MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 594
Offentligt

UDKAST

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22

MOF Alm.del - Bilag 594

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede

byområder og indførelse af absolut kumulation for overtrædelser af miljø-

zonereguleringen, m.v.)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022,

som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 807 af 9. juni 2020,

lov nr. 373 af 28. marts 2022, lov nr. 374 af 28. marts 2022 og lov nr. 575

af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 2 f, affattes således:

»Kapitel 2 f

Miljøzoner og nulemissionszoner«.

Efter overskriften til kapitel 2 f og før § 15 a indsættes som ny overskrift:

»Miljøzoner«.

§ 15 b, stk. 3,

indsættes efter »For personbiler«: », herunder busser med

en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg«.

Efter § 15 e indsættes i kapitel 2 f:

»Nulemissionszoner

§ 15 f.

Kommunalbestyrelsen kan efter regler fastsat i medfør af stk. 4 og

efter forudgående høring af miljøministeren træffe afgørelse om etablering

af en nulemissionszone for persontrafik eller for al trafik i et afgrænset by-

område for de køretøjer, der er nævnt i § 15 g, stk. 1 eller 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter regler fastsat i medfør af stk. 4

og efter forudgående høring af miljøministeren træffe afgørelse om udvi-

delse eller mindre indskrænkning af den geografiske afgrænsning af en ek-

sisterende nulemissionszone eller i helt særlige tilfælde om ophævelse af

en eksisterende nulemissionszone.

Stk. 3.

Miljøministeren kan gøre indsigelse inden for tre måneder efter

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-

skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

modtagelse af kommunalbestyrelsens udkast til afgørelse efter stk. 1 eller

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrel-

sens afgørelser om nulemissionszoner efter stk. 1 og 2, herunder om den

geografiske afgrænsning af et afgrænset byområde, om krav til oplysnings-

grundlag, om offentlighedens inddragelse, herunder om udelukkende digi-

tal annoncering, om høring af miljøministeren og om indsigelsesordnin-

gen.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påkla-

ges til anden administrativ myndighed.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om nulemissionszo-

ner, herunder om etablering af en nulemissionszone, om udvidelse af en

nulemissionszone, om indskrænkning af en nulemissionszone eller om op-

hævelse af en nulemissionszone. Der skal gå en periode på mindst seks

måneder fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etab-

lering eller geografiske udvidelse af en nulemissionszone til det tidspunkt,

hvor nulemissionszonen har virkning.

§ 15 g.

I en nulemissionszone for persontrafik, jf. § 15 f, stk. 1, må der fra

den 1. juli 2024 kun befinde sig personbiler, herunder busser med en tilladt

totalvægt på op til 3.500 kg, motorcykler og knallerter samt varebiler, der

anvendes privat, når disse køretøjer udleder 0 gram CO

pr. kørt kilometer,

jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2.

I en nulemissionszone for al trafik, jf. § 15 f, stk. 1, må der fra den

1. juli 2024 kun befinde sig personbiler, motorcykler, knallerter, varebiler,

busser, traktorer og lastbiler med en tilladt total vægt på 12 tons eller der-

under, når disse køretøjer udleder 0 gram CO

pr. kørt kilometer, jf. dog

stk. 4 og 5.

Stk. 3.

Kravene i stk. 1 og 2, gælder ikke for køretøjer, der benyttes af

forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester.

Stk. 4.

Kravene i stk. 1 og 2, gælder ikke plug-in hybridkøretøjer frem til

og med 31. december 2025.

§ 15 h.

Miljøministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra kravene i

§ 15 g, stk. 1 og 2, herunder regler om dokumentation for, at et køretøj er

undtaget fra kravene i en nulemissionszone.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra kra-

vene i § 15 g, stk. 1 og 2, efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens

adgang til at meddele dispensation efter stk. 2, herunder om vilkår, tidsbe-

grænsning og dokumentation.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen

kan beslutte at kræve anvendelse af digital kommunikation, herunder digi-

tale selvbetjeningsløsninger, bestemte it-systemer, særlige digitale forma-

ter, digital signatur el.lign., ved ansøgning og afgørelse om dispensation

efter stk. 2.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.«

§ 87, stk. 3, 2. pkt.

indsættes efter »gældende lovgivning om«: »nule-

missionszoner og«, og efter »partikeludledning og partikelfilter« indsættes:

»i miljøzoner«.

§ 110, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 15 b, stk. 1, 2 eller 3,«: »§ 15 g,

stk. 1 eller 2,«.

§ 110,

indsættes som

stk. 12

13:

»Stk. 12.

Har nogen begået mere end én overtrædelse af § 15 b, stk. 1, 2 el-

ler 3, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bø-

destraffen for hver overtrædelse.

Stk. 13.

Stk. 12 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

§ 110 d, stk. 5,

indsættes efter »køretøj«: »inden for samme miljøzone

og« og »samme døgn« ændres til: »syv døgn«.

§2

Stk. 1.

Denne lovs § 1, nr. 3, 7 og 8, træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Denne lovs § 1, nr. 1, 2 og 4-6, træder i kraft den 1. april 2023.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunal afgørelse om etablering af nulemissionszoner

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Krav til køretøjer i nulemissionszoner for hhv. persontrafik og al trafik

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Generelle undtagelser og dispensation

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Tilsyn og håndhævelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Miljøministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Ændringer af miljøzonereguleringen, herunder indførelse af absolut

kumulation

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Miljøministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til FN's verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

1. Indledning

Trafikken er én af de største kilder til luft-, klima- og støjforurening i de

større byer. Særligt i myldretiden er forureningen fra trafikken dominerende

på travle gader. Den grønne omstilling af bilerne er allerede godt på vej som

følge af ambitionen om at fremme rene og fossilfrie køretøjer. Målsætnin-

gen er, at der i 2030 skal være 1 mio. grønne biler på vejene. For at under-

støtte den grønne omstilling af bilerne er det centralt, at grønne biler priori-

teres i byernes planlægning.

Regeringen har derfor i september 2021 indgået aftale med Socialistisk Fol-

keparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om

Miljøinitiativer i grønne byer

og en hovedstad i udvikling.

Formålet med aftalen er at gøre byerne grønnere

og sundere ved bl.a. at forbedre luftkvaliteten. Med dette lovforslag tages

endnu et skridt for at udmønte aftalen.

Lovforslaget vil give kommunalbestyrelserne mulighed for at oprette nule-

missionszoner i afgrænsede byområder, hvor der som udgangspunkt kun er

adgang for nulemissionskøretøjer. Plug-in hybridkøretøjer vil dog efter for-

slaget i en overgangsperiode frem til udgangen af 2025 have adgang til at

befinde sig i nulemissionszoner. Med nulemissionszoner i afgrænsede by-

områder vil kommunerne kunne mindske den lokale støj- og luftforurening,

bidrage til at nå kommunens klimamål og fremme grøn mobilitet.

På den baggrund foreslås det med lovforslaget, at alle landets kommunalbe-

styrelser får mulighed for at træffe afgørelse om at etablere nulemissionszo-

ner i afgrænsede byområder. Kommunalbestyrelsen vil skulle sende sit ud-

kast til afgørelse i offentlig høring samt i en efterfølgende høring hos miljø-

ministeren. Det foreslås, at miljøministeren får mulighed for at gøre indsi-

gelse mod en kommunalbestyrelses udkast til afgørelse om etablering af en

nulemissionszone.

Med lovforslaget foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte

de nærmere regler for nulemissionszoneordningen, herunder de indholds-

mæssige krav til det oplysningsgrundlag, kommunalbestyrelsen skal sende

i offentlig høring og i efterfølgende høring hos miljøministeren, men også

processuelle krav, som f.eks. inddragelse af offentligheden i kommunens

forslag om etablering af en nulemissionszone.

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne skal kunne vælge mellem to typer

af nulemissionszoner. Med den ene zonetype omfattes alene persontrafik

(personbiler, minibusser, varebiler der anvendes privat, motorcykler, knal-

lerter og taxier), og med den anden zonetype omfattes al trafik (yderligere

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

medtages øvrige varebiler, lastbiler, traktorer og busser). Af hensyn til han-

del, vareleverancer og byggeri i zonen foreslås det, at lastbiler med en tilladt

totalvægt over 12 tons undtages. Det foreslås endvidere at køretøjer, der be-

nyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester

undtages fra kravene, for at sikre at de ikke vil blive forhindret i at udføre

deres arbejde.

En nulemissionszone skal etableres, så det fortsat vil være muligt at bo,

handle og færdes i zonen, og derfor skal der sikres klare generelle undtagel-

ser og konkrete dispensationsmuligheder for borgere og erhvervsdrivende.

Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om undtagelser. Da nulemissionszoner kan etableres i afgrænsede by-

områder vurderes det, at sagsbehandlerne i de enkelte kommuner har det

bedste lokalkendskab i forhold til at vurdere og afgøre konkrete sager om

dispensation. Det foreslås derfor, at de enkelte kommuner varetager dispen-

sationspraksissen for kommunens egne nulemissionszoner. For at sikre en

rimelig ensartet dispensationspraksis bemyndiges miljøministeren til at

kunne fastsætte nogle rammer, inden for hvilke kommunalbestyrelserne kan

meddele dispensationer. Dispensationsadgangen vil kunne sikre, at der tages

hensyn til særlige køretøjer eller særlige situationer.

Lovforslaget indeholder også nogle få ændringer af miljøzonereguleringen.

Det foreslås bl.a., at der ændres på reglerne for sanktioner for overtrædelse

af miljøzonereguleringen, som konstateres ved digital kontrol, således at der

kun kan udstedes ét bødeforelæg pr. uge, frem for ét pr. døgn. Hertil foreslås

det endvidere, at der for overtrædelser af miljøzonereguleringen indføres et

princip om absolut kumulation. Dette vil medføre, at bødens samlede stør-

relse i tilfælde med flere overtrædelser af miljøzonereguleringen som det

klare udgangspunkt ikke vil kunne nedsættes. Endelig foreslås en præcise-

ring af anvendelsesområdet for reglerne om miljøzoner for personbiler.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunal afgørelse om etablering af nulemissionszoner

2.1.1. Gældende ret

I medfør af § 92 d, stk. 1, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af

13. august 2021, kan transportministeren tillade vejmyndigheder – når det

findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt og efter høring af politiet – at

udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregule-

rende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens be-

stemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i miljømæssige hensyn.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

I forbindelse med klimasamarbejdsaftale mellem Københavns Kommune,

Transportministeriet og Miljøministeriet om nulemissionszoner, der blev

indgået i juni 2020, blev anvendeligheden af § 92 d, stk. 1, undersøgt. Det

blev vurderet, at bestemmelsen ikke indeholder det fornødne hjemmelsmæs-

sige grundlag til etablering af nulemissionszoner. Årsagen hertil skal ses i

sammenhæng med, at nulemissionszoner ikke egner sig som forsøgsordning

af midlertidig karakter, da berørte borgere og erhvervsliv vil kunne få ud-

gifter til at indrette sig på kravene. Etablering af nulemissionszoner bør der-

for indrettes som en permanent ordning, der ikke er tidsmæssigt begrænset.

Der findes ikke andre regler, der giver mulighed for at etablere nulemissi-

onszoner hverken midlertidigt eller permanent.

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

Den grønne omstilling af trafikken er allerede godt på vej som følge af am-

bitionen om at fremme rene og fossilfrie køretøjer. For at understøtte den

grønne omstilling af trafikken er det centralt, at grønne biler prioriteres i

byernes planlægning. Regeringen har derfor i september 2021 indgået aftale

med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om

Miljøini-

tiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling.

Formålet med aftalen er

at gøre byerne grønnere og sundere ved bl.a. at forbedre luftkvaliteten.

Landets kommunalbestyrelser bør få mulighed for at etablere en eller flere

nulemissionszoner, hvor der enten kan stilles krav til persontrafik eller til al

trafik. Der kan være lokale forskelle, der gør, at det i nogle tilfælde vil være

hensigtsmæssigt, at en nulemissionszone alene omfatter persontrafik, mens

det i andre tilfælde vil være mest hensigtsmæssigt, at en nulemissionszone

omfatter al trafik - det vil sige også erhvervstrafik. En model med valgfrihed

vil give den enkelte kommunalbestyrelse fleksibilitet til at kunne træffe af-

gørelse om etablering af en nulemissionszone på baggrund af lokale behov,

herunder en vurdering af, hvorvidt en nulemissionszone, der også omfatter

erhvervskøretøjer, kan fungere i et givet område. For nærmere om de fore-

slåede tekniske krav til køretøjer i nulemissionszoner henvises til pkt. 2.2.

For at sikre en overordnet kontrol med nulemissionszoneordningen vil det

være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsens udkast til afgørelse om

etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en nulemissions-

zone sendes i høring hos miljøministeren, og at miljøministeren får mulig-

hed for at gøre indsigelse mod en kommunalbestyrelses udkast til afgørelse.

Forinden bør kommunalbestyrelsens udkast have været i offentlig kommu-

nal høring, således at høringen af miljøministeren ledsages af de indkomne

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

høringssvar. Det er Miljøministeriets vurdering, at Miljøstyrelsen bør få de-

legeret kompetencen til at modtage høringer om nulemissionszoner og til at

gøre indsigelse mod et udkast til afgørelse. Klageadgangen til miljøministe-

ren over afgørelser om indsigelse bør afskæres.

Når en indsigelse er ophævet, eller i tilfælde af, at Miljøstyrelsen ikke har

gjort indsigelse, bør de berørte borgere og virksomheder efterfølgende have

tid til at indstille sig på kravene i en kommende nulemissionszone. Der bør

derfor fastsættes regler om en minimumsperiode fra den kommunale afgø-

relse om etablering eller geografisk udvidelse af en nulemissionszone til det

tidspunkt, hvor en nulemissionszone får virkning. Miljøministeriet vurderer,

at en periode på seks måneder vil være passende i forhold til at sikre tid til,

at de berørte kan indrette sig på kravene, og samtidig sikre, at nulemissions-

zonen får den tilsigtede positive effekt på luftkvaliteten.

For at sikre en fornøden fleksibilitet med nulemissionszoneordningen, bør

miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere kriterier for ordnin-

gen, herunder regler om den geografiske afgrænsning af et afgrænset byom-

råde, regler om offentlighedens inddragelse, krav om indsendelse af oplys-

ninger, regler om høring af miljøministeren og regler om indsigelsesordnin-

gen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede § 15 f, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 100 af 19. januar 2022 (herefter benævnt miljøbeskyttelsesloven)

vil medføre, at alle landets kommunalbestyrelser efter nærmere regler fast-

sat af miljøministeren og efter forudgående høring af miljøministeren vil

kunne træffe afgørelse om etablering af en eller flere nulemissionszoner i

deres kommune. Det vil være et krav, at en nulemissionszone etableres i et

afgrænset byområde. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at et

afgrænset byområde kun vil kunne ligge i et område, der er defineret som

byzone i medfør af § 34, stk. 2, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer.

Forud for høringen af miljøministeren om etablering af en nulemissions-

zone, vil kommunalbestyrelsen med forslaget skulle høre offentligheden.

Der forventes udstedt regler herom i medfør af det foreslåede § 15 f, stk. 4.

Det forventes i den forbindelse bl.a., at det vil blive et krav, at kommunal-

bestyrelsen sender deres udkast til afgørelse i høring hos borgere, relevante

myndigheder (herunder evt. nabokommuner) og interessenter, før udkastet

sendes i høring hos miljøministeren.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Det foreslås endvidere med § 15 f, stk. 2, at kommunalbestyrelsen også vil

skulle høre miljøministeren om udkast til afgørelse om geografisk udvi-

delse, mindre indskrænkning eller ophævelse af en nulemissionszone.

Miljøministeren vil herefter kunne gøre indsigelse mod en kommunalbe-

styrelsens udkast til afgørelse om etablering af en nulemissionszone og til

udkast til afgørelser vedrørende geografisk udvidelse, mindre indskrænk-

ning eller ophævelse af en eksisterende nulemissionszone.

Det foreslås herudover, at en sådan indsigelse vil skulle meddeles kommu-

nalbestyrelsen senest tre måneder efter høringen af miljøministeren er

igangsat. I denne periode vil ministeren indgå i dialog med kommunalbe-

styrelsen om eventuelle manglende oplysninger, og hvis ministeren finder

anledning til at gøre indsigelse, vil indsigelsen skulle ophæves før kommu-

nalbestyrelsen kan træffe afgørelse om etablering, geografisk udvidelse,

mindre indskrænkning eller ophævelse af en nulemissionszone.

De nærmere regler for kommunalbestyrelsens høring af miljøministeren,

herunder hvilke oplysninger høringen vil skulle indeholde, forventes fastsat

med hjemmel i den foreslåede § 15 f, stk. 4. Det forventes, at den foreslåede

bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at en række krite-

rier vil skulle belyses og vurderes i kommunalbestyrelsens høring af miljø-

ministeren over forslag til etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophæ-

velse af en nulemissionszone. Dette vil skulle sikre, at alle relevante forhold

og konsekvenser er belyst. Det vil eksempelvis kunne være en konsekvens-

vurdering for de eksisterende erhverv i den foreslåede zone og en beskri-

velse af påvirkningen af erhvervene samt en beregning af miljøgevinsten og

eventuelt af de støj- og klimamæssige virkninger.

Kommunalbestyrelsen vil med den foreslåede ordning i § 15 f, stk. 1,

kunne vælge at etablere en nulemissionszone for persontrafik, herunder ta-

xikørsel, der omfatter de køretøjer, der er nævnt i den foreslåede § 15 g,

stk. 1, eller en nulemissionszone for al trafik, der omfatter de køretøjer, der

er nævnt i den foreslåede § 15 g, stk. 2.

Den foreslåede nulemissionszoneordning vil indebære, at en kommunalbe-

styrelse kan etablere mere end én nulemissionszone i samme kommune.

Det fremgår af

Aftale om Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i

udvikling,

at kommunerne selv vil skulle finansiere etablering, håndhævelse

og administration af nulemissionszoner. En kommune vil dermed påtage sig

en udgift, når den vedtager at etablere en nulemissionszone. For nærmere

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

om de økonomiske og administrative udgifter for kommunerne henvises til

pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 15 f, stk. 5, at de afgørelser, som kommunalbestyrelsen

kan træffe vedrørende etablering, geografisk udvidelse, mindre indskrænk-

ning eller ophævelse af en nulemissionszone, ikke vil kunne påklages til

anden administrativ myndighed.

Herudover foreslås det med § 15 f, stk. 6, at der fastsættes krav om, at

kommunalbestyrelsen skal offentliggøre sine afgørelser om nulemissions-

zoner, og at der skal gå en periode på mindst seks måneder fra offentliggø-

relsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering eller geografisk

udvidelse af en nulemissionszone til det tidspunkt, hvor nulemissionszo-

nen har virkning. Ved andre afgørelser om nulemissionszoner, som eksem-

pelvis indskrænkninger vil kommunalbestyrelsen selv kunne fastsætte en

passende periode.

Det forventes, at miljøministeren i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80,

stk. 1, vil delegere kompetencen til at modtage høringer og gøre indsigelse

vedrørende kommunalbestyrelsens udkast til afgørelser om etablering, geo-

grafisk udvidelse, mindre indskrænkning eller ophævelse af en nulemissi-

onszone til Miljøstyrelsen, og at klageadgangen vil blive afskåret med hjem-

mel i § 80, stk. 2.

2.2. Krav til køretøjer i nulemissionszoner for hhv. persontrafik og al

trafik

2.2.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om etablering af nulemissionszoner i gældende ret,

og der findes derfor ikke regler om krav til køretøjer i nulemissionszoner.

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

Nulemissionskøretøjer bør defineres som køretøjer, der udleder 0 gram CO

pr. kørt kilometer. Med den nuværende teknologi vil dette indebære, at el-

og brintmotorkøretøjer vil være omfattet af definitionen.

Udbuddet af nulemissionskøretøjer som personbiler er langt større end ud-

buddet af f.eks. nulemissionskøretøjer som lastbiler og busser. På den bag-

grund vurderes det, at nulemissionszoner som minimum bør omfatte køre-

tøjer, der anvendes til almindelig persontransport – det vil sige en nulemis-

sionszone for persontrafik.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Det vurderes, at der i nulemissionszoner for persontrafik også bør stilles

krav til minibusser, der er kendetegnet ved at være registreret som stor per-

sonbil med anvendelse til buskørsel eller privat buskørsel, har flere end 8

siddepladser foruden føreren og har en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.

Det vurderes endvidere, at der også bør kunne stilles krav til taxier i nule-

missionszoner for persontrafik, da det er forventningen, at nulemissionszo-

ner i første omgang vil blive etableret i større byer, hvor taxiselskaberne

allerede er i gang med den grønne omstilling. 23,7 pct. af almindelige per-

sonbiler i den samlede taxibestand udgøres på nuværende tidspunkt af nule-

missionsbiler. Det vurderes, at denne udvikling kan være kommet endnu

længere ved den første nulemissionszones tidligste ikrafttrædelsestidspunkt

1. juli 2024, samt at forventningen om nulemissionszoner kan fremme den

grønne omstilling af taxierhvervet yderligere. For taxier i kategorien stor-

vogn II med lift findes der ikke nogen køretøjer i den nuværende bestand af

køretøjer med taxilicens, som er nulemissionskøretøjer. Disse køretøjer bør

derfor kunne undtages. For nærmere om generelle undtagelser og dispensa-

tion henvises til pkt. 2.3.

Nulemissionszoner for persontrafik bør således omfatte personbiler, herun-

der minibusser, og varebiler der anvendes privat, men også motorcykler og

knallerter bør omfattes, for at sikre størst mulig klima-, støj- og sundheds-

mæssig gevinst ved etablering af en nulemissionszone.

Kommunalbestyrelsen bør have mulighed for at etablere en nulemissions-

zone, der omfatter al trafik, dvs. også erhvervstrafik i form af store busser,

lastbiler og traktorer.

I nulemissionszoner for al trafik bør de tungeste lastbiler på nuværende tids-

punkt ikke omfattes af nulemissionszonekrav, da disse køretøjer ikke er til-

strækkeligt tilgængelige som nulemissionskøretøjer, og der er udfordringer

i forhold til ladeinfrastruktur og batteriernes rækkevidde. Det vurderes her-

udover, at det vil være omkostningstungt og krævende, hvis last af f.eks.

byggematerialer vil skulle omfordeles fra tunge lastbiler til mindre elektri-

ske lastbiler. Alternativt ville der skulle udstedes en lang række dispensati-

oner for at sikre, at væsentlige samfundsopgaver vil blive udført. Dette ville

kunne føre til uigennemskuelige regler, og Miljøministeriet vurderer, at en

generel afgrænsning, hvor lastbiler med en tilladt totalvægt på 12 tons eller

derover ikke omfattes, vil være den bedste tilgang på kort sigt. Når teknolo-

gien er moden, bør de tunge køretøjer omfattes ved en senere ændring af

miljøbeskyttelsesloven.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Udbuddet af store lastbiler og turistbusser i el- eller brintdrevne versioner

vurderes at være nogenlunde det samme, og de to typer køretøjer har de

samme udfordringer i forhold til ladeinfrastruktur. Miljøministeriet vurderer

dog, at det vil være lettere at omstille sig for turistbuserhvervet end for den

tunge erhvervstransport. Det vurderes bl.a. på baggrund af, at brugere af tu-

ristbusser, som f.eks. turister, børnehavebørn eller skolebørn, i mange situ-

ationer vil kunne gå det sidste stykke ud af eller ind i en nulemissionszone

og hen til en bus, især henset til, at nulemissionszoner kun vil kunne etable-

res i afgrænsede byområder, og der vil derfor som udgangspunkt ikke være

langt fra udkanten af en zone og til midten af zonen. I afgrænsningen af en

nulemissionszone vil der endvidere skulle tages hensyn til adgang til kol-

lektiv transport i umiddelbar nærhed af og inden for zonen. I andre tilfælde

vurderes det, at f.eks. turister vil kunne anvende mindre elektriske busser

eller cykelvogne inde i en nulemissionszone.

For at kunne imødekomme helt særlige situationer for turistbusser, vurderes

det at være hensigtsmæssigt, at de enkelte kommuner får mulighed for at

meddele dispensationer i særlige tilfælde. For nærmere om dispensationer

henvises til pkt. 2.3.

For rutebussernes vedkommende vurderes det, at omstillingen til elektriske

busser allerede er nået langt, bl.a. da der ikke er den samme udfordring ift.

opladningsfaciliteter for disse. Udviklingen af by- og rutebusserne er end-

videre stærkt drevet af offentlige udbud og efterspørgsel fra virksomheder,

der servicerer kollektiv transport.

Det vurderes derfor, at der ikke vil være behov for ved lovforslaget generelt

at undtage turistbusser eller rutebusser fra kravene til køretøjer i en nulemis-

sionszone for al trafik.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil kunne etablere to slags nulemissi-

onszoner - nulemissionszoner for persontrafik og nulemissionszoner for al

trafik.

Det foreslås med § 15 g, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at nulemissionszo-

ner for persontrafik skal gælde for personbiler, herunder taxier og minibus-

ser med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, motorcykler, knallerter samt

for varebiler, der er registreret til hel eller delvis privat anvendelse. Nule-

missionszoner for al trafik, foreslås med § 15 g, stk. 2, herudover at skulle

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

gælde for øvrige busser, øvrige varebiler og lastbiler med en tilladt totalvægt

på under 12 tons.

Herudover foreslås det, at kravene til køretøjer i nulemissionszoner tidligst

vil kunne få virkning fra den 1. juli 2024. Kravene vil alene få virkning i det

tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse træffer afgørelse om etablering af en

nulemissionszone i medfør af den foreslåede § 15 f, stk. 1.

Som beskrevet i pkt. 2.1.3 foreslås det endvidere, at der stilles krav om, at

kommunalbestyrelsen skal offentliggøre afgørelser om nulemissionszoner,

herunder om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse. Endelig

foreslås det, at der vil skulle gå en periode på mindst seks måneder fra of-

fentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering eller geo-

grafisk udvidelse af en nulemissionszone til det tidspunkt, hvor nulemissi-

onszonen har virkning.

2.3. Generelle undtagelser og dispensation

2.3.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om mulighed for at etablere nulemissionszoner i gæl-

dende ret, og der findes derfor heller ikke regler om generelle undtagelser

og dispensation.

2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

Redningskøretøjer, politiet og forsvarets køretøjer vil ofte have forbræn-

dingsmotor. Da samfundskritiske opgaver altid bør kunne løses i nulemis-

sionszoner, bør disse køretøjer undtages fra kravene i en nulemissions-

zone.

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

fra 4. december 2020, anses

plug-in hybridkøretøjer som værende grønne køretøjer. For at tilgodese for-

brugere og virksomheder, der har købt plug-in hybridkøretøjer, vil det være

hensigtsmæssigt, at disse køretøjer undtages nulemissionszonekrav i en

overgangsperiode frem til udgangen af 2025.

For at give borgere og erhvervsliv bedre mulighed for gradvist at omstille

sig til nulemissionskøretøjer og samtidig sikre, at f.eks. byggeri fortsat er

mulig inde i en nulemissionszone, bør der være mulighed for at fastsætte

yderligere regler om visse generelle undtagelser og adgang til at meddele

dispensation i konkrete tilfælde. For at sikre smidige regler, der løbende kan

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

tilpasses udviklingen, bør der gives en bemyndigelse til miljøministeren, så-

ledes at reglerne om generelle undtagelser og regler om konkrete dispensa-

tioner kan fastsættes ved bekendtgørelse.

Beboere i en nulemissionszone vil kunne blive særlig hårdt ramt af nule-

missionszonereguleringen. Der bør derfor som minimum fastsættes en ge-

nerel regel om, at køretøjer, hvor ejere (brugere) der har bopæl i en nule-

missionszone på det tidspunkt, hvor en nulemissionszone får virkning,

undtages kravene. Bemyndigelsen bør endvidere kunne anvendes til at

fastsætte en regel om, at også tilflyttere kan undtages kravene, hvis det

skulle vise sig nødvendigt med en sådan undtagelse. Generelt vurderes det

dog, at tilflyttere har bedre mulighed for at indstille sig på kravene inden

tilflytning til en nulemissionszone.

Der bør endvidere fastsættes en generel undtagelse for handicapkøretøjer,

der ikke lever op til kravene i en nulemissionszone, da de på grund af en høj

anskaffelsespris ikke udskiftes så ofte som almindelige personbiler. Derud-

over vil personer, der ejer et specialhandicapkøretøj, sandsynligvis have be-

hov for at kunne køre helt frem til deres destination, også hvis denne er i en

nulemissionszone. Undtagelsen bør gælde køretøjer, der er indregistreret

med anvendelsen "invalidekøretøj" eller køretøjer, hvor ejeren (brugeren)

har modtaget støtte til køb af køretøjet.

Undtagelsen for beboere bør alene gælde i den nulemissionszone, hvor per-

sonen har bopæl, mens undtagelse for eksempelvis et handicapkøretøj, bør

gælde i alle etablerede zoner.

De enkelte kommuner har de bedste forudsætninger for at have kendskab til

lokale forhold, og det bør derfor være den enkelte kommune, der behandler

sager om dispensationer vedrørende kommunens egen nulemissionszone el-

ler zoner. Kommunalbestyrelsen bør således sikres kompetence til at med-

dele konkret dispensation til anvendelse af et bestemt køretøj til et nærmere

angivet formål i deres respektive nulemissionszone eller nulemissionszoner.

Dispensationsadgangen bør gælde i særlige tilfælde, inden for generelle lov-

givningsmæssige rammer.

Det vurderes ikke, at en ordning med kommunal mulighed for at etablere

nulemissionszoner i almindelighed vil rejse spørgsmål om ekspropriation

efter grundlovens § 73. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at kravene vil

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

kunne ramme enkelte personer eller virksomheder atypisk hårdt, og at kra-

vene i sådanne tilfælde vil kunne få karakter af et ekspropriativt indgreb

mod den pågældende person eller virksomhed. Det bør derfor sikres, at kø-

retøjer i sådanne tilfælde skal modtage en dispensation fra kravene. Det må

bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ek-

spropriation, og i vurderingen vil bl.a. indgå den økonomiske betydning af

kravene for ejeren af det det konkrete nulemissionskøretøj.

2.3.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af overvejelserne i pkt. 2.3.2 foreslås det, at der for det første

indføres en undtagelse i miljøbeskyttelseslovens § 15 g, stk. 3, for køretøjer,

der benyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nød-

tjenester. Lignende nødtjenester vil være køretøjer godkendt til udrykning.

Det foreslås endvidere med § 15 g, stk. 5, at der indføres en undtagelse for

plug-in hybridkøretøjer, som gælder frem til og med 31. december 2025.

Herudover foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til ved bekendtgø-

relse at kunne fastsætte yderligere undtagelser til de foreslåede nulemissi-

onszonekrav. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte en generel

og tidsubegrænset undtagelse til kravene for alle, der havde bopæl i en nule-

missionszone frem til og med det tidspunkt, hvor denne zone får virkning.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte en regel om, at

også tilflyttere kan undtages kravene, hvis det skulle vise sig nødvendigt

med en sådan undtagelse. Generelt vurderes det dog, at tilflyttere har bedre

mulighed for at indstille sig på kravene inden tilflytning til en nulemissions-

zone.

Det forventes endvidere, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive

fastsat en undtagelse for handicapkøretøjer, der enten er registreret med an-

vendelsen "invalidekøretøj" eller hvor ejeren (brugeren) har modtaget støtte

til købet af køretøjet.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte andre generelle und-

tagelser, hvis det f.eks. viser sig, at der kan være et generelt behov for at

undtage visse typer køretøjer.

Kommunalbestyrelsen vil ikke have mulighed for at fravælge virkning af

en undtagelse i sin egen nulemissionszone.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Det foreslås med lovforslaget, at der i miljøbeskyttelseslovens § 15 h, stk.

2, skabes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan dispen-

sere fra kravene i nulemissionszoner. Kommunalbestyrelsen vil have kom-

petencen til at meddele dispensationer i deres respektive nulemissionszone

eller nulemissionszoner. Dispensationer vil kunne meddeles til anvendelse

af et bestemt køretøj til et nærmere angivet formål.

Da det foreliggende lovforslag ikke indeholder hjemmel til ekspropriation,

forudsættes det, at den kommunale adgang til at meddele dispensationer vil

skulle anvendes i tilfælde, hvor en person eller virksomhed ellers ville blive

ramt atypisk hårdt af kravene på en sådan måde, at kravene i givet fald ville

have karakter af et ekspropriativt indgreb.

Det foreslås med § 15 h, stk. 3, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om kommunalbestyrelsens adgang til at meddele dispensation. Det

forventes, at miljøministeren vil fastsætte de nærmere kriterier for medde-

lelse af dispensationer. Det kan f.eks. være et kriterie om, at hvis det vurde-

res, at en opgave i det konkrete tilfælde ikke vil kunne løses med et nule-

missionskøretøj, vil der kunne meddeles dispensation.

2.4. Tilsyn og håndhævelse

2.4.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om nulemissionszoner i den gældende lovgivning, og

derfor heller ikke regler om håndhævelse i relation til nulemissionszoner.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, at kommunalbestyrelsen

fører tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

overholdes.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 87, stk. 3, at politiet, hvis det skøn-

nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

kan standse og undersøge køretøjer med henblik på at konstatere overhol-

delse af gældende lovgivning om miljøzoner, herunder krav om partikelud-

ledning og partikelfilter.

2.4.2. Miljøministeriets overvejelser

Det fremgår af Køretøjsregisteret, hvor mange gram CO

et køretøj udleder

pr. kørt kilometer, og hvilket drivmiddel et køretøj anvender. Det er således

muligt for politiet ved opslag i Køretøjsregisteret at kontrollere, om et køre-

tøj opfylder de foreslåede krav i en nulemissionszone. Oplysninger i Køre-

tøjsregisteret om udledning af CO

for et konkret registreringsnummer er

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

tilgængelig for alle. For plug-in hybridkøretøjer fremgår det endvidere i Kø-

retøjsregisteret, at køretøjet er et plug-in hybridkøretøj.

For køretøjer, der af den enkelte kommunalbestyrelse får en konkret afgø-

relse om dispensation eller er omfattet af en generel undtagelse, vil der der-

imod være et behov for, at denne oplysning er tilgængelig på anden vis.

Miljøministeren bør bemyndiges til at kunne fastsætte de nærmere regler for

registrering og bevis for, at et køretøj er omfattet af en undtagelse eller har

fået meddelt dispensation.

2.4.3. Den foreslåede ordning

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 65 vil det være de kommunalbesty-

relser, der etablerer nulemissionszoner, der vil skulle føre tilsyn med over-

holdelsen af nulemissionskravet (dog med plug-in hybridkøretøjer undta-

get frem til udgangen af 2025).

Kommunernes udøvelse af tilsynsforpligtelsen vil skulle følge almindelige

regler på området, herunder forvaltningsloven. I relation til Miljøstyrelsens

vejledning nr. 6 fra 2005 om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven skal

det bemærkes, at denne vejledning navnlig vedrører håndhævelse af lovens

bestemmelser i forhold til virksomheder. Bestemmelserne i dette lov-

forslag afviger i en vis udstrækning fra virksomhedsregulering, idet dette

lovforslag retter sig mod førere af en række køretøjer, der ikke er statio-

nære.

Det foreslås med lovforslaget, at miljøbeskyttelseslovens § 87, stk. 3, æn-

dres, således at politiet vil få beføjelse til at håndhæve nulemissionszone-

reguleringen. Med den foreslåede ændring vil politiet få mulighed for at

kontrollere, om køretøjer, der befinder sig i nulemissionszoner, opfylder

kravene i den foreslåede § 15 g, stk. 1 eller 2. Dette vil politiet kunne gøre

som led i varetagelse af andre opgaver i relation til køretøjer.

Det vurderes, at det i langt de fleste tilfælde vil være muligt at vurdere, om

et køretøj er udstyret med en udstødning, og dermed ikke opfylder nule-

missionskravet. Tilsynsmyndigheden og politiet vil derfor kunne se, om et

givent køretøj i nulemissionszonen opfylder kravet. For ejere (brugere) af

køretøjer med dispensation vil den enkelte kommune skulle finde en løs-

ning, hvorved det vil kunne dokumenteres, at et køretøj er dispenseret fra

reglerne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Den enkelte kommune og politikredsen bør sammen drøfte, hvilke oplys-

ninger der af politiet anses som hensigtsmæssige i forhold til behandlingen

af en politianmeldelse fra for eksempel kommunen.

2.5. Ændringer af miljøzonereguleringen, herunder indførelse af abso-

lut kumulation

2.5.1 Gældende ret

Den almindelige regel om fastsættelse af straffen ved samtidig pådømmelse

af flere lovovertrædelser findes i § 88 i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse

1851 af 20. september 2021. Det fremgår af § 88, stk. 1, at har nogen ved en

eller flere handlinger begået flere overtrædelser, fastsættes der for disse en

fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme, eller hvis flere straffe-

rammer kommer i betragtning, den strengeste af disse (princippet om mo-

deret kumulation).

Straffelovens § 88 finder alene anvendelse, hvis samtlige forhold er begået,

uden at der er faldet dom for nogen af dem.

Af § 118 a i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august

2021, fremgår et princip om absolut kumulation for overtrædelser af færd-

selsloven. Det fremgår således af § 118 a, stk. 2, 1. pkt., at har nogen ved én

eller flere handlinger begået flere overtrædelser af færdselsloven eller for-

skrifter fastsat i medfør deraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af

bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Af § 118 a, stk. 2,

2. pkt. fremgår det, at har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt færd-

selsloven eller forskrifter udstedt i medfør deraf og én eller flere andre love,

og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraf-

fen for hver overtrædelse af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør

deraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.

Princippet om absolut kumulation i færdselsloven kan fraviges, hvis særlige

grunde taler herfor, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 4.

Færdselslovens regler gælder ikke i sager om overtrædelse af miljøzonere-

guleringen, da den er reguleret i miljøbeskyttelsesloven.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110 d, stk. 1, at i sager om over-

trædelse af § 15 b, stk. 1 eller 2, kan miljøministeren i et bødeforelæg til-

kendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis ejeren (bru-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

geren) eller føreren af køretøjet erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-

klærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bødeforel-

ægget angivet bøde. Fristen kan efter anmodning forlænges.

Det fremgår af § 110 d, stk. 4, at bødens størrelse ikke stiger i gentagelse-

stilfælde.

Af § 110 d, stk. 5, fremgår det, at flere overtrædelser, som er konstateret ved

digital kontrol, og som er begået med samme køretøj inden for samme døgn,

anses for én overtrædelse. Reglen i § 110 d, stk. 5, gælder alene i tilfælde,

hvor overtrædelserne er sket i samme miljøzone. Overtrædes miljøzonere-

guleringen med samme køretøj i flere miljøzoner inden for samme døgn, vil

det blive anset for mere end én overtrædelse.

2.5.2. Miljøministeriets overvejels er

Miljøministeriet har erfaret, at der kan forekomme tilfælde med en uhen-

sigtsmæssig ulige sagsbehandling i tilfælde af gentagne overtrædelser af

miljøzonereguleringen.

I sager hvor Miljøstyrelsen udsteder administrative bødeforelæg for over-

trædelse af miljøzonereguleringen og kan konstatere, at der er gentagne

overtrædelser med det samme køretøj, har styrelsen ikke mulighed for at

nedsætte den samlede bødestørrelse, men udsteder et administrativt bøde-

forelæg med den fulde bødestørrelse per overtrædelse. Dog anses flere

overtrædelser konstateret ved digital kontrol inden for samme døgn som én

overtrædelse. Hvis Miljøstyrelsen anmelder sager med gentagne overtræ-

delser til politiet og sagen herefter behandles ved retten vil princippet om

modereret kumulation kunne anvendes.

Da bødesager for særlovsovertrædelser normalt først indberettes i Rigspoli-

tiets Centrale Kriminalregister, når afgørelsen foreligger, kan det af den år-

sag ske, at flere bødeforseelser begået af samme person i forskellige miljø-

zoner ikke underkastes en fælles bødefastsættelse. I disse sager kan reglen i

straffelovens § 88 således ikke praktiseres.

Det vil således ofte være tilfældigt, om politiet ved udstedelse af et bødefo-

relæg har kendskab til, om den pågældende er sigtet i andre verserende sa-

ger.

Praktiske og administrative hensyn og hensynet til lighed og forudsigelig-

hed i strafforfølgningen taler for, at bødestraffen for flere lovovertrædelser,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

der er til samtidig pådømmelse, som udgangspunkt sker ved sammenlæg-

ning af de enkelte bødesatser for hver overtrædelse (absolut kumulation).

For at imødegå, at bøderne får en sådan størrelse, at der er en nærliggende

risiko for, at den sigtede ikke vil være i stand til at betale bøden, kan der dog

i visse tilfælde være anledning til at fravige udgangspunktet om absolut ku-

mulation. Såfremt anvendelsen af princippet om absolut kumulation fører til

udmåling af en meget høj bøde, kan der således være grundlag for at ned-

sætte denne, særligt i tilfælde, hvor oplysningerne om den sigtedes ind-

komstforhold gør det antageligt, at den sigtede næppe vil være i stand til at

betale den høje bøde.

Der går minimum fire dage fra en overtrædelse af miljøzonereguleringen er

konstateret og til det administrative bødeforelæg modtages i Digital Post.

Det bør derfor overvejes, om den gældende regel i § 110 d, stk. 5, om at

overtrædelser konstateret ved digital kontrol inden for samme døgn anses

som én overtrædelse, bør udvides til at overtrædelser konstateret ved digital

kontrol inden for syv døgn, skal anses som en overtrædelse. Dette vil sikre,

at der ikke vil være personer, der inden for denne periode af minimum fire

dage sanktioneres for mere end en overtrædelse. På den måde sikres det, at

de pågældende får mulighed for at blive opmærksomme på overtrædelsen,

inden de risikerer at begå en ny. Der bør tages hensyn til dette, hvis der

indføres et princip om absolut kumulation, da det i langt de fleste tilfælde

vil udelukke muligheden for, at bødens størrelse vil kunne nedsættes af ret-

ten med henvisning til det normalt gældende princip om modereret kumula-

tion.

Det samme hensyn vil gøre ikke sig gældende i tilfælde, hvor politiet udste-

der en bøde for overtrædelse, da føreren af køretøjet her vil blive gjort op-

mærksom på overtrædelsen med det samme.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 12, indføres et prin-

cip om absolut kumulation for tilfælde, hvor miljøzonekravene i § 15 b, stk.

1, 2 eller 3 overtrædes.

Det vil kun være for overtrædelse af miljøzonereguleringen, at princippet

om at bødestraffen sammenlægges for hver overtrædelse i tilfælde med flere

overtrædelser vil gælde. Bøder for overtrædelse af anden lovgivning, der er

til samtidig pådømmelse med miljøzonesager, udmåles på sædvanlig vis

uden hensyntagen til det foreslåede princip om absolut kumulation.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre til et rimeligt

resultat, foreslås det i § 110, stk. 13, at den foreslåede bestemmelse i § 110,

stk. 12, kan fraviges, når særlige grunde taler for det. Dette vil eksempelvis

kunne være tilfældet, såfremt en sammenlægning af de forskyldte normal-

bøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde. Bestemmelsen vil f.eks.

også kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor reglerne om absolut kumulation

ville betyde, at der skulle idømmes en mindre tillægsbøde til en længere

frihedsstraf. Det skal imidlertid fremhæves, at der som alt overvejende ho-

vedregel skal anvendes absolut kumulation.

For at sikre mod urimelige bødestørrelser foreslås det at ændre miljøbeskyt-

telseslovens § 110 d, stk. 5, således at der for overtrædelser af miljøzone-

kravene, der er konstateret ved digital kontrol, kun kan idømmes én bøde pr.

syv døgn.

3. Konsekvenser for FN's verdensmål

Etablering af nulemissionszoner vurderes at understøtte delmål 11.6 om, at

den negative miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres inden 2030.

Nulemissionszoner kan fremme, at flere beboere, turister og besøgende be-

nytter bæredygtige transportformer i nulemissionszonen såsom gang og

cykling, der ud over at mindske udledninger af luftforurening fremmer sund-

hed via bevægelse. Hermed understøttes delmål 11.6.2 og 3.9.1 om at redu-

cere udledning af partikelforurening og udendørs luftforurening.

Etablering af nulemissionszoner vil kunne medføre en lille afledt negativ

effekt på uligheden, da personer med køretøjer der udleder CO

ved kørsel

vil blive hindret i kørsel i nulemissionszoner. For at understøtte delmål 10.3,

om, at alle sikres lige muligheder og imødese den lille negative effekt på

uligheden, vil der med den foreslåede bemyndigelse i § 15 h, stk. 1, blive

fastsat regler om, at beboere med adresse i en nulemissionszone fra zonen

får virkning som minimum vil blive undtaget kravene. Det kan også vise sig

hensigtsmæssigt, at andre beboere også undtages. Derudover vil kommunal-

bestyrelsen i sit udkast til afgørelse om etablering af en nulemissionszone,

der skal i høring hos miljøministeren (Miljøstyrelsen) skulle redegøre for

mulighederne for at anvende offentlig transport i zonen, og det forudsættes,

at der skal være gode muligheder for dette. Andre end beboere vil derfor

have alternativer til brug af eget køretøj i en nulemissionszone.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det fremgår af

Aftale om Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i

udvikling,

at aftalepartierne er enige om, at der tages udgangspunkt i, at

kommunerne selv skal finansiere etablering, håndhævelse og administra-

tion. Aftalepartierne er enige om at sikre finansiering af de mindre statsfi-

nansielle omkostninger, der vil være forbundet med nulemissionszonerne.

Det vil være frivilligt for kommunalbestyrelserne at etablere nulemissions-

zoner. De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne vil således

afhænge af hvor mange kommuner der ønsker at etablere nulemissionszoner

samt zonernes geografiske størrelse og placering.

Vælger en kommunalbestyrelse efter de foreslåede regler at etablere én eller

flere nulemissionszoner, vil det medføre udgifter for kommunen. Ved etab-

lering af en nulemissionszone vil der være udgifter forbundet med etablering

og administration, herunder udgifter til information til de berørte køretøjs-

ejere, skiltning og håndtering af dispensationsansøgninger.

Derudover vil kommunerne kunne få udgifter til eventuel udskiftning af

kommunens egne køretøjer, så de kan færdes i nulemissionszoner samt ud-

gifter til opgaver vedrørende forberedelse af afgørelse og høring af udkast

til afgørelse om etablering af en nulemissionszone.

Regionerne vurderes ikke at blive berørt af nulemissionszoner, idet det for-

ventes, at sygetransporter vil blive undtaget nulemissionszonekrav.

I forhold til staten vil etablering af nulemissionszoner få visse implemente-

ringskonsekvenser og økonomiske konsekvenser.

Staten vil få implementeringskonsekvenser i forbindelse med Miljøstyrel-

sens behandling af kommunalbestyrelsens høring af udkast til afgørelse om

etablering af en nulemissionszone. Det vurderes, at disse eventuelle omkost-

ninger vil være uvæsentlige merudgifter.

Konsekvenserne for staten ligger i, at staten eventuelt vil få behov for at

sikre, at statsejede køretøjer opfylder nulemissionskravet, men denne udgift

vurderes at være meget begrænset, da nulemissionszoner kun kan etableres

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

i afgrænsede byområder, og der derfor i mange tilfælde ikke vil være ærin-

der i en nulemissionszone, og der vil være alternative veje, der fører uden

om nulemissionszoner.

Håndhævelse af nulemissionszonereguleringen vil skulle ske som led i po-

litiets almindelige færdselskontrol og forventes umiddelbart ikke at medføre

væsentlige merudgifter.

Lovforslaget ventes med en betydelig usikkerhed at medføre provenutab for

staten på 23 mio. kr. i 2024 og 2025. Mindreprovenuet vil opstå som følge

af øget salg af nulemissionskøretøjer, der betaler lavere registreringsafgift.

Derudover vil det bestå af færre indtægter fra brændstofafgifter.

Digitaliseringsstyrelsens vejledning om digitaliseringsklar lovgivning fra

maj 2018 indeholder syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som

er blevet vurderet for dette lovforslag.

Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget følger principperne for

digitaliseringsklar lovgivning. De vil i øvrigt også blive vurderet i forbin-

delse med udmøntning af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i mil-

jøbeskyttelseslovens § 15 f, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, vedrørende de

nærmere regler for nulemissionszoneordningen, og § 15 h, stk. 1 og 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, vedrørende de nærmere regler for undtagelser og

dispensationer.

I forhold til princip 1 om

enkle og klare regler

er de foreslåede regler om

kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner, krav i nulemissi-

onszoner og undtagelses- og dispensationsadgang udformet i tråd med de

gældende regler vedrørende miljøzoner, hvilket sikrer entydige og konsi-

stente regler.

I forhold til princip 2 om

digital kommunikation

understøtter lovforslaget

obligatorisk digital kommunikation ved forslag i den foreslåede § 15 h, stk.

4, der indeholder en bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte regler

om, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at kræve anvendelse af digital

kommunikation, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, bestemte it-sy-

stemer, særlige digitale formater, digital signatur el.lign., ved ansøgning og

afgørelse om dispensation.

I forhold til princip 6 om anvendelse

af offentlig infrastruktur

vil der i med-

før af lovforslagets regler for køretøjer i nulemissionszoner blive gjort brug

af data, som allerede er tilgængelig i Køretøjsregisteret. Der skal således

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

ikke indsamles nye data for at føre tilsyn og kontrol med reglerne, og aktø-

rerne skal heller ikke melde ekstra data ind.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Etableres der nulemissionszoner, der omfatter persontrafik, herunder taxier,

vil det få administrative og økonomiske konsekvenser for taxierhvervet.

Etableres der nulemissionszoner, der omfatter al trafik, herunder erhvervs-

trafik, vil det få administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Der kan dog være administrative konsekvenser for virksomhe-

der, der ønsker at ansøge om dispensation.

Der vil være økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med

eventuel udskiftning af køretøjer til nulemissionskøretøjer. Erhvervslivet

udskifter løbende deres køretøjer og budgetterer med forventet levetid på

køretøjet, og en udskiftning før tid, som følge af nulemissionszonekrav, vil

være en ekstra omkostning for erhvervet. De erhvervsøkonomiske konse-

kvenser skal belyses i forbindelse med den enkelte etablering af en nulemis-

sionszone.

Ved etablering af en nulemissionszone skal der i den geografiske afgræns-

ning tages hensyn til virksomheder, der er afhængig af konventionel trans-

port (f.eks. automekanikere der er afhængige af, at kunder kan køre til værk-

stedet for at få køretøjet repareret). Det forventes således ikke, at etablering

af en nulemissionszone vil have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

i denne sammenhæng.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative konsekvenser for bor-

gerne. Der kan dog være administrative konsekvenser for borgere, der øn-

sker at ansøge om dispensation.

Der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget for bor-

gere, der ejer et køretøj med forbrændingsmotor, og som ønsker at køre i en

nulemissionszone. Beboere i nulemissionszoner forventes dog undtaget kra-

vene.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

Nulemissionszoner vil kunne understøtte kommunernes klimamål og

fremme grøn mobilitet og dermed også bidrage til målsætningen om 1 mil-

lion grønne biler i 2030. Den kommunale mulighed for at etablere nulemis-

sionszoner i afgrænsede byområder vurderes at kunne have en lille afledt

effekt på klimaet, da flere vil blive motiveret til at udskifte et køretøj med

forbrændingsmotor til et nulemissionskøretøj. Men lovforslaget vurderes

ikke i sig selv, at have direkte klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

De miljømæssige konsekvenser afhænger, ligesom de klimamæssige konse-

kvenser, af hvor mange kommuner, der ønsker at etablere nulemissionszo-

ner, samt zonernes geografiske størrelse og placering og om der bliver tale

om zoner for persontrafik eller for al trafik.

Etablering af nulemissionszoner vil kunne bidrage til forbedring af miljøet

(sundhed), idet nulemissionszoner kan mindske den lokale støj- og luftfor-

urening og fremme sundhed gennem øget brug af bæredygtige transportfor-

mer ved cykling og gang, som alternativ til kørsel i et nulemissionskøretøj.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre væsentlige naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Som følge af lovforslagets bestemmelser om krav til køretøjer i nulemissi-

onszoner er et udkast til lovforslaget blevet notificeret over for Europa-

Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn

til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester

(herefter informationsproceduredirektivet).

Udkast til opfølgende bekendtgørelser vil i nødvendigt omfang ligeledes

blive notificeret efter informationsproceduredirektivet.

I medfør af artikel 92 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF) må en medlemsstat ikke egenhændigt ændre sine transport-

regler således, at de bliver mindre gunstige for transportvirksomheder fra

andre medlemsstater end for landets egne. Miljøministeriet vurderer ikke, at

forslaget om, at kommuner kan indføre nulemissionszoner for al trafik, er

omfattet af artikel 92, da forslaget ikke vil medføre diskrimination for uden-

landske transportvirksomheder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Motorkøretøjer, herunder benzin- og dieselbiler, der er registreret i Dan-

mark er som hovedregel produceret i overensstemmelse med Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

Det fremgår af TEUF artikel 34, at kvantitative indførselsrestriktioner såvel

som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem med-

lemsstaterne. I sag 8/74 fra EU-domstolen, fremgår det af præmis 5, at en-

hver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller in-

direkte, øjeblikkeligt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Fællesska-

bet, må betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvan-

titative restriktioner. I sag C-110/05,

Kommissionen mod Italien,

fremgår

det af præmis 17, at Europa-Kommissionen er af den opfattelse, at anven-

delseskrav ikke alene omfatter en vares kendetegn, men også begrænsninger

i varers anvendelse i rum eller tid eller absolutte eller næsten absolutte for-

bud mod anvendelsen af en vare. Det gælder ligeledes selvom, at der kun er

tale om et delvist eller begrænset forbud i anvendelsen af den pågældende

vare, såfremt der er tale om en væsentlig anvendelsesbegrænsning, jf. sag

C-142/05,

Åklagaren mod Mickelsson og Roos.

En væsentlig anvendelses-

begrænsning kan få betydelig indflydelse på interessen for at købe den på-

gældende vare og derved påvirke markedsadgangen

Det kan ikke udelukkes, at forslaget om etablering af nulemissionszoner vil

kunne medføre en indirekte potentiel hindring for varernes fri bevægelighed

i og med, at der vil blive indført regler, der hindrer brugen af køretøjer med

forbrændingsmotor i afgrænsede byområder. Miljøministeriet vurderer dog

umiddelbart ikke, at det vil være tilfældet, da forbuddet mod anvendelse

alene vil omfatte afgrænsede byområder.

Antages det, at nulemissionszoner udgør en hindring af varernes fri bevæ-

gelighed skal det undersøges, om restriktionen har et legitimt hensyn og om

det er proportionelt i forhold til målet.

Artikel 36 i TEUF giver mulighed for undtagelser fra forbuddet mod han-

delsrestriktioner, hvis det er begrundet i bl.a. menneskers sundhed, og re-

striktionen ikke udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en

skjult begrænsning af samhandlen mellem medlemsstater.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Miljøministeriet vurderer, at etablering af nulemissionszoner vil medføre en

forbedring af sundheden for de mennesker, der bor og færdes i zonerne.

Nulemissionszoner vil både medføre forbedret luftkvalitet og færre støjge-

ner.

På baggrund af ovenstående overvejelser, vurderer Miljøministeriet, at EU-

retten, herunder artikel 36 i TEUF, ikke er til hinder for etablering af nule-

missionszoner i afgrænsede byområder.

Lovforslaget implementerer ikke Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

(EF) 2008/50 af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (luft-

kvalitetsdirektivet), men vil være med til at sikre formålet i form af yderli-

gere forbedring af luftkvaliteten, jf. artikel 1, nr. 5. Forureningsniveauerne i

Danmark ligger under de fastsatte grænseværdier i direktivet. Nulemissions-

zoner vil give en mærkbar reduktion i gadekoncentrationen af NO

og par-

tikler i de områder, hvor der etableres nulemissionszoner.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. juni til den 9. august 2022

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankers Tivolipark ApS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchen

Danmark, AutoCamperRådet, Banedanmark, Brancheforeningen Dansk

Kollektiv Trafik, Bilbranchen (DI), Bilsynsbranchen, Bygherreforeningen,

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Cirkus

Arena, Cirkus Baldoni, Cirkus Mascot, CONCITO, DAKOFA, Danmarks

Arbejdsgiverforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Bilbrancheråd,

Dansk Bilforhandler Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Erhverv, Dansk

Erhvervsfremme, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk Transport

og Logistik (DTL), Dansk Persontransport, Dansk Veteranbil Klub, Dansk

Vintage Motor Club, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Regioner, Danske Speditører, DCE (Center for Miljø og

Energi), De Danske Bilimportører, Det Miljøøkonomiske Råd, DI Trans-

port, Drivkraft Danmark, DSB, DTU Transport, Fagligt Fælles Forbund 3F,

FDL, FDM, FORCE, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen Bio-

gasbranchen, Frederiksberg Kommune, Fynbus, Greenpeace, Herning Tivo-

lipark ApS, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Dan-

mark (ITD), Kim Larsens Tivoli, KL (Kommunernes Landsforening), Kli-

marådet, Københavns Kommune, Køretøjsbygger- Autoskadebranchen i

Danmark, LO, Midttrafik, Motorhistorisk Samråd, Mover, Movia, Noah,

Nordjyllands Trafikselskab, Odense Kommune, Olie Gas Danmark, Post

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Nord, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Re-

gion Sjælland, Region Syddanmark, Rejsearrangører i Danmark, Rudolfs

Tivoli, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for

Sikker Trafik, Skandinavisk Tivolipark, SLD, SMVdanmark (håndværksrå-

det), Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører, Sund og Bælt,

Sydtrafik, Teknologisk Institut, Tivoliland ApS, Trafikselskaberne i Dan-

mark, Vognmandslauget, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-

»Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Vælger en kommunalbestyrelse efter

de foreslåede regler at etablere én

eller flere nulemissionszoner, vil det

medføre udgifter for kommunen i

medfør af administration af ordnin-

gen.

De samlede økonomiske konsekven-

ser for kommunerne vil afhænge af,

hvor mange kommuner der ønsker at

etablere nulemissionszoner samt zo-

nernes geografiske størrelse og pla-

cering.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Vælger en kommunalbestyrelse efter

de foreslåede regler at etablere én

eller flere nulemissionszoner, vil det

medføre implementeringskonse-

kvenser for kommunen, i form af

forberedelse af afgørelse, udgifter til

information til de berørte køretøjs-

ejere og skiltning.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Etableres der nulemissionszoner, der

omfatter persontrafik, herunder ta-

xier, vil det få administrative og øko-

nomiske konsekvenser for taxier-

hvervet.

Etableres der nulemissionszoner, der

omfatter al trafik, herunder erhvervs-

trafik, vil det få administrative og

økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

De samlede økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet vil afhænge af

hvor mange kommuner der ønsker at

etablere nulemissionszoner samt zo-

nernes geografiske størrelse og pla-

cering.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Der kan være administrative konse-

kvenser for virksomheder, der ønsker

at ansøge om dispensation.

Der kan være administrative konse-

kvenser for borgere, der ønsker at an-

søge om dispensation.

Den kommunale mulighed for at etab- Ingen

lere nulemissionszoner i afgrænsede

byområder vurderes at kunne have en

lille afledt effekt på klimaet, da flere

vil blive motiveret til at udskifte et kø-

retøj med forbrændingsmotor til et

nulemissionszonekøretøj. Men lov-

forslaget vurderes ikke i sig selv, at

have direkte klimamæssige konse-

kvenser.

De miljømæssige konsekvenser af-

hænger, af valgt model og hvor

mange kommuner, der ønsker at

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

etablere nulemissionszoner, samt zo-

nernes geografiske størrelse og pla-

cering.

Etablering af nulemissionszoner vil

kunne bidrage til forbedring af mil-

jøet (sundhed), idet nulemissionszo-

ner kan mindske den lokale støj- og

luftforurening og fremme sundhed

gennem øget brug af bæredygtige

transportformer ved cykling og gang,

som alternativ til kørsel i et nulemis-

sionskøretøj.

Forholdet til EU- Som følge af lovforslagets bestemmelser om krav til køretøjer i nulemissi-

retten

onszoner er et udkast til lovforslaget blevet notificeret over for Europa-

Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn

til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-

ster (herefter informationsproceduredirektivet).

Miljøministeriet vurderer, at EU-retten, herunder artikel 36 i TEUF, ikke er

til hinder for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede byområder.

Er i strid med

principperne for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 2 f i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 100 af 19. januar 2022, med senere ændringer, (herefter miljøbeskyttel-

sesloven), har titlen "Miljøzoner". Kapitel 2 f omfatter §§ 15 a-15 e, der

alle indeholder regler vedrørende miljøzoner.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 2 f ændres til "Miljøzoner og nule-

missionszoner".

Med den foreslåede ændring udvides overskriften til kapitel 2 f til også at

omfatte nulemissionszoner. Ændringen skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås at indsætte nye bestemmelser i kapitel

2 f vedrørende nulemissionszoner.

Til nr. 2

§§ 15 a-15 e i miljøbeskyttelsesloven indeholder regler om miljøzoner.

Det foreslås, at der efter kapiteloverskriften til kapitel 2 f og før § 15 a ind-

sættes en ny overskrift til §§ 15 a-15 e med titlen "Miljøzoner".

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

4, hvor det foreslås at indsætte nye bestemmelser i kapitel 2 f vedrørende

nulemissionszoner.

Til nr. 3

Efter miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt. kan Kommunalbesty-

relsen i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg eller Odense Kommu-

ner kan træffe bestemmelse om, at køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, skal

være omfattet af en etableret miljøzone.

Muligheden for, at de fem miljøzonekommuner – København, Frederiks-

berg, Aarhus, Odense og Aalborg – kan træffe afgørelse om at stille krav

om partikelfilter til dieseldrevne personbiler ved kørsel i eksisterende mil-

jøzoner blev indført ved lov nr. 373 af 28. marts 2022. Det var hensigten

med denne lovændring, at også busser med en tilladt totalvægt på op til

3.500 kg skulle omfattes af kravet i § 15 b, stk. 3. Det har vist sig, at lov-

ændringen, hvorved personbiler omfattes, ikke er tilstrækkelig præcis, og

at der kan opstå tvivl om, hvorvidt busser med en tilladt totalvægt på op til

3.500 kg er omfattet. Bestemmelsen foreslås derfor præciseret.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 15 b, stk. 3,

efter "For personbiler" indsættes "og

busser med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg".

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 15 b, stk. 3,

at busser med en til-

ladt totalvægt på op til 3.500 kg omfattes af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil være tvivl om, hvor-

vidt mindre busser på op til 3.500 kg med plads til mere end 8 personer ud

over føreren er omfattet af en miljøzone, der omfatter personbiler, der er

drevet af en motor med kompressionstænding, jf. § 15 a.

Busser med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg vil være omfattet af

miljøzonekravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1. Det gælder uan-

set om køretøjet anvendes til privat buskørsel.

Til nr. 4

Som nye bestemmelser foreslås indsat

§§ 15 f-15 h,

i miljøbeskyttelseslo-

ven med en overskrift med titlen "Nulemissionszoner".

§ 15 f

Det fremgår af det foreslåede

§ 15 f, stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen

efter regler fastsat i medfør af stk. 4 og efter forudgående høring af miljø-

ministeren kan træffe afgørelse om etablering af en nulemissionszone for

persontrafik eller for al trafik i et afgrænset byområde for de køretøjer, der

er nævnt i § 15 g, stk. 1 eller 2.

Den foreslåede bestemmelse vil give alle kommunalbestyrelser ret til at

etablere nulemissionszoner efter høring af miljøministeren. Det forventes,

at kompetencen til at modtage høringer om nulemissionszoner vil blive de-

legeret til Miljøstyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1.

De nærmere kriterier for etablering af nulemissionszoner vil blive fastlagt i

en bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede § 15 f, stk. 4.

En nulemissionszone vil kun kunne etableres i afgrænsede byområder. Et

byområde forventes at blive defineret som et område, der ligger i et om-

råde, der er defineret som byzone i medfør af § 34, stk. 2, i lov om plan-

lægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020.

Herudover vil kommunalbestyrelsen inden etableringen af en nulemissi-

onszone skulle udarbejde et oplysningsgrundlag, der både skal sendes i en

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

offentlig høring og i en efterfølgende høring hos Miljøstyrelsen. For nær-

mere om indholdet i oplysningsgrundlaget henvises til bemærkningerne til

§ 15 f, stk. 4, nedenfor.

Kommunalbestyrelsen kan enten vælge at etablere en nulemissionszone for

persontrafik eller en nulemissionszone, der både omfatter persontrafik og

erhvervstrafik. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne etablere en nule-

missionszone for persontrafik, og på et senere tidspunkt ændre zonen til en

nulemissionszone for al trafik. Dette vil kræve en fornyet høring i medfør af

den foreslåede § 15 f, stk. 1. For nærmere om de køretøjer, der må befinde

sig i en nulemissionszone, henvises til bemærkningerne til den foreslåede §

15 g, stk. 1 og 2, jf. nedenfor.

Den foreslåede nulemissionsordning vil indebære, at den enkelte kommu-

nalbestyrelse kan etablere mere end én nulemissionszone.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen efter regler

fastsat i medfør af stk. 4 og efter forudgående høring af miljøministeren

kan træffe afgørelse om udvidelse eller mindre indskrænkning af den geo-

grafiske afgrænsning eller i helt særlige tilfælde om ophævelse af en eksi-

sterende nulemissionszone.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at kravet om høring af miljøministe-

ren også vil gælde, når en kommunalbestyrelse vil træffe afgørelse om ud-

videlse, geografisk indskrænkning eller ophævelse af en nulemissionszone.

Miljøministeren forventes i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1,

at udpege Miljøstyrelsen som ansvarlig myndighed til at modtage høringer

i medfør af den foreslåede stk. 2. Det forventes endvidere, at klageadgang

over afgørelser vil blive afskåret i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80,

stk. 2.

Ved geografisk udvidelse eller indskrænkning af en nulemissionszone skal

zonen fortsat etableres i et afgrænset byområde og i øvrigt opfylde de kri-

terier, som forventes fastsat med hjemmel i den foreslåede § 15 f, stk. 4.

Indskrænkninger bør begrundes i helt særlige forhold, da der bør tages

hensyn til de personer eller virksomheder, der har indrettet sig efter kra-

vene til kørsel i nulemissionszonen. Det vil eksempelvis kunne begrundes

med, at dele af en zone ikke længere har nogen positiv effekt, f.eks. som

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

følge af generel udskiftning af køretøjsbestanden eller andre trafikale for-

anstaltninger i zonen.

Kommunalbestyrelsen bør udelukkende træffe afgørelse om ophævelse af

en nulemissionszone i helt særlige tilfælde, da der også her bør tages hen-

syn til de borgere og virksomheder, der har indrettet sig på nulemissions-

zonereguleringen. En zone bør således i udgangspunkt alene ophæves, hvis

nulemissionszonekravet reelt har mistet sin betydning i praksis, hvis f.eks.

størstedelen af bilparken opfylder de fastsatte kriterier. Det kan dog ikke

udelukkes, at der kan vise sig andre behov, f.eks. tilfælde, hvor det har vist

sig, at nulemissionszonen ikke har den forventede effekt.

Det fremgår af det foreslåede stk.

at miljøministeren kan gøre indsigelse

inden for tre måneder efter modtagelse af kommunalbestyrelsens udkast til

afgørelse efter stk. 1 eller 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøministeren vil kunne

gøre indsigelse mod kommunalbestyrelsens udkast til afgørelse om etable-

ring af en nulemissionszone. Miljøministeren vil også kunne gøre indsi-

gelse mod kommunalbestyrelsens udkast til afgørelse om udvidelse eller

mindre indskrænkning af den geografiske afgrænsning eller om ophævelse

af en eksisterende nulemissionszone.

Det forventes, at kompetencen til at gøre indsigelse i medfør af den fore-

slåede stk. 3 vil blive delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af miljøbeskyt-

telseslovens § 80, stk. 1, og at klageadgangen vil blive afskåret med hjem-

mel i § 80, stk. 2.

Miljøstyrelsens indsigelse vil senest skulle meddeles kommunalbestyrelsen

tre måneder efter kommunalbestyrelsen har indsendt udkast til afgørelse i

høring hos Miljøstyrelsen. I denne periode vil ministeren indgå i dialog

med kommunalbestyrelsen om eventuelle manglende oplysninger, og hvis

ministeren finder anledning til at gøre indsigelse, vil indsigelsen skulle op-

hæves, før kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om etablering, geo-

grafisk udvidelse, mindre indskrænkning eller ophævelse af en nulemissi-

onszone. Har kommunalbestyrelsen ikke modtaget en indsigelse fra Miljø-

styrelsen inden for tre måneder, vil kommunalbestyrelsen kunne træffe en-

delig afgørelse.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Den foreslåede indsigelsesret vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke

vil kunne træffe afgørelse i medfør af den foreslåede stk. 1 eller 2, før Mil-

jøstyrelsen har ophævet en eventuel indsigelse.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 4,

at miljøministeren fastsætter regler om

kommunalbestyrelsens afgørelser om nulemissionszoner efter stk. 1 og 2,

herunder om den geografiske afgrænsning af et afgrænset byområde, om

krav til oplysningsgrundlag, om offentlighedens inddragelse, herunder om

udelukkende digital annoncering, om høring af miljøministeren og om ind-

sigelsesordningen.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. indebære, at der kan fastsættes reg-

ler om nulemissionszoneordningen i den foreslåede § 15 f, stk. 1 og 2, der

giver kommunalbestyrelser mulighed for efter høring af miljøministeren

(Miljøstyrelsen) at etablere en nulemissionszone eller træffe afgørelser

vedrørende nulemissionszoner.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fast-

sætte regler om, hvad der skal forstås ved et afgrænset byområde. Det for-

ventes, at et afgrænset byområde kun vil kunne ligge i et område, der er

defineret som byzone i medfør af § 34, stk. 2, i lov om planlægning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at en nulemissi-

onszone ikke må indeholde veje, der er omfattet af det strategiske vejnet.

Det vil dermed kun blive muligt at omfatte lokalveje. Det strategiske vej-

net omfatter bl.a. veje, der forbinder og fordeler trafikken i hele landet, og

som er veje, der er væsentlige for den samlede fremkommelighed. Det

strategiske vejnet er udpeget af Vejdirektoratet i samarbejde med kommu-

ner og politiet.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt

til at fastsætte regler om, hvilket oplysningsgrundlag kommunalbestyrelsen

vil skulle tilvejebringe forud for den offentlige høring af deres udkast til

afgørelse om etablering af en nulemissionszone eller afgørelser vedrørende

geografisk udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af nulemissionszo-

ner. Dette skal sikre, at alle relevante forhold og konsekvenser er belyst in-

den offentligheden vil skulle tage stilling til kommunalbestyrelsens udkast

til afgørelse.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Det forventes at blive et krav, at oplysningsgrundlaget skal indeholde en

beskrivelse af den geografiske afgrænsning af zonen, oplysninger om antal

beboere i zonen, herunder oplysninger om personer der ejer et køretøj med

forbrændingsmotor, oplysninger om trafiktællinger i den påtænkte zone–

opdelt på personbiler, varebiler, lastbiler og busser, samt oplysninger om

antal offentligt tilgængelige ladestandere i zonen. Derudover forventes det,

at der vil blive stillet krav om, at der vil skulle foreligge en vurdering af,

om og i hvilket omfang den forventede etablering af en nulemissionszone

vil skabe øget omvejskørsel. Det forventes også, at det vil være et krav, at

oplysningsgrundlaget indeholder en vurdering af muligheden for at færdes

i den påtænkte nulemissionszone uden et køretøj, herunder mulighederne

for offentlig transport. Det forventes derudover, at oplysningsgrundlaget

vil skulle ledsages af en konsekvensvurdering for de eksisterende erhverv i

zonen og en beskrivelse af påvirkningen af erhvervene samt en beregning

af miljøgevinsten og eventuelt af de støj- og klimamæssige virkninger.

De ovenfor nævnte krav er ikke udtømmende, da det kan vise sig, at andre

oplysninger eller vurderinger også vil være relevante at medtage i høringen.

Når oplysningsgrundlaget er tilvejebragt er det hensigten at kommunalbe-

styrelserne vil skulle inddrage offentligheden ved at sende oplysnings-

grundlaget samt udkast til afgørelse i høring hos borgere og relevante

myndigheder og interessenter. Det vil være op til kommunalbestyrelserne

at vurdere relevante høringsparter, men det vil eksempelvis kunne inde-

bære høring af kommunalbestyrelsen i nabokommuner samt virksomheder

beliggende i det område, hvor der forventes etableret en nulemissionszone.

Det forventes, at det vil blive et krav, at høringsperioden er minimum 4

uger. Det forventes endvidere, at kommunalbestyrelsen vil kunne vælge

udelukkende at offentliggøre udkast til afgørelse samt endelig afgørelse di-

gitalt.

Det forventes herudover, at det vil blive et krav, at de samme oplysninger

indsendes til høring i Miljøstyrelsen, men at også høringssvar og kommu-

nalbestyrelsens stillingtagen til eventuelle høringssvar medsendes. Dette

skal sikre, at alle relevante forhold og konsekvenser er belyst inden Miljø-

styrelsen vil skulle tage stilling til, om Miljøstyrelsen vil gøre indsigelse

mod kommunalbestyrelsens planer.

Det fremgår af det foreslåede stk.

at kommunalbestyrelsens afgørelse ef-

ter stk. 1 eller 2, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at kommunalbestyrelsens afgørelser om

etablering, udvidelse, mindre indskrænkninger eller i helt særlige tilfælde

ophævelse af en eksisterende nulemissionszone ikke kan påklages til an-

den administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen kan først træffe så-

danne bestemmelser efter Miljøstyrelsen har haft kommunalbestyrelsens

planer i høring.

Begrundelsen for, at de omtalte afgørelser ikke skal kunne påklages er, at

det er kommunalbestyrelsen, der - i kraft af det lokale kendskab - besidder

en viden, som udgør en vigtig del af grundlaget for at kunne træffe afgø-

relse om en nulemissionszones nærmere afgrænsning, herunder inden for

de nærmere rammer som lovforslaget og regler udstedt i medfør af lov-

forslaget fastlægger.

Det følger af den foreslåede

stk. 6, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen offent-

liggør afgørelser om nulemissionszoner, herunder om etablering af en

nulemissionszone, om udvidelse af en nulemissionszone, om indskrænk-

ning af en nulemissionszone eller om ophævelse af en nulemissionszone.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil

være forpligtet til at offentliggøre sine afgørelser vedrørende nulemissions-

zoner. Miljøministeren vil med hjemmel i forslaget til § 15 f, stk. 4, fast-

sætte regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med kommunal-

bestyrelsens afgørelse efter § 15 f, stk. 1 eller 2.

Det følger af det foreslåede

stk. 6, 2. pkt.,

at der skal gå en periode på

mindst seks måneder fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgø-

relse om etablering eller geografiske udvidelse af en nulemissionszone til

det tidspunkt, hvor nulemissionszonen har virkning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fra det tidspunkt, hvor kom-

munalbestyrelsen har truffet endelig afgørelse om etablering eller geogra-

fisk udvidelse af en nulemissionszone skal der gå mindst seks måneder før

zonen vil kunne få virkning.

Begrundelsen for denne seksmåneders regel er, at det vurderes, at der er

behov for en minimumsperiode for, hvor hurtigt kravene kan få virkning

over for de berørte, for at give de berørte mulighed for at kunne indrette sig

på kravene.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering af en nulemissionszone vil

tidligst kunne få virkning fra den 1. juli 2024, da dette tidspunkt efter den

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

foreslåede § 15 g, stk. 1 eller 2, er det tidligste tidspunkt, hvor kravene i en

nulemissionszone kan gælde.

§ 15 g

Det foreslås med

§ 15 g, stk. 1,

at i en nulemissionszone for persontrafik, jf.

§ 15 f, stk. 1, må der fra den 1. juli 2024 kun befinde sig personbiler, herun-

der busser med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, motorcykler og knal-

lerter samt varebiler, der anvendes privat, når disse køretøjer udleder 0 gram

pr. kørt kilometer, jf. dog stk. 4 og 5.

Køretøjer, der udleder 0 gram CO

pr. kørt kilometer, er såkaldte nulemis-

sionskøretøjer. Nulemissionskøretøjer udleder hverken sundhedsskadelige

stoffer (NOx og partikler) eller drivhusgasser (f.eks. CO

og metan). Med

eksisterende teknologier vil dette indebære, at el- og brintmotorkøretøjer vil

være omfattet.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, hvilken type køretøjet er, hvilken anven-

delse køretøjet har og hvor mange gram CO

det pågældende køretøj udleder

pr. kørt kilometer.

Ved personbil forstås et køretøj, der er udformet og konstrueret først og

fremmest til befordring af passagerer og disses bagage og som er indrettet

til at kunne benyttes af højst 9 personer, føreren medregnet, og uden plads

til stående passagerer, uanset om antallet af siddepladser er begrænset til

førerens siddeplads.

Ved bus med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg forstås en stor personbil,

der er indrettet med mere end 8 sidepladser ud over førerens siddeplads og

som har en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg.

Ved motorcykel forstås motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og

motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg.

Ved knallert forstås et to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor

med et slagvolumen på ikke over 50 cm3, eller med elmotor og med en kon-

struktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen. Knallerter ind-

deles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over

30 km i timen og lille knallert med en konstruktivt bestemt maksimal ha-

stighed på højst 30 km i timen.

Ved varebil, der anvendes privat, forstås et køretøj, som er registreret som

varebil, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Privat brug

omfatter anvendelse af personbiler, hvor enten ejer eller registreret bruger

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

er en fysisk person samt hvor der betales hel eller delvis privatbenyttelses-

afgift. I Køretøjsregisteret vil det fremgå, at køretøjet anvendes til "gods-

transport privat/erhverv".

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de omfattede køretøjer kun må

befinde sig i nulemissionszoner etableret i medfør af forslaget til § 15 f, stk.

1, hvis de udleder 0 gram CO

pr. kørt kilometer.

Det bemærkes, at taxier er registreret i Køretøjsregisteret som personbiler,

og vil dermed være omfattet af det foreslåede § 15 g, stk. 1. Det forventes

dog, at der i medfør af det foreslåede § 15 h, stk. 1, vil blive fastsat en und-

tagelse for taxier i kategorien storvogn II med lift, da det ikke findes nogen

køretøjer i den nuværende bestand, som er nulemissionskøretøjer.

For nærmere om overvejelser i forbindelse med afgrænsningen af omfattede

køretøjer henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Forslaget omfatter både danske og udenlandske køretøjer.

Det foreslås, at kravet om, at et køretøj, der er omfattet af en nulemissions-

zone, som hovedregel skal være et nulemissionskøretøj, tidligst vil kunne

gælde fra 1. juli 2024.

Kravet vil dog i praksis først gælde, når en kommunalbestyrelse har truffet

endelig afgørelse om etablering af en nulemissionszone for persontrafik ef-

ter den foreslåede § 15 f, stk. 1, og har fastsat virkningstidspunktet for zo-

nen, som tidligst vil kunne fastsættes til 6 måneder fra offentliggørelsen af

kommunalbestyrelsens afgørelse. Der henvises til bemærkningerne ovenfor

til den under § 1, nr. 4, foreslåede § 15 f, stk. 6.

Det foreslås med

stk. 2,

at i en nulemissionszone for al trafik, jf. § 15 f, stk.

1, må der fra den 1. juli 2024 kun befinde sig personbiler, motorcykler,

knallerter, varebiler, busser, traktorer og lastbiler med en tilladt totalvægt

på op til 12 tons, når disse køretøjer udleder 0 gram CO

pr. kørt kilome-

ter, jf. dog stk. 4 og 5.

For afgrænsning af køretøjstyperne personbiler, motorcykler og knallerter,

se bemærkningerne til § 15 g, stk. 1, ovenfor.

Ved varebil forstås et køretøj, som er registreret som varebil, og som har

en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Det foreslåede stk. 2 vil ud over

de varebiler, der er omfattet af stk. 1, også omfatte varebiler, der anvendes

udelukkende erhvervsmæssigt.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Ved bus forstås et køretøj som er indrettet til at kunne benyttes af mere end

ni personer, føreren medregnet, og som har en tilladt totalvægt på mere

end 3.500 kg.

Ved traktor forstås et motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet

til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en

hastighed af højst 40 km i timen.

Ved lastbil forstås et køretøj, der er registreret som en lastbil med en tilladt

totalvægt på mere end 3.500 kg.

Afgrænsningen af køretøjer omfattet af den foreslåede stk. 2, vil indebære,

at motorredskaber, som er motordrevne køretøjer, som hovedsageligt er

indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af

højst 40 km i timen, ikke vil være omfattet af det foreslåede § 15 f, stk. 2.

Forslaget omfatter både danske og udenlandske køretøjer.

For nærmere om overvejelser i forbindelse med afgrænsningen af omfattede

køretøjer henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Det foreslås, at kravet om, at de køretøjer, der er omfattet af en nulemissi-

onszone for al trafik, og som befinder sig i en nulemissionszone for al trafik,

skal være nulemissionskøretøjer (dog med undtagelse for plug-in hybridkø-

retøjer til udgangen af 2025), tidligst vil gælde fra 1. juli 2024.

Kravet vil dog i praksis først gælde, når en kommunalbestyrelse har truffet

endelig afgørelse om etablering af en nulemissionszone for al trafik efter

den foreslåede § 15 f, stk. 1, og har fastsat virkningstidspunktet for zonen,

som tidligst vil kunne fastsættes til 6 måneder fra offentliggørelsen af kom-

munalbestyrelsens afgørelse. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til

den under lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 15 f, stk. 6.

Det foreslås med

stk. 3,

at kravene i stk. 1 og 2, ikke gælder for køretøjer,

der benyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nød-

tjenester.

Lignende nødtjenester vil være køretøjer godkendt til udrykning.

Redningskøretøjer og politiet og forsvarets køretøjer vil ofte have forbræn-

dingsmotor. Da samfundskritiske opgaver altid bør kunne løses i nulemis-

sionszoner, foreslås det, at disse køretøjer undtages.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Det foreslås med

stk. 4,

at stk. 1 og 2 ikke gælder for plug-in hybridkøretøjer

frem til og med 31. december 2025.

Plug-in hybridkøretøjer er hybride elkøretøjer med ekstern opladning, der

drives af elektricitet og af enten mineralsk diesel, biodiesel, benzin, ethanol

eller enhver kombination af disse brændstoffer.

Langt de fleste plug-in hybridkøretøjer, der er indregistreret i Danmark, ud-

leder under 50 gram CO

pr. kørt kilometer, da det alene er disse plug-in

hybridkøretøjer, der er omfattet af en nedsat registreringsafgift.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at et plug-in hybridkøretøj frem til ud-

gangen af 2025 lovligt vil kunne befinde sig i en nulemissionszone. Det vil

således i en overgangsperiode være lovligt at færdes i en nulemissionszone

i et plug-in hybridkøretøj.

§ 15 h

Det foreslås med

§ 15 h, stk. 1,

at miljøministeren kan fastsætte regler om

undtagelser fra kravene i § 15 g, stk. 1 og 2, herunder regler om dokumen-

tation for, at et køretøj er undtaget fra kravene i en nulemissionszone.

Den foreslåede bemyndigelse i § 15 h, stk. 1, vil give miljøministeren mu-

lighed for at fastsætte yderligere undtagelser end de, der fremgår af forsla-

get til § 15 g, stk. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte generelle

undtagelser, hvorefter visse typer eller kategorier af omfattede køretøjer,

vil være undtaget fra kravene på baggrund af generelle objektive kriterier.

Sådanne undtagelser forventes i vidt omfang at være tidsbegrænsede.

Det vurderes, at der vil kunne være behov for i en overgangsperiode at

fastsætte undtagelser, der er begrundet i nogle køretøjers særlige anven-

delse. Det forventes bl.a., at bemyndigelsen vil blive anvendt til i en over-

gangsperiode at fastsætte undtagelser for køretøjer, der anvendes til syge-

transport

Nulemissionskøretøjer er endnu ikke så udbredt som køretøjs-

type til sygetransport. Der er dog en udvikling i gang, og bl.a. Region Ho-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

vedstaden anvender i et vist omfang nulemissionskøretøjer til sygetrans-

porter. Der er dog især en udfordring for de sygetransporter, der har ind-

bygget lift.

For specialbyggede handicapkøretøjer kan omstillingen til nulemissionskø-

retøjer tage længere tid end for almindelige personbiler. Derudover må det

forventes, at ejere af specialhandicapkøretøjer har behov for at kunne køre

så tæt på deres destination som muligt. Det forventes på den baggrund, at

bemyndigelsen endvidere vil blive anvendt til at fastsætte undtagelse for

køretøjer registreret med tilladelsen "invalidekøretøj" eller hvor der er

modtaget offentlig støtte til køb af køretøjet.

For at tage hensyn til beboere i nulemissionszoner påtænkes det, at bemyn-

digelsen endvidere vil blive anvendt til at fastsætte en generel og tidsube-

grænset undtagelse til kravene for alle køretøjer, hvor ejeren (brugeren) af

køretøjet havde bopæl i en nulemissionszone frem til og med det tidspunkt,

hvor denne zone får virkning. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes

til at fastsætte en regel om, at også køretøjer, hvor ejeren (brugeren) er til-

flytter kan undtages kravene, hvis det skulle vise sig nødvendigt med en

sådan undtagelse. Generelt vurderes det dog, at tilflyttere har bedre mulig-

hed for at indstille sig på kravene inden tilflytning til en nulemissionszone.

Undtagelse for beboeres køretøjer vil kun gælde i den zone, hvor personen

har bopæl, mens undtagelse for eksempelvis et handicapkøretøj vil gælde

på tværs af zonerne. Kommunalbestyrelsen vil ikke have mulighed for at

fravælge virkning af en undtagelse i sin egen nulemissionszone.

Det foreslås med

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan di-

spensere fra kravene i § 15 g, stk. 1 og 2, efter regler fastsat i medfør af

stk. 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen kunne dispen-

sere fra kravene til køretøjer i nulemissionszoner. Kommunalbestyrelsen

vil have kompetencen til at meddele dispensationer i deres respektive nule-

missionszone eller nulemissionszoner. Kommunalbestyrelsen vil kunne

meddele konkrete dispensationer til anvendelse af bestemte køretøjer til

nærmere angivne formål. Miljøministeren vil med hjemmel i det foreslå-

ede § 15 h, stk. 3, fastsætte regler om, i hvilke situationer og inden for

hvilke rammer der vil kunne meddeles dispensation fra nulemissionszone-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

kravene. Kommunalbestyrelsen vil således alene kunne meddele dispensa-

tioner i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af det forslåede §

15 h, stk. 3.

Det foreslås med

stk. 3,

at miljøministeren kan fastsætte regler om kom-

munalbestyrelsens adgang til at meddele dispensation efter stk. 2, herunder

om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at Miljøministeren vil kunne

fastsætte regler om, i hvilke situationer og inden for hvilke rammer kom-

munalbestyrelsen kan meddele dispensation fra nulemissionszonekravene.

Det er hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte en ramme for, hvornår de

enkelte kommunalbestyrelser henholdsvis kan og skal meddele dispensati-

oner. Dette vil sikre, at dispensationspraksis på tværs af kommunerne vil

tage udgangspunkt i de samme rammer, idet der samtidig vil være mulig-

hed for at tage lokale forhold i betragtning ved tildeling af de enkelte di-

spensationer. Borgere og virksomheder, der ønsker at ansøge om dispensa-

tion, vil også på forhånd vide, under hvilke omstændigheder der som ud-

gangspunkt kan opnås dispensation.

Den foreslåede ordning, hvorefter der gives kommunalbestyrelserne i alle

landets kommuner mulighed for at etablere nulemissionszoner med virkning

fra den 1. juli 2024 eller senere, afhængigt af kommunalbestyrelsens afgø-

relse, vil i almindelighed ikke rejse spørgsmål om ekspropriation efter

grundlovens § 73. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at kravene i en nule-

missionszone vil kunne ramme enkelte personer eller virksomheder atypisk

hårdt, og at nulemissionskravene i enkelte tilfælde således vil kunne få ka-

rakter af et ekspropriativt indgreb mod den pågældende person eller virk-

somhed. Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde

foreligger ekspropriation, og i vurderingen vil bl.a. indgå den økonomiske

betydning af kravene i en nulemissionszone.

Da det foreliggende lovforslag ikke indeholder hjemmel til ekspropriation

forudsættes det, at dispensationsadgangen vil blive anvendt i tilfælde, hvor

en person eller virksomhed ellers ville blive ramt atypisk hårdt af kravene

på en sådan måde, at kravene i givet fald ville have fået karakter af et ek-

spropriativt indgreb.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Det foreslås med

stk. 4,

at miljøministeren kan fastsætte regler om, at kom-

munalbestyrelsen kan beslutte at kræve anvendelse af digital kommunika-

tion, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, bestemte it-systemer, sær-

lige digitale formater, digital signatur el.lign., ved ansøgning og afgørelse

om dispensation efter stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at ministeren kan fastsætte reg-

ler i en bekendtgørelse, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at

beslutte, at der udelukkende skal anvendes digital kommunikation ved an-

søgning og afgørelse om dispensation til nulemissionszonereguleringen.

Bemyndigelsen vil dække krav om anvendelse af digital kommunikation i

forbindelse med ansøgningen om dispensation og i korrespondance mel-

lem kommunalbestyrelsen og ansøgeren i forbindelse hermed og kommu-

nalbestyrelsens afgørelse om dispensation.

Det er hensigten, at den enkelte kommunalbestyrelse skal have valgfrihed

til at beslutte, om det lokalt giver bedst mening at stille krav om udeluk-

kende digital kommunikation eller ej.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fast-

sætte regler om, at kommunalbestyrelsen på kommunens hjemmeside skal

offentliggøre beslutninger om, at der udelukkende kan ansøges om dispen-

sation til nulemissionszonereguleringen digitalt.

Det forudsættes, at det skal være muligt at dispensere fra fastsatte krav om

digital kommunikation i særlige tilfælde. Det er hensigten, at kommunal-

bestyrelsen kan beslutte, at al kommunikation skal ske digitalt, medmindre

borgeren er fritaget det obligatoriske krav om modtagelse af digital post,

jf. bekendtgørelse nr. 2017 af 29. oktober 2021 om forvaltning af Digital

Post fra offentlige afsendere. Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at kun ved denne fritagelse kan kommunikation ske pr. post.

Fritagelsen omfatter ikke juridiske personer.

Det foreslås med stk.

at kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

De enkelte kommuner har de bedste forudsætninger for at have kendskab

til lokale forhold, og kommunens afgørelser om dispensationer bør derfor

ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Til nr. 5

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 87, stk. 3, at politiet, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-

delse kan standse og undersøge køretøjer med henblik på at konstatere

overholdelse af gældende lovgivning om miljøzoner, herunder krav om

partikeludledning og partikelfilter. Politiet kan indkalde køretøjet til syn

for ejerens eller den varige brugers egen regning for at kontrollere, om kø-

retøjet opfylder bestemmelserne i gældende lovgivning om miljøzoner. Po-

litiet yder i øvrigt bistand ved tilsynsmyndighedernes udøvelse af beføjel-

ser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren fast-

sætte nærmere regler om politiets udøvelse af ovenstående beføjelser.

Det foreslås, at ændre

§ 87, stk. 3, 2. pkt.,

således at bestemmelsen også vil

omfatte nulemissionszoner.

Den foreslåede ændring vil indebære, at politiet får beføjelse til uden rets-

kendelse at standse og undersøge køretøjer med henblik på at kontrollere

overholdelse af den gældende lovgivning om nulemissionszoner. Med den

foreslåede ændring får politiet mulighed for at undersøge køretøjer, herun-

der for at varetage præventive hensyn, i forbindelse med varetagelse af an-

dre opgaver uden tilsynsmyndighedens tilstedeværelse.

Hvilke køretøjer, der er relevante at undersøge, vil afhænge af, om kom-

munalbestyrelsen har etableret en nulemissionszone for persontrafik, jf.

den foreslåede § 15 g, stk. 1, eller en nulemissionszone for al trafik, jf. den

foreslåede § 15 g, stk. 2.

Til nr. 6

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1, at medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde

den, der overtræder § 9 j, stk. 5, § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, § 17 a, stk. 1, § 19,

stk. 1 eller 2, § 20, § 21 b, § 21 c, stk. 1-3, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, §

28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 3, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, § 51 a, stk. 1-

3, § 72 a eller § 89 c.

Det foreslås at ændre

§ 110, stk. 1, nr. 1,

således at der i bestemmelsen

også henvises til den foreslåede § 15 g, stk. 1 eller 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af kravene til køretø-

jer, der befinder sig i nulemissionszoner, jf. forslaget til miljøbeskyttelses-

lovens § 15 g, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sanktioneres med

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

bøde. Det er ikke hensigten, at der kan sanktioneres med fængselsstraf for

overtrædelse af nulemissionszonereguleringen.

Strafansvar for overtrædelse af nulemissionszonekrav vil af politiet blive

gjort gældende over for føreren af køretøjet.

Sanktionsniveauet for overtrædelse af de foreslåede nulemissionskrav fo-

reslås at være en bøde på 1.500 kr. for personbiler (herunder taxier og bus-

ser med en tilladt totalvægt op til 3.500 kg), motorcykler og knallerter

samt varebiler, og en bøde på 7.500 kr. for store busser (tilladt totalvægt på

mere end 3.500 kg), traktorer og lastbiler.

Bødestraffen vil uanset den angivne retningslinje for bødens fastsættelse

bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens

omstændigheder, og det angivne bødeniveau vil således kunne fraviges i

både op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige

regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 7

Miljøbeskyttelseslovens § 110 indeholder regler vedrørende sanktioner for

overtrædelser af regler fastsat i loven.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelseslovens § 110 indsættes

stk. 12

som nye stykker.

Det foreslås at indsætte som

§ 110, stk. 12,

at har nogen begået mere end

én overtrædelse af § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, og medfører overtrædelserne

idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse.

Med den foreslåede bestemmelse indføres et princip om absolut kumula-

tion for overtrædelser af miljøzonereguleringen. Det er kun ved bøder for

overtrædelse af miljøzonekravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1,

2 eller 3, der skal ske absolut kumulation. Eventuelle bøder for overtræ-

delse af anden lovgivning, der er til samtidig pådømmelse, udmåles på

sædvanlig vis.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den under § 1, nr. 8, foreslåede æn-

dring af § 110 d, stk. 5, som indebærer, at flere overtrædelser af miljøzone-

reguleringen, som er konstateret ved digital kontrol, og som er begået med

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

samme køretøj i samme miljøzone og inden for samme uge, anses for én

overtrædelse.

Om baggrunden for forslaget henvises til pkt. 2.5 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte som

§ 110,

stk.

13,

at stk. 12 kan fraviges, når sær-

lige grunde taler herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det foreslåede princip om ab-

solut kumulation i den foreslåede § 110, stk. 12, vil kunne fraviges, hvis

der foreligger særlige grunde.

Såfremt anvendelsen af princippet om absolut kumulation fører til udmå-

ling af en meget høj bøde, kan der således være grundlag for at nedsætte

denne. Nedsættelse bør bl.a., ske, hvis en kumuleret bøde ville få en stør-

relse, som henset til forseelsernes karakter ikke forekommer rimelig, eller

når der er tale om at idømme en mindre tillægsbøde til en længere friheds-

straf, eller hvor oplysningerne om den sigtedes indkomstforhold gør det

antageligt, at den sigtede næppe vil være i stand til at betale den høje bøde.

Til nr. 8

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110 d, stk. 5, at flere overtrædel-

ser, som er konstateret ved digital kontrol, og som er begået med samme

køretøj inden for samme døgn, anses for én overtrædelse. Bestemmelsen

vedrører sager om overtrædelse af § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, der fastsætter krav

til køretøjer, der befinder sig i miljøzoner.

Det foreslås, at

§ 110 d, stk. 5,

ændres således, at der efter "køretøj" indsæt-

tes: "i samme miljøzone" og "samme døgn" ændres til: "de samme 7 døgn".

Det foreslås med ændringen af § 110 d, stk. 5, at flere overtrædelser, som er

konstateret ved digital kontrol, og som er begået med samme køretøj i

samme miljøzone inden for syv døgn, anses for én overtrædelse. Det bety-

der, at der skal gå syv døgn mellem to observationer af det samme køretøj,

før det vil udløse to administrative bødeforlæg. De syv døgn regnes som en

rullende uge, der vil påbegynde fra det tidspunkt, hvor den første overtræ-

delse konstateres. Det betyder, at der skal gå mindst syv døgn mellem to

observationer af det samme køretøj i samme miljøzone, før det vil udløse to

administrative bødeforlæg. Hvis to forskellige køretøjer med samme ejer

befinder sig ulovligt i en miljøzone inden for en periode af syv døgn vil det

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

fortsat skulle betragtes som to overtrædelser og dermed udløse to bødefore-

læg.

Det foreslås endvidere, at det beskrives direkte i bestemmelsen, at § 110 d,

stk. 5, alene gælder overtrædelser fortaget i samme miljøzone. I den forbin-

delse skal det bemærkes, at miljøzonerne i København og Frederiksberg

Kommuner anses for én miljøzone, idet miljøzonen i Frederiksberg Kom-

mune geografisk befinder sig inden for miljøzonen i Københavns Kom-

mune. Reglen i § 110 d, stk. 5 er hidtil praktiseret på denne måde, at den

alene omfatter overtrædelser begået i samme miljøzone, og der er derfor

alene tale om en præcisering for at gøre det tydeligt i selve lovteksten.

Der går minimum fire dage fra en overtrædelse af miljøzonereguleringen er

konstateret, og til det administrative bødeforelæg modtages i Digital Post.

Den foreslåede ændring af § 110 d, stk. 5, vil sikre, at der ikke vil være nogle

personer, der inden for denne periode af minimum fire dage sanktioneres for

mere end en overtrædelse med det samme køretøj, i samme miljøzone, før

end de får mulighed for at blive opmærksomme på overtrædelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1, nr. 7, om forslaget

til anvendelse af absolut kumulation i sager om overtrædelse af miljøzone-

reguleringen, som i langt de fleste tilfælde, vil udelukke muligheden for, at

bødens størrelse vil kunne nedsættes af retten med henvisning til det normalt

gældende princip om modereret kumulation.

Til § 2

Det foreslås med

stk. 1,

at lovens § 1, nr. 3, 7 og 8, som vedrører miljøzo-

nereguleringen, skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat en tilføjelse til miljøbeskyttel-

seslovens § 15 b, stk. 3, der vil sikre, at busser på op til 3.500 kg med plads

til mere end 8 personer ud over føreren er omfattet af miljøzoner for person-

biler. Denne ændring bør træde i kraft hurtigst muligt, da det var hensigten

med lov nr. 373 af 28. marts 2022, at disse køretøjer skulle omfattes af krav

til dieseldrevne personbiler.

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der indføres et princip om ab-

solut kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at miljøbeskyttelseslovens § 110

d, stk. 5, hvoraf det fremgår, at flere overtrædelser, som er konstateret ved

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

digital kontrol, og som er begået med samme køretøj inden for samme døgn,

anses for én overtrædelse, ændres til at være flere overtrædelser inden for

syv døgn.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 8 bør træde i kraft allerede 1. januar, så der hur-

tigst muligt kan administreres efter reglerne.

Det foreslås med

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 1, 2 og 4-6, skal træde i kraft den

1. april 2023.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da miljøbeskyttelsesloven

ikke gælder for disse dele af rigsfællesskabet og heller ikke kan sættes i kraft

for disse dele, jf. miljøbeskyttelseslovens § 118.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 100 af 19. ja-

nuar 2022, som ændret ved lov nr.

45 af 23. januar 2018, lov nr. 807

af 9. juni 2020, lov nr. 373 af 28.

marts 2022, lov nr. 374 af 28.

marts 2022 og lov nr. 575 af 10.

maj 2022, foretages følgende æn-

dringer:

Kapitel 2 f

Miljøzoner

§ 15 b.

Stk. 3.

For personbiler, der er dre-

vet af en motor med kompressions-

tænding, gælder der i en miljø-

zone, jf. § 15 a, følgende krav, jf.

dog stk. 5 og 6:

1) Fra og med den 1. januar 2023

skal der på køretøjet være monteret

et partikelfilter.

2) Køretøjer registreret i Danmark

med eftermonteret partikelfilter

skal være godkendt efter regler

fastsat i henhold til § 15 d.

3) Køretøjer registreret i udlandet

skal fra den 1. januar 2023 være

Overskriften

til kapitel 2 f, affat-

tes således:

»Kapitel 2 f

Miljøzoner og nulemissionszoner«.

Efter overskriften til kapitel 2 f

og før § 15 a indsættes som ny over-

skrift:

»Miljøzoner«.

Efter § 15 e indsættes i kapitel 2

»Nulemissionszoner

§ 15 f.

Kommunalbestyrelsen kan

efter regler fastsat i medfør af stk.

4 og efter forudgående høring af

miljøministeren træffe afgørelse

om etablering af en nulemissions-

zone for persontrafik eller for al

trafik i et afgrænset byområde for

de køretøjer, der er nævnt i § 15 g,

stk. 1 eller 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan efter regler fastsat i medfør af

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

registreret i overensstemmelse

med regler fastsat i medfør af stk.

Stk. 4.

---

stk. 4 og efter forudgående høring

af miljøministeren træffe afgørelse

om udvidelse eller mindre ind-

skrænkning af den geografiske af-

grænsning af en eksisterende nule-

missionszone eller i helt særlige

tilfælde om ophævelse af en eksi-

sterende nulemissionszone.

Stk. 3.

Miljøministeren kan gøre

indsigelse inden for tre måneder

efter modtagelse af kommunalbe-

styrelsens udkast til afgørelse efter

stk. 1 eller 2.

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter

nærmere regler om kommunalbe-

styrelsens afgørelser om nulemis-

sionszoner efter stk. 1 og 2, her-

under om den geografiske af-

grænsning af et afgrænset byom-

råde, om krav til oplysningsgrund-

lag, om offentlighedens inddra-

gelse, herunder om udelukkende

digital annoncering, om høring af

miljøministeren og om indsigelses-

ordningen.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens af-

gørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke

påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen of-

fentliggør afgørelser om nulemis-

sionszoner, herunder om etablering

af en nulemissionszone, om udvi-

delse af en nulemissionszone, om

indskrænkning af en nulemissions-

zone eller om ophævelse af en

nulemissionszone. Der skal gå en

periode på mindst seks måneder

fra offentliggørelsen af kommunal-

bestyrelsens afgørelse om etable-

ring eller geografiske udvidelse af

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

en nulemissionszone til det tids-

punkt, hvor nulemissionszonen har

virkning.

§ 15 g.

I en nulemissionszone for

persontrafik, jf. § 15 f, stk. 1, må

der fra den 1. juli 2024 kun be-

finde sig personbiler, herunder

busser med en tilladt totalvægt på

op til 3.500 kg, motorcykler og

knallerter samt varebiler, der an-

vendes privat, når disse køretøjer

udleder 0 gram CO

pr. kørt kilo-

meter, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2.

I en nulemissionszone for

al trafik, jf. § 15 f, stk. 1, må der

fra den 1. juli 2024 kun befinde sig

personbiler, motorcykler, knaller-

ter, varebiler, busser, traktorer og

lastbiler med en tilladt totalvægt

på op til 12 tons, når disse køretø-

jer udleder 0 gram CO

pr. kørt ki-

lometer, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3.

Det påhviler føreren af et

køretøj omfattet af stk. 1 eller 2, at

sikre sig, at køretøjet, når det be-

finder sig i en nulemissionszone

opfylder kravene i stk. 1 og 2, jf.

dog stk. 4 og 5 og § 15 h.

Stk. 4.

Kravene i stk. 1 og 2, gæl-

der ikke for køretøjer, der benyttes

af forsvaret, politiet, redningsbe-

redskabet eller lignende nødtjene-

ster.

Stk. 5.

Kravene i stk. 1 og 2, gæl-

der ikke plug-in hybridkøretøjer

frem til og med 31. december

2025.

§ 15 h.

Miljøministeren kan fast-

sætte regler om undtagelser fra

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

kravene i § 15 g, stk. 1 og 2, her-

under regler om dokumentation

for, at et køretøj er undtaget fra

kravene i en nulemissionszone.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan i særlige tilfælde dispensere

fra kravene i § 15 g, stk. 1 og 2, ef-

ter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fast-

sætte regler om kommunalbesty-

relsens adgang til at meddele di-

spensation efter stk. 2, herunder

om vilkår, tidsbegrænsning og do-

kumentation.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fast-

sætte regler om, at kommunalbe-

styrelsen kan beslutte at kræve an-

vendelse af digital kommunika-

tion, herunder digitale selvbetje-

ningsløsninger, bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater, di-

gital signatur el.lign., ved ansøg-

ning og afgørelse om dispensation

efter stk. 2.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens

afgørelse efter stk. 2 kan ikke på-

klages til anden administrativ

myndighed.«

§ 87. ---

Stk. 3.

Politiet kan, hvis det skøn-

nes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retsken-

delse standse og undersøge trans-

portmidler med henblik på at kon-

trollere affaldstransporters overhol-

delse af gældende lovgivning, der

varetager miljøbeskyttelseshensyn.

Politiet kan under tilsvarende betin-

gelser standse og undersøge køretø-

jer med henblik på at konstatere

§ 87, stk. 3, 2. pkt.

indsættes

efter »gældende lovgivning om«:

»nulemissionszoner og«, og efter

»partikeludledning og partikelfil-

ter« indsættes: »i miljøzoner«.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

overholdelse af gældende lovgiv-

ning om miljøzoner, herunder krav

om partikeludledning og partikel-

filter. Politiet kan indkalde køretø-

jet til syn for ejerens eller den va-

rige brugers egen regning for at

kontrollere, om køretøjet opfylder

bestemmelserne i gældende lovgiv-

ning om miljøzoner. Politiet yder i

øvrigt bistand ved tilsynsmyndig-

hedernes udøvelse af beføjelser ef-

ter stk. 1. Justitsministeren kan ef-

ter forhandling med ministeren

fastsætte nærmere regler om politi-

ets udøvelse af ovenstående befø-

jelser.

Stk. 4. ---

§ 110.

Medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 9 j, stk. 5, § 15 b,

stk. 1, 2 eller 3, § 17 a, stk. 1, § 19,

stk. 1 eller 2, § 20, § 21 b, § 21 c,

stk. 1-3, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller

2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 3, §

50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, § 51

a, stk. 1-3, § 72 a eller § 89 c,

2) ---

Stk. 2. ---

§ 110.

---

Stk. 2-11. ---

§ 110, stk. 1, nr. 1,

indsættes

efter »§ 15 b, stk. 1, 2 eller 3,«: »§

15 g, stk. 1 eller 2,«.

§ 110,

indsættes som

stk. 12

13:

»Stk. 12.

Har nogen begået mere

end én overtrædelse af § 15 b, stk.

1, 2 eller 3, og medfører overtræ-

delserne idømmelse af bøde, sam-

menlægges bødestraffen for hver

overtrædelse.

Stk. 13.

Stk. 12 kan fraviges, når

særlige grunde taler herfor.«

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 594: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse

UDKAST

§ 110 d.

---

Stk. 5.

Flere overtrædelser, som er

konstateret ved digital kontrol, og

som er begået med samme køretøj

inden for samme døgn, anses for én

overtrædelse.

Stk. 6. ---

§ 110 d, stk. 5,

indsættes efter

»køretøj«: »inden for samme miljø-

zone og« og »samme døgn« ændres

til: »syv døgn«.

§2

Stk. 1.

Denne lovs § 1, nr. 3, 7 og 8,

træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Denne lovs § 1, nr. 1, 2 og 4-

6, træder i kraft den 1. april 2023.