Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
17. juni 2022
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsbrev og udkast til lovforslag
om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kommunal mulighed for etablering af
nulemissionszoner i afgrænsede byområder og indførelse af absolut kumulation
for overtrædelser af miljøzonereguleringen, m.v.).
Regeringen har den 14. september 2021 indgået aftale med Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre og Enhedslisten om "Miljøinitiativer i grønne byer og en hoved-
stad i udvikling", hvor aftalepartierne er enige om at sikre hjemmel til at give kom-
muner mulighed for at ansøge om at oprette nulemissionszoner ud fra fastsatte
kriterier om, hvordan tilladelse og etablering kan ske. Formålet med indholdet i af-
talen fra september 2021 er bl.a. at forbedre luftkvaliteten.
Med lovforslaget foreslås det, at alle landets kommunalbestyrelser får mulighed
for efter offentlig høring og efterfølgende høring af Miljøstyrelsen at etablere nule-
missionszoner i afgrænsede byområder. I forbindelsen med høringerne vil en
række elementer skulle belyses og konsekvensvurderes, bl.a. størrelsen på zonen
og mulighederne for betjening med kollektiv transport.
Håndhævelsen af reglerne vil ske som led i politiets almindelige kontrol med lov-
givningen.
Endelig foreslås det med lovforslaget, at der ændres på reglerne for sanktioner for
overtrædelse af den gældende miljøzoneregulering, som konstateres ved digital
kontrol, således at der kun kan udstedes ét bødeforelæg pr. uge, frem for ét pr.
døgn. Hertil foreslås det endvidere, at der for overtrædelser af miljøzoneregulerin-
gen indføres et princip om absolut kumulation. Dette vil medføre, at bødens sam-
lede størrelse i tilfælde med flere overtrædelser af miljøzonereguleringen, som det
klare udgangspunkt ikke vil kunne nedsættes. Ændringerne vil gælde alle diesel-
køretøjstyper (tunge køretøjer, varebiler og personbiler)
Lovforslaget er i høring fra den 17. juni til den 11. august 2022.
Lovforslaget forventes fremsat torsdag den 6. oktober 2022.
Lea Wermelin
/
Morten Pedersen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk