Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1209
Den 29. juni 2022
Status for initiativer om bagudrettet oprydning og god forvaltning fremadrettet
Til Miljø- og Fødevareudvalgets orientering fremsendes hermed status for den tidligere fremlagte
syvpunktsplan om bagudrettet oprydning og god forvaltning fremadrettet,
jf. vedlagte status.
Planens baggrund var, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i 2021 fremsatte en kritik af Landbrugssty-
relsens tilskudsforvaltning. Kritikken omhandlede utilstrækkelig kontrol af bagvedliggende ejerforhold,
problematiske forhold vedrørende et konkret sagsforløb, en række konkrete fejl i sagsbehandlingen og
kvaliteten af ministeriets tilskudsforvaltning og kontrolvirksomhed samt departementets tilsyn.
Den fremlagte syvpunktsplan har fokus på både fremadrettet god forvaltning og bagudrettet oprydning.
Initiativerne i planen retter sig både mod Landbrugsstyrelsen og mod hele fødevareministeriet område.
Overordnet set er der gennemført en betydelig indsats, og der er god fremdrift i forhold til alle syv initi-
ativer. Det har været et langt, sejt træk, men udestår fortsat et betydeligt arbejde forude.
I forbindelse med arbejdet er der blevet videreudviklet på initiativerne i takt med, at arbejdet er skredet
frem. Alt sammen med fokus på bagudrettet oprydning og god forvaltning fremadrettet.
Ministeriet og jeg stiller os selvsagt gerne til rådighed for nærmere uddybning.
Rasmus Prehn
/
Aleksander Stii
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K