Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 583
Offentligt
2594483_0001.png
LANGE
TRANSPORTER
AF KALVE
PASNINGSVEJLEDNING KANIN
1
JUNI 2022
PHOTO: ANIMAL WELFARE FOUNDATION
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0002.png
Indhold
1.
2.
RESUME OG ANBEFALINGER ................................................. 3
FAKTA OM TRANSPORT AF SPÆDEKALVE ............................. 5
2.1 Udvikling i antal eksporterede kalve
2.2 Kalvenes alder
2.3 Modtagerlande
2.4 Lange kalvetransporter over 8 timers varighed
2.5 Sådan foregår transporterne
2.6 Relevant lovgivning
2.7 Tysk forbud
5
6
6
7
7
8
9
3.
DYREVELFÆRDSPROBLEMER UNDER TRANSPORT ................ 10
3.1 Generelle dyrevelfærdsproblemer under transport
3.2 Unge kalve er særligt sårbare
3.3 Manglende adgang til vand under transporten
3.4 Ingen adgang til mælk under transporten
3.5 Dokumentation af transport fra Danmark til Holland
3.6 Brud på transportforordningen
3.7 Konklusion
10
10
10
11
12
13
15
4.
5.
DANSKERNES HOLDNING TIL KALVETRANSPORTER .............. 16
DYREVELFÆRDSPROBLEMER I MODTAGERLANDE ................ 17
5.1 Opfedning af kalve i udenlandske slagtekalvebesætninger
5.2 Restriktiv fodring kan medføre blodmangel og stereotypi
5.3 Risiko for manglende adgang til drikkevand
5.4 Konklusion
17
17
18
18
6.
7.
FORSLAG TIL REVIDERET LOVGIVNING .................................. 19
SLUTNOTER ............................................................................ 20
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0003.png
1. RESUME OG ANBEFALINGER
Hovedkonklusioner:
•
Dyrenes Beskyttelse vurderer, at mange tusinde danske spædekalve sulter og tørster
på lange transporter, idet det ikke kan sikres, at de får tilstrækkeligt foder eller vand
til at dække deres behov. Sulten og tørsten kan være så langvarig, at kalvene
udsættes for betydelig lidelse. Vi mener derfor ikke, at transporterne gennemføres i
overensstemmelse med hverken dansk lov eller EU-lovgivning. Dette bekræftes af den
stikprøve, vi har foretaget ved at følge en transport hele vejen fra Danmark til
Holland.
Transport er særligt belastende for spædekalve, som er ude af stand til selvstændigt
at indtage foder og vand, og som ikke har udviklet et aktivt immunsystem, og som
derfor på ingen måde er egnede til lange transporter. Dyrenes Beskyttelse opfordrer
derfor til, at der med henvisning til kalves manglende transportegnethed straks
indføres dansk forbud mod lange transporter af kalve, som stadig er afhængige af
mælkefodring.
Dyrenes Beskyttelse finder det både uetisk og dyrevelfærdsmæssigt uforsvarligt, at
danske landmænd eksporterer kalve til Holland og Belgien til opfedning under
forhold, som er forbudt i Danmark.
•
•
Stadig flere spædekalve sendes på lange transporter ud af Danmark. I 2021 blev 40.546 kalve
sendt på lange ture ud af landet. Det er 60 pct. flere end i 2016. Stikprøver viser, at så godt
som alle kalvene (over 99 pct.) er under otte uger gamle på afsendelsestidspunktet.
Transport udgør en stor velfærdsmæssig belastning for landbrugsdyr, som risikerer stress,
skader, sult, tørst, dehydrering, udmattelse og overophedning. Kalvene, som ofte kun er to-
tre uger gamle, når de eksporteres, kan ikke uden hjælp indtage vand eller føde under
transport. De risikerer derfor i særligt høj grad at blive udsat for langvarig sult og tørst, når de
transporteres over lange afstande. Ni ud af ti kalve eksporteres til Holland på transporter af
op til 17,5 timers varighed. I Holland - og i mindre grad i Belgien - opfedes de under forhold,
som har store, negative konsekvenser for dyrenes velfærd, og som ikke er tilladt i Danmark.
Dyrenes Beskyttelses forslag om forbud mod eksport af levende kalve under otte uger
understøttes af konklusionerne i blandt andet Dohrmann-rapporten om beskyttelse af dyr
under transport, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet i foråret 2019
1
. Rapporten
påpeger de helt særlige dyrevelfærdsmæssige problemer ved transport af spædekalve og
indstiller, at lange transporter af denne dyregruppe helt forbydes.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0004.png
EU-Kommissionen har besluttet, at
EU’s
transportforordning skal revideres i 2023. I den
forbindelse er det under de indledende høringer i Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg
for dyretransporter (ANIT) blevet påpeget - blandt andet fra internationale
dyreværnsorganisationer og den europæiske sammenslutning af dyrlæger (FVE) - at der er
behov for langt strammere regler, især for transport af ikke-fravænnede dyr, herunder kalve.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0005.png
2. FAKTA OM TRANSPORT AF SPÆDEKALVE
2.1 Udvikling i antal eksporterede kalve
I 2021 blev der fra Danmark eksporteret 44.582 spædekalve under 8 uger gamle
2
. Det svarer
til ca. 8 pct. af alle kalve født i danske malkekvægsbesætninger
3
.
Udvikling i eksport af spædekalve fra Danmark
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
1.693
3.167
2.406
4.659
4.812
5.461
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2016
2017
2018
Tyr
Figur 1. Eksporten af spædekalve under 8 uger er stigende
2
.
Kvie
2019
2020
2021
31.295
27.714
31.027
38.677
38.788
39.093
Langt størstedelen af de spædekalve, der eksporteres, er tyrekalve, som er tilovers i den
danske mælkeproduktion. I 2021 stod tyrekalve for 88 pct. af alle de eksporterede kalve
under 8 uger gamle
2
. Af de eksporterede spædekalve er det primært racen Dansk Holstein (63
pct.), også kendt som Sortbroget Dansk Malkerace, eller krydsningsracer (36 pct.)
2
.
Tyrekalve af malkekvægsrace har historisk kun haft en meget lille økonomisk værdi. I uge 12,
2021 blev eksportkalve af malkekvægsrace afregnet helt ned til en pris på 200 kr. I uge 4,
2022 var noteringen på 300 kr. for en eksportkalv.
Den danske kvægsektor har i en årrække haft fokus på at nedbringe eksporten af spædekalve,
men desværre er det ikke lykkedes at reducere antallet væsentligt, og siden 2017 er der igen
sket en stigning i antallet af eksporterede kalve.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0006.png
2.2 Kalvenes alder
I henhold til EU’s transportforordning må en kalv transporteres over otte timer (lang
transport), fra den er 14 dage gammel. Kalve må transporteres under otte timer, når de er 10
dage gamle.
Langt størstedelen af de eksporterede kalve er kun ganske få uger gamle og altså stadig
fuldstændig afhængige af mælk, når de læsses på lastbilerne.
Alder (dage)
0-6
7-13
14-20
21-27
28-34
35-41
42-48
49-56
Hovedtotal
2016
4
71
18.015
8.758
3.508
1.598
646
388
2017
0
51
16.461
8.269
3.098
1.360
561
320
2018
15
68
18.081
9.490
3.562
1.736
780
462
2019
11
105
21.620
11.706
5.407
2.819
1.111
557
2020
24
51
20.773
12.487
6.036
2.820
1.009
400
2021
43
44
20.569
13.713
5.921
2.773
1.034
485
Hovedtotal
97 (0,04 pct.)
390 (0,17 pct.)
115.519 (50,48 pct.)
64.423 (28,15 pct.)
27.532 (12,03 pct.)
13.106 (5,73 pct.)
5.141 (2,25 pct.)
2.612 (1,14 pct.)
32.988 30.120
34.194
43.336
43.600 44.582
228.820
Tabel 1. Aldersfordeling for eksport af kalve fra Danmark under 8 uger gamle
2
.
2.3 Modtagerlande
De danske spædekalve under 8 uger gamle eksporteres primært til Holland (95,74 pct. i 2021)
eller Belgien (3,83 pct. i 2021), hvor der er efterspørgsel på kalve til produktion af helt lyst
kalvekød. En produktion, som vurderes at have store, negative konsekvenser for dyrenes
velfærd, og som derfor ikke er lovlig i Danmark i henhold til den danske bekendtgørelse om
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
4
, se afsnit 5 ”Dyrevelfærdsproblemer i
modtagerlande”.
Belgien (3,83 pct.)
Holland (95,74 pct.)
Andre (0,43 pct.)
Figur 2. Danske spædekalve under 8 uger eksporteres primært til Holland og Belgien. Grafen viser
fordelingen i 2021
2
.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0007.png
2.4 Lange kalvetransporter over 8 timers varighed
I 2021 blev 40.546 kalve under 6 måneder gamle sendt på lange ture ud af landet
5
. Det er 60
pct. flere end i 2016.
Transporterne fra Danmark til Holland og Belgien er så lange, at de fleste ikke kan
gennemføres på under 8 timer. I 2021 endte ca. 39.450 af de eksporterede, danske kalve på
transporter til Holland eller Belgien af over 8 timers varighed
5
- svarende til ca. 90 pct. af alle
de eksporterede småkalve.
Dyrenes Beskyttelse har via aktindsigt i eksporter af kalve til Belgien og Holland
6
gennemgået
fødselsdatoerne på samtlige 1.668 kalve, som blev sendt på lange transporter fra Danmark til
Belgien og Holland i ugerne 40 og 41 i 2020 og kan dokumentere, at hele 91 pct. af kalvene
var under 1 måned gammel på afsendelsesdagen. Stort set alle kalve (99,7 pct.) var under 8
uger gamle, og den yngste kalv, som blev sendt afsted fra Danmark, var blot 12 dage gammel
–
altså for ung til transport ifølge transportforordningen. Varigheden af transporterne er i
logbøgerne for ovennævnte transporter angivet til mellem 9 og 17,5 timer.
2.5 Sådan foregår transporterne
Alle eksporter af danske spædekalve foregår over et samlested i Danmark. I 2021 var der 5
aktive samlesteder, der eksporterede spædekalve under 8 uger gamle, hvoraf 3 af
samlestederne tegnede sig for 99,85 pct. af alle eksporterede spædekalve.
Samlested
Nordjydsk Landboauktion & Eksportstalde,9610 Nørager
Skærbæk Eksport Aps, 6780 Skærbæk
Holstebro Eksportstald Aps, 7500 Holstebro
Kurt Nisgaard Aps, 6900 Skjern
Kreaturhandler Anders Rasmussen A/S, 7500 Holstebro
Hovedtotal
Tabel 2. Fordeling af eksport af spædekalve under 8 uger gamle på samlested i 2021
2
.
Kalve til eksport i 2021
10.686
23.620
10.209
51
16
44.734
Kalvene afhentes i danske malkekvægsbesætninger af lastbiler, som kører fra gård til gård,
indtil alle kalve på ruten er afhentet. De første kalve kan således have stået flere timer på
lastbilen, når de sidste kalve afhentes. Der er ikke krav om, at kalvene skal være fodret inden
afhentningen. Herefter køres alle kalvene til samlestedet, hvor de aflæsses under syning af en
embedsdyrlæge, som kontrollerer dyrenes alder og vurderer deres transportegnethed, det vil
sige, om de udviser tegn på sygdom eller tilskadekomst, som gør dem uegnede til transport.
Kalvene bliver herefter sorteret og indsat i bokse på samlestedet.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0008.png
Ifølge transportforordningen kan samlestedet betragtes som afgangssted, hvis
kørselsafstanden mellem pålæsningssted og samlestedet er under 100 km., eller hvis dyrene
opstaldes på samlestedet i mindst 6 timer inden tidspunktet for afgang fra samlestedet.
Typisk anbringes kalvene derfor på samlestedet i mindst 6 timer, så samlestedet rent teknisk
regnes som afgangssted, således at hverken transporten til- eller opholdet på samlestedet
skal medregnes i dyrenes samlede transporttid.
Kalvene skal ifølge lovgivningen have adgang til vand under opholdet på samlestedet, men
der er ikke lovkrav om, at de skal fodres (dvs. mælk eller mælkeerstatning). Kalvene er
fuldstændig afhængige af hjælp fra mennesker, hvis det skal sikres, at alle får mulighed for at
drikke, hvad end der er tale om vand eller mælk. Dette er en opgave, som kræver både
ansatte og god tid. Ressourcer, der ikke nødvendigvis findes på samlestederne.
Der findes sandsynligvis samlesteder, hvor nogle af kalvene fodres med mælkeerstatning,
men da fodring på samlestedet ikke er et lovkrav, foretages der ingen kontrol eller
registrering af, hvornår eller med hvor meget mælk kalvene eventuelt er blevet fodret.
Når alle kalve er aflæsset og eventuelt har stået på samlestedet i minimum 6 timer, bliver
dyrene igen læsset på lastbiler og kørt til slagtekalvebesætninger i Holland og Belgien.
Eksportturen kan altså starte så sent som 10-12 timer efter, at de første kalve blev afhentet
ude i besætningerne.
Den samlede tid, hvor spædekalvene ikke har mulighed for at få stillet deres sult og tørst, kan
således risikere at nå op på over et døgn.
2.6 Relevant lovgivning
Reglerne for transport af dyr er forskellige alt efter, hvilke dyr det drejer sig om, samt hvor
langt og i hvilken forbindelse de skal transporteres.
Transport af spædekalve af mere end 8 timers varighed er primært reguleret af følgende
regler:
•
•
•
Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under
transport og dermed forbundne aktiviteter (Transportforordningen)
7
Vejledning nr. 145 af 21. december 2006 om Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22.
december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne
aktiviteter m.v.
8
Bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport
9
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0009.png
•
•
Bekendtgørelse nr. 21 af 7. januar 2016 om beskyttelse af dyr på samlesteder og
andre samlinger af dyr, med senere ændringer
10
Lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven), nr. 133 af 25/02/2020
11
2.7 Tysk forbud
I Tyskland har Forbundsrådet vedtaget en stramning af transportreglerne, således at det nu
bliver forbudt med indenrigstransporter af kalve, som er under fire uger gamle
12
. Det sker
primært med henvisning til, at kalvenes immunforsvar dykker kraftigt ved 3-4-ugers alderen.
Det skyldes, at kalvene mister antistofferne fra råmælken, mens deres eget immunforsvar
stadigt er meget umodent. Tidligst fra kalven er en måned gammel begynder kalvens eget
immunsystem at være tilstrækkeligt effektivt.
De tyske regler for stop af indenrigstransporter for kalve under 4 uger trådte i kraft i 2021
med en overgangsperiode på 12 måneder
–
således forventet endelig ikrafttræden senest
januar 2023.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0010.png
3. DYREVELFÆRDSPROBLEMER UNDER TRANSPORT
3.1 Generelle dyrevelfærdsproblemer under transport
Både korte og lange transporter belaster kalvene, men helt grundlæggende er det naturligvis
mere problematisk, når dyr udsættes for belastende forhold i længere tid, end når de
udsættes for belastende forhold i kortere tid.
De sundheds- og velfærdsmæssige problemer omfatter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Tørst og dehydrering (manglende adgang til vand),
Sult (manglende adgang til mælk),
Udmattelse (manglende kræfter til at holde sig stående og manglende plads til at ligge
ned og hvile),
Smitterisiko ved sammenblanding med andre dyr,
Overophedning (manglende mulighed for at søge køligere sted at opholde sig),
Kulde (manglende mulighed for at søge varmere sted at opholde sig),
Risiko for skader forårsaget af køretøjets inventar eller andre dyr,
Mange ukendte og potentielt ubehagelige og skræmmende sanseindtryk (bevægelse,
lyde, lugte, synsindtryk),
Stress (grundet kombinationen af ovenstående).
3.2 Unge kalve er særligt sårbare
Forskning viser, at kalve i alderen 2-4 uger er særligt sårbare, fordi de endnu ikke har udviklet
et aktivt immunsystem
13
. I netop denne alder befinder kalvene sig i et
”immunologisk
tomrum”, hvor de antistoffer,
som de har fået via råmælken, ikke længere er aktive, samtidig
med at deres eget immunsystem endnu er for umodent til selv at danne antistoffer. De er
således meget modtagelige for infektioner. Risikoen for at møde sygdomme og smitte stiger
selvsagt ved sammenblanding med kalve fra andre besætninger.
Da transport samtidig stresser kalven, udgør det samlede resultat af transport,
sammenblanding med andre dyr og manglende immunsystem en væsentlig risiko for kalvens
helbred og velfærd.
3.3 Manglende adgang til vand under transporten
Muligheden for at drikke vand er af afgørende betydning for spædekalves helbred og velfærd,
og det er derfor et EU-krav, at der holdes en pause, hvor alle kalve får vand efter 9 timers
transport.
Eftersom de danske kalve ikke læsses af lastbilen, når der afholdes pause, er transportøren
forpligtet til at give dem vand ombord på bilen.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
10
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0011.png
Ifølge Dyrenes Beskyttelses oplysninger løses opgaven ved, at der under pausen åbnes for
vandtilførslen til drikkeventiler på lastbilen. Dyrenes Beskyttelse kan imidlertid ikke finde
dokumentation for, at spædekalve overhovedet er i stand til at benytte disse drikkeventiler.
Spædekalve skal være tilvænnet en given drikkeanordning for at kunne benytte den. Selv hvis
ventilerne er beklædt med gummiovertræk, formodes det at være meget begrænset, hvor
meget vand en kalv kan optage fra dem, idet systemet ikke er konstrueret på en måde, så
ventilerne med sikkerhed udløser vand, når kalvene sutter på dem. De tekniske detaljer i
denne problematik er beskrevet i en nyligt publiceret artikel i det tyske tidsskrift for
embedsdyrlæger
14
.
Da kalvene
desuden befinder sig i ukendte omgivelser og står tætpakkede i mørke på lastbiler
med helt lukkede sider, anser vi det for usandsynligt, at kalvene - uden menneskelig
assistance - vil være i stand til at finde drikkeventilerne.
En hollandsk undersøgelse fra 2020 fandt, at næsten 40 pct. af kalve transporteret over
samlested viste kliniske symptomer på dehydrering (indsunkne øjne) umiddelbart efter
transporten - selv ved transporter som varede under 8 timer
15
.
Dyrenes Beskyttelse vurderer, at det i praksis er umuligt at give vand i tilstrækkelig mængde
til et større antal spædekalve ombord på en lastbil, og at disse transporter derfor ikke lever
op til gældende EU-lovgivning.
3.4 Ingen adgang til mælk under transporten
For kalve under 2 måneder er kun mælk eller mælkeerstatning egnet til at dække dyrenes
foderbehov
16
. Kalve på denne alder har et fysiologisk behov for en daglig mælkemængde
svarende til minimum 15 pct. af deres kropsvægt fordelt på minimum to måltider. Derfor er
der også et EU-krav om, at kalvene skal fodres - om nødvendigt - under den obligatoriske
hvilepause efter 9 timers transport ved de lange transporter.
Hvis kalve skal fodres med mælk ombord på en lastbil, kræver det et avanceret
udfodringssystem, som skal rengøres og desinficeres efter hver transport. Herudover vil
kalvene stadig have behov for individuel menneskelig hjælp og overvågning for at sikre
tilstrækkelig forsyning til det enkelte dyr.
Dyrenes Beskyttelse har ikke kendskab til, at der findes lastbiler til transport af kalve, som er
udstyret med et sådan udfodringssystem.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
11
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0012.png
Hvis alle dyr reelt skal have mulighed for at drikke, mens de opholder sig på lastbilen, vil det
betyde, at hver enkel kalv skal tilbydes vand eller mælk med spand eller lignende. Det er en
procedure, der umuligt kan gennemføres for flere hundrede dyr på bare en time af én eller to
chauffører.
Dyrenes Beskyttelse vurderer på den baggrund, at det rent praktisk er umuligt at mælkefodre
et større antal spædekalve ombord på en lastbil.
Vurderingen af, at kalve
ikke
kan
mælkefodres ombord på en lastbil, bakkes op af EU’s
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),
som i en rapport fra 2009 konkluderer, at det er ”teknisk
umuligt at fodre kalve ombord på et
køretøj med mælk eller mælkeerstatning”
17
.
Det må derfor anses for ulovligt at gennemføre transporter af spædekalve af mere end 9
timers varighed, medmindre der i transportplanlægningen er indlagt mulighed for, at kalvene
læsses af bilen med henblik på fodring.
3.5 Dokumentation af transport fra Danmark til Holland
For at dokumentere tids- og hændelsesforløbet ved kalveeksporter sendte Dyrenes
Beskyttelse i sommeren 2021 et kamerahold til samlestedet Nørager i Nordjylland for at følge
en kalvetransport til Holland.
Optagelserne, som foregik torsdag den 8. juli 2021, viser, at de første kalve ankom med lastbil
til samlestedet ca. kl. 10 om formiddagen. I løbet af de næste 40 minutter ankom yderligere
to lastbiler med kalve og kl. 14:48 ankom den sidste lastbil. De fire lastbiler medbragte kalve
indsamlet fra i alt 36 forskellige malkekvægsbesætninger
2
.
Cirka 5,5 timer efter de første kalve ankom, påbegyndtes læsningen af den hollandske lastbil,
og ca. kl. 17 forlod lastbilen samlestedet med kurs mod Holland.
Efter godt 4 timers kørsel holdt chaufføren 1,5 times pause på en rasteplads i Tyskland. Under
pausen besøgte chaufføren rastepladsens faciliteter og opholdt sig i lastbilens førerhus, men
var ikke på noget tidspunkt inde hos kalvene. Han åbnede et par ventilationsåbninger og
kiggede ind i lastrummet nogle få sekunder og oplyste til Dyrenes Beskyttelses
undersøgelseshold, at han havde åbnet for vandtilførslen fra bilens vandtank til
vandingsventilerne.
Der blev ikke afholdt nogen pause efter 9 timers transport, og kalvene blev hverken fodret
eller vandet undervejs.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
12
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0013.png
Lastbilen fortsatte til Deurningen i Holland, hvor en ny chauffør overtog kørslen. Lastbilen
ankom et par timer senere til slagtekalvebesætningen i den hollandske by Ede, hvor den
sidste kalv blev læsset af kl. 5:40.
Transporttiden fra samlested til slutdestination blev dermed ca. 14 timer, mens den samlede
varighed af ophold på samlestedet og transport til Holland blev over 21 timer for kalvene,
som kom ind med de første lastbiler.
Det præcise tidspunkt for afhentning af kalve i besætningerne kender vi ikke, men vi kan
konstatere, at der ankom kalve fra besætninger, som lå lidt over 100 km fra samlestedet.
Endvidere kan det konkluderes, at hver af lastbilerne, som transporterede kalve til
samlestedet, i gennemsnit har skullet køre til 9 forskellige besætninger for at afhente kalve.
Dermed må det formodes, at de første kalve er blevet læsset adskillige timer før deres
ankomst til Nørager, og at den samlede forsendelsestid for disse kalve dermed har varet over
et døgn.
3.6 Brud på transportforordningen
I EU’s transportforordnings bilag 1, kapitel 5, 1.4 er det fastlagt, at ikke-fravænnede
kalve
efter 9 timers transport skal have en hvileperiode på
mindst
en time, hvor de
vandes og om
nødvendigt fodres.
Dette er præciseret i den danske vejledning
8
udstedt af Justitsministeriet.
Efter denne hvileperiode kan transporten fortsætte i maksimalt 9 timer.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
13
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0014.png
Af Justitsministeriets vejledning om transportforordningen er kravene til en sådan
hvileperiode beskrevet
8
. Heraf fremgår det at:
•
•
•
•
•
Dyrene skal være under konstant opsyn,
Alle
dyr skal have tid til at blive vandet og evt. fodret,
Der skal være opsyn med vanding og evt. fodring af dyrene for at sikre, at alle dyr får
adgang til vand og foder,
Foderet skal være i en form, som dyrene er vant til, og det skal tilbydes dyrene på en
vant måde,
Tilfældige pauser under forsendelsen regnes ikke for hvileperioder.
Ud fra den videodokumenterede transport den 8. juli 2021 samt aktindsigter i logbøger for
kalveeksporter kan Dyrenes Beskyttelse konstatere, at
der ikke afholdes hvil efter 9 timers
transport,
som foreskrevet i transportforordningen.
Chaufføren holdt pause efter ca. 4,5 timers kørsel, hvor han efter eget udsagn åbnede for
vandtilførslen til drikkeventilerne og kiggede ind gennem et par ventilationsluger. Dette var
den eneste form for opsyn med dyrene, som fandt sted på turen.
Lange transporter af en varighed på op til 19 timer og med flere hundrede kalve på lastbilen
gennemføres således med ét enkelt hvil, som i mange tilfælde finder sted efter 4,5 times
kørsel, det vil sige på det tidspunkt, hvor chaufførerne skal holde pause for at overholde køre-
og hviletidsbestemmelserne. Det skal bemærkes, at det ikke er tilladt for chaufføren at
arbejde, herunder fodre dyr, i den lovpligtige 45 minutters hvilepause
18
.
Vi ved, at de danske spædekalve
ikke
bliver fodret på lastbilen under transporten, men vi ved
ikke, hvornår de sidst blev fodret inden pålæsningen, da der ikke er krav om registrering eller
dokumentation af den sidste fodring i besætningen eller af en eventuel fodring på
samlestedet.
Der føres således ingen kontrol med hvornår eller med hvilken mængde mælk, den enkelte
kalv sidst er blevet fodret.
I danske malkekvægsbesætninger, hvor kalvene holdes adskilt fra koen, skal kalvene fodres
med mindst tre liter mælk, mindst to gange dagligt
4
. Det er ikke nærmere præciseret, hvor
langt intervallet mellem disse måltider bør være, men normal praksis i danske besætninger er
at mælkefodre med ca. 12 timer mellem måltiderne.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
14
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0015.png
Herudover er det sandsynligt, at kalve grundet den fysiske belastning ved transporten har et
øget foderbehov under transportforhold
16
.
Af udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd om fodring af ikke-fravænnede småkalve,
herunder i forbindelse med transport, fremgår det, at:
”Rådet
finder, at kravet om fodring
også gælder på tidspunkter, hvor kalvene er underkastet en transport”
19
.
3.7 Konklusion
Dyrenes Beskyttelse vurderer, at danske spædekalve risikerer sult og tørst på lange
transporter, idet det ikke kan sikres, at de får foder eller vand til at dække deres behov. Vi
vurderer desuden, at kalvene udsættes for sult og tørst i så lang tid, at det kan medføre
betydelig lidelse.
Vi vurderer, at transporterne ikke gennemføres i henhold til gældende lovgivning, og det vil
aldrig være foreneligt med god dyrevelfærd at sende spædekalve på lange transporter.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
15
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0016.png
4. DANSKERNES HOLDNING TIL KALVETRANSPORTER
Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Kantar for Dyrenes Beskyttelse i perioden 28. juni-17.
juli 2021 mener 85 pct. af de adspurgte, at det ikke er god dyrevelfærd at sende spædekalve
ud på lange transporter
20
.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
16
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0017.png
5. DYREVELFÆRDSPROBLEMER I MODTAGERLANDE
5.1 Opfedning af kalve i udenlandske slagtekalvebesætninger
Udover de store dyrevelfærdsproblemer under selve transporten risikerer kalvene desuden at
blive eksporteret til opfedning under forhold, som af dyrevelfærdsmæssige årsager er forbudt
i Danmark
21
.
En konsekvens af kalvenes meget lave værdi i Danmark er, at en del tyrekalve fra den danske
mælkeproduktion eksporteres til andre lande som fx Holland eller Belgien, når de er blot 14
dage gamle. Her produceres stadig helt lyst kalvekød, hvor kalvene fedes op i golde
staldsystemer med begrænset adgang til stråfoder og på en kost med et meget lavt
jernindhold for, at musklerne
–
og dermed kødet i køledisken
–
skal få et blegt udseende. Det
lyse kalvekød anses stadig for en delikatesse i flere lande i Sydeuropa, men
produktionsformen har desværre meget store negative konsekvenser for kalvenes velfærd og
trivsel
22
.
Den danske bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg stiller på
flere centrale punkter som fx fodring, vand og lejeareal strengere krav end EU-
kalvedirektivet
23
, og det er problematisk, at danske kalve sendes til opfedning under forhold
kun reguleret af EU’s mindstekrav.
5.2 Restriktiv fodring kan medføre blodmangel og stereotypi
Den restriktive fodring i produktionen af lyst kalvekød gør, at kalvene udvikler blodmangel,
fordi jern er nødvendigt for dannelsen af hæmoglobin og dermed de røde blodlegemer.
Kalvens muskler får et blegt udseende.
Men blodmangel giver ikke kun lyst kød. Det har også betydning for dyrevelfærden.
Hæmoglobins vigtigste opgave er at transportere ilt rundt i kroppen, og den jernfattige
fodring betyder derfor for eksempel nedsat aktivitetsniveau og lavere vækst for dyrene.
Da
blodmangel forbindes med et svækket immunforsvar, kan der være større risiko for, at
kalvene bliver syge af infektiøse sygdomme.
Kreaturer er drøvtyggere, og de vil under normale omstændigheder begynde at æde
grovfoder i små mængder allerede i de første leveuger. For at udvikle normal vomfunktion er
det helt afgørende, at kalve har adgang til grovfoder, for eksempel græs.
Den unaturlige og meget restriktive fodring af kalvene med mælkeerstatning og kraftfoder,
der er nøje sammensat, så indholdet af jern holdes kunstigt lavt (altså ingen græs eller anden
form for grønt stråfoder), har både sundheds- og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser for
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
17
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0018.png
kalvene. Det er så langt fra deres naturlige fodervalg, at der er risiko for, at kalvene udvikler
unormal adfærd i form af stereotypier, som for eksempel tungerulning.
Kalvenes ensidige indtag af mælkeerstatning og tørfoder menes også at påvirke hele
drøvtyggerens komplicerede fordøjelsessystem og drøvtygningsproces - og kan blandt andet
give løbesår og leverbylder.
I modsætning til EU-kalvedirektivet stiller den danske lovgivning krav om, at afkom efter
malkekvæg skal have adgang til grovfoder i mindst 20 timer i døgnet
24
.
5.3 Risiko for manglende adgang til drikkevand
I Holland stilles intet krav om drikkevand for slagtekalve, og EU-kalvedirektivet stiller blot krav
om, at kalvene skal have adgang til
”frisk
vand i tilstrækkelig mængde eller kunne stille deres
væskebehov ved at drikke andre drikke”
23
. Det betyder i praksis, at de hollandske dyr risikerer
slet ikke at have adgang til drikkevand. I den danske lovgivning er der krav om at kalve over 2
uger til enhver tid skal have adgang til vand
25
.
5.4 Konklusion
Dyrenes Beskyttelse finder det både uetisk og dyrevelfærdsmæssigt uforsvarligt, at danske
landmænd eksporterer kalve til Holland og Belgien til opfedning under forhold, som er
forbudt i Danmark.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
18
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0019.png
6. FORSLAG TIL REVIDERET LOVGIVNING
Ifølge transportforordningens artikel 3 er det forbudt at transportere dyr eller lade dem
transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig
lidelse.
Ifølge transportforordningens bilag 1, kapitel 1 må ingen dyr transporteres, medmindre de er
egnede til den påtænkte transport, og alle dyr skal transporteres under sådanne forhold, at
de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse.
Transportforordningens bestemmelser giver således mulighed for, at medlemslandene
nationalt kan indføre forbud mod transport af særlige dyregrupper på baggrund af en
vurdering af denne dyregruppes generelt manglende egnethed til lange transporter.
Et forbud mod lange transporter af spædekalve vil svare til det danske forbud mod lange
transporter af udsættersøer, hvor det er skrevet ind i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr
under transport, at søer, som flyttes fra besætninger efter at have indgået i en produktion af
smågrise, ikke anses for egnede til transporter på mere end 8 timer
9
.
Ligeledes indeholder samme bekendtgørelse en særbestemmelse for udsætterhøner, der
anses som ikke-egnede til transport.
På den baggrund foreslår Dyrenes Beskyttelse, at der indsættes følgende bestemmelse i
bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, kapitel 2 krav om transportegnethed:
§ Kalve under otte uger anses ikke for egnede til transporter på mere end otte
timer.
Stk.2. Hvis afstanden mellem første pålæsningssted og et samlested er under 100
km, betragtes samlestedet som afgangssted. Kalve under otte uger, der opholder sig
mere end to timer på samlestedet, anses dog kun for egnede til transporter på otte
timer regnet fra udløbet af den anden time efter ankomsten til samlestedet.
Stk.3. Hvis afstanden mellem første pålæsningssted og et samlested er over 100 km,
anses kalve under otte uger ikke for egnede til transporter, der overstiger otte timer
regnet fra pålæsningen på første samlested. Opholdet på samlestedet medregnes i
de otte timer i det omfang, opholdet overstiger to timer.
Det er vores håb og formodning, at et sådant forbud, udover at beskytte kalvene mod en
lidelsesfuld transport, også vil bidrage til at fremskynde udviklingen af en mere bæredygtig og
etisk forsvarlig dansk mælkeproduktion.
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
19
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0020.png
7. SLUTNOTER
1
”Betænkning
om gennemførelsen af forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport i og
uden for EU (2018/2110(INI))”
(2019), også kaldet
Dohrmann-rapporten,
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-8-2019-0057_EN.html
2
Data fra det Centrale Husdyrregister (CHR).
3
Beregning foretaget af Dyrenes Beskyttelse baseret på 44.582 spædekalve under 8 uger gamle eksporteret
i 2021 (se note 2) ud af en gennemsnitligt malkekvægsbestand på 562.550 malkekøer i 2021, hvilket svarer
til 7,92 pct. Beregningen er dog behæftet med en vis usikkerhed grundet manglende, tilgængelig data.
Af de eksporterede, spæde kalve er det ifølge det Centrale Husdyrregister primært racen Dansk Holstein (63
pct.), også kendt som Sortbroget Dansk Malkerace, eller krydsningsracer (36 pct.), hvilket er de racer, der
bruges i malkekvægsproduktionen. Når 99 pct. af de eksporterede kalve er malkekvægsracer, kan vi
anvende det samlede antal eksporterede, spæde kalve som samlet estimat for eksport af malkekvægskalve.
Der findes ikke offentligt tilgængelig data for, hvor mange kalve fødes årligt i Danmark, derfor anvender vi i
stedet malkekvægsbestanden. Antallet af malkekøer er det bedste estimat, vi har, for antallet af kalve født i
malkekvægsbesætninger, da køerne typisk kælver én gang årligt.
Beregningen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men giver alligevel et brugbart estimat for, hvor
stor andel af danske kalve fra malkekvægsbesætninger, der eksporteres.
Malkekvægsbestand 2021:
31-mar: 562.700
30-jun: 564.700
30-sep: 563.500
31-dec: 559.300
Gennemsnit for 2021: 562.550
Kilde:
https://lf.dk/tal-og-analyser/statistik/oksekoed/danmarks-kvagbestand
4
”Bekendtgørelse
nr. 1743 af 30. nov. 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg”, BEK nr
1743 af 30/11/2020,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1743
5
Dyrenes Beskyttelses aktindsigt hos Fødevarestyrelsen i lange transporter af kalve under 6 måneder i 2021
opgjort på modtagerland.
6
Dyrenes Beskyttelses aktindsigt hos Fødevarestyrelsen i lange transporter til Belgien og Holland i uge 40 og
41, 2020.
7
”Rådets
forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og
dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF)
nr. 1255/97”,
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32005R0001
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0021.png
8
”Vejledning
om Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under
transport og dermed forbundne aktiviteter m.v.”, VEJ nr. 145 af 21/12/2006,
https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2006/145
9
”Bekendtgørelse
om beskyttelse af dyr under transport”, BEK nr. 26 af 13/01/2020,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/26
10
”Bekendtgørelse
om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr”, BEK nr. 21 af
07/01/2016,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/21
11
”Lov
om dyrevelfærd
(dyrevelfærdsloven)”,
LOV nr. 133 af 25/02/2020,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/133
12
”Lovgivning skærpes: Tyske kalve skal nu være 28 dage gamle før transport”
(2021), Landbrugsavisen,
https://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/lovgivning-sk%C3%A6rpes-tyske-kalve-skal-nu-v%C3%A6re-28-
dage-gamle-f%C3%B8r-transport
13
Velarde et al (2021),
”Particular welfare needs in animal transport: unweaned animals and pregnant
females”,
https://research4committees.blog/2021/05/20/particular-welfare-needs-in-animal-transport-unweaned-
animals-and-pregnant-females/
14
Rabitsch & Mararhens (2020), engelsk version,
”Remarks on the Transport of Unweaned Calves”,
https://media.4-
paws.org/a/6/2/a/a62a3b2b4dafe67c202496d7dca597e3de4d1669/Animal_Transport_EN.pdf
Oprindeligt publiceret på tysk som
“Anmerkungen zum Transport nicht-entwöhnter
Kälber (Remarks on the
Transport of Unweaned Calves)” i: Amtstierärztlicher Dienst
und Lebensmittelkontrolle, 27. årgang., nr. 4,
2020, s. 185-195,
https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/227426/A.%20Rabitsch_transport%20unweaned%20calves.pdf
15
Marcato et al (2020),
”Transport of Young Veal Calves: Effects of Pre-transport
Diet, Transport Duration
and Type of Vehicle on Health, Behavior, Use of Medicines, and Slaughter Characteristics”,
https://internal-journal.frontiersin.org/articles/10.3389/fvets.2020.576469/full
16
Aarhus Universitet (2020), ”Levering af bestillingen ”Spørgsmål vedr. fodring af ikke-fravænnede
kalve
(under
to måneder, der ernæres med mælk/mælkeblanding)”.”,
https://pure.au.dk/ws/files/201055541/Feeding_of_un_weaned_calves_181120.pdf
17
Villa et al (2009), EFSA,
“Project
to develop Animal Welfare Risk Assessment Guidelines on transport”,
https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.2903/sp.efsa.2009.EN-21
18
Færdselsstyrelsen (2020),
”Regler
og vejledning om køre- og hviletid”,
https://www.fstyr.dk/da/Takografkort-og-k%C3%B8re-hviletid/Regler-og-vejledning-om-koere-og-hviletid#
19
Det Veterinære Sundhedsråd (2016),
”Fodring
af ikke-fravænnede småkalve herunder i forbindelse med
transport”,
https://detvetsund.dk/generelle-udtalelser/udtalelse/nyhed/fodring-af-ikke-fravaennede-smaakalve-
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
21
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 583: Henvendelse af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange transporter af spædekalve
2594483_0022.png
herunder-i-forbindelse-med-transport/
20
Kantar for Dyrenes Beskyttelse, 28. juni til 17. juli 2021.
21
Eurogroup for
Animals (2021), “Welfare
of calves kept for white and rosé veal production”,
https://www.eurogroupforanimals.org/files/eurogroupforanimals/2021-
12/2021_05_20_efa_pp_white%20and%20rose%CC%81%20veal%20production.pdf
22
Bøtner et al (2012), EFSA,
“Scientific
Opinion on the welfare of cattle kept for beef production and the
welfare in intensive calf farming systems”,
https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/2669
23
”Rådets
direktiv (EF) af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af
kalve”, 2008/119/EC,
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX%3A32008L0119
24
”Bekendtgørelse nr. 1743 af 30. nov. 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg”, BEK nr
1743 af 30/11/2020, §131,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1743
25
”Bekendtgørelse nr. 1743 af 30. nov. 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg”, BEK nr
1743 af 30/11/2020, §50,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1743
Og
”Rådets
direktiv (EF) af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af
kalve (kodificeret udgave)”, EC 2008/119, annex 1.13,
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32008L0119
LANGE TRANSPORTER AF KALVE
22