MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 61
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 4. november 2021

Sagsnummer: 2021-606

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.

november 2021

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

EU og Internationalt

Den 3. november 2021

FVM 102

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

________________________________________________________________

Markedssituationen for landbrugsvarer

–

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ny EU-skovstrategi 2030

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM(2021) 572

Side 6

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 15. november 2021

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. juni 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen er generelt forbedret efter covid-19 pandemien i 2020 i vidt omfang påvirkede

markedssituationen for de væsentligste landbrugsprodukter i EU. Visse markeder har i første del af

2021 været påvirket af Brexit og faldende eksport. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. november 2021 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af

synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes cirka hvert kvartal i Rådet (landbrug og fi-

skeri).

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021 med henblik på

orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

For mælk og mejeriprodukter var covid-19 pandemien især i 2020 en udfordring for markedet. Pande-

mien og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der blev indført i medlemsstaterne, med-

førte et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren.

Afregningsprisen til producenterne blev kun marginalt påvirket af prisfaldene. Siden da har markedssi-

tuationen generelt set været i markant bedring, hvor mælkeprisen i august 2021 lå på 36,4 cent/kg, hvil-

ket historisk er en høj pris. Til sammenligning var den i august 2020, 33,01 cent/kg. Medio oktober 2021

ligger prisen på skummetmælkspulver på 274 euro/100 kg. Det er 26 pct. over prisen samme tid i 2020,

og smørprisen ligger på 432 euro/100 kg. Det er 24 pct. over prisen samme tid i 2020.

Markedssituationen for svinekød

EU's marked for svinekød kom forholdsvis stabilt gennem følgerne af Covid-19 pandemien. Ikke desto

mindre var priserne faldende, men fra et meget højt udgangspunkt i 2019 og de første måneder af 2020.

I starten af 2021 sås en væsentlig forbedring, hvilket blev afløst af en kraftig forværring i anden halvdel

af 2021. Prisniveauet er således for uge 42 i 2021 9,4 pct. under niveauet fra samme tid i 2020 og under

gennemsnittet for årene 2016-20. Det gælder også den danske notering. Noteringen lå i uge 10 i 2020

på 14,30 kr./kg. Noteringen faldt løbende og lå i uge 38-45 i 2020 stabilt på 10,30 kr./kg. I uge 11 i 2021

steg prisen til 10,50 kr./kg. I juni 2021 lå prisen på 11,90 kr./kg. Den nuværende pris i oktober 2021

ligger på 8,40 kr./kg.

Også smågriseprisen, der i efteråret 2020 kom ned på en datidig bundrekord på 35 euro/stk., steg i juni

2021 til 51,76 euro/stk., men er i uge 42 nede på 29,0 euro/stk., hvilket er en historisk lav pris. Årsagen

til den dårlige markedssituation er især forringet eksport til Kina og lave priser på det kinesiske marked,

der aftager 54 pct. af EU’s eksport. Dertil kommer behersket efterspørgsel på EU’s indre marked.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

En betydelig udfordring er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte

sig fra Polen, hvor sygdommen er vidt udbredt, til Tyskland, hvor der indtil nu i oktober 2021 er fundet

knap 2.500 tilfælde blandt vildsvin i de sydøstlige dele af delstaten Brandenburg og østlige dele af del-

staten Sachsen. Det har medført, at en række vigtige eksportlande, herunder Kina, har lukket for import

af svinekød fra Tyskland, der udgør 24 pct. af EU’s samlede eksport af svinekød. Trods vanskelighederne

i 2020 blev EU’s eksport af svinekød i 2020 rekordstor med 5,4 mio. tons. Den udvikling er fortsat i

2021, hvor eksporten i januar–august er steget 8,7 pct. trods fald i eksporten til Kina.

Markedssituationen for oksekød

Produktionen af oksekød og kalvekød faldt i kalenderåret 2020, 2,0 pct. i forhold til 2019. I 2021 faldt

produktionen 0,4 pct. i perioden januar-juli i forhold til samme periode af 2020. I begyndelsen af 2020

var prisen for de bedste kategorier (ungtyre, stude og kalve) let faldende, men efter covid-19 pandemiens

start i marts 2020 faldt prisen. Siden maj 2020 og frem til uge 40 i 2021 har prisniveauet udviklet sig

stabilt og er steget til en pris på 403,3 euro/100 kg, hvilket er 14,5 pct. højere end samme tid året før.

Prisniveauet

er nu betydeligt over gennemsnittet for de seneste tre år. EU’s eksport steg 4,9 pct. i perio-

den januar-august 2021 i forhold til samme periode af 2020. Importen til EU faldt i samme periode med

3,3 pct.

Markedssituationen for fjerkrækød

Fjerkræsektoren oplevede også et prisfald efter starten på covid-19 pandemien. Prisen rettede sig og lå

i oktober 2020 på 181,67 euro/100 kg, hvilket var 2,1 pct. lavere end samme tid året før. Primo juni 2021

lå prisen på 204,03 euro/100 kg. Medio oktober 2021 er prisen faldet til 197,48 euro/100 kg. Det er 7,5

pct. over prisen samme tid sidste år og 8,0 pct. over gennemsnittet for 2016-20. EU er fortsat nettoek-

sportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Udbrud af fugleinfluenza flere steder i EU herunder

i Danmark i første del af 2021 påvirkede eksporten negativt, idet en række vigtige eksportmarkeder ikke

anerkender regionalisering, men lukker helt for eksport fra et EU-land ramt af sygdommen.

Markedssituationen for frugt og grønt

Vejret har i det første måneder af 2021 været meget skiftende med perioder af varme efterfuldt af frost,

hagl og storm. Skader ses på særligt vin og stenfrugt (abrikos, fersken, kirsebær og blommer) med kraf-

tigt forhøjede priser til følge, og i mindre grad æbler og pærer. Særlig hårdt ramt er Frankrig, Italien,

Slovakiet, Kroatien, Ungarn, Slovakiet og Grækenland, mens der rapporteres om regionale skader i Øst-

rig, Tjekkiet og det sydlige Tyskland. Produktionen af ferskner og nektariner i Frankrig, Italien og Græ-

kenland ligger således på 2,8 mio. tons, hvilket er 20 pct. mindre sammenlignet med en allerede rekord-

lav høst i 2020. Grundet Brexit er eksporten faldt generelt i frugt og grønt sektoren. Forarbejdede varer

(-3 pct.), grøntsager (-5 pct.) og frugt (-7 pct.). Samhandlen er i samme periode steget med 2 pct., som

domineres af Spanien og Nederlandene, der står for 60 pct. af den samlede samhandel.

Markedssituationen for sukker

Globale sukkerpriser fortsætter med en generelt stigende tendens og lå den 22. oktober 2021 på 431

euro/ton, hvilket er det højeste niveau siden 2017. Foreløbige tal for 2020/2021 viser en global under-

produktionen på -1,5 mio. tons, hvilket er en halvering fra -3,1 mio. tons i sidste estimering, mens for-

ventningerne til 2021/2022 foreløbigt er en global underproduktion på -3,8 mio. tons. Import af sukker

fra Economic Partnership Agreement (EPA) and Everything But Arms (EBA) til EU lå i august 2021 på

-42 pct. i forhold til sidste års niveau, mens den samlede import i august 2021 ligger på -36 pct. i forhold

til sidste års niveau. Foreløbige tal for september 2021 viser en total akkumuleret import af sukker til

EU på 1328 tons, hvilket er 29 pct. lavere i forhold til 2019/2020.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

Markedssituationen for vin

Der blev i forvaltningskomitéen for frugt og grønt i foråret 2020 vedtaget midlertidige fravigelser fra

flere forordninger som svar på markedsforstyrrelser forårsaget af covid-19 pandemien. De midlertidige

fravigelser er som følge af den fortsatte situation blevet forlænget til 2022. Ændringerne vedrørte

muligheder for grønthøst, gensidige fonde og om ansøgning og godkendelse af ændringer af operationer.

Der blev herudover vedtaget fravigelser fra reglerne om gensidige fonde, omlægning af vinmarker,

grønthøst, høstforsikring og forhøjede støttesatser. Hertil blev også vedtaget ændringer om udvidede

muligheder krisedestillation og kriseoplagring af vin. Medlemsstaterne skal finde midler til ovenstående

tiltag inden for den allerede fastsatte økonomiske ramme i bilag VI til forordning 1308/2013.

Eksport generelt

Eksporten inden for landbrugsfødevarer generelt lå i perioden januar-april 2021 på +1,7 pct. sammen-

lignet med samme periode i 2020, mens importen til EU lå på -5,1 pct. og den samlede handelsværdi på

-1,1 pct. Overskuddet på handelsbalancen til en værdi af 22,7 mia. euro er en fremgang på +17 pct. i

forhold til 2020.

Der er i 2021 afsat 183 mio. euro til salgsfremme, hvoraf næsten halvdelen går til at fremme økologi,

bæredygtigt landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. 19 mio.

euro er øremærket programmer, som skal øge forbruget af frisk frugt og grønt på det indre marked. Der

forventes i 2022 at blive afsat 187 mio. euro, med næsten halvdelen til at fremme økologi, bæredygtigt

landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. Der ses desuden

øget fokus på EU's indre marked og i særdeleshed på økologi, mens budgettet til at fremme sunde kost-

vaner og forøget forbrug af frugt og grønt i EU forbliver uændret.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, lovgivningsmæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget. Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen vil

forslagets økonomiske mv. konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen her-

til.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker til markedssituationen for mælk og mejeriprodukter, at udover øget

sikring og omstilling i produktionen som følge af Covid-19

pandemien, så giver afslutningen på UK’s

transitionsperiode i forbindelse med Brexit den 31. december 2020 enorme bekymringer for hele den

europæiske mejerisektor. Et nyt studie fra LSE estimerer en nedgang i mejerieksporten fra EU til UK

med 18 pct. i et FTA-scenarie og helt op til 94 pct. i tilfælde af et no-deal scenarie. UK er et af den danske

mejerisektors vigtigste eksportmarkeder, og skal sektoren opretholde den britiske handel, så er det af-

gørende, at partnerne bliver enige om en aftale uden told og kvoter, så man undgår en situation med

WTO-toldsatser.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

EU' s marked for svinekød er siden juni 2021 kommet under voldsomt prispres primært som følge af en

stærkt faldende efterspørgsel fra Kina. EU’s referencepris for slagtesvin klasse S er

siden uge 24 i år

faldet med 24 pct., og den danske notering for slagtesvin er i den tilsvarende periode faldet med 29 pct.

Endnu værre er det gået med smågriseprisen, hvor EU’s

referencepris er faldet med 46 pct. siden uge

24. Ud over den manglende efterspørgsel fra Kina for svinekød har udbredelsen af afrikansk svinepest

til Tyskland haft stor negativ betydning for smågrisemarkedet. For smågrise har det givet direkte afsæt-

ningsproblemer, hvor de hjembragte priser lige nu ligger langt under produktionsomkostningerne. Li-

geledes ligger det nuværende prisniveau for slagtesvin i Danmark også en del under produktionsom-

kostningerne. Øgede foderomkostninger og stærkt faldende efterspørgsel på svinekød har medført en

anstrengt situation. Forventningen er, at man skal ind i foråret 2022 før, at man vil se en forbedring i

priserne i EU, blandt andet som følge af en stagnerende til faldende produktion i EU.

For så vidt angår markedssituationen for oksekød bemærker Landbrug & Fødevarer, at årsagen til at

oplagringsordningen ikke blev anvendt fra dansk side ligger til grund for de vilkår, der var opstillet for

ordningen. Kravet om at oplagre en hel (opskåret) bagfjerding i en foruddefineret tidsperiode på 3-5

måneder var, ud fra et markedsperspektiv, ikke attraktivt. I foråret var det muligt at afsætte dele af bag-

fjerdingen, og hvis producenterne kiggede 3-5 måneder frem i tiden, som ordningen lød på, vil man kun

komme nærmere et Brexit.

Landbrug & Fødevarer henviser vedrørende markedssituationen for fjerkrækød til, at fjerkræsektoren

også oplevede et markant prisfald efter starten på covid-19 pandemien med prisfald i EU på 20-30 pct.

samtidig med at indsætningen af daggamle kyllinger faldt tilsvarende i en længere periode som følge af

nedlukningen af food service. Til trods for en delvis tilpasning af produktionen i en periode, og i lyset af

en fortsat import af fjerkrækød fra Brasilien og Thailand, der ikke er faldet tilsvarende, er der sket en

væsentlig lageropbygning af fjerkrækød på de europæiske frysehuse, der forstærker prisfaldet. Over

sommeren er der igen sket en stigning i produktionen i EU, uden at lagrene er væsentligt nedbragt. Der

må derfor forventes et fortsat markedspres i retning af fortsat lave og faldende priser, indtil der igen

sker en åbning af food service særligt inden for turisme og restaurant. Landbrug & Fødevarer bemærker,

at EU fortsat er nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi, men bemærker, at ekspor-

tens enhedspris er væsentlig lavere end for importen, hvilket skyldes, at EU importerer dyre udskærin-

ger, mens EU eksporterer billige udskæringer og kød til forarbejdning. Det bemærkes endvidere, at EU's

eksport det seneste år har været hårdt ramt af handelsbarrierer i en række tredjelande både i form af

øget toldforanstaltninger, tekniske barrierer og uretmæssige sundhedsmæssige- og phytosanitære bar-

rierer, som følge af udbrud af fugleinfluenza i en række lande. Disse tiltag har desuden medvirket til øget

pres på EU's indre marked, hvor varerne alternativt er forsøgt afsat.

Efter 14 udbrud af højpatogen fugleinfluenza blev Danmark erklæret fri for fugleinfluenza primo august

2021, men de vigtigste eksportmarkeder som Sydkorea og Sydafrika ikke med det samme ophævede

restriktioner. Sydkorea ophævede restriktion den 27. oktober 2021, men den 1. november 2021 konsta-

teredes et nyt HPAI-udbrud i en større kalkunbesætning. Hermed er de vigtigste eksportmarkeder for

kyllingekød igen lukket for en periode. Dette har stor økonomisk betydning for den danske fjerkræsek-

tor, der har en god indtjening på disse markeder og samtidig i hele værdikæden oplever et markant

økonomisk pres i form af stigende råvarepriser på foder, energi og emballage, som detailleddet ikke er

villig til at kompensere for, hvilket risikerer at påvirke forsyningssikkerheden og den økonomiske sam-

menhængskraft i sektoren. Det er således helt afgørende for sektoren, at der kan indgås en hurtig aftale

med de koreanske myndigheder om regionalisering, således at eksporten ikke lukker for hele landet ved

udbrud i et område.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan forventes, at de fleste medlemsstater finder, at markedssituationen har forbedret sig i takt med

genåbningen, mens nogle medlemsstater forventes at ville efterspørge yderligere støtte særligt til svine-

sektoren.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. juni 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 28.-29. juni 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. juni

2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. april 2021 forud for det uformelle video-

møde for EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 14. april 2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 2020 forud for uformelt video-

møde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 16. november 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 4. november 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ny EU-skovstrategi 2030

KOM (2021) 572

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. september 2021.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 16. juli 2021 offentliggjort en meddelelse om en ny EU-skovstrategi for perio-

den frem mod 2030. Skovstrategien er en del af Kommissionens grønne pagt (European Green Deal)

og afløser den nuværende EU-skovstrategi fra 2013, der udløb i 2020. Den skal samtidig ses i sam-

menhæng med bl.a. EU's biodiversitetsstrategi frem mod 2030. Skovstrategien beskriver forskellige

elementer i en bæredygtig og multifunktionel skovdrift, såsom bidrag til bioøkonomi samt beskyttelse

af biodiversitet og fremme af CO2-optag og kulstoflagre i skove. Den fremhæver betydningen af mod-

standsdygtige skove og potentialet for at styrke dette bl.a. gennem mere naturnære skovdyrkningssy-

stemer. Den fremhæver vigtigheden af finansiering til bæredygtig skovdrift bl.a. via landdistriktpro-

grammer og af robust og forbedret fælles overvågning og rapportering om skovenes tilstand. Den

peger også på et behov for øget innovation i skovsektoren og for bedre gennemførelse og håndhævelse

af EU's love relateret til skove, herunder i forhold til naturbeskyttelse og værn imod ulovligt fældet træ

på EU's marked. Strategien peger på hvert af disse områder på tiltag, som Kommissionen og med-

lemsstaterne kan gennemføre for at sikre, at skovene udnyttes bæredygtigt og for at styrke deres mul-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

tifunktionelle rolle i samfundet. Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om den ny

EU-skovstrategi 2030. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Sagen er

på dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 15. november 2021 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusionerne.

Baggrund

Kommissionen har den 16. juli 2021 offentliggjort en ny EU-skovstrategi (i det følgende "strategien"

eller "skovstrategien"). Strategien er en del af Kommissionens grønne pagt ("Green Deal") fra 11. decem-

ber 2019, som har fokus på en bæredygtig fremtid via tiltag inden for klima, miljø og natur. Den afløser

den hidtidige EU-skovstrategi gældende perioden 2013

–

2020 og skal ses i sammenhæng med EU's

biodiversitetsstrategi 2030 og klimapakken "Fit for 55" (FF55).

Meddelelsen med strategien er modtaget i en dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 10. septem-

ber 2021.

Sagen er på dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 15. november 2021 med henblik på vedtagelse

af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Skovstrategien

har til formål at fastlægge rammer for EU’s tilgang til skovområdet.

Den anerkender sko-

venes multifunktionelle rolle, herunder for sundhed og trivsel, for udvikling af cirkulær økonomi og bio-

økonomi, for beskæftigelse, for optag og lagring af CO2 og for biodiversitet samt betydningen af øvrige

økosystemstjenester som beskyttelse af vand, jord og luft. Strategien har seks indsatsområder:

1. Fremme skoves socioøkonomiske funktioner i landområder og skoves bidrag til bioøkonomien

Afsnittet fokuserer på skove og træprodukters bidrag til bioøkonomien og udvikling af landdistrikter.

Det fremhæver klimagevinsten ved at anvende større dele af skovbiomassen til langtidsholdbare træ-

produkter (via lagring af CO2 og substitution af træ med andre mere CO2-belastende materialer). Sam-

tidig anerkendes nytteværdien af mere kortlivede træprodukter og af træ til energiproduktion.

Kommissionen vil bl.a.:

- etablere en standardiseret metode for kvantificering af klimafordele ved at anvende træ i byggeri,

- fremme kaskadeudnyttelse af træ (først materialeproduktion og brug, så genbrug, så energi),

- promovere brugen af Natura-2000 logoet til ikke-træ skovbaserede produkter og services,

- revidere retsakt om bæredygtige investeringer for at fremme naturnær skovdrift og biodiversitet

- styrke bæredygtighedskriterier for biomasse til energi

- analysere virkninger af nationale incitamenter ift. udbud og forbrug af biomasse og ift. kulstofoptag,

biodiversitet og træmarkedet for at overveje mulighed for yderligere begrænsninger mhp. at holde

brug af energitræ inden for bæredygtige rammer og modvirke negative virkninger.

2. Beskytte, genoprette og udvide EU's skove til bekæmpelse af klimaforandringer, vende biodiversi-

tetskrisen og sikre robuste og multifunktionelle skove.

Afsnittet understreger, at der i lyset af klimaforandringerne og tabet af biodiversitet er behov for økosy-

stemsbaseret og naturnær skovforvaltning og genopretning, der beskytter biodiversiteten og styrker

modstandsdygtigheden af EU’s skove. Den fremhæver

betydningen af dette for at kunne bevare og øge

skovenes flersidige funktioner og for at beskytte mod naturkatastrofer som brande, oversvømmelser og

jordskred og for at beskytte skoves kulstoflagre og CO2-optag. Strategien har en køreplan for fremme af

et mål i EU's biodiversitetsstrategi 2030 om plantning af mindst 3 mia. ekstra træer inden 2030.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

Kommissionen vil bl.a.:

- fremsætte lovforslag om genopretning af økosystemer, herunder i skove, inden udgangen af 2021,

- vejlede om primære og gamle skove; om definition, kortlægning, overvågning og streng beskyttelse,

- identificere behov for supplerende indikatorer og tærskelværdier for bæredygtig skovdrift,

- vejlede om biodiversitetsvenlig skovrejsning og genplantning/foryngelse af skov

- vejlede om mere naturnær skovdrift og om certificering af sådan skovdrift

- fremme skov-interventioner i den fælles landbrugspolitik, herunder betaling for økosystemydelser

- fremme kulstofbindende dyrkning og certificering af kulstoffjernelse

- identificere og afhjælpe evt. problemer ift. målopfyldelse i EU-regler og regler for statsstøtte

3. Skovovervågning, rapportering og data indsamling

Afsnittet anerkender, at der findes meget spredt dataindsamling på skovområdet, men fremhæver sam-

tidig, at der er behov for mere samlet overvågning, dataindsamling og rapportering om skove i EU. For-

målet med en styrket indsats er bl.a. bedre at kunne belyse om EU er på rette spor ift. klima- og biodi-

versitetsudfordningerne, og om skovene opfylder deres mange formål og funktioner.

Kommissionen vil bl.a.:

- fremsætte nyt lovforslag om EU-skovovervågning, - rapportering og dataindsamling,

- styrke eksisterende overvågning af klimapåvirkning under EU's skovinformationssystem,

- udarbejde jævnlig rapportering om skovenes tilstand i EU,

- fremme brugen af skovforvaltningsplaner og øge omfanget af skov omfattet af sådanne planer,

- udvikle et europæisk partnerskab for skovforskning.

4. Forskning og innovation til forbedring af vores viden om skove

Afsnittet fremhæver behov for bedre innovation, forskning og vidensdeling om skov og skovsektoren.

Kommissionen vil bl.a:

- støtte evidensbaseret viden og strategier for genopretning af skove,

- øge samarbejdet om forskning i skovbrug,

- øge støtte til foranstaltninger der mindsker risiko for katastrofer, herunder skovbrande

5. En inklusiv og sammenhængende EU-ramme for skovforvaltning

Afsnittet omhandler samarbejde og koordinering på tværs af medlemslande i EU. Det peger på et behov

for bedre koordinering, vidensdeling på tværs og fremme af synergi mellem ekspertgrupper.

Kommissionen vil bl.a.:

- sammenlægge Den Stående Skovbrugskomite og Ekspertgruppen for skov og biodiversitet,

- fremme oprettelsen af en skovrådgivningstjeneste i medlemsstaterne.

6. Intensivering af gennemførelsen og håndhævelsen af gældende EU-ret

Afsnittet understreger, at der er behov for at intensivere gennemførelse og håndhævelse af eksisterende

lovgivning om skove og skovbrug i EU. Det gælder bla. eksisterende love under fugle- og habitatdirekti-

vet og EU's tømmerforordning (EUTR).

Kommissionen vil bl.a.:

fremme anvendelsen af satellitdata og ”geo-spatiale” efterretninger i medlemsstaterne,

- ajourføre retningslinjer for fortolkning af eksisterende EU-lovgivning, herunder om artsbeskyttelse

i habitatdirektivet og beskyttelse i NATURA 2000-områder,

- fremme overvågning og håndhævelse af EUTR,

- analysere behovet for minimumsstandarder for tredjeparts-certificeringsordninger,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

støtte civilsamfundets rolle ift. overvågning

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om den ny EU-skovstrategi 2030.

Rådet anerkender "den ledende rolle" ministerkonferencerne under FOREST EUROPE har for dialog og

udvikling af principper, definitioner, kriterier og indikatorer for multifunktionel og bæredygtig skovdrift

og genkalder sig tidligere erklæringer og en fælles vision for skovudvikling frem mod 2030. Rådet frem-

hæver, at medlemsstaterne udvikler og implementerer nationale skovprogrammer og lignende.

Rådet fremhæver betydningen af bæredygtig skovdrift for opretholdelse og styrkelse af skovressourcer

og deres bidrag til globale kulstofkredsløb, af skoves sundhed, vitalitet og robusthed, af beskyttelse, gen-

opretning af bæredygtig udnyttelse af biodiversitet, af skoves beskyttelse især mod virkninger af klima-

forandringer samt af skovenes produktive og socioøkonomiske funktioner.

Rådet byder offentliggørelsen af skovstrategien og dens øgede ambition for skoves bidrag til Den Grønne

Pagt og skovrelevante globale mål velkommen og fremhæver, at skove og skovsektoren kan spille en

vigtig rolle i EU's omstilling til en grøn, bæredygtig, klimaneutral og konkurrencedygtig, cirkulær bio-

økonomi. Rådet minder om behovet for sammenhæng mellem EU-politikker, der påvirker skove, og ud-

trykker bekymring over strategiens mangel på en balanceret vision for forskellige dimensioner af bære-

dygtighed. Rådet fremhæver behovet for styrkede socioøkonomiske mål, definition af nye termer og

klare arbejdsgange i samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Rådet fremhæver skoves rolle i kampen imod klimaforandringer og tab af biodiversitet og minder om

arbejdet med at definere, overvåge og kortlægge primære og gamle skove for at sikre beskyttelse af disse.

Rådet beklager strategiens svage fokus på ørkenspredning og skoves hydrologiske funktioner.

Rådet byder strategiens fokus på at fremme bæredygtig produktion af langtidsholdbare træprodukter

velkommen og minder om, at bæredygtig og resurseeffektiv produktion og anvendelse af både lang- og

korttidsholdbare træprodukter bidrager til bl.a. klimamål, cirkulær økonomi og grøn omstilling. Rådet

fremhæver et behov for yderligere at fremme bæredygtig produktion, forbrug og investeringer og for at

fremme korte og lokale forsyningskæder og bæredygtighedsorienterede indkøbspolitikker.

Rådet glæder sig over strategiens fokus på skoves bidrag til at sikre levebrød og økosystemtjenester, og

understreger skovejeres og skovforvalteres centrale betydning for opnåelse af strategiens mål. Rådet

betoner behovet for at udnytte tilgængelige finansielle mekanismer og incitamenter, såsom betaling for

økosystemtjenester, og inviterer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at undersøge mulig-

heder for nye innovative markedsbasserede løsninger for biodiversitet og tilpasning til og modvirkning

af klimaforandringer, herunder ved hjælp af naturnær skovdrift og "carbon farming".

Rådet understreger, at en "one-size-fits-all" tilgang kan være uhensigtsmæssig og fremhæver behovet

for at anerkende, respektere og bevare diversiteten i medlemsstaternes skove, i forvaltningspraksis og

ejerforhold og i deres kulturelle og historiske udvikling. Rådet fremhæver vigtigheden af medlemsstats-

kompetence, gentager budskaber herom i rådskonklusioner fra 2020 om perspektiver for en ny EU skov-

strategi, beklager, at strategien ikke er udviklet sammen med medlemsstaterne og interessenter, og stil-

ler sig parat til at samarbejde med Kommissionen og andre partnere om dens implementering.

Rådet noterer sig det bebudede lovforslag om en EU-ramme for skovovervågning, rapportering og da-

taindsamling, beder om at få klargjort merværdien herved og understreger vigtigheden af omkostnings-

effektivitet og undgåelse af dobbeltarbejde. Samtidig fremhæver Rådet vigtigheden af en pålidelig og

gennemsigtig informations- og database om skove og minder om, at dataindsamling, databearbejdning,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

datarapportering og datafortolkning bør udnytte nationale overvågningsprogrammer bedst muligt. Rå-

det beder Kommissionen om sammen med medlemsstaterne og eksperter at analysere eksisterende

mangler i indsamling af skovdata og diskrepanser mellem sådanne.

Rådet er overbevist om, at eksisterende definitioner og indikatorer, der er udviklet i internationale og

regionale processer såsom FOREST EUROPE, bør udnyttes bedst muligt. Rådet inviterer Kommissionen

til i tæt samarbejde med medlemsstaterne og europæiske skov-forskningsmiljøer at vurdere behovet for

nye indikatorer, tærskelværdier og spænd for bæredygtig skovdrift. Endvidere finder Rådet, at sådanne

i givet fald skal besluttes og fastlægges på nationalt eller subnationalt niveau.

Rådet byder strategiens fokus på det øgede behov for at styrke skoves robusthed velkommen og aner-

kender, at klimaforandringer har øget presset på skove og risikoen for skader på skove. Rådet opfordrer

Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om risikohåndtering.

Rådet opfordrer til øget samarbejde om forskning og innovation, for eksempel for at fremme brug af

bæredygtigt produceret træ i den cirkulære bio-økonomi og skoves bidrag til at nå mål om klima og

biodiversitet.

Rådet fremhæver behovet for en inkluderende tilgang og god koordination imellem skovrelevante EU-

organer. Rådet anbefaler, at Den Stående Skovbrugskomite forbliver det primære organ for drøftelser

og rådgivning om skovrelevante forhold i EU, at dens rolle ift. strategiens implementering styrkes, og at

Kommissionen sammen med komiteen udvikler årlige arbejdsplaner. Rådet tilskynder til involvering af

interessenter under implementeringen, herunder af skovejere og civilsamfundet.

Rådet henstiller, at merværdi i forhold til allerede eksisterende frivillige certificeringsordninger er en

forudsætning for enhver overvejelse om introduktion af nye certificeringsordninger, og finder det vig-

tigt, at behovet for en ny EU-certificeringsordning for naturnær skovdrift afklares nærmere. Rådet un-

derstreger, at en sådan kan føre til øgede administrative byder og forvirring af forbrugere.

Rådet minder om behovet for øget EU-indsats for at beskytte og genoprette verdens skove og for at

styrke implementering af eksisterende EU-regulering og ser frem til at modtage det kommende "fitness-

check" af EU's tømmerforordning (EUTR) og licens-regulering for træ (FLEGT) samt Kommissionens

forventede lovforslag og andre tiltag til modvirkning af afskovning.

Rådet fremhæver, at EU og medlemsstaterne gennem succesfuld implementering af en dækkende EU

skovstrategi, der fremmer skovenes multifunktionalitet og bidrager til FN's Globale Skovmål og talrige

FN Verdensmål, fortsat vil kunne spille en ledende rolle i internationale fora i forhold til at fremme

bæredygtig skovdrift og stoppe afskovning. Rådet savner en sådan international dimension i strategien.

Rådet konstaterer, at skovstrategien ikke klart belyser virkningerne af denne på skove uden for EU og

hvordan det kan undgås, at den foreslåede beskyttelse af skove i EU, med deraf følgende øget import af

træ til EU, fører til større fodaftryk og negative virkninger på især primære skove uden for EU. Rådet

anmoder om, at Kommissionen medtager denne dimension i vurderingerne af virkningerne af de fore-

slåede beskyttelsestiltag og fremsætter forslag til passende modvirkende foranstaltninger.

Rådet tilskynder til fuld og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokalsamfund i implementeringen

af strategien og fremhæver i relation til oprindelige folks rolle FN's erklæring om oprindelige folks ret-

tigheder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

Rådet inviterer Kommissionen til at afrapportere årligt til Rådet om implementeringen af strategien og

rådets anbefalinger herom og til, i 2015, at præsentere en evaluering af fremdriften.

Rådet fremhæver, at succesfuld skovrejsning pågår i mange medlemsstater, støttet af den fælles land-

brugspolitik. Rådet byder køreplanen for planting af yderligere 3 milliarder træer i EU inden 2030 vel-

kommen og understreger, at tilsagn om bidrag er frivilligt, at der er væsentlige udfordringer med areal-

tilgængelighed, og at skovrejsningstiltag skal følge medlemsstaternes regler og procedurer. På den bag-

grund byder Rådet køreplanens overvågningskomponent velkommen.

Afslutningsvis fremhæver Rådet skoves væsentlige rolle for menneskers sundhed og trivsel, og anmoder

om, at der ses nærmere på aspekter knyttet hertil i EU's indsats mod antimikrobiel resistens.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne, men ventes at vedtage en resolution

om den ny EU-skovstrategi 2030.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen og rådskon-

klusioner herom.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for EU's budget. Når Kommissionens forslag i

skovstrategien udmøntes i konkrete initiativer vil disse forslags konsekvenser blive vurderet i forbin-

delse med regeringens stillingtagen hertil. Implementeringen af forslag og initiativer fra Kommissionens

side kan potentielt have væsentlige økonomiske konsekvenser for Danmark.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. De

enkelte forslag som Kommissionen vil fremsætte som følge af den ny EU-skovstrategi forventes at kunne

få en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Den nye EU-skovstrategi har været i høring i en bred kreds af interessenter.

WWF Verdensnaturfonden finder, at den nye EU-skovstrategi er et skridt i den rigtige retning af en

styrket og forpligtende indsats, der sikrer skovenes biodiversitet og skovøkosystemernes modstands-

dygtighed. WWF finder dog, at skovstrategien er for svag i forhold til miljømæssig bæredygtighed til

fordel for økonomiske hensyn. Særligt beklager WWF manglen af oplæg til obligatoriske kriterier for

bæredygtig skovforvaltning. WWF understreger vigtigheden af en række elementer som man finder væ-

sentlige for at fremme bevarelse og genopretning af Europas skove, bl.a. implementering af målet om

streng beskyttelse af 10 pct.

af EU’s landareal, herunder prioritering af de vigtigste skove samt forslag

fra Kommissionen til et juridisk bindende instrument til naturgenopretning. Derudover fremhæves væ-

sentligheden af mere naturnær og multifunktionel drift, gen- og skovrejsning, belønning af skovejere og

forvaltere, der fremmer biodiversitet, vedtagelse af lovforslag om en solid EU-dækkende ramme for

overvågning af skovøkosystemers faktiske tilstand samt oprettelsen af en EU-ekspertgruppe til drøftelse

af skovinitiativer med bred repræsentation. WWF finder strategiens oplæg til at finansiere betalinger

for økosystemtjenester gennem en markedsmekanisme baseret på virksomheders køb af CO2-kreditter

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

dybt forkert. Støtte til skovgenopretning og andre naturbaserede klimaløsninger bør i WWFs optik pri-

mært finansieres gennem nationale støtteordninger, den fælles landbrugspolitik, indtægter fra emissi-

onshandelssystemet eller andre afgifter på drivhusudledende virksomheder. WWF er desuden bekymret

over strategiens tilskyndelse til skovbioøkonomi, idet man ikke mener at klima- og biodiversitetsmål

kan nås hvis skovhugsten intensiveres yderligere.

KL er overordnet positiv over for den nye EU-skovstrategi. Særligt er man positiv over for oplægget til

at styrke økonomiske og reguleringsmæssige incitamenter for mere skov og biodiversitet. I forlængelse

heraf håber KL, at der kommer en tilskudsordning til skovrejsning i Danmark, som også kommuner kan

søge. KL er positiv over for strategiens oplæg til at understøtte udvikling af landdistrikter og udvikling

af en mere bæredygtig skovdrift, herunder udvikling af en standard for klimavenligt træbyggeri og un-

derstøttelse af samarbejde mellem turisme- og skovsektoren samt styrkelse af naturovervågning og ud-

vikling af data. KL er mere forbeholden over for tiltag i forhold til at styrke den fælles regulering af

bæredygtig skovdrift, herunder en fælles definition af primær og gammel skov. For KL er det afgørende,

at der er balance mellem hensynet til benyttelse og beskyttelse af naturen, herunder at planlægning og

etablering af ny natur bliver afvejet i forhold til lokale hensyn og udviklingsmuligheder. Endvidere finder

KL det afgørende, at der sikres fleksible rammer i forhold til at pleje eksisterende natur og planlægge ny

natur, og at kommunerne får mulighed for at integrere natur- og biodiversitetsforvaltning i en bredere

helhedsorienteret arealplanlægning og -anvendelse.

Dansk Skovforening hilser den nye EU-skovstrategi velkommen om end man finder, at EU-Kommissi-

onen med strategien lægger op til en detailstyring af skovområdet, som ikke respekterer, at skov er na-

tional kompetence. Dansk Skovforening finder, at strategien i for høj grad fokuserer på biodiversitet

hvilket er skævt i forhold til også at nå en målsætning om øget produktion af bæredygtigt produceret

råtræ og opfordrer til en balanceret tilgang. Dansk Skovforening mener at strategien tegner et forvræn-

get billede af skovenes tilstand, og mener ikke, at Kommissionen forholder sig til at ændringer i skovene

tager tid, samt anerkender den indsats der allerede er iværksat gennem for eksempel Natura 2000-im-

plementeringen, frivillig certificering og bæredygtighedskrav i VE-direktivet. Dansk Skovforening sav-

ner i strategien en bedre forståelse for skovdrift og skovene som produktionsapparat, herunder i relation

til at understøtte bæredygtighed. Man finder det dog positivt, at strategien fremhæver, at der skal inve-

steres i udvikling og innovation i forhold til anvendelse af restproduktionen fra højværdi-træprodukter

til energiformål. Dansk Skovforening finder det særligt positivt, at strategien anerkender hvordan bæ-

redygtigt producerede træprodukter med lang levetid kan bidrag til at nå mål om klimaneutralitet, men

finder dog i den sammenhæng, at strategien mangler sammenhæng mellem ønsket om at fremme en

træbaseret bioøkonomi og forslaget til revideret LULUCF-direktiv. Man savner endvidere mere målret-

tede initiativer med faste deadlines i forhold til at understøtte et øget udbud af træprodukter med lang

levetid. I forhold til overvågning, rapportering og dataindsamling savner Dansk Skovforening en bedre

sammenkobling med eksisterende national skovovervågning og afrapporteringsprocesser. Desuden er

man bekymret for, hvad man oplever som for stor fokus på brugen af satellitbaseret overvågning uden

koordination med feltbaseret skovstatistik. Dansk Skovforening bakker op om Kommissionens forslag

til, at der udarbejdes strategiske langsigtede planer for skovene og den skovbaserede sektor.

Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (KU/IGN) finder generelt, at

det er godt, at EU-Kommissionen med strategien sætter fokus på skovenes mangesidede funktioner (og

forskellige aktører i tilknytning til skov) og betydning for indsatser for klima, biodiversitet og grøn om-

stilling. KU/IGN fremhæver at oplægget til en fælles definition, kortlægning og overvågning vil være

afgørende, også i Danmark, for at fremme beskyttelse af oprindelige og biodiversitetsrige/gamle skove.

Vigtigheden af at styrke mulighederne for økonomiske incitamenter i forhold til skovforvaltning frem-

hæves. Betydning af at tilpasse skovdyrkning og fastlæggelse af målsætninger m.v. med lokale vækstfor-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

hold understreges. I forlængelse heraf fremhæves betydningen af forskning, dataindsamling og overvåg-

ning, herunder koordination med og brug af eksisterende nationale, regionale og internationale skov-

statistikker. Strategiens oplæg til etablering af et europæiske skovråd med bred repræsentation nævnes

som en god mulighed.

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

fremhæver skovstrategien som helt central for at levere på EU’s

Biodiversitetsstrategi og EU-målet om 55 pct. reduktion af udslippet af klimagasser i 2030. DN under-

streger forventning til, at Danmark vil fremme et højt ambitionsniveau i forhold til udmøntning af stra-

tegien. På trods af positive elementer finder DN, at strategiens oplæg til at der primært anvendes frivil-

lige indsatser, langt fra er tilstrækkeligt til at understøtte bedre beskyttelse og øget genopretning af Eu-

ropas skove. Der er behov for klare målsætninger og strategiske retningslinjer samt en ambitiøs hand-

lingsplan. DN anbefaler, at Danmark arbejder for at sikre hurtig fremdrift og gennemførelse på EU-

niveau af allerede planlagte aktiviteter til tiden. DN fremhæver vigtigheden af, at Danmark nationalt

vælger at understøtte skovstrategiens målsætninger m.v., herunder gennem målrettede tilskudsordnin-

ger der kan fremme effektiv beskyttelse, naturnær skovdrift og skovrejsning. Endvidere finder man, at

skovstrategien bør tænkes ind i revision af LULUCF-forordningen. DN er enig i ønsket om at fremme

produktion af kvalitetstømmer, brug af træ i byggeri og bevarelse af værdien af træprodukter i produk-

tionskæden, men ønsker en hurtig udfasning af brugen af træflis til energiproduktion.

Verdens Skove er overordnet positive over, at man med den nye EU-skovstrategi sætter fokus på skov-

området. Man finder dog, at strategien i for høj grad lægger vægt på skovene som produktionsapparat

og steder, der skal give økonomiske værdi. Verdens Skove mener, at man i EU bør have større fokus på,

at skove fritages fra drift og dermed øger fokus på biodiversitet og kulstoflagring. Verdens Skove finder

det

kritisabelt, at skovstrategien lægger op til, at træbaseret biomasse fortsat skal være en del af EU’s

energisystem i fremtiden. Verdens Skove finder, at man på EU-niveau bør sætte en klar retning for at

begrænse brugen af træbiomasse, herunder fjerne træbaseret biomasse fra listen over vedvarende ener-

gikilder. Verdens Skove er positive over strategiens fokus på brug af træ i bl.a. byggeri, men fremhæver,

at dette ikke må medføre en stigning i skovhugst. I den forbindelse fremhæves bl.a. behovet for en ana-

lyse af, hvor meget tømmer og materiale, der kan produceres, samtidig med at der bliver plads til biodi-

versiteten, og at dette følges op med konkrete retningslinjer til medlemsstaterne i forhold til hvordan

dette sikres. Verdens Skove finder det positivt, at strategien lægger op til en stærkere og bedre monito-

rering af skovenes tilstand, men fremhæver at en kortlægning ikke blot skal inkludere primære og gamle

skove, men alle biologisk værdifulde skove i EU. Verdens Skove fremhæver behovet for, at sikre skovene

mod klimaforandringer og finder, at Kommissionen bør fremlægge nogle klare forslag til at understøtte

dette, bl.a. ved at lade flere arealer udlægge til naturområder og naturlig skov. I forhold til indsatsen

mod klimaforandringer fremhæver Verdens Skove skovenes potentiale for kulstoflagring, men under-

streger samtidig, at skove ikke må indgå i kompensationsordninger og at indsatser som eksempelvis

skovrejsning, ikke må blive en erstatning for at reducere udledninger i andre sektorer eller på bekostning

af biodiverse skove. Endelig understreger Verdens Skove behovet for en styrket indsats mod illegal fæld-

ning samt en opdatering af bæredygtighedskriterierne for skovforvaltning.

Landbrug & Fødevarer (L&F) finder det positivt, at den ny EU-skovstrategi fremhæver de private skov-

ejeres og -forvalteres

centrale rolle i forbindelse med forvaltningen af EU’s skovressourcer. L&F finder

det derfor afgørende, at disse aktører og deres interesseorganisationer (på nationalt og EU-niveau) ind-

drages i implementeringen af strategien. L&F fremhæver skovområdet som værende national kompe-

tence samt behovet for at nærhedsprincippet fastholdes i forhold til implementering af strategien. I for-

længelse heraf finder L&F det problematisk, at der lægges op til udarbejdelse af fælles EU-retningslinjer

for bl.a. bæredygtig skovdrift. Man er ligeledes bekymret for, hvad man ser som strategiens ensidige

fokus på det miljømæssige perspektiv af bæredygtighed uden at medtage de økonomiske og samfunds-

mæssige aspekter. I forhold til skovstrategiens reference til kommende nye retlig bindende regler for

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

økosystemgenopretning opfordrer L&F regeringen til at sikrer, at Kommissionen lægger stor vægt på at

belyse alle former for konsekvenser af en kommende ny EU-regulering.

Træ- og møbelindustrien (TMI) er generelt tilfredse med, at EU-skovstrategien anerkender træets kli-

maegenskaber, og man ser frem til, at dette vil skabe øget incitament for øget brug af træ i byggeriet.

TMI finder, at strategien lægger for stor vægt på passiv skovbeskyttelse og dermed tilsidesætter skovenes

multifunktionelle rolle og fokus på bæredygtig skovdrift. TMI mener, at skovstrategien fejlagtigt foku-

serer på, at skove fortrinsvist skal bruges til at producere træprodukter af høj kvalitet og med lang leve-

tid, herunder at Kommissionen gør sig til dommer over, hvad der er gode og dårlige produkter. TMI

finder, at Kommissionen tilsidesætter fokus på, at alle dele af træet og hele produktionscyklussen (inkl.

biprodukter) skal inddrages, for at træ- og skovsektoren kan optimere sit klimabidrag. Endelig er TMI

kritiske over for strategiens oplæg til etablering af en ny frivillige certificeringsordning for bæredygtig

skovdrift, idet man frygter, at en sådan vil underminere eksisterende ordninger som FSC og PEFC, samt

tilføre virksomheder og forbrugere unødig kompleksitet og fordyrende omkostninger.

Dansk Træforening finder det overordnet positivt, at strategien anerkender skovenes flersidige værdi og

bidrag til en bæredygtig samfundsudvikling. Dansk Træforening finder dog, at Kommissionen med stra-

tegien flere steder tilsidesætter den nationale kompetence på skovområdet, herunder med oplæg til re-

striktiv detailstyring af skovdriftsprincipper. Dansk Træforening finder det positivt, at strategien har

fokus på brug af træ i byggeriet som klimaløsning, men mener, at strategien skaber et kunstigt og unø-

digt modsætningsforhold mellem træprodukter med lang levetid og træprodukter med kort levetid, her-

under et negativt syn på sidstnævnte, som Dansk Træforening ellers fremhæver som centrale for den

grønne omstilling. Man finder endvidere, at der er behov for at stimulere produktinnovation og ressour-

ceoptimering ved anvendelsen af træ i hele værdikæden fra skov til færdigvare samt udviklingen af øko-

nomi/betalingsmekanismer for andre økosystemtjenester som skovene leverer til samfundet, f.eks. bio-

diversitet og klimanytte. Dansk Træforening bifalder ambitionen om at udvide skovarealet i EU, som

man finder skal baseres på principper om bæredygtig skovdrift og multifunktionalitet. Man står dog

uforstående over for oplægget til at etablere en ny certificeringsordning for bæredygtig skovdrift, da man

finder, at eksisterende globale ordninger (FSC og PEFC) fungerer fint. Dansk Træforening understreger,

at man i stedet burde fremme udbredelsen af dokumenteret bæredygtigt forvaltede skove, herunder ud-

nytte Forum Europe for en videreudvikling af begrebet.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget den 21. september 2021.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) støtter generelt op om den danske holdning, herunder fokus

på fremme af brugen af træ i sektorer, hvor træet sikres lange levetider. DN fremhæver vigtigheden af,

at tilskudsordninger til fremme af beskyttelse af skove skal være varige ordninger.

Verdens Skove støtter op om fokus på, at sikre lang levetid for fældet træ, men understreger samtidig,

at dette ikke bør føre til øget skovhugst på bekostning af biodiversiteten.

Dansk Skovforening efterlyser en specifik regeringsholdning til spørgsmålet om kompetence i EU på

skovområdet i relation til strategiens elementer og oplæg.

Dansk Industri efterlyser en regeringsholdning til strategiens oplæg om nye certificeringsordninger om

henholdsvis kulstoffjernelse og naturnær skovdrift, herunder hvordan disse skal relatere sig til eksiste-

rende certificeringsordninger på skovområdet såsom FSC.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

WWF Verdensnaturfonden fremhæver vigtigheden af løbende og bred inddragelse af alle relevante ak-

tører i forbindelse med fastlæggelse af regeringens mere detaljeret holdning til skovstrategiens enkelte

elementer.

Sagen har senest været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

Verdens Skove efterlyser en holdning til at få fastlagt definitioner af primære og gamle skove. Endvidere

finder Verdens Skove at formuleringen om, at indsatserne for biodiversitet skal være effektive og pro-

portionale, med fordel kunne uddybes.

Dansk Skovforening finder det positivt, at der lægges op til at støtte rådskonklusionerne. Dansk Skov-

forening savner dog, at der tages stilling til, hvad en svækket tilvækst og en mindsket hugst vil betyde

for den grønne omstillings mulighed for at have adgang til råstof og biogent kulstof. Endvidere efterlyser

Dansk Skovforening, at der tages mere eksplicit stilling til skovstrategiens balancering mellem hensynet

til biodiversitet og fokus på at fremme bæredygtig træproduktion og innovation, herunder hvad man ser

som Skovstrategiens mangel på konkrete handlinger i forbindelse med produktion og innovation. Dansk

Skovforening understreger, at det virker forhastet at fremme naturnær skovdrift så kraftigt, som man

finder, at det er lagt op til i skovstrategien, når man ikke har data på, hvad det betyder for mængden

eller kvaliteten af det dyrkede træ, og når man heller ikke har data på, hvad det betyder for biodiversi-

teten. I forhold til skovstrategiens fokus på hjemmehørende arter understreger Dansk Skovforening be-

hovet for, at man anerkender at skovdyrkningen skal have mulighed for at rumme effekterne af klima-

ændringer f.eks. med nye træarter for at skovene kan forblive robuste også på sigt. Dansk Skovforening

savner, at skovstrategiens fokus på skoves bidrag til at sikre levebrød og økosystemtjenester anerkendes,

og understregningen af skovejeres og skovforvalteres centrale betydning for opnåelse af strategiens mål.

Endvidere efterlyser Dansk Skovforening, at der tages stilling til, hvad man ser som skovstrategiens op-

læg til ensretning af skovdriften i EU, og Rådets understregning af at en "one-size-fits-all" tilgang kan

være uhensigtsmæssig, og til Rådets fremhævelse af behovet for at anerkende, respektere og bevare di-

versiteten i medlemsstaternes skove, i forvaltningspraksis og ejerforhold og i deres kulturelle og histo-

riske udvikling. Endelig savner man fortsat stillingtagen til spørgsmålet om kompetence i EU på skov-

området i relation til strategiens elementer og oplæg.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der i Rådet vil være opbakning til rådskonklusionerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder skovstrategien velkommen. Skovene, skovbruget og skovsektoren kan bidrage væ-

sentligt til løsning af en række samfundsmæssige udfordringer, herunder bidrag til grøn omstilling samt

til løsning af klimakrisen og biodiversitetskrisen. En bæredygtig og multifunktionel drift af skovene er

en forudsætning for, at skovene og skovsektoren kan gøre dette. Derfor er der behov en velkoordineret

og, særligt i forhold til klima og biodiversitet, også styrket indsats for skovene. Regeringen finder over-

ordnet, at skovstrategien giver et godt afsæt for dette.

Regeringen finder, at eksisterende kriterier og indikatorer og retningslinjer i øvrigt for bæredygtig skov-

drift, som er udviklet under Forest Europe, sætter en god overordnet rammer for fremme af bæredygtig

og multifunktionel skovdrift. Regeringen anerkender samtidig skovstrategiens påpegning af behovet for

bedre belysning af skovenes tilstand og for styrket indsats på udvalgte områder. Det gælder ikke mindst

i forhold til biodiversitet og klima, hvor der er behov for bedre data om skovenes tilstand og udvikling.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

Regeringen finder, at strategien med rette har identificeret et behov for styrket indsats for beskyttelse af

skovenes biodiversitet. Regeringen ser skovstrategien som et vigtigt supplement til EU's biodiversitets-

strategi og finder, at skovstrategien kan bidrage væsentligt til at sikre en ambitiøs implementering af

denne på skovområdet.

Regeringen har samtidig fokus på, at indsatserne for biodiversitet skal være effektive og proportionale.

Tilsvarende finder regeringen, at skovstrategien med rette identificerer et behov for et styrket bidrag fra

skove til begrænsning af den globale opvarmning. Regeringen finder i den forbindelse, at der er behov

for at fokusere såvel på skovenens løbende CO2-optag som deres langsigtede kapacitet til kulstoflagring.

Regeringen støtter skovstrategiens bestræbelse på at fremme en udvikling, hvor en højere andel af træ-

hugsten finder anvendelse i sektorer, hvor træet sikres lange levetider, og dermed bidrager til at forlænge

skovenes kulstoflagring og fremme den cirkulære økonomi.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusionerne om den nye EU-skovstrategi til 2030, og finder at

formandskabet med udkastet har fundet en god og vanskelig balance mellem forskellige holdninger.

Regeringen støtter fremhævelsen af FOREST EUROPE som en god ramme for dialog om og udvikling

af kriterier og indikatorer for multifunktionel og bæredygtig skovdrift og er enig i, at det, der er udviklet

i det regi, bør udnyttes bedst muligt. Samtidig finder regeringen, at der er behov for bedre belysning af

skovenes tilstand, særligt i forhold til klima og biodiversitet. Regeringen er enig i, at behovet for nye

indikatorer, tærskelværdier og spænd for bæredygtig skovdrift må analyseres sammen med medlems-

staterne og finder, at relevante forskningsmiljøer bør inddrages.

Regeringen støtter, at udkastet byder offentliggørelsen af skovstrategien velkommen og er enig i udka-

stets fremhævelse af, at skove og skovsektoren kan spille en vigtig rolle i EU's grønne omstilling.

Regeringen er enig i udkastets betoninger af behovet for sammenhæng og god koordination mellem EU-

politikker, der påvirker skove.

Regeringen finder, at der er behov for styrket indsats for klima og biodiversitet og støtter udkastets

fremhævelse af skoves vigtige rolle for sådanne indsatser, herunder i forhold til primære og gamle skove.

Regeringen er enig i, at skovenes hydrologiske funktioner er vigtige, og støtter udkastets fokus herpå.

Regeringen støtter udkastets fokus på langtidsholdbare træprodukter og er enig i dets markering af, at

bæredygtig og resurseeffektiv produktion og anvendelse af både lang- og korttidsholdbare træprodukter

kan bidrage til klimamål, cirkulær økonomi og grøn omstilling.

Regeringen støtter tillige udkastets fremhævelse af bæredygtighedsorienterede indkøbspolitikker.

Regeringen finder, at der er behov for bedre data om skovenes tilstand og udvikling og støtter derfor

udkastets fremhævelse af vigtigheden af en pålidelig og gennemsigtig informations- og database om

skove. Regeringen er enig i, at nationale overvågningsprogrammer bør udnyttes bedst muligt, og i be-

hovet for analyse af eksisterende mangler i indsamling af skovdata og diskrepanser mellem sådanne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021

Regeringen er enig i udkastets fokus på det øgede behov for at styrke skoves robusthed. Regeringen

finder, at der ved strategiens implementering bør være fokus på potentialet for at fremme dette for ek-

sempel ved øget brug og fortsat udvikling af mere naturnære former for skovdrift, herunder potentialet

for herigennem at bevare og forbedre skoves løbende CO2-optag og kapacitet til langsitet kulstoflagring.

Regeringen er samtidig enig i, at merværdi i forhold til allerede eksisterende frivillige certificeringsord-

ninger bør være en forudsætning for eventuel introduktion af nye certificeringsordninger, og finder det

vigtigt, at behovet for en ny EU-certificeringsordning for naturnær skovdrift afklares nærmere.

Regeringen støtter udkastets fremhævelse af behovet for øget EU-indsats for at beskytte og genoprette

verdens skove og for at styrke implementering af eksisterende EU-regulering, herunder EU's tømmer-

forordning. Regeringen ser frem til at modtage det kommende "fitness-check" af denne forordning og

til snart at modtage Kommissionens lovforslag og andre tiltag til modvirkning af afskovning.

Regeringen bifalder, at udkastet tilskynder til fuld og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokalsam-

fund i implementeringen af strategien. Regeringen støtter også fremhævelsen af FN's erklæring om op-

rindelige folks rettigheder.

Med hensyn til køreplanen for plantning af yderligere 3 milliarder træer, er regeringen enig i at byde

denne velkommen, og samtidig fremhæve, at succesfuld skovrejsning pågår i mange medlemsstater,

herunder med støtte fra den fælles landbrugspolitik, at tilsagn om bidrag er frivilligt, at der er væsentlige

udfordringer med arealtilgængelighed, at skovrejsningstiltag skal følge medlemsstaternes regler og pro-

cedurer, og på denne baggrund også byde overvågningskomponenten velkommen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. oktober 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 11.-12. oktober 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. sep-

tember 2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2021 forud for rådsmødet (miljø)

den 6. oktober 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. september 2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. okto-

ber 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.