Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 625
Offentligt
2602605_0001.png
NOTAT
29. juni 2022
Evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand ift. sundhed 2019-
2020
Konklusion
Der er i 2019-2020 gennemført en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand. Evalueringen er
foretaget via et litteraturstudie af internationale og nationale studier om nitrats indvirkning på
folkesundheden. Formålet har været at opnå en faglig vurdering af, hvorvidt kravværdien for nitrat i
drikkevand bør ændres i forhold til i dag.
Miljøstyrelsen har gennemført evalueringen med faglig rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet. På
baggrund af DTU's faglige vurdering konkluderede Miljøstyrelsen i 2020, at der ikke er tilstrækkelige
data til at sænke kravværdien for nitrat i drikkevand. Det skyldes, at der er en række usikkerheder i
forbindelse med vurderingen af kravværdien i forhold til en række langtidseffekter. DTU foreslog en
række forskningsprojekter, herunder flere befolkningsundersøgelser, der kan mindske usikkerhederne.
Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede ligeledes, at resultaterne af DTU's
gennemgang af den videnskabelige litteratur ikke støtter en ændring af den nuværende kravværdi for
nitrat i drikkevand.
Miljøstyrelsen vurderede i 2020, at det ikke kan udelukkes, at det vil øge beskyttelsesniveauet, hvis
kravværdien sænkes, idet det må forventes, at dette vil nedsætte borgernes samlede indtag af nitrat, som
muligvis kan medføre udvikling af kræft i tyktarm/endetarm.
Baggrund
Den nuværende kravværdi i EU for nitrat i drikkevand på 50 milligram per liter (50 mg/liter) er fastsat
med baggrund i, at for høje niveauer af nitrat i drikkevand kan medføre syndromet "blå børn"
(akut/korttids skadevirkning hos spædbørn, hvor blodets transport af ilt er nedsat) via omdannelse i
kroppen af nitrat til nitrit. Værdien er dog også senest i 2017 vurderet af WHO at være dækkende for
langtidseffekter
1
.
Danske forskere offentliggjorde i 2018 en befolkningsundersøgelse om en mulig sammenhæng mellem
nitrat i drikkevand og risikoen for at udvikle kræft i tyk-/endetarm
2
. Undersøgelsen var baseret på data
for 2,7 mio. danskere i perioden 1978-2011. Forskerne fandt en statistisk signifikant forøget risiko ved
niveauer over ca. 4 mg/liter, hvilket er under den eksisterende kravværdi på 50 mg/liter.
1
https://cdn.who.int/media/docs/default-source/wash-documents/wash-chemicals/nitrate-nitrite-history-
feb2017-rev.pdf?sfvrsn=bd1c8cc6_4
2
Nitrate in drinking water and colorectal cancer risk: A nationwide population‐based cohort study. Schullehner
et
al.
Int J Cancer 2018 Jul 1;143(1):73-79. doi: 10.1002/ijc.31306.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 625: Orientering om, at der har været igangsat en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
2602605_0002.png
Danmark har tidligere haft en vejledende værdi for nitrat i drikkevand på 25 mg/liter i tillæg til
kravværdien på 50 mg/liter. Den vejledende værdi blev afskaffet i 2001.
Opsummering af DTU Fødevareinstituttets sundhedsvurdering
Leverance
Miljøstyrelsen har indhentet faglig rådgivning fra DTU fødevareinstituttet. DTU Fødevareinstituttet har
konkretiseret sin leverance til udarbejdelse af et notat med følgende indhold:
En vurdering af de centrale studier vedr. skadelige sundhedsmæssige påvirkninger af nitrat i
drikkevand baseret på de nyeste vurderinger fra internationale institutioner dvs.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO (2017), Det Internationale agentur for kræftforskning,
IARC (2010) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA (2017).
En vurdering af de nyeste videnskabelige internationale og nationale studier, der er publiceret efter
ovennævnte vurderinger fra WHO, IARC og EFSA.
En kort beskrivelse af følsomhed for forskellige befolkningsgrupper.
En kort beskrivelse af de vigtigste kilder til udsættelse for nitrat samt en vurdering af indtaget fra
disse kilder.
På baggrund af ovenstående, et forslag til et sundhedsmæssigt baseret kvalitetskriterium for nitrat
i drikkevand.
Sundhedsmæssig vurdering
Den overordnede konklusion er, at det ikke har været muligt for DTU Fødevareinstituttet at levere et
forslag til et sundhedsmæssigt baseret kvalitetskriterium for nitrat i drikkevand.
Bekymringen i forhold til folkesundheden omhandler især nitrat og nitrits potentielle
kræftfremkaldende effekter. Udvikling af tarmkræft er den effekt, hvor der er set den største evidens for
sammenhæng til nitrat i drikkevand. DTU Fødevareinstituttet vurderer på baggrund af ni
befolkningsundersøgelser, at der er nogen grad af evidens for, at indtag af nitrat fra drikkevand kan
medføre udvikling af tarmkræft, også ved indhold af nitrat i drikkevand, der ligger under den nuværende
kravværdi på 50 mg/liter. Der er dog stadig stor usikkerhed i forhold til resultaterne af
befolkningsundersøgelserne, hvorfor der ikke kan drages en sikker konklusion.
I forhold til akut toksicitet ved nitrat i drikkevand er den nuværende kravværdi for nitrat relativt
velunderbygget. Med hensyn til øvrige effekter ved nitrat fra drikkevand er der store eller væsentlige
usikkerheder. DTU Fødevareinstituttet giver dermed ingen yderligere vurdering af en eventuelt ændring
af den nuværende kravværdi for nitrat i drikkevand.
Nedenfor er kort gengivet vurderingen fra DTU Fødevareinstituttet.
Kilder til nitrat
De vigtigste kilder til menneskers indtag af nitrat er:
1.
Plantebaserede fødevarer (naturligt indhold i planter og som forurening fra brug af nitratholdig
gødning).
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 625: Orientering om, at der har været igangsat en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
2602605_0003.png
2. Forarbejdede fødevarer (som følge af anvendelse af nitratsalte som tilsætningsstoffer).
3. Drikkevand.
Grøntsager udgør generelt den største enkeltkilde til indtaget af nitrat. Men indtag fra kornprodukter,
oliefrø og frugt bidrager også relativt meget. Den seneste indtagsberegning for nitrat i den danske
befolkning er foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, i 2017. Den viser, at med
en nitratkoncentration i drikkevand på ca. 8 mg/liter, så vil drikkevand typisk udgøre omkring 10 % af
det samlede nitratindtag. Hvis koncentrationen af nitrat i drikkevand ligger på den nuværende
kravværdi (50 mg/liter), så vil nitrat fra drikkevand udgøre omkring 40 % af det totale nitratindtag.
Kroppen danner også selv nitrat (endogen dannelse).
Indtag af nitrat – og omdannelse i kroppen
EFSA har i 2017 estimeret danskernes totale indtag af nitrat fra kosten og fra drikkevand ud fra et
nitratindhold i drikkevand på ca. 8 mg/liter. Beregningerne viser, at de fleste borgeres indtag ligger
under det fastsatte acceptable daglige indtag (ADI) for nitrat, men at der ses en mindre overskridelse af
ADI for de højest eksponerede spædbørn og børn. Det bemærkes, at ADI er fastsat på et meget usikkert
grundlag.
Nitrat omdannes i nogen grad til det langt mere skadelige stof nitrit efter indtagelse. DTU
Fødevareinstituttet har derfor inddraget nitrit i vurderingen af nitrat.
Borgerne er også udsat for nitrit via kosten (tilsætningsstof, naturlig tilstedeværelse og kontaminering).
Børn er de højest eksponerede. I gennemsnit overskrider eller tangerer børn ADI for nitrit, og for de
højest eksponerede børn er indtaget ca. 2 x ADI, mens de højest eksponerede unge og voksne overskrider
eller tangerer ADI. Den mængde nitrit, der omdannes i kroppen ud fra nitrat fra kosten og drikkevandet,
kommer oven i nitritindtaget fra kosten. Det samlede indtag kan ikke simpelt estimeres, da nitrit fx kan
inaktiveres af elementer i kosten. Men beregningerne viser, at både nitrat og nitrit er væsentlige kilder
til det samlede indtag af nitrit, og det samlede indtag vil for nogle børn overstige 2 x ADI, selv uden
yderligere nitrit-bidrag fra nitrat i drikkevand. Det bemærkes, at Danmark har mere restriktive regler
for tilsætning af nitrit til kødvarer end det øvrige EU. EFSA har anslået, at nitritindholdet i forarbejdede
kødvarer på det danske marked er 30-50 % lavere end i resten af EU. I gennemsnit bidrager
tilsætningsstoffer med 17 % af nitritindtaget.
Der er endvidere stærk evidens for, at nitrat via nitrit også kan omdannes i mavetarmsystemet hos
mennesker til N-nitrosoforbindelser, og det vides, at nogle N-nitrosoforbindelser skader arveanlæggene
og er kræftfremkaldende. En forudsætning for dannelse af N-nitrosoforbindelser er tilstedeværelsen af
nitrit og nitroserbare forbindelser i kosten (fx kød og fisk). I kosten er der imidlertid også stoffer, der
hæmmer dannelsen af N-nitrosoforbindelser (fx askorbinsyre, α-tocopherol, polyphenoler), der typisk
kan findes i plantemateriale. Den samlede effekt af en fødevare/drikkevand på den endogene nitrosering
er således afhængig af, om kilden til nitrat er drikkevand (fremmer entydigt den endogene nitrosering)
eller grøntsager (på en gang både fremmende og hæmmende for den endogene nitrosering). Endvidere
forøger rygning de endogene nitroseringsreaktioner. Der er en meget stor mangel på viden om, hvilke
N-nitrosoforbindelser, der dannes endogent, og i hvilke mængder, disse stoffer dannes.
Sundhedsmæssige effekter
Mange at de gennemgåede studier af nitrat er befolkningsundersøgelser (epidemiologiske studier). DTU
bemærker, at befolkningsundersøgelser generelt set har en begrænset styrke til at finde sammenhænge,
hvilket betyder, at undersøgelser, der ikke finder en sammenhæng, ikke skal tolkes som evidens for, at
der ikke er en effekt, men at effekten, hvis den eksisterer, ligger under et vist niveau defineret af den
statistiske styrke i det enkelte studie.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 625: Orientering om, at der har været igangsat en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
Akutte effekter
Nitrat i sig selv har et meget lav akut giftighed. Nitrit, som nitrat kan omdannes til, kan påvirke transport
af ilt i kroppen via omdannelse af det ilttransporterende protein hæmoglobin til ikke-ilttransporterende
methæmoglobin, og større koncentrationer kan medføre syndromet ”blå børn”. Spædbørn kan have en
højere omsætning af nitrat til nitrit end ældre børn, og de har samtidig en lavere kapacitet til at omdanne
methæmoglobin tilbage til hæmoglobin. Hvis den nuværende kravværdi for nitrat i drikkevand på 50
mg/liter overholdes, så udgør nitrat i drikkevand en ubetydelig sundhedsmæssig risiko i forhold til
akutte effekter af nitrat hos små børn. Der er dog kun er en lille margin mellem den nuværende
kravværdi, og til den nitratkoncentration i drikkevand, hvor en sundhedsmæssig risiko hos små børn
ikke kan udelukkes.
Langtidsvirkninger (Ikke-kræftfremkaldende effekter)
Nitrat i sig selv har generelt en meget lav giftighed ved langtidspåvirkning. Der er dog set effekter af
nitrat på skjoldbruskkirtlen i dyr og mennesker, hvilket sandsynligvis skyldes, at nitrat nedsætter
kirtlens optag af jod, som er essentielt for kirtelfunktionen. Selvom den nuværende kravværdi for nitrat
i drikkevand på 50 mg/liter overholdes, så kan en sundhedsmæssig risiko ikke udelukkes for individer i
befolkningen med et lavt indtag af jod.
For en stor del af den danske befolkning ligger det samlede indtag af nitrit (nitrit + nitrit dannet fra
nitrat) over den fastsatte ADI for nitrit, og en sundhedsmæssig risiko for kroniske effekter for det
samlede indtag af nitrat og nitrit fra kosten og drikkevand kan ikke udelukkes. Drikkevand, der har et
højt indhold af nitrat, men under den nuværende kravværdi på 50 mg/liter, vil kunne bidrage væsentligt
til forbrugernes samlede overskridelse af ADI for nitrit.
Effekter på forplantningsevnen og misdannelser
Der er få befolkningsundersøgelser af effekten af nitrat i drikkevand på spontan abort, fosterdød, for
tidlig fødsel, lav fødselsvægt og spædbarnsdødelighed uden entydig indikation for, at nitrat i drikkevand
udgør en risiko. Dyreforsøg understøtter ikke at nitrat har effekt på forplantningsevnen, og den samlede
evidens indikerer, at nitrat i drikkevand udgør en ubetydelig risiko i forhold til effekter på
forplantningsevnen. Yderligere befolkningsundersøgelser er dog ønskelige.
DTU vurderer, at risikoen for misdannelser ikke kan vurderes med en rimelig grad af sikkerhed baseret
på den nuværende viden. Undersøgelser i forhold til misdannelser peger samlet set på en sammenhæng
med nitratindholdet i drikkevand, særligt i forhold til neuralrørsdefekter (fx rygmarvsbrok) og skader
på centralnervesystemet. Imidlertid er der væsentlige begrænsninger i de fleste undersøgelser og
dermed markante usikkerheder i forhold til en årsagssammenhæng. Dyreforsøg understøtter ikke, at
nitrat medfører misdannelser, men datagrundlaget kunne være bedre. DTU bemærker, at det ville være
ønskeligt med yderligere veldesignede befolkningsundersøgelser om sammenhæng mellem nitrat i
drikkevand og risiko for effekter på misdannelser samt forplantning.
Kræftfremkaldende egenskaber
Dyreforsøgene indikerer samstemmende, at der ikke er en sammenhæng mellem indtag af nitrat og
udvikling af kræft.
Befolkningsundersøgelser peger overvejende på, at der er nogen grad af evidens for sammenhæng
mellem nitrat i drikkevand og tarmkræft (tyk-/endetarmskræft). DTU vurderer, at såfremt der er en
kræftfremkaldende effekt af nitrat fra drikkevand, så vurderes effekten at være aktiv, også ved indhold
af nitrat i drikkevand under den nuværende kravværdi. DTU bemærker, at der ikke foreligger data til, at
der kan sættes en nedre grænse for et sikkert indtag. Samtidig mener DTU, at der dog stadig er stor
usikkerhed i forhold til resultaterne af befolkningsundersøgelserne, hvorfor der ikke kan drages en
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 625: Orientering om, at der har været igangsat en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
2602605_0005.png
sikker konklusion. DTU konkluderer, at der således stadig er et klart behov for yderligere veldesignede
befolkningsundersøgelser for at af- eller bekræfte, om nitrat i drikkevand er associeret til udvikling af
tarmkræft.
Befolkningsundersøgelser indikerer, at der ikke er en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og kræft
i lungerne, livmoderen, huden, spiserøret, bugspytkirtlen og maven, samt for leukæmi og Non-Hodgkin
lymfom. De få befolkningsundersøgelser i forhold til kræft i skjoldbruskkirtel, nyrer, æggestokke og
blære indikerer en forøget risiko ved et forøget indtag af nitrat fra drikkevand, men en eventuel risiko
ikke kan vurderes ud fra det foreliggende grundlag. Befolkningsundersøgelser af sammenhæng mellem
nitrat i drikkevand og brystkræft og kræft i hjernen er tvetydige, og en eventuel risiko kan ikke vurderes.
Med hensyn til nitrit så vurderer DTU Fødevareinstituttet, at selvom der skulle være en evt.
kræftfremkaldende effekt af nitrit i sig selv, så vurderes dette at være en sekundær risiko i forhold til den
risiko, der kommer fra omdannelsen i kroppen af nitrat via nitrit til N-nitrosoforbindelser, hvoraf mange
skader arveanlæggene og er kræftfremkaldende hos mennesker. Det understreges, at på basis af den
tilgængelige viden fra dyreforsøg og andre studier er det for nuværende ikke muligt at estimere
kræftrisikoens størrelse, da usikkerhederne er alt for store. DTU vurderer, at de identificerede
usikkerheder kan mindskes ved, at der gennemføres mekanistiske studier, der undersøger den endogene
nitrosering af nitrat hos mennesker.
Følsomheden for forskellige befolkningsgrupper
Spædbørn kan have en højere omsætning af nitrat til nitrit end ældre børn. Da nitrit er langt mere toksisk
end nitrat, så er spædbørn mere følsomme over for nitrat end ældre børn og voksne. Beregninger af det
totale indtag viser, at børn (op til 9 år) indtager ca. dobbelt så meget nitrat og nitrit som voksne (per kilo
legemsvægt) i Danmark.
Usikkerheder ved vurderingerne
Vurderingen af kravværdien for nitrat i drikkevand i forhold til akutte effekter er relativt
velunderbygget.
Vurderingerne af kravværdien i forhold til øvrige effekter er behæftede med store eller væsentlige
usikkerheder.
Vurderingen vedrørende nitrats medvirken til dannelse af potentielt kræftfremkaldende N-
nitrosoforbindelser er relativt velunderbygget.
DTU Fødevareinstituttet foreslår en række forskningsprojekter med henblik på at mindske
usikkerhederne i forbindelse med den nuværende vurdering. Bl.a. foreslås veldesignede
befolkningsundersøgelser til undersøgelse af, om der en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og
effekter på forplantningsevnen og misdannelser samt sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og
kræft, særligt i blære, nyrer, æggestokke, skjoldbruskkirtel, mave og tyk-/endetarm.
Konklusion på DTU Fødevareinstituttets sundhedsvurdering
DTU Fødevareinstituttet har ikke leveret et forslag til et sundhedsmæssigt baseret kvalitetskriterium for
nitrat i drikkevand. Det skyldes, at der er en række usikkerheder i forbindelse med vurderingen af
kravværdien i forhold til en række langtidseffekter, og der foreligger ikke tilstrækkelige data til at sænke
kravværdien. DTU foreslår en række forskningsprojekter, herunder flere befolkningsundersøgelser, der
kan mindske usikkerhederne.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 625: Orientering om, at der har været igangsat en evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
2602605_0006.png
Høring ifm. DTU Fødevareinstituttets sundhedsvurdering
Miljøministeriet har sendt Fødevareinstituttets evaluering af nitrats indvirkning på folkesundheden i
høring hos Fødevarestyrelsen og hos Sundhedsministeriet (daværende Sundheds- og Ældreministeriet)
den 30. marts 2020. Sidstnævnte har videresendt høringen til Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Fødevarestyrelsen har ingen kommentarer til DTU’s vurdering.
Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet et fælles høringssvar ifm. DTU
Fødevareinstituttets evaluering af nitrats indvirkning på folkesundheden. Styrelserne er bekendt med
den litteratur, som DTU Fødevareinstituttet har baseret deres vurdering på. Endvidere har styrelserne i
høringssvaret inddraget en omfattende gennemgang af den videnskabelige litteratur på området udført
af en amerikansk miljømyndighed i 2018, som ikke er medtaget i vurderingen fra DTU.
Styrelserne kommenterer, at det amerikanske review konkluderer for kræftområdet som helhed, at
skønt nogle af studierne tyder på en sammenhæng mellem kræft og nitrat og/eller nitrit i enten
drikkevand eller kost, så er data samlet set inkonsistente, og der er ikke tilstrækkelige data om nitrat og
kræft til at etablere en sundhedsvejledning. Der er behov for yderligere undersøgelser af nitrat og nitrit
i drikkevand og kræft hos mennesker.
Styrelserne bemærker, at en dansk befolkningsundersøgelse om en sammenhæng mellem nitrat i
drikkevand og tyktarms-/endetarmskræft
2
, der foranledigede en politisk drøftelse i 2018, ikke er nået at
komme med i det amerikanske review. Styrelserne vurderer, at den danske undersøgelse ikke ændrer
ved konklusionen i det amerikanske review.
I forhold til funktion af skjoldbruskkirtlen kommenterer styrelserne med reference til det amerikanske
review, at der ikke er klar og konsistent evidens for en sammenhæng mellem udsættelse for nitrat og
nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen.
Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerheds konklusion
Styrelserne vurderer, at resultaterne af DTU Fødevareinstituttets gennemgang af den videnskabelige
litteratur ikke støtter en ændring af den nuværende kravværdi. Det er i overensstemmelse med den
amerikanske rapport.
Miljøstyrelsens bemærkninger til DTU Fødevareinstituttets sundhedsvurdering
På baggrund af DTU Fødevareinstituttets gennemgang uddrages det, at bekymringen i forhold til
folkesundheden især omhandler nitrat og nitrits potentielle kræftfremkaldende effekter. Miljøstyrelsen
konstaterer, at DTU Fødevareinstituttet ikke har fundet det muligt på baggrund heraf at konkludere, om
det nuværende drikkevandskvalitetskriterie for nitrat er passende, eller om det bør ændres.
Miljøstyrelsen konkluderer endvidere, at der - dog med en vis usikkerhed - ser ud til at være en
sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og sundhedsmæssige påvirkninger, herunder forekomst af
tarmkræft, selv ved det nuværende drikkevandkvalitetskriterie for nitrat.
Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at det vil øge beskyttelsesniveauet, hvis kravværdien
sænkes, idet det må forventes, at dette vil nedsætte borgernes samlede indtag af nitrat, som muligvis
kan medføre udvikling af tarmkræft.
6