MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 596
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 15. juni 2022

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 68-22

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat rådsmøde (miljø) den 28. juni 2022.

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim..dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

EU og Internationalt

Den 14. juni 2021

MIM 68-22

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 28. juni 2022

________________________________________________________________

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om tilgængeliggørelse

på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med

skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010

Generel indstilling

KOM(2021) 709

side

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af af-

fald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 (EU) 2020/1056

Fremskridtsrapport

KOM(2021)709

side

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilgænge-

liggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der

er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning

(EU) nr. 995/2010

KOM(2021) 706

Revideret udgave af samlenotat af den 4. marts 2022. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resume

Kommissionen har fremsat et forslag til forordning om krav til visse råvarer og produkter associeret med

skovrydning og skovforringelse, før de bringes i omsætning på EU’s indre marked eller eksporteres, samt

ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og

træprodukter i omsætning (’tømmerforordningen’). Forslaget har til formål at dæmme op for EU-drevet

skovrydning og skovforringelse, mindske tab af biodiversitet og nedbringe drivhusgasudledninger.

Forslaget omfatter træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao og kvæg, og stiller krav til, at disse råvarer og en række

afledte produkter heraf ikke må bringes i omsætning på EU’s indre marked eller eksporteres fra EU, hvis de

har bidraget til skovrydning, skovforringelse, ikke er produceret i overensstemmelse med lovene i oprindel-

seslandet og ikke er omfattet af en due diligence-erklæring. Forslaget ophæver EU’s tømmerforordning, som

det nye forslag i vid udstrækning bygger videre på. Væsentlige krav i tømmerforordningen indlemmes i det

nye forslag.

Forslaget indeholder en række forpligtelser til erhvervsdrivende om due diligence (nødvendig omhu) som

skal sikre, at råvarer og produkter, der kan have bidraget til skovrydning eller skovforringelse, ikke må

bringes i omsætning på EU’s indre marked eller eksporteres. Forpligtelserne om nødvendig omhu til er-

hvervsdrivende afhænger af, hvor stor en risiko (lav, standard eller høj) der er forbundet med landet/områ-

det, der importeres fra. Derfor kan der enten være lempede eller udvidede due diligence forpligtelser for de

erhvervsdrivende. Forslaget fastsætter også et minimumskontrolniveau for de kompetente myndigheder,

herunder for antallet af tilsyn.

Endeligt vil Kommissionen intensivere dialogen med centrale producent- og forbrugerlande, og engagere

sig i det multilaterale samarbejde for at fremme afskovningsfri værdikæder, herunder for at mindske EU’s

globale fodaftryk.

Forslaget vil potentielt have konsekvenser for lovgivning inden for miljø, fødevarer, erhverv, samt klima-,

energi- og forsyningsområdet. Forslaget forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 28. juni 2022 med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 706 den 17. november 2021 fremlagt forslag til Europa-Parlamentet og

Rådet om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er

forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 (EU’s tøm-

merforordning).

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 192,

stk. 1, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 28. juni 2022 med henblik på generel indstilling.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at dæmme op for EU-drevet skovrydning og skovforringelse, reducere tab af biodi-

versitet og drivhusgasudledninger relateret til EU’s fodaftryk, samt understøtte bæredygtige forbrugs- og

produktionsmønstre i både EU og globalt.

Forslaget har baggrund i Kommissionens meddelelse om

Intensivering af EU’s indsats for at beskytte og gen-

oprette verdens skove (juli 2019),

og forslaget er en integreret del af EU’s

Grønne Pagt

om fremme af biodi-

versitet og klima. Forslaget fremhæves som indsats i både

EU’s Biodiversitetsstrategi 2030 (maj 2020), Jord-

til-bord strategien (maj 2020) EU’s Skovstrategi 2030 (juli 2021),

og nævnes også i Kommissionens handels-

politiske strategi

En åben, bæredygtig og determineret handelspolitik (februar 2021).

Centralt for forslaget

er, at det bygger videre på erfaringer med EU’s tømmerforordning, som allerede i dag sætter krav om lovlighed

og due diligence-forpligtelser for træ og træbaserede varer. Forslaget ophæver EU’s tømmerforordning, men

viderefører de centrale krav om due diligence og minimering af risiko for ulovligt fældet træ samt krav om

sporbarhed. Sammenlignet med EU’s tømmerforordning, så udvider forslaget rækkeviden til at inkludere nye

råvarer som soja, palmeolie, kaffe, kakao og kvæg, men tilføjer også krav om fravær af skovrydning/skovfor-

ringelse, således, at lovlighed alene ikke længere vil være tilstrækkeligt for at bringe produkterne i omsætning

i EU eller eksport af disse.

Forslaget omfatter råvarer og produkter, der er associeret med skovrydning eller skovforringelse, men dækker

ikke omlægning af andre økosystemer, f.eks. græsarealer, tørveområder og vådområder. Med forslaget lægger

Kommissionen op til at foretage den første evaluering efter to år, herunder med henblik på om forordningen

skal gælde andre økosystemer eller inkludere nye råvarer og produkter. Efter fem år foretages en generel vur-

dering, herunder af bl.a. anvendelsen af certificeringssystemer og påvirkning af smålandbrugere, oprindelige

folk og lokalbefolkninger.

Forslagets elementer kan opdeles i følgende emner:

1) Formål og definitioner

2) Krav til erhvervsdrivende om due diligence

3) Benchmarking-system og internationalt samarbejde

4) Registrering af importører og eksportører i en EU database

5) Krav og forpligtelser til de kompetente myndigheder og deres kontrol

6) Samarbejde mellem myndigheder og toldmyndighedernes opgaver.

1) Formål og definitioner

Forslaget skal minimere EU-drevet skovrydning og skovforringelse og fastlægger en række centrale definitio-

ner. Forslaget omfatter træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao og kvæg samt en række afledte produkter. Med for-

slaget lægges der op til, at produkter, der enten indeholder disse råvarer eller hvor råvarerne er blevet brugt i

produktionen, f.eks. som foder, ikke må bringes i omsætning på EU’s indre marked eller eksporteres, medmin-

dre de er: 1) skovrydningsfri/fri for skovforringelse, 2) produceret i overensstemmelse med oprindelseslandets

love og regler, og 3) omfattet af en due-diligence-erklæring, som bl.a. skal indeholde en række informationer

om produktionsland og geografiske koordinater for de jordområder, hvor varen er blevet produceret.

De råvarer og produkter, herunder afledte produkter, som er omfattet af forslaget, er fastsat i et bilag til for-

ordningen med henvisning til konkrete toldkoder.

Forslaget indeholder en lang række definitioner, der er centrale for forordningens betydning og implemente-

ring. I forslaget defineres bl.a. ’skovrydning’ som

omlægning af skov til landbrugsmæssig anvendelse, uanset

om den er menneskabt eller ej;

’skov’ som

arealer på over 0,5 hektarer med træer af en højde på mere end 5

meter og en kronedækningsgrad på over 10 pct. eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, med undta-

gelse af landbrugsplantager og arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse;

’landbrugsplantager’ som

træbevoksninger i landbrugsproduktionssystemer, f.eks. frugtplantager, oliepal-

meplantager, olivenplantager og skovlandbrugssystemer, hvor afgrøder dyrkes under trædække,

og hvor

alle plantager af råvarer i bilaget til forordningen, undtagen træ, omfattes; ’skovforringelse’ som

skovhugst,

som ikke er bæredygtig og forårsager reduktion eller tab af skovøkosystemernes biologiske eller økonomiske

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

produktivitet og kompleksitet, og som på lang sigt fører til reduktion af det samlede udbud af udbytte fra

skove, herunder træ, biodiversitet og andre produkter eller tjenester;

’skovrydningsfri’ som

relevante råvarer

og produkter, herunder dem, der bruges til eller er indeholdt i relevante produkter, er produceret på arealer,

som ikke har været udsat for skovrydning efter den 31. december 2020, og at træet er fældet i skoven uden

at forårsage skovforringelse efter den 31. december 2020.

2) Krav og forpligtelser til erhvervsdrivende om due diligence

Forslaget stiller krav til erhvervsdrivende, som skal sikre sig, at visse råvarer og produkter som de eksporterer

eller bringer i omsætning på EU’s indre marked, lever op til en række krav.

I forslaget skelnes mellem ’virksomheder’ (operators) og ’forhandlere’ (traders). ’Virksomheder’ er enhver fy-

sisk eller juridisk person, der som led i erhvervsvirksomhed bringer relevante råvarer og produkter i omsæt-

ning på EU’s indre marked

første gang

eller eksporterer dem fra EU’s indre marked. ’Forhandlere’ er virksom-

heder, som gør varer tilgængelige på EU’s indre marked, men efter at de allerede er bragt i omsætning. Denne

sondring går igen fra EU’s tømmerforordning.

Med forslaget stilles krav om, at virksomheder skal udvise due diligence (nødvendig omhu) inden de bringer

visse råvarer og produkter i omsætning, for at sikre, at deres varer efterlever kravene i forslaget. Nødvendig

omhu udvises ved at gennemgå en fastlagt due diligence-procedure, som beskrives nedenfor. Derudover skal

økonomiske operatører afgive en due diligence-erklæring, før de bringer de omfattede varer i omsætning på

EU’s indre marked eller eksporterer fra EU's indre marked. Ved at indsende en due diligence-erklæring påtager

virksomhederne sig ansvaret for, at varerne overholder kravene. For de relevante råvarer og produkter, der

overgår til fri omsætning eller eksport, skal der i toldangivelsen henvises til virksomhedens due diligence-er-

klæring. Såfremt en fysisk eller juridisk person etableret uden for EU gør omfattede råvarer eller produkter

tilgængelige på EU's indre marked, betragtes den første fysiske eller juridiske person, der køber eller tager de

pågældende varer i besiddelse, som virksomhed i dette forslags forstand.

Med forslaget lægges der op til, at forhandlere generelt skal være underlagt lettere forpligtelser end virksom-

heder, da varerne allerede er bragt i omsætning på markedet. I forslaget lægges der op til at skelne mellem

store forhandlere og små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). Forhandlere, som er SMV’er, skal indsamle

oplysninger om deres leverandører og kunder, gemme oplysningerne i fem år, og skal ved forespørgsel kunne

give kompetente myndigheder adgang til denne information. Store forhandlere, som ikke er SMV’er, er der-

imod underlagt de samme forpligtelser om due diligence som virksomheder. Store forhandlere skal således

også afgive en due diligence-erklæring og dermed påtage sig ansvar for de pågældende varers kravoverholdelse.

Det betyder også, at store forhandlere er underlagt samme due diligence-procedure som virksomheder.

Due diligence-procedure

Due diligence-proceduren beskriver de forpligtelser, som virksomheder samt store forhandlere er underlagt.

Proceduren er opdelt i tre trin og kendes som ’udvidet due diligence’:

Indsamling af information:

Først og fremmest skal virksomheder og store forhandlere indsamle relevant information, herunder

oplysninger om produktionslandet, leverandører og kunder, sporbarhed; geografisk koordinater om,

hvor de pågældende varer er produceret/vokset/høstet, dokumentation for, at de pågældende varer er

produceret afskovningsfrit og i overensstemmelse med lovgivningen i produktionslandet mv.

Risikovurdering:

På baggrund af den indsamlede information skal virksomhederne foretage en vurdering af, hvorvidt

der er en risiko for, at de pågældende råvarer og produkter ikke overholder kravene i forslaget. Såfremt

virksomheder ikke kan påvise, at risikoen for uoverensstemmelse med kravene er ubetydelig, må de

hverken placere de pågældende råvarer eller produkter på det indre marked eller eksportere dem. Ri-

sikovurderingen skal bl.a. lægge særlig vægt på produktionslandets risikoprofil, forekomsten af af-

skovning i produktionslandet, pålideligheden og validiteten af den indsamlede information, komplek-

ii.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

siteten af den pågældende forsyningskæde og supplerende oplysninger om overholdelse af dette for-

slag, som kan omfatte oplysninger leveret af certificerings eller andre tredjepartsverificerede ordnin-

ger.

iii.

Risikoreduktion

Den tredje del af den interne due diligence-procedure omhandler reduktion og håndtering af de iden-

tificerede risici, som skal sikres ved, at virksomhederne skal have relevante politikker, kontroller og

procedurer på plads. Det indebærer bl.a. risikostyringsmodeller, rapportering, registerføring samt in-

terne kontroller. Derudover gælder det for virksomheder, som ikke er SMV’er, at de skal udnævne en

ansvarlig for håndhævelse af regulering på ledelsesniveau, samt indføre en uafhængig revisionsfunk-

tion til at kontrollere de ovennævnte politikker, kontroller og procedurer.

For råvarer og produkter der stammer fra lavrisiko-lande, eller dele heraf, jævnfør forslagets benchmarking-

system, gælder det, at virksomheder ikke er forpligtet til at gennemføre trin to og tre af due diligence-proce-

duren. Dette kaldes ’forenklet due diligence’.

3) Benchmarking-system og internationalt samarbejde

Med forslaget introduceres et benchmarking-system for lande, hvor Kommissionen vil vurdere risikoen for, at

lande eller dele heraf producerer råvarer og produkter, som ikke er skovrydningsfri. Hvert land kan blive tildelt

et af tre mulige risikoniveauer: lav, standard eller høj. Som udgangspunkt er alle lande tildelt en standard

risikoniveau, og vil herefter blive vurderet ud fra en række kriterier, herunder bl.a. hastigheden af skovrydning

og skovforringelse, hastigheden af udvidelsen af landbrugsjord til de omfattede råvarer, national og sub-nati-

onal lovgivning mm. Tildelingen af risiko afgør, hvorvidt europæiske virksomheder skal udvise forenklet eller

udvidet due diligence ved import. En offentliggørelse af en evt. liste over lande, der enten udgør en lav eller høj

risiko, vil blive vedtaget som en gennemførelsesretsakt.

Som en del af forslaget vil Kommissionen samarbejde og indgå i partnerskaber med produktionslande, som er

omfattet af forslaget, for at adressere skovrydning og skovforringelse i fællesskab. Sådanne partnerskaber vil

have fokus på en række emner såsom bevarelse, bæredygtig brug af skove, omstilling til bæredygtige produk-

tionssystemer og andet. Det fremhæves, at partnerskaberne skal involvere en bred række af aktører, herunder

civilsamfund, oprindelige folk, lokalsamfund og den private sektor, herunder småbønder og SMV’er.

4) Registrering af importører og eksportører i en EU database

Med forslaget lægger Kommissionen op til at etablere et informationssystem, der skal registrere alle virksom-

heder omfattet af due diligence-kravet i en central EU database ”Register”. Due diligence-erklæringerne skal

kunne tilgås af kompetente myndigheder, virksomheder og forhandlere, alt efter deres respektive forpligtelser.

Virksomheder og forhandler, der er omfattet af due diligence-kravet, skal uploade erklæringen i EU databasen

før de bringer de relevante råvarer og produkter i omsætning på EU’s indre marked eller eksporterer dem.

Formålet med informationssystemet er at fremme samarbejdet mellem erhvervsdrivende, Kommissionen og

de kompetente myndigheder, herunder toldmyndigheder. Derudover skal den bredere offentlighed have ad-

gang til data i en anonymiseret form.

5) Krav og forpligtelser til de kompetente myndigheder og deres kontrol

Forslaget fastlægger en række krav og forpligtelser til de kompetente myndigheder, herunder fastlæggelse af

et minimumskontrolniveau. Forslaget baserer sig på erfaringer med EU’s tømmerforordning, hvor der bl.a.

har været udfordringer med uensartet håndhævelse blandt medlemsstaterne. Kommissionen lægger op til, at

medlemsstaterne skal sikre sig, at myndighederne har de nødvendige ressourcer til at foretage inspektioner og

tilsyn. De relevante myndigheder skal foretage risikobaseret virksomhedskontrol, bl.a. baseret på Kommissio-

nens informationssystem og agere hurtigt, såfremt der importeres eller eksporteres varer og produkter, der

kan udgøre en høj risiko. Myndighederne skal bl.a. kontrollere, om virksomheder og forhandlere har et velfun-

gerende due diligence-system, herunder om der eksisterer risikovurderings- og håndteringsprocedurer. For-

ordningen åbner mulighed for, at der opkræves gebyr for opfølgende tilsyn i tilfælde af brud på reglerne, for

udtagning af prøver og analyser mv. hos de erhvervsdrivende.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Forslaget indfører også et minimumskontrolniveau i medlemsstaterne. Der lægges op til, at de kompetente

myndigheder skal kontrollere min. 5 pct. af alle virksomheder for hver råvare (træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao

og kvæg) samt min. 5 pct. af volumen for hver råvare. Dette minimumskontrolniveau er gældende for både

råvarer og produkter, der bringes i omsætning på EU’s indre marked samt for eksportformål. For råvarer og

produkter, der kan udgøre en høj risiko, dvs. hvis de importeres fra et højrisiko-område, vil der være krav til

udvidede inspektioner, og her foreslår Kommissionen, at andelen af inspektioner skal være 15 pct. for virk-

somheder for hver råvare samt 15 pct. af volumen for hver råvare. Endvidere lægger Kommissionen op til at

fastlægge kvalitative mindstekrav for sanktioner, som medlemsstaterne skal implementere, bl.a. i forhold til

størrelsen af bøder, beslaglæggelse af de pågældende råvarer eller produkter, beslaglæggelse af indtægter fra

handel vedrørende de pågældende råvarer eller produkter og midlertidig udelukkelse fra offentlige udbuds-

processer.

Endelig lægger Kommissionen op til et øget samarbejde blandt de kompetente myndigheder, herunder deling

af informationer om virksomheder, forhandlere, og due diligence-erklæringer for at styrke håndhævelsen af

forslaget. Forslaget pålægger også myndigheder at notificere øvrige medlemsstater samt Kommissionen i til-

fælde af brud på forordningen, hvor flere lande kan være berørt.

6) Samarbejde mellem myndigheder og toldmyndighedernes opgaver

Forslaget fastsætter en række procedurer for varer og produkter, der eksporteres eller bringes i omsætning på

EU’s indre marked. Forslaget lægger op til et øget samarbejde blandt myndigheder, herunder en øget rolle for

toldmyndighederne, og dette skal ske bl.a. via deling af informationer i det fælles informationssystem ”Regi-

ster”/database samt opkobling til det forventede kommende toldsystem

EU Single Window Environment for

Customs

(drøftelser om den bagvedliggende forordning pågår fortsat mellem Rådet og Europa-Parlamentet).

De kompetente myndigheder har ansvaret for den overordnede håndhævelse af forslaget, mens toldmyndig-

heder skal kontrollere, at de relevante produkter har den nødvendige tolddokumentation, herunder en due

diligence-erklæring, før de kan bringes i omsætning på EU’s indre marked eller eksporteres. Dette betyder

også, at toldmyndighederne har mulighed for at tilbageholde varer og produkter, såfremt der ligger en vurde-

ring fra de relevante myndigheder om dette i det fælles informationssystem.

Formandskabets kompromisforslag

Kompromisforslaget indeholder fortsat det samme genstandsfelt, dvs. skov, mens en række træprodukter er

tilføjet, herunder stole, trækul og kister. Kravene om due diligence og sporbarhed, herunder krav om nøjagtig

kendskab til produkters geografiske oprindelse via geolokalisering indgår fortsat, men der er foretaget ændrin-

ger vedrørende hvilke forpligtelser hhv. virksomheder og forhandlere pålægges. Kompromisforslaget lægger

op til, at det primære ansvar for at udføre due diligence pålægges virksomheder, som bringer produkter i om-

sætning på EU’s indre marked første gang eller ved eksport, dvs. at store forhandlere fortsat holdes ansvarlige

ved videresalg, men ikke skal udføre due diligence ved produkter, der allerede har gennemgået denne proce-

dure. I stedet skal de referere tilbage til virksomhedernes due diligence-erklæring, og vurdere, hvorvidt denne

lever op til forslagets krav. Forhandlere, som er SMV’er, skal fortsat indsamle oplysninger om deres leveran-

dører og kunder, og gemme disse til brug under evt. kontrol.

De fastsatte minimumskontrolniveauer for hhv. standard- og højrisikoregioner og/eller -lande er erstattet af

risikobaseret kontrol, suppleret med enkelte tilføjelser af artikler om ensartet implementering, hvor bl.a. Kom-

missionen skal udarbejde risikokriterier på EU-niveau, og medlemsstaterne skal dele deres kontrolplaner.

Fsva. benchmarking-systemet skal dette være funktionsdygtigt ved forordningens ikrafttrædelse af hensyn til

erhvervet.

I kompromisforslaget er der flere steder indsat referencer til menneskerettigheder, herunder oprindelige folks

rettigheder, både relateret til oprindelseslandets love, der skal overholdes, men også som et element i virksom-

heders risikovurdering. I EU’s samarbejde med tredjelande skal oprindelige folk inkluderes, og der er refereret

til FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder. Forslagets kapitel om EU’s samarbejde med tredjelande

indeholder som noget nyt en strategisk ramme, der skal sætte retningen for EU’s samarbejde med producent-

lande samt et spor om dialog og samarbejde med store forbrugerlande for at fremme afskovningsfri værdikæ-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

der. Endvidere skal Kommissionen, som led i deres review af den kommende forordning efter 2 år, også vur-

dere mulighederne for yderligere værktøjer til virksomheder, herunder brugen af certificeringsordninger, samt

hvordan forslaget påvirker småbønder, lokal befolkninger og oprindelige folk. Reviewet skal fortsat vurdere

inklusionen af nye økosystemer og nye produktgrupper, og der lægges op til et særligt fokus på inklusion af

gummi som ny råvare.

Europa-Parlamentets udtalelser

I oktober 2020 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, der opfordrer Kommissionen til at fremsætte rets-

akter, der adresserer EU-drevet afskovning. Resolutionen indeholder bl.a. en lang række anbefalinger til ind-

hold i forslaget, herunder inklusion af øvrige økosystemer og fokus på menneskerettigheder mv.

Kommissionens forslag behandles fortsat i Europa-Parlamentet, og en udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-

Parlamentets oplæg til forhandlingerne med Rådet forventes at blive vedtaget i løbet af efteråret 2022. Over-

ordnet set har Europa-Parlamentet budt Kommissionens forslag velkomment, og støtter op om en forordning,

der effektivt kan adressere og mimimere EU-drevet skovrydning og skovforringelse, men ser dog stadig et be-

hov for forbedringer i relation til bl.a. genstandsfelt, oprindelige folk, due diligence-krav og benchmarking-

system.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag omhandler minimering af EU-drevet skovrydning og skovforringelse, der både er re-

lateret til EU’s indre marked og international handel. Forslaget omhandler en række centrale miljøproblemer,

herunder skovrydning og skovforringelse, men også bekæmpelse af tab af biodiversitet samt klimaforandrin-

ger. Forslaget fastsætter krav til varer på både EU’s indre marked, men også for varer, der eksporteres fra EU.

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger, herunder at fælles regler på EU-plan er nødvendige for at

adressere EU’s fodaftryk i forhold til skovrydning og skovforringelse i tredjelande på en koordineret og har-

moniseret måde med fælles standarder og ens vilkår for virksomheder. Derfor vurderes det, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Gældende dansk regulering om bekæmpelse af ulovlig skovhugst er baseret på EU’s tømmerforordning nr.

995/2010 af 20. oktober 2010 og forordningen om FLEGT-licenser (Forest, Law Enforcement, Governance

and Trade) nr. 2173/2005 af 20. december 2005. Administrationen af disse forordninger er fastsat i Lov nr.

1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og

træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ, og bekendtgørelse nr. 849 af 27.

juni 2016 om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ.

Konsekvenser

Der er foretaget en konsekvensvurdering af forslaget. Idet forslaget stadig er under forhandling, kan der fort-

sat komme ændringer, som vil influere på de lovgivningsmæssige og/eller økonomiske konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for lovgivning inden for miljø, fødevarer, er-

hverv samt klima-, energi- og forsyningsområdet. En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning

af dansk lovgivning, herunder bl.a. for den danske administration af EU’s tømmerforordning samt FLEGT.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, dog er omfan-

get heraf generelt behæftet med væsentlig usikkerhed. De statsfinansielle omkostninger drives primært af ud-

gifter til implementering, kontrol og håndhævelse, og evt. omkostninger til IT i Skatteforvaltningen. De er-

hvervsøkonomiske omkostninger drives af krav om due diligence-systemer og sporbarhed, men ikke evt. om-

kostninger forbundet med substitution af tidligere anvendte produkter, som kan være relateret til skovrydning.

Endvidere kan kravene øge produktionsomkostningerne for virksomheder, der anvender produkter omfattet

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

af forslaget, hvilket kan mindske virksomhedernes produktivitet. Det kan resultere i bl.a. højere priser, der

afledt vil kunne reducere den økonomiske aktivitet.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

I forbindelse med offentliggørelsen af forslaget, har sagen været i høring i EU Miljøspecialudvalget, § 2-udval-

get (landbrug) samt Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg forud for oversendelse af grundnotat

til Folketingets Europaudvalg den 10. januar 2022.

Greenpeace Danmark byder overordnet Kommissionens forslag velkomment. Hertil fremhæver Greenpeace

elementer, som man finder, at Danmark bør støtte: Det som Greenpeace kalder skov- og økosystemrisikoråva-

rer (FERC) og deres afledte produkter skal opfylde en nul-afskovningsstandard, der sikrer, at de ikke er for-

bundet med nogen form for afskovning eller skovforarmelse, hverken lovlig eller ulovlig. Etablering af en pro-

duktbaseret due diligence-forpligtelse, som omfatter et krav om fuld sporbarhed baseret på geolokalisering af

produktionsstedet, samt forpligtelse til at indsende en due diligence-erklæring. Ingen undtagelser fra due di-

ligence for certificerede produkter, og operatører, der bruger certificering. Due diligence-forpligtelsen gælder

for alle operatører uanset deres størrelse, omsætning eller handelsvolumen, uden nogen undtagelser.

Greenpeace fremhæver behovet for at sikre større ambition i forslaget og understreger følgende: Forordningen

bør udvides til også at omfatte andre økosystemer end skove (f.eks. græssavanner, tørveområder og vådområ-

der). Råvarer og produkter bør ikke alene være i overensstemmelse med nationale love, de bør også respektere

menneskerettigheder i henhold til international lov. Forordningen bør som minimum kræve, at operatører

sikrer respekten for sædvaneret og andre legitime landrettigheder, særligt ved at kræve frit, forudgående og

informeret samtykke fra oprindelige folk og andre samfundsgrupper. Forordningen bør inkludere målrettede

regler for at forhindre finanssektoren i at finansiere ødelæggelse af skove og økosystemer og krænkelser af

menneskerettighederne, herunder krav om at finansielle institutioner foretager passende due diligence i deres

finansieringsbeslutninger. Forslagets liste over relevante produkter skal udvides til at omfatte gummi, majs og

andre husdyr end kvæg (f.eks. fjerkræ og svin) samt alle afledte produkter, herunder en bestemmelse, der sik-

rer, at alle produkter, der indeholder, er blevet fodret med eller er blevet fremstillet ved hjælp af relevante

råvarer, er inkluderet i forordningens anvendelsesområde. Greenpeace fremhæver den globalt udbredte af-

skovning og skovforarmelse og finder i den forbindelse ikke, at det er hensigtsmæssigt, at der oprettes en liste

over "lavrisiko-lande", hvorfra råvarer og produkter kan placeres på EU’s marked uden due diligence. Forord-

ningen bør indeholde klare og fyldestgørende skovrelaterede definitioner, der er i overensstemmelse med for-

ordningens målsætninger om at støtte biodiversiteten og beskytte klimaet. Særligt finder Greenpeace, at defi-

nitionerne bør anerkende naturskoves biodiversitetsværdi, og klart sondre mellem naturskove, beplantede

skove og plantageskove.

Endelig fremhæver Greenpeace en række punkter, som man finder kræver opmærksomhed: Greenpeace fin-

der, at Kommissionens valg af skæringsdato bør fastsættes et godt stykke før 2020 for at forhindre accept af

skovrydning, der er sket tidligere. Med henblik på at sikre gennemsigtighed og rapporteringsforpligtelser bør

operatørers og forhandleres, såvel som de kompetente myndigheders, aktiviteter være underlagt offentlig kon-

trol. Forordningen bør præcisere, at afhjælpende foranstaltninger ikke kan træde i stedet for sanktioner, og

der bør oprettes et register over operatører, der ikke overholder kravene. Loven bør gøre det klart, at parter,

der har lidt skade som følge af overtrædelser af dens bestemmelser, skal have adgang til passende klagemulig-

heder ved nationale domstole. Greenpeace fremhæver i den forbindelse oprindelige folk og lokalsamfund, hvis

jordrettigheder er blevet krænket af producenter af råvarer og produkter, men også importører, som overhol-

der loven og hvis markedsposition bliver uretfærdigt påvirket af konkurrenter, der bryder due diligence-kra-

vene.

Verdens Skove finder, at Danmark bør stille sig positiv over for, hvad man kalder en anti-afskovningslov. Ver-

dens Skove mener i forlængelse heraf, at Danmark bør arbejde for, at Kommissionens forslag styrkes på en

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

række områder. Især anbefaler man, at Danmark arbejder for følgende fire områder: 1. Definitionerne i for-

ordningen skal styrkes, så skov ikke kan omfatte plantage. Afskovning skal indeholde al menneskelig aktivitet,

der medfører fjernelse af skov, og skovforringelse bør omfatte al degradering af naturlig skov. I forlængelse

heraf fremhæver Verdens Skove, at skovforringelse bør vurderes ud fra skovens helhed og trivsel inkl. biodi-

versitetens status. 2. Alle varer med risiko for afskovning skal medtages inklusive gummi og majs. I forlængelse

heraf fremhæver Verdens Skove, at Danmark bør støtte Kommissionens forslag om, at afledte produkter in-

klusiv de produkter, der er afledt via foder, forbliver dækkede. Danmark bør endvidere arbejde for, at afledte

produkter ikke dækkes på varekodeniveau, men på et overordnet niveau, i forhold til om de indeholder råvarer

med risiko for afskovning eller ej. 3. Alle typer økosystemer skal dækkes, ikke kun skov. 4. Menneskerettighe-

der, især oprindelig folks rettigheder, skal inkluderes. Samtidig bør Danmark arbejde for, at klagemulighe-

derne styrkes for oprindelige folk og lokalsamfund i producentlandene.

Foruden disse fire områder fremhæver Verdens Skove, at Danmark bør arbejde for, at både import og eksport

forbliver reflekteret i forordningen samt at det tydeligere bør fremgå, at både lovlig og ulovlig afskovning skal

være dækket heraf. Endvidere bør Danmark arbejde for, at de nuværende sanktionsmuligheder ikke udvandes,

og at muligheden for strafferetligt ansvar medtages. Danmark bør også stå fast på, at certificeringer ikke kan

erstatte nødvendig omhu, og at de ikke bør tillægges mere vægt, end hvad Verdens Skove finder er tilfældet i

forslaget. Dernæst bør Danmark arbejde for, at forordningen gøres mere transparent med bedre muligheder

for offentligheden for at følge med i forordningens overholdelse bl.a. med indførelsen af et register over virk-

somheder, der ikke overholder loven. Danmark bør arbejde for, at alle typer virksomheder bliver dækkede,

herunder også finanssektoren og SMV’er, der er forhandlere. I forhold til forslagets oplæg til skæringsdato i

2020 finder Verdens Skove, at Danmark bør arbejde for at sikre en tidligere skæringsdato, der i Verdens Skoves

opfattelse bedre flugter med nuværende lovgivning og certificeringer. Danmark bør opfordre Kommissionen

til at lave en konsekvensanalyse af de forskellige muligheder for skæringsdato. Derudover understreger Ver-

dens Skove, at Danmark bør støtte op om forslagets initiativer vedrørende samarbejde med tredjelande og

være med til at sikre, at civilsamfundet og oprindelige folk forbliver en del af processen. Samtidig bør Danmark

arbejde for, at disse samarbejder også kommer til at omhandle bevaring af andre økosystemer. Danmark bør

arbejde for, at disse partnerskaber bliver baseret på erfaringer fra FLEGT. Endelige fremhæver Verdens Skove,

at Danmark bør arbejde for, at lande ikke rangeres, men at der kræves den samme grad af nødvendig omhu,

uanset hvilket land virksomhederne importerer fra, herunder med henblik på at sikre mod hvad Verdens Skove

påpeger som risiko for hhv. hvidvaskning af varer, fejlrangering af lande og skævvridning, der diskriminerer

de fattigste lande.

Dansk Skovforening finder det positivt, at der med forslaget tages et vigtigt skridt mod bekæmpelse af afskov-

ning og skovforarmelse. Man finder det positivt, at der sættes fokus på, at konvertering af skov ikke kun skyldes

træ, men også landbrugsproduktion.

Dansk Skovforening finder det væsentligt, at forordningen bliver operationel, og det er vigtigt med klare defi-

nitioner særligt af ’afskovningsfrie’ og ’skovforarmelse’, desuden i forhold til hvad der i forslaget kaldes ”agri-

cultural plantations” og betydningen for dyrkning af juletræer (som man antager falder under denne defini-

tion). Dansk Skovforening finder yderligere, at forordningen kan være svær at forstå for de virksomheder, der

bliver omfattet af kravene. Dansk Skovforening finder, at definitionen af 'forest degradation' (skovforarmelse)

er for uspecifik i forhold til geografisk skala, og efterspørger, at Danmark anmoder Kommissionen om at klar-

lægge dette, da definitionen vil have stor betydning for de virksomheder, der skal efterleve kravet. Endvidere

henviser Dansk Skovforening til Forest Europe’s definition af bæredygtig skovdrift. Dansk Skovforening me-

ner, at det er tvetydigt, hvorvidt bæredygtig skovdrift er omfattet af forordningen, samt hvad der kvalificerer

en produktion som værende bæredygtig. Dansk Skovforening mener ikke, at due diligence-erklæringen og in-

formationssystemet vil skabe bedre håndhævelse af reglerne eller skabe en reel forbedring for skovene, men

blot flytte myndighedernes fokus til dokumentkontrol. Dansk Skovforening ser derfor gerne, at der gennem-

føres en analyse af kravene om due diligence-erklæringen. Dansk Skovforening finder det væsentligt, at den

kompetente myndighed besidder skovbrugskompetencer i forhold til at vurdere, om kravene i forordningen er

efterlevet. Endvidere efterspørges der klarhed om Kommissionens benchmarking-system, herunder hvordan

landevurderingerne gennemføres, og om EU-medlemsstater bliver vurderet. Slutteligt gør Dansk Skovforening

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

opmærksom på, at de finder formuleringen af 'sustained concern' mangelfuld, og finder det væsentligt, at skov-

ejernes retssikkerhed beskrives og sikres i forslaget.

92-gruppen ser forslaget som et vigtigt skridt i den rigtige retning i kampen mod afskovning. 92-gruppen me-

ner, at Kommissionens forslag skaber et godt udgangspunkt for, at EU og virksomheder tager ansvar. 92-grup-

pen finder, at Danmark bør sikre, at forslaget ikke udvandes i den videre forhandlingsproces.

92-gruppen oplister en række elementer, som de mener, at Danmark bør arbejde for: At alle naturtyper om-

fattes straks fra forordningens ikrafttrædelse. Beskyttelse af alle vigtige økosystemer nu, både af hensyn til

klimaet og i at stoppe tabet af biodiversitet. At den kommende lovgivning specifikt kommer til at stille krav om

overholdelse af menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder ifølge internationale FN-beslutninger. At

alle definitionerne i Kommissionens udspil bliver så konkret defineret, at de ikke kan misforstås, og samtidig

stadig er målbare. Forordningen bør ifølge 92-gruppen benytte de definitioner, der anvendes i Accountability

Framework Initiative, og biodiversitet bør inddrages mere i alle definitioner. At (udover naturligvis ulovlig

afskovning) lovlig afskovning tydeligt omfattes af forordningen. At alle varer med risiko for afskovning, bliver

dækket inklusive gummi, majs og animalske produkter. Derudover bør Danmark støtte Kommissionens forslag

om, at afledte produkter er inkluderet samt at afledte produkter ikke dækkes på varekodeniveau, men på et

overordnet niveau i forhold til om de indeholder råvarer med risiko for afskovning eller ej. At certificeringer

ikke kan erstatte nødvendig omhu, og at certificeringer ikke tillægges mere vægt, end hvad 92-gruppen finder

er tilfældet i forslaget. At finansielle institutioner også bliver dækket af den nye EU-lov, ligesom 92-gruppen

finder, at alle virksomheder bør omfattes, også SMV’er. At der indgår afskrækkende sanktioner og passende

klagemuligheder over for virksomheder, der ikke overholder forordningen. At både import og eksport forbliver

i forordningen. Støtte til initiativerne vedrørende samarbejde med tredjelande samt at sikre, at civilsamfundet

og oprindelige folk forbliver en del af processen, og at samarbejdet også kommer til at omhandle bevaring af

andre økosystemer, desuden at disse partnerskaber bliver baseret på erfaringer fra FLEGT. Endeligt, at virk-

somheder som minimum skal lave en risikovurdering for alle lande og ikke undtages ved lavrisiko-lande.

Landbrug & Fødevarer bakker op om fælles europæiske regler for afskovningsfri forsyningskæder, som bl.a.

vil kunne give ens konkurrencevilkår på EU’s indre marked. Landbrug & Fødevarer finder, at EU kan sende et

stærkere signal på verdensmarkedet end Danmark kan alene, herunder i forhold til at påvirke producentlande

i en mere bæredygtig retning. Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det er vigtigt, at EU overholder aftaler med

internationale handelspartnere, og at implementeringen af forordningen sker i tæt samarbejde med produ-

centlandene. Endvidere finder man det afgørende, at de regler, der vedtages, kan håndteres i praksis, og at der

fra EU’s side ikke indføres yderligere administrative og omkostningstunge krav end nødvendigt for at opnå

formålet.

Landbrug & Fødevarer fremhæver seks områder, som Danmark bør arbejde for i de videre forhandlinger af

forslaget. For det første bør forordningen omfatte andre typer af bevaringsværdig natur end skov (’high value

conservation areas’ jf. Accountability Framework Initiative), ligesom det er gældende for en række eksiste-

rende certificeringsordninger, herunder dem, der lever op til den europæiske foderindustri FEFAC’s retnings-

linjer for ansvarlig soja. Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at Kommissionen ikke bør vente fem år efter

ikrafttrædelsesdatoen med at tage stilling til, om forordningens krav kan opfyldes via anerkendelse af certifi-

ceringsordninger, samt vurdere behovet for støtte til overgangen til bæredygtige forsyningskæder blandt små-

bønder, oprindelige folk og lokale samfund. I stedet bør disse forhold undersøges og indarbejdes i forordnin-

gen, inden den træder i kraft. Landbrug & Fødevarer fremhæver, at forordningens krav først bør træde i kraft,

når leverandører i tredjelande har haft mulighed for at komme på plads, herunder i forhold til påkrævede

dokumentationskrav. Som det tredje påpeger Landbrug & Fødevarer, at Kommissionen bør gennemføre en

konsekvensvurdering af omkostningerne for kravet om geolokalisering og sporbarhed for de omfattede råvarer

og produkter, herunder vurdere om kravene er proportionale i forhold til bl.a. de lande/områder, som ikke

falder i kategorien ”høj risiko”. Landbrug & Fødevarer finder ikke, at disse krav er proportionelle for lande/om-

råder med ”lav risiko”. For det fjerde påpeger Landbrug & Fødevarer, at brugen af certificeringsordninger som

dokumentation for due diligence-kravene bør overvejes. Som det femte fremhæves, at tilbagekaldelse og de-

struktion af varer bør forbeholdes situationer, hvor forbrugersikkerheden er i fare. Afslutningsvis finder Land-

brug & Fødevarer, at der bør foretages en kritisk gennemgang af forslagets artikel om bødeniveauer.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for fælles europæiske regler for afskovning. Dansk Erhverv fremhæ-

ver, at der parallelt med Kommissionens sektorspecifikke forslag om afskovning, forberedes horisontal lovgiv-

ning om due diligence, og det derfor er vigtigt, at der i begge lovgivninger anvendes den samme forståelses-

ramme og de samme definitioner. Dansk Erhverv finder, at forslaget bør henvise til OECD’s retningslinjer for

multinationale selskaber og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Dansk Erhverv fremhæ-

ver, at Kommissionen bør udarbejde principper og/eller krav, som private ordninger for chain-of-custody

(CoC) standardiseringer og -certificeringer skal efterleve, såfremt man ønsker at leve op til forordningens krav.

Dansk Erhverv ser et behov for klarere definitioner, herunder af ’økonomiske operatører’ og ’forhandlere’, samt

forskellen på disse to og hvem der er forpligtet til at dokumentere kravene om due diligence. Fsva. due diligence

mener Dansk Erhverv, at der bør være krav til producenten om forbedringer i værdikæden, således at der kan

skabes et incitament, fremfor alene at producenten bliver valgt fra, hvis det ikke kan dokumenteres, at der en

ubetydelig risiko for overtrædelse af krav. Dansk Erhverv peger på, at implementering af kravet om geolokali-

sering og tilhørende dokumentation kan blive udfordrende i praksis, og kan samtidig øge de administrative

omkostninger for virksomhederne, når der skal indrapporteres til Kommissionens informationssystem. Ende-

ligt mener Dansk Erhverv, at der bør være en differentieret implementering af forordningens artikler, således

at disse ikke træder i kraft samtidigt.

DAKOFO (Dansk Korn & Foder) støtter op om det overordnede sigte i Kommissionens forslag, nemlig at sikre

afskovningsfri værdikæder og fælleseuropæiske tiltag. Derudover ser man positivt på, at forslaget dækker både

lovlig og ulovlig afskovning. DAKOFO mener, at branchens egne guidelines (bl.a. den europæiske foderindu-

stri, FEFAC’s ’Soy Sourcing Guidelines’) skal kunne benyttes til at levere på kravene om due diligence.

DAKOFO finder, at forslaget vil medføre en betydelig belastning for handelsleddet, og at det indeholder ele-

menter, som vil vanskeliggøre handelen, og give øgede omkostninger uden, at det er den mest effektive måde

at opnå de ønskede effekter. DAKOFO fremhæver, at branchen ikke finder kravet om fysisk segregerede forsy-

ningskæder som den mest effektfulde eller omkostningseffektive model. DAKOFO vurderer, at markedet ikke

er klar til at levere på kravet om fysisk segregering samt at dette krav vil kunne medføre negative konsekvenser

for producenter og regioner, som ikke kan honorere kravet om fysisk segregering. DAKOFO fremhæver bran-

chens ønske om, at der fortsat kan arbejdes med forskellige former for Chain of Custody (f.eks. mass balance)

til at verificere ansvarlig råvareproduktion til EU. Man fremhæver ligeledes vigtigheden af, at ny regulering

indeholder incitamenter for branchen til at fremme ansvarlig råvareforsyning, samt at den skal understøtte

varige forandringer i producentlandene fremfor at boykotte handelen eller forlade risikoområder, hvor

DAKOFO finder, at tilstedeværelsen med samtidige krav om ansvarlig produktion kan bidrage til yderligere

ansvarlig produktion.

Dansk Træforening byder forslaget velkomment, og finder det afgørende, at EU’s medlemsstater arbejder i

fællesskab for at standse den globale afskovning og skovforarmelse. Dansk Træforening støtter en effektiv for-

ordning, der kan dæmme op for EU-drevet afskovning og skovforarmelse, og ser positivt på, at forslaget i høj

grad bygger videre på de væsentligste principper og krav fra EU’s tømmerforordning. Dansk Træforening fin-

der, at forslaget kan være vanskeligt at læse og forstå, herunder omsættes til operationel handling for de virk-

somheder, inkl. SMV’er, som vil blive omfattet af forslaget.

Dansk Træforening mener, at forslaget også bør omfatte møbler, videreforarbejdede trævarer, trækul, bøger,

trykt materiale mv. Endvidere mener Dansk Træforening, at der kan være udfordringer med flere af forslagets

definitioner, herunder af dokumentationskravet om, at træprodukter skal være fri for skovforarmelse, men

også på hvilket administrationsniveau ’skovforarmelse’ skal vurderes. Ifølge Dansk Træforening kan dette blive

vanskeligt at håndhæve i lande uden for EU. Dansk Træforening finder det afgørende, at erhvervsdrivende

anvises reelle dokumentationsmuligheder i forbindelse med implementeringen af forordningen. Fsva. due di-

ligence-erklæringen, stiller Dansk Træforening sig tvivlende over for, hvorvidt erklæringen i sig selv vil lede til

mere effektiv håndhævelse fra myndighedernes side og skabe en reel effekt i skovene. Dansk Træforening fin-

der, at det er selve due diligence-ordningen, som kan skabe den reelle effekt i skovene samt deres fortsatte

bevarelse.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Dansk Træforening stiller sig tvivlende over for krav om due diligence til forhandlere, som ikke er SMV’er. Man

finder samtidig, at forslaget ikke gør det klart, på hvilket præcisionsniveau kravet om geolokalisering gælder.

Dansk Træforening finder det vigtigt, at de kompetente myndigheder har de nødvendige ressourcer til at sikre

effektiv kontrol, og støtter op om et minimumskontrolniveau for at sikre en ensartet håndhævelse på tværs af

EU. Dansk Træforening støtter op om et øget samarbejde og informationsudveksling blandt myndigheder,

herunder samarbejde med tredjelande. Dansk Træforening finder det afgørende for forordningens effekt, at

den kompetente myndighed besidder relevante skovbrugskompetencer. Fsva. forslagets benchmarking-sy-

stem, finder Dansk Træforening, at det kan blive vanskeligt for Kommissionen at implementere, herunder

hvordan landevurderinger skal gennemføres, og om hvorvidt EU’s medlemsstater også skal vurderes. Dansk

Træforening stiller spørgsmålstegn ved, om Kommissionen har den nødvendige kapacitet til at etablere og

opretholde landevurderinger. Med hensyn til en udvidet adgang til at anmelde virksomheder, hvor der er en

begrundet mistanke om, at forordningens krav ikke efterleves, savner Dansk Træforening en tydelig definition

af ’begrundet mistanke’. Dansk Træforening mener endvidere, at der ikke bør gå fem år efter forordningens

ikrafttrædelse før der tages stilling til certificeringsordningers rolle i opfyldelsen af kravene, herunder FSC og

PEFC, men at disse bør være på plads inden forordningen træder i kraft. Endeligt undrer Dansk Træforening

sig over, at forslaget ikke inkluderer en videreudvikling af de overvågningsorganer man kender fra EU's tøm-

merforordning, og som man finder vil kunne lette mindre virksomheders arbejde med due diligence.

WWF Verdensnaturfonden hilser forslaget velkommen, og mener, at Danmark bør arbejde for, at forslaget

lever op til forpligtelserne i regi af verdensmålene, New York Declaration on Forests samt Glasgow Leaders’

Declaration on Forests and Land Use. WWF mener, at Danmark bør arbejde for, at forslaget ikke udvandes i

den videre forhandlingsproces. WWF finder, at definitionerne af ’afskovning’, ’skovforarmelse’ og ’plantager’

bør være i overensstemmelse med Accountability Framework Initiative, samt at skæringsdatoen bør være 2015

i stedet for 2020. Endvidere påpeger WWF, at andre økosystemer, herunder græsarealer, savanner, vådområ-

der, tørvemoser og mangrover bør omfattes af forslaget, samt at forslaget bør omfatte øvrige råvarer og pro-

dukter som gummi, majs, fjerkræ og mejeriprodukter. WWF finder desuden, at den finansielle sektor bør om-

fattes af forslaget, og at forordningen bør inkludere henvisninger til internationale menneskerettighedsstan-

darder, herunder for oprindelige folk og lokalsamfund, samt begrebet ’free, prior and informed consent’.

WWF bakker op om, at der med forslaget stilles krav om due diligence for virksomheder, og at certificerings-

og tredjeparts verificeringssystemer identificeres som understøttende værktøjer, men som ikke kan erstatte

due diligence. WWF fremhæver, at der ikke bør være forenklede due diligence-krav til erhvervsdrivende, og at

der i Kommissionens benchmarking-system ikke bør være en kategori for lavrisiko-lande/områder. WWF fin-

der det positivt, at forslaget indeholder klare krav til håndhævelse og sanktioner, og mener, at indførelsen af

en EU-database for importører og eksportører kan styrke gennemsigtigheden og håndhævelsen på tværs af EU,

men at indberetningskravene også bør gælde SMV’er. WWF ser dog gerne, at midlertidige og korrigerende

foranstaltninger såsom konfiskation ikke bør erstatte sanktioner, og der i forbindelse med alvorlige overtræ-

delser af forordningen, bør indføres civilretligt ansvar og adgang til domstolsprøvelse.

Coop hilser forslaget velkommen. Coop finder, at certificeringsordninger bør accepteres som dokumentation

for overholdelse af forslagets krav om due diligence. Coop ser positivt på, at både lovlig og ulovlig afskovning

er dækket af forslaget. Coop ser gerne, at skæringsdatoen i forslaget ændres, således at den reflekterer de skæ-

ringsdatoer, som flere certificeringsordninger arbejder med, f.eks. RSPO, som har en skæringsdato på 2005.

Coop finder, at forslagets due diligence-krav om bl.a. tilgængelig information kan blive en udfordring, og ser

derfor gerne, at der udvises fleksibilitet over for virksomhederne i forhold til implementeringen af forslagets

krav om tilgængelig information, således at virksomheder og leverandører har mulighed for at omstille sig.

Endeligt fremhæver Coop, at forslaget bør forholde sig mere dybdegående til de særlige vilkår, der kan være

for småbønder og oprindelige folk, der bor og arbejder i områder med skov af høj bevaringsværdi.

Træ- og Møbelindustrien, DI Fødevarer, DI og Brancheforeningen for Dansk Vask-, Kosmetik- og Hushold-

ningsindustri (VKH) bakker op om, at EU spiller en ledende rolle i den globale kamp mod afskovning og skov-

forarmelse, og at EU’s tømmerforordning erstattes af en ny og mere omfattende regulering, som dækker yder-

ligere produktkategorier. Fsva. forslagets produktkategorier, ser Træ- og Møbelindustrien m.fl. at denne bør

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

udvides, således at flere træprodukter, herunder visse møbelemner, trækul, bøger og trykt materiale m.v. in-

kluderes i forslaget. Foreningerne mener, at definitionen af ’skovforarmelse’ bør defineres nærmere og inde-

holde konkrete anvisninger på, hvordan erhvervsdrivende kan dokumentere fraværet af skovforarmelse i pro-

dukter.

Træ- og Møbelindustrien m.fl. er tvivlende over for, hvorvidt due diligence-erklæringen kan få en mærkbar

effekt i producentlandene, og om det vil flytte myndighedernes fokus til dokumentkontrol frem for kontrollen

af virksomheders due diligence-ordning og risikohåndtering. Endvidere er man uforstående overfor, at forsla-

get fastsætter forpligtelser for forhandlere, som ikke er SMV’er, og som kan give konkurrencemæssige udfor-

dringer for mindre forhandlere.

Træ- og Møbelindustrien m.fl. påpeger, at det kan blive svært at angive den præcise geolokalisering for sam-

mensatte og forarbejdede varer, og at forslaget derfor bør angive margin for hvilket præcisionsniveau. Træ- og

Møbelindustrien m.fl. mener, at forslagets krav om indsamling af information mv. gennem værdikæden, ikke

bør udfordre fortrolige handelsrelationer. De fremhæver, at certificeringsordninger inden for træ, fødevarer,

pleje- og rengøringsprodukter bør spille en afgørende rolle i at sikre sporbarhed. Træ- og Møbelindustrien m.fl.

finder det vigtigt, at implementering og håndhævelse af forordningen sker ensartet på tværs af EU, og støtter

derfor op om et minimumskrav for myndighedskontrol, herunder, at kompetente myndigheder har de nød-

vendige ressourcer. Fsva. bødeniveauet mener de, at det bør være op til en dommer at afsige proportionale og

afskrækkende domme og bøder. Fsva. forslagets benchmarking-system ser Træ- og Møbelindustrien m.fl., at

risikovurderingen af lande sker i overensstemmelse med WTO’s regler, så denne ikke udgør handelshindrin-

ger, og ikke afskær producentlande i deres udvikling. Organisationerne anser det derfor for vigtigt, at EU fort-

sat arbejder på at udvikle partnerskaber med producentlande for at adressere afskovning og skovforarmelse.

Endeligt påpeger Træ- og Møbelindustrien m.fl., at der er behov for en klarere definition af ’begrundet mis-

tanke’ af hensynet til virksomheder og myndigheder.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget 1. marts 2022.

Greenpeace finder det positivt, at Danmark vil arbejde for at styrke definitioner. I forhold til definition af pri-

mær skov finder Greenpeace, at begrebet bør udvides til at omfatte al tab af naturlig skov, da man ellers finder,

at loven i realiteten risikerer kun at komme til at beskytte meget lidt skov.

Greenpeace finder at forslagets genstandsfelt bør udvides til at inkludere flere økosystemer og naturområder,

da man ellers finder, at der er risiko for, at naturødelæggelser flytter til andre områder end skovene. Ligeledes

finder man, at mængden af produkter bør udvides for at sikre et højt beskyttelsesniveau, særligt gummi, majs

samt andre kødprodukter end kvæg (da afskovning bl.a. kan være indlejret i foder) vil være vigtige tilføjelser.

Endelige finder Greenpeace ikke, at det i regeringens holdning til udvidelse genstandsfelt bør være et krite-

rium, at det skal være administrativt håndtérbart og hvilke omkostninger det måtte have.

I forhold til menneskerettigheder bør Danmark arbejde for, at disse, særligt i forhold til oprindelige folk og

lokal samfund, eksplicit bør skrives ind i afskovningsforordningen, herunder i forhold til at sikre en effektiv

implementering.

I forhold til sporbarhed finder Greenpeace det vigtigt, at geolokalisering ned til “plot of land” inkluderes i for-

slaget og mener, at Danmark bør kæmpe for, at dette bliver et lovkrav i den endelige lovtekst.

Greenpeace finder at regeringen bør arbejde for en cut off-dato der ligger i fortiden og finder at året for soja-

moratoriet i Amazonas (2008) bør vælges. I forhold til lande-benchmarking finder Greenpeace ikke, at der bør

differentieres, og at der børe være de samme krav til due diligence uanset oprindelseslandet. Endeligt finder

Greenpeace, at man bør inkludere finanssektoren i forslaget.

Dansk Skovforening støtter målet med forslaget, men er bekymret for, at man risikerer at misse sit mål på

grund af utilstrækkelige definitioner og uigennemførlige bestemmelser for overvågning og implementering.

Dansk Skovforening mener, at man ved fortsat at styrke eksisterende styringsrammer for aktiv og bæredygtig

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

skovforvaltning, kan bidrage til målsætningen uden at indføre administrativt tunge dokumentationskrav og

kontrol. Man finder, at erfaringer omkring bæredygtigt og multifunktionelt skovbrug bliver lidt overset i der

fremlagte forslag og fremhæver i forlængelse heraf en række forslag til elementer, der bør justeres:

Definitioner bør være brugbare og konsistente med international skovrapportering og tilpasset mangfoldighe-

den af skove i hele verden; overvågning af skovforarmelser skal bygge på pålidelige metoder og tage hensyn til,

at satellitovervågning ikke er tilstrækkelig på mindre skala, hvorfor EU-lovgivning i stedet bør fremme

in situ

skovopgørelser og overvågning, som en del af den overordnede skovforvaltning; risikovurderingen af landene

bør følge en gennemsigtig og sammenlignelig proces, f.eks. med en tjekliste der viser i hvilket omfang hvert

kriterium bidrager til vurderingen, samt baseret på foruddefinerede, målbare og sammenlignelige indikatorer;

forpligtelser i forhold til landerisikokategorier bør kunne differentieres og tilpasses den faktiske risiko for skov-

rydning og skovforarmelse (standardrisikokategorien bør som minimum indeholde nogle forenklinger for ope-

ratører sammenlignet med højrisikokategorien); endelig bør kravene til operatørerne skal være proportionale

og implementérbare. Særligt udtrykker man bekymring i forhold til krav om geolokalisering samt krav til risi-

kovurdering- og begrænsning, hvor man finder, at forpligtelserne for operatørerne virker urealistiske på grund

af deres uklarhed og/eller fordi de ønskede data går langt ud over operatørernes spilleregler.

Landbrug & Fødevarer er positiv over for udvidelse af forslagets genstandsfelt til at omfatte flere økosystemer.

Man er dog generelt bekymret for forslagets implementérbarhed og finder, at der er behov for en nærmere

analyse af flere elementer. Man opfordrer til en vurdering af om forslaget formål kan opnås mere omkostnings-

effektivt i forhold til både myndigheders kontrol og omkostningerne i forsyningskæden, herunder om der er

krav der kan forsimples eller dokumenteres og varetages gennem eksisterende eller opstrammede certifice-

ringsordninger. Landbrug & Fødevarer finder, at man bør overveje en ”trappemodel” for indfasning med hen-

blik på at facilitere en omstilling i producentlandene, da man eller er bekymret for, at lovgivningen vil lede til

risikoafledning med indkøb fra lavrisikolande og at EU dermed ville sætte sig uden for indflydelse i forhold til

mange lande.

92-gruppen fremhæver vigtigheden af at sikre sporbarhed, også i forhold til produkter til brug for energipro-

duktion.

Concito finder, at regeringen i sin holdning bør inkludere en stillingtagen til forslagets klimaeffekt. Endvidere

fremhæver man vigtigheden af at fremme samarbejde med producentlande for at understøtte omlægning af

produktionen.

Verdens Skove fremhæver behovet for at udvide beskyttelsen til ikke kun at dække primær skove, men skov

bredt forstået. I forhold til skovrydning finder man, at regeringen bær være mere konkret og fremhæve, at

definitionen af skovrydning skal tælle både omlægning til landbrug og til plantagedrift. I forhold til at styrke

bl.a. krav til oplysning og dokumentation finder Verdens Skove, at man bør inkludere en definition af "plot of

land" og/eller "point of origin" for dermed at sikre, at forordningen dækker hele forsyningskæden og ned til et

konkret niveau.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget den 14. juni 2022.

Verdens Skove hilser regeringens holdning til forslaget velkommen og støtter, at forslaget både skal dække

skovrydning og skovforringelse. Samtidigt opfordres der til at blive mere konkret ift. hvilke formuleringer og

definitioner der støttes. Herunder, at Danmark kæmper for, at omlægning af naturskov til plantage ikke ac-

cepteres samt at der tages hensyn til biodiversiteten i definitionen af skovforringelse. Verdens Skove opfor-

drer til at fortsætte kampen for oprindelige folks rettigheder blandt andet ved at sikre mere fokus herpå i de

kommende samarbejde med tredjepartslande og i forbindelse med revisionen af forordningen. Verdens

Skove opfordrer også til at fortsætte arbejdet for at få andre økosystemer dækket af forordningen, herunder

som minimum, at “other wooded lands” kommer med i Rådets generelle indstilling. Verdens Skove finder, at

Danmark bør støtte op om, at forslaget skal dække både importører og store forhandlere med henblik på at

mindske muligheden for omgåelse af loven. Verdens Skove finder, at der bør stilles minimumskrav til antallet

af kontroller med henblik på, at sikre en effektiv og harmoniseret tilgang. Endvidere finder Verdens Skove

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

det vigtigt, at implementeringen af en kommende forordning ikke besværliggøres af bekymringen i forhold til

stigeende usikkerhed omkring fødevareforsyningen. Man finder, at en svækkelse af forordningen vil risikere

at medføre, at en forsyningskrise vil føre til yderligere afskovning, som vil føre til yderligere klimaforandrin-

ger og dermed en endnu mere usikker fødevaresituationen globalt. Endelig finder Verdens Skove, at der lige-

ledes vil være erhvervsøkonomiske fordele ved forslaget, og at dette bør reflekteres.

Dansk Skovforening fremhæver behovet for at sikre proportionalitet i forslaget, særligt i forhold til krav til

mindre skovejere.

Fairtrade Danmark fremhæver behovet for at støtte småbønder i tredjelande i forhold til implementering af

reguleringen.

Verdensnaturfonden (WWF) understreger vigtigheden af, at også skovforringelse bliver den del af forslaget

og finder, at definitionen heraf ikke kun bør dække primær skov men al naturskov.

Landbrug & Fødevarer fremhæver ønsket om en effektiv og proportionel forordning i forhold til krav til er-

hvervet. I den forbindelse understreges bekymring for krav om segregeret geolokalisering. Desuden finder

man, at der kan være behov for en længere implementeringsperioden end 12 måneder som foreslået af Kom-

missionen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet set er forslaget blevet budt velkommen af medlemsstaterne, og der er generel opbakning til forsla-

gets formål, genstandsfelt og introduktionen af due diligence-forpligtelser, herunder krav om sporbarhed, men

uenighed om balancen mellem ambitionsniveau og omkostninger. Der vurderes dog, at være opbakning til et

kompromisforslag og vedtagelse af en generel indstilling på rådsmødet (miljø) den 28. juni 2022.

Forhandlingerne har båret præg af at finde en balance mellem ambitionsniveau og minimering af de admini-

strative byrder, herunder særligt for erhvervsdrivende, dog under en erkendelse af, at der er behov for effektive

fælleseuropæiske regler. En række medlemsstater, herunder Danmark, ligger i den ambitiøse ende, mens an-

dre medlemsstater ønsker et nedtonet forslag. Generelt er der støtte til forslagets krav om sporbarhed, men

der har været debat om modaliteterne, herunder de specifikke krav til virksomheder, og hvordan disse i praksis

skal håndteres. Forslagets definitioner har været til stor debat, herunder særligt ’skovforringelse’, og hvorvidt

forslaget bør inkludere skovforringelse eller blot inkludere skovrydning. En række medlemsstater er særligt

kritiske over for inklusionen af skovforringelse i forslaget, idet der er bekymringer omkring påvirkningen i

forhold til rammerne for skovbruget i landene.

Danmark har under forhandlingerne arbejdet på at sikre et ambitiøst og effektivt forslag. Flere medlemsstater,

herunder Danmark, har arbejdet for en udvidelse af genstandsfeltet til andre økosystemer for at undgå, at

presset på opdyrkning af skovområder til produktion af landbrugsvarer blot flyttes til andre vigtige naturom-

råder med høj biodiversitetsværdi. Samtidig har flere medlemsstater ønsket en udvidelse af produktgrupper,

herunder særligt for træprodukter såsom stole, trækul og tryksager, mens en mindre gruppe medlemsstater

har ønsket en udvidelse af råvarerne til også at inkludere gummi og majs. Omvendt ønsker flertallet at bibe-

holde Kommissionens oprindelige forslag, som dog indeholder en revision efter to år, der skal se på mulighe-

den for at udvide både genstandsfelt og produktgrupper.

Generelt har der i forhandlingerne været fokus på at sikre overensstemmelse med WTO’s regelsæt samt mini-

mere de administrative byrder, herunder særligt for virksomhederne, men også for myndigheder ifm. de EU-

fastsatte minimumskontrolniveauer. Selvom der generelt er støtte til en ensartet og harmoniseret implemen-

tering og håndhævelse, har de fleste medlemsstater ønsket at erstatte de EU-fastsatte minimumskontrolni-

veauer med risikobaseret kontrol. Der har i forhandlingerne været fokus på, at forslagets krav om due dili-

gence, herunder geolokalisering, skal være operationelle. Flere medlemsstater, herunder Danmark, har under

forhandlingerne lagt vægt på, at due diligence-krav primært bør gælde de virksomheder, som gør produkter

tilgængelig første gang på EU’s indre marked eller eksporterer, men dog forudsat at der kan spores tilbage til

den pågældende virksomhed og at forhandlere stadig har et ansvar ift. sikre overholdelse af forslagets krav.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Enkelte medlemsstater har ønsket at styrke krav om due diligence til forhandlere. Endvidere har Danmark,

sammen med en række andre medlemsstater, haft fokus på at sikre konsistens og sammenhæng med øvrig EU-

regulering om bl.a. due diligence og virksomheders afrapportering.

Flere medlemsstater, herunder Danmark, har arbejdet for at forslaget også adresserer menneskerettigheder,

herunder særligt oprindelige folks rettigheder, som fastsat i FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder.

Endvidere har Danmark, sammen med en række andre medlemsstater, arbejdet for at styrke kapitlet om EU’s

samarbejde med tredjelande, herunder særligt med både producent- og forbrugerlande, men også mere gene-

relt for at understøtte en bæredygtig omstilling af de globale landbrugs- og fødevaresystemer.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget, herunder formålet om at dæmme op for EU-drevet skovrydning og skovforrin-

gelse. Regeringen finder det vigtigt at standse den globale afskovning, og at et ambitiøst og effektivt forslag på

EU-niveau udgør et væsentligt skridt på vejen til indfrielsen af FN’s Verdensmål og Paris-aftalen. Regeringen

finder, at forslaget kan reducere EU’s og dermed Danmarks bidrag til den globale afskovning, nedbringe de

globale drivhusgasudledninger, beskytte værdifuld natur og biodiversitet samt understøtte en rettighedsbase-

ret og fattigdomsorienteret omstilling af relevante landbrugs- og fødevaresystemer, særligt i udviklingslande.

Regeringen støtter en ambitiøs og effektiv afskovningsforordning, der adresserer både lovlig og ulovlig skov-

rydning og skovforringelse. Det er væsentligt, at forslaget både adresserer skovrydning og skovforringelse.

Både for at sikre et højt ambitions- og beskyttelsesniveau, men også for at sikre overensstemmelse med WTO’s

regelsæt. Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke kun fokuserer på at gøre de europæiske værdikæder

fri for skovrydning og skovforringelse, men også bidrager globalt til at beskytte og genoprette verdens skove.

Et øget fokus på samarbejde med tredjelande, herunder centrale producent- og forbrugerlande, er i denne

sammenhæng væsentligt, og samtidig bør samarbejdet med tredjelande støtte op om et rettighedsbaseret til-

gang til fattigdomsbekæmpelse, bl.a. ved konkret at adressere og understøtte en bæredygtig omstilling af land-

brugs- og fødevaresystemer til gavn for de fattigste og mest marginaliserede grupper (småbønder, oprindelige

folk og lokalbefolkninger).

Endvidere finder regeringen det vigtigt, at forslaget adresserer menneskerettigheder, herunder særligt oprin-

delige folks rettigheder, bl.a. ved at tage udgangspunkt i internationalt anerkendte standarder, herunder FN’s

erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP). UNDRIP adresserer bl.a. oprindelige folks ret til at be-

holde traditionelle landområder, udnytte deres ressourcer, staters pligt til at beskytte dem og sikre klagemu-

ligheder, princippet om FPIC (frit, forudgående og informeret samtykke) og retten til retfærdig kompensation,

der alle er relevante for forordningen.

Regeringen finder det centralt, at forordningen er effektiv og operationel, herunder er proportionel i henhold

til dens formål. Regeringen arbejder for at mindske de erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger,

herunder for SMV’er, for at undgå unødige byrder. Regeringen mener, at fælleseuropæiske regler om due dili-

gence er nødvendige for at sikre lige konkurrencevilkår og danske virksomheders konkurrenceevne, men også

for at sikre forordningens effektivitet. Derfor støtter regeringen op om Kommissionens forslag til due diligence

og sporbarhed, herunder geolokalisering. Det er vigtigt, at forslagets krav om due diligence og sporbarhed

fastholdes, dog vurderes det ikke nødvendigt at stille krav om due diligence for store forhandlere (ikke-SMV’er)

pga. deres markedsandel, idet produkter, der videresælges af forhandlere, som udgangspunkt allerede er om-

fattet af due diligence. Dette er dog under forudsætning af, at sporbarheden sikres mellem virksomheder og

forhandlere, herunder at forhandlere stadig har et ansvar for de produkter, de gør tilgængelige. Regeringen

finder, at der kan være behov for at udvise fleksibilitet omkring den konkrete implementeringsmodel i forhold

til ikrafttrædelsesdatoerne.

Regeringen finder, at en harmoniseret implementering og håndhævelse af forordningen er væsentlig for at

sikre effektivitet. Endvidere finder regeringen, at en risikobaseret kontrolordning vil være hensigtsmæssig og

mere omkostningseffektiv end specifikke EU-fastsatte minimumskontrolniveauer, herunder kravet om 15 pct.

kontrol af import fra højrisikoregioner og/eller -lande.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Endvidere er det vigtigt, at forordningen flugter med, og tager højde for, øvrige relevante initiativer og EU-

lovforslag, er i overensstemmelse med WTO’s regelsæt og generelt befinder sig inden for rammerne af en fair,

åben og bæredygtig handelspolitik. Med stigende udfordringer og risici for den globale forsyningssikkerhed af

fødevarer, og en reel risiko for en global fødevarekrise, skal det ligeledes sikres, at kritiske globale forsynings-

kæder ikke hindres eller besværliggøres unødigt.

Regeringen finder det væsentligt, at forslaget ikke medfører et yderligere pres på de økosystemer, som ikke er

omfattet af forslaget. Regeringen mener derfor, at forslagets genstandsfelt bør udvides til at omfatte andre

økosystemer allerede nu og ikke først efter to år, hvor Kommissionen forventes at igangsætte en analyse på

området. En udvidelse af genstandsfeltet til andre økosystemer såsom vådområder og savanner vurderes sær-

ligt vigtig for biodiversiteten samt for at undgå, at afskovningen blot rykkes ind i andre naturområder end skov.

Regeringen finder, at forslaget bør omfatte de råvarer og produkter, som bidrager mest til skovrydning og

skovforringelse, og ser positivt på en udvidelse af disse, i det omfang det er administrativt håndterbart. Således

finder regeringen, at forslagets nuværende råvaregrupper, dvs. træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao og kvæg, som

minimum bør fastholdes.

Regeringens tilgang flugter med regeringens handlingsplan mod afskovning (offentliggjort i september 2021),

hvori det fremgår, at regeringen arbejder for fælles tiltag på EU-niveau, der effektivt hindrer afskovning for-

bundet med importen af landbrugsråvarer til EU, og fremmer ansvarlige og afskovningsfri værdikæder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 10. januar 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Sagen blev forelagt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2022.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 4. marts 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Sagen blev forelagt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 14. marts 2022.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel

af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056

KOM(2021)709

Revideret version af samlenotat af den 21. december 2021. Nye afsnit er markeret med en streg i marge-

nen.

Resumé

Med Kommissionens forslag til EU-retsakt ”EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om

overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU)

2020/1056” foreslås en omfattende revidering af de eksisterende europæiske regler om grænseoverskri-

dende overførsel af affald. Revisionen skal blandt andet sikre den effektive overgang til fuld cirkulær øko-

nomi. De forslåede ændringer kan grupperes inden for 3 hovedoverskrifter: 1) ” lette overførsler af affald

med henblik på genbrug og genanvendelse i Unionen”, 2) ”sikre, at Unionen ikke eksporterer sine affalds-

problemer til tredjelande” og 3) ”imødegå ulovlige overførsler af affald”.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Forslaget vil potentielt have mindre lovgivningsmæssige konsekvenser for den danske miljølovgivning.

Forslaget forventes at have både administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige og er-

hvervslivet. Miljøministeriet har iværksat et arbejde mhp. at kunne fremlægge en vurdering af disse konse-

kvenser. Forslaget vil have en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark, EU og tredjelande,

blandt andet begrundet i de skærpede bindende krav til eksport af affald ud af unionen, skærpede krav til

eksport til deponi og forbrænding uden energiudnyttelse samt harmoniseringen af klassificeringen af af-

fald.

Baggrund

Som et element i udmøntningen af Kommissionens nye handlingsplan for cirkulær økonomi fra marts 2020

har Kommissionen ved KOM(2021)709 af den 17. november 2021 fremsendt forslag om EUROPA-PARLA-

MENTETS OG RÅDETS FORORDNING om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr.

1257/2013 og (EU) 2020/1056. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. november 2021 i en dansk sprogud-

gave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Udgangspunktet for en revision er, at den nuværende forordning ikke tilstrækkeligt understøtter den cirku-

lære økonomi – både fordi sekundære ressourcer eksporteres ud af EU, men også fordi sekundære ressourcer

i for høj grad eksporteres internt i EU til andre formål end genanvendelse. EU er i dag en af de største ek-

sportører af affald. Hvert år eksporteres således 32,7 millioner tons affald til en værdi af 13 milliarder euro

Det svarer ifølge Kommissionen til 16 pct. af den globale handel med affald. I revisionen af forordningen fo-

reslås en omfattende revidering af de eksisterende europæiske regler om grænseoverskridende overførsel af

affald. Hovedformålene med revisionen er at understøtte den effektive omstilling til cirkulær økonomi gen-

nem bl.a. et mere effektivt indre marked for sekundære råvarer, mindre eksport ud af EU og bedre affaldsbe-

handling i tredjelande samt bedre indsats mod grænseoverskridende affaldskriminalitet.

Lette overførsler af affald med henblik på genbrug og genanvendelse i Unionen

Formålet med at styrke det indre marked for affald er at øge incitamentet til at overføre affald til genanven-

delse og nyttiggørelse internt i EU. Det indre marked for affald skal også sikre, at affaldet nemmere kan sen-

des til genanvendelse de steder, hvor det økonomisk og miljømæssigt giver bedst mening. Kommissionen fo-

reslår derfor blandt andet ændringer, der skal lette processerne omkring dokumentation og godkendelser for

EU-interne affaldsoverførsler. Det gælder eksempelvis for krav om at overgå til elektronisk deling af data,

strømlining af notifikationsproceduren og processen for transport af affald til forhåndsgodkendte anlæg,

bedre afklaring af forordningens anvendelsesområde og muligheden for at vedtage harmoniserede standar-

der for forureningsniveau for visse typer af affald. Samtidig foreslås øget mulighed for medlemsstater til at

opponere mod transport af affald til andre medlemsstater, hvis affaldet skal deponeres eller afbrændes uden

energiudnyttelse, hvilket også skal sikre en bedre overensstemmelse med affaldshierarkiet

. Et bedre indre

marked for affald forventes at understøtte investeringer i innovation og udvikling omkring cirkulære løsnin-

ger i de relevante industrier.

Sikre, at Unionen ikke eksporterer sine affaldsproblemer til tredjelande

Selvom der i de nuværende regler er et forbud mod at eksportere anmeldepligtigt affald (farligt affald) fra

Unionen til lande, der ikke er medlem af OECD, har det ikke med den nuværende forordning i en tilstrække-

lig grad været muligt at sikre miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald, der eksporteres fra EU, især til ud-

viklingslande

. Det er et stort problem, når EU's affald eksporteres til udviklingslande, som ikke har kapacitet

til eller tekniske muligheder for at behandle affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde. Kommissionen fo-

reslår derfor, at revidere reglerne med det formål at sikre, at EU’s eksport ikke bidrager med yderligere skade

https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/ddn-20210420-1

Proposal for revision of the WSR_17-11-2021_0367(COD), side 23, præambel (1).

Proposal for revision of the WSR_17-11-2021_0367(COD), side 10 (forslag 2 – targeted changes).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

af miljøet og sundheden i modtagerlandene

. De reviderede regler indebærer eksempelvis, at både eksport-

virksomheder og offentlige myndigheder træffer yderligere foranstaltninger for at kontrollere, at affald, der

eksporteres fra EU, behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde i modtagerlandene, og at modtagerlan-

dene accepterer at modtage affaldet. Det foreslås endvidere, at Kommissionen udarbejder specifikke bin-

dende kriterier for skelnen mellem affald og brugte varer (”used goods”) for udvalgte varer med henblik på at

adressere problemer med eksport af affald, der falsk betegnes som brugte varer. Kommissionen vil ligeledes

få yderligere beføjelser i forhold til at monitorere eksport af affald til OECD-lande med mulighed for at su-

spendere overførsler af affald, hvis det påvises, at disse overførsler ikke bliver behandlet på en miljømæssigt

forsvarlig måde. Dette er for at nedbringe eventuelle miljøproblemer forårsaget af sådanne eksporter.

Imødegå ulovlige overførsler af affald

For at bekæmpe grænseoverskridende affaldskriminalitet, vil EU tilpasse de eksisterende regler på området

og dermed give medlemsstaterne og Kommissionen bedre værktøjer til at bekæmpe affaldskriminalitet og

sikre, at reglerne implementeres mere ensartet på tværs af medlemslandene. Der foreslås etableret en EU-

gruppe for at øge samarbejdet og koordinationen mod håndhævelse overfor ulovlig affaldstransport i og uden

for EU. Dertil ønsker Kommissionen at styrke de nuværende regler om sanktioner mod ulovlige overførsler af

affald for at øge den afskrækkende virkning. Der lægges bl.a. op til, at medlemsstaterne skal gøre brug af ad-

ministrative bøder ved overtrædelse af reglerne i forordningen.

Kommissionen vil anvende forskellige ikke-regulatoriske instrumenter for at støtte medlemsstaternes be-

stræbelser på bedre at gennemføre og håndhæve forordningen om overførsel af affald. I forlængelse af EU’s

strategier for organiseret kriminalitet, vil Kommissionen øge sit engagement gennem blandt andet EU's Kon-

tor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), herunder særligt foretage inspektioner i medlemsstaterne. Kommissio-

nen vil desuden give støtte til alle aktørerne, der er aktive på dette område, så som medlemsstaterne og

the

European Union Network for the Implementation and Enforcement of Environmental Law

(IMPEL) i kom-

plekse grænseoverskridende sager.

Forbuddet efter Baselkonventionen mod at eksportere farligt affald til lande, der ikke er medlem af OECD,

implementeres desuden for så vidt angår skibe, der er blevet til affald, med den nye transportforordning og

den ændring af skibsophugningsforordningen (1257/2013), der også ligger i forslaget.

Kommissionens forslag vil erstatte den eksisterende forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og reviderer

eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

Da der er tale om en forordning, har reglerne umiddelbar retsvirkning i Danmark. Dog er der få bestemmel-

ser i den eksisterende forordning om overførsel af affald, der kræver implementering i national lovgivning.

Disse er indført i lov om miljøbeskyttelse og bekendtgørelse om overførsel af affald og overførsel af brugt

elektrisk og elektronisk udstyr. Der er desuden henvist til forordningen i andre bekendtgørelser på affalds-

området. Disse vil med revisionen af forordningen formentlig skulle opdateres.

Det bemærkes i øvrigt, at grundlovens § 3 om magtens tredeling antages at indebære, at lovgivningsmagten

ikke i almindelighed kan henlægge behandlingen af strafferetlige bødesager til administrative myndigheder

(administrative bøder). EU-retsakter, der lægger op til at forpligte Danmark til at indføre administrative bø-

der, giver således anledning til forfatningsmæssige betænkeligheder.

Proposal for revision of the WSR_17-11-2021_0367(COD), side 3.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:02006R1013-20210111&qid=1617188475088&from=en

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for den danske miljølovgivning. En vedtagelse

af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Ifølge forslagets artikel 60 vil medlemsstaterne skulle fastsætte regler om administrative sanktioner, herun-

der administrative bøder, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af forordningen. Sanktionerne skal

være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have både administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige og erhvervsli-

vet. Miljøministeriet har iværksat et arbejde mhp. at kunne fremlægge en vurdering af disse konsekvenser.

Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser. Størrelsen heraf kan dog ikke opgøres på nuvæ-

rende tidspunkt. Det vurderes, at der kan være øget administration i forbindelse med implementering af en

ny forordning, som kræver omlægning af nuværende arbejdsgange, i forbindelse med etableringen af et fæl-

les digitalt system samt i forbindelse med en styrket indsats mod grænseoverskridende affaldskriminalitet. I

det omfang det bliver lettere at overføre affald internt i Unionen, vil det kunne føre til en reduktion af de ad-

ministrative omkostninger for de kompetente myndigheder, særligt på længere sigt, når de administrative og

elektroniske systemer er på plads.

Forslaget forventes at kunne få erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang danske virksomheder vil få

sværere ved at eksportere affald til deponering eller forbrænding uden energiudnyttelse til andre lande i EU

eller eksportere affald ud af EU, hvis der i Danmark ikke findes egnede anlæg til dette. Erhvervslivet pålæg-

ges også øgede forpligtigelser i forhold til at sikre, at affaldet behandles korrekt, der hvor det modtages, hvis

det eksporteres ud af OECD. Omvendt forventes forslaget at mindske de administrative byrder for virksom-

hederne i forbindelse med eksport af affald til genanvendelse internt i EU. I tilfælde af, at reglerne for ek-

sport af affald til forbrænding med energiudnyttelse skærpes, vil dette kunne medføre erhvervsøkonomiske

omkostninger for danske affaldsforbrændingsanlæg.

Generelt om konsekvensvurderingerne bemærkes det, at der særligt på det økonomiske område stadig er tale

om foreløbige vurderinger, som udbygges i takt med, at forslagets bestemmelser bliver tydeliggjort under for-

handlingerne i Rådets arbejdsgruppe.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark alene begrundet i den bedre udnyt-

telse af de sekundære ressourcer, ved at sikre en bedre behandling højere i affaldshierarkiet og ved begræns-

ningen af eksport af affald ud af EU. Desuden vil forslaget medvirke til en forbedret affaldsbehandling i tred-

jelande.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Miljøspecialudvalget fra den 2. december til den 8. december 2021.

Landbrug og Fødevarer støtter regeringens generelle holdning.

Dansk Industri understreger, at en revision af affaldstransportforordningen er højt prioriteret og afgørende

for at understøtte den cirkulære økonomi. Der peges særligt på to aspekter: 1) forordningen bør understøtte

tilbagetagningsordninger samt sourcing af sekundære råvarer på tværs af landegrænser, og 2) forordningen

bør understøtte dels en effektiv udnyttelse af teknologier og behandlingsanlæg på tværs af landene i EU og et

nemt samarbejde mellem virksomhederne på tværs af landegrænser, dels den nødvendige sikkerhed for og

kontrol med sundhed og miljøbeskyttelse.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Dansk Industri er på den baggrund glad for, at EU-Kommissionen med revisionen netop ønsker at gøre det

indre marked mere effektivt for sekundære råvarer ved at lette processerne omkring dokumentation og god-

kendelser for EU-interne affaldsoverførsler. Derudover opfordres til, at heller ikke handel med farligt affald

til destruktion inden for EU begrænses unødigt, da sådanne anlæg er meget specialiserede og dyre og derfor

har et naturligt opland, der er større end et enkelt EU-land. Dansk Industri bakker stærkt op om tiltag, der

kan øge den ensartede fortolkning på tværs af EU-landene, herunder udvikling af retningslinjer til at fremme

denne udvikling. Dansk Industri støtter tilgangen om, at EU ikke bør eksportere sine affaldsproblemer til

tredjelande, men gør dog opmærksom på, at eksport af affald ikke er det samme som eksport af affaldspro-

blemer. I dag foregår en stor del af affaldsbehandlingen i OECD-lande uden for EU, da kapaciteten i EU ikke

er tilstrækkelig. Dansk Industri er enige i, at kapaciteten i den europæiske affaldssektor skal opbygges, men

denne opbygning vil tage tid. Det bør derfor fortsat være muligt at anvende anlæg uden for EU, der lever op

til miljøkrav og anden lovgivning – uden at europæiske virksomheder pålægges en stor administrativ byrde.

Endelig understreger Dansk Industri, at det også fortsat bør være sådan, at handel og samarbejde med ver-

den uden for EU om affald er mulig, naturligvis inden for sikre og forsvarlige rammer.

Danske Rederier støtter en præcisering og strømlining af forordningen med henblik på at sikre en nemmere

og mere smidig eksport af affald til genanvendelse og er enige i, at affaldet bør håndteres der, hvor det giver

bedst mening i økonomisk og miljømæssig forstand. I forhold til ophugning af skibe støtter Danske Rederier

op om en forbedret affaldsbehandling i tredjelande og noterer sig, at regeringen støtter, at der træffes yderli-

gere foranstaltninger med henblik på at sikre en miljømæssig forsvarlig behandling af affaldet i modtagerlan-

det. I den forbindelse henleder Danske Rederier opmærksomheden på EU-skibsophugningsforordningen,

som sætter en standard, der skal sikre, at tredjelandes ophugningsfaciliteter efterlever EU-kravene.

Danske Rederier noterer sig ligeledes, at regeringen vil arbejde for at styrke sikkerheden for en bæredygtig

behandling af affaldet i bestemmelseslandet ved eksport ud af EU og peger i den forbindelse også på skibsop-

hugningsforordningen som et værktøj. Danske Rederier fremhæver, at der i øjeblikket ikke er noget incita-

ment for ophugningsfaciliteter uden for EU til at søge om godkendelse under skibsophugningsforordningen,

da Baselkonventionen forhindrer, at EU-flagede skibe kan ophugges på disse faciliteter. Danske Rederier be-

mærker, at det forhold kan blive en forspildt chance for EU til aktivt at bidrage til forbedring af miljø og sik-

kerhed på disse faciliteter. Det skal ses i lyset af, at et stort antal skibe skal ophugges de næste 10 år som følge

af skærpede klimaeffektivitetskrav, og at kapaciteten til dette i øjeblikket ikke findes i EU.

Danske Rederier opfordrer på den baggrund regeringen til at sikre, at revisionen af transportforordningen

adresserer det problem, og at det bliver muligt for tredjelandes faciliteter, der opfylder EU-skibsophugnings-

forordningens krav, at blive optaget på listen over godkendte faciliteter, samt at det bliver muligt for facilite-

ter i ikke-OECD lande, som er optaget på listen, at ophugge skibe med EU-flag.

Dansk Affaldsforening bakker i forhold til overførsler inden for EU op om mere smidig import og eksport af

affald inden for EU uden, at myndighederne slipper tøjlerne. Dansk Affaldsforening peger på, at ud over at

være en ressource er affald desværre fortsat et kæmpe miljøproblem og kun sjældent en ressource med posi-

tiv handelsværdi eller noget, som virksomheder i hele Europa efterspørger til anvendelse i nye produkter

(som det ellers fremgår af bemærkningerne til forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven). Derfor er det

nødvendigt at fastholde kontrol med overførsler af affald. Øget digitalisering og endnu mere fokus på mulig-

heden for forhåndsgodkendte anlæg samt harmoniseret klassificering og strømlinet beregning af sikkerheds-

stillelse er gode indsatser i forhold til mere smidig im- og eksport inden for EU.

Dansk Affaldsforening peger på, at der er varslet ændringer i forhold til import af affald til energiudnyttelse

og noterer sig i den forbindelse regeringens foreløbige generelle holdning om ”at affaldet bør håndteres der,

hvor det giver bedst mening i økonomisk og miljømæssig forstand”.

Der peges på, at den seneste undersøgelse fra DTU viser, at det i hvert fald i en årrække endnu vil give god

økonomisk og miljømæssig mening at importere affald til energiudnyttelse i Danmark frem for at nedlukke

kapaciteten, før den er udtjent. Dansk Affaldsforening peger på, at der har været arbejdet for bedre/særlige

muligheder for eksport af testlæs. Sådan en bestemmelse ser ud til at være kommet med i forslaget. Allerede

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

nu eksporteres store mængder genanvendelige ressourcer ud af Danmark, og med implementering af Klima-

aftalen fra juni 2020 er det Dansk Affaldsforenings vurdering, at eksporten kommer til at stige på bekostning

af udvikling af lokale materialekredsløb inden for landets grænser.

I forhold til overførsler ud af EU bemærker Dansk Affaldsforening, at det har stor opmærksomhed blandt

andet fordi, en række medlemmer stiller krav i deres udbud om, at affaldet skal håndteres i EU. Dansk Af-

faldsforening synes som udgangspunkt, at de foreslåede stramninger kan være med til at sikre reel genanven-

delse under ordnede forhold i ikke-OECD-lande, men peger på, at ideelt set bør EU-landene selv kunne gen-

anvende affaldsressourcerne. Der bakkes op om, at man endnu engang kigger dybere ned i skelnen mellem

produkt og affald, da grænserne mellem produkt og affald sikkert også flytter sig over tid. Det undrer Dansk

Affaldsforening, at elektronik og måske også tøj ikke er nævnt som varegrupper, som man vil have fokus på.

I forhold til affaldskriminalitet peger Dansk Affaldsforening på, at den omfattende illegale handel med affald

understreger, at affald ikke er nogen værdifuld ressource, men derimod et miljøproblem, som man kan tjene

penge på ved at lade det forsvinde i et hul i jorden eller ud af landet. I den forbindelse peger Dansk Affalds-

forening på, at det i europæisk regi har været drøftet, om det burde adresseres i affaldsplanerne ligesom i fx

Englands seneste plan.

Dansk Affaldsforening forstår, at Kommissionens udspil både består af en styrkelse af sanktionerne ved over-

trædelse af forordningens regler og ellers af andre indsatser, som skal støtte eksisterende fora som OLAF og

IMPEL, ligesom der skal oprettes endnu en EU-gruppe til øget samarbejde og koordination i forhold til ulov-

lige affaldstransporter. Dansk Affaldsforening har ikke mulighed for at vurdere om disse indsatser er til-

strækkelige, men tænker, at det er vigtigt at få et øget fokus på affaldskriminalitet.

Plastic Change støtter revisionens hovedformål om at sikre, at forordningen i højere grad understøtter den

cirkulær økonomi gennem bl.a. et mere effektivt indre marked for sekundære råvarer, mindre eksport ud af

EU og bedre affaldsbehandling i tredjelande samt bedre indsats mod grænseoverskridende affaldskriminali-

tet, og vi ser generelt meget positivt på det fremlagte. Plastic Change er desuden meget enige i Kommissio-

nens udlægning af problemerne med eksport af affald til tredjelande og ulovlige overførsler af affald, selvom

de mener, at Kommissionen kunne være gået skridtet videre på en række punkter i forhold til løsningerne.

I forhold til at lette overførsler af affald med henblik på genbrug og genanvendelse i EU opfordres til, at der

er en stærkere reference til, at der med cirkulære løsninger også menes genbrugsløsninger, og at det fremgår

mere tydeligt. Plastic Change fremhæver i forbindelse med en lettelse af processer, at det er vigtigt at holde

fast i, at det også skal give miljømæssig mening, og at det ikke bør gå ud over muligheden for at holde kontrol

med og indsamle data om EU-interne overførsler. Der peges på, at vi i Danmark har udfordringer med vores

affaldsdatasystemer og mener derfor, det vil være i Danmarks interesse at følge det videre forløb tæt for at

sikre sig, at der sker en forbedring af Danmarks muligheder for at holde kontrol med og indsamle data på

affald, der eksporteres ud af landet. Plastic Change finder umiddelbart, at det er et skridt i den rigtige ret-

ning, at der lægges op til øget mulighed for medlemsstater til at opponere mod transport af affald til andre

medlemsstater, hvis affaldet skal deponeres eller afbrændes uden energiudnyttelse.

I forhold til at sikre, at EU ikke eksporterer sine affaldsproblemer til tredjelande og at imødegå ulovlige over-

førsler af affald, anerkender Plastic Change flere af de tiltag, Kommissionen foreslår. Der peges på, at mange

lav- og mellemindkomstlande ikke har faciliteter til sikkert og forsvarligt at behandle affald og plastikaffald,

så håndteringen og genanvendelsen vil med stor sandsynlighed ske under forhold, der ikke lever op til EU's

standarder for sikkert arbejdsmiljø. Dertil kommer, at eksporten har store skadelige effekter for sundhed og

miljø, da meget af affaldet spontant vil blive brændt af eller smidt på åbne lossepladser, i floder, hav mv.,

hvilket har store konsekvenser for lokalsamfund og andre lokale industrier samt levebrød som fiskeri og tu-

risme. Derudover peges på, at affaldseksporten er med til at opretholde den vestlige levestandard på et falsk

grundlag, fordi man ikke tager ansvar for sit overforbrug og -produktion, hvilket i sidste ende i høj grad gør

affaldseksport til et spørgsmål, der handler om moral og etik. Plastic Change anbefaler derfor, at man i stedet

sætter et bindende mål om at stoppe alle former for affaldseksport ud af EU, da det er den eneste måde at

sikre, at håndteringen af affald foregår på forsvarlig og sikker vis både miljømæssigt og socialt. Der peges på,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

at dette også vil være langt nemmere at håndhæve. Plastic Change peger på, at affaldskriminalitet allerede er

en skyggeøkonomi, der foregår uden for den europæiske lovgivnings rækkevidde, og som ganske enkelt er

umulig at føre kontrol med.

Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget forud mødet i udvalget den 14. juni 2022.

Danske Havne er positive overfor det nye forslag til forordning, - særligt vægten på, at Unionen ikke ekspor-

terer sine affaldsproblemer til tredjelande, og at der sker en opstramning i forhold til at imødegå ulovlige

overførsler af affald. Danske Havne hilser det velkomment, at deklarationer og godkendelser bliver fuldt digi-

tale samt hurtige og enkle at håndtere ved import og eksport. De nye systemer skal kunne spille sammen med

de eksisterende digitale systemer, bl.a. det europæiske for skibe, ”SafeSeaNet”. Det kan gøre, at håndtering af

skibene i havn ikke sinkes unødigt. Desuden bør der fastholdes høje ambitioner, vedr. at der sættes ind over-

for ulovlige fraktioner, som kan bringe arbejdsmiljø og helbred i fare på havnen, på skibene og i de lande,

som modtager affaldet efterfølgende (Danmark ved import). De skærpelser og nye krav, som er nødvendige

for en effektiv omstilling til en cirkulær økonomi, kan medføre øget incitament til ”affaldskriminalitet”, med

mindre håndhævelsen er hård og effektiv. Havnene har ikke plads til at opbevare affald/sekundære råvarer i

længere tid, som ikke er korrekt deklareret, anmeld og eller godkendt. Det er derfor vigtigt, at virksomheder-

nes tilbagetagningsordninger samt krav er klart beskrevet - gerne i forordningen, fungerer i praksis, og at evt.

kontroller og opponerering fra medlemsstater sker inden affaldet når havnen. Man foreslår desuden, at der

bl.a. opereres med tidsfrister, hvorefter ikke-godkendte ”strandede” fraktioner hurtigt kan flyttes på afsen-

dervirksomhedens regning, hvis virksomhederne ikke selv gør det.

Danmarks Naturfredningsforening er overordnet tilfredse med forslaget.

Dansk Autogenbrug ser gerne en skærpelse af definitionen af affald for så vidt angår køretøjer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der var bred opbakning til Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi, hvori det fremgår, at Kom-

missionen ønskede at revidere transportforordningen.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning om overførsel af affald velkommen som grundlag for

drøftelse af en mere passende og tidssvarende håndtering af overførsler af affald på EU-niveau. Forslaget kan

bidrage til både miljø- og klimagevinster samt til omstillingen til en cirkulær økonomi gennem øget genan-

vendelse, mindsket deponering, forøget ressourceeffektivitet og mindre CO

-udledning. I den forbindelse fin-

der regeringen det vigtigt, at transportforordningen understøtter en omkostningseffektiv grøn omstilling,

herunder gennem et mere frit indre marked for handel med affald til genanvendelse og nyttiggørelse.

Regeringen støtter en præcisering og strømlining af forordningen med henblik på at sikre en nemmere og

mere smidig eksport af affald til genanvendelse og en mere ensartet implementering af forordningen på

tværs i EU.

Regeringen støtter derfor styrkelsen af det indre marked for affald, hvor affaldshierarkiet udnyttes, således at

affald til deponering og afbrænding uden energiudnyttelse mindskes, sådan at affald generelt bliver nyttig-

gjort og genanvendt i behandlinger, der ligger højere i affaldshierarkiet, og hvor det også gøres nemmere og

smidigere at eksportere affald til genanvendelse internt i EU. Regeringen er enig i, at affaldet bør håndteres

der, hvor det giver bedst mening i økonomisk og miljømæssig forstand. Samtidig ønskes importen af plastik

til afbrænding i Danmark dog begrænset gennem støtte og opbakning til mere ambitiøse mål for genanven-

delse af plastik i Europa, yderligere opbakning til finansiering af genanvendelseskapacitet i Europa samt

bedre design af produkter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 596: Samlenotat rådsmødet (miljø) d. 28/6-22, fra miljøministeren

Det er vigtigt for Regeringen, at Unionen ikke eksporterer affaldsproblemer til tredjelande. Derfor støtter Re-

geringen i forlængelse af klimaplanen for affald, at EU som udgangspunkt håndterer sit eget affald. Her øn-

skes så stramme regler som muligt. Regeringen bakker op om behovet for klarere fælles retningslinjer til at

skelne mellem affald og ”used goods” for visse vare-/affaldstyper.

Regeringen kan desuden støtte en indsats mod grænseoverskridende affaldskriminalitet med fokus på ensar-

tet implementering og håndhævelse af lovgivningen på tværs i EU. Det er dog centralt for regeringen, at Dan-

mark ikke forpligtes til at skulle indføre administrative bøder, idet administrative bøder giver anledning til

forfatningsmæssige betænkeligheder.

Regeringen noterer sig, at forslaget lægger op til øgede beføjelser/kompetence til Kommissionen, både i for-

hold til at suspendere overførsler af affald til OECD-lande samt i forhold til at assistere medlemslandenes

arbejde med at håndhæve forordningens bestemmelser i komplekse grænseoverskridende sager.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og Nærhedsnotat er oversendt til Folketinget den 21. december 2021