MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 626
Offentligt

Udtalelse fra Det Etiske Råd

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

INDHOLD

GMO og etik i en ny tid / 5

1. Introduktion /

2. Hvorfor er der behov for at ændre hurtigt på de planter, vi spiser? /

2.1 Traditionel forædling /

2.2 Genteknologi og CRISPR /

3. Europæisk modstand mod GMO /

4. CRISPR som redskab til at tilføre positive klimaegenskaber /

5. EU’s GMO-lovgivning og mutagenese-undtagelsen /

6. Etik: Er genmodifikation af planter forkert i sig selv – forkert i alle tilfælde? /

6.1 Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er særligt risikabelt /

6.1.1. Genmodifikation er særligt risikabel

/ 18

6.1.2. Genteknologi er ikke (altid) risikabel

/ 18

6.2 Genmodifikation af planter er værdifuldt, hvis det kan yde et bidrag til at

opfylde FN’s verdensmål /

6.2.1. Positive konsekvenser for klima og bæredygtighed bør tælle med ved

bedømmelsen af en GMO

/ 19

6.2.2. Bidraget til bæredygtighed kan ikke opveje problemerne ved GMO

/ 19

6.3 Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er unaturligt /

6.3.1 Det er ikke forkert at ændre ved naturen, selv om naturen har værdi

i sig selv

/ 20

6.3.2. At ændre ved naturen er i modstrid med den værdi, naturen har

i sig selv

/ 21

7. Rådets anbefalinger /

7.1 Det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at

afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for

at afvise dem /

7.1.1 Fravær af særlige risici

/ 23

7.1.2 Bidrager til en bæredygtig udvikling

/ 23

7.2 Det er etisk problematisk at anvende genteknologi til at ændre ved planter /

Baggrundsnotater / 26

1. Genteknologisk ”re-domesticering” som et redskab i forhold til

klimaudfordringen / 27

Hvad er udfordringen? /

Re-domesticering af tomat ved hjælp af CRISPR /

Domesticering af vilde planter /

Er præcisionsmutagenese vha. CRISPR mere usikkert end traditionel forædling? /

2. Baggrundsnotat om naturlige fødevarer / 35

Er det forkert, fordi det er unaturligt? /

Behov for debat /

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

3. Baggrundsnotat om restriktioner på GMO / 39

Indledning /

Risiko og forsigtighed /

Sikkerhedsgodkendelse /

Forbud /

Naturlighed og økologi /

Biocentrisme /

Økocentrisme /

Økologi /

Skepsis over for teknologiske løsninger /

Intet teknologisk fix /

Hybris /

Moral hazard /

Forbrugerens ret til at vælge /

4. Baggrundsnotat: Skyldes GMO-modstand at naturlighed opfattes som

godt i sig selv? / 49

Introduktion /

Grunde til at acceptere naturlighedshypotesen /

Ideer om naturlighed og dens værdi: Forurening og afsky /

Grunde til at tvivle på naturlighedshypotesen /

Konklusion /

Følgende artikler indgår som baggrundsmateriale:

Röcklinsberg H and Gjerris M (2018): Potato crisps from CRISPR-Cas9 modification

– aspects of autonomy and fairness, in Springer S and Grimm H: Professionals in

Food Chains. Wageningen Academic Publishers pp. 430-35 /

Myskja B, Schouten H & Gjerris M (2015): Ethical distinctions between different

kinds of plant breeding. In: Dumitras DE, Mugurel JI & Aerts S (eds.): Know your

food: food ethics and innovation. Wageningen: Wageningen Academic Publishers,

pp. 95-100 /

Udtalelse fra Det Etiske Råd

GMO og etik i en ny tid

ISBN: 978-87-92915-15-3

Tekst: Morten Andreasen og

Anne Lykkeskov, Det Etiske Råds sekretariat

Grafisk tilrettelægning: Peter Waldorph

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

FORORD

Denne udtalelse er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Det Etiske Råd i vinteren

2018-19.

Rådet vil gerne takke følgende eksperter for at have stillet deres viden til rådighed i

arbejdsgruppen:

Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet,

Rikke Bagger Jørgensen, Seniorforsker emeritus ved Institut for Vand og

Miljøteknologi, DTU,

Klemens Kappel, professor i filosofi ved Københavns Universitet,

Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og

Michael Broberg Palmgren, professor i plantefysiologi ved Institut for Plante- og

Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

Fra Det Etiske Råd deltog Anne-Marie Axø Gerdes, Henrik Nannestad Jørgensen og

Morten Bangsgaard (formand for arbejdsgruppen) i arbejdet.

Rådet vil desuden takke Andreas Christiansen, postdoc ved institut for medier,

erkendelse og formidling ved Københavns Universitet, for at have udarbejdet

baggrundsnotatet om etiske restriktioner på GMO og notatet

Skyldes GMO-modstand

at naturlighed opfattes som godt i sig selv?

Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver i

Tænketanken Concito, June Rebekka Bresson fra Noah, Friends of the Earth og Arne

Holst-Jensen, medlem af Bioteknologirådet og seniorforsker ved Veterinærinstituttet i

Norge takkes for at bidrage med oplæg på rådets møder.

Morten Andreasen og Anne Lykkeskov har arbejdet på udtalelsen i rådets sekretariat.

Udtalelsen er behandlet af rådet på tre møder i oktober 2018 samt i januar og februar

2019.

Anne-Marie Axø Gerdes

Formand for Det Etiske Råd

Christa Kjøller

Sekretariatschef

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

GMO OG ETIK I EN NY TID

Meget er sket, siden de genmodificerede organismer gjorde deres indtog i Europa

for over 30 år siden, og Det Etiske Råd mener, tiden er inde til en helt ny GMO-debat.

Nye typer GMO’er kan potentielt spille en positiv rolle for arbejdet med flere af FN’s

Verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2015. I denne udtalelse er spørgsmålet om,

hvorvidt GMO kan og bør være et redskab til at udvikle planter, som har gavnlige

egenskaber i forhold til verdensmålet om at handle hurtigt for at bekæmpe

klimaforandringer og deres konsekvenser brugt som eksempel på GMO’s potentialer.

Andre eksempler kunne være målene om at stoppe sult, om at støtte bæredygtig brug

af økosystemer og om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Det Etiske

Råd tager stilling til, om det ville være etisk problematisk at afvise GMO’er med nyttige

egenskaber, hvis de ikke vurderes at være mere risikable end tilsvarende konventionelt

udviklede sorter. Rådets stillingtagen har desuden betydning for overvejelser om at

ændre EU’s godkendelsessystem for GMO og andre nye sorter.

1. INTRODUKTION

Den folkelige modstand, der har været rettet imod genmodificerede organismer (GMO),

og især GMO-planter, siden de først blev introduceret i Europa for over 30 år siden

, har

i høj grad været baseret på etiske argumenter. Genmodifikation blev set som en særligt

indgribende teknik, der ændrer ved naturen på hidtil usete måder. Da man ikke havde

erfaringer med så indgribende ændringer, har der også været frygt for, hvilke risici i

form af utilsigtede hændelser, som kunne opstå på både kort og langt sigt.

I de 30 år har flere ting imidlertid ændret sig, og det gør det efter Det Etiske Råds

mening aktuelt at tage en fornyet diskussion af de etiske implikationer ved at

genmodificere planter:

• Teknikkerne er blevet forbedret,

og især har CRISPR-metoden, som blev udvik-

let i 2012, muliggjort, at man langt enklere, hurtigere og mere præcist kan ændre

gener uden at indsætte genmateriale fra andre arter. Man kan desuden lave små

ændringer, såsom at tænde og slukke for gener

•

Der foreligger nu over 20 års forskning i

risici

som viser, at der ikke er videnskabe-

lig evidens for, at GMO i sig selv er mere risikabel at anvende, end konventionelle

forædlingsteknikker

Genetisk modificering af afgrødeplanter blev udviklet i 1970’erne og siden 1980’erne er teknologien anvendt

til at tilføre nye egenskaber til planter, se National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. 2016.

Genetically Engineered Crops: Experiences and Prospects.

Washington, DC: The National Academies Press, 5

Ændring kan omfatte et eller flere af de følgende forhold ved genet: selve genets kode (baserne i DNA), dets

funktionelle produkt (aminosyrer og/eller foldingsstruktur i protein), eller dets aktivitetsniveau (fra helt

slukket til hyperaktivt)

National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. 2016

EU Commission. 2010. A decade of EU-funded GMO research (2001-2010), 16

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

•

Samfundsnytte:

Nogle udviklere, fx universiteter og mindre frøforædlere, er

begyndt at udvikle GMO’er med relevans for håndtering af alvorlige samfundsmæs-

sige problemer, herunder klimaudfordringen og biodiversitetsudfordringen

Der fremstår i dag et billede af, at alle GMO’er ikke bør falde ens ud i en etisk

vurdering. Intet tyder på, at genmodifikation i sig selv har betydning for, hvor

risikable nye planter er. Det aktualiserer spørgsmålet om hvorvidt EU’s såkaldte

udsætningsdirektiv

er tidssvarende med sit krav om, at alle genetisk modificerede

organismer skal gennem samme omfattende og kostbare godkendelses-procedure,

før de kan frigives til dyrkning i EU. Det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt det

er et etisk problem, hvis lovgivningen forhindrer udvikling og markedsføring af

GMO’er, som fx har positive effekter, uden at de skønnes at være mere risikable, end

tilsvarende konventionelle sorter.

GMO

er ifølge EU: en organisme, bortset fra mennesker, hvori det genetiske

materiale er blevet ændret på en måde, der ikke forekommer naturligt ved

formering og/eller naturlig rekombination.

Såvel planter som dyr kan altså være GMO’er, men i denne udtalelse fokuseres

på genetisk modificerede planter.

I det følgende bruges klimaudfordringen som eksempel

på en alvorlig trussel,

hvor GMO kunne yde et positivt bidrag. Samme principielle overvejelser vil gøre sig

gældende i forhold til brug af GMO på andre områder. Klimaforandringerne udgør

en akut trussel mod både nuværende og fremtidige menneskers livsgrundlag, og

vinduet for handling i forhold til at undgå temperaturstigninger på over 1,5°C over det

præindustrielle niveau er ganske snævert. Det står klart, at hverken GMO eller nogen

anden enkeltløsning vil være tilstrækkelig til at løse dette problem, men stadig mere

taler for, at vi står i en situation, hvor der ikke er råd til at afvise noget tiltag, der kan

bidrage til at forebygge eller begrænse følgevirkningerne af klimaforandringerne, med

mindre der er gode grunde til at afvise disse tiltag. Rådet mener derfor, det er tid til en

fornyet diskussion af GMO.

2. HVORFOR ER DER BEHOV FOR AT ÆNDRE HURTIGT PÅ DE PLANTER,

VI SPISER?

I oktober 2018 kom the Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, med

deres rapport

om, hvad det ville kræve at begrænse den globale opvarmning til

1,5°C over det præindustrielle niveau – det mål, som verdens ledere satte i Paris

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF

IPCC. 2018.

Global Warming of 1.5°C, an IPCC special report on the impacts of global warming of 1.5°C above

pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the

global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty.

Summary for Policymakers

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

i 2015.

Svaret var, at det stadig kunne nås, men at det blandt andet ville kræve

hidtil usete omlægninger i anvendelsen af klodens landareal, som vil betyde, at der

bliver meget mindre areal til landbrugsproduktionen, fordi store arealer i stedet bør

anvendes til permanent plantedække, fx med plantet eller selvsået skov og andre

naturtyper. Mennesker har siden industrialiseringen udledt så store mængder CO

at temperaturen allerede nu er steget med 1

C. Det er årsagen til de forandringer, vi

allerede i dag ser i form af mere ekstremt vejr, smeltende is i de arktiske områder,

stigende havvandstande, m.m.

Parisaftalen 2015

På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s

klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen.

Den indebærer enighed om en langsigtet målsætning om at begrænse den

globale temperaturstigning til under to grader – og om at arbejde for at

begrænse temperaturstigningen til 1,5°C over det præindustrielle niveau

IPCC’s rapport om global opvarmning på max 1,5°C

Efter vedtagelsen af Parisaftalen i 2015 bad landene The Intergovernmental

Panel on Climate Change (IPCC) om at bruge tiden frem til 2018 på at udarbejde

en rapport om mulighederne for at nå målet om at holde den globale

opvarmning på 1,5°C over det præindustrielle niveau.

De 91 eksperter bag rapporten slår fast, at skal målet nås, skal netto-

udledningen af

være 0 i 2050. Men det er ikke tilstrækkeligt; derudover skal

fjernes fra atmosfæren. Et redskab er her at plante skov på meget store

arealer og kombinere med såkaldt BioEnergy Carbon Capture and Storage

(BECCS), hvor træet brændes af på kraftværker, hvor

suges op og pumpes

ned i undergrunden. En yderligere mulighed kunne være at udvikle endnu mere

højtydende afgrøder til biomasseproduktion, evt. vha. CRISPR og kombinere

med BECCS. Det er dog omdiskuteret, om denne teknologi vil kunne virke.

Hvis temperaturstigningerne ikke skal accelerere, vil det blive nødvendigt ikke

bare at nedbringe udledningerne af drivhusgasser fremover, men også at fjerne

fra atmosfæren. Da træer og andre planter kan optage CO

, er et centralt

redskab mere natur i stor skala, herunder selvsået og plantet skov.

Beskyttelse af

en række naturtyper, såsom tørvemoser, regnskov og havgræsbede kan have en

positiv effekt i forhold til at begrænse klimaforandringerne ved at binde og oplagre

UN. 2015. Paris agreement, se: https://unfccc.int/process-and-meetings/the-paris-agreement/the-par-

is-agreement

IPCC. 2018, s 22

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

kulstof og dermed reducere mængden af kuldioxid i atmosfæren.

Det globale

areal til dyrkning af fødevarer vil derfor skulle reduceres meget betydeligt.

Det er

en enorm udfordring, som kun bliver større af, at verdens befolkning ifølge FN vil

vokse fra 7,5 mia. i 2017 til 11,2 mia. i 2100.

Der skal altså skaffes mad til en hastigt

voksende global befolkning samtidig med, at der sker en dramatisk reduktion af

landbrugsarealet. Det skal ske samtidig med, at klimaforandringerne mange steder

udfordrer landbrugsproduktionen, fordi de fører til tørke eller oversvømmelse med

havvand, så jorden ikke kan dyrkes.

En af forudsætningerne for, at der kan produceres flere fødevarer på mindre areal

og med mere ekstremt vejr, som følge af klimaforandringerne, vil være, at man kan

udvikle meget effektive og

højtydende

planter, som kan give større udbytte på

mindre areal. Det vil også være gavnligt at udvikle planter, som i højere grad

binder

i jordlaget eller kan klare sig med mindre gødning eller pløjning, da begge

aktiviteter øger udledningen af CO

fra fossile kilder

(klimaforebyggelse).

Desuden

skal der udvikles planter, som kan tilpasse sig de klimaforandringer, vi allerede ser

også i Danmark, og som vi vil se meget mere af fremover, fx ved at kunne håndtere

meget store udsving i nedbør mm

(klimatilpasning).

Den type planter vil måske

kunne udvikles med traditionel forædling, men med CRISPR kan sorterne i mange

tilfælde udvikles hurtigere og mere præcist.

2.1 Traditionel forædling

Henover de tusindvis af år, hvor mennesket har været agerbrugere, har man udvalgt

de bedste eksemplarer blandt de høstede afgrøder, som man har krydset med

hinanden for at samle de bedste egenskaber. På den måde har man via planternes

naturgivne genetiske variation ændret på egenskaberne – og dermed den genetiske

sammensætning – i afgrødeplanterne. At udvikle nye sorter gennem krydsning tager

lang tid, normalt 12-16 år.

Udviklingen af nye, mere værdifulde plantesorter kaldes forædling. Man sondrer

traditionelt mellem

konventionel

bioteknologisk

forædling. Det er dog lidt

misvisende, da konventionel forædling også benytter bioteknologi, fx såkaldt DNA-

markør baseret selektion, kromosomfordobling m.m.

De traditionelle mutagenese-teknikker, som stadig anvendes, blev udviklet i

1940’erne som svar på den udfordring, at man ofte ikke kunne finde den genetiske

variation i arten selv, der muliggjorde de nødvendige fremskridt, vha. traditionel

forædling. Man begyndte at ændre på levende organismers arvemasse ved at

inducere mutationer fx ved at bestråle dem med en radioaktiv kilde eller udsætte

Barfod, A et al. 2019. Vi kan stadig nå at bremse klimakrisen, men uddør en art, er den væk for altid.

Politiken

24. februar.

IPCC angiver, at det areal, som skal udgå af landbrugsproduktionen, er på størrelse med hele USA’s areal

(10 mio. km

), hvortil kommer, at de angiver, at der er behov for plantning af energiafgrøder svarende til

Australiens areal (op til 7 mio. km

)

UN. 2017. World population prospects. 2017 revision

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

dem for mutagene kemikalier.

Både spontane og inducerede mutationer øger

den genetiske variation, som forædleren baserer sit arbejde på. I begge tilfælde

er resultatet tilfældige mutationer, dvs. det er ikke muligt at styre, hvor de opstår.

Induceret mutagenese udgør på den måde en ”upræcis genmodifikation”.

Langt de fleste mutationer er enten neutrale eller uhensigtsmæssige, både for

plantens evne til at overleve i naturen og som afgrødeplante. Når man identificerer

en attraktiv egenskab/mutation, må man derfor i gang med mange runder

tilbagekrydsning,

hvor man krydser mutant-planten med højtydende sorter og

udvælger det afkom, der har bevaret det attraktive træk, men som så vidt muligt ikke

har arvet de dårlige mutationer. Også denne metode er altså normalt tidskrævende

og der er ingen garanti for, at alle dårlige mutationer fjernes. Genmodifikation, som

ikke tilfører gener fra andre arter, kaldes under et for

mutagenese.

2.2 Genteknologi og CRISPR

Det revolutionerende ved genteknologien, da den kom frem, var at den gjorde det

muligt at ændre mere målrettet ved plantens gener. Det blev fx muligt at overføre

gener fra andre planter inden for samme eller nært beslægtede arter – såkaldt

cis-genese

– og dermed har man mindsket eller helt undgået det efterfølgende

forædlingsarbejde. Og det blev muligt at tilføre DNA fra organismer, planten ikke kan

reproducere sig med naturligt – såkaldt

transgenese.

De første teknikker til genmodificering var upræcise og tidskrævende at arbejde med,

så udviklingen gik i starten betydeligt langsommere, end man først havde forventet.

I de seneste år er der imidlertid sket en hurtig og omfattende teknologisk udvikling.

Især har

CRISPR-metoden,

som blev udviklet i 2012, muliggjort, at man langt enklere,

hurtigere og mere præcist kan ændre gener uden at indsætte genmateriale fra andre

arter. CRISPR-teknikken kan altså bruges til alle de tre typer af modifikationer, men

gør det muligt at modificere mere præcist, end man kunne med tidligere teknikker.

Derfor bruger mange udtrykket ”genetisk editering” eller, når der er tale om

ændringer, som ikke tilfører planten genetisk materiale udefra, men typisk blot slår et

eller flere udvalgte gener i stykker: ”præcisionsmutagenese”, om ændringer frembragt

med CRISPR.

3. EUROPÆISK MODSTAND MOD GMO

Da det begyndte at blive kendt i offentligheden, at forskerne arbejdede på at

ændre i generne, der blev opfattet som organismens ”grundopskrift”, vakte det en

del bekymring. Særligt tanken om at flytte gener fra helt andre organismer ind i

planterne vakte bekymring. Ville forskerne nu til at designe hele naturen, og kunne de

overhovedet overskue de langsigtede konsekvenser af det, de var gået i gang med?

Der var også frygt for, at GMO fødevarer ville være farlige at indtage, og at de

ændrede planter ville sprede sig ukontrollabelt i naturen. Men i 2016 udkom en

van Harten AM. (1998).

Mutation Breeding: Theory and Practical Applications,

353 pp. Cambridge: Cambridge

University Press.

Landbrugsstyrelsen. 2018.

Hvad kan de nye planteforædlingsteknikker bruges til og hvordan skal de reguleres?

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

omfattende amerikansk gennemgang af al forskning fra 20 år med GMO. Den viste,

at de eksisterende GMO-planter hverken har vist sig at give helbredsskader hos de

husdyr, der er blevet fodret med dem, eller de mennesker, som har spist dem.

Andre

store undersøgelser har vist det samme: Genetisk modifikation er ikke i sig selv mere

risikabel at anvende, end konventionelle forædlingsteknikker.

GMO-modstandere

har flere gange fremført, at fodring af dyr med GM-foder har ført til sygdomme

som sterilitet, tumorer eller tidlig død. I ingen tilfælde har den dokumentation,

modstanderne fremlagde, kunnet leve op til kravene for videnskabelige

undersøgelser.

Man bør dog være opmærksom på, at risikovurderingerne er baseret på dyrkning

af ganske få typer GMO’er. At der ikke her er fundet risici, er ingen garanti for, at

man ikke vil finde dem fremover i andre typer af GMO. Eksempelvis er problemet

med spredning (invasivitet) afhængig af de egenskaber, der ændres eller indsættes.

Og indtil nu har man næsten udelukkende set typer af egenskaber, der kun giver

en fordel i det dyrkede økosystem, hvor der fx sprøjtes med herbicider. Sådanne

ændringer vil ikke klare sig godt uden for markerne. Men andre egenskaber, som fx

salt- eller tørketolerance, kunne give en fordel i det fri og måske i højere grad give

planterne et øget spredningspotentiale.

Så de hidtidige risikovurderinger viser, at

ikke alle

GMO’er er risikable for mennesker

eller naturen – dvs. at der ikke er baggrund for at afvise alle GMO’er som risikable. Men

undersøgelserne kan ikke tages til indtægt for, at

ingen

GMO’er vil være risikable. Man

kan godt forestille sig, at der på et tidspunkt vil udvikles GMO’er med andre træk, som

er risikable. På samme måde kunne der i fremtiden udvikles nye sorter med andre

teknologier, som kunne være risikable.

Dette kunne tale for, at der er behov for et

godkendelsessystem, som ikke behandler alle GMO’er som risikable og alle andre nye

sorter som ikke-risikable. Et system som i højere grad ser på, hvilken type ændring, der

er tilført, og ud fra det afgør, hvilke sorter der er behov for at risikovurdere.

Modstanden mod GMO fra befolkningerne især i Europa er imidlertid ikke blevet

mindre med årene. Hvor accepten af at anvende genteknologi til at udvikle nye

sygdomsbehandlinger til mennesker har været voksende siden genteknologiens

barndom, har det samme ikke gjort sig gældende på planteområdet. Det ser der ud til

at være flere grunde til, som vi skal komme tilbage til herunder.

Den største modstand findes i Europa, og der er indtil 2017 kun godkendt en enkelt

afgrøde til dyrkning i EU. Det er en majssort (MON810), som har været dyrket på ca.

100.000 ha årligt i en række sydeuropæiske lande.

National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. 2016.

Genetically Engineered Crops: Experiences

and Prospects.

Washington, DC: The National Academies Press,

EU Commission. 2010. A decade of EU-funded GMO research (2001-2010), 16

American Association for the Advancement of Science. 2012.

Statement by the AAAS Board of Directors On

Labeling of Genetically Modified Foods

Et eksempel på at også konventionel forædling kan give alvorlige og utilsigtede effekter er Lenape kartoflen,

se Zitnak A and Johnston GR. 1970. Glycoalkaloid content of B5141-6 potatoes.

American Potato Journal,

Vol

47, no 7: 256–260

Landbrugsstyrelsen. 2018.

Hvad kan de nye planteforædlingsteknikker bruges til og hvordan skal de reguleres?

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

I resten af verden vinder GMO frem. Hidtil har fire typer GMO-afgrøder (sojabønne,

majs, bomuld og olieraps) og to typer træk (herbicid-tolerance og insekt-resistens)

været helt dominerende. Tilsammen dækkede GMO med disse to træk 99 % af det

areal, som er tilplantet med GMO i 2017.

Den globalt set mest udbredte GMO-afgrøde

er RoundupReady soja, der ved hjælp af genmodifikation er gjort resistent over for

ukrudtsmidlet glyfosat, som er det aktive stof i Roundup fra det multinationale frø- og

kemikaliefirma, Monsanto. Resistensen betyder, at den genetisk modificerede soja

ikke påvirkes, når landmanden sprøjter med Roundup, mens andre planter, ukrudt

m.m, dør. Et eksempel på en insektresistent afgrøde er Bt bomuld, som udtrykker

et gen fra en bakterie, der gør, at planten producerer giftstoffet Bt-toksin. Stoffet er

giftigt for bestemte skadelige insekter, som dermed bekæmpes, uden at landmanden

behøver anvende sprøjtemidler. Det er en fordel, fordi man dermed undgår at sprede

giftstoffer, som vil ramme flere organismer i og uden for marken og ikke kun de

insekter, der skader afgrøderne.

Der er dog også problemer forbundet med denne brug af GMO. I nogle tilfælde har

man set, at insekter og ukrudtsplanter har udviklet resistens mod et sprøjtemiddel,

sandsynligvis som resultat af lokalt overforbrug af det pågældende middel.

Fælles for mange af de rapporterede problemer er i det hele taget, at de ikke er

resultatet af genmodifikation, sådan at de vil genfindes i enhver GMO. De angår kun

nogle

bestemte GMO’er,

nemlig de i dag dominerende typer, som er udviklet til en

bestemt type landbrug, karakteriseret ved monokultur. Den store popularitet af GMO-

planter med egenskaber som fx RoundUp-tolerance, har endda givet anledning til

monokulturer af planter med dette transgen.

Derfor er mange kritikere ikke imponerede over denne type GMO. De ser det som

problematisk, at sorterne er udviklet af den agrokemiske industri, som henvender sig

til landbrug baseret på stordrift, monokultur og et højt forbrug af eksterne ressourcer,

og hvor salget af såsæd kobles til salget af kemikalier, hvilket langt hen ad vejen ikke

er bæredygtigt. At disse GMO-sorter er patenterede, mens der ikke i Europa har været

tradition for at patentere nye sorter, har også ført til udbredt kritik. Patenteringen gør,

at landmænd, hvis de skulle ønske det, ikke kan tage såsæd fra til næste års såning,

men er tvunget til at købe dem hos frøfirmaet. Dette kan især være problematisk for

landmænd i ulande.

Det, at GMO-sorter med disse to træk er så dominerende, har gjort, at mange kritikere

ser GMO som uløseligt forbundet med brug af sprøjtemidler, afhængighed af multi-

nationale frø- og kemikaliefirmaer, mindre diverse dyrkningssystemer og patentering.

Tilsammen har disse forhold bidraget til, at europæerne har haft svært ved at se GMO

som et fremskridt, og modstanden har været uændret høj gennem alle årene.

ISAAA. 2017.

Global Status of Commercialized Biotech/GM Crops in 2017: Biotech Crop Adoption Surges as

Economic Benefits Accumulate in 22 Years.

ISAAA Brief 53, 105

ISAAA. 2017.

Global Status of Commercialized Biotech/GM Crops in 2017: Biotech Crop Adoption

Surges as Economic Benefits Accumulate in 22 Years.

ISAAA Brief No. 53. ISAAA: Ithaca, NY, p 3

National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. 2016, 144

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

4. CRISPR SOM REDSKAB TIL AT TILFØRE POSITIVE KLIMAEGENSKABER

Der er imidlertid i de senere år foregået en del forskning på universiteter og hos

mindre producenter i at udvikle genmodificerede plantesorter, der er er udviklet med

helt andre træk og formål end de to nævnte. Her udvikles planter, som fx er mere

modstandsdygtige mod sygdomme, som er sundere at spise, som holder sig længere

(så madspildet nedbringes) m.m.

Desuden udvikles der som nævnt sorter, som har gunstige klimaegenskaber,

herunder:

•

Sorter som er

højtydende

og dermed arealeffektive, samtidig med at de kan klare

sig med

mindre gødning, sprøjtning eller pløjning

(fx re-domesticeret tomat)

eller

lagre mere CO

i rødderne (fx flerårige kornsorter)

(klimaforebyggelse),

•

Sorter som kan tilpasse sig klimaforandringerne, fx ved at være mere

tørkerobuste

eller salttolerante (klimatilpasning).

Både konventionel og økologisk produktion er et godt stykke fra at leve op til behovet

for at gøre planteproduktionen bedre klimatilpasset. Konventionel produktion er

højtydende men klima- og miljøbelastende. Økologisk produktion er i mange tilfælde

mere skånsomt over for miljøet,

men yder et mindre udbytte per hektar eller per

dyr, og kræver derfor mere areal, der kunne være brugt til naturarealer, fx skov. Begge

kan vise sig at opleve en betydelig udbyttenedgang, hvis der ikke udvikles sorter, der

er mere klimarobuste. Genteknologi er en af flere metoder, der ser ud til at kunne

bidrage med løsninger.

Et nyt forskningsfelt tager udgangspunkt i, at mange af de egenskaber, der

efterspørges for at opnå ovennævnte mål, allerede findes i planternes oprindelige

vilde slægtninge, som de kommercielle varianter engang blev udviklet fra.

Eller i vilde plantearter, der hidtil ikke er blevet udviklet til moderne fødevare-

produktion. Det har givet forskerne den idé, at man, frem for at avle videre på de

nuværende afgrøder, tager udgangspunkt i disse vilde arter og forædler dem igen,

men denne gang mere målrettet – såkaldt

de novo

domesticering eller oversat

til dansk ”re-domesticering”.

25,26

Denne proces baserer sig på at mutere såkaldte

domesticeringsgener i den endnu ikke kultiverede plante

27,

Bioteknologirådet. 2018.

Genteknologiloven – invitasjon til offentlig debatt. Sammendrag

En vidensyntese fra 2015 viste dog fx, at kvælstofbelastningen fra økologiske svinebrug var væsentlige større

end fra konventionelle svinebrug.

http://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/Diverse_materialer_til_download/Viden-

synte_WEB_2015__Fuld_laengde_400_sider.pdf

Af andre metoder kan nævnes moderne MAS, og ændret landbrugspraksis - fx rotationspraksis, afgrødevalg,

2 sorter per sæson etc.

Østerberg JT, Xiang W, Olsen LI, Edenbrandt AK, Vedel SE, Christiansen A, Landes X, Andersen MM, Pagh P,

Sandøe P, Nielsen J, Christensen SB, Thorsen BJ, Kappel K, Gamborg C, Palmgren M. (2017) Accelerating the

domestication of new crops: Feasibility and approaches.

Trends in Plant Science.

22(5):373-384.

Zsögön A, Cermak T, Voytas D, Peres LE. (2017). Genome editing as a tool to achieve the crop ideotype and de

novo domestication of wild relatives: Case study in tomato.

Plant Science.

256:120-130.

Doebley JF, Gaut BS, Smith BD. (2006) The molecular genetics of crop domestication.

Cell.

127(7):1309-21.

Comai L. (2018). The taming of the shrub.

Nature Plants.

4(10):742-743

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Et domesticeringsgen er et gen, der, når det muteres, resulterer i en plante med en

fordelagtig egenskab for menneskelig udnyttelse af planten. Som regel resulterer

mutationen i at genet eller dets delikate regulering ødelægges. Det giver et tab af

en egenskab, der er vigtig for den vilde plante, men som kan være uhensigtsmæssig

fra et dyrkningssynspunkt. Fx taber den vilde ris sine modne frø, når vinden blæser,

medens de bliver siddende på den kultiverede ris. Det er et tab for planten i naturen,

fordi den nu har svært ved at sprede sig, men en fordel for den landmand, der

vil høste risen. Man kender efterhånden mange domesticeringsgener. Antallet af

domesticeringsgener har været diskuteret

, men forsøg i efteråret 2018

24,25

har vist

at man kan

de novo

domesticere vild tomat med bare seks mutationer. Det åbner

for, at vilde eller semi-kultiverede afgrøder, der allerede har de positive egenskaber,

man måtte være interesseret i, nu i princippet kan

de novo

domesticeres ved at

mutere gener, der viser lighed med domesticeringsgener i nære slægtninge. Det

forekommer fx tvivlsomt, at transgen- eller mutationsteknologier kan bruges til at

få en given plante til at lagre mere CO

i roden. Men kender man en plante i naturen,

der allerede har denne egenskab, vil man i princippet kunne domesticere den vha.

mutationsteknologi samtidigt med, at den bevarer evnen til at lagre CO

i roden. I

sidste ende vil øget kulstoflagring i roden dog kræve øget fotosyntese, hvis udbyttet

skal opretholdes.

Domesticeringsgener

Man har de senere år sekventeret planters arvemasse og fundet ud af, hvad

det er for gener – såkaldte ”domesticeringsgener” – der gør dem kommercielt

attraktive, fx frugtstørrelse og -antal, holdbarhed og form.

I baggrundsnotatet beskrives et eksempel på en sådan re-domesticeret sort, som

er udviklet ved brug af CRISPR. Det drejer sig om helt ny forskning

30,31

hvor en

oprindelig tomat har opnået flere, større og mere robuste frugter (vilde tomaters

frugter er ganske små, så de er lavtydende) alene som følge af få og minimale CRISPR-

inducerede mutationer i plantens DNA. Den oprindelige tomat har i sig selv en række

af de egenskaber, der er eftertragtede, og som vanskeligt kan fremavles i moderne

tomatsorter:

•

Robusthed over for tørke, hvilket kan begrænse behovet for kunstvanding og øge

udbyttet i perioder med tørke

•

Robusthed over for skadedyr, hvilken kan begrænse behovet for brugen af bekæm-

pelsesmidler (pesticider)

Torkamaneh D, Laroche J, Rajcan I, Belzile F. (2018). Identification of candidate domestication-related genes

with a systematic survey of loss-of-function mutations.

Plant Journal.

96(6):1218-1227.

Li T, Yang X, Yu Y, Si X, Zhai X, Zhang H, Dong W, Gao C, Xu C. (2018). Domestication of wild tomato is

accelerated by genome editing.

Nature Biotechnology.

doi: 10.1038/nbt.4273

Zsögön at al. 2018. De novo domestication of wild tomato using genome editing.

Nature Biotechnology

1. Oktober, doi:10.1038/nbt.4272

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

•

Et højt indhold af lycopener, som anses for sundhedsfremmende

•

Salttolerance, der svarer til tolerance over for vandmangel , siden salt trækker vand

ud af planten

Her er CRISPR altså anvendt til at lave præcisionsmutagenese; dvs. ’interne’

ændringer i plantens gener, men udført mere præcist, end ved traditionel

mutagenese. Der er ikke tilført gener fra andre organismer.

Det andet eksempel vedrører arbejdet med at modificere det vilde græs

Thinopyrum

intermedium

(på engelsk:

Intermediate wheatgrass

(på dansk ser man undertiden

betegnelsen ”hvedegræs” anvendt), hvor traditionel forædling hidtil er foregået

meget langsomt, og hvor brugen af CRISPR sandsynligvis vil kunne fremskynde

forædlingsprocessen. Også denne sort er mere lavtydende, end de fremavlede,

moderne sorter, men har til gengæld en række attraktive klimaegenskaber, først og

fremmest fordi den er flerårig og har et stort rodnet (op til 3 meter dybt). Den kan

ligesom plænegræs ”klippes”, dvs. man høster ikke rødderne og pløjer ikke. Det giver

en række fordele for både landmand, miljø og klima:

•

planten kan overleve lange perioder med begrænset nedbør og er dermed bedre

tilpasset de vejrudsving, global opvarmning medfører

•

planten er bedre til at optage næringsstoffer, hvilket stiller mere begrænsede krav

om tilførsel af gødning og giver mindre udvaskning af næringsstoffer

•

planten binder mere kulstof i jorden til gavn for klimaet

•

ukrudtsplanter har sværere ved at finde fodfæste, hvilket reducerer behovet for

ukrudtsmidler eller manuel lugning

•

landmanden kan undgå mange ture gennem markerne med gødning, sprøjtning,

pløjning, harvning, osv., der udleder CO

og er tidskrævende

•

jordkvaliteten øges, fordi rødderne begrænser erosion og tilfører kulstof og struk-

tur, og jorden ikke presses sammen af hyppig kørsel med maskiner

Med den første kortlægning af genomet for

T. intermedium

i 2018

og kendskab

til hvedens domesticeringsgener, er der håb om en langt mere målrettet

forædlingsproces. Det kan vise sig vanskeligt og tidskrævende gennem konventionel

forædling at udvikle en sort, der har alle egenskaberne til at gøre den både

kommercielt brugbar og klimavenlig. Man har på forskellige vis forsøgt at krydse

T. intermedium

med andre hvedevarianter som spelt, men de varianter, der har

opnået en markant udbyttefremgang, har fx mistet flerårigheden. Igen her kunne

man forestille sig, at man kunne bruge CRISPR til at domesticere afgrøden gennem

målrettede mutationer i domesticeringsgener, og uden tab af gode gener som led i

krydsningsarbejdet. At forædle et allerede flerårigt græs til at blive en flerårig kornsort

Zsögön at al. 2018

Lubofsky, E. 2016. The promise of perennials: Working through the challenges of perennial grain crop devel-

opment.

CSA News

Vol. 61 No. 11, p. 4-7

Kantarski, T, Larson, S, Zhang, X et al. 2017. Development of the first consensus genetic map of intermediate

wheatgrass (Thinopyrum intermedium) using genotyping-by-sequencing.

Theoretical and Applied Genetics,

Vol 130, no 1: 137–150

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

kunne måske være nemmere end at få en enårig moderne kornsort som fx hvede til at

blive flerårig.

Selv med brugen af CRISPR er det ikke givet, at man vil opnå sorter, der på én

gang er både klima- og miljøvenlige, højtydende og kommercielt attraktive. Men

uanset metode vil man formentlig kunne opnå fremskridt. Som det fremgår i

det foregående, vurderes det, at man ved at kunne bruge CRISPR til at foretage

præcisionsmutagenese vil kunne opnå fremskridt langt hurtigere end ellers.

Takket være CRISPR kan selv små forskningsmiljøer og firmaer i dag i endnu højere

grad end før være med til at anvende genteknologisk forædling, som måske kan gøre

fødevareproduktionen væsentligt mere klimatilpasset. Problemet i forhold til at få

udviklet GMO med samfundsnyttige egenskaber er imidlertid i Europa, at universiteter

og mindre producenter ikke kan få godkendt deres planter til udsætning, fordi de

ikke har råd til at gennemgå de omfattende sikkerhedsvurderinger, EU-lovgivningen

kræver.

5. EU’S GMO-LOVGIVNING OG MUTAGENESE-UNDTAGELSEN

Modstanden i de europæiske befolkninger mod GMO førte i 2001 til, at EU vedtog det

såkaldte udsætningsdirektiv,

som siger, at genetisk modificerede organismer skal

gennem en godkendelses-procedure, før de kan frigives til dyrkning i EU. De skal altså

opfylde en lang række krav, som nye sorter, der er blevet til ved andre metoder, ikke

skal opfylde. Blandt andet skal producenten foretage omfattende miljø- og sundheds-

mæssige risikovurderinger af at udsætte den pågældende GMO i det fri.

Da udførelsen af disse risikovurderinger er forbundet med store økonomiske

omkostninger, opstår paradoksalt nok den situation, at det kun er de multinationale

frøfirmaer, som har råd til at risikovurdere deres GMO’er. Forskere på universiteter og

i mindre firmaer er reelt afskåret fra at søge godkendelse af deres planter i EU pga.

omkostningerne ved at udføre risikovurderingerne.

Et andet paradoks ved lovgivningen har været diskuteret på det sidste. Fra starten

har nye sorter, som har fået ændret deres gener gennem bestråling eller kemisk

behandling, været undtaget fra godkendelsesproceduren ved den såkaldte

mutagenese-undtagelse i direktivet. Begrundelsen er, at de ”traditionelt er blevet

brugt i en række anvendelser, og gennem lang tid har vist sig sikre.”

Der synes på den baggrund at brede sig en enighed om, at mutagenese ikke mere

kan betragtes som risikabelt. Forskere har over for dette påpeget, at den type

genetiske forandringer, man ville foretage, hvis man begyndte at bruge CRISPR til

at indføre domesticeringsgener som beskrevet oven for, er langt mere begrænsede

og kontrollerede. Man ville med andre ord ikke troværdigt kunne hævde, at den

usikkerhed, der måtte knytte sig til brugen af CRISPR, gør teknikken mere risikabel

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF

Ibid betragtning 17

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

end den praksis, vi allerede bruger og har brugt uden de store problemer i mange år

– tvært imod synes usikkerheden langt mindre. I baggrundsnotatet neden for er dette

mere uddybende beskrevet.

Sådanne overvejelser er EU-domstolen blevet bedt om at tage stilling til, og

deres dom kom den 25. juli 2018. Til manges overraskelse udtalte domstolen, at

det fortsat kun skal være organismer, der er fremstillet ved hjælp af traditionelle

mutageneseteknikker, som er udelukket fra direktivets krav om sikkerheds-

godkendelse.

Domstolens begrundelse var, at ”udviklingen af disse nye teknikker/

metoder gør det muligt at producere genetisk modificerede sorter i et tempo og

i en størrelsesorden, der ikke står i forhold til dem, der følger af anvendelsen af

traditionelle tilfældige mutagenesemetoder.”

Mens GMO-modstanderne generelt har været tilfredse med dommen, har den

fået forskerverdenen til at kræve lovgivningen ændret. De ønsker, at lovgivningen

skal ophøre med at tage udgangspunkt i,

med hvilken teknologi

planten er blevet

fremstillet, og i stedet se på

hvilke egenskaber,

den har fået tilført.

Der kan være brug

for fortsat at risikovurdere organismer, som har fået bestemte typer af egenskaber

– det kunne fx være egenskaber med særlig risiko for uønskede effekter på miljø og

helbred – før man tager dem i anvendelse. Men andre typer af ændringer, som tilfører

egenskaber, man ved ikke medfører forhøjet risiko, bør ikke være omfattet af de

omfattende risikovurderingskrav.

6. ETIK: ER GENMODIFIKATION AF PLANTER FORKERT I SIG SELV

– FORKERT I ALLE TILFÆLDE?

Vi står i dag i en situation, hvor begge sider i debatten hævder, at etiske hensyn taler

for deres synspunkt: Modstanderne fremfører, at det er etisk problematisk at ændre

så grundlæggende ved naturen, som man gør med genteknologi, og at det er forkert

at udsætte mennesker og natur for risici ved at dyrke GMO. Tilhængerne lægger vægt

på, at hvis en teknologi kan hjælpe med at løse meget alvorlige problemer, som kan

koste menneskeliv, og hvis der ikke er påvist særlige risici ved at gøre det, vil det være

forkert ikke at tage den i brug.

Etisk set er det relevant at skelne mellem, om noget, fx en bestemt teknologi, er

forkert eller problematisk i sig selv,

uanset hvad den anvendes til. En del af kritikken

mod GMO har haft den karakter, at

alle

anvendelser af genteknologi på planter anses

for at være forkerte. Andre kritikere finder, at anvendelse af genteknologi på planter

er forkert, men at der i nogle situationer er andre hensyn, der gør teknologien etisk

acceptabel at anvende.

Domstolens dom, sag C-528/16, 25. juli 2018

Det er her vigtigt, at man her skelner mellem den rent fysiske ændring, fx om der er tale om en stor indsættel-

se eller en udskiftning af et enkelt basepar på den ene side, og den funktionelle (fænotypiske) ændring (selve

egenskaben man tilfører), fx om egenskaben er godt kendt og allerede findes i den aktuelle fødevareplante,

eller om der er tale om en helt ny egenskab, som er hentet fra en anden art eller lavet syntetisk.

The European Societies of Plant Biology. 2018.

Regulating genome edited organisms as GMO’s has negative

consequences for agriculture, the society and economy

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

En anden tilgang kunne være at anse genteknologi for at være forkert eller

problematisk i det omfang, den anvendes på bestemte måder, som

fører til forkerte

udkommer.

På samme måde som de færreste formentlig anser knive for at være

problematiske i sig selv, mens det naturligvis er forkert, hvis man anvender den til at

stikke et menneske ned. Hvis kritikken af GMO har denne karakter, åbnes der for, at

GMO kan anvendes til samfundsnyttige formål som fx at bidrage til bekæmpelse af

klimaforandringerne, eller til formål, som ikke er risikable. Men ikke til anvendelser,

som fx er risikable, fordi de har uønskede effekter på miljøet eller sundheden hos dyr

og mennesker. Nogle GMO’er vil da være problematiske – fordi de er risikable, ikke

fordi de er udført med genteknologi.

Mange af de kritikker, som er fremført mod GMO – fx at de fremmer sprøjtemidler, de

er patenterede, de er udviklet af multinationale firmaer eller de plantes på områder,

hvor der har vokset regnskov – er ikke en kritik af GMO som sådan, men af de forhold,

der omgiver bestemte anvendelser af visse GMO’er. Disse argumenter angår altså

problemer ved

nogle helt bestemte

GMO’er. Problemet opstår, når disse overvejelser

bruges til at argumentere mod

alle

GMO’er

Dette er betænkeligt, fordi en GMO sagtens kan være udviklet på et universitet,

ikke være patenteret, ikke kræve fældning af regnskov, ikke være pesticidresistent

m.m. Der er ikke tale om egenskaber, som skyldes genmodifikationen i sig selv, og

som derfor alle GMO’er har. Derfor kan de ikke begrunde en generel modstand mod

GMO. I stedet kan de være argumenter for det meget mindre omfattende udsagn,

at nogle GMO’er er problematiske, fx dem der tolererer pesticider. Det, der gør dem

problematiske, er altså, at de tolererer pesticider. Da alle GMO’er ikke tolererer

pesticider, er der ikke tale om et generelt argument mod GMO’er; det har ingen

relevans for GMO’er, som ikke tolererer pesticider.

I det følgende vil vi fokusere på generelle argumenter mod GMO; dvs. argumenter

som ofte fremføres som begrundelse for at afvise brug af GMO som sådan, fordi

genmodificering af planter ses som problematisk i sig selv. Vi vil dog også se på et

’modsat’ argument som går på, at vi moralsk set bør anvende de typer GMO, som kan

gavne fx ved at fremme verdensmålene, hvis der ikke er meget gode argumenter for

ikke at gøre det. De tre argumenter er: 1. Genmodifikation af planter er forkert, fordi

det er særligt risikabelt, 2. Genmodifikation er værdifuldt, hvis det kan yde et bidrag

til at opfylde FN’s verdensmål og 3. Genmodifikation er forkert, fordi det er unaturligt.

6.1 Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er særligt risikabelt

Et flertal af europæerne opfatter GMO som risikabel at indtage (59 %) og skadelig

for miljøet (53 %).

Hvis det er en egenskab ved alle genmodificerede planter, at

de er risikable på denne måde, må det altid anses for forkert at udvikle GMO. Ved

den hidtidige anvendelse af GMO er der imidlertid ikke påvist skader på mennesker

eller natur, som skyldes genmodifikation. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke i

fremtiden vil blive udviklet GMO’er, som vil vise sig at være risikable at indtage, eller

European Commission. 2010.

Biotechnology report – Special Eurobarometer

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

som vil kunne sprede sig ukontrollabelt i naturen. Nogle vil fremføre, at der kan

være langtidseffekter ved de undersøgte GMO’er, som først vil vise sig på et senere

tidspunkt, mens andre vil hævde, at 20 år er så lang tid, at man nu har tilstrækkelig

sikkerhed til at sige, at der ikke er belæg for at anse alle genmodificerede planter for

risikable – selvom de vil medgive, at der stadig kan være grund til at risikovurdere

andre typer GMO, før de tages i brug. Argumenterne for og imod dette lyder ofte:

6.1.1. Genmodifikation er særligt risikabel

At der ikke er fundet særlige risici ved genmodificerede planter endnu betyder ikke,

at der ikke på langt sigt vil dukke problemer op. At ændre på planters gener med

genteknologiske metoder er risikabelt på måder, andre forædlingsmetoder ikke er. Og

hvis der om nogle år opstår sygdomme hos mennesker eller skader på økosystemer,

forskerne ikke havde forudset, er det for sent at skrue udviklingen tilbage.

Det er en egenskab ved teknologien, at den bevæger sig ind på områder, mennesker

ikke kan overskue. Derfor bør vi undlade at anvende den i planteavlen ud fra det

såkaldte

forsigtighedsprincip.

Princippet fortolkes ofte sådan, at hvis der er begrundet

mistanke om, at en aktivitet vil kunne skade mennesker eller miljø alvorligt, må

indgreb over for den ikke udsættes, alene fordi der er videnskabelig usikkerhed i

forhold til en teknologis risici.

6.1.2. Genteknologi er ikke (altid) risikabel

Som ovenfor nævnt har 20 år med risikovurderinger af GMO ikke vist, at GMO generelt

er risikabel. Der kan naturligvis ikke gives sikkerhed mod, at skader vil vise sig i

fremtiden, hvis man laver andre typer af ændringer, end dem, man nu har erfaringer

med. Men det kan der heller ikke, hvis andre typer ændringer tilføres med fx stråling

eller kemi.

Det forekommer i dag ubegrundet fortsat at hævde, at der er videnskabelig

usikkerhed om, hvorvidt genmodificering i sig selv fører særligt store risici med sig.

Det er typen af ændring – den tilførte egenskab – der har betydning for risikoen, ikke

teknikken, som er anvendt. Lige ting bør bedømmes ens, og en given ændring udført

med CRISPR er ikke mere risikabel, end samme ændring udført med bestråling eller

kemi (som giver utilsigtede mutationer, man ikke kender konsekvenserne af). Om der

skal foretages risikovurderinger før ibrugtagning af en ny sort, bør derfor afhænge af

den tilførte egenskab og ikke af teknologien, der er brugt til at foretage ændringen.

6.2 Genmodifikation af planter er værdifuldt, hvis det kan yde et bidrag til at

opfylde FN’s verdensmål

Fokus i GMO-diskussionen er ofte på at undgå negative træk (som unaturlighed), eller

uønskede konsekvenser (som helbredsrisici eller uønsket påvirkning af naturen).

Hvis man grundlæggende finder, at genmodifikation er en så risikabel eller unaturlig

teknologi, at det er problematisk at anvende den, kan der være grund til at overveje,

om brug af GMO i nogle situationer kan være gavnlig på en måde, som bør tælle

Peter Pagh i Gyldendals Store Danske Encyclopædi (http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/

Jura/Landboret_og_milj%C3%B8ret/forsigtighedsprincip)

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

tungere end betænkelighederne. Positive klimaegenskaber eller bæredygtighed

generelt kunne udgøre sådanne gavnlige egenskaber. Hvis genmodifikation kan yde

et væsentligt bidrag til at rette op på de bæredygtighedsproblemer, som på mange

områder, herunder klimaområdet, er alvorlige, vil det i nogle opfattelser kunne opveje

de problemer med manglende naturlighed, man oplever.

Et andet synspunkt kan være, at det er nødvendigt at se på de samlede konsekvenser

ved at tage GMO i brug; det vil sige både se på konsekvensen af at anvende en given

GMO og ved ikke at anvende den. Hvis konsekvenserne for bæredygtigheden (og

dermed for menneskers livsvilkår) er bedre ved at tage en given GMO i anvendelse

end ved ikke at gøre det, bør man tage den i brug.

Om – og i givet fald hvor meget – positive egenskaber som fx bæredygtighed bør tælle

i bedømmelsen af givne GMO’er, er der delte meninger om:

6.2.1. Positive konsekvenser for klima og bæredygtighed bør tælle med ved

bedømmelsen af en GMO

Hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 1,5°C over det præindustrielle

niveau, er det nødvendigt at producere meget mere mad på et meget mindre areal

og med brug af færre ressourcer. Genmodifikation vil, brugt rigtigt, kunne bidrage

til dette, selvom teknologien naturligvis ikke alene kan løse problemerne med

at nedsætte landbrugets CO

-belastning og udfordringen med at føde en hastigt

voksende global befolkning. Situationen er dog så alvorlig, at vi ikke kan undlade

at bruge

alle

tilgængelige redskaber for at sikre den fremtidige fødevareproduktion.

Det er ikke et spørgsmål om at bruge genteknologi

eller

kostomlægninger; i den

nuværende situation er vi nødt til at bruge alle redskaber, hvis der ikke er gode

grunde til ikke at gøre det. Det samme gør sig gældende, hvis en given GMO kan

bidrage til at løse andre alvorlige problemer, bør man anvende den.

6.2.2. Bidraget til bæredygtighed kan ikke opveje problemerne ved GMO

Det er rigtigt, at det på flere områder er et problem, at vores levevis ikke er bære-

dygtig, så fx klimaforandringerne truer livsvilkårene for mennesker og natur. Derfor

kan det være nødvendigt at acceptere løsninger, man ellers finder problematiske,

som det mindste onde. Men problemerne ved at anvende en så radikalt unaturlig

teknologi som genmodifikation er så store, at det i den store sammenhæng beskedne

bidrag til modvirkning af klimaforandringerne, nogle GMO’er kan yde, ikke kan

opveje dem. Det er utroværdigt at sætte sin lid til, at genteknologi kan yde et vigtigt

bidrag til klima eller bæredygtighed i og med, at vi efter 30 år med GMO ikke har

set overbevisende resultater i den retning. Der er andre redskaber, som fx ændrede

forbrugsmønstre i retning af mere plantebaseret kost, som antagelig vil bidrage langt

mere til bæredygtigheden, end genmodifikation af planter. Der er en tendens til at

sætte urealistiske forhåbninger til, at teknologien kan løse alle problemer, så vi ikke

behøver at lave om på den levevis, vi har vænnet os til, baseret på et ikke bæredygtigt,

højt forbrug. Det skygger for erkendelsen af, at det, der skal til, er en grundlæggende

ændring i levevis, og at vi vænner os til et langt lavere og mere bæredygtigt forbrug.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

6.3 Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er unaturligt

Når man spørger de europæiske borgere om deres syn på GMO, angiver 70 %, at de

anser dette for at være unaturligt.

Andre undersøgelser peger på, at mange laver

en kobling mellem, at noget er unaturligt, og at det er forkert.

Modstanden kan

begrundes sådan, at naturen og det naturlige har en værdi, som gør, at mennesker

ikke bør ændre på den. Der kan være flere opfattelser af, hvad det er, mennesker ikke

bør ændre på. Et bud kan være, at mennesker slet ikke bør prøve at beherske naturen

og udnytte den til egne formål. Et andet bud er mere begrænset; at visse processer

i naturen bør få lov at foregå uforstyrret af mennesker. Så selvom en skov er plantet

af mennesker, kan den godt være naturlig, hvis væksterne i den får lov at udvikle sig

uden for megen menneskelig indgriben. Forstået på den måde behøver det ikke at

være for unaturligt, hvis mennesker ændrer planter ved traditionel forædling, fordi

den antages at ligge tæt op ad de ændringer, naturen selv kunne have udviklet. I den

forståelse bliver det, mennesker ikke bør give sig af med, helt at fravige naturens

processer fx ved at indsætte gener fra andre arter.

Trods den store tilslutning til argumentet er det imidlertid vanskeligt at få præcis fat

på, hvorfor det er forket at gøre ting, som ændrer naturen eller bryder radikalt med

dens normale evolution (se bilag om naturlige fødevarer). Det skyldes, at mennesker

hver dag og hele tiden ændrer på naturen, fx ved at behandle sygdomme eller

forædle planter og dyr, uden at det ses som forkert. Spørgsmålet bliver derfor, hvorfor

genmodificering af planter er unaturligt på en måde, som er forkert, mens andre

unaturlige handlinger ikke er forkerte. Herunder gengives nogle centrale argumenter

for, at det er forkert at ændre radikalt ved naturen. Derefter nogle argumenter for det

modsatte synspunkt: at det ikke i sig selv er forkert at ændre ved naturen:

6.3.1 Det er ikke forkert at ændre ved naturen, selv om naturen har værdi i sig selv

Vi ændrer

hele tiden naturen, fx gennem traditionel forædling. Når der er klart

naturlige ting, som fx kræftknuder eller flodbølger, vi anser for at være negative,

og klart unaturlige ting, som fx blindtarmsoperationer eller computere, vi anser for

at være positive, viser det, at naturlighed ikke kan anvendes som målestok for, om

noget er godt eller dårligt. Dertil kommer, at det ikke er klart, hvordan man skal

forstå ’det naturlige’, endsige sætte en bestemt grænse og sige, at når vi overskrider

den, bevæger vi os over i det ’for unaturlige’. Det er fx ikke sådan, at genteknologiske

ændringer nødvendigvis er meget omfattende, og at den samme ændring aldrig ville

kunne opstå af sig selv i naturen. CRISPR-teknologi kan anvendes til at lave store

ændringer men også til ændringer, der svarer til dem, der laves i traditionel forædling

(mutagenese) eller kan opstå spontant i naturen.

Men at naturen har værdi i sig selv, betyder ikke, at mennesker ikke kan ændre

naturen. Det er et vilkår, at vi udnytter naturen, men vi skal selvfølgelig samtidig passe

European Commission. 2010.

Biotechnology report – Special Eurobarometer

Scott S, Inbar Y, Wirz C, Brossard D and Rozin P. 2018. An Overview of Attitudes Toward Genetically

Engineered Food.

Annual Review of Nutrition

no 38: 459–79

For mere om gradualistisk opfattelse af naturlighed se også: Sandin, Per. 2017. How to Label ‘Natural’ Foods:

a Matter of Complexity.

Food Ethics,

Volume 1, Issue 2, pp 97–107

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

på den. Det betyder, at hvis vi påvirker naturen så meget, at det truer nuværende

og kommende menneskers livsgrundlag, fx ved at forårsage temperaturstigninger

over de 1,5°C over det præindustrielle niveau, eller hvis artsudryddelsen fortsætter

med den eksisterende hastighed i biodiversitetskrisen, er det moralsk problematisk i

alvorlig grad.

6.3.2. At ændre ved naturen er i modstrid med den værdi, naturen har i sig selv

Mennesket bør i højere grad søge at indrette sig på at leve i den givne natur frem

for hele tiden at forsøge at omforme den, så den passer til vores ønsker, og med

at betragte naturen udelukkende som en ressource. Det er forkert i sig selv, at

mennesker konstant søger at underkaste naturen og ændre på den, og det har

bragt os derhen, hvor vi er nu, med klimakrise og andre bæredygtighedskriser. Det

er korrekt, at mennesker ikke kan undgå at ændre på naturen og udnytte den for

selv at leve, men jo mere vi fjerner os fra det naturlige, og jo mere højteknologiske

hjælpemidler, vi udvikler, jo mere problematisk er det.

Genteknologi er forkert, fordi den er mere unaturlig end traditionel forædling, og

dermed et skridt længere i den forkerte retning. I forhold til klimakrisen og de øvrige

kriser, mennesker har skabt, er genteknologien snarere en del af problemet end af

løsningen. Den eneste vej frem er, at menneskene besinder sig på, at vi er en del af

naturen, ikke naturens beherskere. Vi bør finde en måde at leve med den, fremfor at

ændre mere og mere ved naturens balancer med de alvorlige konsekvenser, vi kan

iagttage omkring os.

Lov om Etisk Råd angiver, at ”Respekt for naturen og miljøet hviler på den

forudsætning, at naturen og miljøet har værdi i sig selv.” Medlemmerne tilslutter sig

dette på det overordnede plan, som dog ikke indebærer en forpligtelse på bestemte

filosofiske tilgange for det enkelt rådsmedlem.

7. RÅDETS ANBEFALINGER

7.1 Det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at

afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for at

afvise dem

Nogle medlemmer (Morten Bangsgaard, Anne-Marie Axø Gerdes, Kirsten Halsnæs, Mia

Amalie Holstein, Poul Jaszczak, Henrik Gade Jensen, Bolette Marie Kjær Jørgensen,

Henrik Nannestad Jørgensen, Rune Engelbreth Larsen, Eva Secher Mathiasen,

Rico Mathiesen, Jacob Giehm Mikkelsen, Lise von Seelen, Karen Stæhr og Signild

Vallgårda) finder, at der i dag findes en række eksempler på GMO’er, som viser

lovende tegn på at kunne afbøde eller løse væsentlige problemer; vi har her vist to.

Medlemmerne finder, at der skal indføres et godkendelsessystem, som ikke lægger

hindringer i vejen for GMO’er alene på grund af den

teknologi,

der er anvendt for

at fremstille dem (proceskrav). I stedet bør der lægges vægt på

typen af egenskab,

en ny sort er tilført, sådan at kravet om risikovurdering skal gælde sorter, som har

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

øget sandsynlighed for at udgøre en risiko for menneskers helbred eller miljøet

(produktkrav).

Siden GMO kom frem for over 30 år siden er meget sket: teknikkerne til gen-

modifikation er blevet bedre og meget mere præcise. 20 års dyrkning af herbicid- og

insektresistente planter har ikke vist dokumenterede tilfælde af skader på mennesker

eller natur, som skyldes genmodifikationen i sig selv.

I de 30 år er en række bæredygtighedsproblemer blevet mere akutte. Fx truer den

globale opvarmning allerede på kort sigt millioner af menneskers livsvilkår, og bringes

temperaturstigningerne ikke under kontrol, vil konsekvenserne for vores børn og

børnebørn blive uoverskuelige. Dette bør tælle tungt i en etisk afvejning. GMO kan ikke

i sig selv løse klimaudfordringen, men situationen er i dag så alvorlig, at alle redskaber

bør tages i brug, medmindre der er vægtige argumenter for ikke at gøre det.

Vi har her beskrevet to typer af GMO’er, re-domesticering af vild tomat og af vild

hvedegræs, som har en række gavnlige klimaegenskaber, og som der ikke ser ud til at

være gode argumenter for ikke at tage i brug. Den ene er ændret ved hjælp af CRISPR,

men uden at få tilført gener fra andre arter, der er alene tale om at ’slukke for’ gener

i planten (præcisions-mutagenese). Den anden vil kunne udvikles på samme måde,

men er det ikke endnu.

Sådanne ændringer er meget tæt på de mutationer, som hele tiden sker i naturen

af sig selv, så det er vanskeligt at se, at de kan opfattes som radikalt unaturlige. De

behøver ikke i sig selv under kontrollerede forhold kollidere med naturens egenværdi

eller forværre effekterne af generelle menneskelige negative påvirkninger i en

geologisk epoke, flere og flere forskere betegner som Antropocæn – den tidsalder,

hvor mennesket påvirker naturen langt mere end omvendt – frem for Holocæn, som

er den officielle betegnelse for perioden siden sidste istid.

Ændringerne kunne i princippet opnås med traditionelle mutagenese-teknikker

(selvom disse teknikker typisk ville ændre mere upræcist og langsommeligt), og må

derfor ikke anses for mere risikable end ændringer, man i dag accepterer uden at

kræve risikovurdering, fordi de erfaringsmæssigt har vist sig ikke at være risikable.

At nye sorter kan udvikles hurtigere vha. CRISPR kan måske udgøre et problem, hvis

deres egenskaber ikke risiko-vurderes; men en øget hastighed i sortsudvikling kan

netop ses som en styrke i en situation med hastige klimaforandringer, hvor der kan

være behov for at udvikle nye sorter på kort tid.

Som nævnt er en række andre argumenter, som ofte fremføres mod GMO, heller ikke

relevante for de GMO’er, som er beskrevet i denne udtalelse: de er ikke udviklet eller

patenteret af multinationale firmaer, de vil antagelig nedbringe frem for at fremme

brugen af pesticider, vand og andre naturressourcer, og de har desuden andre

gavnlige miljøeffekter såsom at kunne øge jordkvaliteten, begrænse erosion og tilføre

jorden kulstof og struktur.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Eksemplerne viser, at argumenterne om, at enhver form for genmodificerede

planter er mere unaturlige eller mere risikable, end planter udviklet ved traditionelle

metoder, er uholdbare.

7.1.1 Fravær af særlige risici

Nogle af disse medlemmer

(Morten

Bangsgaard,

Anne-Marie Axø Gerdes, Mia Amalie

Holstein,

Poul

Jaszczak,

Henrik Gade Jensen,

Bolette Marie Kjær Jørgensen, Henrik

Nannestad Jørgensen, Rune Engelbreth Larsen, Eva Secher Mathiasen, Jacob Giehm

Mikkelsen, Lise von Seelen, Karen Stæhr og Signild Vallgårda)

finder,

at fraværet af

særlige risici er tilstrækkeligt til, at nye sorter bør godkendes.

7.1.2 Bidrager til en bæredygtig udvikling

Andre af medlemmerne

(Kirsten Halsnæs, Rico

Mathiesen)

finder, at det bør være

et egentligt krav ved godkendelsen af nye GMO’er, at de både må anses for ikke at

være risikable og at de samlet set vil bidrage til en bæredygtig udvikling. De lægger

vægt på at GMO må vurderes ift. de mulige positive konsekvenser i form af at skabe

øget adgang til fødevarer, til fattigdomsbekæmpelse, sundhed og andre af FN’s

verdensmål, og til en positiv virkning på klimaet i form af nye afgrøder med en høj

kulstofbinding. Dette skyldes, at man i demokratiske samfund bør reagere, når der

på et område i længere tid har været så massiv folkelig modstand mod en teknologi,

som tilfældet har været på GMO-området. Politikerne bør ikke overhøre en sådan

modstand og lempe GMO-kravene, medmindre der er særligt gode argumenter for

at gøre det. I den situation er fraværet af forhøjet risiko ikke tilstrækkelig til at fravige

kravet om udvidet risikovurdering. Der bør tillige stilles krav om, at sorten vil kunne

bidrage til en bæredygtig udvikling.

Et sådant godkendelseskriterium kendes fra den

norske genteknologilov.

Et stort flertal af rådets medlemmer

finder således, at ikke alle GMO’er bør forbydes

alene pga. den proces, genteknologi, som er anvendt til at fremstille dem. Nogle typer

af GMO er forenelige med såvel fravær af særlige risici, som bidrag til bæredygtig-

hed og respekt for naturens egne processer. Sådanne GMO’er bør man ikke afvise,

eller lægge hindringer i vejen for ved at stille krav til risikovurdering af dem, som ikke

stilles til lignende nye sorter udviklet med traditionelle metoder.

Derfor bør Danmark arbejde for, at godkendelsesprocedurerne ændres til at være

produktbaserede

(ser på organismens egenskaber og risici uanset tilblivelsesform)

frem for

procesbaserede

(ser på metoden eller teknologien, som er anvendt til at

modificere planten). Det bør være slutproduktet – kombinationen af egenskab,

planteart og dyrkningsområde – som afgør, om en ny sort skal igennem en

risikovurderingsproces, eller om den kan tages i brug efter en administrativ vurdering.

Se også Zetterberg, C and K Björnberg. 2017. Time for a New EU Regulatory Framework for GM Crops?

J Agric

Environ Ethics

30:325–347

Lov om framstilling og bruk av genmodifiserte organismer m.m. (genteknologiloven) fra 1993. Det angives i

§10, at ”Utsetting av genmodifiserte organismer kan bare godkjennes når det ikke foreligger fare for miljø- og

helsemessige skadevirkninger. Ved avgjørelsen skal det dessuten legges vesentlig vekt på om utsettingen har

samfunnsmessig nytteverdi og er egnet til å fremme en bærekraftig utvikling”

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Et sådant system kan sammensættes på forskellig vis, og der er i de senere år

fremkommet forskellige forslag. I Canada har man et godkendelsessystem, der er

baseret på vurdering af slutproduktet. Alle såkaldte

planter med nye egenskaber

skal godkendes, uanset hvilken teknologi som er anvendt til at fremstille dem.

I Norge har man længe haft et godkendelsessystem, hvor krav til samfundsnytte,

bæredygtighed og etik har central betydning for godkendelse af GMO. Det norske

Bioteknologiråd har netop fremsat et forslag til en ny godkendelsesprocedure

for GMO (såvel planter som dyr), der har tre niveauer for krav til godkendelse,

afhængigt af den genetiske ændring, der er foretaget.

Andre forslag til ændring af

godkendelsesprocedurerne er kommet fra den hollandske regering, som foreslår at

undtage planter frembragt med såkaldte

New Plant Breeding Techniques

herunder

CRISPR, hvis de må anses for mindst lige så sikre, som planter frembragt ved

traditionel forædling.

Det Etiske Råd lægger vægt på, at hovedfokus i bedømmelsen af, hvilke nye sorter

som skal risikovurderes, ligger på karakteren af den tilførte ændring, ikke på den

anvendte teknik.

7.2 Det er etisk problematisk at anvende genteknologi til at ændre ved planter.

Et medlem (Herdis Hansen) finder, at genteknologi er eksponent for en tankegang,

der grundlæggende ser målet for mennesker som stadig at øge beherskelsen af

naturen, og den muliggør en langt mere omfattende indgriben i naturens egne

processer, end traditionel forædling.

Denne form for naturbeherskelse er forkert, fordi den ikke respekterer den værdi,

naturen har i sig selv. Derfor bør teknologien ikke anvendes, og de europæiske

politikere bør lytte til flertallene i deres befolkninger og respektere deres ønske om at

undgå genmodificerede fødevarer.

Medlemmet anerkender, at klimaforandringerne er alvorlige, og at det er væsentligt

at finde metoder til at holde de globale temperaturstigninger under 1,5°C over det

præindustrielle niveau. Det betyder imidlertid ikke, at genmodifikation vil være et

velegnet redskab til at nå dette mål.

Gennem historien har mennesker hele tiden øget deres beherskelse af naturen,

og vi er nu nået et stade, hvor man har forslået at døbe vores tidsalder

antropocænen

– den tidsalder, hvor mennesket påvirker naturen langt mere end omvendt.

Se kriterierne her:

http://www.inspection.gc.ca/plants/plants-with-novel-traits/

eng/1300137887237/1300137939635

Bioteknologirådet. 2018.

Forslag til oppmykning av regelverket for utsetting av genmodifiserte organismer.

The Netherlands Ministry of Infrastructure and the Environment. 2017.

Proposal for discussion on actions

to improve the exemption mechanism for genetically modified plants under directive 2001-18-EC.

Se desuden

forslag fra Bioökonomierat. 2018.

Genome editing, Europe needs new genetic engineering legislation

- prelimi-

nary version

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Klimaforandringerne er kun ét af resultaterne af denne tilgang til naturen og den

manglende respekt for dens balancer. Det er menneskers konstante forsøg på

at underkaste naturen og ændre på den, der har bragt os derhen, hvor vi er nu.

Genteknologi er eksponent for denne tilgang til naturen; den er mere unaturlig end

traditionel forædling, fordi den muliggør et brud med de processer, som foregår i

naturen. Med genteknologi kan mennesker ’kortslutte’ de evolutionære mekanismer,

og introducere ændringer, som ikke ville kunne opstå i naturen uden menneskelig

indgriben. Ved at fjerne sig længere fra de naturlige processer, går genteknologi

yderligere et skridt i den forkerte retning.

Naturen og det naturlige har værdi i sig selv, og mennesket bør i højere grad søge at

indrette sig på at leve i den givne natur frem for hele tiden forsøge at omforme den, så

den passer til vores ønsker.

Bekæmpelse af klimaforandringerne kræver et radikalt anderledes natursyn og en

meget mindre materialistisk livsform. Det er nødvendigt med et opgør med den

tankegang, der ser ’det gode liv’ som afhængigt af forbrug, som er helt løsrevet fra,

hvad naturgrundlaget kan bære. Den eneste løsning er, at vi begynder at tilpasse

vores levevis til naturens balancer og respekterer de begrænsninger, naturgrundlaget

sætter. En så grundlæggende unaturlig teknologi som genmodificering kan

ikke tilbyde løsninger på disse problemer, for den er i sig selv eksponent for den

tankegang, at naturen skal ændres for at imødekomme vores behov.

Der findes ingen lette løsninger eller teknologiske fix, som kan løse problemet med

klimaforandringerne eller nogen af de øvrige komplekse kriser, som FN’s klimamål

adresserer. At foregive, at genteknologi kan udgøre sådan et teknologisk fix, risikerer

bare at fjerne fokus fra det egentlige problem og forhale erkendelsen af, at helt

grundlæggende ændringer er nødvendige.

Medlemmet kan således ikke støtte bestræbelser på at lempe på godkendelses-

systemet for GMO. Et system baseret på produkt- frem for proces-godkendelse

vil uvægerligt føre til, at en række GMO’er vil blive udsat i naturen med kun en

overfladisk risikovurdering. Dette er ikke i overensstemmelse med forsigtigheds-

princippet og respekterer ikke den store modstand, som borgerne i EU nærer mod

genmodificerede fødevarer.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Udtalelse fra Det Etiske Råd

BAGGRUNDS-

NOTATER

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

1. GENTEKNOLOGISK ”RE-DOMESTICERING”

SOM ET REDSKAB I FORHOLD TIL

KLIMAUDFORDRINGEN

Hvad er udfordringen?

De sorter, der i dag er til rådighed, er som nævnt på flere måder utilstrækkelige set i

lyset af en række aktuelle udfordringer. I en verden med et forandret klima, pres på

natur og miljø og voksende befolkningstal, er der behov for, at planteproduktionen

er bedre

klimatilpasset

– fx bedre kan klare lange perioder med skiftevis lidt og

meget vand eller andre former for mere ekstremt klima – og

klimabeskyttende,

ved at binde mere kulstof i planterne eller i jorden. Desuden er der brug for, at de er

relativt højtydende, så der kan produceres mere på et mindre areal, og de frigjorte

landbrugsarealer i stedet kan tilplantes med skov, som binder CO

. Samtidig skal

landbrugets pres på natur og miljø helst begrænses.

Både konventionel og økologisk produktion er et godt stykke fra at leve op til disse

krav. Konventionel produktion er højtydende men miljøbelastende; økologisk

produktion er ofte mere skånsomt over for miljøet, men yder et mindre udbytte per

hektar eller per dyr og kræver derfor mere areal, der kunne være brugt til fx skov.

Begge kan vise sig at opleve en betydelig udbyttenedgang, hvis der ikke udvikles

sorter, der er mere klimarobuste.

Mange af de egenskaber, der efterspørges, kan dog frembringes eller findes allerede,

nemlig i de oprindelige vilde slægtninge, som de kommercielle varianter engang

blev udviklet fra. Eller i vilde plantearter, der hidtil ikke er blevet udviklet til moderne

fødevareproduktion. Det har givet forskerne den idé, at man, frem for at avle videre

på de nuværende afgrøder, tager udgangspunkt i disse vilde arter – såkaldt

de novo

domesticering eller oversat til dansk ”re-domesticering”. I det følgende introduceres

to eksempler på de forhåbninger, muligheder og barrierer, der knytter sig til denne

idé.

Det er værd at bemærke, at de udfordringer, der her nævnes, også kan blive forsøgt

løst på mange andre måder, fx gennem traditionel forædling eller ved at kødforbruget

nedsættes. Alle løsninger har dog deres udfordringer.

Re-domesticering af tomat ved hjælp af CRISPR

Når du i dag står i supermarkedet og vælger en tomat, kan du vælge mellem mange

forskellige former, smage, farver og størrelser. De er dog alle temmelig forskellige fra

den oprindelige tomat, de kommer fra. Den vokser i Sydamerika – en lang ranglet

plante med tomater på størrelse med ribs. Man kan nogle gange købe dem som netop

”ribstomater” (Solanum

pimpinelliflorium).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Ribstomat har dog nogle smagsnuancer, en levedygtighed (fx salt- og tørketolerance)

og en robusthed over for skadelige organismer, den moderne tomat (Solanum

lycopersicum)

har tabt undervejs i forædlingsarbejdet. Formentlig fordi man primært

har fokuseret på at fremavle tomater med hyldeholdbarhed, størrelse, robusthed over

for at sprække, evnen til at modne hele klasen samtidig, osv.

Sådanne egenskaber er vigtige i moderne planteavl, men med tabet af robusthed og

behovet for et højt udbytte, har man haft behov for at udvikle den intensive dyrkning,

der i vidt omfang involverer brug af gødning og pesticider, og som derfor kan påvirke

miljø, natur og sundhed negativt. Sorter med den oprindelige arts robusthed vil typisk

være mindre vandings-, gødnings- og pesticidkrævende.

Man kan naturligvis fortsætte forædlingen af de moderne sorter, men især

robustheden er vanskelig at fremavle eller overføre via genteknologi, da den skyldes

et samspil af mange gener, som er udvalgt gennem millioner af års evolution.

De senere års sekventering af afgrødegenomer har lidt overraskende vist, at mange

af de egenskaber, der har gjort moderne afgrøder kommercielt attraktive, til gengæld

er genetisk enkle og dermed nemmere kan overføres vha. genteknologi. De skyldes

nemlig, at enkeltgener er blevet slået i stykker. I den moderne tomat har man således

identificeret en række mutationer, som øger udbyttet i forhold til den oprindelige

tomat. Sådanne gener, der gennem tiden er blevet selekteret gennem forædling,

kaldes

domesticeringsgener.

Det har affødt en idé om at mutere domesticeringsgener i oprindelige afgrøder frem

for, som i dag, at tilføre den moderne afgrøde nye gener, fx fra den oprindelige vilde

slægtning. Udfordringen ved at anvende krydsningsforædling er dels, at det vil tage

lang tid, dels at man nemt taber mange af de gode gener undervejs, som måske

ikke engang er kortlagt. Mutagenese egner sig primært til at udvikle helt ny genetisk

variation.

I 2018 viste forskere, at man vha. CRISPR-Cas9 med stor præcision kan give den

oprindelige tomat en række domesticeringsgener. Ved alene at mutere seks gener i

den vilde tomat, S.

pimpinelliflorium,

skabte de en tomat, der er væsentligt tættere

på en moderne tomat – men med smag og robusthed som den oprindelige tomat

Større tomater kunne opnås ved alene at mutere de genetiske kontrolelementer, der

bestemmer domesticeringsgenernes aktivitet

Udviklingen skyldes ikke mindst CRISPR-Cas9, der gør det muligt at ”programmere”

præcist, hvor i arvemassen der skal ændres, og hvilken ændring der skal gennemføres.

CRISPR kan desuden bruges til at ændre flere gener på én gang (”multiplexing”).

Zsögön, Agustin et al. 2018. De novo domestication of wild tomato using genome editing.

Nature Biotechnology. 36: 1211-1216

Li,

Tingdong et al. 2018. Domestication of wild tomato is accelerated by genome editing.

Nature Biotechnology.

36: 1160-1163

Rodríguez-Leal D, Lemmon ZH, Man J, Bartlett ME, Lippman ZB. (2017). Engineering quantitative trait

variation for crop improvement by genome editing.

Cell

171:470-480

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

DOMESTICERING AF VILDE PLANTER

Den hvede, der dyrkes på markerne, er karakteristisk for størstedelen af de afgrøder,

der dyrkes i dag: Hvis man skal opnå et tilfredsstillende udbytte, kræver de

regelmæssig nedbør, betydelig tilførsel af næringsstoffer og effektiv bekæmpelse

af ukrudt og skadedyr, m.m. Det skyldes som nævnt bl.a. den forædlingsproces,

afgrøden har været igennem. I hvedes tilfælde ikke mindst valget af én-årige varianter,

der skal høstes/genplantes på ny hvert år. Sådanne planter danner et begrænset

rodnet, og bruger de fleste kræfter på at udvikle relativt store kornaks.

Hvede hører til græsfamilien, der består af over 4.000 arter, herunder velkendte

afgrøder som majs, ris, rug, byg og havre.

Intermediate wheatgrass

(Thinopyrum

intermedium)

er en nærtbeslægtet art, der

ikke er udviklet som en højtydende afgrøde. Den er dog ikke mindst interessant set i

sammenhæng med de udfordringer, der blev nævnt oven for. Den er nemlig flerårig

og kan ligesom plænegræs ”klippes”, idet vækstpunktet (meristemet) forbliver intakt,

fordi det sidder ved overgangen til rødderne nede ved jorden. Man høster altså ikke

rødderne og pløjer ikke, og planten danner et bunddække. Det giver en række fordele

for både landmand, miljø og klima. Udviklingen af et stort rodnet (op til 3 meter dybt)

gør:

•

at planten kan overleve lange perioder med begrænset nedbør og dermed er bedre

tilpasset de vejrudsving, global opvarmning medfører

•

at planten er bedre til at indfange næringsstoffer, hvilket stiller mere begrænsede

krav om tilførsel af gødning og giver mindre udvaskning af næringsstoffer

•

at mere kulstof bindes i jorden til gavn for klimaet

•

at ukrudtsplanter har sværere ved at finde fodfæste, hvilket reducerer behovet for

ukrudtsmidler eller manuel lugning

•

at landmanden kan undgå mange ture gennem markerne med gødning, pløjning,

harvning, osv., der udleder CO

og er tidskrævende. Mindre forædlede planter er

typisk også mere robuste over for skadelige organismer, fordi de er afhængige af at

have et naturligt forsvar. Det kan begrænse behovet for sprøjtning med pesticider

•

at jordkvaliteten øges, fordi rødderne begrænser erosion og tilfører kulstof og

struktur, og jorden ikke presses sammen af hyppig kørsel med maskiner

Lubofsky, E. 2016. The promise of perennials: Working through the challenges of perennial grain crop

development.

CSA News.

Vol. 61, no. 11: 4-7

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Figur 1:

Forskelle i rodstørrelse på enårig og flerårig hvede i løbet af et år

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:4_Seasons_Roots.jpg

Det er desværre udfordrende at få sådanne planter til at yde på en økonomisk

bæredygtig måde, da de ikke som moderne kornsorter har været igennem hundrede-

eller tusindvis af års af forædlingsarbejde. Her er nogle af de udfordringer, forædlerne

kæmper med i sammenhæng med Intermediate wheatgrass:

•

lille størrelse af korn, som både giver et lille udbytte (ca. en fjerdedel af moderne

hvede) og besværliggør høst

•

at kornet slås ned i dårligt vejr – for at få større frø, er man ofte nødt til at fremavle

højere planter, men højere planter tipper nemmere ned, så akset knækker eller

kommer til at hænge nedad, hvilket dels stopper deres vækst, dels gør høst

vanskeligt

•

ustabilt udbytte – planternes udbytte dykker efter to-tre år og vil formentlig mak-

simalt kunne dyrkes fem år ad gangen. Især når de efter nogle år danner et tæt

vækstlag, begrænser de deres frøproduktion

I 2016 har man udviklet den første kortlægning af genomet for

Intermediate

wheatgrass

, som fremadrettet vil kunne bruges til at holde styr på forholdet

mellem gener og egenskaber under forædlingsarbejdet, uanset om dette foregår vha.

genteknologi eller ved traditionel forædling. Sammen med et kendskab til hvedens

domesticeringsgener muliggør det en langt mere målrettet forædlingsproces.

Kantarski, Traci et al. 2017. Development of the first consensus genetic map of intermediate wheatgrass

(Thinopyrum intermedium) using genotyping-by-sequencing. Theoretical and applied genetics. Vol. 130,

1: 137-150

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Det løser dog ikke det problem, at det kan vise sig vanskeligt og tidskrævende

gennem konventionel forædling at udvikle en sort, der har alle egenskaberne til

at gøre den både kommercielt brugbar og klimavenlig. Man har på forskellige vis

forsøgt at krydse wheatgrass med andre hvedevarianter som spelt, men de varianter,

der har opnået en markant udbyttefremgang, har fx mistet flerårigheden. Igen her

kunne man forestille sig, at man kunne bruge CRISPR til at domesticere afgrøden

gennem målrettede mutationer af domesticeringsgener, og uden tab af gode gener

undervejs i krydsningsarbejdet. Uanset hvilken forædlingsteknik, man vælger, er det

usandsynligt, at man vil kunne fremavle en plante med alle de nævnte fordele og

samtidig et udbytte som moderne hvede. Men man vil kunne arbejde sig nærmere

dette mål, og brugen af CRISPR vil kunne gøre det hurtigere og mere præcist.

Er præcisionsmutagenese vha. CRISPR mere usikkert end traditionel forædling?

Det har mødt kritik, at brugen af CRISPR til at mutere fx domesticeringsgener i vilde

arter er underlagt en langt mere restriktiv lovgivning end traditionel forædling, jf.

oven for. Diskussionen har i høj grad gået på, hvor stor risikoen er for utilsigtede

mutationer, der i princippet kunne have uventede negative effekter på miljø eller

sundhed.

Det er således velkendt, at CRISPR kan komme til at foretage mutationer andre

steder end der, hvor den skulle. Over for dette har tilhængere påpeget, at denne

usikkerhed under alle omstændigheder er langt mindre end den, der gælder

mutageneseteknikken, som ikke er underlagt den restriktive GMO-lovgivning – og

som i øvrigt ikke har medført oplagte skader. Faktisk ser det ud til, at omfanget af

utilsigtede mutationer ikke behøver at være større end det, der opstår spontant ved fx

de løbende celledelinger under en plantes vækst, fx pga. solens UV-stråler.

I det følgende beskrives forskellene mere udførligt.

Mutagenese – mange ukendte mutationer

Mutagenese ved stråle- og kemikaliebehandling rammer tilfældigt og – afhængigt af

dosis – giver anledning til mange mutationer i hver plante på en gang.

Et regnestykke

med udgangspunkt i brødhvede kan illustrere antallet af mutationer, der kan blive

resultatet af induceret mutagenese. I et kontrolleret forsøg med brødhvede resulterede

en ikke-skadelig dosis af kemikaliet ethylmethansulfonat (EMS), der hyppigt anvendes

til induceret mutagenese, i størrelsesordenen 42 mutationer per 1 million basepar i

DNA’et.

Den haploide arvemasse i brødhvede (dvs. alene arvemassen fra den ene

forælder) består af 16 gigabaser (Gb),

hvilket er det samme som 16.000 millioner

basepar. Det betyder, at efter endt EMS behandling i dette forsøg er brødhvedens

arvemasse forsynet med 16.000 x 42 mutationer, i alt 672.000 mutationer.

Parry MAJ, Madgwick PJ, Bayon C, Tearall K, Hernandez-Lopez A, Baudo M, Rakszegi M, Hamada W, Al-Yassin

A, Ouabbou H, Labhilili M, Phillips AL. (2009). Mutation discovery for crop improvement.

Journal of

Experimental Botany

10; 2817-2825

Slade AJ, Fuerstenberg SI, Loeffler D, Steine MN, Facciotti D. (2005). A reverse genetic, nontransgenic

approach to wheat crop improvement by TILLING.

Nature Biotechnology

23, 75–81.

International Wheat Genome Sequencing Consortium (IWGSC). (2018). Shifting the limits in wheat research

and breeding using a fully annotated reference genome.

Science

361:6403.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Antallet af mutationer afhænger af plantearten, mutationskilden og dens dosis. Byg,

fx tåler en mindre dosis fordi den har et mindre antal kopier af hvert gen end hvad

hvede har (hvede er hexaploid, hvor byg er diploid). I byg resulterede eksempelvis

en ikke-skadelig dosis af EMS i 1 mutation per 1 million basepar

. Arvemassen i byg

er på 5 gigabaser

. Således vil der efter endt EMS behandling være omtrent 5.000 x 1

= 5.000 mutationer i hver plante, hvilket stadig er et betragteligt antal. I alle tilfælde

gælder det derfor, at for at kunne få én mutation, der har en effekt, man måtte være

interesseret i, er prisen, at man får en stor mængde af andre og tilfældige mutationer i

plantens arvemasse.

Ved efterfølgende forædling avler man videre på de planter, der måtte have fået en

ønsket egenskab. Dette sker ved tilbagekrydsning til et ophav, der ikke er blevet

muteret, og herved kan en stor del af de utilsigtede mutationer fjernes. Det er

imidlertid ikke praksis inden for traditionel mutationsforædling at dokumentere,

i hvor høj grad dette mål er nået. Reelt kender man ikke effekten af alle de

utilsigtede mutationer, der måtte være tilbage, selv efter selv et omfattende

tilbagekrydsningsprogram. Man må antage, at de fleste af de utilsigtede mutationer,

der er til stede når planten markedsføres, findes i den del af plantens DNA, der ikke

har en funktion (nonsense-DNA), ellers ville planten ikke være konkurrencedygtig

med andre sorter. Men selv om en mutation ikke har en åbenlys effekt på plantens

egenskaber, vil den kunne have svækket en egenskab hos planten, som er vigtig

for dens overlevelse i konkurrence med raske planter. Vores kulturplanter er

således langt mindre robuste i naturen end deres vilde slægtninge, fx fordi de har

tabt resistensen mod plantesygdomme, og dette kan være et utilsigtet resultat af

forædlingsprocessen – nemlig tab af naturlige egenskaber.

Sådanne tab af egenskaber i forædlingsprocessen behøver ikke at være et nyt

fænomen. Fx bærer den ris, der dyrkes i Kina og Japan (japonica

varieteten), på en

mutation, der har ødelagt et protein, der er vigtigt for en effektiv kvælstofoptagelse.

Dette protein er intakt i den ris, der dyrkes i Indien (indica

varieteten), og forklarer,

hvorfor den indiske form har et langt mindre behov for kvælstofholdig gødning end

den ris, der dyrkes i Kina og Japan. Hvordan og hvornår mutationen er opstået, ved

man ikke.

Caldwell DG, McCallum N, Shaw P, Muehlbauer GJ, Marshall DF, Waugh R. (2004). A structured mutant

population for forward and reverse genetics in Barley (Hordeum

vulgare

L.).

Plant Journal

40:143-50.

Mascher M

et al.

(2017). A chromosome conformation capture ordered sequence of the barley genome.

Nature

544:427-433.

Bevan MW, Uauy C, Wulff BB, Zhou J, Krasileva K, Clark MD. (2017). Genomic innovation for crop

improvement.

Nature

543:346-354.

Palmgren MG, Edenbrandt AK, Vedel SE, Andersen MM, Landes X, Østerberg JT, Falhof J, Olsen LI, Christensen

SB, Sandøe P, Gamborg C, Kappel K, Thorsen BJ, Pagh P. (2015). Are we ready for back-to-nature crop

breeding?

Trends in Plant Science

20:155-64.

Hu B, Wang W, Ou S, Tang J, Li H, Che R, Zhang Z, Chai X, Wang H, Wang Y, Liang C, Liu L, Piao Z, Deng Q,

Deng K, Xu C, Liang Y, Zhang L, Li L, Chu C. (2015). Variation in NRT1.1B contributes to nitrate-use divergence

between rice subspecies.

Nature Genetics

47:834-8.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

CRISPR-baseret præcisions-mutagenese

Af det foregående fremgår det, at hvis man er bekymret for utilsigtede bivirkninger af

en enkelt mutagenese-ændring udført med CRISPR-teknologi, burde man være mere

nervøs for utilsigtede bivirkninger ved at lave mange tilfældige og ukontrollerede

mutationer, som tilfældet er ved traditionel mutagenese.

Omfanget af utilsigtede mutationer (såkaldte

off-target

mutationer) ved anvendelse

af CRISPR i planter er endnu ikke helt fyldestgørende undersøgt, da metoden jo er

ret ny.

Off-target

mutationer giver anledning til bekymring, når metoden anvendes

på mennesker, men er et mindre problem i planter, da de efterfølgende undersøges,

og planter uden utilsigtede mutationer udvælges. De foreløbige resultater tyder dog

på at CRISPR-metoden er særdeles præcis ved brug i planter. Som i andre biologiske

systemer afhænger præcisionen af et omhyggelig design af det guideRNA

, der leder

det klippende enzym mod sit mål.

64,65

I et forsøg med modelplanten

Arabidopsis thaliana

blev CRISPR værktøjet sat til

at mutere 14 forskellige gener samtidigt i arvemassen, og efterfølgende blev hele

arvemassen sekventeret på både ophavet og mutanten for at detektere mulige

off-target

mutationer.

I dette forsøg kunne ingen

off-target

mutationer forårsaget

af CRISPR detekteres.

Off-target

mutationer forårsaget af CRISPR kunne heller ikke

detekteres i et forsøg på tomat, hvor et gen var blevet muteret, og hele arvemassen

efterfølgende var blevet sekvenseret i ophavet og mutanten og sammenlignet.

Dette

udelukker dog, ikke at

off-target

mutationer kan forekomme.

I et andet forsøg med tomat viste det sig fx, at et større område end tilsigtet var blevet

klippet bort fra omkring det sted, som CRISPR var dirigeret hen til.

Imidlertid må

omfanget af de

off-target

mutationer, der måtte opstå som følge af brug af CRISPR i

planter, forventes at være meget lavt, og på ingen måde sammenligneligt med

antallet af

off-target

mutationer i traditionel mutagenese.

Mutationerne i traditionel mutagenese opstår langt hurtigere (i løbet af minutter eller timer) end når der

genediteres (hvilket tager måneder eller år). Det der tager tid ved traditionel mutagenese er tilbagekrydsnin-

gerne. Der er ikke noget krav om antallet af tilbagekrydsninger og der kontrolleres aldrig at der er renset ud i

off-target mutationerne (simpelthen fordi de aldrig bliver registreret).

Læs evt. mere om opbygningen af CRISPR i Det Etiske Råds undervisningsmateriale om brugen af CRISPR i

landbruget her:

http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/undervisning-til-gymna-

sieskolen/gmo/genetisk-modifikation-af-planter

Endo M, Mikami M, Toki S. (2015). Multigene knockout utilizing off-target mutations of the CRISPR/Cas9

system in rice.

Plant and Cell Physiology

56:41-7.

Zischewski J, Fischer R, Bortesi L. (2017) Detection of on-target and off-target mutations generated by

CRISPR/Cas9 and other sequence- specific nucleases.

Biotechnology Advances

35:95-104.

Peterson BA, Haak DC, Nishimura MT, Teixeira PJPL, James SR, Dangl JL, Nimchuk ZL (2016). Genome-wide

assessment of efficiency and specificity in CRISPR/Cas9 mediated multiple site targeting in Arabidopsis.

PLoS

ONE

11: e0162169.

Nekrasov V, Wang C, Win J, Lanz C, Weigel D, Kamoun S. (2017) Rapid generation of a transgene-free powdery

mildew resistant tomato by genome deletion.

Scientific Reports

7:482.

Rodríguez-Leal D, Lemmon ZH, Man J, Bartlett ME, Lippman ZB. (2017). Engineering quantitative trait

variation for crop improvement by genome editing.

Cell

171(2):470-480.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Da antallet af

off-target

mutationer i CRISPR-redigerede er mindre end i planter,

der har været udsat for traditionel mutagenese, og taget i betragtning at det ikke

efterfølgende kan detekteres om mutationerne er opstået på den ene eller den anden

måde, har mange forskere (se fx

,71

) appelleret til, at mutagenese udført med

præcisionsteknologi som CRISPR ikke udsættes for strengere sikkerhedskrav, end de

der gælder for mutagenese udført med bestråling eller kemi.

Genetisk modifikation vha. CRISPR – ”præcisionsmutagenese”

Teknikken fremkalder små målrettede mutationer i plantens arvemasse, der

typisk deaktiverer et gen. Fx medfører deaktiveringen af et bestemt vækst-

hæmmende gen i tomat, at den får de store frugter, vi kender fra moderne

tomatavl. Fra naturens side er tomaten et lille bær på få gram, hvis vækst holdes

nede af det gen, der er muteret i den kultiverede tomat.

Trans-/cisgen modifikation – ”gensplejsning”

Teknikken indfører hele gener i plantens arvemasse. Genet kan komme fra en

anden art (transgen), fx kommer det gen, der gør visse GMO-afgrøder resistente

imod ukrudtsmidlet Roundup, fra en bakterie; eller fra samme art (cisgen).

Traditionel mutagenese – kemisk/fysisk mutagenese

Teknikken involverer, at frø fra planten udsættes for bestråling eller en

mutationsfremkaldende væske, der forårsager tusinder af mutationer, som

er spredt tilfældigt over plantens arvemasse. Mange gener bliver ødelagt eller

evt. ændret, og man håber her på, at en af disse er gavnlig. Formålet er altså at

skabe nye værdifulde egenskaber.

Andre traditionelle forædlingsteknikker

De ældste former for forædling går på, at man baserer det følgende års

frøproduktion på et udvalg af de bedste afkom (fx de største korn), eller at man

krydser de bedste planter med hinanden (krydsningsforædling). Traditionel

forædling benytter sig af en række molekylære teknikker, herunder nogle der

medfører markante genetiske ændringer i planterne. Et eksempel er induktion

af triploiditet (et helt ekstra sæt af kromosomer i hver celle ud over de to, der

er fra mor og far), som gør bananer og agurker sterile, hvilket gør, at de ikke

rummer kerner.

http://www.sciencemediacentre.org/expert-reaction-to-court-of-justice-of-the-european-union-ruling-that-

gmo-rules-should-cover-plant-genome-editing-techniques/

Wight AJ. (2018). Strict EU ruling on gene-edited crops squeezes science.

Nature

563:15-16.

Jansson S. (2018). Gene-edited plants on the plate: the ‘CRISPR cabbage story’.

Physiologia Plantarum

164:396-405.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

2. BAGGRUNDSNOTAT OM NATURLIGE

FØDEVARER

I mange sammenhænge hører man det argument i diskussioner, at noget er forkert,

fordi det er ’unaturligt.’ Historisk er argumentet brugt imod alt fra homoseksuelle

forhold til brug af diverse sygdomsbehandlinger som fx kunstig befrugtning. På

fødevareområdet lægges der stor vægt på, om fødevarer er naturlige. I de fleste

situationer er det imidlertid ret uklart, hvordan man skal forstå ’det naturlige’ og hvad

der gør noget ’unaturligt.’ Det er desuden uklart, hvorfor noget er forkert, fordi det kan

ses som unaturligt.

På fødevareområdet bliver ’naturlighed’ anset som en væsentlig værdi, og alle

producenter prøver at fremstille deres produkter som ’naturlige’, fordi forbrugerne

udtrykker en stærk præference for naturlig mad, og tager afstand fra fødevarer,

som opfattes som unaturlige. Når forbrugerne afviser genmodificerede fødevarer,

angiver de oftest ’unaturlighed’ som begrundelsen, og 70 % af europæerne anså i en

meningsmåling GMO for at være unaturlige.

Nogle undersøgelser udført af psykologer viser, at forbrugernes præference for

naturen og det, at noget er naturligt, til dels begrundes i hensyn som, at naturlige

fødevarer opfattes som sundere, renere og at de smager bedre. Men derudover

angiver mange også, at de ville foretrække en minimalt bearbejdet og dermed mere

naturlig vare, selvom den var kemisk identisk med en anden vare, som mennesker

havde spillet en større rolle i at fremstille. Det fortolkes sådan, at det, at noget er

naturligt, i sig selv opfattes som en værdi af forbrugerne.

Meget tyder imidlertid på, at der bag denne tilsyneladende tilslutning til et ideal om

naturlighed gemmer sig et væld af forståelser af, hvad ’natur’ betyder, og hvornår

noget er ’naturligt’. Det kan være en fordel at gøre sig disse underliggende uenigheder

klart, så de forskellige debattører ikke taler forbi hinanden. For før vi kan diskutere,

om det naturlige er værdifuldt etisk set, er det nødvendigt at vide, hvad vi taler om,

når vi taler om det naturlige.

Selvom begrebet bruges meget ofte, findes der ikke nogen almindelig anerkendt

definition af, hvad naturen eller ’det naturlige’ er. I stedet defineres det oftest ved det,

det ikke er. Den skotske filosof, David Hume (1711-1776) konstaterede, at naturen

oftest ses som modsætningen til:

1. Det mirakuløse eller overnaturlige

2. Det civiliserede/menneskeskabte

3. Det kunstige

European Commission. 2010. Biotechnology. Special Eurobarometer 341. http://ec.europa.eu/COMMFrontOf-

fice/PublicOpinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/55674

Rozin, Paul et al. 2004. Preference for natural: instrumental and ideational/moral motivations, and the

contrast between foods and medicines.

Appetite Volume

43 (2): 147–54; Rozin, Paul et al. 2005. The Meaning

of «Natural», Process More Important Than Content.

American Psychological Society

Volume 16 (8)

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Hvis naturen skal forstås som det modsatte af det overnaturligt, og man afviser, at det

overnaturlige findes, så er alting i verden naturligt. Så det er nok ikke det, de fleste

mener, når de taler om det naturlige.

Hvis det naturlige derimod skal forstås som det modsatte af det, mennesker har skabt

(civilisationen), så er det naturlige det, der ikke er påvirket af mennesker. Men det

gælder i dag kun nogle få urskove og fjerne naturområder, og intet i Danmark vil være

omfattet af den definition.

Andre har forsøgt en yderligere indkredsning af, hvor megen menneskelig involvering,

der kan accepteres, før noget ikke længere opfattes som naturligt. Det naturlige kan

forstås som:

•

Det vilde

forstået som det uopdyrkede land, de utæmmede husdyr, de ikke-foræd-

lede planter

•

Det landlige

forstået som modsætningen til det urbane, altså også landbrugsarea-

ler og kulturlandskaber

•

Det grønne

forstået som det levende, lavteknologiske og organiske, det som fand-

tes før den industrielle revolution. Det findes også i byer i form af fx parker, husdyr

og potteplanter. Kategorien omfatter også høvlet træ, læder og bomuld men ikke

mere syntetiske produkter som spånplader, nappa og akryl

•

Det fysiske

forstået som det, naturvidenskaben kan beskrive, modsat det subjekti-

ve, sociale og kulturelle. Den menneskelige krop hører her med til naturen, mens

den menneskelige tænkning og videnskaben står udenfor

Som disse kategorier viser, ligger folks accept af, hvor megen menneskelig indgriben,

der kan accepteres, før noget bliver unaturligt, på et spektrum fra ingen indgriben

overhovedet til de typer af indgreb, man så indtil bestemte historiske perioder, fx

indtil den industrielle revolution. Men med alle disse bud, hvordan så finde frem til en

fælles forståelse af ’det naturlige’, som de fleste kan tilslutte sig?

Hume foreslår at se det naturlige som modsætningen til det kunstige, hvor det

kunstige forstås som det, der er skabt af mennesker

med et bestemt mål for øje.

forslag til en definition med dette udgangspunkt er:

Noget er kunstigt hvis det i det mindste delvist er resultatet af menneskers

formålsbestemte handlinger.

Det naturlige er så alt det, der ikke er resultatet af sådanne handlinger. Men er

mennesker så ikke naturlige, de er jo ofte resultatet af, at andre mennesker – deres

forældre – bevidst har handlet med det formål at få børn? Og er klimaforandringerne

så naturlige i og med, at de ikke er resultatet af noget, mennesker gør bevidst, men er

uønskede konsekvenser af andre ting, mennesker gør?

Fink, Hans. 2003. Et mangfoldigt naturbegreb. I Naturens værdi.

Vinkler på danskernes forhold til naturen,

redigeret af Peter Agger et al. København: Gads forlag

O’Neill, John et al. 2008.

Environmental values.

Routledge introductions to Environment Series

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Det er altså i realiteten meget vanskeligt at finde en betydning af naturligt, der

indfanger de mange måder, begrebet bruges på. På fødevareområdet er det

endnu mere vanskeligt, for stort set alle fødevarer er jo fremavlet og bearbejdet af

mennesker, så med flere af de nævnte definitioner er ingen fødevarer naturlige.

Forskellige undersøgelser har prøvet at indkredse, hvad forbrugerne så mener, når de

taler om naturlig mad. Her ser man igen en tendens til at definere det naturlige ud fra

hvad det ikke er. En stor undersøgelse dækkende 5 europæiske lande og USA viser,

at på tværs af landene associerer et stort flertal af forbrugerne naturlig mad som det,

der ikke er tilsat forskellige stoffer (især kemiske) og som ikke er forarbejdet.

Når noget tilsættes en fødevare, opfattede flertallet af deltagerne i undersøgelsen

den som ’forurenet’, og dens naturlighed som reduceret. Men det er ikke lige meget,

hvad der tilsættes. Kemiske ændringer (fx konservering), eller fjernelser af naturlige

komponenter (fx fedt) eller tilsætninger af naturlige eller unaturlige stoffer i beskedent

omfang (fx farvestoffer) samt helt markant genmanipulation, fører til, at fødevaren

opfattes som markant mindre naturlig end før. Derimod har fysiske ændringer (fx

frysning eller blendning) for de fleste kun mindre effekt på opfattelsen af naturlighed.

Som det ses af tabellen, opfattes konventionelt avlsarbejde ikke som unaturligt

i nævneværdig grad, på trods af, at der her, som forskerne anfører, ”er tale om

massiv menneskelig intervention over hundredevis af generationer, som har ført til

omfattende ændringer af vilde dyrs genotyper og fænotyper. Genetiske ændringer

med indsættelse af et enkelt gen fører derimod til minimale ændringer i genotype og

fænotype.”

Alligevel reducerer genmanipulation opfattelsen af naturlighed med

54,1 %, mens konventionel avl kun reducerer den med 9,8 %.

Blanding med lignende naturlige produkter

Fysiske ændringer

Konventionel forædling

Kommercielt dyrket

Blanding med fjernerestående naturlige produkter

Kemisk transformation

Unaturlige tilsætningsstoffer

Genmodifikation

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Kilde:

Rozin, Paul 2005

Rozin, Paul et al. 2012. European and American perspectives on the meaning of natural.

Appetite

Volume 59

(2): 448–55

Rozin, Paul 2005

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Den britiske filosof, Anne Chapman, har foreslået at se naturlighed som noget, der

kommer i grader, sådan at jo mere mennesker søger at kontrollere naturen og fjerne

sig fra de processer, som foregår i den, jo mere unaturlig er praksissen. Bomuld er

ud fra denne definition mere naturligt end polyester, fordi polyester er helt igennem

menneskeskabt og ikke ville eksistere uden menneskelig indgriben, mens bomuld er

en plante, som vokser i naturen. På samme måde finder hun genmodificerede planter

mere unaturlige end konventionelt dyrkede.

Er det forkert, fordi det er unaturligt?

I første omgang virker det altså vanskeligt at afgøre, hvad det vil sige, at fødevarer er

naturlige. Men selv hvis der kunne opnås enighed om det, er det næste spørgsmål,

om noget er godt eller etisk set værdifuldt, fordi det er naturligt? Og er noget omvendt

forkert, fordi det er unaturligt?

Der synes ikke at være en sådan simpel sammenhæng i og med, at mange

naturfænomener, såsom vulkanudbrud og kræftsvulster, ikke opfattes som gode,

mens unaturlige ting som blindtarmsoperationer og tandbørstning af de fleste

opfattes som gode. Det, at noget er naturligt, ser ikke ud til at kunne bruges som

målestok for, om det er godt i sig selv.

Behov for debat

Alt dette gør os ikke klogere, end at vi må konstatere, at der ikke er nogen entydig

definition af, hvornår en fødevare er naturlig, og hvad der skal til, før den bliver

unaturlig. Der er heller ingen enkel forbindelse mellem, om noget er godt eller sundt,

og at det er naturligt. Fluesvampe eller rådden naturmælk er for eksempel ikke sunde.

Alligevel har den store interesse for naturlige fødevarer naturligvis en årsag, og der

kunne være behov for en debat om, hvad interessen skyldes. Et bud kunne være,

at diverse fødevareskandaler og debatten om at mange fødevarer har et ringe

næringsindhold giver en utryghed og en søgning mod enkle fødevarer, som er sunde

at indtage. Skulle det være sundhed i højere grad end naturlighed, som er målet, vil

debatten få en anderledes karakter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

3. BAGGRUNDSNOTAT OM

RESTRIKTIONER PÅ GMO

Af Andreas Christiansen, postdoc ved institut for medier, erkendelse og formidling

ved Københavns Universitet

Indledning

I denne note ser vi på, om udbredte etiske argumenter imod GMO kan begrunde

restriktioner på anvendelsen af GMO til fødevareproduktion, som fx forbud,

sikkerhedsgodkendelse, og tvungen mærkning. Vi gennemgår fire typer argument:

•

Argumenter baseret på

risiko,

specifikt på

forsigtighedsprincipppet.

•

Argumenter baseret på

det naturliges værdi

og på fordelene ved

økologi.

•

Argumenter baseret på

skepsis overfor teknologiske løsninger

på komplekse

problemer.

•

Argumenter baseret på

forbrugerens ret til at vælge.

Fremgangsmåden er generelt at vise, at selv om man tager de bagvedliggende

bekymringer og principper alvorligt, så giver disse argumenter ikke grund til

restriktioner på GMO.

Udgangspunktet er, at der er argumenter for at tillade (eller endda fremme)

anvendelsen af GMO

med mindre

der er gode grunde til restriktioner. Derfor er

det nødvendigt at give gode argumenter for restriktioner. Et argument for GMO er

frihedsargumentet.

Ifølge dette argument bør personer have frihed til gøre hvad

de ønsker, med mindre der er tilstrækkelige grunde til at begrænse denne frihed.

Denne frihed gælder også muligheden for at udvikle, dyrke, og sælge GMO. Et

andet argument er

fordelsargumentet.

Dette argument peger på, at GMO har visse

fordele, som eventuelle ulemper skal vejes op imod. De GMO’er, der på nuværende

tidspunkt dyrkes i større omfang i bl.a. USA, Sydamerika og Indien, har især fordele

for landmændene – højere afkast og lavere omkostninger til bl.a. sprøjtemidler – og

for miljøet: Insektresistente GMO’er har ført til mindre brug af sprøjtemidler, mens

pesticidresistente GMO’er har ført til brug af mindre giftige pesticider.

Næste

generations GMO’er, der er under udvikling, har dels lignende fordele, og dels nye

fordele fx i form af forbedret næringsindhold og større robusthed overfor tørke, højt

saltindhold i jorden, eller oversvømmelser. Ved hjælp af sådanne afgrøder kan vi øge

fødevareproduktionen – som ifølge FN’s fødevareorganisation FAO skal fordobles

inden 2050 – uden at det får så mange negative miljømæssige konsekvenser.

Brookes, G. & Barfoot, P., “Global income and production impacts of using GM crop technology 1996-2014”,

GM Crops & Food

7(1) (2016), 38-77; Brookes, G. & Barfoot, P., “Environmental impacts of genetically modified

(GM) crop use 1996-2015: Impacts on pesticide use and carbon emissions”,

GM Crops & Food

8(2) (2017), 117-

147; Mannion, A.M. & Morse, S., “Biotechnology in agriculture: Agronomic and environmental considerations

and reflections based on 15 years of GM crops”,

Progress in Physical Geography

36(6) (2012), 747-763.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Risiko og forsigtighed

Det antagelig mest udbredte argument imod GMO omhandler de risici, der

kunne være forbundet med deres anvendelse. Der har bl.a. været frygt for, at

det er sundhedsskadeligt at spise GMO, for at anvendelsen af GMO kan have

forskellige negative miljøeffekter (fx på ikke-skadedyr), eller for at GMO spreder

uhensigtsmæssige egenskaber til fx ukrudtsplanter. Spørgsmålet er, om disse

mulige

skadelige effekter kan begrunde restriktioner på GMO. Vi kan tage udgangspunkt i det

såkaldte

forsigtighedsprincip.

Ifølge dette princip må eller bør vi tage forholdsregler

for at imødegå mulige skadelige virkninger, også selvom der ikke foreligger noget

videnskabeligt sikkert bevis for, at sådanne effekter vil opstå. En anden måde at

formulere princippet på er følgende: Hvis der er

tilstrækkelig mistanke

om at en

handling eller aktivitet vil medføre

tilstrækkeligt slemme skadevirkninger,

så bør

denne handling eller aktivitet forbydes.

Men er GMO overhovedet risikable? Det er værd at nævne to ting. For det første: selve

det forhold, at en plante er genmodificeret indebærer ikke nogen risiko. Hvis der er

nogen negative effekter, vil det skyldes plantens egenskaber, fx dens kemiske eller

fysiologiske opbygning. Det betyder ikke, at en GMO ikke kan have negative effekter

– for genmodificering er jo netop en ændring af disse egenskaber. Spørgsmålet om,

hvorvidt GMO er risikable, er derfor et spørgsmål om, hvorvidt genmodificeringen

medfører, at planten har egenskaber, der medfører skadevirkninger. Men det skal

bemærkes, at alle former for forædling medfører ændringer i planters egenskaber.

GMO er kun mere risikable end andre forædlede planter, hvis der er en større

sandsynlighed for, at en GMO har egenskaber, der giver skadevirkninger, end at andre

forædlede planter har sådanne egenskaber.

For det andet: der er ikke registreret nogen negative effekter af den brug af GMO, der

er foregået siden midten af 1990’erne i især USA, Sydamerika, Canada og Indien, på

trods af store mængder forskning på området.

Det betyder igen ikke, at en GMO

ikke kunne have dårlige egenskaber – et eksempel er en soyabønne modificeret med

gener fra paranødder, som viste sig at indeholde stoffer, som paranøddeallergikere

ikke kunne tåle. Den nævnte soyabønne blev imidlertid ikke godkendt. Det faktum, at

der ikke er registreret skadevirkninger, viser altså, at de typer sikkerhedsgodkendelse,

der anvendes - også i USA - har været tilstrækkelige til at undgå skadevirkninger.

Overordnet kan man altså sige, at GMO

kan

have negative effekter, men at det også

gælder andre typer nye afgrøder.

Der er to typer restriktioner, der kunne være begrundet i risiko-overvejelser. For det

første kan man kræve, at nye GMO’er skal sikkerhedsgodkendes, fx på baggrund af

en videnskabelig risikoanalyse, før de må plantes eller sælges. For det andet kan

man forbyde plantning eller salg af en GMO. Vi gennemgår disse nedenfor i lyset af

forsigtighedsprincippet.

National Academies of Sciences,

Genetically Engineered Crops: Experiences and Prospects

(National Acade-

mies Press, Washington DC, 2016); European Commission,

A Decade of EU-Funded GMO Research, 2001-2010

(European Union, Bruxelles, 2010)

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Sikkerhedsgodkendelse

I og med at GMO kan have egenskaber, der medføre skadevirkninger, så er det

plausibelt at argumentere for, at fuldstændig frihed til at udvikle, plante og sælge

GMO falder for forsigtighedsprincippet – der er tilstrækkelig mistanke om, at

fuldstændig ureguleret brug ville føre til tilstrækkelig slemme skadevirkninger.

På den baggrund er det plausibelt at argumentere for, at GMO bør sikkerheds-

godkendes. Men der er ingen principiel forskel i risiko på GMO og andre nye

forædlede afgrøder. Derfor er der heller ikke nogen etisk grund til at have forskellige

sikkerhedsgodkendelsesprocedurer for GMO og nye ikke-GMO-afgrøder – det er

princippet om at behandle ens sager ens.

Sikkerhedsgodkendelsen bør derfor være

produktbaseret,

ikke procesbaseret. Det vil

sige, at de krav, der stilles til testning af nye afgrøder, bør afhænge af disse afgrøders

egenskaber, og ikke den måde, de er fremavlet på. Hvilke præcise krav, der bør stilles,

er for teknisk kompliceret til at være et rent etisk spørgsmål. Det er muligt, at de

nuværende procedurer er for stramme ift. GMO, eller at de er for lempelige ift. ikke-GMO

– eller begge dele. Det er også værd at bemærke, at selve den tekniske risikoanalyse,

som i dag foretages under det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA, ikke er

radikalt forskellig fra de procedurer, der lægger til grund for godkendelse af GMO i fx

USA. Grunden til, at kun én GMO pt er godkendt til dyrkning i EU, skal således ikke

findes i EFSA sikkerhedsgodkendelsesprocedure, men i den senere beslutningsproces.

Forbud

Som det er i dag, bliver GMO’er i praksis ikke godkendt i EU, selvom de er sikker-

hedsgodkendt af EFSA. Det skyldes modstand hos et tilstrækkeligt stort antal

medlemslande, herunder Danmark, der blokerer for godkendelserne. Desuden har

de enkelte medlemslande siden 2015 haft mulighed for at stå uden for en endelig

godkendelse – så en GMO fx ikke må plantes på dansk jord, selvom den er tilladt

andre steder i EU. Danmark har benyttet sig af denne mulighed, og godkendelser

af de GMO, der er i proces (og den ene, der er godkendt), vil således ikke gælde for

Danmark. Disse forbud begrundes ofte i forsigtighedsprincippet – fx med henvisning

til, at der

kunne

vise sige skadevirkninger på lang sigt. Påstanden er altså her, at

der er tilstrækkelig mistanke om at brug af sikkerhedsgodkendte GMO’er vil have

tilstrækkelig slemme skadevirkninger, og derfor må forbydes.

Men forsigtighedsprincippet begrunder ikke disse forbud. I og med at der ikke har

vist sig nogen skadevirkninger efter næsten 25 års brug af GMO må man konkludere,

at der ikke er belæg for nogen specielt stærk mistanke om skadevirkninger af brug af

sikkerhedsgodkendte GMO. Intet rimeligt forsigtighedsprincip kan begrunde forbud

af handlinger eller aktiviteter blot på grundlag af spekulative mulige effekter. Og i det

omfang, GMO faktisk har plausible fordele, herunder fordele ift. klimaforandringerne,

så er det

selvmodsigende

at forbyde dem med henvisning til forsigtighedsprincippet.

Det skyldes, at vi har

mindst lige så stor mistanke

om, at forbuddet mod sikkerheds-

godkendte GMO selv vil føre til

mindst lige så slemme skadevirkninger,

som brugen af

sikkerhedsgodkendte GMO vil – fx at forbuddet vil bidrage til at mennesker sulter,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

eller til at klimaforandringerne bliver værre end ellers. Og GMO’er, også de

nuværende, har faktisk relevante fordele. Fra et forsigtighedsperspektiv bør det derfor

være sådan, at sikkerhedsgodkendte GMO’er også faktisk tillades – både i Danmark

og i EU generelt.

Naturlighed og økologi

En anden type argument for restriktioner på GMO tager udgangspunkt i værdien

af naturlighed. Ifølge denne type argumenter er naturen og/eller det naturlige

værdifuldt i sig selv, og da GMO er unaturligt, er det derfor problematisk.

Som det fremgår af baggrundspapiret om naturlige fødevarer, kan begrebet ’naturlig’

anvendes i mange forskellige betydninger, og ofte er det ikke helt klart for hverken en

selv eller ens samtalepartnere, hvad der præcis menes med at sige, at noget er mere

eller mindre naturligt. Overordnet kan man pege på to centrale typer betydning (for

så vidt angår GMO). Ifølge den ene er naturlighed et spørgsmål om at være (mere)

uafhængig

af menneskelig indgriben. Således vil en vild plante være mere naturlig

end en kultiveret plante, som igen er mere naturlig end en GMO. Ifølge den anden

er naturlighed et spørgsmål om at have bestemte

egenskaber.

Her vil fx planter, der

er resistente mod sprøjtemidler, opfattes som mindre naturlige, end planter der er

resistente mod skadedyr, fordi sidstnævnte er en egenskab, som planter i den vilde

natur også har opnået gennem naturlig selektion.

Det er givetvis sådan, at (nogle) GMO ikke er specielt naturlige ifølge disse begreber.

Det næste spørgsmål er imidlertid, hvorvidt det forhold, at GMO er unaturlige, giver

grunde til restriktioner. Her vil vi se på de tre vigtigste typer etiske grunde til, at

naturlighed er værdifuldt, nemlig

biocentrisme, økocentrisme,

og præferencen for

økologi.

Biocentrisme

Biocentrisme er det synspunkt, at ikke-bevidste (eller ikke-følende) organismer,

herunder planter, har

moralsk status

– dvs. at det er moralsk relevant, hvordan vi

behandler disse organismer. Biocentrisme er ikke et synspunkt, der er meget udbredt

blandt professionelle etikere. Her er det mest almindelige synspunkt, at kun dyr

og mennesker har moralsk status, fx på grund af deres evne til at føle glæde og

smerte, eller deres evne til at handle bevidst. Biocentrikere argumenterer typisk for,

at ikke-bevidste organismer har moralsk status i kraft af, at de er

målrettede

(eller

teleologiske) væsner. Fordi disse organismer udvikler sig, forandrer sig eller bevæger

sig hen imod et mål, så giver det også mening at sige, at noget kan være godt eller

dårligt

for

organismen. For eksempel giver det mening at sige, at det er dårligt for et

træ, hvis det ikke har adgang til sollys. Biocentrikerne mener så, at vi bør tage det ind

i vores etiske overvejelser, om ting er gode eller dårlige i denne forstand, for ikke-

bevidste organismer.

Lad os antage, at biocentrikerne har ret i, at ikke-bevidste organismer har moralsk

status. Betyder det noget for tilladeligheden af GMO? Det er klart, at landbrug er

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

forbundet med handlinger, der skader ikke-bevidste organismer; sprøjtning og

lugning skader ukrudtsplanter, og høsten skader afgrøderne. Hvis vi antager, at

landbrug som sådan ikke er etisk utilladeligt, så må et biocentrisk argument imod

GMO altså bero på, at GMO indebærer mere skade på ikke-bevidste organismer,

end ikke-GMO-landbrug. Det kunne være i form af skade på andre organismer end

afgrøderne (herunder også potentielt bevidste organismer, som fx larver). Men der

er ikke grund til at tro, at GMO-landbrug er markant mere skadeligt for sådanne

organismer end andre former for landbrug, og i særligt grad ikke end konventionelt

landbrug.

Et bedre bud på, hvordan GMO’s unaturlighed kan være problematisk fra et

biocentrisk perspektiv, er måske, at det er de genmanipulerede planter selv, som vi

behandler etisk uforsvarligt. Man kunne fx forestille sig, at det er dårligt for en plante

at have unaturlige egenskaber. Men der er tre problemer med dette argument. For

det første er biocentrikernes ide om, hvad der er godt og skidt for ikke-bevidste

organismer meget minimal, og den er knyttet snævert til muligheden for at udvikle

sig i tråd med den indre målrettethed, som er genetisk programmeret. Derfor er det

svært at sige, at det er dårligt for en ikke-bevidst organisme at udvikle sig sådan, som

dens gener bestemmer. For bevidste væsner kan vi pege på fx lidelse eller frustration

som basis for sådanne vurderinger, men den slags alternativ vurderingsbasis mangler

for ikke-bevidste organismer. For det andet er de egenskaber, som GMO’er har fået

gennem genmodificering, ofte til fordel for planten – det kunne være resistens mod

tørke og skadedyr. For det tredje har mange ikke-GMO-afgrøder egenskaber, der

kunne opfattes som dårlige for planten, såsom dværgvækst, mangelende evne til

at sprede frø, eller manglende evne til at blomstre. GMO’er er således ikke mere

unaturlige på den relevante måde end andre kulturplanter.

En anden type problem for et argument om, at genmodificering er et overgreb

mod den modificerede plante, er det såkaldte ikke-identitetsproblem. Problemet

kendes fra biomedicinsk etik: Forestil dig fx at en kvinde har en bestemt (ikke-

kronisk) sygdom, som stærkt øger sandsynligheden for, at hun vil føde et barn med

alvorlige handicap, hvis hun bliver gravid nu. Hvis hun venter tre måneder, er der

ikke nogen risiko. Mange vil nok mene, at kvinden bør udskyde graviditeten. Men

det barn, hun ville blive gravid med nu, bliver jo ikke gavnet af, at kvinden udskyder

graviditeten: Det barn bliver slet ikke født. Det er således ikke oplagt, at det er dårligt

for det potentielt handicappede barn

at tillade, at det bliver født. Konsensus blandt

professionelle filosoffer er, at det kun kan være dårligt for barnet at blive født, hvis

det liv, det ville få, ikke er værd at leve. For en GM-plante er situationen analog: Enten

kan den eksistere som modificeret, eller også kan den slet ikke eksistere. Kun hvis

plantens liv ikke er værd at leve, kan vi sige, at det er dårligt for planten at eksistere

som modificeret. En alternativ ”løsning” på ikke-identitetsproblemet er at opgive

fokusset på, om noget er godt eller skidt for individer, og i stedet fokusere på om de

personer/planter, der

ellers ville eksistere,

har bedre liv. For eksempel kunne man

argumentere for, at det (sandsynligvis) ikke handicappede barn, som vores kvinde

ville blive gravid med om tre måneder, (sandsynligvis) ville få et bedre liv end det

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

handicappede barn. Men igen er det svært at argumentere for, at GMO’er generelt har

dårligere liv end ikke-GMO-afgrøder (eller for den sags skyld vilde planter).

Økocentrisme

Økocentrisme er det synspunkt, at naturlige biologiske helheder, især arter og

økosystemer, er værdifulde og derfor bør bevares. Hvor det for biocentrikerne

mest var en egenskabs-baseret ide om naturlighed, der var på spil, så er det for

økocentrikere typiske en uafhængighed-ide, der ligger bag. Grundopfattelsen er altså,

at det forhold, at naturlige arter og økosystemer uden menneskelig indgriben har

udviklet sig til komplekse helheder, giver dem en værdi, der er er værd at bevare – og

som ikke umiddelbart kan erstattes. GMO’er har ifølge dette synspunkt ikke nogen

værdi i sig selv.

Lad os ligesom ovenfor antage, at synspunktet grundlæggende er korrekt – altså at

naturlige arter og økosystemer har værdi i sig selv. Selv givet denne antagelse, er det

ikke i sig selv et problem at skabe og anvende ikke-naturlige genstande som GMO

(ligesom det forhold, at Van Goghs malerier er stor og bevaringsværdig kunst ikke er

et argument imod at lade sit barn lave en kunstnerisk værdiløs tegning). Bekymringen

må derfor være, at unaturlige og værdiløse GMO’er vil

erstatte

naturlige og værdifulde

arter og økosystemer (ligesom det ville være et problem hvis barnets tegning var

på

en Van Gogh). Men det er næppe tilfældet. For det første vil GMO direkte erstatte

konventionelle afgrøder, som heller ikke er særlig naturlige, og derfor heller ikke

særlig værdifulde. Ligeledes vil GMO-marker erstatte konventionelle marker frem

for meget værdifulde naturlige økosystemer. For det andet kan GMO bidrage til, at

udbyttet pr. arealenhed forøges, så vi kan opfylde verdens fødevarebehov uden at

skulle inddrage værdifuld vild natur. GMO er således en fordel fra et økocentrisk

perspektiv.

Økologi

Det sidste natur-relaterede argument for restriktioner af GMO bygger på en præ-

ference for økologisk landbrug. Som tingene står nu, er GMO udelukket i økologisk

landbrug, simpelthen fordi det står skrevet i økologernes (selvformulerede)

regelsæt

. Men det betyder ikke, at de

begrundelser,

der findes for at foretrække

økologi, udelukker GMO. Der er groft sagt to typer begrundelse. Ifølge den første

begrundelse er økologi at foretrække, fordi det er bedre end konventionelt landbrug

med hensyn til fx bæredygtighed, miljømæssig påvirkning, eller at producere sunde

og nærende fødevarer. Ifølge den anden begrundelse arbejder økologisk landbrug

i højere grad ”med naturen”, hvorimod konventionelt (industrialiseret) landbrug

arbejder ”mod naturen”. Med dette menes typisk, at økologer gør brug af naturligt

forekommende biologiske processer til at fx gøde eller bekæmpe skadedyr, mens

konventionelt landbrug kaster kemikalier efter problemet. Den første af disse

begrundelser – den kunne kaldes ”svag økologi” – er forholdsvis ukontroversiel. I

hvert fald er det rimelig ukontroversielt at hævde, at bærdygtigt, miljørigtigt og sundt

landbrug er værdifuldt. Men det måske er mere et mere kontroversielt spørgsmål, om

Det er værd at bemærke, at Økologisk Landsforening iflg. deres hjemmeside er imod GMO på baggrund af

risikoovervejelser. Se https://okologi.dk/forbruger/hvad-er-oekologi/nej-tak-til-gensplejset-mad

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

økologi i alle tilfælde bidrager til disse ting. Den anden begrundelse – lad os kalde den

”stærk økologi” – er mere kontroversiel. Den afhænger af en ide om, at mere naturlige

måder at drive landbrug på er bedre end mindre naturlige måder,

uanset

om det har

gode effekter i form af bæredygtighed, miljørigtighed, eller sundhed.

Ifølge en svag begrundelse for økologi er der ikke nogen grund til at udelukke GMO

fra økologisk landbrug. Så længe de relevante GMO’er kan anvendes på de måder, der

giver økologien en fordel med hensyn til bæredygtighed, miljørigtighed og sundhed,

så er de fuld forenelige med svag økologi. Konkret vil mange pege på fraværet af

sprøjtemidler som en central grund til at formode, at økologi er bedre på de nævnte

punkter. Hvis vi ser på de to typer GMO der er mest udbredte i dag, så er den ene type

designet til at være resistent overfor skadedyr – og altså ikke kræve sprøjtning. Den

gør endda brug af et middel, der er tilladt i økologi, fordi det er en naturlig pesticid

(nemlig toksiner fra bakterien

Bacillus thuringiensis).

Og mange af fremtidens GMO’er

vil ligeledes kunne anvendes i økologi efter denne opfattelse. Der er selvfølgelig

også nogen, der ikke kan, fx den anden mest udbredte GMO i dag, som tåler at blive

sprøjtet med ukrudtsmidlet glyfosat (der er i hvert fald ikke megen ræson i at plante

sådan en GMO i et økologisk landbrug hvor man ikke bruger glyfosat).

Ifølge en stærk begrundelse for økologi er det måske vanskeligere at sige, at GMO er

forenelig med økologi. I princippet synes der ikke at være nogen direkte modsætning

i at arbejde med naturen i en mark, der (blandt andet) er beplantet med GMO.

Økologisk Landsforening fremhæver fx sædskifte, grøngødning, og ”en frugtbar

og levende jord” med gode forhold for fx regnorme, som nogle af de ting, der giver

økologien fordele.

Alle disse ting er fuld forenelige med anvendelse af GMO. På den

anden side bidrager GMO ikke positivt til en vision om et landbrug, der basere sig på

at bruge de ting, naturen giver os. Men det gør anvendelsen af andre moderne, stærkt

forædlede sorter heller ikke, og de er tilladte i økologi. Men måske burde stærke

økologer også foretrække gamle, mindre forædlede sorter?

Uanset om GMO er forenelig med økologi eller ej, så lider økologi-argumentet for

restriktioner på GMO af en dybere fejl, nemlig at restriktioner på GMO ikke fremmer

økologisk landbrug. Den umiddelbare effekt er alene, at konventionelle landbrug

ikke kan anvende GMO. I og med at (i hvert fald nogle) GMO’er har fordele med

hensyn til bæredygtighed og miljøpåvirkning, så er restriktioner på GMO direkte

kontraproduktive i forhold til de hensyn, som lægger bag i hvert fald den svage

begrundelse for økologi. Hvis man går op i disse ting, så bør man også tillade og

fremme GMO der, hvor de har positive effekter.

Skepsis over for teknologiske løsninger

En tredje type argument kritiserer GMO for at være et tilsyneladende teknologisk

løsning på komplekse problemer, herunder klimaforandringerne. Argumenter af

denne type findes i forskellige varianter, som ofte findes sammen:

https://okologi.dk/forbruger/oekologisk-produktion/korn-og-foder

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Intet teknologisk fix.

Der findes ikke en simpel, teknologisk løsning på komplekse,

samfundsmæssige problemer. Derfor er GMO heller ikke en sådan løsning.

Hybris.

Årsagen til den miljømæssige krise er den teknologiske (og kapitalistiske)

kultur som søger at udnytte naturen til menneskers fordel under den arrogante

antagelse, at vi mennesker kan forstå og kontrollere naturen. Klimakrisen er et godt

eksempel på at det kan vi ikke. Derfor kan mere teknologi, herunder GMO, heller ikke

løse

problemerne – det er måske endda sandsynligt, at det vil skabe nye problemer i

stedet.

”Moral hazard”.

Moral hazard er et begreb, der er hentet fra forskningsverdenen. Det

betegner det problem, at en person, der er forsikret mod en bestemt skade, ikke har

noget incitament til at undgå skaden. I tilfældet klimaforandringer er argumentet,

at eksistensen af potentielle teknologiske løsninger undergraver incitamentet til at

bide tænderne sammen og gennemføre sværere ændringer af social, kulturel, og

økonomisk art. Derfor er blot det at foreslå, at GMO bør fremmes af klimagrunde,

farligt, og det øger sandsynligheden for, at krisen ikke bliver afværget.

Intet teknologisk fix

Det er selvfølgelig korrekt, at GMO ikke alene kan løse klima- eller fødevarekrisen.

Det er der så vidt vides heller ikke nogen der hævder. Denne version af argumentet er

således en ren stråmand – den angriber et synspunkt, som ingen hævder.

Hybris

Det er naturligvis rigtigt, at klimakrisen skyldes afbrænding af fossile brændstoffer,

hvilket har været en central del af den teknologiske (og kapitalistiske) kultur, der har

domineret siden den industrielle revolution. Det er sikkert også rigtigt, at nogle har

haft den opfattelse, at vi mennesker kan underkaste os naturen – altså kontrollere og

udnytte naturen uden nogen grænser. Og det er også indlysende, at genmodificering

er et eksempel på, at mennesker kontrollerer eller manipulerer med naturlige

processer. Men argumentet er baseret på to fejlslutninger.

For det første er der en fejlslutning fra

kontrol eller manipulation

til

underkastelse.

Selvom kontrol/manipulation er et element i underkastelsesideen, så indeholder

underkastelsesideen også andre ting – ikke mindst ideen om at vores evne til

at kontrollere og vores mulighed for at udnytte naturen er

grænseløs.

GMO som

teknologi og som landbrugsmæssig praksis er ikke baseret på disse yderligere ideer.

Der er ikke belæg for at sige, at anvendelse af GMO implicerer eller bygger på en ide

om, at vi har total kontrol over naturens processer, blot at vi med rimelig sikkerhed

– på basis af omfattende forskning mv. – kan vide, at de ændringer, vi foretager i

planters DNA ved genmodificering, har bestemte effekter. Ligeledes forudsætter

anvendelsen af GMO det synpunkt, at vi må eller bør udnytte naturen grænseløst;

faktisk er formålet med de fleste nuværende og fremtidige GMO’er at tillade, at vi

udnytter naturen mindre end ellers.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

For det andet er der en fejlslutning fra, at bestemte teknologiske fænomener er årsag

til klimakrisen, til at teknologi som sådan er årsagen – og derfor heller ikke kan være

en (del)løsning. Det sidste er indlysende forkert; fx er vedvarende energi oplagt en del

af løsningen på klimakrisen, selvom vindmøller, solceller, geotermiske kraftværker

osv. alle er højteknologiske. Hvis GMO ikke bidrager til at forøge koncentrationen

af drivhusgasser i atmosfæren, så bidrager GMO heller ikke til at forværre

klimaproblemet. Og hvis GMO bidrager til at formindske koncentrationen, så bidrager

det også til at løse klimaproblemet.

Moral hazard

Moral hazard-argumentets påstand er, at det at tillade/fremme GMO (under

henvisning til, at GMO kan bidrage til at løse klimaproblemer)

øger

sandsynligheden

for, at klimakrisen ikke bliver løst. Moral hazard-argumentet afhænger af to ting:

•

Det at tillade/fremme GMO (med henvisning til klimakrisen) medfører mindre

indsats mod klimaforandringerne af andre typer, herunder sociale, kulturelle og

økonomiske indsatser.

•

De positive effekter af at tillade/fremme GMO er mindre end effekterne af de ind-

satser, der ikke bliver gjort som følge af, at vi tillader/fremmer GMO.

Det er naturligvis principielt muligt, at disse to ting er sande, og det er nok umuligt

at bevise, at de ikke er sande. Men er det virkelig plausibelt, at en ændring i

GMO-politikken skulle føre til markante forandringer i forhold til fx energi- eller

transportpolitikken, eller i forhold til individers forbrugsadfærd? Bemærk at det

ikke er tilstrækkeligt at nogen (fx politikere) kan finde på at bruge eksistensen af

teknologiske delløsninger som GMO som et argument for ikke at gøre noget: De

negative effekter opstår kun, hvis eksistensen af teknologiske delløsninger

ændrer

nogens adfærd. Det er (desværre) nok sandsynligt, at de, der er uvillige til at acceptere

ikke-teknologiske løsninger på klimakrisen, vil være uvillige uanset om der findes

teknologiske delløsninger eller ej. Og faktisk viser socialpsykologisk forskning, at det

at nævne muligheden for teknologiske delløsninger bidrager til at få klimaskeptikere

til at acceptere, at menneskeskabte klimaforandringer faktisk finder sted.

Det

optimale

er selvfølgelig, at både teknologiske og ikke-teknologiske løsninger

forfølges, og det bør derfor understreges, at vi bør forfølge alle mulige løsninger på

klimaproblemet. Men når spørgsmålet alene er, om vi skal tillade/fremme GMO, så

kan vi ikke bestemme, om andre løsninger forfølges. I spørgsmålet om GMO står vi

altså ultimativt over for et gamble: Enten kan vi bruge en teknologisk delløsning, og

satse på, at det ikke har en alvorlig negative virkning på viljen til at forfølge ikke-

teknologiske løsninger. Eller vi kan undlade at bruge en teknologiske delløsning og

satse på, at ikke-teknologiske løsninger bliver sat i værk og er tilstrækkelige til at løse

problemet. Uanset hvad man tror vil være mest hensigtsmæssigt, så er der ikke belæg

Kahan, D. M., Jenkins-Smith, H., Tarantola, T., Silva, C. L., & Braman, D. (2015). Geoengineering and climate

change polarization: testing a two-channel model of science communication,

The ANNALS of the American

Academy of Political and Social Science, 658(1),

192-222

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

for at hævde, at det at tillade/fremme GMO er etisk problematisk på grund af moral

hazard.

Forbrugerens ret til at vælge

En sidste type argument anvendes til at argumentere for tvungen mærkning af

fødevarer, der indeholder GMO. Ifølge dette argument har forbrugeren ret til at vælge,

hvilke typer fødevarer han/hun vil købe og fortære. Idet mange forbrugere ikke ønsker

at købe GMO-fødevarer, så bør vi kræve, at disse varer mærkes, således at forbrugerne

kan anvende deres ret til at vælge.

Princippet om forbrugerens ret til at bestemme selv er imidlertid ikke tilstrækkeligt til

at begrunde tvungen mærkning. Det ville muligvis være ønskværdigt, hvis forbrugere

generelt havde nem adgang til alle de informationer, de finder relevante for deres

forbrugsvalg. Men der er her tale om, hvorvidt der skal være

tvungen

mærkning

af GMO-fødevarer. Og generelt kan tvungen mærkning kun forsvares, hvis der er

gode grunde til, at forbrugeren har brug for at vide, at et produkt har en bestemt

egenskab. Forestil dig for eksempel, at en stor gruppe forbrugere ikke ønskede

at spise fødevarer, der var høstet på en tirsdag. I og med at denne præference

ikke er velbegrundet, så ville det ikke være rimeligt at kræve, at producenter og

detailhandlen skulle mærke produkter, der indeholder afgrøder, der er høstet om

tirsdagen. Ligeledes for GMO: Fordi der er ikke nogen gode grunde til at afholde sig fra

GMO-fødevarer, så er det heller ikke rimeligt at kræve mærkning ved lov.

Det betyder ikke, at det bør være

forbudt

at mærke produkter som ikke-GMO, eller

at forbrugerne på nogen måde skal tvinges til at købe GMO mod deres vilje. Blot bør

sådanne mærker være frivillige. Hvis der virkelig er en stor efterspørgsel efter ikke-

GMO-fødevarer, så kan man forvente, at producenternes og detailhandlens ønske om

at sælge deres varer vil betyde, at sådanne mærker faktisk bliver indført.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

4. BAGGRUNDSNOTAT: SKYLDES GMO-

MODSTAND AT NATURLIGHED OPFATTES

SOM GODT I SIG SELV?

Af Andreas Christiansen, postdoc ved institut for medier, erkendelse og formidling

ved Københavns Universitet

Introduktion

Det er en udbredt opfattelse, at manges modstand mod GMO er baseret

på deres

unaturlighed.

I denne note ser vi på denne

naturlighedshypotese.

Naturlighedshypotesen består i virkeligheden af en række forskellige formodninger,

som er knyttet sammen:

Folk mener GMO er unaturligt.

Folk synes godt om naturlige ting.

Modstand mod GMO skyldes, at folk mener GMO er unaturligt.

Grunden til at folk synes godt om naturlige ting er, at de tillægger det naturlige

(eller naturen) en værdi i sig selv.

5. Folk, der opfatter GMO som unaturligt er

absolutte

eller

etiske

modstandere af GMO

– dvs. de er ligeglade med om GMO er gavnligt og sikkert.

6. Det er vanskeligt at overbevise folk, der mener GMO er unaturligt, om at GMO er

acceptabelt.

Naturlighedshypotesen – og i særlig grad punkt 4, 5 og 6 – har givet anledning

til to modsatrettede reaktioner. På den ene side mener nogen, at vi må tage det

’naturlighedsargument’, som synes at lægge bag almindelige menneskers GMO-

skepsis alvorligt. Naturlighedsargumentet bliver her set som et udtryk for en etisk

sensibilitet hos almindelige mennesker, som eksperter og andre ignorerer, og som vi

bør tage med i vores overvejelser når vi beslutter om GMO skal fremmes, reguleres

eller forbydes. For eksempel argumenterer professor i socialvidenskab ved Institut for

Fødevare- og Ressourceøkonomi Jesper Lassen for denne type synspunkt:

”Det står mejslet med store bogstaver, at folk ikke kan lide gensplejsede fødevarer,

og et af de vigtigste argumenter er, at de opfattes som unaturlige. Men spørgsmålet

om naturlighed optræder ikke i folketingsdebatterne. Politikerne skal selvfølgelig

ikke gribe til populisme og bare snakke folk efter munden, men de bør tage befolk-

ningens alvorligt, og forholde sig til deres argumenter”

https://www.science.ku.dk/presse/nyhedsarkiv/2018/forsker-i-genmodificering-politikerne-er-do-

eve-over-for-befolkningens-bekymringer-om-etik/. Der refereres til Lassen, Jesper (2018). Listened to, but

not heard! The failure to represent the public in genetically modified food policies,

Public Understanding of

Science

27(8), pp. 923-936.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

På den anden side mener andre, at det synspunkt, at det naturlige er godt i sig selv

ikke bør inddrages i overvejelserne over hvilken politik vi bør føre med hensyn til

GMO. Konsekvensen er, at vi ikke behøver tage befolkningens bekymringer særlig

alvorligt. Der kan være flere grunde til at mene dette. Nogle mener simpelthen, at

det er et fjollet eller useriøst synspunkt, at det naturlige skulle være godt i sig selv –

kræft, som jo er et naturligt fænomen, er for eksempel ikke særlig godt. Andre mener,

at det er umuligt at sige noget tilstrækkeligt præcist om, hvorfor eller hvornår det

naturlige er godt, og at vi derfor ikke kan bruge synspunktet til noget i praksis. Stadig

andre – herunder denne notes forfatter – har argumenteret for at synspunktet er

for kontroversielt til at vi kan lægge det til grund for politik i et liberal-demokratisk

samfund.

Nedenfor vil jeg fremlægge nogle grunde til at tro, at naturlighedshypotesen måske

ikke er rigtig på alle punkter.

Grunde til at acceptere naturlighedshypotesen

Det er veldokumenteret, at folk opfatter GMO som unaturligt. I en

spørgeskemaundersøgelse fra 2010 svarede 70 % af europæerne, at GMO

”fundamental er unaturligt”.

Og i et psykologisk forsøg, undersøgte hvilke fødevarer

folk opfattede som mest unaturlige, var GMO vinderen.

I en anden, undersøgelse

svarede 65 % af de adspurgte, at fødevarer produceret med GMO er unaturlige, mens

kun 11 % mente GMO-mad er naturligt.

Der er altså ingen grund til at betvivle denne

del af naturlighedshypotesen.

Det er også veldokumenteret, at folk synes godt om naturlige ting. I forhold til

fødevarer er naturlighed er en egenskab, som forbrugerne sætter stor pris på. I en

undersøgelse, hvor forsøgspersonerne blev bedt om at give spontane svar på, hvilke

egenskaber ved fødevarer, de fandt vigtigst, kom naturlighed ind på en andenplads,

kun overgået af friskhed, og helt generelt viser langt de fleste studier at forbrugerne

stærkt foretrækker naturlige fødevarer.

Lignende forkærlighed for det naturlige

kan findes uden for fødevareområdet. I en Canadisk svarede at godt halvdelen af

de adspurgte ja til, at naturen var ”hellig” – og kun en mindre del af disse mente, at

hellighed skyldes, at naturen er Guds skaberværk.

Christiansen, Andreas; Jønch-Clausen, Karin & Kappel, Klemens (2017). Does Controversial Science Call for

Public Participation? The Case of GMO Skepticism,

Les Ateliers de l’Ethique/The Ethics Forum

12(1), pp. 26-50

Eurobarometer 71.3, 2010, s. 18

Rozin, Paul (2005). The Meaning of Natural: Process More Important than Content,

Psychological Science

16(8), pp. 652-658.

Lusk, Jayson (2019). Consumer Perceptions of Healthy and Natural Food Labels, rapport udarbejdet for Corn

Refiners Association. Rapport og data kan findes via http://jaysonlusk.com/blog/2019/1/25/what-is-natural

Román, Sergio et al. (2017), The importance of food naturalness for consumers: Results of a systematic

review,

Trends in Food Science and Technology

67, pp. 44-57.

Dragojlovic, Nick & Einseidel, Edna (2013). Framing Synthetic Biology: Evolutionary Distance, Conceptions of

Nature, and the Unnaturalness Objection,

Science Communication

35(5), pp. 547-571.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Mere generelt har biologen E.O. Wilson forslået, at mennesker generelt er

biofile.

Biofili er ”en medfødt tilbøjelighed til æstetisk nydelse ved og tiltrækning til naturlige

miljøer, herunder den flora og fauna der findes i disse miljøer”.

Mange mennesker

sætter altså pris på fx skove, bjerge, dyr og blomster, og mener det er værd at bevare

naturlige økosystemer, arter osv. Det giver sig først og fremmest udslag i en opfattelse

af, at vi bør bevare naturen i denne forstand, men også i en mere generel præference

for naturlige ting.

Der findes også en klar sammenhæng mellem at være modstander af GMO og at

mene, at GMO er unaturligt. Den svenske psykolog Lennart Sjöberg har undersøgt,

hvad der bedst forklarer hvorfor nogle mennesker er imod GMO. Han fandt, at en af

de stærkeste forklaringer på, om en given person er modstander af GMO er, om denne

person opfatter GMO som en ”indgriben i naturen”.

I et andet studie viste det sig,

at 90 % af GMO-modstanderne mente at GMO ”truer den naturlige orden”.

Andre

studier viser, at folk er mere tilbøjelige til at være imod bestemte GMOer, jo mere

unaturlige de opfatter dem som værende.

Så modstand mod GMO skyldes altså

unaturlighed i den forstand, at folk der går mere op i (u)naturlighed er mere tilbøjelige

til at være modstandere end andre, og at GMOer der opfattes som mere unaturlige

opfattes som mindre acceptable.

Alt i alt ser det ud til, at de første tre påstande i naturlighedshypotesen er korrekte (i

hvert fald i en vis forstand):

1. Folk mener GMO er unaturligt.

2. Folk synes godt om naturlige ting.

3. Modstand mod GMO skyldes, at folk mener GMO er unaturligt.

Ideer om naturlighed og dens værdi: Forurening og afsky

Hvis vi skal undersøge, om folk foretrækker naturlige ting, så er det oplagt at se

på

hvad

de opfatter som værende naturligt. I det følgende koncentrerer vi os om

fødevarer. Ifølge en nylig undersøgelse er de ting, folk (her amerikanere) primært

forbinder med naturlige fødevarer, er (i) fraværet af syntetiske tilsætningsstoffer

(fx farvestoffer eller konserveringsmidler), (ii) fraværet af hormoner, antibiotika og

pesticider i produktionen, og (iii) økologi.

Psykologen Paul Rozin og hans kolleger

har i en række undersøgelser forsøgt at bestemme, hvilke typer faktorer, der især gør

fødevarer mindre naturlige i forbrugernes øjne. De finder to væsentlige ting (se også

noten om naturlige fødevarer):

Wilson, E.O. (1984).

Biophilia.

Harvard University Press; og Kellert, Stephen R. & Wilson. E.O. (red.) (1993).

The

Biophilia Hypothesis.

Island Press.

Scott, Sydney E. et al. (2018). An Overview of Attitudes Toward Genetically Engineered Food,

Annual Review of

Nutrition

38, pp. 459-479; s. 461, min oversættelse.

Sjöberg, Lennart (2008). Genetically Modified Food in the Eyes of the Public and Experts,

Risk Management

10(3), pp. 168-193.

Gaskell, George (2010). Agricultural Biotechnology and Public Attitudes in the European Union,

AgBioForum

3(2-3), pp. 87-96.

Tenbült, Petra et al. (2005). Perceived naturalness and acceptance of genetically modified food,

Appetite

45,

pp. 47-50.

Lusk (2019), cit. note 5.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Proces-dominans:

Det at en fødevare er

forarbejdet

(proces) er væsentligere for, om

fødevaren opfattes som unaturlige, end selve indholdet er. Det betyder for eksempel,

at en vare (fx vand) hvor den samme ting (fx et mineral) først er tilsat og derefter

fjernet igen vurderes som mindre naturligt en det (identiske) originale vand – og mere

overraskende også mindre naturligt end vand, hvor det tilsatte mineral ikke fjernes

igen.

Tilsætnings-dominans:

Det at man

tilsætter

noget sænker naturlighed mere end at

man fjerner noget. Det betyder for eksempel, at appelsinjuice med tilsat frugtkød

opfattes som mindre naturligt en appelsinjuice hvor frugtkødet er fjernet.

Proces- og tilsætningsdominans kan forstås ud fra en bredere

forurenings-logik,

som man har vist præger folks måde at tænke på, også i industrialiserede, vestlige

kulturer. Ifølge en forureningslogik vil kontakt mellem en ellers ’ren’ genstand X og

et uønsket objekt Y overføre Y’s uønskede (og måske frastødende) egenskaber til

genstanden. Logikken har en række centrale aspekter

a) Kontakt med Y overfører hele Y’s essens til X (dvs. hver enkelt del af Y repræsenterer

og overfører helheden).

b) Når X og Y én gang har været i kontakt, så er hele Y’s essens overført til X (dvs. det

betyder ikke noget om kontakten er langvarig eller kortvarig).

c) Mængden af Y er ligegyldig (dvs. selv en meget lille kontakt med Y er tilstrækkelig til

at forurene X).

For eksempel vil man opfatte det sådan, at kort kontakt med et ben fra en kakerlak

forurener hele gryden med suppe med alle kakerlakkens ubehagelige egenskaber. I

tilfældet GMO betyder disse ting for eksempel, at hvis en plante X er modificeret ved

at tilsætte et gen fra en anden organisme Y, så opfattes det sådan, at hele Y’s essens

er overført til X. For eksempel vil en tomat, der er tilsat et gen fra fisk, blive opfattet

som fiskeagtig – inklusive i smagen; og det at spise en plante, der indeholder et gen

taget fra mennesker, vil blive opfattet som en form for kannibalisme. Det skal dog

understreges, at forureningslogikken (især i vesten) er en ubevidst tankeproces, og at

dens effekter kan modarbejdes af bevidste processer. Men på trods af dette svarede

27 % (bevidst) at tomater modificeret med fiskegener ville smage ”fiskeagtige”,

ideen om at det at spise GMOer modificeret med gener fra mennesker er en slags

kannibalisme kan findes i fokusgruppeundersøgelser.

100

Rozin, Paul (2006). Naturalness judgments by lay Americans: Process dominates content in judgments of

food or water acceptability and naturalness,

Judgment and Decision Making

1(2), pp. 91-97.

Scott, Sydney E. & Rozin, Paul (2017). Are additives unnatural? Generality and mechanisms of additivity

dominance,

Judgment and Decision Making

12(2), pp. 572-583.

Scott, Sydney E. et al. (2018), cit. note 9; Rozin, Paul & Nemeroff, Carol (2002). Sympathetic magical thinking:

The contagion and similarity “heuristics”, i Gilovich, Griffin & Kahneman (Eds.),

Heuristics and Biases: The

Psychology of Intuitive Judgment,

Cambridge University Press.

Scott et al. (2018), cit. note 9.

100 Shaw, Alison (2002). “It just goes against the grain”: Public understandings of genetically modified (GM) food

in the UK,

Public Understanding of Science

11, pp. 273-291.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Forureningslogikken understøttes af et bredere psykolgisk fænomen, der

kaldes

essentialistisk

tænkning. Når vi tænker essentialistisk betyder det, at vi

opfatter ting og personer som havende en essens, som stikker dybere end deres

overfladeegenskaber, og at den essens kan overføres til andre ting eller personer.

Essentialistisk tænkning kan forklare en række præferencer, som (mange) mennesker

har, for eksempel: at folk foretrækker original kunst (der bærer essensen af den store

mester) over kopier, selv om trænede kunsteksperter kun vanskeligt kan skelne de

to; at nydelsescentrene i hjernen er mere aktive når folk tror de drikker en dyr end

en billig vin, uanset at det er den samme vin; og at folk vil betale store summer for et

stykke tøj som berømtheder, som fx Barack Obama, har båret – bare ikke når de er

steriliserede (og Obamas essens dermed er fjernet).

101

Forureningslogikken er desuden associeret med en følelse af

afsky

eller

frastødning.

Evolutionært set giver det god mening, at mennesker føler afsky og frastødes fra

ting, især potentielle fødevarer, der har været i kontakt med andre afskyvækkende

og frastødende ting – fx afføring – fordi det har beskyttet os mod sygdomme. Men

afsky-reaktionen findes også selvom muligheden for at blive smittet med sygdomme

er ikke-eksisterende. For eksempel føler folk udbredt afsky mod at drikke et glas

vand der har været i kontakt med en steriliseret kakerlak, og mod at spise chokolade

formet som en hundelort.

102

I og med at afsky er associeret med forureningslogikken

(og med unaturlighed) er det interessant, at modstandere mod GMO er mere

tilbøjelige til at reagere med afsky på ideen om at spise GMO.

103

Og det gælder især

absolutte

modstandere – det vil sige modstandere, der ikke mente, at GMO bør

tillades selv hvis risiciene er små og fordelene store. Desuden viser det sig, at (især

absolutte) modstandere mod GMO generelt var mere tilbøjelige til at føle afsky

overfor en lang række ting, der kan være potentielle sygdomskilder.

Vi kan opsummere de nævnte undersøgelser som følger: Mange mennesker føler

afsky over for GMO, og denne afsky er forbundet med ideen om at GMO er unaturligt.

Der er en sammenhæng mellem at føle afsky mod GMO (og mere generelt) og at

være modstander mod GMO. En stor del af modstanderne (71 % af de adspurgte i

denne undersøgelse) erklærer sig desuden som absolutte modstandere – dvs. at de

er imod GMO uanset om det er sikkert og gavnligt. Forskerne bag undersøgelserne

fortolker disse resultater sådan, den naturlighedsbaserede modstand mod GMO

skyldes en opfattelse af, at naturlighed er godt

i sig selv,

og ikke at der er en opfattet

sammenhæng mellem naturlighed og andre gode egenskaber. Derfor er det også

vanskeligt eller umuligt at overbevise disse modstandere om, at GMO bør tillades,

ligegyldig om det er sikkert og gavnligt. Eller med andre ord: Forskerne fortolker deres

resultater som støtte for naturlighedshypotesens tre sidste punkter:

101 Bloom, Paul (2011).

How Pleasure Works: Why We Like What We Like.

Vintage. Se også

http://bostonreview.net/

forum/paul-bloom-lure-luxury

102 Rozin, Paul; Millman, Linda & Nemeroff, Carol (1986). Operation of the Laws of Sympathetic Magic in Disgust

and Other Domains,

Journal of Personality and Social Psychology

50(4), pp. 703-712.

103 Scott, Sydney E.; Inbar, Yoel & Rozin, Paul (2016). Evidence for Absolute Moral Opposition to Genetically

Modified Food in the United States,

Perspectives on Psychological Science

11(3), pp. 315-324.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

4. Grunden til at folk synes godt om naturlige ting er, at de tillægger det naturlige

(eller naturen) en værdi i sig selv.

5. Folk, der opfatter GMO som unaturligt er

absolutte

eller

etiske

modstandere af GMO

– dvs. de er ligeglade med om GMO er gavnligt og sikkert.

6. Det er vanskeligt at overbevise folk, der mener GMO er unaturligt, om at GMO er

acceptabelt.

Grunde til at tvivle på naturlighedshypotesen

Det er selvfølgelig oplagt, at folks præference for det naturlige – og modstand mod

det unaturlige – skyldes at de ser det naturlige som noget der er godt i sig selv, eller

som en selvstændig værdi på linje med velfærd, lighed, frihed, retfærdighed og

skønhed. Men er er også ting der tyder på, at det ikke er tilfældet. Undersøgelser

af baggrunden for præferencen for naturlige fødevarer viser nemlig også, at folk

forbinder naturlighed med en række positive karakteristika. I en undersøgelse

opfattede tre ud af fire naturlighed som tæt knyttet til sundhed.

104

I en anden

undersøgelse erklærede mellem 70 % og 80 % sig enige eller meget enige i, at

naturlige fødevarer er mere miljøvenlige, mere sikre at spise, og sundere, mens knap

halvdelen var enige i, at naturlig mad smager bedre.

105

Hvis man har disse opfattelser

er det ikke særlig underligt, at man foretrækker naturlige fødevarer – også selvom

man ikke mener, at naturlighed er en selvstændig værdi.

Afsky-teorien, som er beskrevet ovenfor, kunne også sagtens fortolkes som givende

støtte til den hypotese, at naturlighed blot er en proxy (dvs. stedfortræder eller

repræsentant) for den samling af gode egenskaber, som folk forbinder med det

naturlige. Baggrunden for, at vi føler afsky overfor forskellige ting er jo netop, at det

forekommer at være potentielt farlige. Og en gen-analyse af dataene fra ovennævnte

undersøgelse

106

fandt, at folks opfattelser af om GMO indebærer en alvorlig

risiko

bedre forklarer folks tilbøjelighed til at ville

regulere

GMO, end afsky gjorde.

107

Det

gjaldt også inden for kategorien af absolutte modstandere. Det vil sige at, blandt

de der var imod GMO uanset hvad risikoen er, så var dem der opfattede GMO som

værende meget risikable meget mere tilbøjelige til at ville regulere – og forskelle i

folks afsky overfor GMO havde en meget mindre effekt.

108

Det tyder på, at effekten af

afsky – og dermed også naturlighed – virker

gennem

opfattelser af risiko. Det vil sige,

at følelsen af afsky mod GMO forårsager en opfattelse af GMO som risikable, som

igen forårsager modstand.

109

Altså, at de der opfatter GMO som afskyelige/unaturlige

også opfatter GMO som mere risikable. Samtidig tyder disse resultater på, at ikke alle

104 Kampfmayer Food Innovation Study, citeret i Román et al. (2017), cit. note 6.

105 Lusk (2019), cit. note 5.

106 Scott, Inbar & Rozin (2016).

107 Gray, Kurt & Schein, Chelsea (2016). No Absolutism Here: Harm Predicts Moral Judgment 30x Better than Dis-

gust—Commentary on Scott, Inbar & Rozin (2016),

Perspectives on Psychological Science

11(3), pp. 325-329.

108 Det er diskutabelt hvor meget større effekten er, men der er enighed om at den er større. Se Inbar, Yoel; Scott,

Sydney E. & Rozin, Paul (2016). Gray & Schein’s (2016) Objections Are Theoretically and Statistically Faulty,

Perspectives on Psychological Science

11(3), pp. 330-332.

109 Moon, Wanki & Balasubramanian, Siva K. (2004). Public Attitudes Towards Agrobiotechnology: The Mediating

Role of Risk Perceptions on the Impact of Trust, Awareness, and Outrage,

Review of Agricultural Economics

26(2), pp. 186-208.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

absolutte modstandere – der altså mener, at risiko og fordele ikke er relevante for

om GMO bør tillades – mener det lige alvorligt. I hvert fald er de absolutister, der tror

GMO er meget risikable, mere entusiastiske for at regulere dem, end absolutister, der

ikke mener GMO er meget risikable. Desuden viser absolutistisk modstand ikke, at

skade ikke er årsag til modstanden mod fx incest eller GMO. Hvis du for eksempel blev

spurgt, om du ville være imod at tillade produktion af børneporno selv hvis det ikke

havde nogen skadelige effekter på børnene, så ville du sandsynligvis svare ja. Men det

ændrer ikke ved, at skader på børnene er

grunden til

at du er imod børneporno. Din

absolutistiske modstand er blot en måde at udtrykke en særlig stærk afstandtagen til

børneporno på.

Der er altså groft sagt to fortolkninger af årsagerne til, at naturlighed er

associeret med modstand mod GMO. Ifølge den første fortolkning, der støtter

naturlighedshypotesen, reagerer folk med afsky på GMOers unaturlighed. De

er derfor absolutte modstandere mod GMO, og ser unaturlighed som noget der

er forkert eller dårligt i sig selv. Vi kunne kalde tilhængere af denne fortolkning

naturlighedsteoretiker.

Ifølge den anden fortolkning er grunden til, at folk er

modstandere mod GMO ultimativt, at de opfatter dem som risikable (og, tæt knyttet

til dette, uden væsentlige fordele). Absolut modstand er langt hen af vejen en illusion.

Og grunden til, at opfattelser af GMO som unaturlige er associeret med modstand

er, at folk opfatter det unaturlige som farligt eller risikabelt. Tilhængere af denne

fortolkning kunne vi kalde

risikoteoretikere.

Naturlighedsteoretikerne har nogle argumenter for, at naturlighed opfattes som

en værdi i sig selv, og ikke bare som en proxy for risiko. En del af dem har jeg nævnt

ovenfor. For det første erklærer en række modstandere sig altså selv for absolutte

modstandere, og siger dermed eksplicit at risiko ikke er relevant for dem. For det

andet foretrækker folk naturlige ting (konkret en type medicin) frem for syntetiske

selvom de to er kemisk identiske, og de forklarer deres blivende modstand med

naturlighedsargumenter.

110

For det tredje opretholder folk deres afsky selvom den

afskyvækkende ting ikke er risikable, som fx en chokoladehundelort. For det fjerde

ændrer folk ikke deres modstand mod GMO når de får at vide, at GMO faktisk ikke er

risikable.

111

De tre sidste argumenter er altså grundlæggende varianter af det samme:

Modstand/afsky forsvinder ikke, selv når risiko-elementet eksplicit er fjernet.

Risikoteoretikerne har dog et svar på disse argumenter: Nemlig at det at modstanden

forbliver er, at folks opfattelse af, at GMO er risikabelt ikke forsvinder, selv om det får

at vide, at GMO ikke er risikabelt. Naturen og det naturlige er dybt forbundet med

ideer, som får det unaturlige til at fremstå som farligt. I en fokusgruppeundersøgelse

identificerede forskerne fx udbredte ideer om naturen som vis og godartet, og som en

kompleks og sart balance som vi let kan ødelægge (med store negative konsekvenser

for os selv).

112

Der er altså en grundlæggende opfattelse af, at det er farligt at blande

110 Rozin, Paul et al. (2004). Preference for natural: instrumental and ideational/moral motivations, and the

contrast between food and medicines,

Appetite

43, pp. 147-154.

111

Scott et al. (2018), cit. note 9.

112

Coyle, Fiona & Fairweather, John (2005). Space, time and nature: exploring the public perception of

biotechnology in New Zealand,

Public Understanding of Science

14, pp. 143-161.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

sig i naturen. Og ifølge risikoteoretikerne er denne dybtliggende opfattelse af det

unaturlige som farligt årsagen til at folk er kritiske over for det unaturlige – inklusive

GMO – selv når de får at vide, at der ikke er nogen grund til at tro, at det unaturlige er

farligt: De tror simpelthen ikke på at det unaturlige ikke er farligt.

Debatten mellem naturlighedsteoretikerne og risikoteoretikerne har en parallel i

moralpsykologien generelt, som måske kan illustrere situationen fsva. GMO. Debatten

drejer sig om, hvorvidt folk opfatter forskellige handlinger, der ikke skader nogen,

som moralsk forkerte. Et klassisk eksempel er historien om Julie og Mark:

Julie og Mark er bror og søster, og går begge på universitetet. De er på sommerferie

i Frankrig sammen. En aften overnatter de i en hytte nær ved vandet. De taler sam-

men og finder ud af, at det ville være interessant og sjovt at have sex. Julie tager

p-piller, men for en ekstra sikkerheds skyld bruger Mark også kondom. De beholder

deres oplevelse som en særlig hemmelighed mellem sig, hvilket får dem til at føle

sig endnu tættere på hinanden end før.

113

De fleste af de forsøgspersoner, der blev præsenteret for historien om Julie og

Mark mener, at det er forkert af de to søskende at have sex. Og interessant nok

fremhæver de fleste forskellige mulige skadelige effekter, først og fremmest i forhold

til indavl, eller til følelsesmæssige skader for Julie og Mark – selvom historien altså

specificerer, at der ikke er nogen risiko for disse ting. Når forsøgspersoner bliver

gjort opmærksomme på, at der jo ikke var nogen skadelige effekter, så acceptere

de fleste dette. Og de fleste ender med ikke at kunne give nogen grunde til, at Julie

og Mark har gjort noget moralsk forkert, eller med at sige at sige at sex mellem

søskende simpelthen bare

forkert. De er, som det formuleres,

moralsk lamslåede.

Og standardfortolkningen er, at folk føler en umiddelbar aversion mod ideen om sex

mellem søskende, og at de grunde, de giver, er nogen de finder på for at rationalisere

deres umiddelbare afsky. Det er altså i grove træk den samme analyse, som

naturlighedsteoretikerne giver af GMO.

Men der er grund til at være skeptisk over for standardfortolkningen. Det viser sig

nemlig, at forsøgspersoner, der hører historien om Julie og Mark er tilbøjelige til at

benægte at de to søskendes adfærd ikke har nogen skadelige effekter (eller i hvert

fald risiko for sådanne).

114

Samtidig trak de i mange tilfælde deres accept af, at Julie

og Marks handling var uskadelig, tilbage. Forsøgspersonerne er altså ikke så meget

lamslåede som

vantro

– de accepterer ikke, at der ingen skade sker ved at Julie og

Mark har sex. I naturligheds-casen svarer det til, at folk der får at vide at en naturlig

og en unaturlig ting er kemisk identiske, simpelthen ikke accepterer, at de to ting er

identiske på alle relevante punkter (enten fordi de ikke tror, at de to

kan

være kemisk

identiske, eller fordi de ikke tror, at kemiske identiske ting har samme effekter). Og i

en GMO-case svarer det til, at folk ikke tror på, at GMO ikke er risikable eller skadelige,

selvom de får at vide at de ikke er det (og får fremlagt videnskabelig evidens for det).

113

Oversat fra Haidt, Jonathan (2001). The Emotional Dog and its Rational Tale: A Social-Intuitionist Approach

to Morality,

Psychological Review

108(4), pp. 814-834.

114

Royzman, Edward B., Kim, Kwanwoo & Leeman, Robert F. (2015). The curious tale of Julie and Mark:

Unraveling the moral dumbfounding effect,

Judgment and Decision Making

10(4), pp. 296-313.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Der er så vidt vides ikke foretaget nogen systematiske undersøgelser af, om folk

der er modstandere af GMO selvom de får at vide, at de er ufarlige, er vantro på

den nævnte måde. Men her til sidst vil jeg alligevel fremhæve nogle (indrømmet

lettere spekulative) grunde til at formode, at vantro er på spil. For det første kan en

vantrohedseffekt forklare den meget udbredte tendens blandt GMO-modstandere til

at fremhæve muligheden for uforudsete effekter der ligger langt ude i fremtiden. Det

fortolkes ofte sådan, at disse modstandere er tilhængere af en meget stærk variant af

forsigtighedsprincippet – en variant, som de fleste eksperter er enige om er uholdbar.

Men fra et risikoteoretisk perspektiv er der en anden mulig forklaring: Nemlig at

folk slutter fra unaturlighed til at der sandsynligvis vil være negative effekter, og så

reagerer på evidens for at der ikke er påvist negative effekter ved at fokusere på, at

forskningen ikke har undersøgt (eller kan undersøge) meget langsigtede effekter.

For det andet er der grund til at tro, at den tilbøjelighed til at føle afsky, som

naturlighedsteoretikerne fremhæver, nærmere kan forklares som et udtryk for

en særlig type frygt end som en etisk afstandtagen. Det viser sig for eksempel, af

tilbøjelighed til at føle afsky har en stærkere sammenhæng med frygt for ting, der ikke

på nogen måde kan fortolkes som moralsk problematiske på, end med frygt for ting,

der kan fortolkes sådan – inklusive GMO.

115

Det gælder fx frygten for terrorangreb, for

at en elevator skal styrte ned, og for Irans atomvåbenprogram. Samtidig er den

form

for afsky, som folk føler mod GMO mere korreleret med frygt end med absolutistisk

moralsk afstandtagen. I en undersøgelse af forholdet mellem forskellige betydinger af

”afsky” og GMO-modstand var det primært det at være ”creeped out” (have myrekryb)

der forklarede GMO modstand.

116

Andre former for afsky, som fx det at få kvalme eller

miste appetitten, var ikke associeret med modstand.

Forskerne undersøgte som opfølgning, hvad folk forbinder med at være ”creeped

out”, og fandt at det i høj grad drejer sig om nervøsitet og uro over en potentiel

trussel – fx en skummelt udseende mand der følger efter dig på vej hjem en sen aften.

Hvad der er nok så interessant er at den type frygt, som ”creeped out” er forbundet

med, svarer godt til det Paul Slovic og kolleger har kaldt ”ukendte risici”, og som

almindelige menneske er særligt bekymrede for.

117

Ukendte risici er blandt andet

kendetegnet ved at stamme fra nye og ukendte teknologier, ved at eventuelle effekter

først viser sig efter lang tid, og ved man kan blive påvirket uden at vide det – og GMO

forbindes med netop sådanne karakteristika.

118

Det tyder altså også på, at den dybere

årsag til, at folk er imod GMO på grund af unaturlighed er, at de er ”creeped out” over

de mulige negative effekter af at skabe, dyrke og spise genmodificerede planter.

115

Kahan, Dan M. & Hilgard, Joseph (2016). The Impact of Pathogen-Disgust Sensitivity on Vaccine and GM Food

Risk Perceptions: Some Evidence for Skepticism,

Yale Law and Economics Research Paper no. 568.

116

Royzmad, Edward B., Cusimano, Corey & Leeman, Robert F. (2017). What lies beneath? Fear vs. disgust as

affective predictors of absolutist opposition to genetically modified food and other new technologies,

Judgment and Decision Making

12(5), pp. 466-480.

117

Slovic, Paul (2000).

The Perception of Risk.

118 Finucane, Melissa L. & Holup, Joan L. (2005). Psychosocial and cultural factors affecting the perceived risk of

genetically modified food: An overview of the literature,

Social Science and Medicine

60, pp. 1603-1612.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

Konklusion

Hvis det er rigtigt, at naturlighedsargumenter mod GMO kan forstås som særligt

indgroede eller rodfæstede bekymringer over risici, hvordan skal vi så behandle

dem? Det er klart, at hvis naturlighedshypotesen ikke er korrekt, så må vi også afvise

de forslag til, hvordan naturlighedsargumenter skal håndteres, som jeg nævnte

i indledningen: Vi kan hverken se naturlighedsargumenter som særlige etiske

bekymringer, som ikke kan ”argumenteres væk”, men bør respekteres. Ej heller kan vi

simpelthen afvise dem som fjollede, eller for kontroversielle – de bunder jo ultimativt

i en bekymring for skadelige effekter, som alle er enige om er relevante. Til gengæld

kan vi afvise dem som forkerte: Der er ikke nogen grund til at tro, at det er farligt at

blande sig i naturen, eller for at genmodificerede fødevarer som sådan skulle være

risikable. Det skal dog understreges, at det ikke betyder, at risiko ikke giver nogen

grunde til at regulere GMO – men det gør det, fordi GMOer er

nye

planter, ligesom

andre forædlede sorter er det. Det skal også understreges, at der findes argumenter

baseret på naturlighed eller naturens værdi, som har noget for sig – men disse

argumenter giver bare ikke nogen særlig gode grunde til at begrænse GMO

(se noten om restriktioner på GMO for både risiko- og naturlighedsargumenter).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

UDTALELSE FRA DET ETISK RÅD

GMO og etik i en ny tid

FØLGENDE ARTIKLER INDGÅR SOM

BAGGRUNDSMATERIALE:

Röcklinsberg H and Gjerris M (2018): Potato crisps from CRISPR-Cas9

modification – aspects of autonomy and fairness,

in Springer S and Grimm H:

Professionals in Food Chains.

Wageningen Academic Publishers pp. 430-35

http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-

foedevarer/GMO-2019/Potato-crisps-from-CRISPR-Cas9-modification.PDF

Myskja B, Schouten H & Gjerris M (2015): Ethical distinctions between different

kinds of plant breeding.

In:

Dumitras DE, Mugurel JI & Aerts S (eds.): Know your food:

food ethics and innovation. Wageningen:

Wageningen Academic Publishers,

pp. 95-100

http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-

foedevarer/GMO-2019/Ethical-distinctions-between-different-kinds-of-plant-

breeding.pdf

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 626: Det Etiske Råds svar på EU-Kommissionens spørgeskema om planter, der produceres ved hjælp af visse nye genomteknikker.

DET ETISKE RÅD

[email protected]

Tel: +45 72 21 68 70