MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 649: Grundnotat om Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelsen af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed, KOM (2022) 296, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 649
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 18. juli 2022

Sagsnummer: 2022-135

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelsen af Informa-

tionsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed,

KOM (2022) 296.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] •

www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 649: Grundnotat om Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelsen af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed, KOM (2022) 296, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Den 16. juli 2022

FVM 190

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets For-

ordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelsen af Informationsnettet

for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæ-

redygtighed

KOM (2022) 296

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF)

nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelsen af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til

et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed. Forslaget omfatter indsamling og udar-

bejdelse af økonomiske, sociale og miljømæssige oplysninger for europæiske landbrugsbedrifter. Her-

udover lægger forslaget op til at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag via delegation af beføjelser

til Kommissionen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 296 af den 22. juni 2022 fremsat forslag om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelsen af Informations-

nettet for Landøkonomisk Bogføring (FADN) til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtig-

hed (FSDN). Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogversion den 22. juni 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Ændringsforslaget er en del af Kommissionens Jord til Bord-strategi, og skal bidrage til overvågning og

evaluering af den fælles landbrugspolitik og omfatter en omlægning af det eksisterende Informationsnet

for Landøkonomisk Bogføring til Informationsnettet om landbrugsbedrifters bæredygtighed (FSDN).

FADN har eksisteret siden 1965 og giver mulighed for at vurdere bedrifternes økonomiske og finansielle

situation. Omlægning til FSDN vil tilføje en miljømæssig og social dimension til den økonomiske dimen-

sion.

Kommissionen anfører, at der er potentiale i at sammenkoble FSDN data med de eksisterende data fra

de integrerede landbrugsstatistikker i Eurostat og data fra den fælles landbrugspolitiks integrerede for-

valtnings- og kontrolsystem, der anvendes til administration af støtteordningerne i den fælles land-

brugspolitik. Der lægges vægt på, at data indsamles én gang og anvendes flere gange. I den efterfølgende

gennemførelseslovgivning til FSDN planlægges at etablere et entydigt bedriftsidentifikationsnummer

på EU-niveau, der oplyses til Kommissionen. Afleveringen af data til Kommissionen vil således ikke

længere være baseret på anonymitet, men på fortrolighed. Identifikationsnummeret vil bidrage til Kom-

missionens muligheder for at sammenkoble data i analyseøjemed. Kommissionen er opmærksom på, at

det kan være nødvendigt med tilpasninger af øvrige retsakter for at etablere denne sammenkobling.

Ændringsforslaget anvender en juridisk arkitektur, som i udstrakt grad delegerer beføjelser til Kommis-

sionen. Det overordnede formål med forslaget er at forbedre muligheden for at overvåge og evaluere den

fælles landbrugspolitik. Der etableres et nyt dataindsamlingssystem FSDN, som udover økonomiske og

finansielle data også skal omfatte indsamling af sociale og miljømæssige oplysninger på landbrugsbe-

driftsniveau.

Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte regler for, hvilke data, der skal indsamles via bedrifts-

skemaet både til regelmæssige og særlige ad hoc undersøgelser. Tillige får Kommissionen beføjelser til

at fastsætte regler om datalagring, datakvalitet og -validering, anvendelse af data, adgang til og overfør-

sel af primære data, behandling af primære data, kombination af data med andre datakilder, proceduren

til sikring af tilgængeligheden af detaljerede og aggregerede data, kompatible datalagrings- og udveks-

lingssystemer, behandling af afslag på levering af data, samt om forpligtelser for slutbrugere af viden-

skabelige data og andre interesseparter.

Herudover giver forslaget mulighed for, at medlemsstaterne kan vedtage regler, der pålægger den indi-

viduelle landbrugsbedrift at fremlægge de krævede oplysninger i modsætning til i dag, hvor deltagelse i

undersøgelsen er frivillig. Forslaget giver endvidere mulighed for, at medlemsstaterne kan finansiere en

økonomisk honorering af den enkelte landmand for deltagelse i FSDN, ligesom der er mulighed for at

foretage benchmark-rapportering på bedriftsniveau. Der er tillige krav om, at bedriftsskemaet skal in-

deholde data, som gør det muligt at kontrollere oplysningernes korrekthed på stedet.

Forslaget giver mulighed for, at medlemsstaterne kan få en fast godtgørelse pr. bedriftsskema for rettidig

fremsendelse af FSDN-oplysninger til Kommissionen fra de regelmæssige- og særlige ad hoc undersø-

gelser. Herudover giver forslaget mulighed for, at Kommissionen kan yde finansielle engangsbidrag til

medlemsstater, såfremt etablering af FSDN nødvendiggør betydelige tilpasninger af det eksisterende

nationale FADN.

Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft, så regnskabsåret 2025 bliver det første

år med FSDN-oplysninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det reviderer eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

Ændringsforslaget supplerer den eksisterende basisretsakt, og vil efterfølgende medføre ændringer til

eksisterende delegerede retsakter og gennemførelsesbestemmelser. Ændringsforordningen finder

umiddelbar anvendelse i Danmark. Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks

Statistik.

Konsekvenser

Forslaget om at indføre et entydigt identifikationsnummer kan have lovgivningsmæssige konsekvenser

i forhold til ansøgninger om landbrugsstøtte fra 2025, hvis identifikationsnumre ikke længere må inde-

holde personlige oplysninger.

Kommissionen angiver, at der ikke er foretaget en konsekvensanalyse, da forslaget er af meget teknisk

karakter, og der er kun begrænsede politiske valg for Kommissionen. Dog vurderer Kommissionen, at

omdannelsen af FADN til FSDN vil medføre yderligere omkostninger og en vis byrde for medlemssta-

terne især på kort sigt. Der vil være behov for ændringer i dataindsamlingsmetoderne og/eller IT-tilpas-

ninger, mens Kommissionen vurderer, at omkostningerne og byrden vil falde på længere sigt.

Forslaget omhandler modtagelse af eksisterende økonomiske og finansielle data fra landbrugsbedrif-

terne, som i dag modtages af Danmarks Statistik fra bedrifterne. Herudover forventes det, at Kommis-

sionen i de efterfølgende retsakter vil pålægge medlemsstater at modtage data fra landbrugsbedrifter

inden for Fødevareministeriets ressort og Miljøministeriets ressort. Efterlevelsen af kravene indebærer,

at der løbende vil være behov for national koordinering af indsatsen mellem Landbrugsstyrelsen, Dan-

marks Statistik og Miljøstyrelsen, hvor det vil blive afsøgt, i hvor høj grad de kommende krav til FSDN

vil kunne imødekommes ved samkøring af eksisterende registre.

I dag foretages dataindsamling til FADN ved, at landbrugsbedrifternes revisorer indsender et udvidet

regnskab til Danmarks Statistik. Den eksisterende stikprøve er på 1.600 bedrifter. Kommissionens be-

talingen pr. bedriftsskema udgør omkring 24 pct. af de samlede danske omkostninger, der i alt udgør

ca. 9,2 mio. kr.

Forslaget til ændring af basisretsakten giver ikke mulighed for at vurdere de finansielle konsekvenser

for de involverede myndigheder yderligere, idet de detaljerede bestemmelser er delegeret til Kommissi-

onen og forelægges senere i Kommissionens gennemførelsesretsakter til FSDN.

Forslaget åbner mulighed for, at Kommissionen kan ændre kravene over tid gennem brug af delegerede

retsakter og gennemførelsesbestemmelser. Den fleksibilitet må det forventes, at Kommissionen senere

vil gøre brug af for at imødekomme nye brugerbehov. Det kan øge omkostninger og svarbyrde, men da

det konkrete indhold af fremtidige retsakter ikke er kendt, er der ikke mulighed for på nuværende tids-

punkt at give et skøn over de fremtidige meromkostninger eller svarbyrden.

Kommissionen har oplyst, at det ikke forventes, at medlemsstaterne skal ændre den eksisterende stik-

prøve og derfor forudses ændringsforslaget, når det er implementeret, at medføre en mindre nettofor-

øgelse af indberetningsbyrden for erhvervslivet. Det skyldes primært, at der også skal indsamles oplys-

ninger om sociale og miljømæssige forhold, hvor det forudses, at ikke alle oplysninger kan frembringes

ved samkøring af eksisterende registre.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvilket gav anledning til følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer støtter grundlæggende omlægningen fra FADN til FSDN. I lyset af det langt

større fokus på sociale og

–

ikke mindst

–

miljø- og klimamæssige forhold i relation til landbrugs- og

fødevareproduktion er det en nødvendig og rigtig udvikling. Den grundlæggende opbakning til forslaget

har dog en række betingelser.

Kvaliteten i de nuværende FADN-data må ikke blive undermineret. FADN har i over 50 år leveret vær-

difuld information om landmændenes økonomiske og finansielle situation i de forskellige EU-lande og

det skal fortsat være et helt centralt element i FSDN. Generelt er det vigtigt, at der er et højt databeskyt-

telsesniveau, hvis der anvendes data på bedriftsniveau. Særligt er det afgørende, at data, der leveres til

statistiske formål, ikke kan eller må anvendes til kontrol og sanktionering af individuelle bedrifter. Data

skal behandles som anonyme, og der må ikke vedlægges noget bedrifts- eller person-id.

Landbrug og Fødevarer finder ligeledes, at nye variable skal vurderes på gyldighed og kvalitet. Når det

vurderes at tilføje nye miljømæssige og sociale variable til FSDN, er det vigtigt, at de kun tilføjes, hvis de

kan opfylde en række kriterier vedrørende gyldighed og kvalitet af de leverede data. Data skal være va-

lide, sammenlignelige mellem medlemslandene, mulige at indsamle og af høj kvalitet. Eksempelvis er

nogle af de områder, der anses for at være omfattet af FSDN på området for den sociale dimension sub-

jektive og ikke-sammenlignelige.

Desuden bør det sikres, at der kun indsamles data på bedriftsniveau inden for de potentielle nye områ-

der i FSDN, hvor det er relevant, nødvendigt og af en tilstrækkelig kvalitet. Tilsvarende bør kontroldata

og oplysninger om potentiel manglende overholdelse af lovgivning eller kriterier for støtte-berettigelse,

som er udviklet af offentlige myndigheder, ikke leveres til FSDN til statistiske formål. Data indsamlet af

betalingsorganer og gennem arealovervågningssystemet bør kun gives til FSDN med landmandens sam-

tykke.

Landbrug & Fødevarer finder det derudover vigtigt for de indsamlede datas validitet og kvalitet, at del-

tagelse i undersøgelser fortsat er frivillig for landmanden. Det gælder især, hvis den administrative byrde

ved deltagelse stiger i fremtiden. Derfor er det også positivt, at medlemslandene får mulighed for at

betale landmændene for at deltage i statistiske undersøgelser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at de andre medlemsstater generelt vil støtte forslaget, dog har der været tilken-

degivelser fra flere medlemsstater om en betydelig skepsis i forhold til, at bedrifterne ikke længere kan

bibeholde anonymitet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter hensigten med at etablere et nyt dataindsamlingssystem (FSDN), der kan bidrage til

vurderingen af landbrugssektorens bæredygtighed og dermed bidrage til overvågning og evaluering af

den fælles landbrugspolitik. Regeringen anerkender ligeledes behovet for at have en vis fleksibilitet i

retsgrundlaget med hensyn til at ændre dataindsamling på grundlag af ændrede brugerbehov. Regerin-

gen finder generelt, at der bør sikres en enkel og omkostningseffektiv dataindsamling, herunder i for-

hold til fysisk kontrol og ad hoc undersøgelser. Regeringen finder, at væsentlige elementer og definitio-

ner bør fastlægges i selve forordningen. Det vedrører især regler for dataindsamlingsmetoder, antallet

af variable, antallet af særlige ad hoc undersøgelser og anvendelse af fysisk kontrol på stedet. I de til-

fælde, hvor det besluttes at delegere beføjelser til Kommissionen, bør denne delegation afgrænses tyde-

ligt.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.