MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 637: Grundnotat om Kommissionens forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP forordningen (2021/2115), fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 637
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 6. juli 2022

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 83-22

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

om Kommissionens forslag til forordning om bæredygtig

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP forordningen (2021/2115)

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

Lea Frimann Hansen

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim..dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 637: Grundnotat om Kommissionens forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP forordningen (2021/2115), fra miljøministeren

EU og Internationalt

Den 06. juli 2022

MIM 83-22

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyt-

telsesmidler og ændring af CAP forordningen (2021/2115)

KOM (2022) 305

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har d. 22. juni 2022 fremsat forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebe-

skyttelsesmidler og ændring af CAP forordningen, der efter planen skal afløse rammedirektivet for bære-

dygtig anvendelse af pesticider og fungere som en del af udmøntningen af den europæiske grønne pagt,

særligt jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien. F0rslaget sigter på at mindske plantebeskyttel-

sesmidlers virkning på miljø og sundhed ved at indføre en række tiltag, som kan inddeles under seks over-

skrifter: 1) Bindende reduktionsmålsætninger, 2) Sprøjteforbud i udvalgte områder, 3) Udbredelse af inte-

greret bekæmpelse af skadegørere (IPM), udvidet sprøjtejournal og krav om rådgivning, 4) Handlingspla-

ner, årlige statusrapporter og målsætninger for alternativer, 5) Krav til uddannelse, sprøjteudstyr (inkl.

flysprøjtning) og oplysning og 6) Ændring af CAP-forordningen for at muliggøre kompensation for jord-

brugere. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at forslaget vil have økonomiske og administrative konsekven-

ser for det offentlige, samfundet og erhvervet. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at

kunne fremlægge en vurdering af forslagets konsekvenser. Forslaget skønnes for nuværende at have en po-

sitiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet reglerne skærpes på en række områder. Regeringen

hilser forslaget velkomment med henblik på opfølgning på den europæiske grønne pagt og en række strate-

gier herunder, herunder jord-til-bordstrategien og biodiversitetsstrategien. Regeringen støtter fastsættelse

af reduktionsmålsætninger på sprøjtemiddelområdet. Regeringen vil tage nærmere stilling til forslagets

forskellige elementer, når der er gennemført en nærmere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.

Baggrund

Med henblik på udmøntningen af den europæiske grønne pagt har EU-Kommissionen den 22. juni 2022 bl.a.

fremlagt forslag om Forordning for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP

forordningen (2021/2115). Forslaget til forordning erstatter rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af

pesticider (2009/128). Forslaget er oversendt til Rådet den 22. juni 2022. Den danske sprogversion er mod-

taget den 27 juni 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192(1) og skal behandles efter pro-

ceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, og kan vedtages af Rådet med kvalifi-

ceret flertal.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at mindske plantebeskyttelsesmidlers virkning på miljø og sundhed og sikre ens

regler i EU. Tidligere evalueringer har vist, at rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider

(2009/128) (herefter rammedirektivet) er gennemført utilstrækkeligt og uens i medlemsstaterne. EU-Kom-

missionen har afholdt en offentlig høring, som viste et ønske om en forordning som afløser for rammedirekti-

vet med henblik på at fastsætte strammere regler med direkte retsvirkning, der bedre vil kunne mindske

plantebeskyttelsesmidlers indvirkning på miljø og sundhed i EU og samtidig sikre lige og ens regler i alle

medlemsstater.

Den europæiske grønne pagt har sideløbende understreget behovet for hurtigst muligt at omstille fødevare-

produktionen af miljø- og naturmæssige hensyn. Som udmøntning af dele af den grønne pagt fremsætter EU-

Kommissionen nærværende forslag til en forordning i sammenhæng med dens forslag til forordning om na-

turgenopretning, som ligeledes udmønter dele af den grønne pagt.

Bindende reduktionsmålsætninger

Flere strategier under den europæiske grønne pagt, specifikt jord-til-bord strategien, biodiversitetsstrategien,

nulforurening-handlingsplanen og jordbundsstrategien, indeholder hensigtserklæringer om ”…

inden udgan-

gen af 2030 [1] at reducere forbruget af og risikoen ved forbruget af kemiske pesticider samlet set med 50

% og [2] forbruget af mere farlige pesticider med 50 %”.

Nærværende forslag gør hensigtserklæringerne til

reduktionsmålsætninger, som er direkte bindende for medlemsstaterne. Medlemsstater, som siden 2011 i

særlig grad har mindsket forbruget af plantebeskyttelsesmidler og samtidig har haft et lavt forbrug af sprøjte-

midler pr. hektar landbrugsareal, kan fastsætte målsætninger om mindre reduktioner, men ikke lavere end

en 35 % reduktion. Data til beregningerne er endnu ikke tilgængelige i EU. EU forpligtes samlet set til at

opnå en 50 % reduktion, og EU-Kommissionen kan anmode udvalgte medlemsstater om at reducere yderli-

gere med henblik på at sikre, at EU som helhed kan nå målsætningen på 50 % reduktion i ovennævnte strate-

gier. Det forventes, at opnåelse af målsætningerne evalueres i 2032, hvor data for 2030 vil være færdigop-

gjort i hele EU.

2. Sprøjteforbud i udvalgte områder

Der indføres sprøjteforbud i følsomme områder, dvs. rekreative områder med offentlig adgang, beboelsesom-

råder, byområder og ikke produktive arealer, områder beskyttet under vandrammedirektivet og drikkevands-

direktivet, visse områder med naturbeskyttelse efter nationale regler, habitatdirektivet og fuglebeskyttelses-

direktivet, samt områder, hvor der lever rødlistede truede arter af bestøvere identificeret på baggrund af mo-

nitering under forslag til forordning om naturgenopretning. Der indføres videre generelt sprøjteforbud på

områder med overfladevand. Der oprettes 3-meters sprøjtefri bræmmer om både de følsomme områder samt

overfladevand. Der kan gives en tidsbegrænset undtagelse på maksimalt 60 dage med henblik på bekæm-

pelse af en specifik karantæneskadegører eller invasive arter.

Udbredelse af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM), udvidet sprøjtejournal og krav om råd-

givning

IPM-principperne i integreret bekæmpelse af skadegørere, som handler om at mindske brugen af plantebe-

skyttelsesmidler ved konventionel dyrkning, skal udbredes yderligere via konkrete krav og kontrol heraf.

Hver medlemsstat skal løbende udvikle, årligt opdatere og kontrollere anvendelsen af juridisk-bindende obli-

gatoriske dyrkningsvejledninger for jordbrugere, der fastsætter krav for, hvordan hver afgrøde dyrkes i hen-

hold til IPM. Dyrkningsvejledningerne skal omfatte minimum 90 % af landbrugsarealet. Derudover pålægges

brugere af plantebeskyttelsesmidler en række administrative krav, som skal sikre, at udbringning (sprøjt-

ning) udelukkende foretages som sidste udvej: For hver udbringning skal det i et elektronisk system doku-

menteres, at 1) en række ikke-kemiske tiltag har vist sig utilstrækkelige til bekæmpelse og 2) der er observe-

ret en tilstrækkelig stor udbredelse af skadegører eller er anvendt et varslingssystem eller anbefaling fra en

uafhængig rådgiver ved forebyggende sprøjtning. Brugere pålægges et generelt krav om årligt at anvende en

uafhængig autoriseret rådgiver, som har gennemgået ekstra uddannelse målrettet IPM. Der kan kun lovligt

anvendes plantebeskyttelsesmidler, som er så specifikke over for skadegøreren som muligt og har mindst

mulig indvirkninger på ikke-målorganismer, dog under hensyntagen til risikoen for udvikling af resistens ved

brug af disse plantebeskyttelsesmidler. Hvis bekæmpelse kræver flere behandlinger, skal der anvendes plan-

tebeskyttelsesmidler med forskellige virkningsmekanismer for at forhindre resistens. Kommissionen kan via

delegerede retsakter sætte nye krav til dokumentation for overholdelse af IPM.

4. Handlingsplaner, årlige statusrapporter og målsætninger for alternativer

Medlemsstaterne skal fortsat udarbejde nationale handlingsplaner (i Danmark er den seneste plan Sprøjte-

middelstrategi 2022-2026), men disse foreslås revideret minimum hvert tredje år frem for hvert femte år

som hidtil. Handlingsplanen skal foruden ovennævnte reduktionsmålsætninger fremadrettet indeholde bl.a.

henvisninger til relevante dele af den gældende CAP-strategiske plan, herunder initiativer ift. omlægning til

økologi, en liste over sprøjteudstyr, hvor medlemsstater har indført mere lempelige krav for syn, de estime-

rede mængder af ulovligt anvendte plantebeskyttelsesmidler i løbet af de foregående tre år og skridt til fore-

byggelse heraf, økonomiske og øvrige tiltag besluttet i medlemsstaten til fremme af ikke-kemiske bekæmpel-

sesmetoder, tiltag med bindende krav for efterlevelse af IPM-principperne og målsætninger for brugen af

ikke-kemiske metoder til bekæmpelse og biologiske bekæmpelse, dvs. alternativer til kemiske plantebeskyt-

telsesmidler, med henblik på at fremme disses anvendelse. Desuden skal oplysninger om specifikke stoffer,

afgrøder, skadegørere og ikke-kemiske alternativer indgå. Årlige statusrapporter med fremgang ift. målsæt-

ningerne skal offentliggøres og sendes til EU-Kommissionen, der i lyset af den efterfølgende statusrapport

kan anbefale medlemsstater at indføre nye tiltag eller anlægge en mere ambitiøs målsætning.

5. Krav til uddannelse, sprøjteudstyr (inkl. flysprøjtning) og oplysning

Der indføres krav om, at brugere og distributører skal certificeres hvert tiende år, mens rådgivere skal certifi-

ceres hvert femte år. De uafhængige rådgivere, der skal anvendes årligt, skal gennemgå en længere uddan-

nelse særligt målrettet IPM og skal certificeres. Fratagelse af certifikatet kan ske ved fejlagtig udstedelse eller

fornyelse. Der indføres krav om, at sprøjteudstyr skal til syn hvert tredje år. Kommissionen kan via delege-

rede retsakter sætte nye krav for, hvad sprøjteføreruddannelsen og et sprøjtesyn skal indeholde. Der indføres

krav om implementering af elektroniske registre for certificering af sprøjteførere og syn af sprøjteudstyr. For-

handlere forpligtes til at foretage et tjek af en køberens (eller dennes repræsentant, hvis køber er en virksom-

hed) certificering på købstidspunktet. Medlemsstater skal oprette en hjemmeside, som skal oplyse om sprøj-

temidlers potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet. Medlemsstater skal desuden indsamle infor-

mation og oplyse om akut og kronisk forgiftning ved eksponering for sprøjtemidler. Sprøjtning fra fly og dro-

ner forbydes, medmindre det påvises, at det er mere miljømæssige forsvarligt end alternativer eller er eneste

mulighed for bekæmpelse af skadegørerne. Kommissionen kan via en delegeret retsakt sætte flere krav, som

skal opfyldes, før der kan sprøjtes med drone. Grundet teknologiens tidlige udviklingsstade vil undtagelsen

for droner først kunne anvendes tre år efter ikrafttrædelse af forordningen. Der er desuden krav til opbeva-

ring, salg, bortskaffelse af plantebeskyttelsesmidler samt uddannelse og autorisation af sprøjteførere og for-

handlere.

Ændring af CAP-forordningen for at muliggøre kompensation for jordbrugere

Med forslaget ændres CAP-forordningen (2021/2115) med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne

at yde landbrugsstøtte til jordbrugere, der måtte lide økonomiske tab som følge af det nye forslag til forord-

ning for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Der foreslås en overgangsordning, som vil være

gyldig i maksimalt fem år efter ikrafttrædelsesdatoen for dette forslag eller fem år fra den dato, hvor kravene

bliver obligatoriske for bedriften.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

EU-Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. EU-Kommissionen

anfører, at det nuværende rammedirektiv, som primært placerer ansvar hos medlemsstaterne, har ført til

utilstrækkelig og uens gennemførsel, hvilket har uhensigtsmæssige konsekvenser i form af forskellige beskyt-

telsesniveauer for miljø og sundhed i EU og ulige konkurrencevilkår for brugere af plantebeskyttelsesmidler,

herunder jordbrugere, på det fælles indre marked. Plantebeskyttelsesmidlers indvirkning på biodiversiteten

og økosystemer overskrider nationale grænser og kræver derfor regulering på EU-niveau. Vigtige politikom-

råder med synergieffekt på sprøjtemiddelområdet, særligt den fælles europæiske landbrugspolitik, reguleres

allerede på EU-niveau.

Gældende dansk ret

Rammedirektivet er gennemført via den gældende nationale handlingsplan på sprøjtemiddelområdet (Sprøj-

temiddelstrategi 2022-2026), samt kemikalieloven, lov om arbejdsmiljø og lov om miljøbeskyttelse. Der er

herunder udstedt en række bekendtgørelser, som bidrager til gennemførslen af rammedirektivet: autorisati-

onsbekendtgørelsen, bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, flysprøjtebekendtgørelsen, IPM-bekendtgørelsen,

golfbekendtgørelse, sprøjtejournalbekendtgørelsen, sprøjtesynsbekendtgørelsen og vaskepladsbekendtgørel-

sen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget i dets nuværende form vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder

kemikalieloven og lov om miljøbeskyttelse. I forhold til ovennævnte bekendtgørelser forventes nogle også at

skulle tilpasses og andre evt. ophæves.

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser og administrative kon-

sekvenser for det offentlige. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en

vurdering af forslagets konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at forslaget vil have samfundsøkonomiske konsekvenser. Miljøministe-

riet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en vurdering af forslagets konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at forslaget vil have erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger

for virksomhederne. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en vurde-

ring af forslagets konsekvenser.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet reglerne skærpes på en

række områder som eksempelvis uddannelse af sprøjteførere, syn af sprøjter og beskyttelse af sårbare områ-

der. Danmark forventes at kunne bibeholde sine strengere krav til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler af

hensyn til, at grundvandet anvendes som drikkevand.

Høring

Forslaget har været i bred interessenthøring. Følgende bemærkninger er modtaget:

Biodynamisk Forbrugersammenslutning fremfører, at anvendelsen af sprøjtemidler generelt kan føre til ud-

ledning af stofferne til miljøet og erklærer sig principielt uenige i denne praksis, samt fremlægger ønske om

total omlægning til biodynamisk dyrkning eller økologi.

Bæredygtigt Landbrug (BL) fremfører, at Danmark har stramme rammebetingelser for brugen af sprøjtemid-

ler, mange forbud og få dispensationer til ikke-godkendte midler, som går videre end nødvendigt i forhold til

at sikre en prisoverkommelig fødevareproduktion. BL peger bl.a. på en stram godkendelsesordning, stramme

uddannelseskrav og pesticidafgiften. BL efterspørger mere lige konkurrencevilkår og forenkling af reglerne.

Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Danmark (for-

eningerne) fremfører i et fælles høringssvar, at man fra dansk side bør støtte op, om at der bliver tale om en

forordning, om de bindende reduktionsmålsætninger, men anfører, at beregningsmåden er primitiv ift. den

danske og skaber uhensigtsmæssige incitamenter til at bruge mere belastende midler, og det kan skade mil-

jøet og biodiversiteten. Foreningerne støtter indførelsen af obligatorisk dyrkningsvejledninger, men efter-

spørger skærpede regler over for udbringning i dagtimerne. Foreningerne støtter indførelse af sprøjteforbud

på følsomme arealer, men ønsker større omkringliggende bræmmer. Der ønskes større synergi med forord-

ningen om naturgenopretning, den fælles landbrugsstøtte, samt biodiversitets-eco-schemes og Biodiversi-

tetsstrategien.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremfører, at plantebeskyttelsesmidler ikke kan anvendes bæredyg-

tigt, som det hævdes i forslagets titel, og at nedgangen i biodiversiteten i hele Europa skyldes anvendelse af

pesticider og landbruget. DN støtter indførelsen af reduktionsmålsætninger og lettere adgang til alternativer

som biologisk bekæmpelse.

Dansk Erhverv (DE) støtter intentionen i forslaget om at fremme biologisk plantebeskyttelse, og der opfor-

dres til, at man fra dansk side støtter denne del af forslaget. DE hilser forslaget definition af biologisk be-

kæmpelse velkommen, men anbefaler, at der mere specifikt nævnes ”proteiner, inkl. enzymer” i eksemplerne

i artikel 3, stk. 23. DE bemærker, at godkendelsesprocessen for biologiske produkter for nuværende tager for

lang tid.

DANVA støtter indførelsen af reduktionsmålsætninger og finder det positivt, at medlemsstaterne skal udar-

bejde nationale handlingsplaner og årlige statusrapporter. DANVA finder det særligt positivt, at sprøjtning i

følsomme områder forbydes. Endelig finder DANVA det positivt, at der indføres krav ift. IPM.

Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter, at der bliver tale om en forordning. L&F vurderer, at det er urealistisk,

at biologiske bekæmpelsesmidler vil kunne erstatte kemiske sprøjtemidler i landbrugsafgrøder inden for tids-

rammen i forslaget. L&F advarer, at nye IPM-krav kan give store administrative byrder uden en mindskning i

brugen af sprøjtemidler og påpeger i stedet behov for forskning og udvikling. L&F finder nedre grænse for

reduktionsmålsætninger på 35 % ubegrundet, da den straffer frontløbere. L&F foreslår årene 2011-2013 som

baseline for målsætningerne. L&F fremhæver, at definitionen af følsomme områder i forslaget ikke er enty-

dig, men vil formentlig omfatte Natura2000-arealer, hvor L&F skønner, at der er omkring 60.000 ha land-

brugsareal, som dog skønnes beskyttet under andre regler. L&F skønner, at midlerne under den fælles euro-

pæiske landbrugspolitik ikke er tilstrækkelig til at kompensere for de nye krav i forslaget, samt at det er vig-

tigt, at støttemulighederne er ens i medlemsstaterne.

Rådet for grøn omstilling (RGO) argumenterer, at baseline for målsætningerne skal være 2020-2022 for, at

alle medlemsstater skal opnå en større reduktion. Målsætningsindikatorerne er uhensigtsmæssige sammen-

lignet med pesticidbelastningsindikatoren (PBI), da lavrisikomidler, som anvendes i store mængder får

uhensigtsmæssig stor vægt. Det påpeges, at det tyske miljøagentur er enig i den konklusion. RGO ønsker des-

uden inddragelse af indikatoren behandlingshyppighed eller lignende. RGO roser sprøjteforbud på visse are-

aler, men ønsker at det udstrækkes til økologiske arealer og omfattes af væsentligt større bræmmer på fx 100

meter. RGO mener, at det skal sikres, at overholdelse af IPM principperne håndhæves som juridisk bindende

og ikke kun bliver vejledende.

Økologisk Landsforening (ØL) fremfører, at muligheden for at give økonomisk støtte under den fælles euro-

pæiske landbrugspolitik er misforstået, da samfundet allerede bærer andre omkostninger ved brugen af

sprøjtemidler. ØL ønsker i stedet at støtte bruges til at fremme mere bæredygtig praksis. ØL ønsker mere fo-

kus på risikoen for afdrift til nærtliggende økologiske marker samt at farevægtningen af forskellige stoffer

ved beregning af indikatorer er problematisk.

Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget. Følgende bemærkninger er modtaget:

Dansk Planteværn (DP) fremfører, at et dansk reduktionsmålsætning på 35 % er urealistisk på nuværende

tidspunkt, og at det er uklart, hvad det indebærer, at målet bliver juridisk bindende. DP antager, at forslagets

tiltag ift. følsomme arealer ikke er mere vidtgående end de nuværende danske regler, da dette ikke er beskre-

vet i konsekvensvurderingen. DP vurderer, at IPM implementering ved krav og uden hensyntagen til bedrif-

tens historik, øvrige prioriteringer og produktionens tilrettelæggelse ikke vil medføre fremskridt på området.

DP støtter fokus på landbrugsstøtten og foreslår, at midler kan bruges til ny teknologi og digitalisering. DP

anfører, at det ville være en fordel, hvis ansøgning om godkendelse af biologiske midler kunne udstrækkes til

bredere godkendelse i nordzonen. DP ser positivt på muligheden for at overveje sprøjtning med droner i

fremtiden mhp. at sikre en præcis udbringning af plantebeskyttelsesmidler.

Miljøministeriet bemærker, der er iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en vurdering af

forslagets konsekvenser, men resultaterne heraf foreligger endnu ikke. Som konsekvens heraf er det endnu

ikke belyst, om de danske regler er på samme niveau som tiltagene i forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment med henblik på opfølgning på den europæiske grønne pagt og en

række strategier herunder, herunder jord-til-bordstrategien og biodiversitetsstrategien. Regeringen støtter,

at brugen af kemiske pesticider skal reduceres med 50 % inden 2030 i EU, og at brugen af mere farlige pesti-

cider skal reduceres med 50% inden 2030 i EU. Regeringen finder det af stor betydning, at reduktionsmålene

sammensættes og implementeres på den rigtige måde. Der skal tages hensyn til hidtidige indsatser, og reduk-

tionsmål skal ikke alene baseres på mængde eller volumen, men også på risiko. Derfor arbejder regeringen

for, at reduktionsmålsætningen afspejler risikoen forbundet med anvendelsen af sprøjtemidler, ligesom det

er tilfældet for den danske pesticidbelastningsindikator. Regeringen vil tage nærmere stilling til forslagets

forskellige elementer, når der er gennemført en nærmere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.