Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 629
Offentligt
2603451_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-4901
Den 30. juni 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 254 (FIU alm. del) stillet 19. april 2022 efter ønske fra
Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 254
”Vil ministeren redegøre for, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for henholdsvis borgere og
virksomheder inden for ministerens ressort er for ydelser, afgørelser og lignende? Ministeren bedes
opgøre det i en tabel med en angivelse af, hvilken ydelse, afgørelse m.m. der er tale om, den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for henholdsvis borgere og virksomheder, og hvad servicemålet er,
hvis der er et sådant. Sagsbehandlingstiderne bedes opgjort kvartalsvis for de seneste 3 år.
Bemærk at spørgsmålet er stillet til samtlige ministre, med undtagelse af statsministeren og
forsvarsministeren.”
Svar
Spørgsmålet er stillet til samtlige ministre, med undtagelse af statsministeren og forsvarsministeren.
Finansministeriet har derfor forestået koordination af besvarelserne for så vidt angår den juridiske
afgrænsning af spørgsmålet. Der henvises til Finansministeriets besvarelse af Finansudvalgets
spørgsmål nr. 255 (alm. del) af 19. april 2022 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Til brug for besvarelsen har Miljøministeriet indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.
Bidraget fremgår af
bilag 1.
Miljøministeriets departements sagsbehandlingstid indgår ikke i opgørelsen, idet departementet
udover i afgørelser i anmodninger om aktindsigt, klagesager i administrativ rekurs,
borgerhenvendelser, pressehenvendelser mv. kun i meget begrænset omfang træffer afgørelse.
Det bemærkes, for så vidt angår gennemsnitlig sagsbehandlingstid for henholdsvis borgere og
virksomheder, at det ikke har været muligt at foretage en opdeling på modtager.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk