MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 618: Høringsnotat og bekendtgørelse om tilskud til sløjfning af brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 618
Offentligt

NOTAT

Rent drikkevand og sikker

kemi

J.nr. 2022-5619

Ref. SIMAJ

Den 24. juni 2022

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud

til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til

beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand

Indledning

Som led i politisk aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,

Alternativet, og Kristendemokraterne om finansloven 2022, er der blevet afsat en tilskudspulje til

medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse i vigtige indvindingsområder og til strategisk vigtige

fremtidige indvindingsområder. Formålet med tilskudspuljen er at afhjælpe de takststigninger, som

vandselskabernes forbrugere ellers vil blive mødt af, når vandselskaberne gennemfører

drikkevandsindsatser (fx jordopkøb, sprøjteforbud mv.). Derudover er der blevet afsat en

tilskudspulje til afvikling af ubenyttede brønde og boringer, der ikke er sløjfet på forsvarlig vis.

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til sløjfning af brønde og boringer og til

beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand sætter rammerne for tildeling af tilskuddene

angivet i finanslov 2022. Udkastet til bekendtgørelsen har været i høring fra den 18. maj 2022 til den

10. juni 2022 hos en bred kreds af myndigheder, organisationer, mv.

Miljøministeriet har modtaget 11 høringssvar, hvoraf 9 indeholdt bemærkninger til udkastet til

bekendtgørelsen, og var fra følgende høringsparter: Dansk Planteværn, Danske Vandværker, DANVA,

HOFOR, Sammenslutningen af Danske Småøer, Favrskov Kommune, Gladsaxe Kommune, Lolland

Kommune og Slagelse Kommune.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter gennemgås og kommenteres nedenfor med

udgangspunkt i følgende emner.

1. Generelle bemærkninger

2. Tilskud efter anden lovgivning

3. Vandsamarbejder, som modtagere af tilskud

4. Ejere af brønde og boringer til indvinding af grundvand

5. Tilskud uden en vedtaget indsatsplan

6. Kriterier for tilskud og pointgivning

7. Statsstøtteregler

Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk i dette notat. For detaljerede oplysninger om svarenes

indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen. Visse høringssvar

har givet anledning til redaktionelle ændringer og præciseringer i bekendtgørelsen. Disse ændrer ikke

ved substansen i det pågældende udkast og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 618: Høringsnotat og bekendtgørelse om tilskud til sløjfning af brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand, fra miljøministeren

1. Generelle bemærkninger

Høringen viser overordnet set, at udkastet til bekendtgørelsen generelt er blevet positivt modtaget.

Danske Vandværker finder det positivt, at der nu kommer en statslig tilskudsordning til sløjfning af

ubenyttede brønde og boringer, så man i højere grad undgår, at boringer og brønde, der ikke er sløjfet

korrekt, bliver kilde til forurening af grundvandet. Dansk Planteværn bakker op om initiativet om at

forebygge forurening ved at støtte sløjfning af boringer, som ikke finder anvendelse, da disse kan være

potentielle forureningskilder.

Danske Vandværker er meget tilfreds med, at der nu kommer større fokus på at få beskyttet områder,

hvor grundvand til drikkevand dannes, og ser den kommende tilskudsordning til

beskyttelsesforanstaltninger som et vigtigt første skridt i retning af bredere beskyttelse end i dag, om

end der på sigt vil være behov for yderligere midler. Sammenslutningen af Danske Småøer er glade for,

at der nu bliver taget skridt til afsættelse af en pulje til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af

drikkevand, og at flere partier bag ordningen har set, at der er behov for hjælp, også til de helt små

vandværker. Favrskov Kommune mener, at initiativet i bekendtgørelsen udgør et skridt i retning af

god grundvandsbeskyttelse, herunder at udgiften reduceres for den enkelte forbruger/vandforsyning.

Danske Vandværker bemærker, at det er fint, at der efter den første ansøgningsrunde, vil være

mulighed for at ”finpudse” ordningen, bl.a. i forhold til, at der sikres lige muligheder for at få tilskud til

grundvandsbeskyttelsen ved såvel mindre som større vandforsyninger, da det er væsentligt, at der

efter den første fordeling af midler foretages en grundig vurdering af, om anvendelsen af kriterierne

har givet den ønskede fordeling af midlerne, og at tilskudsniveauet for sløjfning af brønde og boringer

ved en evaluering kan vise, om tilskudsniveauet er det rigtige. DANVA er af den opfattelse, at

bekendtgørelsen ikke er helt i mål med at adressere begrebet ”strategisk vigtige drikkevandsområder”,

som er nævnt i den politiske aftale, da det i bekendtgørelsen mere udmøntes som en almen

forsyningsforpligtelse, og ser frem til den fortsatte dialog om udmøntningen af intentionerne i den

politiske aftale i de kommende år. DANVA forudsætter endvidere, at Miljøministeriet inden

bekendtgørelsens ikrafttræden har fået endelig bekræftet, at midler fra tilskudspuljen kan tilgå

vandselskaberne uden at stride imod principperne i den økonomiske regulering.

DANVA, støtter planen om, at der laves en vejledning til bekendtgørelsen, således at ansøgning og

brug af kriterier offentliggøres samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden, så kriterierne, bliver

tolket korrekt og ensartet i ansøgningssammenhæng. Danske Vandværker og HOFOR støtter også, at

der bliver lavet en vejledning.

Dansk Planteværn har noteret sig den politiske aftale, der ligger til grund for bekendtgørelsen, men

mener ikke, at der generelt er belæg for at introducere sprøjtefri områder, medmindre der er data, som

identificerer en særlig risiko pga. specifikke landsskabs- eller hydrologiske hensyn i et afgrænset

område.

Miljøministeriets svar

De to tilskudsordninger vil blive evalueret efter den første ansøgningsrunde, således at ordningerne

kan tilpasses yderligere, såfremt der er behov herfor. På baggrund af evalueringen vil der blive

udstedt en ny tilskudsbekendtgørelse til ansøgningsrunden i 2023. Den nedsatte følgegruppe, som

består af interessenter, vil blive inddraget i evalueringen af ordningerne. I forhold til den

økonomiske regulering, har Energistyrelsen oplyst, at bekendtgørelsen ikke strider mod

principperne i den økonomiske regulering og at indtægter fra tilskud vil skulle indregnes som

indtægt i forbindelse med beregning af takster efter hvile i sig selv-princippet og for selskaber

omfattet af vandsektorlovens økonomiske regulering efter reglerne i ØR-bekendtgørelsen, hvis der er

tale om et vandselskab, der er omfattet heraf.

Der er udarbejdet et udkast til vejledning om tilskudsordningerne, som er i høring fra den 8. juni

2022 til den 6. juli 2022, og som forventes at blive udstedt i august 2022. Der vil kunne ansøges om

tilskud via et link på Miljøstyrelsens hjemmeside i en nærmere fastsat periode, som vil fremgå af

vejledningen.

Strategisk vigtige drikkevandsområder er defineret i udkastet til bekendtgørelse. Ved et strategisk

vigtigt drikkevandsområde forstås et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et

indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor der enten er få eller ingen alternative muligheder for

vandindvinding, eller hvor der er mange forbrugere i dag elle i fremtiden, som er afhængige af

ressourcen, og hvor der kan opstå forsyningsmæssige udfordringer. Disse områder vil f.eks. kunne

være på mindre øer, hvor der er få eller inden alternative muligheder for vandindvinding, eller ved

større byer, hvor man er afhængig af ressourcen, og hvor der kan opstå forsyningsmæssige

udfordringer. Derudover forstås et strategisk drikkevandsområde også som arealer, hvor der i dag

ikke indvindes drikkevand, men som vurderes at kunne være en nødvendig grundvandsressource til

brug for fremtidig forsyning af drikkevand.

Ordningen baserer sig ikke på at give tilskud til generelt at få indført sprøjtefri områder. Der vil kun

kunne gives tilskud til kompensation ved indgåelse af frivillige aftaler med henblik på at undgå fare

for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, i de

tilfælde, hvor der også vil kunne gives påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, eller

kompensation ved frivillige aftaler efter vandforsyningslovens § 13 d, eller erstatninger ved påbud

eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 eller erstatninger ved restriktioner eller

foranstaltninger efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a.

2. Tilskud efter anden lovgivning

HOFOR spørger om, hvad der menes med, at tilskud ikke kan ydes, hvis der er givet tilsagn om eller

ydet tilskud til sløjfningen eller beskyttelsesforanstaltningen efter anden lovgivning, og om dette kan

være tilfældet, hvis der er givet et kommunalt påbud om sløjfning af en brønd, eller hvis et

vandsamarbejde allerede har ydet tilskud.

Miljøministerens svar

Der vil ikke kunne ydes tilskud, hvis der er givet tilsagn om eller ydet tilskud til sløjfningen eller

beskyttelsesforanstaltningen efter anden lovgivning. Dette har til formål at forhindre, at der ikke

ydes tilskud til de samme beskyttelsesforanstaltninger flere gange, eller at tilskuddet til

beskyttelsesforanstaltningen ikke overstiger grænsen på 40 % af den samlede udgift i medfør af

statsstøttereglerne.

Et kommunalt påbud om sløjfning af en brønd vil ikke have nogen betydning for, om der vil kunne

gives tilskud til sløjfning af brønden, så længe der ikke er givet tilsagn om, at der vil blive givet

tilskud til sløjfningen, eller der allerede er ydet tilskud til sløjfningen. Hvis et vandsamarbejde

allerede har givet et tilskud til sløjfning af en brønd, vil der ikke kunne gives tilskud efter

bekendtgørelsen.

3. Vandsamarbejder, som modtagere af tilskud

Danske Vandværker finder det positivt, at vandsamarbejder kan ansøge om tilskud til

beskyttelsesforanstaltninger. DANVA foreslår, at vandsamarbejder også bør kunne ansøge på vegne af

ejere af brønde og boringer og at der kan ansøges på vegne af en eller flere ejere. HOFOR spørger om

tilskudsordningen vil konflikte med, at HOFOR deltager i 5 vandsamarbejder, hvor vandsamarbejdet

står for sløjfningen via brøndborer, og om det kan være hensigtsmæssigt, at vandsamarbejder også kan

søge på vegne af ejere af brønde og boringer.

Miljøministeriets svar

Der vil kunne gives tilskud i forhold til beskyttelsesforanstaltninger til vandsamarbejder i lighed med

kommunalbestyrelser og almene vandforsyninger.

Tillskud til sløjfning af ubenyttede brønde eller boringer til indvinding af grundvand vil kun kunne

gives til private ejere, som er fysiske personer. Kommunalbestyrelsen eller den almene

vandforsyning vil efter aftale på vegne af flere ejere kunne ansøge om tilskud og er modtager af

afgørelsen om tilsagn og af tilskuddet på vegne af ejerne.

Miljøministeriets er enig i, at vandsamarbejder bør tilføjes i forhold til brønde og boringer, således

at vandsamarbejder i lighed med kommunalbestyrelser og almene vandforsyninger efter aftale på

vegne af flere ejere vil kunne ansøge om tilskud og være modtagere af afgørelsen om tilsagn og af

tilskuddet på vegne af ejerne. Miljøministeriet er også enig i, at der bør kunne ansøges på vegne af

en eller flere ejere, hvorfor ”en ejer” vil blive tilføjet.

Bekendtgørelsen vil blive tilrettet, således at det bliver muligt for vandsamarbejder at ansøge på

vegne af flere ejere, og at muligheden for at kommunalbestyrelsen, den almene vandforsyning og

vandsamarbejder kan ansøge på vegne af en enkel ejer bliver mulig. Tilretningen vil betyde, at

vandarbejdet efter aftale med ejere af brønde eller boringer vil kunne stå for sløjfningen via

brøndborer.

4. Ejere af brønde og boringer til indvinding af grundvand

Slagelse Kommune spørger, om det ikke er hensigten, at vandforsyningerne også skal have mulighed

for at søge tilskud til sløjfning af boringer, da flere vandforsyninger har ubenyttede boringer på deres

egne matrikler. Favrskov Kommune og Gladsaxe Kommune bemærker, at et større antal boringer, som

ikke er sløjfet korrekt også kan være undersøgelsesboringer, som for eksempel geotekniske boringer og

miljøboringer og foreslår, at tilskuddet ikke afgrænses til vandindvindingsboringer, da sløjfning af

øvrige typer af boringer også kan bidrage til grundvandsbeskyttelsen. Danske Vandværker finder den

maksimale tilskudssats på 15.000 kr. pr. brønd/boring fornuftig, og bemærker, at det dog kun vil give

mulighed for at sløjfe godt 100 boringer/brønde ud af formentlig flere tusinde. Lolland Kommune

spørger om, hvorvidt gennemsnitsbeløbet pr. brønd/boring på 15.000 kr. betyder ved en ansøgning

om sløjfning af flere brønde/boringer, at hvis en sløjfning af en enkel brønd koster 10.000 kr. og

sløjfning af en anden brønd koster 20.000 kr., da er udgiften i gennemsnit 15.000 kr. pr. brønd.

Miljøministeriets svar

Det er kun brønde og boringer til indvinding af grundvand, der er omfattet af bekendtgørelsen og

ikke andre typer boringer, ligesom det kun er sløjfning af private personers egne brønde og

boringer, der er omfattet af bekendtgørelsen, og ikke brønde eller boringer, som er ejet af

vandforsyningerne. Gennemsnitsbeløbet på max 15.000 kr. betyder, at hvis der i samme ansøgning

ansøges om sløjfning af flere brønde og boringer, vil max gennemsnitsbeløbet være 15.000 kr.,

således at hvis der søges om sløjfning af 2 brønde, og den ene sløjfning vil koste 10.000 kr. og den

anden vil koste 25.000 kr., vil der kunne gives et tilskud op til 30.000 kr., da det gennemsnitlige max

beløb er 15.000 kr.

5. Tilskud uden en vedtaget indsatsplan

HOFOR bemærker, at der ikke er mulighed for at få tilskud til vandforsyninger, hvis der ikke står

noget i en kommunal indsatsplan om frivillige aftaler om pesticidfri drift på de grundvandsdannende

områder. Dette kan være tilfældet i indsatsplaner af ældre dato, eller steder, hvor kommunen af

prioriteringsmæssige årsager ikke har udarbejdet en indsatsplan, eller hvor kommunen af politiske

årsager ikke vil genere landmænd i kommunen. DANVA bemærker, at det skal sikres, at det også bliver

muligt for vandforsyninger at søge tilskud, hvis der ikke står noget i indsatsplanen om frivillige aftaler,

idet hovedparten af de indsatsplaner, der er udarbejdet i HOFORs 26 kommuner, ikke har noget

konkret om frivillige aftaler eller påbud. Det betyder, at der ikke vil kunne søges tilskud til de helt

frivillige aftaler i grundvandsdannende områder, der ligger udenfor BNBO, hvis det ikke står i

indsatsplanen.

Miljøministeriets svar

I forhold til frivillige aftaler, vil der kunne gives tilskud til kompensation ved indgåelse af frivillige

aftaler med henblik på at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige

vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, i de tilfælde, hvor der også vil kunne gives

påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, eller tilskud til kompensation ved indgåelse af

frivillige aftaler efter vandforsyningslovens § 13 d.

De frivillige aftaler efter vandforsyningslovens § 13 d relaterer sig til, om der er vedtaget en

indsatsplan, idet disse aftaler indgås for at gennemføre en vedtaget indsatsplan. Det er

kommunalbestyrelsen, som vedtager indsatsplaner i de af miljøministerens udpegede

indsatsområder. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid også vedtage indsatsplaner uden for et

udpeget indsatsområde, hvis kommunalbestyrelsen finder udpegningen utilstrækkelig til at sikre

kommunens vandforsyningsinteresser.

De frivillige aftaler med henblik på at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige

vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, i de tilfælde, hvor der også vil kunne gives

påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, er ikke afhængig af, om der er vedtaget en

indsatsplan. Disse frivillige aftaler vil kunne indgås, uanset om der er vedtaget en indsatsplan eller

ikke.

6. Kriterier for tilskud og pointgivning

Danske Vandværker er tilfreds med, at arealer, der ligger inden for et strategisk vigtig

drikkevandsområde, vil blive prioriteret i forhold til tilskud. Danske Vandværker bemærker dog

videre, at det fremstår uklart i hvilken udstrækning, der kan søges tilskud til beskyttelse af

boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og tilføjer, at det er væsentligt, at det fremgår af

bekendtgørelsen, om der er mulighed for at ansøge om tilskudsmidler til grundvandsbeskyttende

projekter, herunder aftaler, der er gennemført før ansøgningsordningens ikrafttrædelse.

Sammenslutningen af Danske Småøer og Slagelse Kommune bemærker, at små vandværker, herunder

små ø-vandværker ikke opnår point i forhold til kriteriet om indvindingsmængde, hvor der tildeles 8

point, hvis den forventede indvindingsmænge fra kildepladsen, som beskyttelsesforanstaltningen

vedrører, er eller vil være over 800.000 m

pr. år, 4 point hvis den er mellem 100.000-800.000 m

pr.

år, og 0 point, hvis den er under 100.000 m

pr. år, og at der netop ved øers geografiske placering ikke

er en alternativ vandforsyning. Sammenslutningen af Danske Småøer opfordrer derfor til, at der

udarbejdes et kriterie om indvindingsmængde, hvor der tager hensyn til de små vandværker, som

oftest udpumper under 50.000 m

og i visse tilfælde nok snarere under de 20.000 m

. Slagelse

Kommune foreslår, at pointsystemet indrettes, så der tages hensyn til, om eneste mulighed for en

forbindelsesledning til et nabovandværk er en havledning, idet øer med eget vandværk og uden

alternativer til andre vandværk vil være afhængige af en havledning, og at udgiften til havledninger er

væsentlig større end ledninger på land. Favrskov Kommune bemærker, at pointgivningen ikke giver

noget stort incitament for de små vandforsyninger, og om høj indvindingsmængde skulle betyde, at

der dermed ofte ville være en høj forbrugerudgift?

Danske Vandværker bemærker, at det kan være svært at sige, hvad der er den rette skillelinje mellem

de 8, 4 og 0 point for så vidt angår kriteriet for takststigninger, men tilføjer at det vigtigste er, at også

mindre forsyninger kan tilgodeses i forhold til beskyttelsesforanstaltninger, hvorfor det giver god

mening at dividere den samlede udgift med den tilladte indvindingsmængde, så der tages højde for, at

mindre forsyninger har lavere indvindingsmængder. DANVA bemærker, at takststigningen på 40

kr./m

kræver et projekt på mere end 32 millioner kroner, hvis kildepladsen indvinder 1.000.000 m

og anbefaler derfor, at den beregnede takststigning nedsættes, så både små og store projekter kan

komme i betragtning.

Danske Vandværker foreslår, at det maksimale antal point for, at beskyttelsesforanstaltningen indgår i

en af kommunen vedtaget indsatsplan eller anden kommunalplanlægning, sættes ned fra 8 point til 4

point, da det selvfølgelig er en klar fordel, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan, men at det

omvendt ikke er noget, som den enkelte vandforsyning har nogen indflydelse på. Vandværker, der

ligger i kommuner uden indsatsplan, bør derfor ikke ”straffes” unødigt ved at gå glip af 8 point.

Danske Vandværker foreslår, at der maksimalt kan gives 2 point i stedet for 4 ved synergiprojekter om

klima, natur eller friluftsliv, da hensynet til fokuseret grundvandsbeskyttelse bør veje tungere end

hensyn til synergi med natur og friluftsliv.

DANVA bemærker, at bekendtgørelsen også bør omfatte projekter, der vedrører jordkøb til brug i

jordfordelingssager, idet det er et brugbart virkemiddel for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger.

Miljøministeriets svar

Det er kun ansøgninger om beskyttelsesforanstaltninger på arealer, som ligger inden for et

strategisk vigtigt drikkevandsområde eller inden for et indvindingsopland til en almen

vandforsyning, som kan få tilskud. Dette præciseres i bekendtgørelsen, da betingelsen om, at det kun

er ansøgninger, som ligger inden for disse to områder, som kan få tilskud, ved en fejl var faldet ud.

Ansøgninger om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger i strategisk vigtige drikkevandsområder

prioriteres først. Dernæst behandles ansøgninger, hvor arealet ligger inden for et indvindingsopland

til en almen vandforsyning. Tilskuddene er således prioriteret til ansøgninger om

beskyttelsesforanstaltninger i strategisk vigtige drikkevandsområder.

Et strategisk vigtigt drikkevandsområde er et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et

indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor der enten er få eller ingen alternative muligheder for

vandindvinding, eller hvor der er mange forbrugere i dag eller i fremtiden, som er afhængige af

ressourcen, og hvor der kan opstå forsyningsmæssige udfordringer. Disse områder vil f.eks. kunne

være på mindre øer, hvor der er få eller inden alternative muligheder for vandindvinding, eller ved

større byer, hvor man er afhængig af ressourcen, og hvor der kan opstå forsyningsmæssige

udfordringer. Derudover er et strategisk drikkevandsområde også arealer, hvor der i dag ikke

indvindes drikkevand, men som vurderes at kunne være en nødvendig grundvandsressource til brug

for fremtidig forsyning af drikkevand.

Kriteriet for at give tilskud imødeser dermed både der hvor er få eller ingen alternative muligheder

for vandindvinding, og der hvor der er mange forbrugere i dag eller i fremtiden, og hvor der kan

opstå forsyningsmæssige udfordringer.

Et BNBO kan være et strategisk vigtigt drikkevandsområde, hvis det opfylder betingelserne herfor,

og der vil derfor kunne ansøges om tilskud til en beskyttelsesforanstaltning, hvis betingelserne herfor

er opfyldt, herunder at udgifterne er afholdt efter den 1. juli 2022.

Kriterierne med point er nogle yderligere kriterier, hvor længden af en forbindelse til nærmeste

nabovandværk tilgodeser beliggenhed på små øer eller langt fra andre vandforsyninger og

indvindingsmængde tilgodeser almene vandforsyninger, hvor der er mange forbrugere. Imens den

beregnede udgift for vandforbrugerne, tilgodeser, den engangsudgift, der følger af

beskyttelsesindsatsen ved at dividere den samlede udgift for det ansøgte projekt i kroner med

vandforsyningens årligt tilladte indvindingsmængde i m

og dermed tilgodeser både store og små

almene vandforsyninger, idet der tages højde for hvilken indvindingstilladelse den enkelte almene

vandforsyning har. Kriteriet med at beskyttelsesforanstaltningen indgår i en af kommunen vedtaget

indsatsplan eller anden kommunalplanlægning, indikerer, at kommunen har fokus på arealet. Det

bemærkes, at kriteriet ikke forudsætter en vedtaget indsatsplan, idet beskyttelsesforanstaltningen

også kan indgå som led i anden kommunal planlægning, f.eks. lokalplanlægning.

Miljøministeriets er enig i, at det vil fremme de mindre øers muligheder for tilskud, hvis der tilføjes et

kriterie i bekendtgørelsen om, at der tildeles 8 point, hvis en alternativ forsyning vil være en

havledning, og at de mindre øer dermed tilgodeses bedre. Bekendtgørelsen vil blive tilrettet, således

at det giver 8 point, hvis alternativet vil være en havledning.

I forhold til pointgivning ved offentligt eller privat støttede projekter om klima, natur eller friluftsliv,

som ligger på eller i tilknytning til arealet, er dette for at opnå synergieffekter.

Der kan ydes tilskud til differencen mellem opkøb og salg af jord. Dette vil blive præciseret i

bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen omhandler ikke jordfordeling.

7. Statsstøtteregler

HOFOR og DANVA bemærker, at det skal sikres, at det ikke er vandforsyningen, der skal vurdere, om

der er tale om ulovlig statsstøtte, da disse ikke har adgang til oplysninger om den enkelte landmands

EU-tilskud. DANVA tilføjer til dette, at vandforsyningerne i værste fald kan blive nødt til at kræve

beløbet tilbagebetalt, hvis det er i konflikt med statsstøttereglerne, og HOFOR tilføjer, at de som

offentlig ejet vandforsyning ikke kan udbetale en kompensation eller erstatning til landmænd, hvis

støtten er i konflikt med statsstøttereglerne.

Miljøministeriets svar

Miljøministeriet har foretaget en vurdering af om den støtte, der kan ydes under bekendtgørelsen til

kommunalbestyrelsen, den almene vandforsyning eller vandsamarbejdet, vil kunne udgøre

statsstøtte. Det er ministeriets vurdering, at de dele af tilskuddet, som vil udgøre statsstøtte, kan

udbetales med hjemmel i gruppefritagelsesforordningens artikel 36 om miljøbeskyttelse.

Betingelserne herfor opfyldes bl.a. af, at støtten udgør 40 pct. af de samlede udgifter. Ansøger vil

fortsat være ansvarlig for, om reglerne om statsstøtte er opfyldt i forhold til udbetaling af konkrete

erstatninger eller kompensation, som det også generelt gælder i forhold til kompensation til lodsejere

i forbindelse med arealbeskyttelse, f.eks. i forhold til boringsnære beskyttelsesområder. Spørgsmålet

vil også blive behandlet i vejledningen.