MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 667: EU-note om bæredygtig anvendelse af pesticider

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 667
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget

Nye EU-regler skal halvere forbruget af pesticider inden 2030

Sammenfatning

Kommissionen foreslår en revision af EU’s direktiv om bæredygtig anven-

delse af pesticider fra 2009. Forslaget skal halvere EU’s forbrug af pesti-

cider inden 2030, og så skal det helt forbyde brugen af pesticider i særligt

sårbare områder. Det nye regelsæt skal samtidig fremme brugen af alter-

native midler til bekæmpelse af skadegørere og indføre nye krav om ud-

dannelse af landbrugerne og krav til brugen af sprøjteudstyr. EU’s land-

mænd skal kunne

kompenseres gennem midler fra EU’s landbrugspolitik

for de omkostninger, som følger af overgangen til de nye regler.

I. Baggrund og indhold

Kommissionen foreslog kort før sommerferien 2022 at skærpe EU’s eksiste-

rende lovgivning om brugen af pesticider i europæisk landbrug

. Kommissio-

nen lægger bl.a. op til, at de europæiske landmænd samlet set skal halvere

deres forbrug af pesticider inden 2030 med henblik på at bidrage til at

standse tabet af biodiversitet, beskytte folkesundheden og opbygge mere

bæredygtige fødevaresystemer.

Udspillet er et af to vigtige lovgivningsmæssige tiltag

, som skal være med til

at sikre gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og EU’s såkaldte

8. august 2022

Det Internationale

Sekretariat

Morten Knudsen

Tlf. 3695

EU-konsulent

Forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af

forordning 2021/2115

–

Kom(2022)0305.

Kommissionen fremlagde den 22. juni 2022 en pakke bestående af to EU-lovgivningsforslag til

gennemførelsen af EU’s jord til

bord-strategi og biodiversitetsstrategi. Det ene skal reducere

brugen af pesticider, mens det andet sigter på at genoprette natur. I denne EU-note gennemgår

vi forslaget om reduktion af pesticider (Kom(2022)0305).

Side 1 | 8

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 667: EU-note om bæredygtig anvendelse af pesticider

Jord til Bord-strategi, som blev lanceret i foråret 2020

. Kommissionen vars-

lede allerede her konkrete reduktionsmål på 50 pct. for landbrugets forbrug af

pesticider inden udgangen af 2030. Kommissionens nye lovforslag skal være

med til at realisere denne ambition gennem nye retligt bindende europæiske

og nationale reduktionsmål.

Samtidig lægger Kommissionen med sit forslag op til helt at forbyde anven-

delsen af pesticider i særligt følsomme områder i EU, ligesom det skal være

med til at sætte skub i brugen af ikke-kemiske alternativer til pesticiderne.

Det nye regelsæt skal erstatte det eksisterende EU-direktiv om bæredygtig

anvendelse af pesticider fra 2009

, da direktivet ifølge Kommissionen har vist

sig at være både mangelfuldt og uensartet gennemført i de enkelte EU-lande.

Efter Kommissionens vurdering har EU-landene hverken haft held til at redu-

cere brugen af pesticider i tilstrækkeligt omfang eller fremme brugen af biolo-

giske alternativer til bekæmpelsen af ukrudt og skadedyr. Samtidig har for-

skellene i gennemførelsen af direktivet i EU-landene ført til ulige konkurren-

cevilkår på det indre marked for fødevareproducenter.

Forslagets hjemmel

Kommissionens forslag har retsgrundlag i TEUF art. 192, stk. 1, som har til formål at

bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten i EU og beskytte menneskers sundhed. På

miljøområdet vedtager EU minimumsregler, hvilket indebærer, at EU-landene har mulig-

hed for at opretholde eller indføre strengere nationale beskyttelsesforanstaltninger, hvis

det kan ske på en måde som foreneligt med traktatens bestemmelser. Forslaget skal

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure.

II. Hvad foreslår Kommissionen?

Kommissionen lægger med forslaget bl.a. op til at iværksætte en række kon-

krete tiltag på følgende områder:

1. Halvering af pesticidforbruget.

2. Forbud mod anvendelse af pesticider i sårbare områder.

3. Fremme af alternativ bekæmpelse af skadegører.

4. Krav til uddannelse og sprøjteudstyr og brug af præcisionslandbrug.

Kommissionen præsenterede den 20. maj 2020 to strategier om henholdsvis bæredygtige fø-

devarer og biodiversitet, som indeholdt konkrete reduktionsmål for brugen af pesticider.

Direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af

pesticider af 21. oktober 2009 (EUT L 309 af 24. november 2009, s. 71).

Side 2 | 8

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 667: EU-note om bæredygtig anvendelse af pesticider

5. Ekstraordinær støtte til landmændene.

Halvering af pesticidforbruget

Kommissionen foreslår, at europæisk landbrug skal reducere sit forbrug af

pesticider med 50 pct. inden 2030

. Det foreslåede reduktionsmål er et over-

ordnet mål for hele EU og skal gælde både generelt for

brugen af

risikoen

ved

kemiske pesticider

(reduktionsmål 1) og særskilt for

brugen af

de mere

farlige kemiske pesticider (reduktionsmål 2). Brugen af og risikoen ved kemi-

ske pesticider beregnes på forskellige måder. Nedenstående figur er Kom-

missionens forklaring på de to beregningsmodeller og er hentet fra Kommis-

sionens forslag.

Eksempel på beregning af reduktionen i brugen af og risikoen ved kemiske pesticider

(Kilde Europa-Kommissionen):

I 2015, 2016 og 2017 lå det gennemsnitlige årlige salg af pesticider i et givet EU-land på

14 000 kg, nemlig: 4 000 kg lavrisikopesticider, 8 000 kg almindelige pesticider og 2 000 kg

mere farlige pesticider.

En vægtning af disse kategorier med henholdsvis 1, 8 og 16 giver

4 000 kg x 1 + 8 000 kg x 8 + 2 000 kg x 16 = 100 000/100 = 1000.

I 2030 er det samlede salg af pesticider i det pågældende EU-land på 10 500 kg, nemlig:

6 000 kg lavrisikopesticider, 3 500 kg almindelige pesticider og 1 000 kg mere farlige pestici-

der. En vægtning af disse kategorier med henholdsvis 1, 8 og 16 giver

6 000 kg x 1 + 3 500 kg x 8 + 1 000 kg x 16 = 50 000/100 = 500.

Eksempel på beregning af reduktionen i brugen af mere farlige kemiske pesticider:

I 2015, 2016 og 2017 lå det gennemsnitlige årlige salg af mere farlige pesticider på 2 000 kg.

I 2030 er salget af mere farlige pesticider i det pågældende EU-land på 1 000 kg.

Konklusion: Dette EU-land har opnået en reduktion på 50 pct. i både brugen af og risikoen

ved kemiske pesticider og i brugen af mere farlige pesticider i overensstemmelse med jord til

bord-pesticidreduktionsmålene.

Det overordnede EU-mål skal nås gennem bidrag fra de enkelte EU-lande,

som skal vedtage bindende nationale reduktionsmål. EU-landene er forpligtet

til at fastsætte deres nationale reduktionsmål på et niveau, som er passende

Artikel 4 og 5 i forslaget til forordning om bæredygtig anvendelse af pesticider.

Alle aktivstoffer, der markedsføres i form af pesticider, kategoriseres i en af fire grupper (lavri-

siko, normale stoffer, mere farlige stoffer og ikke godkendte stoffer). Hver af disse vil have en

forskellig vægtning afhængig af deres farlighed

–

jo farligere stofferne i hver enkelt gruppe er, jo

højere vægtning. Vægtningen for ovennævnte grupper er henholdsvis 1, 8, 16 og 64.

Side 3 | 8

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 667: EU-note om bæredygtig anvendelse af pesticider

med henblik på, at opnå en reduktion på mindst 50 pct. i landet inden udgan-

gen af 2030.

EU-landene har dog en vis grad af fleksibilitet til at fastsætte egne mål, så

der kan tages hensyn til særlige nationale forhold. Eksempelvis kan EU-

lande, der allerede har mindsket brugen af pesticider slippe billigere end an-

dre

. Men intet land må vedtage nationale reduktionsmål på under 35 pct.

Hvis et land fastsætter nationale mål, som Kommissionen vurderer er util-

strækkelige

–

f.eks. til at nå det overordnede europæiske reduktionsmål - kan

Kommissionen henstille, at landet fastsætter mere ambitiøse nationale mål

Kommissionen skal årligt beregne de enkelte EU-landes fremskridt med at

reducere pesticidforbruget. Det sker på baggrund af data indberettet af EU-

landene om deres salg af pesticider det pågældende år set i forhold til ni-

veauet for deres gennemsnitlige salg af pesticider i årene 2015-2017 (basis-

linjen). Regeringen forventer, at man vil kunne evaluere opnåelsen af mål-

sætningerne i 2032, hvor data for 2030 vil være færdigopgjort i hele EU.

Forbud mod anvendelse af pesticider i sårbare områder

Kommissionen lægger med sit forslag op til, at det skal være helt forbudt at

anvende enhver form for pesticider i særligt følsomme områder i EU. Sprøjte-

forbuddet vil gælde for en bred kam af forskellige områder, såsom offentlige

parker eller haver, legepladser, sportspladser, offentlige stier og andre rekre-

ative områder.

Forbuddet vil desuden omfatte bl.a. områder beskyttet af vandrammedirekti-

vet og drikkevandsdirektivet, visse områder med naturbeskyttelse i henhold til

habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet og økologisk følsomme områ-

der, som skal bevares for at beskytte truede arter af bestøvere. Kommissio-

nen foreslår desuden et generelt forbud mod brug af pesticider i områder

med overfladevand.

Kommissionen foreslår samtidig, at det skal være et krav, at der oprettes

sprøjtefri bræmmer på tre meter rundt om såvel de følsomme områder som

områder med overfladevand.

EU-landenes myndigheder skal rent undtagelsesvist kunne give tilladelse til

at sprøjte med et pesticid i et sårbart område. Men det må kun kunne ske i et

Ifølge regeringen kunne det f.eks. være muligt, hvis et land siden 2011 har sænket sit forbrug

af pesticider og samtidig haft et lavt forbrug pr. hektar landbrugsareal.

Et EU-land kan beslutte ikke at følge Kommissionens henstilling om at justere sit nationale re-

duktionsmål for 2030, hvis det inkluderer en begrundelse for denne beslutning i sin nationale

handlingsplan sammen med Kommissionens henstilling.

Side 4 | 8

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 667: EU-note om bæredygtig anvendelse af pesticider

begrænset tidsrum (på højst 60 dage), og alene hvis der er tale om en alvor-

lig og veldokumenteret risiko for spredning af karantæneskadegøre

eller in-

vasive ikke-hjemhørende arter.

Fremme af alternativ bekæmpelse af skadegørere

Med sit forslag tilskynder Kommissionen

EU’s landbrugere til at udbrede bru-

gen af såkaldt integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM-bekæmpelse).

IPM-bekæmpelse skal være med til at sætte skub i brugen af bæredygtige al-

ternativer til de kemiske pesticider.

Med forslaget pålægges landbrugerne derfor en række administrative krav,

som skal sikre, at sprøjtning med kemiske pesticider udelukkende foretages

som en sidste udvej.

Bl.a. skal landmændene for hver sprøjtning dokumentere i et elektronisk sy-

stem, at 1) en række ikke-kemiske tiltag har vist sig utilstrækkelige til bekæm-

pelse og 2) der er observeret en tilstrækkelig stor udbredelse af skadegører

eller er anvendt et varslingssystem eller anbefaling fra en uafhængig rådgiver

ved forebyggende sprøjtning.

EU-landene skal også sikre, at jordbrugerne benytter afgrødespecifikke dyrk-

ningsvejledninger, som fastsætter bindende krav for, hvordan hver enkelt af-

grøde dyrkes i henhold til IPM. EU-landene forpligtes til at sørge for, at

mindst 90 pct. af deres landbrugsarealer er omfattet af sådanne dyrknings-

vejledninger.

Landbrugerne skal anvende pesticider, som er så specifikke over for skade-

gøreren som muligt og har mindst mulig indvirkning på ikke-målorganismer,

dog under hensyntagen til risikoen for udvikling af resistens ved brug af disse

plantebeskyttelsesmidler.

Landbrugere pålægges desuden et generelt krav om mindst en gang om året

at benytte sig af en uafhængig autoriseret rådgiver for at fremme brugen af

IPM-bekæmpelse af skadegørere

Ifølge Landbrugsstyrelsen er ca. 250 særligt alvorlige skadegørere regulerede i den fælles EU-

lovgivning på grund af de økonomiske eller landskabsmæssige konsekvenser, som et angreb

kan føre til. Planteskadegørerne kaldes karantæneskadegørere. I EU findes disse skadegørere

enten slet ikke eller kun i meget begrænset omfang og skal udryddes, hvis de findes.

EU-landene er forpligtede til at etablere en sådan ordning med uafhængige rådgivere for pro-

fessionelle brugere af pesticider. Rådgiverne skal desuden kunne yde strategisk rådgivning om

en række spørgsmål for landbrugerne - herunder om brugen af præcisionslandbrugsteknikker,

herunder anvendelse af rumdata og

–tjenester.

Side 5 | 8

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 667: EU-note om bæredygtig anvendelse af pesticider

Krav til uddannelse og sprøjteudstyr og brug af præcisionsland-

brug

Kommissionen foreslår, at det skal være et krav, at brugere og distributører

af pesticider skal certificeres hvert tiende år, mens rådgivere skal certificeres

hvert femte år

Ifølge forslaget skal EU-landene oprette elektroniske registre for registrering

af certificering af sprøjteførere og syn af sprøjteudstyr. Det skal gøres obliga-

torisk, at sprøjteudstyr gennemgår et syn hvert tredje år. Forhandlere af pe-

sticider forpligtes til at foretage et tjek af køberes certificering på købstids-

punktet.

Det vil ifølge forslaget som udgangspunkt være forbudt at sprøjte fra fly og

droner

, da det er mindre præcist end andre sprøjtemetoder og derfor poten-

tielt kan have alvorlige negative virkninger for menneskers sundhed og mil-

jøet.

Forbuddet kan dog fraviges, hvis det påviseligt er mere miljømæssig forsvar-

ligt end alternativerne, eller det er eneste mulighed for at bekæmpe skadegø-

rerne

. Kommissionen sigter i den forbindelse på, at de nye regler kan være

med til at udvikle og understøtte brugen af såkaldt præcisionslandbrug.

Præcisionslandbrug gør brug af data fra satellitbilleder, droner, GPS og me-

get andet teknisk udstyr, så der kan sprøjtes så præcist som muligt. Ifølge

Kommissionen kan landbrugerne med præcisionslandbrug nøje tilpasse

sprøjtningen til lokale forhold på de enkelte jordparceller, så man på den

måde kan være med til at reducere brugen af pesticider væsentligt.

Ekstraordinær støtte til landmændene og forslaget økonomiske

konsekvenser

Kommissionen foreslår desuden en ændring af EU’s fælles landbrugspolitik

så EU-landene i en femårig overgangsperiode vil kunne kompensere deres

landbrugere for de omkostninger, som følger af overgangen til bæredygtigt

landbrug efter de nye regler.

Det skal ske gennem EU-landenes strategiske CAP-planer som fastlægger,

hvordan landene vil udmønte midlerne fra EU’s landbrugspolitik. EU har for

Certifikatet skal kunne fratages dem, hvis de gør sig skyld i fejlagtig udstedelse eller fornyelse.

Se artikel 20 og 21 i forslaget.

Undtagelsen for droner vil dog ifølge artikel 45 først kunne anvendes tre år efter ikrafttrædel-

sen af forordningen pga. teknologiens tidlige udviklingsstadie.

Forordning 2021/2015.

Side 6 | 8

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 667: EU-note om bæredygtig anvendelse af pesticider

perioden 2023-2027 øremærket hele 261 mia. euro under CAP-planerne til

finansiering af den fælles landbrugspolitik, hvoraf en del vil kunne benyttes til

at understøtte reduktionsmålene for pesticider.

Ifølge Kommissionen vil EU-landene i den forbindelse navnlig kunne gøre

brug af:

De såkaldte Eco-Schemes, som Kommissionen forventer vil dispo-

nere over mindst 48,5 mia. euro for perioden 2023-2027.

Miljø- og klimaforvaltningsinterventioner til udvikling af landdistrik-

terne som forventes at råde over mindst 21,1 mia. euro i perioden

2023-2027.

Den fælles landbrugspolitik rummer desuden mulighed for at finansiere inve-

steringer i maskiner og risikostyringsværkstøjer og støtte til opbygning af tek-

nisk viden såsom uddannelse og vidensudvikling.

Regeringen giver ikke nogen vurdering af forslagets statsfinansielle, er-

hvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser i sit grund- og

nærhedsnotat om forslaget

, men oplyser, at Miljøministeriet har iværksat at

arbejde med henblik på at kunne fremlægge en sådan vurdering af forslagets

konsekvenser.

III. Hvad siger de andre EU-lande?

Kommissionens forslag blev drøftet af EU-landenes landbrugs- og fødevare-

ministre på et rådsmøde den 18. juli 2022

. Ifølge det Bruxellesbaserede ny-

hedsbrev Agence Europe udtrykte flere af landene her bekymring over det fo-

reslåede mål om at halvere EU’s pesticidforbrug

inden 2030.

Den danske regering støtter dog dette mål, men ”finder det af stor betydning,

at reduktionsmålene sammensættes på den rigtige måde. Der skal tages

hensyn til hidtidige indsatser, og reduktionsmål skal ikke alene baseres på

mængde eller

volumen, men også på risiko”

Flere EU-lande gav ifølge Agence Europe desuden udtryk for betydelig skep-

sis over for Kommissionens forslag om helt at forbyde brugen af pesticider i

særligt følsomme områder. Denne kritik kom navnlig fra lande som Polen,

Spanien, Italien, Slovenien, Estland, Cypern, Ungarn og Finland.

Se regeringens grund- og nærhedsnotat om forslaget fra 6. juli 2022.

Regeringen forelagde forslaget skriftligt for Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2022 i for-

bindelse med forelæggelsen af rådsmødet for landbrug og fiskeri den 18. juli.

Agence Europe den 19. juli 2022.

Se regeringens grund- og nærhedsnotat om forslaget fra 6. juli 2022.

Side 7 | 8

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 667: EU-note om bæredygtig anvendelse af pesticider

IV. Nærhedstjek af forslaget i Folketinget

Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg har udvalgt forslaget

fra Kommissionens arbejdsprogram for 2022 som et prioriteret forslag med

henblik på at undersøge, om det overholder nærhedsprincippet.

Folketinget

skal her vurdere, om bl.a. de påtænkte reduktionsmål i forslaget i tilstrække-

ligt omfang vil kunne opnås gennem nationale tiltag i de enkelte EU-lande, el-

ler om de bedre kan nås gennem fælles regler på EU-niveau

Folketinget har i alt 8 uger til at undersøge dette fra forslaget forelå i alle

sprogversioner. På grund af sommerferien i august i EU-institutionerne tælles

denne måned dog ikke med i beregningen af de 8 uger. Det betyder, at Fol-

ketinget skal have afsluttet sit nærhedstjek af forslaget senest den 23. sep-

tember

Hverken Kommissionen eller regeringen vurderer, at forslaget er i strid med

nærhedsprincippet.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Forslaget er udvalgt som følge af, at det er et politisk væsentligt forslag på et område med delt

kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Proceduren for nærhedskontrollen er beskrevet i

Europaudvalgets beretning af 9. april 2010 om Folketingets behandling af EU-sager i forbin-

delse med kontrollen af nærhedsprincippet i EU.

TEU artikel 5, stk. 3.

Forslaget blev fremsat den 22. juni 2022 af Kommissionen. Men de 8 uger skal tælles fra for-

slaget forelå i alle EU-sprogversioner, hvilket var tilfældet den 29, juni 2022.

Side 8 | 8