det tværregionale samarbejde omfatter alt lige fra metoder til at kort-

lægge, undersøge og rense op, til udviklingsprojekter, kurser, fælles

EU-udbud af opgaver, digitale løsninger, miljødata, jura og kommuni-

kation.

Det giver værdi at samarbejde og dele viden på tværs. Det styrker

fagligheden og kvaliteten i opgaveløsningen og sikrer, at regionerne

undersøger, oprenser og træffer afgørelser på et ensartet grundlag.

Når nye metoder og teknologi fx udvikles i én region eller i regionernes

fælles netværk af forurenede testgrunde, kommer resultaterne alle

regioner til gavn.

Økonomi

i 2021

467 mio. kr. har regionerne

brugt i alt på indsatsen

over for jordforurening.

REDEGØRELSE 2021

Værdifulde

data og

videndeling

Regionernes indsats omfatter også råd og

467 mio.

vejledning om forurenede grunde og samarbejde

med kommunerne om myndighedsopgaver i forbindelse

med bygge- og anlægsarbejde, undersøgelser og oprensninger

betalt af grundejer.

Læs mere om regionernes

samarbejder i publikationerne

”Overblik & prioritering” og

”I sikre hænder” som kan ses på

www.jordforureninger.dk.

Regionerne stiller deres oplysninger om jordforurening til rådighed i forbindelse med

fx ejendomshandler, og besvarer årligt knap 200.000 forespørgsler om jordforurening

primært via selvbetjeningsløsninger på regionernes hjemmesider. Det sikrer, at ejen-

domshandler sker på et oplyst grundlag.

Indsatsen

i 2021

Regionerne har arbejdet med:

Læs mere om regionens øvrige opgaver på jordforureningsområdet

på

www.jordforureninger.dk

1.870

historiske redegørelser

Så langt er regionerne med indsatsen

Listen over kilder til forurening bliver aldrig

komplet, fordi der hele tiden dukker for-

ureninger op, som vi ikke tidligere har haft

kendskab til. Dertil kommer ny viden om

stoffer, der viser sig at være problematiske.

PFAS-stofferne er et eksempel på ny viden,

der med ét slag har ændret regionernes

prioritering.

Selvom regionerne allerede har haft 102.500

grunde i kikkerten som følge af deres forhi-

storie som fx autoværksteder, lossepladser,

metalvirksomheder og renserier, kommer

der løbende nye grunde til som følge af regi-

onernes opsporing af mulige forureninger.

63.500 grunde er i dag frikendt, mens 39.000

er kortlagt, fordi jorden er forurenet eller

kan være det – 18.500 af dem kan udgøre en

risiko for grundvand, menneskers sundhed

og miljø.

Privatfinansierede projekter 2009-2021

4.500

1.375

610

videregående

undersøgelser

indledende undersøgelser

Ukendt antal grunde, som ikke er

gennemgået og vurderet

4.000

3.500

3000.

2.500

2.000

100

oprensninger

18.500

63.500

Grunde frikendt

for forurening

Muligt forurenede

eller forurenede

grunde – omfattet

af regionerns

indsats

1.500

1.000

20.500

Forurenede eller

muligt forurenede grunde

– ikke omfattet af

regionernes indsats

500

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

270

Undersøgelse og oprensning betalt af grundejere og private bygherrer.

Tilladelse til byggeri og ændret anvendelse.

tekniske anlæg til

oprensning

225

overvågninger af

forureningen

* Tallene omfatter aktiviteter i 2021,

herunder nye aktiviteter igangsat

i 2021 og videreførte aktiviteter fra

tidligere år. Nogle af aktiviteterne er

afsluttet i 2021.

SIDE 8

SIDE 9

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

PFAS

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

2021 kom der øget fokus og politisk

bevågenhed på PFAS-stoffer på

baggrund af Korsør-sagen, hvor en

I marts 2022 har regionerne kendskab til

195 brandøvelsespladser, hvor der kan

have været anvendt brandskum med

PFOS. Der er tale om en bruttoliste, der

både indeholder oplysninger om igang-

værende pladser, ophørte pladser og

pladser, der allerede er undersøgt for

PFOS-forurening. Der kan løbende dukke

nye oplysninger om flere pladser op.

Regionerne vurderer, at halvdelen af

pladserne kan udgøre en risiko for grund-

vandet og dermed drikkevandet, hvis der

er forurenet.

Forsvaret har konstateret forureninger på

flere af deres grunde, hvor der er gen-

nemført brandøvelser med PFOS-holdigt

brandskum, og nogle kommuner har som

tilsynsmyndighed på netop de grunde

efterfølgende udstedt påbud om under-

søgelse til Forsvaret.

kogræsserforening tæt på Korsør

Brandskole helt uforskyldt blev ramt af

PFAS-forurening. Foreningens dyr har

græsset på naboarealerne til brandsko-

len og spist græs og drukket vand, som

efterfølgende har vist sig at være forure-

net med PFAS-stoffet PFOS. Stoffet har

ophobet sig i kødet, der er blevet spist af

knap 200 børn og voksne.

Opsporing af brandøvelsespladser

Korsør-sagen har medført bekymring

for lignende sager andre steder i landet.

Derfor gik regionerne i samarbejde med

kommunerne i gang med at opspore

brandøvelsespladser for at få et overblik

over, om der lå en ny Korsør-sag og lure-

de et sted. Også Forsvaret og Miljøstyrel-

sen har bidraget med oplysninger.

PFAS-stoffer

PFAS er en stofgruppe, som

består af flere tusinde forskel-

lige stoffer – herunder PFOS

- der er skadelige selv i meget

små mængder og stort set ikke

nedbrydes i naturen. Flere

af stofferne mistænkes for at

være kræftfremkaldende og

kan medføre dårligt immun-

forsvar, lavere fødselsvægt og

hormonforstyrrelser. Nogle

PFAS-stoffer ophober sig i

mennesker og dyr. Nogle er

meget mobile i jord og kan

sive ned i grundvandet.

PFAS-stofferne har siden 1949

været anvendt i rigtigt mange

produkter til imprægnering og

andre specielle anvendelser

for at give en vand- og fed-

illu

tafvisende effekt. I 2006 blev

det forbudt at anvende PFOS i

brandskum – dog måtte rest-

lageret bruges frem til 2011. I

dag er al brug af PFOS forbudt.

Den danske regering arbejder

på at samle opbakning i EU til

et forbud mod alle PFAS-stof-

fer. Forventningen er, at

der kommer et forslag til et

EU-forbud i løbet af 2022.

DA BRANDØVELSES-

PLADSERNE KOM PÅ

LANDKORTET

PFAS - et eksempel på, hvordan jordforureningsopgaven

bliver ved med at vokse.

Den historiske udvikling for produktionen og brugen af PFAS-stoffer

SIDE 10

SIDE 11

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

PFAS

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Kort over brandøvelsespladser,

hvor der kan være anvendt

brandskum med PFOS

Marts 2022

Undersøgelse af brandøvelsespladser

I regionerne ved vi endnu ikke, om bran-

døvelsespladserne er forurenede eller ej

– det er vi i fuld gang med at finde ud af.

Første trin er ved hjælp af arkivmateriale,

interviews, besigtigelse på pladsen m.v.

at få styr på de historiske oplysninger om

den enkelte brandøvelsesplads: Hvornår

har den været i drift, hvilke aktiviteter er

der foregået på pladsen, er der anvendt

PFOS-holdigt brandslukningsskum, hvilke

forureningskilder er der osv. Når regio-

nerne har overblikket, går vi til næste trin,

nemlig at sætte undersøgelser i gang på

de grunde, hvor en forurening kan udgøre

en risiko for grundvand, vandmiljø og/

eller boliger.

I foråret 2022 er alle regioner i gang med

at undersøge brandøvelsespladser. Når vi

har gennemført forureningsundersøgel-

serne ved vi, om pladserne er forurenede,

og om forureningen udgør en risiko over

for menneskers sundhed, drikkevand eller

vandmiljø.

I nogle tilfælde skal tilsynsmyndigheden,

som er kommunen eller staten, vurdere,

om der kan gives et påbud til forureneren.

Kan der ikke det, overdrages forureningen

til regionen.

Regionernes arbejde med PFAS

PFAS-stofferne har været anvendt mange

andre steder end på brandøvelsesplad-

ser fx til overfladebehandling af tæpper,

møbler, tekstiler, fødevareemballage og

pizzabakker. Derfor har regionerne i flere

år haft fokus på stofferne og deres spred-

ning i miljøet.

Siden 2015 har regionerne undersøgt

over 1.100 grunde for PFAS-stoffer. På

en femtedel var den gamle grænseværdi

overskredet, men opfattelsen var, at det

ikke var alarmerende i forhold til grund-

vandet og dermed vores drikkevand.

I 2020 offentliggjorde Det Europæiske Fø-

devareagentur imidlertid nye risikovurde-

ringer af stofferne. Vurderingerne viste, at

stofferne er mere sundhedsskadelige end

hidtil antaget. Det førte til, at Miljøstyrel-

sen i 2021 satte grænseværdierne for jord

og vand væsentligt ned. Det medfører,

at de værdier, der tidligere er fundet, nu

ligger over grænseværdierne på to ud af

tre grunde.

PFAS er et eksempel på, hvordan jord-

forureningsopgaven bliver ved med at

vokse. De nye grænseværdier betyder,

at regionerne skal i gang med en om-

fattende revurdering af tidligere udførte

undersøgelser.

Der er mange brancher med kilder til

PFAS-stoffer, og listen bliver længere og

længere. Det betyder, at der er behov for

undersøgelser for PFAS på endnu flere

grunde.

Regionernes Videncenter for Miljø og

Ressourcer har det seneste år udarbej-

det beskrivelser af de brancher, hvor

PFAS-stofferne er eller har været anvendt.

Beskrivelserne skal bruges i arbejdet

med kortlægning og undersøgelse af

grunde med PFAS-stoffer. Derudover er

Videncenteret og regionerne i gang med

at opdatere en håndbog om undersø-

gelse og oprensning af forurening med

PFAS-stoffer. Den nye version udkommer

i efteråret 2022.

PFAS-stoffer

og grund-

vandet

Siden 2015 har regionerne

foretaget flere end 6.500

målinger for PFAS-stoffer i

grundvandet.

Vandværkerne har siden 2021

kontrolleret drikkevandet for

PFAS-stoffer ud fra den nye

skærpede grænseværdi. Der

foreligger endnu ikke mange

analyser for PFAS-stoffer, og

der er påvist få overskridelser

af den nye grænseværdi.

Staten har i efteråret 2021

undersøgt grundvand, der ikke

anvendes til drikkevand fra

278 boringer fordelt over hele

landet. Formålet var at

afdække, om der er et generelt

problem med PFAS-stoffer i

grundvandet. Den nye græn-

seværdi var overskredet i 4 %

af boringerne.

Der er behov for et større

overblik over PFAS-stoffer i

grundvandet. Regionernes

undersøgelser af brandøvel-

sespladser og vandværkernes

analyser af drikkevandet

bidrager tilsammen til at øge

vores viden om indholdet i

grundvandet.

6.500

MÅLINGER FOR

PFAS-STOFFER

SIDE 12

SIDE 13

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

PFAS

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Korsør-sagen

Ved årsskiftet 2020/2021 blev PFAS-stof-

fet PFOS fundet i meget høje koncentra-

tioner på Korsør Renseanlæg. Slagelse

Kommune satte en kildeopsporing i gang,

og kilden blev fundet – den nærliggen-

de brandskole. Korsør Brandskole har

været i drift siden 1969 og har som andre

brandskoler en brandøvelsesplads, hvor

der er anvendt brandslukningsskum med

indhold af PFOS. Skolens brug af PFOS er

udfaset omkring 2001.

Her mange år senere dukker PFOS

uventet op i Korsør Rensningsanlæg. Det

findes også i de køer, en lokal kogræs-

serforening har holdt på naboarealet til

brandskolen. Det skabte stor utryghed i

forhold til, om indholdet af PFOS i kødet

kunne overføres til de borgere, der har

spist kødet.

Region Sjælland gik ind i sagen og sørge-

de for, at kogræsserforeningens medlem-

mer fik analyseret deres blod for indhold

af PFOS. Arbejds- og Socialmedicinsk

klink på Holbæk Sygehus udtog blodprø-

verne og stod efterfølgende til rådighed

med råd og vejledning til de bekymrede

borgere. Analyserne er ikke rutineanaly-

ser, men Det Sundhedsfaglige Fakultet

på Syddansk Universitet i Odense påtog

sig opgaven. Der blev påvist markant

forhøjede indhold af PFOS i blodet hos 118

borgere.

Forhøjet PFOS i blodet kan medføre

forhøjet kolesteroltal, leverpåvirkning og

påvirkning af immunsystemet. Der findes

ikke nogen medicinsk behandling mod

det. Arbejds- og Socialmedicinsk klinik

på Holbæk Sygehus har efter et større

detektivarbejde fået tilladelse til et forsøg

med, om kolesterolsænkende medicin

Korsørsagen er et eksempel på, at der sta-

dig kommer nye forureninger til, og sagen

viser også, hvor vanskeligt det kan være

at afgøre, hvem der skal håndtere den.

kan sænke eller fjerne PFOS fra blodet.

Når en forureningssag opstår, skal tilsyn-

smyndigheden, i dette tilfælde kom-

munen, afgøre, om der kan udstedes et

påbud til forureneren om undersøgelse

og oprensning. Kan der ikke det, ender

sagen som en ”herreløs” forurening og

overdrages til regionen. Regionen har i

Korsørsagen begrænsede muligheder for

at gå ind i sagen, da forureningen ikke

truer grundvand eller boliger.

I 2021-2022 har regionerne fået en sær-

bevilling fra staten til at undersøge, om

jordforureninger kan udgøre en risiko for

vandmiljøet. Derfor vil Region Sjælland i

2022 undersøge, hvor meget PFOS-for-

urening der strømmer ud i Korsør Nor.

Forureningen skal i så fald prioriteres af

staten, og midler til evt. oprensning skal

forhandles i 2023.

Slagelse Kommune har på og omkring

brandskolen igangsat en række tiltag, der

skal afhjælpe en del af forureningen.

Et groft bud på prisen på en delvis op-

rensning af forureningen i Korsør er ca.

430 mio. kr. Det beløb svarer til, hvad re-

gionerne samlet set bruger på at håndtere

jordforurening på et helt år. Den høje pris

skyldes, at der mangler muligheder for at

komme af med de store mængder jord.

Der er behov for udvikling af ny teknologi

til rensning af forurening på stedet.

Case

430 mio.

Så meget

vil en delvis

oprensning koste

Vidste

du at ...

der findes flere

end 11.000 PFAS-

stoffer – PFOS er

et af dem.

Xxxxxx xxxxx xxxx xxxx

Læs mere om Korsør-sagen på Slagelse

Kommunes hjemmeside www.slagelse.

dk/PFOSkorsoer

SIDE 14

SIDE 15

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

PESTICIDER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

er bliver fundet flere og flere

pesticider i det grundvand,

vi skal bruge til drikkevand.

Miljøstyrelsen i samarbejde med bl.a.

regionerne et værktøj til at skelne mellem

punkt- og fladekilder. Værktøjet er i

2022 opdateret med den nyeste viden og

de mange nye stoffer, der er fundet de

senere år.

Punkt- eller fladekilde – ofte begge dele

Den nye viden stiller fx spørgsmål ved,

om de påviste forureninger kommer fra

en flade- eller en punktkilde. Et eksempel

på dette finder vi i Marbæk ved Frede-

rikssund, hvor vandværket er udfordret

af forurening med pesticidstoffet DMS i

vandet. DMS stammer fra svampemidler

anvendt på bl.a. bær og frugt og fra kon-

serveringsmiddel i træbeskyttelse. Der er

med andre ord mange kilder til forurening

med stoffet.

Nogle af fundene stammer

fra fladekilder som fx den almindelige

brug af pesticider på landbrugsarealer,

andre fra punktkilder som fx vaskeplad-

ser på maskinstationer. Rent grundvand i

fremtiden kræver en indsats over for alle

forureningskilder.

Der er ingen lette løsninger til at få styr på

pesticidforureningen af vores grundvand.

Det kræver samarbejde mellem regio-

ner, kommuner, staten, vandværker og

grundejere at sikre en samlet beskyttelse

af grundvandet mod pesticider, og det er

der i dag et stort fokus på.

Udfordring med pesticider

Det er regionernes ansvar at undersøge

og om nødvendigt håndtere forureninger

fra pesticidpunktkilder. I 2019 vurderede

regionerne, at antallet af de mest kritiske

pesticidpunktkilder, fx maskinstationer,

kunne være 3.300. Antallet omfatter

ikke hele landbrugsområdet og indehol-

der derfor ikke en opgørelse over alle

landbrug. Antallet af pesticidpunktkilder

vil med andre ord være meget større.

Det er ikke muligt at undersøge dem alle,

og hvordan finder vi lige netop dem, der

udgør en risiko for vores drikkevand – det

er en udfordring.

De senere års store fokus på og indsats

over for pesticider i grundvandet viser en

række udfordringer, som regionerne ar-

bejder med at afdække. Den store viden,

vi indhenter, medvirker til at effektivisere

den fremtidige indsats.

DMS er en forkortelse for

N,N-dimethylsulfamid.

DMS er et nedbrydnings-

produkt fra pesticidet

tolylfluanid, der blev

trukket tilbage fra det

danske marked i 2007.

Tolylfluanid var godkendt

i Danmark i perioden fra

1973 til 2007, hvor det

bl.a. blev anvendt ved

frugt- og planteavl og i

trævareindustrien.

I Marbæk har Region Hovedstaden i

samarbejde med bl.a. DTU Miljø og GEUS

afprøvet en metode til at skelne mel-

lem, om DMS-forureningen skyldes en

tidligere maskinstation, eller en tidligere

jordbærmark. Resultaterne viser, at det

i Marbæk er muligt at skelne bidragene

fra hinanden, og at den tidligere jordbær-

mark bidrager med lige så meget DMS til

grundvandet, som den tidligere maskin-

station. Så selvom det formentlig er 20-25

år siden, at pesticidet blev sprøjtet ud på

marken, sker der stadig en spredning til

grundvandet.

Som udgangspunkt har regionen kun

hjemmel til at oprense forurening fra den

tidligere maskinstation, og derfor er det

tvivlsomt, om regionens indsats alene er

tilstrækkelig til at redde vandværket i et

område med forureningsbidrag fra flere

tidligere jordbærmarker. I Marbæk vil der

derfor være behov for samarbejde med

kommunen og vandværket for at sikre en

tilstrækkelig effektiv indsats.

Årsager til

forurening

med

pesticider

Kilder til pesticid-

forureninger spænder

lige fra vedligeholdelse af

havehegn, specialdepoter

og landbrug til fabrikker,

der producerer

pesticider. Tre af de ti

generationsforureninger

i Danmark skyldes fx

produktion og deponering

af pesticider.

PROBLEMATISKE

PESTICIDFUND I

GRUNDVANDET

Mange fund af pesticider truer

vores drikkevand.

SIDE 16

Pesticider er en stor gruppe af stoffer,

der opfører sig forskelligt og anderledes

end de stoffer, regionerne har mange års

erfaring med at håndtere. Det er vi i gang

med at få styr på.

De nye stoffer, vi finder i pesticidind-

satsen, gør det vanskeligt at afgøre, om

forureningen stammer fra en punktkil-

de eller en fladekilde. I 2013 udviklede

SIDE 17

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

PESTICIDER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Case

Regionernes opsporing af

pesticidforureninger

Alle fem regioner har et stort fokus på at op-

spore pesticidforureningerne, og vi har i løbet

af de sidste fem år behandlet 1.730 grunde for

at finde dem.

Det kan være svært at opstille en landsdæk-

kende model for regionernes opsporing. Det

skyldes, at der er regionale forskelle på befolk-

ningstætheden, hvor meget grundvand der er

til rådighed, hvor sårbart grundvandet er og

omfanget af de forurenende aktiviteter.

Derfor har regionerne to overordnede tilgange:

• En opsporing ud fra forurening i vandværks-

boringer

• En forebyggende systematisk opsporing

af kilder til forurening ud fra bestemte

brancher.

1,2 mio.

Pesticider til bekæmpelse af ukrudt, svampe

og insekter har været anvendt i Danmark

siden 1950’erne. Tidligere var der ikke

opmærksomhed på, at stofferne kunne

forurene grundvandet.

Det betyder, at der er nedgravet pesticidrester

flere steder i det åbne land. Dertil kommer

spild og udvaskning fra fx vaskepladser

på gartnerier, landbrugsejendomme og

maskinstationer.

Tidligere maskinstation

ved Hadsund

På en grund ved Hadsund har der

været en mindre maskinstation med

maskinhuse, vaskeplads, olieoplag

og brug af pesticider på grunden fra

1948 til 1982. Maskinstationen ligger i

det område, hvor det lokale vandværk

indvinder vand.

I 2015-2019 gennemførte Region

Nordjylland forureningsundersøgelser.

Der blev påvist flere pesticider over

grænseværdierne i grundvandet. Selv

om forureningen ikke er nået frem til

vandværkets boringer, udgør den en

risiko over for grundvandet. Derfor er

regionen i gang med at rense op.

Der findes ikke så mange oprensnings-

teknikker over for pesticidforureninger.

De mest anvendte er pumpeløsninger,

hvor pesticidforurenet grundvand

pumpes op og renses – og det er den

løsning, regionen har valgt.

Regionen har etableret 170 meter

drænrør i 2,5 meters dybde på grun-

den, hvorfra der pumpes ca. 2 m3

vand i timen til et teknisk anlæg til

oprensning, som er opstillet på

Pesticider har forskellige fysiske og

kemiske egenskaber, og derfor var

teknikker, hvor jorden tilføres bakterier

eller kemikalier, som kan nedbryde

forureningen, heller ikke egnet her.

Regionen vurderer, at anlægget skal

køre 5-10 år. I begyndelsen skal an-

lægget køre hele tiden, senere kun i

perioder. Der udtages vandprøver fra

boringer på grunden og i retning mod

vandværket for at følge udviklingen i

grundvandets indhold af pesticider. De

samlede omkostninger til anlægget er

ca. 1,2 mio. kr.

Vil det koste

at håndtere

forureningen

Fladekilder og punktkilder

Forurening med pesticider kan stamme fra både fladekilder og punktkilder.

Fladekilder skyldes landbrugets anvendelse af pesticider på marker gennem lang tid, mens punktkilder typisk er de om-

råder, hvor pesticiderne er håndteret. Det kan fx være vaske- og påfyldningspladser, hvor sprøjten er fyldt op, vasket og

måske tømt for rester, og i den forbindelse kan der være sket uheld og større spild. Punktkilder kan også være gamle losse-

pladser, hvor der er deponeret pesticidrester.

Brugen af pesticider i landbruget reguleres af staten og kommunerne, mens det er regionernes opgave at tage sig af pesti-

cidforurening fra punktkilderne. Miljøstyrelsen har i samarbejde med bl.a. regionerne udviklet et værktøj, der kan hjælpe

med at vurdere, om en pesticidforurening stammer fra en fladekilde eller fra en punktkilde.

Fladekilder

Punktkilder

grunden. Det forhindrer, at forure-

ningen spredes mod vandværket.

Regionen undersøgte forinden,

om det gav mening at opgrave

jord for at fjerne kilden. Det var

ikke muligt, og en opgravning af

bare en del af jorden ville koste

7-8 mio. kr. samtidig med, at det

var uvist, om der var jordmodtagere,

der måtte modtage jorden.

SIDE 18

SIDE 19

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

PESTICIDER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Case

Økonomi

i 2021

Regionerne har brugt 49 mio. kr.

i driftsmidler på at beskytte

grundvandet mod pesticider.

Beløbet indgår også i den

samlede opgørelse af,

hvad der er brugt på

grundvandsindsatsen.

49 mio.

En samlet

indsats

Når det gælder pesticider i grundvan-

det, er der ikke én myndighed, der ale-

ne kan løse problemet. Udfordringerne

skal løses i et samarbejde mellem

regioner, kommuner, staten, vandvær-

ker og grundejere for at sikre en samlet

beskyttelse af grundvandet.

Regionernes viden om punktkilder er

vigtig, når:

• regionerne skal gennemføre en

indsats mod pesticidforureninger

• kommunerne og vandværkerne skal

fastlægge, hvilke pesticider grund-

vand og drikkevand skal kontrolle-

res for

• vandværkerne skal etablere nye

boringer og kildepladser

• vandværkerne skal optimere driften

af deres vandboringer.

Staten og kommunerne fører tilsyn

med igangværende virksomheder og

landbrug og spiller en stor rolle i at for-

hindre, at der opstår nye forureninger,

der kan forurene grundvandet.

Statens udpegning af særlige borings-

nære beskyttelsesområder, BNBO, er

vigtig for, at reducere risikoen for for-

urening med pesticider fra erhvervs-

mæssig anvendelse. Senest i 2022

skal kommunerne have fundet lokale

løsninger.

På finansloven for 2022 er der sat

penge af til at skabe såkaldte drikke-

vandsparker i de sårbare områder, hvor

drikkevandet dannes. Drikkevandspar-

ker kan være områder udlagt til natur

eller økologisk landbrug.

Dyrk jorden,

dyrk grundvandet,

dyrk naturen

Region Sjælland har under den regionale udviklingsstrategi etab-

leret ”Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning” med Danske

Vandværker som projektleder. For at beskytte grundvandet er der

behov for tæt samarbejde på tværs af myndigheder, faglighed,

erhverv og interesser.

Partnerskabet består af kommuner, landbrugsinteresser, naturinte-

resser, vandværksforeninger, GEUS og Miljøstyrelsen.

Formålet med projektet er at udvikle og afprøve forskellige ideer

til at fremtidssikre drikkevandet. Hvis vi skal mindske risikoen for

pesticidforurening af grundvandet, må vi forhindre, at pesticiderne

kommer ned i vores grundvand.

Partnerskabet har sat flere initiativer i gang:

• I et område ved Køge skal GEUS undersøge, om de udpegede

nitratfølsomme områder også kan bruges til at vurdere sårbar-

heden over for pesticider. Region Sjællands pesticidundersøgel-

ser i Køgeområdet bidrager med vigtig viden til dette initiativ.

• En lokal borgergruppe i Lejre planlægger at gennemføre crow-

dfunding og opkøbe konventionel landbrugsjord via en jord-

brugsfond. Jorden skal efterfølgende omdannes til økologisk

dyrkning, natur eller andre anvendelser, som sikrer pesticidfri

brug af arealerne.

• Laboratorieforsøg skal hjælpe med at undersøge, hvor meget

og under hvilke forhold pesticider holdes tilbage i jorden eller

nedbrydes. Tre stoffer er udvalgt til test: chloridazon, bentazon

og dimethachlor.

De to første initiativer finansieres af de

regionale udviklingsmidler, mens

det sidste finansieres af jordfor-

ureningsmidler. Resultaterne

fra projektet skal samles i et

idékatalog, der kan bruges i

hele Danmark.

Indsatsen

i 2021

Regionernes indsats med at

beskytte grundvandet mod

pesticider*:

Flere fund af pesticider

i vandværksboringer

Pesticider i vandværksboringer er blevet overvåget gennem en årrække.

I perioden 2010-2017 blev der fundet pesticider i 23-30 % af vandværksboringerne.

Siden 2018 har antallet af fund været stigende, så der i 2020 blev påvist pesticider i

52 % af vandværksboringerne. De foreløbige tal fra 2021 fra GEUS tyder på, at

tendensen fortsætter.

En af årsagerne er, at vandværkerne nu analyserer for flere pesticidstoffer end tidligere.

Hvor der i 2007 blev kontrolleret for 23 stoffer, blev der i 2021 kontrolleret for 51.

En anden årsag er, at der går mange år, fra pesticiderne sprøjtes ud på jorden, til de

når ned til det grundvand, vi bruger til drikkevand, da vandet fortrinsvis hentes op fra

store dybder. Det meste af det grundvand, der indvindes til drikkevand, har en alder på

mellem 5 og 50 år.

600

430

indledende

undersøgelser

historiske redegørelser

110

videregående

undersøgelser

oprensninger og andre

afhjælpende tiltag

tekniske anlæg til

oprensning

52%

overvågninger af

forurening

* Indsatsen er en del af den samlede

grundvandsindsats. Aktiviteter

i 2021 omfatter nye aktiviteter

igangsat i 2021 og videreførte

aktiviteter fra tidligere år. Nogle af

aktiviteterne er afsluttet i 2021.

SIDE 21

SIDE 20

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

VANDMILJØ

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

har gennemført en screening af

de kendte jordforureninger i forhold til ri-

sikoen for vandmiljøet. Screeningen viser,

at 1.200 jordforureninger udgør en mulig

risiko for vandmiljøet i vandløb, søer og

langs kysten.

I 2020 indgik regionerne en aftale med

staten om 65 mio. kr. til undersøgelse af

400 af de 1.200 risikogrunde. Undersøgel-

serne udføres i perioden 2021-2022. De er

et led i myndighedernes indsats for at sik-

re et godt og sundt vandmiljø for fisk og

smådyr og for mennesker, der fisker eller

bader i vandet. Det skal sikre, at Danmark

senest i 2027 lever op til EU-direktivet om

god vandkvalitet.

Regionerne er derfor i fuld gang med at

undersøge, om de 400 jordforurening-

er rent faktisk påvirker vandkvaliteten i

vandløb, søer og langs kyster.

På baggrund af undersøgelserne skal

staten i 2023 tage stilling til behovet

for oprensning, og til hvordan de reste-

rende 800 risikogrunde skal håndteres.

Her skal det også besluttes, hvordan de

risikogrunde, regionerne får kendskab til i

fremtiden, skal håndteres.

Undersøgelseskonceptet

Staten har valgt, at undersøgelserne

skal udføres direkte i eller helt tæt på

det vandmiljø, som er i risiko for at være

påvirket af forurening. Det er en lidt

anden tilgang end regionernes almin-

delige praksis, hvor vi starter ved kilden

ordforurening kan være en kilde

til forurening af vandmiljøet med

miljøfarlige stoffer. Regionerne

gangspunkt om sommeren, når der er lav

vandføring i vandløbet, så fortyndingen af

forureningen er mindst. Når fortyndingen

er mindst, vil påvirkningen fra jordforure-

ningen være mest tydelig i vandløbet.

I søer og langs kyster bliver der ikke

udtaget vandprøver fra selve søen/ky-

sten. I stedet udtages der vandprøver fra

boringer der, hvor forureningen forventes

at sive ud i søen og langs kysten. Resul-

taterne bruges til at beregne koncentra-

tionen af forureningsstoffer i søen eller

kystvandet.

Om vandmiljøet er påvirket af en forure-

net grund eller andre kilder, vurderes ud

fra undersøgelsernes resultater, vandkva-

litet, grundvandstilførsel mv.

Resultater fra undersøgelser af vandløb

I 2021 har regionerne undersøgt forure-

ningen fra knap 200 grunde. Hovedparten

ligger tæt på et vandløb, og resten ligger

tæt på søer og kyster.

I alt 111 vandløbsstrækninger er undersøgt

for forurening. I ca. halvdelen af dem er

grænseværdien for mindst ét miljøfarligt

stof overskredet, og forureningen vurde-

res at udgøre en risiko.

I resten af vandløbsstrækningerne er der

enten ingen risiko, eller det er usikkert,

om der kan være en risiko. I nogle af disse

vandløb planlægger regionerne at udtage

nye prøver i 2022.

I de vandløbsstrækninger, hvor der er på-

vist en forurening over grænseværdierne,

skyldes den i 7 ud af 10 tilfælde helt eller

delvist en jordforurening.

I de resterende vandløbsstrækninger,

hvor der er påvist forurening over græn-

seværdierne, kommer forureningen enten

ikke fra en forurenet grund, eller det er

uafklaret, hvor forureningen kommer fra.

Plan for

beskyttelse

af vandmiljøet

Europas vand er

beskyttet af EU’s

Vandrammedirektiv.

Direktivet foreskriver, at

indholdet af miljøfarlige

stoffer ikke må overstige

fastsatte miljøkrav.

Vandrammedirektivet

forpligter Danmark og

de øvrige medlemslande

til at opfylde direktivets

miljømål senest i 2027.

Vandområdeplanerne

indeholder opskriften

på, hvordan vi i Danmark

vil nå målsætningen i

Vandrammedirektivet

– altså hvordan vi vil

forbedre det danske

vandmiljø i søer, vandløb,

kystvande og grundvand.

Regionernes arbejde med

at beskytte vandmiljøet

mod påvirkning fra

jordforurening skal

sammen med andre

faktorer som spildevand,

næringsstoffer

og pesticider fra

landbruget inddrages i

vandområdeplanerne.

VANDMILJØ I

SØGELYSET

Undersøgelser viser, at der er miljøfarlige

stoffer i vandmiljøet

til forureningen og derfra forfølger og

afgrænser udbredelsen af den. Prøverne

udtages dér, hvor påvirkningen forventes

at være størst. De parametre, der skal un-

dersøges for, og måden, hvorpå prøverne

skal udtages, er forskellig for henholdsvis

vandløb, søer og langs kyster.

I vandløb udtages vandprøver tre steder i

vandløbet: Før, lige dér og efter det sted,

hvor forureningen forventes at sive ud

i vandløbet. Prøverne udtages som ud-

SIDE 22

SIDE 23

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

VANDMILJØ

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Vurdering af

påvirkningen

29%

25%

Indsatsen

i 2021

Regionerne har brugt 28 mio. kr.

i driftsmidler på at undersøge

jordforurening, der kan udgøre en

risiko for vandmiljøet. Beløbet indgår

også i den samlede opgørelse af, hvad

der i alt er brugt på indsatsen

mod jordforurening.

28 mio.

40%

Forurening fra forurenet grund

Forurening fra forurenet grund og andre kilder

Forurening fra andre kilder end forurenet grund

Kilde til påvirkning af vandløbet er uafklaret

Case

Sporstofforsøg i Mølleåen ved Raadvad. Forsøget viser, hvordan en jordforurening via grundvandet kan påvirke åen. Når forureningen er trængt ud i åen,

vil den fortyndes og spredes med det strømmende vand.

Foto: DMR

SIDE 25

Påviste stoffer

Der er fundet PFAS-stoffer flere steder. Der er fx

fundet indhold af PFOS over grænseværdien i

56 % af de vandløbsstrækninger, som er påvirket

af forurening. I nogle – men ikke alle – tilfælde

vurderes stofferne at stamme fra en forurenet

grund. Resultaterne peger derfor på, at der er

flere forskellige kilder til forurening af vandløbe-

ne med PFAS-stoffer.

Påvirkning af

vandløbsstrækning

12%

Praktiske erfaringer med

prøvetagning i vandløb

2021 har været lærerigt for regionerne og de miljøfirmaer, der udfører

undersøgelserne for regionerne. Undersøgelserne af vandmiljøet adskiller

sig på flere måder fra regionernes sædvanlige undersøgelser af jord- og

grundvandsforurening.

47%

Der er også fundet andre stoffer, som bl.a.

stammer fra gamle lossepladser eller tidligere

industrivirksomheder, fx pesticider, tungmetaller

og klorerede opløsningsmidler.

Der foreligger endnu ikke en samlet opgørelse af

resultaterne af de undersøgelser, der er udført i

søer og langs kyster i 2021.

41%

For eksempel kan vandføringen i vandløb variere meget i løbet af året.

I undersøgelserne er prøverne udtaget om sommeren, når der er lav

vandføring, og fortyndingen af forureningen er mindst. I nogle tilfælde var

det imidlertid svært at ramme det rigtige prøvetagningstidspunkt, fordi

vandløbene havde ændret sig meget fra planlægningen i maj, til prøverne

blev udtaget i juli-august. Der er eksempler på, at vandløb var tørret helt

ud, så der ikke kunne udtages vandprøver i sommerperioden. Omvendt var

flere pludselige regnskyl/skybrud årsag til, at nogle vandprøver ikke kunne

udtages som planlagt, fordi regnskyllene forårsagede en pludselig stigning i

vandløbets vandføring.

De fleste steder skulle der udtages prøver for mange forskellige forure-

ningsstoffer. Det betød rigtig mange prøveflasker, der skulle med ned i

vandløbet, opbevares og transporteres i op til 40 køletasker – ofte over

lange afstande og under vanskelige adgangsforhold på grund af skrænter

og tæt bevoksning.

Påvirkning over grænseværdi

Den videre indsats

Når undersøgelserne er afsluttet i 2022, skal hele

indsatsen evalueres og den generelle risiko over

for vandmiljøet vurderes.

I 2023 skal staten inddrage resultaterne i vand-

områdeplanerne og tage stilling til behovet for

oprensning.

Ingen påvirkning over grænseværdi

Uafklaret om der er en påvirkning

SIDE 24

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

STORE JORDFORURENINGER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

til 1 mia. kr.

e 10 største jordforureninger,

de såkaldte generationsfor-

ureninger, er ekstraordinært

I fase 1 skal der igangsættes oprensninger

på følgende fem generationsforureninger:

• Himmark Strand på Als

• Kærgård Klitplantage ved den jyske

vestkyst

• Cheminovas gamle fabriksgrund på

Harboøre Tange

• Høfde 42 på Harboøre Tange

• Collstropgrunden i Nordsjælland

For generationsforureningerne gælder,

ligesom ved alle andre forureninger, at

når vi renser op, fjerner vi kun den del af

forureningen, der udgør en risiko. Derfor

kommer vi ikke til at fjerne al forurening

på de 10 generationsforureninger.

7 ud af de 10 truer vandmiljøet

Regionerne prioriterer forureninger ud fra

en risikobaseret tilgang, hvor hensynet til

rent drikkevand, sunde boliger og et godt

vandmiljø prioriteres højest. Generations-

forureningerne er ikke nødvendigvis de

værste forureninger i forhold til drikke-

vand og menneskers sundhed, men syv af

dem påvirker vandløb eller hav i uaccep-

tabel grad.

store og komplekse jordfor-

ureninger, hvor jorden typisk er forurenet

med miljøfarlige stoffer i høje koncen-

trationer og store mængder. Hver enkelt

generationsforurening koster mindst

50 mio. kr. at håndtere – nogle helt op

Det er så mange penge, at indsatsen ikke

kan rummes inden for regionernes øko-

nomi. Trods det har regionerne gennem

mange år udført en stor indsats på gene-

rationsforureningerne og brugt mange

penge på disse forureninger.

Regionerne skønner, at indsatsen på de

10 generationsforureninger samlet set

vil løbe op i mindst 2,7 mia. kr. Politisk er

der enighed om ikke at efterlade regnin-

gen for de omfattende forureninger til

kommende generationer. På Finansloven

for 2021 blev der givet en særbevilling på

630 mio. kr. til fase 1 af den samlede plan

for oprensningerne, som regionerne er i

gang med at udføre. I 2023 skal der tages

stilling til fase 2 og 3 i planen.

Udvikling og

effektivise-

ring i fokus

Regionerne har i mange

år haft fokus på at udvikle

nye og mere effektive tek-

nologier og metoder. Målet

er at forbedre og optimere

forureningsundersøgelser,

risikovurderinger og op-

rensninger. Flere af gene-

rationsforureningerne har

krævet et omfattende ud-

viklingsarbejde for at finde

frem til metoder, der gør

det muligt at gennemføre

en effektiv oprensning.

De ekstra midler til ge-

nerationsforureningerne

vil styrke udvikling og

innovation yderligere og

fremme det internationale

samarbejde og eksporten

på området.

I maj 2022 deltager regi-

onerne med flere indlæg

om bl.a. Kærgård Klitplan-

tage og undersøgelserne

i Grindsted på Battelle's

Chlorinated Conference

i USA, som er en inter-

national konference om

innovation og teknologier

til oprensning af særligt

komplicerede forureninger.

Det skal der ske med

de 10 generationsforureninger

Undersøges

Oprenses

Foreløbig oprensning

Senere fase

DE 10 STØRSTE

JORDFORURENINGER

Regionerne er i gang med en indsats over for

generationsforureningerne.

Høfde 42

Cheminova gl. fabrik

Cheminova ny fabrik

Vestergade 5

Collstropgrunden

Grindstedværket

Kærgård Klitplantage

Lundtoftevej 150 og 160

Naverland 26A+B

Himmark Strand

SIDE 26

SIDE 27

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

STORE JORDFORURENINGER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Status for de 10

generationsforureninger

Med særbevillingen har regionerne i 2021 fortsat indsatsen på generationsforureningerne

og går nu ind i en fase, hvor der for alvor tages livtag med dem. Der findes i dag ikke

standardløsninger til oprensning af de 10 komplekse generationsforureninger. De store

projekter kræver forberedelse og planlægning, og 2021 er primært brugt på udvikling,

forundersøgelser, udbud og indhentning af tilladelser.

Kærgård Klitplantage

7.000

tons stærkt

forurenet jord

Himmark Strand

Området ved Himmark Strand på Als blev

tilbage i 1950’erne og 1960’erne brugt til

deponering af lossepladsaffald og indu-

striaffald.

Undersøgelser viser, at der ligger 300-

400 tons olie og 30 tons klorerede

opløsningsmidler, og at forureningen har

bevæget sig op til 150 meter ud under

havbunden. Det har medført et badefor-

bud på en ca. 600 meter lang strækning.

I 2022 fortsætter Region Syddanmark

forberedelserne af oprensningsprojektet,

og selve oprensningen kan formentlig

begynde medio 2023.

I perioden 1956-1973 kørte tank-

vogne i pendulfart spildevand fra

det tidligere Grindstedværket ud i

gruber i Kærgård Klitplantage.

Udsivning fra gruberne har forure-

net jord, grundvand og badevand.

Der blev i 1964 udstedt et badefor-

bud langs Vesterhavet, der i dag

gælder for en strækning på 1.400

Der er nu kun en grundvandsfor-

urening tilbage, som oprenses med

en kombination af kemisk oxidation

og biologisk nedbrydning.

Region Syddanmark forventer, at

selve oprensningen i Kærgård Klit-

plantage er færdig i 2027, mens der

vil gå yderligere 10-15 år, inden de

sidste restriktioner i området kan

ophæves.

tons klorerede

opløsningsmidler

SIDE 28

meter.

Over de seneste ti år har Region

Syddanmark bortgravet mere end

7.000 tons stærkt forurenet jord.

SIDE 29

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

STORE JORDFORURENINGER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Grindstedværket

Forureningerne efter det tidligere Grindstedværket

består af fire forureninger: fabriksgrunden, bane-

gravsdepotet, den gamle losseplads og afløbsgrøf-

ten. Det er kun forureningen fra fabriksgrunden, der

er en generationsforurening.

Forureningen på fabriksgrunden skyldes primært

spild af råvarer og kemikalier fra virksomhedens

produktion af bl.a. vitaminpiller, antibiotika, sove-

piller og nervemedicin. Forureningen indeholder

farmaceutiske stoffer, kviksølv, cyanid, benzen

og klorerede opløsningsmidler. Over tid er for-

ureningen sivet ned i grundvandet, hvorfra den

spredes i retning af Grindsted Å. Hvert år siver der

ca. 235 kg vinylklorid ud i åen.

Region Syddanmark er i gang med at afgrænse for-

ureningsfanen fra fabriksgrunden og ved at udvikle

bud på oprensningsløsninger, som forventes af-

sluttet i 2022. Herefter går arbejdet med at teste og

etablere en egentlig oprensning i gang. Det ventes,

at oprensningen kan begynde i 2025 afhængig af

bevillingerne fra staten.

Den nuværende fabriksgrund

- Rønland

I starten af 1960’erne flyttede Cheminova sin produktion fra den gamle

fabriksgrund til den nye fabrik på Rønland. Forureningen er opstået i forbin-

delse med virksomhedens drift og håndtering af affald fra 1960’erne og frem.

Gennem tiden er der udført en række undersøgelser og fjernet forurening og

deponier. Grunden vurderes at være massivt forurenet.

For at kunne prissætte de kommende undersøgelser og oprensninger på Røn-

land vil regionen i løbet af 2022 udarbejde et detaljeret oplæg til de kommende

undersøgelser. Ud fra oplægget vil der blive udarbejdet et pris-estimat, som

skal indgå i forhandlingerne med staten om midler til fase 2 i regionernes sam-

lede plan for oprensning af generationsforureningerne.

Vestergade 5, Skuldelev

235

kilo vinylklorid

om året

Forureningen stammer fra en tidligere

metalvarefabrik, der har ligget på grunden

i perioden 1968-1983. Virksomheden

brugte klorerede opløsningsmidler til at

rense og affedte metaldelene, og spilde-

vandet blev dengang hældt i kloakken. Via

utætte kloakker er klorerede opløsnings-

midler spredt under store dele af byen.

indeklimaet var direkte berørt af forure-

ningen med klorerede opløsningsmidler.

I dag er der fortsat forurening i jord og

grundvand ved den tidligere fabriksgrund.

Forureningen udgør ikke længere en risiko

for boligerne i byen, men den spredes i

grundvandet i retning mod vandværkets

vandboringer.

Region Hovedstaden påbegynder i 2023

yderligere undersøgelser med henblik på

oprensning.

Cheminovas gamle fabriksgrund

I Region Midtjylland er alle tre generationsforureninger relateret

til det tidligere Cheminovas produktion af bekæmpelsesmidler på

Harboøre Tange.

Cheminova flyttede i 1953 sin fabrik fra Måløv til Harboøre Tange,

hvor den lå indtil 1961. Forureningen opstod i forbindelse med

virksomhedens drift og håndtering af affald og vurderes at bestå af

15 tons pesticider og 6 tons kviksølv.

Regionen har besluttet at udskyde oprensningen af Cheminovas

gamle fabriksgrund med to-tre år i forhold til oprensningen af

depotet ved Høfde 42 for at undgå kapacitetsproblemer ved at

udføre to så store oprensningsprojekter sideløbende. Den mel-

lemliggende tid bliver brugt til geotekniske undersøgelser og flere

forureningsundersøgelser, der er nødvendige for, at oprensningen

kan udbydes.

I sensommeren 2022 vil udbudsstrategien for Cheminovas gamle fa-

briksgrund være klar, og der vil blive udarbejdet oprensningsscenari-

er og udbudsmateriale.

Siden 2008 har Region Hovedstaden gen-

nemført flere oprensninger i de kraftigst

forurenede områder og i de boliger, hvor

Lundtoftevej 150-160, Lyngby

På Lundtoftevej 150-160 har der været produktion af hårde hvidevarer i perioden

1948 til 1995. Der har været metalforarbejdning og fremstilling af isoleringsskum

og bl.a. brugt opløsningsmidler til affedtning af metaldele. Region Hovedstaden

Foto: Stadsarkivet i Lyngby-Taarbæk Kommune

SIDE 31

har gennem mange år udført forskellige forureningsundersøgelser og kortlagt en

kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler, der har spredt sig over store

afstande. Der vurderes at ligge mindst 3,3 tons forurening.

I 2021 har regionen igangsat yderligere undersøgelser, der skal afklare risikoen i

forhold til det nærliggende vandværk og afgrænse de områder, hvor det giver størst

værdi at igangsætte oprensning. Undersøgelserne skal give mere viden om for-

ureningens styrke og spredning mod vandværket. De supplerende undersøgelser

forventes afsluttet i løbet af 2022.

tons pesticider

SIDE 30

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

STORE JORDFORURENINGER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Høfde 42

Collstropgrunden

Forureningen på Collstropgrun-

den stammer fra en tidligere

træimprægneringsvirksomhed,

der lå på grunden fra 1936 til 1976.

Virksomheden brugte tungmetal-

ler til at imprægnere telefonpæle

og elmaster. Det vurderes, at der

findes omkring 35 tons arsen,

5 tons krom og 7 tons kobber i

jorden. Igennem mange år har

Region Hovedstaden overvåget

spredningen af forureningen med

arsen til vandløb og naturområder

uden for grunden.

I 2021 gennemførte regionen flere

undersøgelser i udkanten af grun-

den for at lokalisere de steder,

hvor arsen siver væk fra grunden.

Resultaterne skal bruges til at

finde en løsning, der kan stoppe

udsivningen.

I 2022 arbejder regionen videre

med bl.a. laboratorietests, som

skal bruges til at vurdere egnet-

heden af forskellige løsninger til

at tilbageholde arsen. Det kan fx

være at pumpe det forurenede

vand op og fjerne arsen fra van-

det. Det kan også være at grave

render i jorden og fylde dem med

jernspåner, som forureningen kan

binde sig til, og dermed forhindre

arsen i at sive videre.

tons arsen

Naverland

På Naverland har der fra 1965 til 1983 lig-

get en central for distribution af klorerede

opløsningsmidler til sjællandske renseri-

er. Det skønnes, at der har været håndte-

ret 7.500 tons opløsningsmidler. Det har

medført store spild, og forureningen ses

helt op til to km fra grunden.

Region Hovedstaden har siden 2008

oppumpet forurenet grundvand for at

reducere spredningen af den massive for-

urening til grundvandet. Det fjerner 100

kg opløsningsmidler om året. Nu bliver

det muligt at gennemføre en egentlig op-

rensning af de store mængder klorerede

opløsningsmidler.

Regionen har i 2021 arbejdet på at

forberede oprensningen. Det indebærer

undersøgelser, der skal bruges til at finde

den bedst egnede oprensningsmetode ud

fra miljømæssige og økonomiske hensyn.

Undersøgelserne fortsætter i 2022.

En væsentlig del af forureningen har

spredt sig i grundvandet nede i kalken.

Viden om oprensning i kalk er i dag ret

begrænset. Derfor planlægger regionen

at samarbejde med forskere og eksperter

fra ind- og udland om, hvordan denne

udfordring kan løses.

Forureningen på Høfde 42 opstod,

fordi Cheminova i 1950’erne og

1960’erne deponerede sit kemika-

lieaffald på stranden. Deponeringen

skete med tilladelse fra staten, der

også selv brugte depotet. Depotet

rummer mere end 100 tons kemika-

lier - hovedsageligt stoffet parathion

og 7 tons kviksølv.

I 1981 fjernede staten det meste af

forureningen, men efterlod forure-

ning i undergrunden. I 2006 blev

der etableret en spunsvæg for at

forhindre udsivning af forurening til

havet. Siden da har Region Midtjyl-

land oppumpet forurenet vand og

overvåget udsivningen til havet.

Regionen har i 2021 udarbejdet

en samlet strategi for udbuddet af

oprensningsprojektet. Udbudspro-

cessen er delt op i flere trin, hvor det

første er indhentning af tilbud fra tre

hovedentreprenører. Når tilbuddene

er modtaget i løbet af 1. halvår 2022,

forventes én eller flere forhandlings-

runder med tilbudsgiverne, før en

endelig kontrakt kan underskrives

inden udgangen af 2022.

100

tons kemikalier

Læs historien bag generationsforureningerne på ”Danmarks

generationsforureninger” på

www.generationsforurening.dk

SIDE 32

SIDE 33

Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek, Luftfotosamlingen

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

ØKONOMI

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

31%

INDSATSEN I 2021

– KRONE FOR KRONE

467 mio. kr. - så mange penge har regionerne

brugt på jordforureningsopgaven i 2021.

Kortlægning:

46%

Forbruget fordelt på

grundvand, sundhed,

vandmiljø og øvrige

opgaver

Forbruget omfatter både driftsmidler og

årsværk omregnet til kroner.

Udbud og

udlicitering af

opgaver

Regionerne afvejer løbende,

hvilke opgaver der med fordel

kan udliciteres til andre,

og hvilke opgaver der kan

udbydes i fællesskab for at

spare penge. Regionerne har

bl.a. gennemført fælles udbud

af laboratorieanalyser og drift

og udvikling af it-systemer.

En stor del af opgaverne løses

allerede i dag ved hjælp af de

ydelser, regionerne køber hos

miljøfirmaer og entreprenører.

Det kan fx være det praktiske

arbejde med at udtage

prøver af jord og vand, fjerne

forurenet jord og etablere

tekniske oprensningsanlæg.

To tredjedele af de penge,

der årligt bruges på

jordforureningsområdet, går

netop til indkøb af ydelser

hos private aktører, mens den

sidste tredjedel bruges internt

i regionerne til behandling og

vurdering af forureningssager,

tilladelser, udbud,

projektstyring, planlægning

og prioritering. I 2021 svarede

det til, at regionerne købte

ydelser for 312 mio. kr. hos

miljøfirmaer, entreprenører,

laboratorier mv.

Grundvand

215 mio. kr.

Borgernes sundhed

80 mio. kr.

17%

Vandmiljø

28 mio. kr.

Øvrige opgaver

144 mio. kr.

Indsatsen

– samlet

Figuren viser, hvor stor en del af det samlede

forbrug på 467 mio. kr., der er gået til kortlæg-

ning, oprensning og undersøgelser, borgerret-

tede opgaver, prioritering, administrativ drift

og digitale løsninger, it og datasikkerhed. For-

bruget omfatter både regionernes driftsmidler,

der typisk dækker udgifter til miljøfirmaer,

entreprenører og laboratorier, og årsværk

omregnet til kroner. Herudover har regionerne

anvendt penge fra en særbevilling til genera-

tionsforureningerne, som ikke er medregnet i

de 467 mio. kr.

27%

125 mio. kr.

Oprensning og undersøgelser:

Kortlægningen er udgangspunktet for at kunne prioritere oprensninger-

ne, så de værste forureninger renses op først. Der er brugt 26 mio. kr. til at

opspore og kortlægge mulig jordforurening og 99 mio. kr. på indledende

undersøgelser og kortlægning af konstateret forurening.

Indsatsen for at beskytte

grundvandet

215 mio. kr. er brugt på at beskytte grund-

vandet – og dermed drikkevandet – imod

forurening. Af dem blev 38 mio. kr. brugt

på forurening, som også kan påvirke bor-

gernes sundhed.

178 mio. kr. er brugt på at undersøge,

risikovurdere og oprense forureninger,

som kan true grundvandet. 37 mio. kr. er

brugt på tekniske oprensningsanlæg og til

overvågning af forurening, heraf 1,6 mio.

kr. til afledningsafgift for det vand, der

efter rensning ledes til kloak.

Indsatsen for at beskytte bor-

gernes sundhed

80 mio. kr. på indsatsen for at sikre borger-

nes sundhed.

74 mio. kr. er brugt på at undersøge, risiko-

vurdere og oprense forureninger, som kan

udgøre en risiko for borgernes sundhed. De

sidste 6 mio. kr. er brugt på tekniske anlæg,

der sikrer indeklimaet mod forurening, og til

overvågning af forurening.

251 mio. kr.

Der er brugt 120 mio. kr. på videregående undersøgelser, som går forud for

en oprensning. Videregående undersøgelser afdækker den konkrete risiko

og sikrer valg af en effektiv oprensningsform. Der er brugt 59 mio. kr. på

oprensninger, 45 mio. kr. på drift af tekniske anlæg og overvågning af for-

urening og 27 mio. kr. på udviklings¬projekter.

Borgerrettede opgaver:

35 mio. kr.

Øvrige opgaver

De sidste 144 mio. kr. fordeler sig med 26 mio.

kr. til opsporing og kortlægning af mulig for-

urening, 27 mio. kr. til udviklings- og effektivi-

seringsprojekter, 35 mio. kr. på borgerrettede

myndighedsopgaver, 33 mio. kr. til digitale

løsninger, it og datasikkerhed og 23 mio. kr. til

prioritering og administrativ drift.

Der er brugt 30 mio. kr. på regionernes myndighedsbehandling af under-

søgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer og til

udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret arealanvendelse. 5 mio. kr.

er brugt på at besvare henvendelser, rådgivning og kommunikation.

Indsatsen for at beskytte

vandmiljøet

28 mio. kr. på at beskytte vandmiljøet.

467 mio.

Digitale løsninger, it og datasikkerhed:

33 mio. kr.

Det har kostet 33 mio. kr. at udvikle og vedligeholde it-systemer til opbe-

54%

varing, registrering og behandling af data og til at videregive oplysninger til

borgerne. I beløbet indgår regionernes bidrag til Danmarks Miljøportal og

den landsdækkende jordforureningsdatabase DKjord.

Prioritering og administrativ drift:

Forbruget på de enkelte trin i

jordforureningsindsatsen

Figuren viser forbruget på de enkelte trin i jordforureningsindsatsen: Kortlægning,

indledende undersøgelser, videregående undersøgelser, oprensninger, drift af tekniske

anlæg, overvågning af forurening og myndighedsbehandling. Myndighedsbehandling

omfatter borgerhenvendelser, rådgivning, udviklings¬projekter, digitale løsninger,

prioritering m.v. I forbruget indgår både driftsmidler og årsværk omregnet til kroner.

10%

Kortlægning

26 mio. kr.

Indledende undersøgelser

99 mio. kr.

Oprensninger

59 mio. kr.

Myndighedsbehandling mv.

118 mio. kr.

25%

21%

Kortlægning

125 mio. kr.

Oprensning og undersøgelser

251 mio. kr.

Borgerrettede opgaver

35 mio. kr.

Digitale løsninger, it og datasikkerhed

33 mio. kr.

Prioritering og administrativ drift

23 mio. kr.

23 mio. kr. er gået til det juridiske arbejde i regionerne, til ledelse og sekre-

tariat, til administrative ledelsessystemer og certificeringer, til den løbende

prioritering af opgaverne og bidrag til Regionernes Videnscenter for Miljø

og Ressourcer.

26%

13%

Videregående undersøgelser

120 mio. kr.

Drift og overvågning

45 mio. kr.

SIDE 34

SIDE 35

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

NØGLETAL

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Tabel 2.

Udviklingen i antallet af kortlagte grunde i perioden 2012-2021

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2)

opgjort ved årets udgang.

NØGLETAL FOR 2021

Nøgletallene for 2021 er trukket fra regionernes it-systemer.

Tabel 1.

Status for kortlægning

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2) er

opgjort dels som det samlede antal ved udgangen af 2021 og dels som det antal grunde, der er kortlagt i 2021. Grunde, der

både er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2, er opgjort under vidensniveau 2. Antal grunde, der er vurderet og ikke

kortlagt og antal grunde, hvor kortlægningen er annulleret, er opgjort dels som samlet antal grunde ved udgangen af 2021 og

dels som antallet for 2021

2012

Kortlagt på

vidensniveau 1

Kortlagt på

vidensniveau 2

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

14.582

14.994

16.209

16.865

17.613

18.051

18.296

18.478

18.659

18.112

15.829

16.221

16.786

16.985

17.819

18.380

18.847

19.333

19.774

20.112

I alt kortlagt

30.411

31.215

32.995

33.850

35.432

36.431

37.143

37.811

38.433

38.224

Region

Nordjylland

Samlet antal grunde

kortlagt på vidensniveau

1 ved udgangen af 2021

Samlet antal grunde

kortlagt på vidensniveau

2 ved udgangen af 2021

Antal grunde kortlagt på

vidensniveau 1 i 2021

Antal grunde kortlagt

på vidensniveau 2 i

2021

Antal grunde, som er

vurderet og ikke kort-

lagt i 2021

Antal grunde, hvor

kortlægningen er

annulleret i 2021

Antal grunde, som er

vurderet og ikke

kortlagt, i alt

Antal grunde, hvor

kortlægningen er an-

nulleret, i alt

Af det samlede antal

grunde, som enten

er vurderet og ikke

kortlagt, eller hvor

kortlægningen er

annulleret, er følgende

antal boliggrunde

Antal grunde, som

ikke er gennemgået og

vurderet i forhold til

kortlægning

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Tabel 3.

Antal grunde, der hvert år i perioden 2012-2021 er frikendt for forurening

I alt

Frikendte grunde er enten ikke kortlagt fx på baggrund af vurdering af historisk materiale, eller kortlægningen er annulleret som

følge af fx en undersøgelse eller oprensning.

18.944

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

3.019

4.562

6.485

2.384

2.494

2.689

3.556

5.320

5.249

3.298

20.112

Vurderet, ikke

kortlagt

1.902

1.571

1.469

1.444

1.575

1.198

1.240

878

678

767

151

115

191

137

681

Udgået af

kortlægningen

457

812

878

515

445

525

501

388

305

361

119

156

535

234

288

767

Tabel 4.

De frikendte grunde i alt år for år i perioden 2012-2021

118

361

Tabel 4 opgør det samlede antal frikendte grunde ved årets udgang, mens tabel 3 opgør, hvor mange grunde der er

frikendt i det enkelte år.

4.420

13.720

9.540

15.473

8.435

51.588

2012

2013

4.150

16.128

10.332

14.266

7.634

52.510

2014

4.494

16.129

10.716

14.910

7.933

54.182

2015

4.922

16.464

11.111

15.398

8.300

56.195

2016

5.407

16.700

11.428

16.020

8.352

57.907

2017

5.724

16.927

11.766

16.235

8.657

59.309

2018

5.936

17.088

12.006

16.663

8.842

60.535

2019

6.082

17.266

12.206

17.015

9.021

61.590

2020

6.212

17.480

12.363

17.096

9.246

62.397

2021

6.352

17.676

12.537

17.370

9.523

63.458

1.932

3.956

2.997

1.897

1.088

11.870

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

3.700

15.930

9.906

13.415

7.329

50.280

4.760

11.269

7.390

8.128

6.762

38.309

Region Hovedstaden

Region Sjælland

I alt

1.470

447

292

2.915

5.183

SIDE 36

SIDE 37

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

NØGLETAL

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Tabel 5.

Den offentlige indsats i 2021

Regionernes arbejde med den offentlige indsats i 2021 fordelt på indsatsområder og indsatstype. Antallet er opgjort som antal akti-

ve sager i 2021, det vil sige nye sager, der er startet op i 2021 og sager, der er videreført fra tidligere år. Nogle af sagerne er afsluttet i

2021. Hvis indsatsen både er sket af hensyn til grundvandet og borgernes sundhed, er den opgjort under grundvand. Hvis indsatsen

både er sket af hensyn til grundvand og miljø, er den opgjort grundvand. Hvis indsatsen både er sket af hensyn til borgernes sund-

hed og vandmiljø, er den opgjort under borgernes sundhed.

Tabel 6.

Borgerrettede opgaver i 2021

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2021, det vil sige nye sager, der er startet op i 2021 og sager, der er

videreført fra tidligere år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2021.

Region

Nordjylland

Region

Nordjylland

Historiske

redegørelser

255

Region

Midtjylland

256

Region

Syddanmark

475

Region

Hovedstaden

258

Region

Sjælland

625

I alt

1.869

Tilladelser i forbindelse

med byggeri og ændret

anvendelse på kortlagte

grunde

Undersøgelser betalt

af private grundejere/

bygherrer

Oprensninger betalt

af private grundejere/

bygherrer

Påbud om undersøgelse

og/eller oprensning

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

147

255

645

Grundvand

Indledende

undersøgelser

Af de indledende under-

søgelser i forhold til

grundvand har følgende

antal undersøgelser også

afklaret risiko i forhold

til borgernes sundhed

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg

Overvågning

128

223

116

226

271

964

162

128

353

1.685

188

2.516

105

140

395

149

287

407

147

1.045

108

296

124

190

251

Web-forespørgsler

21.524

36.074

41.355

26.920

46.252

172.125

Borgernes sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Indledende

undersøgelser

Af det samlede antal

indledende under-

søgelser (grundvand og

borgernes sundhed) er

følgende antal under-

søgelser udført på

anmodning af boligejere

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af passive

tekniske anlæg

Drift af aktive

tekniske anlæg

Overvågning

149

408

Forespørgsler inkl.

aktindsigt

1.325

953

1.217

14.482

1.450

19.427

288

121

497

Tabel 7.

Undersøgelser og oprensninger finansieret af statens værditabsordning

i 2021 og venteliste til oprensning

120

Undersøgelser

196

Venteliste til oprens-

ning (maj 2022)

122

Drift af tekniske anlæg

Oprensninger

115

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2021, det vil sige nye sager, der er startet op i 2021 og sager, der er videreført fra tidligere

år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2021. Tabellen indeholder også oplysninger om, hvor mange grunde der afventer oprensning efter

værditabsordningen.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Vandmiljø

Indledende

undersøgelser

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af passive

tekniske anlæg

Drift af aktive

tekniske anlæg

Overvågning

SIDE 38

SIDE 39

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

NØGLETAL

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Tabel 8.

Status over kortlagte grunde, der afventer offentlig indsats i forhold til

grundvand og sundhed, og kortlagte grunde, der ikke er omfattet af offentlig indsats

Tabel 8 er en opgørelse af de grunde, der ved udgangen af 2021 afventer offentlig indsats i forhold til grundvand, sundhed og

vandmiljø og grunde, der ikke er omfattet af yderligere offentlig indsats. Grunde, der afventer offentlig indsats både af hensyn til

grundvand, borgernes sundhed og vandmiljøet, er opgjort under grundvand. Grunde, der afventer offentlig indsats både af hensyn

til borgernes sundhed og vandmiljø, er opgjort under sundhed. Hvis en grund afventer mere end en indsats, er den opgjort i forhold

til det trin, der er længst i regionernes indsats (trinene i regionernes arbejde er beskrevet i afsnittet ”Overblik og prioritering”). Tabel 8

indeholder ikke oplysninger om grunde, hvor den offentlige indsats er i gang. Tallene i tabel 8 kan derfor ikke sammenlignes direkte

med antallet af kortlagte grunde i tabel 1

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Tabel 10.

Oversigt over de vandmængder, der beskyttes

Opgørelse over de vandmængder, som den videregående indsats (videregående undersøgelser, oprensninger og drift af tekniske an-

læg) har været med til at beskytte i 2021 (opgjort som vandværkernes indvindingstilladelser). Opgørelsen omfatter den indsats, der

er udført i vandværkernes indvindingsoplande (de geografiske områder, hvor vandværkerne henter deres drikkevand). En indsats

kan være udført på en grund, der ligger i mere end ét indvindingsopland og dermed være med til at beskytte grundvandet i flere

indvindingsoplande. De vandmængder, de tekniske oprensningsanlæg i vandværkernes indvindingsoplande har været med til at

beskytte, er også opgjort (opgjort som vandværkernes indvindingstilladelser).

Region

Nordjylland

Grundvand, som den videre-

gående indsats har været med til

at beskytte, m

Antal vandværker omfattet af

regionens videregående indsats i

forhold til grundvand

Antal tekniske oprensningsanlæg

i forhold til grundvand

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

8.570.600

22.876.203

27.120.000

75.897.514

44.228.769

178.693.086

Afventer offentlig indsats – grundvand

Kortlagt som muligt

forurenet (vidensniveau 1)

- afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) - afventer

videregående undersøg-

else og/eller oprensning

245

1.090

2.991

1.429

1.449

7.204

259

114

517

301

1.052

2.328

806

5.004

Vandmængder, som oprensnings-

anlæggene pumper op, m

Grundvand, som oprensnings-

anlæggene beskytter, m

122.640

59.018

459.087

2.556.972

577.490

3.775.207

Afventer offentlig indsats – sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Kortlagt som muligt for-

urenet (vidensniveau 1)

- afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) - afventer

videregående undersøg-

else og/eller oprensning

920

500

1.219

261

312

3.212

1.363.000

6.949.547

3.496.000

41.953.394

18.245.162

72.007.103

Tabel 11.

Nuancering af kortlægningen

Antal boliggrunde, hvor den sundhedsmæssige betydning er nuanceret, opgjort dels som det antal boliggrunde, der i alt er

nuanceret ved udgangen af 2021, og dels som det antal boliggrunde, der er nuanceret i 2021.

414

445

604

214

1.774

Nuancering

I alt på F0

I alt på F1

Region

Nordjylland

588

669

Region

Midtjylland

517

178

Region

Syddanmark

1.138

133

542

Region

Hovedstaden

839

179

385

Region

Sjælland

796

411

I alt

3.878

415

2.185

231

108

Afventer offentlig indsats - vandmiljø

Kortlagt grunde (videns-

niveau 1 og vidensniveau 2)

- der afventer undersøgelse

og/eller oprensning

188

211

121

122

722

I alt på F2

F0 - 2020

F1 - 2020

F2 - 2020

Grunde, som ikke er omfattet af offentlig indsats

Kortlagt som muligt

forurenet (vidensniveau 1)

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2)

1699

2.954

2.210

532

966

8.361

1725

2.855

3.740

1.993

1.877

12.190

Tabel 12.

Opgørelse over boliggrunde, som ikke er undersøgt, nuanceret og vurderet

Opgørelse ved udgangen af 2021.

Region

Nordjylland

Antal boliggrunde kortlagt som

muligt forurenet (vidensniveau

1), hvor grundejer ikke har

anmodet om 1 års-undersøgelse

Antal boliggrunde kortlagt som

forurenet (vidensniveau 2)

- ikke nuanceret

Boliggrunde, som ikke er

gennemgået og vurderet i

forhold til kortlægning

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Tabel 9.

Indsatsen over for vandmiljøet

Antal grunde med jordforurening, hvor det er undersøgt om jordforureningen påvirker vandmiljøet.

Region

Nordjylland

Antal grunde undersøgt i 2021

Antal grunde der planlægges

undersøgt i 2022

Antal grunde i alt i 2021-2022

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

111

Region

Sjælland

I alt

1.015

820

2.296

1.018

586

5.735

I alt

202

219

421

1.076

117

239

1.174

925

3.531

131

527

1.104

1.896

SIDE 40

SIDE 41

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

OPGAVEN VOKSER

NØGLETAL

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2021

Tabel 13.

Indsatsen på de store jordforureninger og generationsforureninger i 2021

Antallet af store jordforureninger og generationsforureninger og regionernes indsats på disse jordforureninger i 2021 fordelt

på indsatstype. Forureninger med både undersøgelse og oprensning er opgjort under oprensning. Forureninger med både

undersøgelse, oprensning og overvågning er opgjort under oprensning. Forureninger med både oprensning og overvågning er

opgjort under oprensning. Forureninger med både undersøgelse og overvågning er opgjort under undersøgelse. Indsatsen er også

talt med i tabel 5, som indeholder den samlede offentlige indsats i 2021. På de store jordforureninger koster det mere end 10 mio. kr.

at håndtere risikoen.

Region

Nordjylland

Antal store jordforureninger omfattet af offentlig

indsats

Antal store jordforureninger, hvor indsatsen er

afsluttet i 2021

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Tabel 15.

Oprensninger og tekniske anlæg til oprensning

Antal oprensninger, som de daværende amter og regionerne har gennemført eller er i gang med at gennemføre, og antal tekniske

anlæg til oprensning som har været eller fortsat er i drift. Antallet af oprensninger, som er afsluttet, kan være for højt, da det ikke

har været muligt at frasortere samtlige privatfinansierede oprensninger. Det skyldes den måde, data fra før 2007 er opsamlet og

registeret på.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Oprensninger, som er afsluttet

Oprensninger, som er i gang

Tekniske anlæg til oprensning, som i dag er stoppet

Tekniske anlæg til oprensning, som er i drift

191

361

613

465

103

106

108

1.738

290

255

147

Antal generationsforureninger

Tabel 16.

Økonomi i mio. kr. (driftsmidler) til de store jordforureninger

og generationsforureninger i perioden 2017-2021. Penge fra særbevillingen er

ikke medregnet.

Region

Nordjylland

2017

2018

2019

2020

2021

0,7

2,0

1,7

1,3

0,5

Region

Midtjylland

2,9

8,2

7,6

11,8

7,4

Region

Syddanmark

9,8

12,8

8,5

6,6

4,9

Region

Hovedstaden

58,7

43,6

45,0

36,8

30,5

Region

Sjælland

4,9

5,8

5,7

3,6

3,7

I alt

77,0

72,4

68,5

60,1

47,1

Samlet indsats i 2021 på store jordforureninger og generationsforureninger:

Antal forureninger, hvor der har været en eller

flere undersøgelser

Antal forureninger, hvor der har været

oprensning, inkl. drift af teknisk anlæg

Antal forureninger, hvor der har været

overvågning

Antal store jordforureninger og generations-

forureninger i alt med aktiviteter i 2021

Tabel 17.

Økonomien på jordforureningsområdet i 2021

Fordelingen af regionernes samlede ressourceforbrug i 2021 er opgjort på de hovedområder, som regionerne indberetter til Miljøsty-

relsen. I afsnittet ” Indsatsen i 2021 – krone for krone” er der flere økonomiopgørelser. Værdien af et årsværk i 2021 er sat til 669.243 kr.

Årsværksprisen er reguleret ud fra pris- og løntallet pr. februar 2022. Samlet økonomi i mio. kr. er driftsmidler og årsværk omregnet til

kr. Ressourceforbruget i den enkelte region fremgår af regionens indberetning om jordforurening til Miljøstyrelsen.

107

Økonomi på jordforureningsområdet i 2021

Årsværk

Tabel 14.

Indsatsen i forhold til pesticider i 2021

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2021, det vil sige nye sager, der er startet op i 2021 og sager, der er videreført fra tidligere

år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2021. Sagerne er også talt med i tabel 5, som indeholder den samlede offentlige indsats i 2021.

Se flere tal for pesticidindsatsen på www.jordforureninger.dk.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Samlede

årsværk

Samlede

årsværk

omregnet

til mio. kr.

Årsværk

omregnet

til mio. kr.

Drifts-

midler

i mio. kr.

Samlet

økonomi

i mio. kr.

Samlet

økonomi

Kortlægning

Opsporing og kortlægning af

mulig forurening

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensning

17,2

35,9

38,5

19,4

18,1

16,3

53,2

36,6

125

27 %

I alt

Oprensning

Drift af tekniske oprensningsanlæg og

overvågning af forurening

Tværgående projekter (udviklingsprojekter)

• Udtalelser i forbindelse med byggeri og

ændret anvendelse på forurenede grunde

• Godkendelse af undersøgelser og oprens-

ninger betalt af private bygherrer

• Besvarelse af henvendelser,

rådgivning og kommunikation

Prioritering og adm. drift

92,3

63,6

251

54 %

Historiske redegørelser

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg

Overvågning

112

427

237

598

429

111

Prioritering og

adm. drift

Digitale løsninger,

it og datasikkerhed

I alt

Borgerrettede

opgaver

44,1

30,4

15,2

10,5

Digitale løsninger, it og datasikkerhed

20,7

225,5

20,7

225,5

14,3

128,7

155,4

312

467

100 %

SIDE 42

SIDE 43

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 673: Redegørelse om jordforurening 2021, Danske Regioner

Regionerne i Danmark kortlægger, undersøger

og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre

rent drikkevand og menneskers sundhed i

boliger, børneinstitutioner og på legepladser

– og at beskytte søer, vandløb, havet og natur.

Denne redegørelse beskriver regionernes indsats

på jordforureningsområdet i 2021.

trykt med ansvar

svarligt skovbrug

Denne tryksag er

, der kommer fra an

er op til verdens

er fremstillet af træ

Papiret

ropa. Tryksagen lev

vien og Eu

e miljøkrav. Og

primært i Skandina

veldokumentered

svarlige og

r har

mest relevante, an

dansk trykkeri, de

et i Danmark på et

så er den producer

socialt ansvar.

rhold og tager

ordnede arbejdsfo

ar.dk