MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 597: Miljøministerens talepapir fra samrådet 18/5-22 om Danmarks bidrag til andre landes opfyldelse af verdensmålene på miljøområdet

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 597
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål AR

Vil ministrene redegøre for, hvad Danmark har gjort

for at gøre andre lande bedre til at opfylde de

verdensmål, som miljøministeren har ressortansvar

for? Vil ministrene redegøre for, hvordan

udviklingsbistanden konkret bliver anvendt til

miljøformål, herunder oplyse hvorvidt de øgede

midler til udviklingsbistand, der er til rådighed i

forhold til 2021 prioriteres til miljøformål?

Samrådsspørgsmål AS

Vil ministrene redegøre for, hvordan regeringen

arbejder for at bekæmpe forureningen med plastik i

havene, floder og åer i Danmark og på verdensplan,

og for, hvilke konkrete udfordringer der er?

Svar

[Miljøministerens svar på samrådsspørgsmål AR,

1. del om verdensmål]

I regeringens udenrigspolitiske strategi,

udviklingspolitiske strategi og handlingsplan for

verdensmålene defineres verdensmålene, som helt

centrale pejlemærker for regeringen.

Verdensmålene på det grønne område er i vid

udstrækning sammenfaldende med

Miljøministeriets ressort. Næsten alt

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 597: Miljøministerens talepapir fra samrådet 18/5-22 om Danmarks bidrag til andre landes opfyldelse af verdensmålene på miljøområdet

TALEPAPIR

Miljøministeriets arbejde kan relateres til et eller

flere verdensmål og delmålene herunder.

De mest centrale mål inden for Miljøministeriets

område er:

- verdensmål 3 om sundhed, som bl.a. handler

om forurening

- verdensmål 6 om rent vand og sanitet,

- verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og

produktion,

- verdensmål 14 om livet i havet og

- verdensmål 15 om livet på land

Derudover har en række andre mål også i mindre

grad relevans for Miljøministeriet.

I princippet er det de enkelte lande der selv er

ansvarlige for deres opfølgning på verdensmålene,

og de skal selv udvikle deres nationale

bæredygtigheds-handlingsplaner. Men Danmark er

ganske aktiv i vores hjælp til den globale opfyldelse

af målene.

I Miljøministeriet er der tre overordnede spor i

vores internationale arbejde med verdensmålene.

Det er gennem EU arbejdet, gennem de

internationale konventioner, og gennem vores

bilaterale samarbejde.

For det første, er EU samarbejdet helt centralt. EU

har tilsluttet sig verdensmålene og arbejder for at

fremme de grønne verdensmål ved de politikker, der

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 597: Miljøministerens talepapir fra samrådet 18/5-22 om Danmarks bidrag til andre landes opfyldelse af verdensmålene på miljøområdet

TALEPAPIR

vedtages. Dette sker igennem de centrale

forhandlinger og vedtagelser af EU retsakter på det

grønne område. Europa er det kontinent, der i størst

grad lever op til verdensmålene, og EU spiller en

afgørende rolle ved at lede som et godt eksempel.

EU’s Grønne Pagt, og den deraf følgende miljø- og

klimaregulering, er vel det mest ambitiøse bidrag til

verdensmålene som verden endnu har set. Hele

målet med pagten er, at Europa skal blive et

bæredygtigt kontinent.

Den Grønne Pagt leverer på alle verdensmålene ved

den gennemgribende opstramning af hele

miljøaquiet der pågår netop nu. F.eks. gennem EU’s

klimamål, bæredygtig produktregulering,

industriregulering, og reguleringen af biodiversitet,

cirkulær økonomi og kemikalier. Danmark presser i

disse forhandlinger typisk på for at EU's politikker

er ambitiøse og leverer til verdensmålene.

For det andet, deltager Danmark i de internationale

multilaterale forhandlinger om globale aftaler på

miljø og naturområdet.

Når Miljøministeriet på Danmarks vegne deltager i

internationale forhandlinger er vi med til at sætte de

overordnede rammer og regler for miljøpolitikken,

der i sidste ende fremmer verdensmålene. Aktuelt

deltager vi f.eks. i de internationale FN

forhandlinger om en global ramme for biodiversitet

på den kommende CBD COP15. Og vi varmer op til

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 597: Miljøministerens talepapir fra samrådet 18/5-22 om Danmarks bidrag til andre landes opfyldelse af verdensmålene på miljøområdet

TALEPAPIR

de kommende forhandlinger af en ny global

regulering af plastik. Det vil jeg fortælle mere om i

min besvarelse af det næste samrådsspørgsmål

Det er en vanskelig og kompliceret sag at fremme

globale aftaler og regler pga. de ofte meget

forskellige udgangspunkter og holdninger blandt

verdens lande. Men Danmark og EU presser hele

tiden på for en ambitiøs international indsats, som

dermed i kommer til at bidrage til verdensmålene.

For det tredje, har Miljøministeriet en række

bilaterale samarbejder på miljøområdet – også

kaldet det strategiske sektorsamarbejde - med en

række vækst- og udviklingslande i Asien og Afrika.

I sektorsamarbejdet samarbejder Miljøstyrelsens

eksperter med samarbejdslandendes

miljømyndigheder, og understøtter dermed

kapacitets- og vidensopbygning i landene.

Sektorsamarbejdet har fokus på cirkulær økonomi

og affald og håndtering af spildevand og drikkevand.

På vandområdet har vi konkrete samarbejder med

Indien, Kina, Sydafrika, Marokko og Etiopien. Og

inden for cirkulær økonomi og affald har vi

samarbejder med Indonesien og Kenya. Helt aktuelt

har samarbejdet med Kenya bl.a. ført til, at de i

parlamentet i Nairobi pt er ved at vedtage landets

første lovgivning for udvidet producentansvar på

affaldsområdet. Og det kan Miljøministeriet tage en

del af æren for.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 597: Miljøministerens talepapir fra samrådet 18/5-22 om Danmarks bidrag til andre landes opfyldelse af verdensmålene på miljøområdet

TALEPAPIR

Dermed bidrager Miljøministeriet helt konkret til at

klæde andre lande på til bedre at kunne fremme

verdensmålene.

Til sidst vil jeg nævne, at Miljøministeriet også

understøtter de grønne verdensmål gennem

exportfremstød og samarbejdsaftaler om at udbrede

kendskabet til danske miljøteknologiske løsninger

og produkter.

[Miljøministerens svar på samrådsspørgsmål AS]

Vi skal passe på vores natur og ikke mindst vores

vandområder, hvad enten det er havet, søer eller

vandløb. Verdensmål 14.1, der siger, at

”havforurening skal forhindres og væsentligt

reduceres”, er et vigtigt verdensmål.

Tilførsel af plastik og andet affald til vores vand – og

havområder hører ikke til i naturen. Regeringen gør

derfor også en stor indsats for at sætte rammerne for,

at mængden af affald i naturen bliver nedbragt.

Vi skal undgå, at plastik overhovedet finder vej til

havet og naturen, men bliver i det cirkulære

materialekredsløb. Som en del af

plastikhandlingsplanen har vi derfor en målrettet

indsats imod plastikaffald i naturen. Det inkluderer

bl.a. en pulje til frivillige

strandoprydningsaktiviteter og

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 597: Miljøministerens talepapir fra samrådet 18/5-22 om Danmarks bidrag til andre landes opfyldelse af verdensmålene på miljøområdet

TALEPAPIR

kommunikationskampagner for at undgå affald i

naturen.

Udvidelsen af det danske pant- og retursystem for

drikkevareemballager, forbuddet mod gratis

uddeling af bæreposer samt tredobling af

emballageafgiften på engangsservice er ligeledes

med til at sikre mindre plastikaffald i naturen.

I Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi er fastsat et mål om 50 pct. reduktion af

take away-emballager af plastik i 2026, ligesom alle

danskere skal sortere plastikaffaldet, så det kan

blive genanvendt.

På EU-niveau har Danmark deltaget aktivt i arbejdet

med og opfølgningen på EU's plastikstrategi og

handlingsplan for cirkulær økonomi. Her kan fx

nævnes det reviderede direktiv om skibes aflevering

af affald i havne, som fremmer indsamling af affald

fra skibe, herunder fiskeredskaber. Et andet vigtigt

EU-initiativ er engangsplastdirektivet, der bl.a.

indeholder et forbud mod sugerør, bestik og

tallerkner af engangsplastik, som er nogle af de

produkter, der ofte findes på strandene.

Det kommende indsatsprogram under Danmarks

Havstrategi vil også indeholde tiltag rettet mod

plastikforureningen i havet.

Regionalt er Danmark aktive i OSPAR (Oslo-

Pariskonventionen, der dækker Atlanterhavet) og

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 597: Miljøministerens talepapir fra samrådet 18/5-22 om Danmarks bidrag til andre landes opfyldelse af verdensmålene på miljøområdet

TALEPAPIR

HELCOM (Helsingforskonventionen, der dækker

Østersøen). I begge samarbejder er der netop

udarbejdet nye handlingsplaner rettet mod marint

affald, herunder især plast. Danmark har taget

initiativ til flere tiltag i HELCOM-regi og er ansvarlig

for den regionale gennemførsel.

Mange forhold reguleres bedst og mest effektivt på

globalt plan. Derfor deltager Danmark også aktivt i

arbejdet under FNs søfartsorganisation IMO.

Her er fokus i øjeblikket på implementering af den

handlingsplan, der blev vedtaget for få år siden vedr.

marint plastik affald fra skibe, og der arbejdes nu

især med mærkning af fiskeredskaber og transport af

plastik pellets, da der flere gange er fundet store

mængder plastik pellets fra udslip fra containere på

strande.

Plastikforurening er et globalt problem, og derfor har

det været vigtigt for regeringen, at løsningerne til at

reducere plastik i verdenshavene, bliver håndteret

internationalt.

Vi har sammen med de andre nordiske lande, specielt

sammen med Norge igennem flere år arbejdet for at

bane vejen for, at FN’s miljøforsamling kunne træffe

beslutning om, at der skal udarbejdes en global

bindende aftale om plastikforurening.

Siden 2019 har vi sammen med Norge, Sverige og

Finland udarbejdet adskillige ministererklæringen,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 597: Miljøministerens talepapir fra samrådet 18/5-22 om Danmarks bidrag til andre landes opfyldelse af verdensmålene på miljøområdet

TALEPAPIR

som er vedtaget af Nordisk Ministerråd, samt sendt

ministerbreve til miljøministre i Asien, Afrika,

Sydamerika, samt USA og Canada, hvor vi har

understreget vigtigheden af en global aftale for

plastikforurening, netop for at reducere marint affald

i havområderne.

Vi har ligeledes afholdt flere workshops med like-

minded lande, herunder EU medlemslandene, UK og

Schweiz, hvor vi er blevet enige om prioriteter for en

global aftale for plastikforurening.

Det var derfor en bragende succes, da vi i Nairobi

onsdag den 2. marts, efter 7 dages intensive

forhandlinger,

vedtog

mandat

til

forhandlingskomitéen om en sådan aftale.

Resolutionen ”End plastic pollution: Towards an

international legally binding instrument”, indeholder

alle de relevante elementer, som vi i nordisk -og EU

regi mener er vigtige for os.

Men arbejdet stopper ikke her, og det er afgørende at

vi, i samarbejde med de nordiske lande og EU,

fortsætter vores lederskab under de forestående

forhandlinger.

Jeg har netop i Nordisk Ministerråd, sammen med de

andre nordiske miljøministre vedtaget, at vi

fortsættes vores aktive arbejde med at finde fælles

nordiske prioriteter for forhandlingerne om den

global aftale for plastikforurening.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 597: Miljøministerens talepapir fra samrådet 18/5-22 om Danmarks bidrag til andre landes opfyldelse af verdensmålene på miljøområdet

TALEPAPIR

Afslutningsvist vil jeg gerne gentage, at regeringen

ønsker, at vi skal passe godt på vores vandmiljø, som

rummer store naturværdier og ressourcer, og derfor

støtter vi også aktivt, at de nye globale naturmål

under Biodiversitetskonventionen har fokus på

kystnært og marin biodiversitet, så vi nationalt,

regionalt og globalt kan forbedre havområderne.

Tak for ordet.