Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 635
Offentligt
2604543_0001.png
Den 24. juni 2022
RAMMENOTAT TIL FOLKETINGETS MILJØ- OG FØDEVAREUDVALG
om tærskelværdier under havstrategidirektivet
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Som led i implementeringen af EU’s havstrategidirektiv er medlemsstaterne forpligtede til at
udarbejde kvantitative tærskelværdier, der fastsætter god miljøtilstand i havmiljøet. Størstedelen af
tærskelværdierne skal udarbejdes i de regionale havkonventioner, HELCOM (Østersøen) og OSPAR
(Nordsøen og Kattegat), mens de resterende fastsættes i EU. En række tærskelværdier var til
godkendelse i HELCOM og OSPAR i juni 2022, hvor Danmark har taget undersøgelsesforbehold.
Danmark skal give en tilbagemelding vedr. undersøgelsesforbeholdet snarest muligt. Der er på
nuværende tidspunkt 10 indikatorer, med underliggende tærskelværdier, som skal tages stilling til i
HELCOM og OSPAR. Tærskelværdierne vedrører biodiversitet og eutrofiering.
De godkendte tærskelværdier vil blive anvendt i de regionale tilstandsvurderinger, som skal
udarbejdes i havkonventionerne i løbet af 2022/2023. Der er ikke taget stilling til den nationale
anvendelse af tærskelværdierne. Dette sker ved første del af havstrategi III i 2024, hvor der skal
laves en national tilstandsvurdering og fastsættes miljømål. Regeringen lægger vægt på, at de
foreslåede tærskelværdier er naturfagligt velbegrundede ud fra bedst tilgængelige viden, og at de
tager højde for de potentielle risici for havmiljøet samt forsigtighedsprincippet. Regeringen agter på
den baggrund at støtte forslagene.
Baggrund
Der skal løbende tages stilling til tærskelværdier i takt med udarbejdelsen af dem i HELCOM, OSPAR
og EU. På møde i HELCOM d. 14. juni 2022 og i OSPAR d. 20.-23. juni 2022 tog Danmark et generelt
undersøgelsesforbehold for godkendelse af 10 indikatorer med underliggende tærskelværdier.
Danmark skal snarest muligt give en tilbagemelding til HELCOM og OSPAR vedr.
undersøgelsesforbeholdene mhp. afklaring af, hvorvidt tærskelværdierne kan indgå i de regionale
tilstandsvurderinger, som skal udarbejdes i løbet af 2022/2023.
Formål og indhold
I henhold til havstrategidirektivet har EU's medlemsstater siden 2008 været forpligtede til at opnå god
miljøtilstand i deres havområder. I 2017 vedtog Kommissionen GES-afgørelsen i tillæg til
havstrategidirektivet. Denne forpligter medlemsstaterne til bl.a. at fastsætte kvantitative
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 635: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet, fra miljøministeren
2604543_0002.png
tærskelværdier på EU og regionalt niveau, som skal indgå i medlemsstaternes beskrivelse af en god
miljøtilstand for deres havområder
1
.
Tærskelværdierne er en yderligere præcisering af de eksisterende hovedsagligt kvalitative kriterier for
god miljøtilstand i havstrategidirektivet og skal iflg. GES-afgørelsen fastsættes bl.a. på grundlag af
forsigtighedsprincippet, de potentielle risici for havmiljøet samt det bedste tilgængelige videnskabelige
grundlag.
Tærskelværdierne skal bidrage til at fastsætte niveauet for god miljøtilstand for en række indikatorer
inden for de 11 emner, som danner udgangspunkt for havstrategidirektivet:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
Biodiversitet
Ikkehjemmehørende arter
Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande
Havets fødenet
Eutrofiering
Havbunden
Hydrografiske ændringer
Forurenende stoffer
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum
Marint affald
Undervandsstøj
Tærskelværdierne skal indgå i medlemslandenes beskrivelse af god miljøtilstand og danner dermed
grundlag for den tilstandsvurdering, som medlemslandene hvert 6. år skal indrapportere til
Kommissionen (næste gang i 2024). Heri fastsættes endvidere de miljømål, som er bindende for
danske offentlige myndigheder. Der vil blive taget stilling til den konkrete nationale anvendelse af
tærskelværdierne i forbindelse med udarbejdelse af den nationale tilstandsvurdering og fastsættelse af
miljømål i 2024.
Indsatserne fastlægges efterfølgende i et nationalt indsatsprogram. De konkrete tærskelværdier vil
således tidligst få betydning for indsatsprogrammet under havstrategi III, som skal udarbejdes i 2027.
I indsatsprogrammet skal der iflg. havstrategidirektivet tages hensyn til bæredygtig udvikling og til de
sociale og økonomiske konsekvenser af de påtænkte foranstaltninger. Der kan i forbindelse med
fastlæggelsen af indsatsprogrammet anvendes visse undtagelser, og der er mulighed for at tilrettelægge
indsatser, så der samtidig tages samfundsmæssige hensyn.
Hovedparten af tærskelværdierne skal iht. GES-afgørelsen fastsættes via regional koordination, mens
tærskelværdier vedrørende havbund, marint affald og undervandsstøj fortrinsvist skal fastsættes i EU.
Den regionale koordination foregår i de to havkonventioner, som Danmark er medlem af, hhv. OSPAR
fsva. Nordsøen, Skagerrak, Nordlige Øresund og Kattegat, og HELCOM fsva. Østersøen, Bælthavet og
Kattegat. Kattegat indgår i begge havkonventioners områder.
1
Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder
for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om
ophævelse af afgørelse 2010/477/EU.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 635: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet, fra miljøministeren
I denne omgang vedrører tærskelværdierne emnerne biodiversitet og eutrofiering. De konkrete
tærskelværdier, hvor Danmark agter at tilslutte sig i hhv. HELCOM og OSPAR fremgår af tabel 1-2 i
bilag 1.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Nærhedsprincippet
Der er tale om regionale bidrag til gennemførelse af en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Havstrategidirektivet er implementeret i dansk ret ved lov om havstrategi (jf. lovbekendtgørelse
nr.1161 af 25. november 2019). I henhold til havstrategilovens § 2, stk. 3, omfatter loven ikke
aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål eller den nationale sikkerhed. GES-afgørelsen er direkte
gældende, jf. TEUF art. 288.
Konsekvenser
Fastsættelsen af kvantitative tærskelværdier er en del af implementeringen af GES-afgørelsen og har til
formål at beskrive god miljøtilstand og gøre denne målbar. Tærskelværdierne medfører ingen
konsekvenser i sig selv, men kan føre til, at der på sigt træffes beslutninger om indsatser, som kan
medføre behov for ændringer af gældende ret eller har økonomiske konsekvenser, såfremt den
nationale tilstandsvurdering viser et indsatsbehov.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af tærskelværdierne kræver ikke lovændring. Det kan dog ikke udelukkes, at det i
forbindelse med fastsættelse af indsatser kan være nødvendigt at ændre gældende ret.
Økonomiske konsekvenser
Vedtagelse af tærskelværdier medfører som udgangspunkt ikke i sig selv statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tærskelværdierne udgør i sig selv ikke
en ny forpligtelse, men de kan synliggøre et indsatsbehov, som skal adresseres mhp. at opnå god
miljøtilstand i havet, hvilket EU’s medlemsstater er forpligtet til at opnå iht. havstrategidirektivet.
De
økonomiske omkostninger forbundet med efterlevelsen af tærskelværdierne afhænger af en række
forhold, som ofte er ukendte på tidspunktet for vedtagelsen af tærskelværdien, herunder den konkrete
miljøtilstand, egnede indsatser, påvirkninger fra andre landes aktiviteter og indsatser samt hvilke
indsatser der politisk tages beslutning om at iværksætte. Derfor er det i mange tilfælde vanskeligt at
skønne mulige økonomiske konsekvenser på tidspunktet for godkendelsen af tærskelværdien. Dette
gælder også for de konkrete tærskelværdier, som denne sag vedrører, jf. bilag 1.
Tærskelværdierne vil senere indgå i vurderingen af, om der er opnået god miljøtilstand og kan dermed
anvise et konkret indsatsbehov, der kan have væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske
konsekvenser, hvis der tages politisk beslutning herom ifm. indsatsprogrammet. Der er ikke taget
stilling til den nationale anvendelse af tærskelværdierne. Dette sker i 2024 ved næste nationale
tilstandsvurdering og fastsættelse af miljømål og det efterfølgende indsatsprogram i 2027.
Opnåelse af god miljøtilstand i havet kan også have positive økonomiske konsekvenser f.eks. i form af
produktive fiskebestande for fiskerierhvervet og værdien af et rent og mangfoldigt havmiljø for
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 635: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet, fra miljøministeren
2604543_0004.png
turismeerhvervet. Et sundt havmiljø kan desuden bidrage til at fremme havets naturlige evne til CO
2
-
optag og gøre det mere modstandsdygtigt i forhold til klimaforandringer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Vedtagelse af tærskelværdier på EU- eller regionalt niveau forventes at forbedre kvaliteten af og
sammenhængen i EU-medlemsstaters beskrivelser af god miljøtilstand. De vil endvidere sikre
konsistens og sammenlignelighed på havregionsniveau. Der er tale om en præcisering af en
eksisterende forpligtelse, men tærskelværdierne kan medføre et højere beskyttelsesniveau i Danmark,
afhængigt af den konkrete værdi m.v.
Høring
Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.
Danske Maritime bemærker, at man kan acceptere de foreslåede tærskelværdierne og sagens øvrige
indhold og dermed støtte op om beskyttelse af havmiljøet.
Landbrug & Fødevarer (L&F) (tillige på vegne af Dansk Akvakultur) gør opmærksom på, at man
grundet kort høringsfrist responderer med begrænset detaljeringsniveau. I forhold til
tærskelværdierne relateret til eutrofiering og beskrivelsen i notatet af, at disse er fastsat i
”overensstemmelse
med målsætninger fastsat for kystvandene under vandrammedirektivet”,
understreger L&F, at man har væsentlige indvendinger mod det faglige grundlag i
vandområdeplanerne
(der henvises her til L&F’s høringssvar ift. forslag til vandområdeplaner 2021-
2027).
Idet der henvises til ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” og oplæg heri til at
gennemføre en
second opnion
af dele af faglige grundlag for implementering af vandrammedirektivet,
finder L&F, at der bør sikres en vis fleksibilitet i tærskelværdier under havstrategidirektivet, så
eventuelle stramninger kan føres tilbage, hvis miljømål i kystvandene ændres.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige lande i HELCOM har godkendt tærskelværdierne. Forslagene vedtages ved enstemmighed.
De øvrige lande i OSPAR forventes at godkende tærskelværdierne. Der udestår dog enkelte drøftelser,
der kan føre til præciseringer inden for rammen, der fremgår af bilag 2. Forslagene vedtages som
udgangspunkt ved enstemmighed.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter det regionale og internationale samarbejde på havmiljøområdet og finder
samarbejdet væsentligt i forhold til at opnå et sundt havmiljø. Regeringen anser endvidere
fastsættelsen af tærskelværdier i de regionale havkonventioner og EU som et vigtigt led i forhold til
implementeringen af havstrategidirektivet, der skal føre til god miljøtilstand i havet.
Regeringen anser de foreslåede tærskelværdier som naturfagligt velbegrundede ud fra bedst
tilgængelige viden. Regeringen finder, at de tager højde for de potentielle risici for havmiljøet samt
forsigtighedsprincippet. Regeringen finder endvidere, at tærskelværdierne er i overensstemmelse med
EU-forpligtelserne i henhold til GES-afgørelsen. Regeringen agter på den baggrund at støtte
tærskelværdierne. Der vil blive taget stilling til den konkrete nationale anvendelse af tærskelværdierne
i forbindelse med udarbejdelse af den nationale tilstandsvurdering og fastsættelse af miljømål i 2024.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 635: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet, fra miljøministeren
2604543_0005.png
Bilag 1
Tabel 1
Tærskelværdier (HELCOM)
Indikator
BIODIVERSITET (FISK)
Størrelsesstruktur af kystnære fisk
(L90)
Tærskelværdi (tal/trend)
Fiskeudstyrs-specifik tærskelværdi
for aborre på hhv. 23 cm og 25 cm.
For øvrige arter benyttes trend-
baseret tærskelværdi (Vurdering af
ændring i gennemsnitlig størrelse
over tid (over de sidste 12 år)
Tærskelværdi på 0 marsvin i
bifangst
Kort beskrivelse
HELCOM indikator for størrelses-struktur af kystnære fiskearter.
Der foreslås en ny tærskelværdi. Fiskeriudstyrs-specifik
tærskelværdi for aborre og trend-baserede for de øvrige
inkluderede arter (skrubbe, ålekvabbe, gedde, sandart og helt).
Der er faglig enighed om nul bifangst af bestanden, hvis den skal
reddes, idet den er kritisk truet. Derudover har landene i
Østersøen inkl. Danmark iværksat fiskeriregulering for at beskytte
bestanden.
BIODIVERSITET (PATTEDYR)
Bifangst af marsvin i Østersøen
Kilde: Miljøministeriet
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 635: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet, fra miljøministeren
2604543_0006.png
Tabel 2
Tærskelværdier (OSPAR)
Indikator
Tærskelværdi (tal/trend)
Outer Coastal DEDK: 9,3
Dogger Bank: 7,2
Elbe plume: 18,2
Eastern North Sea: 7,3
Kattegat Coastal: 4,5
Kattegat Deep:4,0
Northern North Sea: 10,3
Norwegian Trench: 6,6
Skagerrak: 4,7
Outer Coastal DEDK: 0,59
Dogger Bank: 0,76
Elbe plume: 0,72
Eastern North Sea: 0,60
Kattegat Coastal: 0,45
Kattegat Deep: 0,48
Northern North Sea: 0,71
Norwegian Trench: 0,60
Skagerrak: 0,64
Outer Coastal DEDK: 1,64
Dogger Bank: 1,32
Elbe plume: 3,68
Eastern North Sea: 1,21
Kattegat Coastal: 1,19
Kattegat Deep: 1,38
Northern North Sea: 1,10
Norwegian Trench: 1,68
Skagerrak: 1,72
Outer Coastal DEDK: 13,7
Elbe plume: 21,4
Kattegat Coastal: 14,6 - 17,0*
Kattegat Deep:14,4
–
17,0*
Skagerrak:11,7
–
17,0*
Kort beskrivelse
Høje næringsstofkoncentrationer forårsager eutrofiering.
I henhold til
EU’s GES afgørelse
skal tærskelværdier for de åbne
havområder være i overensstemmelse med målsætninger fastsat
for kystvandene under vandrammedirektivet. Tærskelværdierne er
fastsat for at sikre dette bedst muligt på baggrund af faglig
rådgivning fra DCE.
Høje næringsstofkoncentrationer forårsager eutrofiering.
I henhold til
EU’s GES afgørelse
skal tærskelværdier for de åbne
havområder være i overensstemmelse med målsætninger fastsat
for kystvandene under vandrammedirektivet. Tærskelværdierne er
fastsat for at sikre dette bedst muligt på baggrund af faglig
rådgivning fra DCE.
Høje klorofyl koncentrationer er en afledt effekt af høje
næringsstofkoncentrationer.
I henhold til
EU’s GES afgørelse
skal tærskelværdier for de åbne
havområder være i overensstemmelse med målsætninger fastsat
for kystvandene under vandrammedirektivet. Tærskelværdierne er
fastsat for at sikre dette bedst muligt på baggrund af faglig
rådgivning fra DCE.
Høje næringsstofkoncentrationer forårsager eutrofiering.
I henhold til
EU’s GES afgørelse
skal tærskelværdier for de åbne
havområder være i overensstemmelse med målsætninger fastsat
for kystvandene under vandrammedirektivet. Tærskelværdierne er
fastsat for at sikre dette bedst muligt på baggrund af faglig
rådgivning fra DCE.
Høje næringsstofkoncentrationer forårsager eutrofiering.
I henhold til
EU’s GES afgørelse
skal tærskelværdier for de åbne
havområder være i overensstemmelse med målsætninger fastsat
for kystvandene under vandrammedirektivet. Tærskelværdierne er
fastsat for at sikre dette bedst muligt på baggrund af faglig
rådgivning fra DCE.
Lav sigtdybde er en afledt effekt af høje
næringsstofkoncentrationer.
I henhold til
EU’s GES afgørelse
skal tærskelværdier for de åbne
havområder være i overensstemmelse med målsætninger fastsat
for kystvandene under vandrammedirektivet. Tærskelværdierne er
fastsat for at sikre dette bedst muligt på baggrund af faglig
rådgivning fra DCE.
EUTROFIERING
Opløst uorganisk kvælstof (DIN)
(µM)
EUTROFIERING
Opløst uorganisk forfor (DIP)
(µM)
EUTROFIERING
Klorofyl koncentrationer
(mg/l)
EUTROFIERING
Total kvælstof (TN)
(µM)
EUTROFIERING
Total fosfor (TP)
(µM)
Outer Coastal DEDK: 0,85
Elbe plume: 0,95
Kattegat Coastal: 0,74
–
0,82*
Kattegat Deep: 0,74
–
0,78*
Skagerrak: 0,74
–
0,81*
EUTROFIERING
Sigtdybde (Secchi dybde)
(meter)
Outer Coastal DEDK: 7,0
Elbe plume: 4,1
Kattegat Coastal: 8,0
–
8,5*
Kattegat Deep: 8,0
–
9,0*
Skagerrak: 8,0
–
8,3*
EUTROFIERING
Iltkoncentrationer
BIODIVERSITET (PATTEDYR)
Bifangst
Hele OSPAR området, inklusiv Kattegat: Lave iltkoncentrationer i bundvandet betragtes som en indirekte
6 mg O2 l-1 (dog ikke kystvandene).
effekt af næringsstofpåvirkning, og iltkoncentrationen i bundvandet
er et primærkriterie i EU’s GES afgørelse.
Maks 1622 marsvin i bifangst i
Gennem en tidligere godkendt model for fastsættelse af
Nordsøbestanden
tærskelværdi for bifangst af marsvin i Nordsøen er tærskelværdien
for den kommende periode nu beregnet til 1622 individer. Det er
en del lavere end den nuværende andel af bifangst af marsvin i
Nordsøen, som estimeres til ca. 5400 dyr.
*
enkelte værdier er på nuværende tidspunkt opgivet som et range, idet de bilaterale drøftelser mellem DK og SE endnu ikke er
afsluttet
Kilde: Miljøministeriet
6