MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 630: Grundnotat om fiskeriforanstaltninger i svenske naturbeskyttelsesområder, delegeret retsakt, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 630
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 1. juli 2022

Sagsnummer: 2022-135

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om svenske forslag til fælles henstilling om

fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af habitater og arter i Østersøen, Øresund og Kattegat

(delegeret

retsakt).

Sverige er i proces med at udfærdige forslag til fælles henstilling.

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, men skønnes at have en positiv på-

virkning på beskyttelsesniveauet i EU i øvrigt.

Regeringen støtter, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage

fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 630: Grundnotat om fiskeriforanstaltninger i svenske naturbeskyttelsesområder, delegeret retsakt, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Den 30. juni 2022

FVM 183

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om svenske forslag til fælles henstilling om fiskeriforanstaltninger for beskyt-

telse af habitater og arter i Østersøen, Øresund og Kattegat (delegeret retsakt)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

I medfør af grundforordningen 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, skal forslag til fiskeriforan-

staltninger, som medlemsstaterne tager initiativ til med henblik på overholdelse af forpligtelserne i

EU’s miljølovgivning, koordineres regionalt og fremsendes i form af en fælles henstilling til Kommis-

sionen. Kommissionen kan herefter, hvis den finder den fælles henstilling fyldestgørende, efter høring

af Europa-Parlamentet og Rådet, vedtage en delegeret retsakt. Sverige har fremsat forslag til fiskeri-

regulering i 15 svenske Natura 2000-områder beliggende i hhv. Østersøen, Øresund og Kattegat. Der

lægges op til indførsel af en række helårlige fiskeriforbudsområder, periodevise fiskeriforbud og be-

grænsninger af hhv. bundslæbende fiskeri, garnfiskeri og linefiskeri. Danmark, Tyskland og Polen har

fiskerirettigheder i områderne, og skal derfor konsulteres omkring de foreslåede fiskerireguleringer.

Sverige er i proces med at udfærdige forslag til fælles henstilling. Der forventes at være erhvervsøko-

nomiske konsekvenser forbundet med forslaget, da der sker et dansk fiskeri med bundtrawl i særligt

et af de berørte områder, hvorfra der årligt landes for ca. 2,6 mio. kr. Forslaget vurderes ikke at berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark, men skønnes at have en positiv påvirkning på beskyttelsesniveauet i

EU i øvrigt. Regeringen støtter, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt,

og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.

Baggrund

Grundforordningen 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, særligt artikel 18, lægger op til et regionalt

samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse inden for rammerne af

den fælles fiskeripolitik. De pågældende medlemsstater kan i overensstemmelse med artikel 11 og 18

fremsende en fælles henstilling om en fiskeriregulering til Kommissionen.

Kommissionen kan på baggrund heraf vedtage fiskerireguleringen i en delegeret retsakt med hjemmel i

artikel 11, stk. 2, og artikel 18 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning 1380/2013.

Kommissionen kan først vedtage en delegeret retsakt efter høring af Den Videnskabelige, Tekniske og

Økonomiske Komite for Fiskeri (STECF). Den delegerede retsakt kan kun vedtages og træde i kraft, hvis

Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder. Fristen for indsi-

gelse kan dog forlænges med yderligere to måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 630: Grundnotat om fiskeriforanstaltninger i svenske naturbeskyttelsesområder, delegeret retsakt, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

fra Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med simpelt flertal, mens Rådet træffer

beslutning med kvalificeret flertal.

Det forventes, at forslagene om fiskeriregulering i de svenske områder kan vedtages som en delegeret

retsakt senest seks måneder efter, at den fælles henstilling er modtaget i Kommissionen.

Formål og indhold

De svenske forslag omfatter beskyttelse af kortlagte habitattyper (sandbanker og stenrev) via et forbud

mod bundslæbende fiskeri i hele eller dele af de omfattede Natura 2000-områder, samt områdernes

marsvin, sæler og fuglebestande via forbud på garnfiskeri og linefiskeri hele året eller i perioder af året.

Forslagene skal medvirke til at opfylde

kravene i EU’s habitatdirektiv

92/43/EØF og fuglebeskyttelses-

direktiv 2009/147/EF. Den foreslåede fiskeriregulering forventes at bidrage til opnåelse af god miljøtil-

stand under havstrategidirektivets 2008/56/EF forpligtelser.

Konkret ønsker Sverige at indføre fiskeriforanstaltninger i 15 Natura 2000-områder beliggende i hhv.

Østersøen, Øresund og Kattegat, hvor andre medlemsstater har fiskerirettigheder. Derfor er Sverige for-

pligtet til at høre og koordinere udformningen af forslaget til fiskeriregulering med de medlemsstater,

som har fiskerirettigheder i området. Tyskland, Danmark, Sverige og Polen har udøvet fiskeri i og om-

kring de svenske områder omfattet af forslagene, Polen dog kun i områderne i Østersøen.

I overensstemmelse med de aftalte retningslinjer om regionalt samarbejde i regi af Baltfish-samarbej-

det

samt Scheveningen-samarbejdet

er der nedsat ad hoc arbejdsgrupper med deltagelse af embeds-

mænd fra de berørte medlemsstater. Arbejdsgruppernes formål er at drøfte det faglige grundlag og for-

mulere forslag til en fælles henstilling, for hhv. områderne i Østersøen/Øresund og områderne i Katte-

gat.

Områderne og den foreslåede fiskeriregulering er følgende:

Nordvästra Skånes havsområde*:

Består af to delområder, hvor der i området ”Skånska Kattagat”

foreslås helårligt forbud mod alle former for fiskeri. I resterende del af området vil der være helårligt

forbud mod anvendelse af bundtrawl, garn og langliner.

Hoburgs bank och Midsjöbankarna:

Helårligt forbud mod alle former for fiskeri i en stor del af om-

rådet, og forbud mod anvendelse af garn i den øvrige del af området

Sydvästskånes utsjövatten:

Forbud mod anvendelse af garn i perioden 1. november-30. april.

Havet kring Ven*:

Helårligt forbud mod anvendelse af garn og langliner.

Falsterbohalvöns havsområde*:

Helårligt forbud mod anvendelse af bundtrawl, garn og langliner.

Foteviksområdet:

Helårligt forbud mod alle former for erhvervsfiskeri (kun lystfiskeri tillades).

Löddeåns mynning:

Helårligt mod alle former for fiskeri, undtaget lystfiskeri i perioden 1. maj-14.

september.

Salvikens strandängar:

Helårligt forbud mod alle former for erhvervsfiskeri (kun lystfiskeri tilla-

des).

1 Regionalt fiskeriforvaltningsforum for EU-landene omkring Østersøen.

2 Regionalt fiskeriforvaltningsforum for EU-landene i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 630: Grundnotat om fiskeriforanstaltninger i svenske naturbeskyttelsesområder, delegeret retsakt, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Bunkeflo strandängar:

Helårligt forbud mod alle former for fiskeri, undtaget lystfiskeri inden for 3

meters dybdekurven.

10)Lundåkrabukten*: I kystnær del af området indføres forbud mod alle former for fiskeri, undtaget

lystfiskeri i perioden 1. maj

–

14. september. I ydre del af området indføres helårligt forbud mod

anvendelse af garn, ruser og langliner.

11)

Balgö:

Helårligt forbud mod alle fiskeriaktiviteter, undtaget lystfiskeri, pelagisk trawl og tejnefiskeri

efter skaldyr.

12)

Finngrunden (Norra, Östra og Västra banken):

Helårligt forbud mod alle former for fiskeri.

13)

Svenska Högarna:

Helårligt forbud mod alle former for fiskeri.

14)

Ottenby Rev:

Helårligt forbud mod alle former for fiskeri.

15)

Norra Midsjöbankarna:

Helårligt forbud mod alle former for fiskeri.

*) Det vil være muligt at ansøge de svenske myndigheder om en 1-årig erhvervsmæssig fiskeritilladelse

for garn, ruser og langliner, såfremt den pågældende fiskeriaktivitet vurderes ikke at være skadelig for

områdets udpegningsgrundlag.

For en nærmere geografisk beskrivelse af de svenske forslag henvises til figur 1.

Kontrol og monitering

Der indføres krav om anvendelse af Automatisk Identifikations System (AIS) på alle erhvervsfartøjer,

som fisker i områderne, hvilket gør det muligt at spore og identificere fiskefartøjer, der benytter bund-

slæbende redskaber. Der er i dag ikke krav om AIS ombord på fartøjer under 15 meter i længde.

Figur 1: Overblik over beliggenheden af de svenske Natura 2000-områder (røde afgrænsninger),

fordelt på flere kort.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 630: Grundnotat om fiskeriforanstaltninger i svenske naturbeskyttelsesområder, delegeret retsakt, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt de delegerede retsakter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 630: Grundnotat om fiskeriforanstaltninger i svenske naturbeskyttelsesområder, delegeret retsakt, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget får begrænsede statsfinansielle konsekvenser, idet der kan være en øget kon-

trolopgave forbundet med at monitere danske fartøjer, der fisker i og omkring de svenske Natura 2000-

områder. Udgifterne afholdes inden for ministeriets egen ramme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Landingsværdierne for dansk fiskeri i de 15 områder, hvor der indføres fiskerirestriktioner er opgjort til

i alt ca. 3,5 mio. kr. årligt i gennemsnit for perioden 2015-19. Det er især i Natura 2000-området

’Nord-

västra Skånes Havsområde’ i Kattegat, hvor der udøves et større dansk fiskeri med bundslæbende red-

skaber efter jomfruhummer. Det gennemsnitlige danske fiskeri i dette område er beregnet til ca. 2,6

mio. kr. årligt i perioden 2015-19. Danmark har hovedparten af fiskeriet i dette område. For områderne

beliggende i Øresund er Natura 2000-området

”Havet kring Ven” et vigtigt fiskeområde for de mindre

garnfartøjer, hvor det estimeres at være garnfiskeri for ca. 100.000 kr. pr. år. I de resterende områder

er de gennemsnitlige danske fangstværdier meget begrænsede. For de foreslåede fiskeriforbudsområder

i Østersøen er der ikke registreret dansk fiskeri. Ved indregning af sparede variable omkostninger for-

bundet med fiskeriaktiviteterne i områderne kan de erhvervsøkonomiske konsekvenser opgøres til ca.

1,6 mio. kr. årligt i perioden.

Der vil for fiskefartøjer under 15 meter i længde være udgifter i form af installation af en AIS-transpon-

der. Denne udgift vil beløbe i omkring 15.000-20.000 kr. pr. fartøj i engangsudgift. Det vurderes dog,

at en del fartøjer allerede har en AIS-transponder installeret.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, men forventes at forbedre beskyttel-

sesniveauet generelt i EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) påpeger, at et sundt havmiljø er en forud-

sætning for at kunne drive et bæredygtigt og rentabelt fiskeri. Regulering af fiskeriet i særlige sårbare

områder behøver ikke være i modstrid med ønsket om at drive et bæredygtigt fiskerierhverv. DFPO fin-

der dog, at dette forslag har båret præg af at være gennemført af enkelte medlemsstater i en ”top down”

proces, hvor der ikke er taget hensyn til fiskerierhvervets interesser. Særligt påpeger DFPO, at det dan-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 630: Grundnotat om fiskeriforanstaltninger i svenske naturbeskyttelsesområder, delegeret retsakt, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

ske

fiskerierhverv ikke er blevet hørt, selvom der er danske aktiviteter i farvandene. Det er DFPO’s op-

fattelse, at EU prøver at sikre en dialog mellem medlemslandene omkring det faglige grundlag for na-

turbeskyttelse inden for EU, men at processen giver det medlemsland,

der fastholder sine ”krav” længst

ret.

DFPO påpeger, at det i det svenske forslag primært er ”Nordvästra Skånes Havsområde”, der også inde-

holder området ”Skånska Kattegat”, hvor der er danske fiskeriinteresser. Ifølge DFPO er området

”Skånska Kattegat” et torskelukningsområde i svensk farvand, der tilbage i 2009 blev lukket for at be-

skytte gydende torsk. DFPO mener ikke, at lukningen overhovedet har haft en virkning, og det er efter-

følgende blevet videnskabeligt dokumenteret, at området er udlagt forkert, hvis formålet var at beskytte

gydende torsk. DFPO påpeger, at man fra svensk side har udpeget selvsamme område til Natura 2000-

område, men da området nærmest udelukkende består af mudderhavbund, der ikke er en habitattype,

der nyder beskyttelse under Natura 2000, så må formålet være at beskytte sæler, marsvin og fugle.

DFPO mangler hvad værdien af fiskeriet i området ”Skånska Kattegat” har været, hvor perioden før 2009

burde anvendes. Derfor kan DFPO ikke vurdere, hverken behovet eller konsekvensen af udpegningen,

når så væsentlige oplysninger mangler. For området ”Nordvästra Skånes Havsområde” forstår DFPO

ikke grundlaget for fiskerireguleringen, da fiskeri med trawl efter jomfruhummer i området ikke på no-

gen måde påvirker forekomsten af marsvin i området. Området er placeret lige nord for torskeluknings-

området ”Skånska Kattegat”, hvor danske fartøjer fanger jomfruhummere. ”Skånska Kattegat” var også

et vigtigt område for danske jomfruhummerfiskere inden det blev lukket for at beskytte gydende torsk.

DFPO påpeger at begge områder er nøgleområder for fiskerne i det sydlige Kattegat, hvorfor yderligere

lukning vil have betydelige følger for fiskeriet i Gilleleje Havn og øvrige havne i Nordsjælland. DFPO

understreger at den kumulative effekt ved at fortsætte med at udpege lukkede områder og samtidig op-

stille havvindmølleparker, blot vidner om en nedprioritering af fiskeriet. I stedet finder DFPO, at Dan-

mark og Sverige bør sikre sameksistens mellem naturbeskyttelse, havvindmøller og fiskeri.

Danmarks Naturfredningsforening er af den overbevisning, at alle beskyttende områder bør have fiske-

riforanstaltninger, hvis fiskeriet påvirker de habitater og arter, som områderne er udpeget for. Der skal

både tages hensyn til den direkte påvirkning såsom bifangster og påvirkninger af redskaberne (f.eks.

bundtrawl på havbunden), men også den indirekte påvirkning ved at fiskeriet f.eks. fjerner fødegrund-

laget for en række arter. Danmarks Naturfredningsforening mener, at Danmark bør bakke op om Sveri-

ges forslag til disse fælles henstillinger om fiskeriforanstaltninger. Danmarks Naturfredningsforening

ønsker endvidere, at Danmark bør bakke om forslaget om et trawlforbud i området ”Nordvästra Skånes

Havsområde”, da trawlfiskeriet

påvirker udpegningsgrundlaget ved at fjerne fødegrundlaget for både

marsvin, sæler og fuglebestande. Derudover påpeger Danmarks Naturfredningsforening, at trawl påvir-

ker især marsvin med undervangsstøj. I forhold til kontrol bakker Danmarks Naturfredningsforening

op om Sveriges forslag til at alle kommercielle fartøjer bør udsyres med AIS (Automatisk Identifikations

System). Det gælder både fartøjer med bundtrawl samt fartøjer med passive redskaber uanset fartøjets

størrelse. Endvidere mener Danmarks Naturfredningsforening, at alle fartøjer bør udstyres med kame-

ramonitorering for at kunne registrere mulige bifangster. Danmarks Naturfredningsforening finder, at

et krav om at indføre elektronisk monitorering på fartøjer i disse områder vil sikre effektiv og pålidelig

monitorering af bifangster.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 630: Grundnotat om fiskeriforanstaltninger i svenske naturbeskyttelsesområder, delegeret retsakt, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSKPO) bemærker, at områdernes værdi i Øresund og i det syd-

lige Kattegat for det danske erhvervsfiskeri ikke er fuldt ud reflekteret i dataudtrækket, da størstedelen

af fartøjerne, der opererer i områderne, ikke har VMS, og kun få har lovkrav om AIS. FSKPO understre-

ger derfor, at områderne muligvis har større betydning økonomisk for et fiskeri, der er i forvejen er

presset. FSKPO mener derfor ved at tilføje permanente helårslukninger for alle fiskerier, vil ramme dan-

ske

–

og svenske

–

kystfiskere meget hårdt. Derudover påpeger FSKPO, at nylig dokumentation viser,

at udpegningsgrundlaget for beskyttelse af havpattedyr (særligt marsvin) omkring Hven ikke passer

overens med marsvinets primære udbredelsesområder. FSKPO finder det positivt, at man fra svensk

side åbner for muligheden for, at erhvervsfiskere kan søge om tilladelser til at fortsætte fiskeriet. Dog

finder FSKPO, at man fra dansk side bør kræve at beslutningsprocessen bliver mere transparent og vare

i mere end ét år af gangen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sverige er i proces med at udarbejde fælles henstillinger for de foreslåede fiskerirestriktioner i samar-

bejde med de øvrige relevante medlemsstater (Tyskland, Polen og Danmark). Det forventes, at landene

opnår enighed om de fælles henstillinger.

Det vurderes, at der fra Rådet ikke vil blive gjort indsigelser mod Kommissionens delegerede retsakter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig positiv til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, der vil øge beskyttelsen

af udpegede habitattyper og arter i Natura 2000-områder.

Det er regeringens opfattelse, at forpligtelserne i henhold til direktiverne kan opnås ved de fremsatte

forslag, og at der er en fornuftig balance mellem de foreslåede tiltag og beskyttelsesbehovet. Foreslået

fiskeriregulering skal være proportional, tage udgangspunkt i videnskabelig rådgivning og være kontrol-

lerbar.

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelse af konkrete delegerede retsakter på

grundlag af fælles henstillinger, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til

grund.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.