Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 625
Offentligt
2602606_0001.png
NOTAT
Den 29. juni 2022
Orientering om tre befolkningsundersøgelser
drikkevand og mulige sundhedseffekter
om
nitrat
i
Nærværende notat er til orientering om, at der er foretaget en videnskabelig vurdering af tre
befolkningsundersøgelser offentliggjort i 2021-22 om en mulig sammenhæng mellem udsættelse for
nitrat i drikkevandet og henholdsvis:
1. Reduceret størrelse af nyfødte
2. Kræft hos børn
3. Medfødte misdannelser
Vurderingerne af befolkningsundersøgelserne skal ses i forlængelse af, at Miljøstyrelsen på baggrund af
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Fødevareinstituttets evaluering af mulige sundhedseffekter af
nitrat i drikkevand i 2020 konkluderede, at det ikke kan udelukkes, at det vil øge beskyttelsesniveauet,
hvis kravværdien sænkes, idet det må forventes, at dette vil nedsætte borgernes samlede indtag af nitrat,
som muligvis kan medføre udvikling af kræft i tyktarm/endetarm. Miljøstyrelsen vurderede dog
samtidig, at det ikke vil være muligt med det eksisterende vidensgrundlag at udarbejde et konkret forslag
til et justeret kvalitetskriterie for nitrat i drikkevand. Det skyldes, at der er en række usikkerheder i
forbindelse med vurderingen af kravværdien i forhold til en række langtidseffekter. DTU foreslog en
række forskningsprojekter, herunder flere befolkningsundersøgelser, der kan bidrage med ny viden og
dermed mindske usikkerhederne.
På baggrund af de videnskabelige vurdering fra DTU af de tre nye undersøgelser finder Miljøstyrelsen
fortsat ikke, at der er grundlag for at ændre vurderingen af nitrat fra 2020, dvs. at der fortsat ikke er
tilstrækkelige data til at sænke kravværdien for nitrat i drikkevand. Miljøstyrelsen fremhæver dog, at
DTU Fødevareinstituttet i den seneste vurdering konkluderer, at DTU omvendt finder, at det er
betænkeligt, at der både i forhold til flere typer af kræft, forplantningsevne og medfødte misdannelser
er offentliggjort flere undersøgelser inden for de seneste år, der sætter alvorligt spørgsmålstegn ved, om
indholdet af nitrat i drikkevandet er sikkert for forbrugerne, selv om den nuværende kravværdi
overholdes. Miljøministeriets departement har i 2021 sendt vurderingerne af de to
befolkningsundersøgelser fra 2021 i høring hos Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet. I et fælles
svar fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed samt i et svar fra Fødevarestyrelsen er der
tilslutning til at fastholde den gældende kravværdi.
Ad 1. Befolkningsundersøgelsen om sammenhæng mellem gravides udsættelse for nitrat i drikkevand
og reduceret størrelse af deres nyfødte er foretaget i et samarbejde mellem danske og amerikanske
forskere og er baseret på danske data. Der indgik mere end 850.000 levende- og enkeltfødte børn
("singletons") i kohorten (en kohorte er en veldefineret persongruppe, der følges over en given periode
for at undersøge opståelsen af helbredseffekter, f.eks. sygdomme eller symptomer). Børnene var født i
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 625: Orientering om, at der har været igangsat en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
37. graviditetsuge eller senere i perioden 1991-2011 og af danskfødte forældre. Undersøgelsen viser en
svag men statistisk sammenhæng mellem nedsat fødselsvægt samt -længde og øget mængde af nitrat i
drikkevandet. Undersøgelsen forudsiger ved en modellering af data en forskel på -9,7 gram fødselsvægt
og -0,3 millimeter fødselslængde ved et nitratindhold i drikkevand på 25 mg/liter sammenlignet med et
nitratindhold på 0 mg/liter. Undersøgelsen fandt ikke evidens for en sammenhæng mellem nitrat i
drikkevand og lav fødselsvægt (defineret som fødselsvægt på under 2500 g) eller hovedomkreds ved
fødslen.
Iht. praksis udviklet for befolkningsundersøgelser om mulige pesticideffekter har artiklen været sendt
til Miljøstyrelsen med henblik på at få foretaget en videnskabelig vurdering af undersøgelsen.
Miljøstyrelsen har indhentet en ekstern vurdering af befolkningsundersøgelsen hos DTU
Fødevareinstituttet inkl. en opdatering af evalueringen af sundhedseffekter af nitrat i drikkevand fra
2019.
DTU konkluderer bl.a., at:
Kvaliteten og pålideligheden af befolkningsundersøgelsen vurderes generelt at være høj. Der findes
i undersøgelsen en statistisk sammenhæng mellem øget udsættelse for nitrat via drikkevand og
faldende fødselsvægt- og længde, men de fundne effekter er meget små og det vurderes meget
usikkert, om resultaterne har biologisk og klinisk relevans – altså af betydning for børnene.
I 2o19 vurderede DTU Fødevareinstituttet mulige sundhedseffekter af nitrat i drikkevand, og
dengang konkluderede DTU, at nitrat i drikkevand udgør en ubetydelig risiko i forhold til effekter
på menneskers forplantning. På baggrund af de nye resultater ændrer DTU Fødevareinstituttet den
tidligere afgivne konklusion til, at der er utilstrækkelig evidens til at underbygge, at nitrat fra
drikkevand udgør en risiko for menneskers forplantning.
Undersøgelsen ændrer ikke på, at den mest velunderbyggede potentielle sundhedsrisiko af nitrat i
drikkevand er en sammenhæng mellem nitrat og udvikling af kræft i tyktarm/endetarm.
DTU skriver i deres vurdering, at resultaterne understøtter på den ene side en mistanke om, at nitrat i
drikkevand kan have en påvirkning på fosterudviklingen. På den anden side, så mangler der evidens for
en virkningsmekanisme, der kan forklare de sete effekter. Derfor finder DTU, at den ny
befolkningsundersøgelse understøtter, at der er behov for flere undersøgelser, der undersøger
sammenhængen mellem indtag af nitrat og påvirkning af menneskers forplantning.
Miljøstyrelsen finder ikke anledning til at ændre i vurderingen fra 2020 om, at der fortsat ikke er
tilstrækkelige data til at sænke kravværdien for nitrat i drikkevand på baggrund af DTU's opdaterede
evaluering af nitrats mulige sundhedseffekter vedrørende menneskers forplantningsevne på baggrund
af befolkningsundersøgelsen om nitrat og reduceret fødselsstørrelse.
Befolkningsundersøgelsen om nitrat og fødselsstørrelse er offentliggjort i form af en videnskabelig
artikel, der kan tilgås via følgende internetadresse: https://doi.org/10.1289/EHP7331
Ad 2. Befolkningsundersøgelsen om sammenhæng mellem udsættelse for nitrat i drikkevand og kræft
hos børn er foretaget i et samarbejde mellem danske og amerikanske forskere og er baseret på danske
data. Undersøgelsen tog udgangspunkt i alle enkeltfødte børn ("singletons") af danskfødte forældre født
i perioden 1991 til 2015 (mere end 1,2 mio. børn), og blandt disse blev alle tilfælde af kræft i børnenes
første 15 leveår identificeret. Hovedanalysen blev begrænset til forekomst af leukæmi (blodkræft),
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 625: Orientering om, at der har været igangsat en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
lymfomer (lymfekræft) og kræft i centralnervesystemet (kræft i hjerne og rygmarv) samt kontroller, hvor
der var nitratmålinger fra offentlige vandforsyninger.
Som ved undersøgelsen omtalt ovenfor har Miljøstyrelsen indhentet en ekstern videnskabelig vurdering
af befolkningsundersøgelsen hos DTU Fødevareinstituttet samt en vurdering af, om undersøgelsen giver
anledning til en ændring af DTU's evaluering af sundhedseffekter af nitrat i drikkevand fra 2019.
DTU konkluderer bl.a., at:
Pålideligheden af undersøgelsen vurderes samlet set at være høj. Resultaterne fra undersøgelsen
peger på, at udsættelsen for drikkevand med mere end 25 mg nitrat per liter sammenlignet med
mindre end eller lig 1 mg nitrat per liter er associeret med en højere risiko for kræft i
centralnervesystemet, mens der ikke ses en sammenhæng mellem udsættelse for nitrat i
drikkevandet og risikoen for leukæmi eller lymfekræft i barndommen.
Det vurderes, at de få befolkningsundersøgelser, der har set på sammenhængen mellem udsættelse
for nitrat fra drikkevand og udvikling af kræft i centralnervesystemet hos børn, samlet set peger på
en forøget risiko for kræft ved et forøget indhold af nitrat i drikkevandet. Endvidere foreligger der
en plausibel mekanisme for, hvorledes nitrat kan forårsage kræft hos mennesker. Resultaterne fra
befolkningsundersøgelserne er dog ikke entydige og evidensgrundlaget er stadig så sparsomt, at en
eventuel risiko ikke kan vurderes. Der er behov for yderligere velgennemførte undersøgelser.
Som vurderet i 2019 foreligger der et datagrundlag, der gør, at nitrat i drikkevandet kan mistæn-
kes for at forøge risikoen for en række skadevirkninger hos forbrugerne (primært forskellige former
for kræft), også selv om den nuværende kravværdi overholdes. Befolkningsundersøgelsen om nitrat
og kræft hos børn bestyrker denne mistanke. Men som det også fremgår af vurderingen fra 2019,
så er der væsentlige usikkerheder og modstridende resultater i datagrundlaget. Når man ser på de
enkelte skadevirkninger, som nitrat i drikkevandet kan mistænkes at forårsage, så vurderes den
mest velunderbyggede potentielle sundhedsrisiko af nitrat i drikkevand fortsat at være en
sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og udvikling af kræft i tyktarm/endetarm.
Miljøstyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at ændre vurderingen af nitrat fra 2020 på baggrund
af DTU's seneste opdaterede evaluering af nitrats sundhedseffekter på baggrund af
befolkningsundersøgelsen om nitrat og kræft hos børn.
Befolkningsundersøgelsen om nitrat og kræft hos børn er offentliggjort i form af en videnskabelig artikel,
der kan tilgås via følgende internetadresse: https://doi.org/10.1016/j.envint.2021.106613
Ad 3. Befolkningsundersøgelsen om sammenhæng mellem gravides udsættelse for nitrat i drikkevand
og medfødte misdannelser er foretaget i et samarbejde mellem danske og amerikanske forskere og er
baseret på danske data. Undersøgelsen tog udgangspunkt i alle levendefødte enkeltfødte børn
("singletons") af danskfødte forældre født i perioden 1991 til 2013 med bopæl med offentlig
vandforsyning inklusiv nitratmåling (mere end 1,0 mio. børn). Blandt børnene blev de børn identificeret,
der havde medfødte misdannelser, der var diagnosticeret inden to-årsalderen.
Som ovenfor har Miljøstyrelsen indhentet en ekstern videnskabelig vurdering af
befolkningsundersøgelsen hos DTU Fødevareinstituttet samt en vurdering af, om undersøgelsen giver
anledning til en ændring af DTU's evaluering af sundhedseffekter af nitrat i drikkevand fra 2019.
DTU konkluderer bl.a., at:
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 625: Orientering om, at der har været igangsat en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
Pålideligheden af undersøgelsen vurderes samlet set at være høj. Resultaterne fra undersøgelsen
indikerer, at der er en statistisk sammenhæng mellem udsættelse for nitrat i drikkevand under
graviditeten og højere risiko for medfødte misdannelser i øjet.
Resultatet understøtter en mistanke om, at nitratindtaget fra drikkevand kan være en risikofaktor
for medfødte misdannelser. Der foreligger også en plausibel hypotese for, hvordan der kan være
en årsagssammenhæng. Dyreforsøgene indikerer ingen risiko, men har begrænsninger i deres
design, der betyder, at de vurderes utilstrækkelige til konsekvent at kunne afvise, at nitrat i
drikkevand kan være er en risikofaktor for medfødte misdannelser hos mennesker.
Befolkningsundersøgelsen finder dog ikke nogen overbevisende sammenhæng mellem
nitratkoncentrationen i drikkevand og misdannelser i nervesystemet, hvilket ellers er fundet i flere
ældre undersøgelser.
Befolkningsundersøgelsen finder omvendte sammenhænge mellem nitrat i drikkevand og
medfødte misdannelser (hvilken som helst type) samt medfødte misdannelser inden for
kategorierne fordøjelsessystem, kvindelige kønsorganer og urinveje. Dette kan skyldes en skævhed
i udvælgelsen af levendefødte børn i undersøgelsen (såkaldt selektionsbias), hvis udsættelse for
nitrat fra drikkevandet under graviditeten fører til alvorlige misdannelser, der kan være årsag til
fosterdødelighed. Der er ikke i DTU's tidligere vurdering af nitrat fundet data, der skulle kunne
indikere, at nitrat skulle reducere risikoen for medfødte misdannelser.
Selv om befolkningsundersøgelsen samlet set bidrager til at forøge mistanken om, at nitrat i
drikkevand kan forårsage misdannelser, vil det kræve en nøjere og væsentlig mere tidkrævende
granskning af samtlige relevante befolkningsundersøgelser for at afklare, om DTU finder grundlag
for at ændre den tidligere konklusion vedrørende risiko for misdannelser. Selvom en sådan
granskning skulle medføre en skærpelse af instituttets tidligere vurdering, så er det stadig
forventningen, at den mest velunderbyggede potentielle sundhedsrisiko af nitrat i drikkevand
fortsat er sammenhængen mellem nitrat i drikkevand og udvikling af kræft i tyktarm/endetarm.
Der er ikke nogen skadevirkning, hvor evidensgrundlaget er stærkt nok til, at det med stor
sikkerhed kan fastslås, at nitrat i drikkevandet, så længe koncentrationen ligger under
kravværdien, udgør en sundhedsmæssig risiko for mennesker. Omvendt er det betænkeligt, at der
både i forhold til flere typer af kræft, forplantning og medfødte misdannelser er offentliggjort flere
undersøgelser inden for de seneste år, og vel og mærke flere undersøgelser af høj kvalitet, der sætter
alvorligt spørgsmålstegn ved, om indholdet af nitrat i drikkevandet er sikkert for forbrugerne, selv
om den nuværende kravværdi overholdes.
Forfatterne fandt også sammenhænge mellem udsættelse for nitrat i drikkevand under graviditeten og
højere risiko for medfødte misdannelser i øre, ansigt eller nakke og nervesystem blandt børn født af
mødre under 25 år. Der var ingen sammenhænge blandt børn født af mødre på 25 år eller derover.
Forfatterne nævner selv, at det er uklart, hvorfor der var en sammenhæng med mødrenes alder, men at
det kan være tilfældigheder pga. de mange sammenhænge, der blev testet i undersøgelsen.
Miljøstyrelsen har vurderet, at DTU's evaluering af undersøgelsen om nitrat og medfødte misdannelser
hos børn ikke ændrer styrelsens tidligere vurdering fra 2020, og at der fortsat ikke er tilstrækkelige data
til at sænke kravværdien for nitrat i drikkevand.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 625: Orientering om, at der har været igangsat en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
Befolkningsundersøgelsen om nitrat og medfødte misdannelser er offentliggjort i form af en
videnskabelig artikel, der kan tilgås via følgende internetadresse:
https://doi.org/10.1016/j.lanepe.2021.100286
5