Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vedrørende Naturnationalparker
Jeg skal opfordre til, at det igangværende arbejde med naturnationalparker sættes i bero, og at en
særlig nedsat arbejdsgruppe/udvalg skal udarbejde en rapport, der på et mere videnskabeligt
dokumenteret grundlag skitserer de fremtidige tiltag, der vil kunne gavne natur og biodiversitet i
Danmark.
Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 229 den 3. juni 2021 skabtes de retlige rammer for etablering og
forvaltning af naturnationalparker i Danmark.
Lovforslaget fra april 2021 var i sit indhold i det hele baseret på en rapport ”Biodiversitetseffekter af
rewilding” udgivet i januar 2021 fra Århus Universitet ved Rasmus Ejrnæs. Rapporten var bestilt og betalt af
Miljøministeriet.
Det undrer mig derfor, at Miljøministeriet ikke i lovforslaget bemærkninger, så vidt jeg kan se, har givet en
direkte henvisning til denne rapport og til Rasmus Ejrnæs.
Det undrer mig dog endnu mere, at Miljøministeriet ikke i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse og i
bemærkningerne til lovforslaget på nogen måde har præsenteret Folketinget for andre opfattelser af,
hvorledes det ville være muligt at styrke områdernes natur og biodiversitet.
Allerede inden fremsættelsen af lovforslaget kritiserede en række forskere og eksperter Ejrnæs’ rapport og
dermed grundlaget for de såkaldte naturnationalparker baseret på rewilding. Rapporten mangler helt basal
videnskabelig evidens og må betegnes som uegnet til rådgivning om biodiversitet og rewilding.
Det fremgår i øvrigt også af rapporten ”Biodiversitetseffekter af rewilding” fra Rasmus Ejrnæs, at der
mangler langsigtede studier af effekten, og at mange af konklusionerne i rapporten bygger på et relativt
begrænset grundlag.
Der er ikke i processen frem mod lovens fremsættelse og vedtagelse af ministeriet/styrelsen præsenteret
grundige overvejelser af, om der kunne være andre og måske også kendte veje og metoder, der med god
effekt vil kunne gavne natur og biodiversitet.
I stedet er det igangværende arbejde alene baseret på et eksperiment med en mere tvivlsom metode i form af
såkaldt rewilding, som i virkeligheden i øvrigt ikke kan stå alene, men må suppleres med klassisk naturpleje,
såsom f.eks. fjernelse af træer og andet uønsket plantevækst.
Med udgangspunkt i dette meget ensidige grundlag for lovgivningen arbejder Miljøministeriet og
Naturstyrelsen ikke desto mindre i et meget hurtigt tempo videre på at få etableret i alt 15 store
naturområder. De første 5 er allerede udvalgt (Fussingø, Gribskov, Stråsø. Tranum og Almindingen) og
arbejdet dér er i fuld gang.