MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 626
Offentligt

Contribution ID: 828925c3-c194-41e9-b23f-3ee8962ed11b

Date: 27/06/2022 11:52:21

Offentlig høring om planter, der produceres

ved hjælp af visse nye genomteknikker

Felter med en * skal udfyldes.

Indledning

I de seneste årtier har fremskridt inden for bioteknologi ført til udvikling af nye genomteknikker (NGT'er),

dvs. teknikker, der kan ændre en organismes genetiske materiale, og som er kommet frem eller er blevet

udviklet siden 2001, hvor

direktiv 2001/18/EF

om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

(GMO'er) blev vedtaget. EU-Domstolen præciserede i 2018, at organismer, der produceres ved målrettet

mutagenese, er GMO'er, der er omfattet af kravene i

EU's GMO-lovgivning

. Teknikker med målrettet

mutagenese er nye genomteknikker i modsætning til teknikker med tilfældig mutagenese. På grundlag af

Domstolens ræsonnement finder GMO-lovgivningen også anvendelse på organismer, der produceres med

andre

NGT'er,

herunder

cisgeneseteknikker.

I november 2019

anmodede

Rådet Kommissionen om at udarbejde en undersøgelse af status for NGT'er i

henhold til EU-retten og, hvis det er relevant i lyset af resultaterne af undersøgelsen, forelægge et forslag

ledsaget af en konsekvensanalyse eller på anden måde informere om andre nødvendige foranstaltninger.

Undersøgelsen,

der blev offentliggjort i april 2021, bekræftede, at NGT'er har udviklet sig hurtigt i mange

dele af verden og forventes fortsat at gøre det. Der er betydelig interesse både i EU og globalt for

anvendelse af NGT'er på planter, og nogle af disse anvendelser findes allerede på markedet uden for EU.

Denne udvikling vil sandsynligvis fortsætte.

Undersøgelsen konkluderede også, at planter, der er frembragt ved hjælp af NGT'er, har potentiale til at

bidrage til målene i den europæiske grønne pagt og navnlig til jord til bord-strategien og

biodiversitetsstrategien og FN's mål for bæredygtig udvikling om et mere modstandsdygtigt og bæredygtigt

landbrugsfødevaresystem. Undersøgelsen pegede også på betænkeligheder, f.eks. vedrørende potentielle

sikkerheds- og miljøvirkninger, herunder vedrørende biodiversitet, sameksistens med økologisk og GMO-

frit landbrug og forbrugernes ret til information og valgfrihed.

Med hensyn til sikkerheden har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderet, at

planter, der er fremstillet ved målrettet mutagenese og cisgenese, kan have samme risikoprofil som planter

produceret ved konventionel avl. EFSA har endnu ikke vurderet sikkerheden ved målrettet mutagenese og

cisgenese hos mikroorganismer eller dyr eller sikkerheden ved andre teknikker.

Undersøgelsen konkluderede, at GMO-lovgivningen har klare udfordringer med hensyn til gennemførelsen

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

og kræver en omstridt retlig fortolkning for at adressere nye teknikker og anvendelser, og at der er meget,

der tyder på, at den ikke er egnet til formålet for nogle NGT'er og produkter heraf, idet der er behov for

tilpasning til videnskabelige og teknologiske fremskridt.

Om dig

Min

besvarelse er skrevet på følgende sprog:

Bulgarsk

Dansk

Engelsk

Estisk

Finsk

Fransk

Græsk

Irsk

Italiensk

Kroatisk

Lettisk

Litauisk

Maltesisk

Nederlandsk

Polsk

Portugisisk

Rumænsk

Slovakisk

Slovensk

Spansk

Svensk

Tjekkisk

Tysk

Ungarsk

Jeg

svarer som:

Akademisk institution/forskningsinstitution

Erhvervssammenslutning

Virksomhed/erhvervsorganisation

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Forbrugerorganisation

EU-borger

Miljøorganisation

Ikke-EU-borger

Ikke-statslig organisation (NGO)

Offentlig myndighed

Fagforening

Andet

Fornavn

Anne

Efternavn

Petersen

E-mail

(denne vil ikke blive offentliggjort)

[email protected]

Anvendelsesområde

Internationalt

Lokalt

Nationalt

Regionalt

Forvaltningsniveau

Parlament

Myndighed

Agentur/organ

Organisationens

navn

højst 255 tegn

Det Etiske Råd er et afhængigt råd, som rådgiver offentlige myndigheder og skaber debat i samfundet om

etiske spørgsmål indenfor bioteknologier der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer.

(The Danish Council on Ethics)

Organisationens

størrelse

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Mikroorganisation (1-9 ansatte)

Lille (10-49 ansatte)

Mellemstor (50-249 ansatte)

Stor (250 eller derover)

Nummer i åbenhedsregistret

højst 255 tegn

Tjek, om din organisation er opført i

åbenhedsregistret

. Der er tale om en frivillig database for organisationer, der

ønsker at påvirke beslutningsprocessen i EU.

Oprindelsesland

Angiv dit eller din organisations oprindelsesland.

Ækvatorialguinea

Afghanistan

Åland

Albanien

Algeriet

Amerikansk

Samoa

Andorra

Angola

Anguilla

Antarktis

Antigua og

Barbuda

Argentina

Armenien

Aruba

Aserbajdsjan

Australien

Bahamas

Bahrain

Dominica

Ecuador

Egypten

Elfenbenskysten

El Salvador

Eritrea

Estland

Eswatini

Etiopien

Færøerne

Falklandsøerne

Fiji

Filippinerne

Finland

Frankrig

Fransk Guyana

Fransk

Polynesien

Gabon

Libyen

Liechtenstein

Litauen

Luxembourg

Macao

Madagaskar

Malawi

Malaysia

Maldiverne

Mali

Malta

Marokko

Marshalløerne

Martinique

Mauretanien

Mauritius

Mayotte

Mexico

Saint-Pierre og

Miquelon

Saint Vincent og

Grenadinerne

Salomonøerne

Samoa

San Marino

São Tomé og

Príncipe

Saudi-Arabien

Schweiz

Senegal

Serbien

Seychellerne

Sierra Leone

Singapore

Sint-Maarten

Slovakiet

Slovenien

Somalia

Spanien

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Bangladesh

Barbados

Belarus

Belgien

Belize

Benin

Bermuda

Gambia

Georgien

Ghana

Gibraltar

Grækenland

Grenada

Grønland

Mikronesien

Moldova

Monaco

Mongoliet

Montenegro

Montserrat

Mozambique

Sri Lanka

Sudan

Surinam

Svalbard og Jan

Mayen

Sverige

Sydafrika

Sydgeorgien og

Sydsandwichøer

Bhutan

Bolivia

Bonaire, Sint

Eustatius og Saba

Bosnien-

Hercegovina

Botswana

Bouvetøen

Brasilien

Brunei

Bulgarien

Burkina Faso

Burundi

Cambodja

Cameroun

Canada

Caymanøerne

Chile

Christmas Island

Clipperton

Cocosøerne

(Keelingøerne)

Guadeloupe

Guam

Guatemala

Guernsey

Guinea

Guinea-Bissau

Guyana

Haiti

Heard Island og

McDonald Islands

Honduras

Hongkong

Indien

Indonesien

Irak

Iran

Irland

Island

Isle of Man

Israel

Myanmar/Burma

Namibia

Nauru

Nederlandene

Nepal

New Zealand

Nicaragua

Niger

Nigeria

Niue

Nordkorea

Nordmakedonien

Nordmarianerne

Norfolk Island

Norge

Ny Kaledonien

Oman

Pakistan

Palæstina

Sydkorea

Sydsudan

Syrien

Tadsjikistan

Taiwan

Tanzania

Tchad

Thailand

Timor-Leste

Tjekkiet

Togo

Tokelau

Tonga

Trinidad og

Tobago

Tunesien

Turkmenistan

Turks- og

Caicosøerne

Tuvalu

Tyrkiet

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Colombia

Comorerne

Congo

Cookøerne

Costa Rica

Cuba

Curaçao

Cypern

Danmark

De Amerikanske

Jomfruøer

De Britiske

Jomfruøer

De Forenede

Arabiske Emirater

De Franske

Besiddelser i Det

Sydlige Indiske

Ocean og

Antarktis

Den

Centralafrikanske

Republik

Den

Demokratiske

Republik Congo

Den

Dominikanske

Republik

Det Britiske

Territorium i Det

Indiske Ocean

Det Forenede

Kongerige

Djibouti

Italien

Jamaica

Japan

Jersey

Jordan

Kap Verde

Kasakhstan

Kenya

Kina

Kirgisistan

Kiribati

Kosovo

Kroatien

Palau

Panama

Papua Ny Guinea

Paraguay

Peru

Pitcairn

Polen

Portugal

Puerto Rico

Qatar

Réunion

Rumænien

Rusland

Tyskland

Uganda

Ukraine

Ungarn

Uruguay

USA

USA's Mindre

Øbesiddelser

Usbekistan

Vanuatu

Vatikanstaten

Venezuela

Vestsahara

Vietnam

Kuwait

Rwanda

Wallis og Futuna

Laos

Saint-Barthélemy

Yemen

Lesotho

Saint Helena,

Ascension og

Tristan da Cunha

Zambia

Letland

Saint Kitts og

Nevis

Zimbabwe

Libanon

Liberia

Saint Lucia

Saint-Martin

Østrig

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Kommissionen vil offentliggøre alle besvarelser på denne offentlige høring. Du kan vælge, om dine

oplysninger må offentliggøres, eller om du ved offentliggørelsen af dit høringssvar ønsker at være anonym.

Af hensyn til gennemsigtigheden offentliggøres respondenttype (f.eks. "erhvervssammenslutning,

"forbrugerorganisation", "EU-borger") oprindelsesland, organisationens navn og størrelse og dens

åbenhedsregisternummer altid. Din e-mailadresse vil på intet tidspunkt blive offentliggjort.

Vælg den

databeskyttelsesmulighed, som passer bedst til dig. Standardindstilling for databeskyttelse på grundlag af

den valgte respondenttype

Indstillinger

for databeskyttelse ved offentliggørelse af bidrag

Kommissionen vil offentliggøre svarene på denne offentlige høring. Du kan vælge, om du ønsker dine oplysninger

offentliggjort eller at forblive anonym.

Anonym

Kun oplysninger om organisationen offentliggøres: Den respondenttype, som

du har angivet at tilhøre ved denne høring, navnet på den organisation, som

du svarer på vegne af, dens nummer i åbenhedsregistret, dens størrelse og

dens oprindelsesland samt dit bidrag vil blive offentliggjort i den form, det er

modtaget. Dit navn vil ikke blive offentliggjort. Undlad at afgive

personoplysninger i selve bidraget, hvis du ønsker at være anonym.

Offentlig

Oplysninger om organisationen og om respondenten offentliggøres: Den

respondenttype, som du har angivet at tilhøre ved denne høring, navnet på

den organisation, som du svarer på vegne af, dens nummer i

åbenhedsregistret, dens størrelse og dens oprindelsesland samt dit bidrag vil

blive offentliggjort. Dit navn vil også blive offentliggjort.

Jeg er indforstået med

bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger

Instrukser og ordliste

Spørgeskemaet indeholder tre afsnit: Afsnit A fokuserer på den nuværende situation og problemstillingen,

mens afsnit B og C er fremadrettede og fokuserer på mulige løsninger og andre relevante aspekter.

I dette spørgeskema omfatter henvisninger til planter, der er fremstillet ved målrettet mutagenese eller

cisgenese,

fødevarer

foderstoffer

fremstillet

heraf.

Spørgeskemaet findes på alle EU-sprog, og du kan svare på et hvilket som helst EU-sprog. Du kan til

enhver tid stoppe udfyldelsen af spørgeskemaet midlertidigt og fortsætte senere. Du kan downloade dit

bidrag, når du har afgivet dine svar. Uddyb så vidt muligt dine svar med forklaringer, data og

informationskilder, praktiske eksempler osv.

Nedenfor følger en kort ordliste over den terminologi, der er relevant for dette spørgeskema:

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Nye genomteknikker (NGT'er):

en paraplybetegnelse, der anvendes til at beskrive en række

forskellige teknikker, der kan ændre en organismes genetiske materiale, og som er kommet frem

eller er blevet udviklet siden 2001, hvor den eksisterende GMO-lovgivning blev vedtaget.

Mutagenese:

dannelse af mutationer i en organisme uden indsættelse af fremmed genetisk

materiale.

Klassisk (eller tilfældig) mutagenese:

en paraplybetegnelse, der anvendes til at beskrive ældre

mutageneseteknikker, der er blevet anvendt siden 1950'erne: De indebærer bestråling eller

behandling med kemikalier for at frembringe tilfældige mutationer uden indsættelse af fremmed

genetisk materiale. Organismer, der frembringes ved hjælp af sådanne teknikker, er GMO'er, der

ikke er omfattet af anvendelsesområdet for EU's GMO-lovgivning.

Målrettet

mutagenese:

paraplybetegnelse,

der

anvendes

til

beskrive

nyere

mutageneseteknikker, der fremkalder mutationer på udvalgte målsteder på genomet uden

indsættelse af fremmed genetisk materiale.

Cisgenese:

indsættelse af fremmed genetisk materiale i en recipientorganisme fra en donor, der er

seksuelt kompatibel (krydsningskompatibel).

Transgenese:

indsættelse af fremmed genetisk materiale i en recipientorganisme fra en

donororganisme, der ikke er seksuelt kompatibel.

Egenskab:

I dette dokument forstås ved egenskab en specifik egenskab, der følger af ændringen af

en plante ved målrettet mutagenese og cisgenese.

A. Regler om planter produceret ved målrettet mutagenese og

cisgenese — nuværende situation

EU's

GMO-lovgivning

om planter omfatter direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af GMO'er,

forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og forordning (EF)

nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af GMO'er og fødevarer og foder fremstillet heraf.

Evalueringer

fra 2010-2011 af GMO-lovgivningen og Kommissionens

undersøgelse

fra 2021 om NGT'er har vist, at

for så vidt angår planter, der er frembragt med visse NGT'er og produkter heraf, er den nuværende

lovgivning ikke længere egnet til formålet og kræver tilpasning til den videnskabelige og teknologiske

udvikling. På grundlag af disse evalueringer og undersøgelsen er der i den

indledende konsekvensanalyse

identificeret følgende problemer i forbindelse med anvendelsen af den gældende lovgivning på planter, der

fremstillet

ved

målrettet

mutagenese

cisgenese:

Den retlige usikkerhed i direktiv 2001/18/EF (og anden lovgivning baseret herpå) er blevet forstærket

af udviklingen inden for bioteknologi — med uklare eller udefinerede begreber og begreber.

Det nuværende tilsyn og gældende krav er ikke tilpasset til de deraf følgende forskellige risikoprofiler

og kan i nogle tilfælde være uforholdsmæssige eller utilstrækkelige.

GMO-lovgivningen omfatter krav om godkendelse, sporbarhed og mærkning, der øger

gennemførelses- og håndhævelsesudfordringerne.

Den nuværende lovgivningsmæssige ramme tager ikke hensyn til, om produkter har potentiale til at

bidrage til bæredygtighed.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Disse problemer kan påvirke operatører i hele landbrugsfødevaresystemet, herunder inden for innovation

og forskning inden for landbrugsbioteknologi, biobaserede nonfood-/foderindustrier og bioteknologiske

industrier, operatører hos EU's handelspartnere, økologiske og GMO-frie operatører, EU-myndigheder og

nationale myndigheder samt EU-borgere og forbrugerorganisationer. Problemstillingerne er af interesse for

et bredt spektrum af interessenter, herunder NGO'er, der er aktive inden for miljøbeskyttelse,

landbrugsfødevaresystemet, bioteknologi og forbrugerbeskyttelse.

Hvad angår ovennævnte problemer, hvad er din holdning til de

eksisterende bestemmelser i GMO-lovgivningen om planter fremstillet ved

målrettet mutagenese og cisgenese?

De er hensigtsmæssige

De er ikke hensigtsmæssige

Ingen holdning/Ved ikke

1.2 Det skyldes

(det er muligt at vælge flere svar)

at GMO-lovgivningen ikke er tilstrækkelig klar med hensyn til de pågældende

planteprodukter

at GMO-lovgivningen omfatter krav om godkendelse, sporbarhed og

mærkning, som ikke er hensigtsmæssige med hensyn til de på¨gældende

planteprodukter.

at GMO-lovgivningens risikovurderingstilgang ikke kan tage hensyn til de

forskellige risikoprofiler for planter, der er fremstillet ved målrettet mutagenese

eller cisgenese

at GMO-lovgivningen ikke tager hensyn til, om produkter har potentiale til at

bidrage til bæredygtighed

andre grunde

Hvis planter, der er frembragt ved målrettet mutagenese eller cisgenese,

fortsat skal være omfattet af de nuværende GMO-regler, forventer du da

konsekvenser på kort, mellemlang eller lang sigt for dig/dine aktiviteter/din

sektor?

Nej

Ikke relevant

Ingen holdning/Ved ikke

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

B. Regler om planter produceret ved målrettet mutagenese og

cisgenese — fremtiden

Det påtænkte politiktiltag vedrørende planter, der er frembragt ved målrettet mutagenese og cisgenese, vil

sigte mod et hensigtsmæssigt myndighedstilsyn med de pågældende planteprodukter, samtidig med at det

sikres, at der er et højt niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og miljøet, at der skabes

grundlag for innovation bliver mulig, og at planter, der udviklet ved hjælp af sikre NGT'er, bidrager til

målene i den europæiske grønne pagt og jord til bord-strategien. Dette afsnit har til formål at identificere

potentielle virkninger og mulige måder at adressere de problemer, der er anerkendt i den

indledende

konsekvensanalyse

og nævnt i afsnit A ovenfor. Dine synspunkter vil hjælpe os med at afgøre, om den

nuværende situation bør ændres, og hvordan vi kan komme videre.

RISIKOVURDERING

Under den nuværende GMO-lovgivning er kravene vedrørende risikovurdering stort set de samme for alle

GMO'er. EFSA har imidlertid konkluderet, at planter produceret ved målrettet mutagenese og cisgenese

generelt udgør en lavere risiko end planter fremstillet ved hjælp af transgenese (1). EFSA har også

konkluderet, at planter, der er produceret ved målrettet mutagenese og cisgenese, i nogle tilfælde ikke

udgør nye farer i forhold til planter produceret med konventionelle, ikke-GM-avlsmetoder — eller

sammenlignet med klassiske mutageneseteknikker — der betragtes som GMO'er uden for lovgivningens

anvendelsesområde og ikke er underlagt risikovurdering. Endelig konkluderede EFSA, at off-target-

mutationer, der potentielt er fremkaldt ved målrettet mutagenese, er af samme type som mutationer inden

for konventionel planteavl, og at der er færre af dem.

(1)

https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/2561, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/2943

htt

ps://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6299

På nuværende tidspunkt risikovurderes planter, der produceres ved

målrettet mutagenese og cisgenese, som alle andre GMO'er. Hvad er din

holdning til risikovurderingen af dem?

Planter, der er produceret ved målrettet mutagenese og cisgenese, skal

risikovurderes i henhold til de gældende GMO-lovgivningskrav.

Planter, der er produceret ved målrettet mutagenese og cisgenese, skal

risikovurderes i henhold til krav, der er tilpasset til deres karakteristika og

risikoprofil.

Planter, der er produceret ved målrettet mutagenese eller cisgenese, behøver

ikke at blive risikovurderet, hvis de kunne være blevet produceret ved

konventionel planteavl eller klassisk mutagenese.

Planter, der er produceret ved målrettet mutagenese eller cisgenese, behøver

ikke at blive risikovurderet.

Ingen holdning/Ved ikke

Andet

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

3.1 Hvilke kriterier bør der tages hensyn til ved risikovurderingen?

(det er muligt at vælge flere svar)

om egenskaben er ny (eller ej)

den teknik, der anvendes til at fremkalde modifikationen

omfanget af den genetiske modifikation

de deraf følgende (fænotypiske) ændringer i planten

ingen holdning/ved ikke

andet

4. Er der andre aspekter, som du ønsker at nævne, f.eks. vedrørende de

potentielle økonomiske, sociale, miljømæssige eller andre virkninger af det

ovenfor nævnte, eller vil du begrunde/uddybe dine svar?

højst 1500 tegn

Et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer finder, at der i kravet om risikovurdering bør lægges vægt på

typen af egenskab, en ny sort er tilført, sådan at det skal gælde sorter, som har øget sandsynlighed for at

udgøre en risiko for menneskers helbred eller miljøet. Det godkendelsessystem, som indføres, bør ikke

lægge hindringer i vejen for nye plantesorter alene på grund af den teknologi, der er anvendt for at fremstille

dem.

B Æ R E D Y G T I G H E D

Kommissionens

NGT-undersøgelse

konkluderede, at planter, der er frembragt ved hjælp af NGT'er, har

potentiale til at bidrage til målene i den europæiske grønne pagt og navnlig til jord til bord-strategien og

biodiversitetsstrategien og FN's mål for bæredygtig udvikling i retning af et mere modstandsdygtigt og

bæredygtigt landbrugsfødevaresystem. Eksempler på potentielle fordele er planter, der er mere

modstandsdygtige over for skadegørere, sygdomme og virkningerne af klimaændringer (herunder navnlig

voksende alvor og hyppighed af ekstreme hedebølger, tørke og voldsomt regnvejr) eller miljøforhold

generelt eller kræver færre naturressourcer og mindre gødning. NGT'er kan også forbedre

næringsstofindholdet i planter med henblik på sundere kost eller reducere indholdet af skadelige stoffer

som f.eks. toksiner og allergener.

Bør det potentielle bidrag til bæredygtigheden fra et produkts modificerede

egenskaber tages i betragtning i ny lovgivning om planter produceret ved

målrettet mutagenese eller cisgenese?

Der er ikke behov for særlige bestemmelser om bæredygtighed i dette initiativ

Der bør medtages særlige bestemmelser om bæredygtighed i dette initiativ

Ingen holdning/Ved ikke

Forklar

hvorfor

højst 500 tegn

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Flertallet af Det Etiske Råds medlemmer finder, at fraværet af særlige risici er tilstrækkeligt til, at nye

plantesorter bør godkendes. Planter udviklet ved nye genomteknikker til målrettet mutagenese eller

cisgenese er, som rådet ser det, ikke nødvendigvis mere risikable end andre, og derfor er der ikke behov for

særlige bestemmelser i forbindelse med lovgivningen om disse.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

6. Hvilke af følgende egenskaber er efter din mening mest relevante med henblik på bæredygtighed?

Ingen

Meget

enig

Overvejende

enig

holdning

/Ved

ikke

Tolerance/resistens over for biotiske belastninger (f.eks. plantesygdomme forårsaget af

nematoder, svampe, bakterier, virus og skadedyr)

Tolerance/modstandsdygtighed over for abiotiske belastninger (f.eks. klimaændringer

eller miljøforhold generelt, som f.eks. tørke, varme, kulde og salt)

Bedre udnyttelse af ressourcer (f.eks. vand og kvælstof)

Tolerance/resistens over for plantebeskyttelsesmidler som f.eks. herbicider eller

insekticider

Bedre udbytte eller andre agronomiske karakteristika (f.eks. udbyttestabilitet, flere eller

større frø eller frugter, større højde, bedre form eller blomstringstid og bedre

avlsegenskaber)

Bedre lagringsevne (f.eks. under høst-, transport- eller opbevaringsforhold, længere

holdbarhed, mindre brunfarvning og færre tilfælde af sortbrand)

Bedre sammensætning (f.eks. højere eller bedre indhold af næringsstoffer som f.eks.

fedtstoffer, proteiner, vitaminer og fibre og lavere indhold af giftige stoffer og allergener)

Andre kvalitetsrelaterede egenskaber (f.eks. bedre farve og smag)

Produktion af stoffer af interesse for fødevare- og nonfoodindustrien

Overvejende

uenig

Meget

uenig

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

7. Hvilke af følgende incitamenter ville efter din mening være de bedste til at fremme udvikling af planteprodukter

ved målrettet mutagenese eller cisgenese med egenskaber, der bidrager til bæredygtighed?

Meget

enig

Lovgivningsmæssig og videnskabelig rådgivning før og under

godkendelsesproceduren

Foranstaltninger til at lette godkendelsesprocessen (afkald på gebyrer,

hurtigere procedurer)

Mulighed for bæredygtighedsrelaterede anprisninger på det endelige

produkt

Overvejende

enig

Ingen holdning

/Ved ikke

Overvejende

uenig

Meget

uenig

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Angiv eventuelle andre incitamenter, du ønsker at foreslå

højst 500 tegn

Mener du, at oplysninger om bidraget til bæredygtig fra en modificeret

egenskab ved en plante, der er produceret ved målrettet mutagenese eller

cisgenese, bør stilles til rådighed for forbrugerne?

Nej

Ingen holdning/Ved ikke

8.1 Hvordan skal oplysningerne gives?

(det er muligt at vælge flere svar)

via en fysisk etiket på slutproduktet

via et digitalt mærke, der er tilgængeligt via slutproduktet (f.eks. link til et

websted eller en QR-kode)

via oplysninger, der er tilgængelige andetsteds (f.eks. et websted eller en

offentlig database/et offentligt register)

ingen holdning/ved ikke

9. Er der andre aspekter, som du ønsker at nævne, f.eks. vedrørende de

potentielle økonomiske, sociale, miljømæssige eller andre virkninger af det

ovenfor nævnte, eller vil du begrunde/uddybe dine svar?

højst 1500 tegn

Rådet er opmærksomme på fordelene ved, at nye plantesorter kan bidrage til en bæredygtig udvikling.

Nogle af rådets medlemmer finder, at krav til bæredygtighed bør være en godkendelseskriterium, mens

flertallet mener, at fraværet af særlige risici er tilstrækkeligt til, at nye sorter bør godkendes.

INFORMATION

TIL

OPERATØRER

FORBRUGERE

I henhold til GMO-lovgivningen skal GMO'er kunne spores (dokumentation med en erklæring om GMO-

forekomst, entydig GMO-identifikator for alle transaktioner gennem hele fødevarekæden, krav om

opbevaring af oplysninger om hver enkelt transaktion i et bestemt antal år), og de mærkes som GMO'er.

GMO-lovgivningen omfatter et krav om, at de, der ansøger om en GMO-godkendelse, skal fremlægge en

kvantitativ påvisningsmetode, der er specifik for det pågældende produkt, dvs. at den både kan påvise det

og differentiere det fra andre produkter. I nogle tilfælde med planter, der er produceret ved målrettet

mutagenese eller cisgenese, kan analysemetoderne måske påvise produktet, men ikke være i stand til at

differentiere det fra lignende planter, der er produceret ved konventionelle ikke-GM-avlsmetoder eller ved

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

klassisk mutagenese. Det betyder, at analysemetoderne i sådanne tilfælde muligvis kan påvise

tilstedeværelsen af et modificeret produkt uden at kunne bevise, at ændringen var resultatet af en teknik,

der er reguleret i GMO-lovgivningen.

10.

Hvis der ikke findes analysemetoder, eller der ikke findes pålidelige

metoder, kan effektiv sporbarhed for planter, der er fremstillet ved målrettet

mutagenese eller cisgenese, og af fødevarer og foderprodukter heraf sikres

via:

(det er muligt at vælge flere svar)

dokumentation fremsendt gennem kæden af operatører

offentlige databaser/registre

digitale løsninger, f.eks. blockchain

andre metoder

ingen holdning/ved ikke

11.

Hvis der ikke findes pålidelige analysemetoder, der både kan påvise og

differentiere et produkt, bør operatører, der ønsker at markedsføre planter,

der er fremstillet ved målrettet mutagenese eller cisgenese:

slet ikke skulle fremlægge en analysemetode, der både kan påvise og

differentiere deres produkt

ikke skulle fremlægge en analysemetode, der både kan påvise og differentiere

deres produkt, hvis de kan begrunde, at dette ville være umuligt

skulle fremlægge en påvisningsmetode, men uden at det er nødvendigt at

differentiere, hvis de kan begrunde, at sidstnævnte ville være umuligt

ikke kunne markedsføre det pågældende produkt

ingen holdning/ved ikke

12.

Gennemsigtighed for operatører og forbrugere om planter produceret ved

målrettet mutagenese eller cisgenese:

(det er muligt at vælge flere svar)

kan opnås via en fysisk etiket på slutproduktet

kan opnås via et digitalt mærke, der er tilgængeligt via slutproduktet (f.eks. link

til et websted eller en QR-kode)

kan opnås via oplysninger, der er tilgængelige andetsteds (f.eks. et websted

eller en offentlig database/et offentligt register)

er ikke nødvendig for planter produceret ved målrettet mutagenese og

cisgenese, hvis de kunne være blevet produceret ved konventionel planteavl

eller klassisk mutagenese

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

er ikke nødvendig for planter produceret ved målrettet mutagenese og

cisgenese

ingen holdning/ved ikke

Bemærk, at planter, der er produceret ved konventionelle, ikke-GM-avlmetoder eller ved klassisk mutagenese

(GMO'er, der er undtaget fra lovgivningens anvendelsesområde), ikke behøver at kunne spores eller blive

mærket som GMO'er; der gælder andre bestemmelser om sporbarhed og mærkning, f.eks. i henhold til EU's

fødevarelovgivning.

13. Er der andre aspekter, som du ønsker at nævne, f.eks. vedrørende de

potentielle økonomiske, sociale, miljømæssige eller andre virkninger af det

ovenfor nævnte, eller vil du begrunde/uddybe dine svar?

højst 1500 tegn

Det Etiske Råd vil forvente, at der findes pålidelige analysemetoder til at påvise de nye plantesorter

genetisk, og derved differentiere dem fra andre planter.

C. Andre relevante aspekter af nye rammebestemmelser

Følgende spørgsmål omhandler andre aspekter, der ikke er behandlet i de foregående afsnit, og som er

relevante for nye rammebestemmelser.

14. Hvilke af følgende foranstaltninger mener du er nødvendige for, at

lovgivning om planter produceret ved målrettet mutagenese eller cisgenese

kan være fremtidssikret?

Ingen

Meget

enig

Overvejende

enig

holdning

/Ved

ikke

forbedring af den juridiske klarhed i

lovgivningen

indførelse af mekanismer, der gør

det lettere at tilpasse sig

videnskabelige fremskridt

risikovurdering, der tager hensyn til

et slutprodukts karakteristika og

risikoprofil

Overvejende

uenig

Meget

uenig

Angiv eventuelle andre foranstaltninger, du ønsker at foreslå

højst 500 tegn

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

15. Hvilke af de forskellige foranstaltninger, der er beskrevet i afsnit B, vil

være mest relevante for sameksistensen med eksisterende landbrugspraksis

(f.eks. konventionel eller økologisk)? Er der behov for andre foranstaltninger?

højst 1500 tegn

Et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer finder, at planter udviklet ved nye genomteknikker til målrettet

mutagenese eller cisgenese ikke nødvendigvis er mere risikable end andre plantesorter. Derfor mener

flertallet af rådet, at foranstaltningerne, for de af sådanne nye planter, hvis tilførte ændring ikke anses for at

udgøre en særlig risiko, ikke bør adskille sig fra de foranstaltninger, som gælder for planter udviklet gennem

konventionel planteavl og klassisk mutagenese.

16. Mener du, at der bør indarbejdes lovgivningsmæssige foranstaltninger i

ny lovgivning med henblik på at lette adgangen til målrettede mutagenese-

eller cisgeneseteknologier/plantegenetiske ressourcer?

Bemærk, at dette

initiativ vedrørende planter, der er fremstillet ved hjælp af målrettet mutagenese

eller cisgenese, ikke omfatter regler om intellektuel ejendomsret (f.eks.

plantesortsrettigheder eller bioteknologiske patenter)

højst 1500 tegn

17. Mener du, at der bør indarbejdes lovgivningsmæssige foranstaltninger i

ny lovgivning med henblik på at lette små og mellemstore virksomheders

anvendelse af disse teknologier?

højst 1500 tegn

Det Etiske Råd påpeger den problematik ved den nuværende lovgivning, at udførelsen af risikovurderinger

er forbundet med store økonomiske omkostninger, hvilket kan afskære forskere på universiteter, samt små

og mellemstore virksomheder, fra at søge godkendelse af deres planter i EU.

Flertallet af Det Etiske Råds medlemmer finder, at godkendelsesprocedurerne for nye plantesorter bør

ændres, således at hovedfokus i bedømmelsen af hvilke planter, som skal risikovurderes, ligger på

karakteren af den tilførte ændring, ikke på den anvendte teknik.

18. Du kan påpege eventuelle yderligere punkter eller fremlægge yderligere

oplysninger og dokumentation til støtte for dine synspunkter i feltet nedenfor.

højst 1500 tegn

Et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer finder, at det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis

de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise

dem. Baggrunden for rådets holdningstilkendegivelse er dokumenteret i udgivelsen ”GMO og etik i en ny tid”

af Det Etiske Råd, 2019. Denne udgivelse er uploadet som supplement til rådets svar.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Hvis du ønsker at give yderligere oplysninger, som supplerer dine svar, kan du

uploade et dokument her. Den maksimale filstørrelse er 1 MB. Fremlæggelse af et

dokument er valgfrit.

Kun filer af type pdf,txt,doc,docx,odt,rtf er tilladt

2ff3fe69-44c5-44d4-b89d-68ef7bb14146

/DER_Udtalelse_GMO_og_etik_i_en_ny_tid_m_baggrundsnotater__komprimeret_.pdf

Useful links

- New Genomic Techniques (https://ec.europa.eu/food/plants/genetically-modified-organisms/new-techniques-

biotechnology_en)

- Factsheet (https://ec.europa.eu/food/document/download/bc1e9b4a-c3fc-45e9-8d0e-72653984ef1f_en?

filename=sc_modif-genet_pub-cons-factsheet.pdf)

Contact

[email protected]