Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-5619
Den 28. juni 2022
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat og bekendtgørelse om tilskud til sløjfning af
brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand.
Udkastet til bekendtgørelse har været i offentlig høring fra den 19. maj 2022 til den 10. juni 2022.
Bekendtgørelsen omhandler, at kommuner, vandværker og vandsamarbejder får mulighed for at søge
tilskud til beskyttelsesforanstaltninger i forhold til drikkevand, ved f.eks. opkøb af jord,
dyrkningsrestriktioner, sprøjteforbud, mv. Formålet med tilskuddene er at afhjælpe de takststigninger,
som vandselskabernes forbrugere ellers vil blive mødt af, når vandselskaberne gennemfører
drikkevandsindsatser. Bekendtgørelsen omhandler endvidere, at ejere kan søge om tilskud til sløjfning
af brønde og boringer, og at kommuner, vandværker og vandsamarbejder efter aftale med ejerne kan
søge på vegne af ejerne.
Der åbnes for ansøgninger om tilskud fra september til og med oktober 2022.
Tilskudsordningen vil blive evalueret efter et år, hvor der vil blive samlet op på erfaringer til brug for
næste års tilskudspulje.
Der er modtaget høringssvar fra DANVA, Danske Vandværker, HOFOR, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Dansk Planteværn, Gladsaxe Kommune, Slagelse Kommune, Favrskov Kommune og Lolland
Kommune. På baggrund af høringssvarene er der i pointsystemet blevet indsat et kriterie, som giver
point, hvis en alternativ løsning til den ansøgte beskyttelsesforanstaltning vil være en havledning til
fragtning af vand. Kriteriet vil øge de mindre øers chance for tilskud. Der er derudover indsat
mulighed for, at vandsamarbejder i lighed med kommuner og vandværker kan søge om tilskud på
vegne af ejere af brønde og boringer. Derudover er der foretaget lovtekniske ændringer og
præciseringer.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2022.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk