Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler1)
I medfør af § 4 a, § 5, § 6, § 7 a, § 10, stk. 4, § 10 a, § 20, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 c, § 23, § 25,
stk. 4, § 27, § 30, stk. 1, § 31, § 35, § 36, stk. 2, § 37, § 37 b, § 38 a, § 38 b, stk. 3, § 38 f, stk. 1, §
42, stk. 1 og 2, § 42 a, § 43, § 43 a, § 44 a, stk. 4, § 45, § 46, § 51 c, § 55, § 56 og § 59, stk. 4 og 5, i
lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 17. februar 2022 som ændret ved lov nr. 574 af
10. maj 2022, og § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022 og efter forhandling med skatteministeren fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for bekæmpelsesmidler, jf. kemikalielovens § 33.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen fastsætter regler, der supplerer biocidforordningens og
plantebeskyttelsesmiddelforordningens regler om godkendelse, produktion, import, salg, anvendelse
og besiddelse af og tilsyn med bekæmpelsesmidler. Bekendtgørelsen fastsætter tillige regler for
national godkendelse af biocidholdige produkter, jf. kemikalielovens § 35, stk. 1, og om udvidet
beskyttelse af data i denne forbindelse.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på bekæmpelsesmidler i den form, hvori de overdrages
til brugeren, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med
1) transport af bekæmpelsesmidler,
2) bekæmpelsesmidler, der forhandles mellem producenter og importører, eller mellem
producenter indbyrdes, jf. dog §§ 13, 26 og 27, eller
3) eksport af bekæmpelsesmidler, jf. dog § 24, § 25 og § 27, stk. 2.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Aktivstof, der ikke er letnedbrydeligt: Aktivstoffer, der har en halveringstid i jord på 10 dage
eller mere, hvor halveringstiden er den tid, det tager halvdelen af stoffet at blive nedbrudt.
2) Aktivstoffets nedbrydningsprodukt, der ikke er letnedbrydeligt: Aktivstoffers
nedbrydningsprodukter, der har en halveringstid i jord på 10 dage eller mere, hvor
halveringstiden er den tid, det tager for halvdelen af nedbrydningsproduktet at blive nedbrudt.
3) Autorisationsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om uddannelse og autorisation i forbindelse
med køb, overdragelse og professionel anvendelse af bekæmpelsesmidler.
4) Bekæmpelsesmidler med alvorlige langtidseffekter: Stoffer og blandinger
(plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter), der er blevet klassificeret som
kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1 A eller 1 B (Carc. 1 A
eller 1 B, Muta. 1 A eller 1 B eller Repr. 1 A eller 1 B) efter klassificeringsforordningen. Der er
hermed tale om bekæmpelsesmidler, der skal mærkes med en eller flere af
klassificeringsforordningens faresætninger H350, H340 og H360.
5) Beskyttede og fredede fortidsminder: Fortidsminder omfattet af museumsloven.
6) Biociddirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af biocidholdige
produkter.
6) Biocidforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 528/2012 af 22. maj
2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter med senere
ændringer.
1