Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 634
Offentligt
2604446_0001.png
Til adressaterne på vedlagte liste
Cirkulær økonomi
J.nr. 2021 - 4100
Ref. MARLA
Den 4. juli 2022
Offentlig høring over ændring af bekendtgørelse om at bringe
elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af
affald af sådant udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen/
WEEE-bekendtgørelsen)
Hermed sendes udkast til ændring af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og
elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af sådant udstyr
(elektronikaffaldsbekendtgørelsen/ WEEE-bekendtgørelsen) i offentlig høring.
Høringsperioden er 6 uger fra mandag d. 4. juli til mandag d. 15.
august 2022.
Baggrunden for ændringen er implementering af affaldsdirektivets administrative
minimumskrav til den udvidede producentansvarsordning for elektronik.
Derudover har Miljøministeriet fundet det hensigtsmæssigt at præcisere og
opdatere bekendtgørelsen, samt slette overgangsregulering, der ikke længere er
relevant. Endeligt er der foretaget mindre indholdsmæssige ændringer,
konsekvensrettelser og redaktionelle ændringer, herunder nogle som følge af
navneskifte.
Miljøministeriet arbejder sideløbende med at udmønte et initiativ i den politiske
aftale om Strategi for Cirkulær Økonomi fra 2018 om en ændring af reglerne for
producentansvar for elektronikaffald. Hjemlerne hertil blev vedtaget i Folketinget i
foråret 2020, og der vil være separat forløb med interessentinddragelse for denne
ændring.
Ændringerne er fremhævet i vedlagte udkast, og de væsentligste ændringer
beskrives i det følgende:
Der tilføjes nye definitioner på, hvad det vil sige at være etableret i Danmark i § 3,
stk. 1, nr. 16, på operationelle omkostninger i § 3, stk. 1, nr. 40 og på
tildelingsperiode i § 3, stk. 1, nr. 48.
I § 10, stk. 3 gives der mulighed for, at Dansk Producentansvar kan træffe afgørelse
om, at en registreret producent ikke længere kan være registreret i
producentregistret, hvis en producent ikke har stillet sikkerhed eller betalt
indsamlingsbidrag.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 634: Orienteringsbrev om ændring af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af sådant udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen) samt ændring af bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen), fra miljøministeren
I § 11 forpligtes Dansk Producentansvar til at sikre, at visse dokumenter er
opbevaret på en sådan måde, at det bl.a. i forbindelse med tilsyn, anmodning om
aktindsigt eller en klagesag er muligt at identificere dem og finde dem frem.
I § 13, stk. 5 præciseres det, at der kun i det kalenderår, der går forud for
indberetningsåret, kan foretages ændringer i indberetninger til Dansk
Producentansvar om mængden af elektrisk og elektronisk udstyr, som
producenten har bragt i omsætning.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at det for producenter, der har et regnskabsår, der ikke
følger kalenderåret, ikke længere skal være et krav om fremsendelse af
ledelseserklæring til Dansk Producentansvar om rigtigheden af de indberettede
mængder, der er bragt i omsætning. Desuden foreslås satserne i § 14, stk. 3 for,
hvornår en producent er omfattet af kravet om revisorerklæring vedr. indberettede
mængder af elektronikudstyr ændret, så de svarer til satserne i årsregnskabsloven.
Dermed vil flere producenter ikke længere være omfattet af kravet om
revisorerklæring.
I § 34 præciseres, at kommunalbestyrelsen i tilfælde af nødafhentning kan få
dækket omkostninger til både nødafhentning og håndtering af affaldet.
Reglerne om sikkerhedsstillelse i kapitel 12 foreslås ændret for producenter, som
ikke er medlem af en kollektiv ordning, og som ikke har indsamlet de tildelte
mængder affald. Den nuværende refusionsmodel i den nugældende WEEE-
bekendtgørelses § 48, stk. 1, kræver dokumentation for forøgede udgifter fra de
producenter, der har indsamlet en forøget mængde affald af elektrisk og
elektronisk udstyr. Som erstatning for refusionsordningen foreslås en ordning,
hvorefter Dansk Producentansvar på eget initiativ frigiver sikkerhedsstillelse helt
eller delvist fra de producenter, som ikke har indsamlet de tildelte mængder affald,
og fordeler den forholdsmæssigt til de producenter og kollektive ordninger, der har
indsamlet større mængder affald end tildelt. Ændringen har til hensigt at sikre, at
de respektive producenter dækker omkostningerne for deres
producentansvarsforpligtelse.
For de kollektive ordninger præciseres det, at dens producenter (og ikke selve den
kollektive ordning) under visse betingelser kan fritages for kravet om
sikkerhedsstillelse mod at den kollektive ordning hæfter for den samlede
forpligtelse for dens producenter. En kollektiv ordning kan desuden, hvis
betingelserne for fritagelse i § 46, stk. 2, ikke er opfyldt, stille sikkerhed på vegne
af dens producenter. § 45, stk. 2, sidste punktum, om at Dansk Producentansvar
godkender sikkerhedsstillelsen, når kravene hertil er opfyldt, slettes, da
bestemmelsen ikke anvendes i praksis.
Der foreslås tilføjet et nyt kapitel 13, der pålægger producenter og kollektive
ordninger at føre egenkontrol med kvaliteten af data, finansiering og økonomisk
forvaltning samt at have en skriftlig beskrivelse af procedure og dokumentation for
gennemførelse af egenkontrollen tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Herved
gennemføres affaldsdirektivets og lovens krav om producenters og kollektive
ordningers førelse af egenkontrol.
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 634: Orienteringsbrev om ændring af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af sådant udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen) samt ændring af bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen), fra miljøministeren
2604446_0003.png
I § 55 gennemføres affaldsdirektivets krav om offentliggørelse af gennemførelse af
minimumsmålene for nyttiggørelse.
Derudover gennemføres affaldsdirektivets krav om kollektive ordningers
graduering af finansielle bidrag fra ordningens producenter i § 59 og i bilag 10.
Herefter differentieres producenternes bidrag afhængigt af, om producenternes
markedsførte produkter opfylder eller ikke opfylder de kriterier, som fastlægges
med bekendtgørelsen.
Ligeledes som følge af krav i affaldsdirektivet indsættes § 60, der stiller krav til de
kollektive ordninger om at offentliggøre oplysninger på deres hjemmeside om
ejerskab, medlemskab, vejledende økonomiske bidrag fra producenter samt
udvælgelsesprocedure for affaldshåndteringsoperatører.
I § 64 indsættes gebyrsatserne pr. anvendt time for Dansk Producentansvar
administration.
Det foreslås endvidere i § 65 at Miljøstyrelsen får tilsynskompetencen for de nye
administrative krav i §§ 50, 51, 55, 59 og 60.
I øvrigt tilføjes nye straffebestemmelser for §§ 50-51, 55 og 59-60.
Bilag 1-2 udgår og nummereringen af øvrige bilag konsekvensrettes.
Administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagets administrative konsekvenser for erhvervet har været i høring hos
Erhvervsstyrelsen, og den foreslåede implementering estimeres med stor
usikkerhed at medføre erhvervsøkonomiske omstillingsomkostninger på i alt ca.
36 mio. kr. og årlige omkostninger på ca. 4 mio. kr. De erhvervsøkonomiske
administrative omkostninger følger primært af kravene om egenkontrol og
miljøgraduering af de finansielle bidrag til kollektive ordninger. De indebærer, at
producenter og kollektive ordninger får løbende omkostninger til hhv. at
indrapportere og behandle dokumentation vedr. mængden af produkter, som
efterlever kriterierne for miljøgradueringen, samt en engangsudgift til IT-
systemer, som kan benyttes til indrapporteringen. De foreslåede ændringer vil dog
samtidig indebære lettelse af byrder, idet ca. 65 producenter fremover ikke
længere vil være pålagt krav om revisorerklæring pga. tilpasning til
årsregnskabslovens satser.
Ikrafttrædelse
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 5. januar 2023.
Høringssvar
Bekendtgørelsesudkastet er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte
høringsliste. Høringsmaterialet er tillige lagt på Høringsportalen.
Høringssvar med angivelse af journalnummer 2021-4100 bedes sendt
elektronisk til Miljøministeriets hovedpostkasse ([email protected]) med
kopi til undertegnede ([email protected]).
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 634: Orienteringsbrev om ændring af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af sådant udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen) samt ændring af bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen), fra miljøministeren
2604446_0004.png
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse
af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder
afsenderens navn og mailadresse.
Eventuelle spørgsmål kan rettes undertegnede ([email protected]).
Med venlig hilsen
Marie Skjødt Lauridsen
+ 45 20825951
[email protected]
4