Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 581
Offentligt
2593872_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 14. juni 2022
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 65-22
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
om Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentet og Rådet om en revidering af direktiv 2010/75/EU vedrørende industrielle emissioner
samt direktiv 1999/31/EC vedrørende deponering.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mim..dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
2593872_0002.png
13. juni 2022
MIM 65-22
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om en revidering af
direktiv 2010/75/EU vedrørende industrielle emissioner samt direktiv
1999/31/EC vedrørende deponering.
KOM (2022) 156
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag til revidering af direktiv 2010/75/EU vedrørende
industrielle emissioner (IE-Direktivet) samt direktiv 1999/31/EC vedrørende deponering.
Forslaget har til formål at reducere agroindustrielle anlægs miljøskadelige forurening
gennem en modernisering af direktivet i overensstemmelse med EU’s Grønne Pagt, der bl.a.
har et mål om et forureningsfrit miljø i 2050. Forslaget omfatter kraftværker, raffinaderier,
affaldsbehandling, affaldsforbrænding, produktion af metaller, cement, glas, kemikalier,
papirmasse og papir, føde- og drikkevarer, mælk samt intensivt opdræt af kvæg, fjerkræ og
svin. Forslaget indeholder en række nye forpligtelser til operatører af agroindustrielle anlæg,
herunder pligt til at have et miljøledelsessystem, harmonisering af emissionsudledning
gennem fastsættelsen af lavest mulige emissionsgrænseværdier i miljøgodkendelser samt
fremme af offentlighedens adgang til information om anlæggenes miljøpræstationer.
Husdyr omfattes dog ikke fuldt ud af disse regler, idet husdyrbrug med forslaget får sit eget
kapitel, hvor kvægbedrifter for første gang er omfattet, en lavere tærskel for dyrenheder
fastsættes, så flere husdyrbrug inkluderes og en forenklet godkendelsesproces forventes
implementeret. Endeligt vil Kommissionen etablere et nyt innovationscenter til fremme af
innovative teknikker og krav om, at virksomhederne fra 2030 skal have udarbejdet en
transformationsplan med fokus på mål for ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi,
dekarbonisering og energieffektivitet. Forslaget vil potentielt have konsekvenser for
lovgivning inden for miljø, fødevarer, erhverv, samt klima-, energi- og forsyningsområdet.
Forslaget forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen ser Kommissionens forslag som et godt udgangspunkt med henblik på at hente
store miljøgevinster, understøtte en bæredygtig og ressourceeffektiv produktion og bidrage
til regeringens 2030-målsætning om 70 pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser.
Forslaget vil endvidere bidrage til lige konkurrencevilkår for brancher omfattet af direktivet.
Regeringen ser positivt på udvidelsen af direktivet, transformationsplanernes inkorporering
af andre vigtige hensyn og ønsker en effektiv og hurtig implementering.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
2593872_0003.png
Baggrund
Kommissionens har ved KOM (2022) 156 den 5. april 2022 fremlagt forslag til Europa-
Parlamentet og Rådet om en revidering af direktiv 2010/75/EU vedrørende industrielle
emissioner samt Rådets direktiv 1999/31/EC fra den 26. april 1999 vedrørende deponering.
Forslaget er modtaget i dansk sprogudgave den 28. april 2022.
Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner ("IED") regulerer miljøvirkningerne af ca.
52.000 af Europas store industrianlæg og husdyrbrug ("agroindustrielle anlæg") med høj
forureningspotentiale på en integreret måde for hver enkelt sektor. Der er ca. 2.400 danske
agroindustrielle anlæg, der er omfattet af det nuværende IE-direktiv. Af de 2400 er 1750
husdyrbrug (svine og fjerkræ), mens de resterende 650 er industrivirksomheder. Direktivet
dækker alle relevante forurenende stoffer, der kan udledes fra agroindustrielle anlæg, som
påvirker menneskers sundhed og miljøet. Anlæg, der reguleres af det nuværende direktiv,
tegner sig for ca. 20 pct. af EU's samlede emissioner af forurenende stoffer til luft, for ca.
20 pct. af EU’s samlede emissioner af forurenende stoffer til vand og for ca. 40 pct. EU’s
samlede af drivhusgasemissioner. Aktiviteter, der reguleres af IED, omfatter kraftværker,
raffinaderier, affaldsbehandling, affaldsforbrændingsanlæg, produktion af metaller, cement,
glas, kemikalier, papirmasse og papir, føde- og drikkevarer samt intensivt opdræt af fjerkræ
eller svin.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet
med et kvalificeret flertal efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294.
Formål og indhold
Kommissionens forslag har til formål at reducere agroindustrielle anlægs miljøskadelige
forurening gennem en modernisering af direktivet, i overensstemmelse med EU’s Grønne Pagt,
der bl.a. har et mål om at opnå et forureningsfrit miljø i 2050.
Forslaget har således baggrund i EU’s
Grønne Pagt
om fremme af et forureningsfrit og ikke-
giftigt miljø, energieffektivitet og cirkulær økonomi og er en integreret del af den
industrielle
strategi for Europa (2020).
Forslaget fremhæves endvidere for at bidrage til EU’s
kemikalie
strategi for bæredygtighed (2020)
og handlingsplanen for
nulforurening (2021).
Af andre
særligt relevante politikker skal nævnes
metanstrategien (2020), klimatilpasningsstrategien
(2021), biodiversitetsstrategien (2020)
og ”Fra
jord til bord”-strategien (2020),
samt
fastsatte mål i FN’s
Bæredygtigheds Agenda for 2030.
Det er centralt for forslaget, at det bygger videre på erfaringerne fra Kommissionens evaluering
af direktivet i 2020
1
, der har identificeret et behov for en modernisering, på baggrund af
følgende områder:
1
EUR-Lex - 52020SC0181 - EN - EUR-Lex (europa.eu)
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
2593872_0004.png
-
-
-
-
-
Effektivitet: utilstrækkelig og inkonsekvent gennemførelse af emissionsgrænser for
luft- og vandforurenende stoffer. Manglende transparens og adgang til informationer
om anlæggenes godkendelser, præstationsniveauer samt dispensationer.
Innovation: suboptimalt fokus på omstillingen af den europæiske industri gennem nye
innovative teknologier.
Ressourceudnyttelse og kemikalier: begrænset bidrag til ressourceeffektivitet, den
cirkulære økonomi, anvendelsen af mindre giftige kemikalier.
Dekarbonisering: Usammenhængende og begrænset bidrag til reduktion af
drivhusgasemissioner
Sektorspecifikt anvendelsesområde: For få forurenende agroindustrielle anlæg er
omfattet. Det skal udvides, navnlig inden for husdyropdræt og visse
udvindingsaktiviteter.
Forslaget har således til formål at imødekomme disse problemstillinger, så direktivet kan opnå
dets fulde potentiale i nedbringelsen af forurenende stoffers emissioner samt sikringen af
konkurrencedygtige vilkår for de agroindustrielle anlæg i Europa. De vigtigste forslag til
ændringer i direktivet præsenteres herunder:
Effektivitet
Forslaget lægger op til at medlemslandene i højere grad skal sikre ensartet udmøntning af krav
til anlæggene, for at bidrage til en tilfredsstillende reduktion i udledninger til miljøet og lige
konkurrencevilkår. Kommissionen har opgjort, at op mod 80 % af de fastsatte emissions-
grænseværdier i godkendelserne ligger på den højeste og mindst krævende værdi inden for
emissionsintervallerne (BAT-AEL) fastlagt i BAT-konklusionerne, og uden at tage hensyn til et
givent anlægs potentiale til at opnå lavere emissionsniveauer ved brug af BAT. Kommissionen
foreslår derfor, at fastsættelse af emissionsgrænseværdier i godkendelser i stedet skal tage
udgangspunkt i den laveste og mest ambitiøse ende af emissionsintervallerne fastlagt i BAT-
konklusionerne og ved brug af BAT. Kommissionen ønsker i den anledning at fastsætte fælles
regler for vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdier fastlagt i de enkelte
godkendelser og validering af måleresultater for emissioner til både luft og vand, hvor disse er
baseret på BAT-konklusioner.
Kommissionen forslår, at muligheden for dispensationer fra bindende emissionsgrænser
bliver skærpet. Det kræves endvidere, at når et anlæg tildeles en dispensation, skal
offentligheden have kendskab til de dispensationer, der gives, da anlægget vil udlede mere end
foreskrevet i BAT-konklusioner. Dispensationer fra emissionsgrænseværdier, bør desuden
ikke gives, hvis det kan bringe overholdelsen af miljøkvalitetsnormer i fare.
Forslaget indfører for første gang en række krav til sanktioner og erstatning ved overtrædelse
af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktiv 2008/99/EF af den 19.
november 2008. Bødernes størrelse beregnes ud fra princippet om, at de økonomiske fordele,
der er opnået ved overtrædelsen, reelt fratages den overtrædende person. Forslaget vil på
samme vis pålægge medlemslandene at sikre, at berørte personer, i tilfælde af skade på
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
2593872_0005.png
menneskers sundhed, har ret til erstatning fra relevante fysiske eller juridiske personer, eller
relevante kompetente myndigheder, der er ansvarlige for overtrædelsen.
Med forslaget introduceres yderligere krav til at fremme offentlighedens deltagelse i
godkendelsesprocedurer, kontrol og tilsyn, for at styrke offentlighedens rettigheder i
overensstemmelse med Aarhus Konventionen. Kommissionen forslår derfor, at den berørte
offentlighed skal have tidlig adgang samt reel mulighed for at deltage i den kompetente
myndigheds udstedelse eller ajourføring af godkendelsesvilkår, det være sig ved udviklingen af
ny teknologi eller miljøkvalitetstandard. Herudover fremgår krav om at alle godkendelser
udstedet i henhold til direktiv 2010/75/EU, herunder et resume af selve godkendelsen og
anlæggenes miljøledelsesplan, skal stilles gratis til rådighed for offentligheden på internettet
og uden at begrænse adgangen til registrerede brugere.
Sektorspecifikt anvendelsesområde
Med forslaget introducerer Kommissionen et særskilt kapitel for husdyrbrug, der fastlægger
særlige bestemmelser for opdræt af fjerkræ, svin og kvæg. Forslaget medfører, at husdyrbrug
løftes ud af reglerne i direktivets kapitel II. Fremover omfattes de af særlige regler i kapitel VIa
med særskilte regler for godkendelsesprocedurer, driftsregler, overvågning, håndhævelse,
inddragelse, adgang til prøvelse etc., der afløser de tilsvarende regler i kapitel II. Med
driftsreglerne lægger Kommissionen op til at fastsætte specifikke krav, som husdyranlæg skal
overholde (såsom emissionsgrænseværdier, overvågningskrav, praksis for forebyggelse og
afhjælpning af forurening og grænseværdier for miljøpræstationer). Der etableres et gradueret
godkendelsessystem, der har til hensigt at stille differentierede/proportionelle krav til
husdyrbrugene afhængigt af, om der er tale om store/små husdyrbrug,
intensiv/ekstensiv/økologisk drift, samt deres placering tæt på natur og påvirkning af miljøet.
Kommissionen foreslår som noget nyt, at kvægbedrifter omfattes af direktivet. Forslaget
forventes af dække 10 pct. af de største kvægbrug, der tegner sig for 41 pct. af sektorens
emissioner.
Som en del af forslaget lægger Kommissionen desuden op til at sænke tærsklerne for, hvilke
hhv. svine-, kvæg-, og fjerkræbrug, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
Fremover sættes grænsen således ved 150 dyreenheder (DE) for alle dyretyper.
Det er hensigten, at Kommissionen ved delegerede retsakter efter artikel 76 fastsætter det
nærmere indhold af driftsreglerne inden for 2 år efter ikrafttræden af det nye direktiv. Herefter
har medlemsstaterne 3,5 år til at implementere driftsreglerne, hvorfor den endelige
implementering efter procesplanen tidligst forventes at ske i 2029-2030. Der er ikke etableret
en overgangsordning, hvorfor store husdyrbrug, der i dag er omfattet af direktivet via. bilag I,
pkt. 6.6, vil være ureguleret i IED efter direktivet er trådt i kraft, og før driftsregler for
husdyrproduktion er etableret. Endelig foreslår Kommissionen indsat en bestemmelse, der
giver medlemsstaterne mulighed for at fravige grundreglen om, at anlæg omfattet af kap. V
(anlæg/aktiviteter der anvender opløsningsmidler) og VIa (husdyrproduktion) skal være i
besiddelse af en godkendelse og i stedet kræve, at disse anlæg registreres.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
2593872_0006.png
Det er dog ikke blot kvæg, Kommissionen forslår at lade omfatte af direktivet. Udvinding
2
af
industrielle og metalliske mineraler medtages samt en række af aktiviteterne i
batteriværdikæden, som ikke tidligere var inkluderet. På sådan vis sikres det, at alle faser af
batteriernes livscyklus er underlagt direktivets krav. Kommissionen forventer, at 1550 til 1900
virksomheder inden for disse sektorer vil blive omfattet af IED.
Med forslaget lægger Kommissionen op til en ændring af deponeringsdirektivet 1999/31/EC,
hvor det ønskes, at der fremover også skal udarbejdes BAT-konklusioner under IED for
deponeringsanlæg. Deponeringsanlæg er i dag omfattet af IED, men ikke af mulighed for BAT-
konklusioner.
Ressourceudnyttelse og kemikalier
Kommissionen forslår, at forstærke synergien mellem IED og EU’s generelle forordning for
regulering af kemikalier (REACH-forordningen) for bedre at kunne håndtere den risiko, der er
forbundet med brug af kemikalier i agroindustrielle anlæg, der er omfattet af IED. På
nuværende tidspunkt har det Europæiske kemikalieagentur (ECHA) intet mandat i det
eksisterende direktiv. Kommissionen anbefaler derfor, at ECHA får en formel rolle i
forberedelsen af ’Bedste tilgængelige teknikker reference’-dokumenter (BREF), da en sådan
inklusion kan facilitere inkorporeringen af kemikalier i godkendelsesprocedurerne for IED-
omfattede agroindustrielle anlæg.
Kommissionen forslår endvidere, at miljøpræstationer, fastlagt i BAT-konklusioner for
forbrugs- og ressourceeffektivitetsniveauer, herunder anvendelse af vand, energi og
genanvendte materialer, skal være bindende og indarbejdes i de enkelte anlægs godkendelser.
Kommissionen foreslår desuden en harmonisering mellem IED og Europæisk Register over
Udledning og Overførsel af forureningsstoffer (E-PRTR-forordningen) i og med, at listen over
stoffer, der skal overvejes ifm. en miljøgodkendelse af et anlæg, bliver identisk med de stoffer,
der skal indrapporteres i E-PRTR-forordningen.
Dekarbonisering
Kommissionen foreslår med revideringen at fremme synergier i anvendelsen af og investering
i teknologier, der forebygger eller reducerer bl.a. miljøforurening og drivhusgasemissioner. En
revision af synergien mellem IED og EU’s kvotehandelssystem forventes udført i 2028, hvilket
vil skabe grundlag for en optimering af synergier mellem dekarbonisering, cirkulær økonomi,
ressourceeffektivitet m.v. i BAT-konklusionerne fra 2030. Med forslaget vil
minimumsniveauer for energieffektivitet, der fastsættes i BAT-konklusioner, blive bindende
grænser i godkendelserne, hvilket kan maksimere energieffektivitet og reducere
energiforbruget.
Kommissionens forslag indeholder ikke en tydelig inddragelse af drivhusgasser på linje med
miljøforurenede stoffer. Kommissionen forventer dog, at inkluderingen af kvæg samt den
nedsatte grænse for, hvilke dyretyper der er omfattet af direktivet, vil medføre en større
2
Begrebet ’udvinding’ forstå som ’extraction’ og ikke ’quarrying’ jf. KOM impact assesment part I/V
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
2593872_0007.png
reduktion af metan- og ammoniakemissioner, men det er uklart, hvad der ligger til grund for
denne antagelse.
Innovation
Forslaget fokuserer på behovet for fremme af forskning, innovation og investeringer i nye
teknologier, der kan styrke Europas industrielle konkurrenceevne og facilitere et skift mod en
mere bæredygtig industri gennem reduktion af forurenende stoffers emissioner og
drivhusgasser fra anlæg. I forslaget vil frontløbere, der er villige til at implementere nye
teknologier, have mulighed for at få dispensation fra de fastsatte emissionsgrænseværdier
samt tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger i op til to år.
Forslaget indeholder endvidere et ønske om etableringen af
Innovation Center for Industrial
Transformation and Emissions (INCITE).
Centeret skal støtte den innovative transformation
af industrielle anlæg gennem indsamling og analyse af information om innovative teknologier,
herunder give et overblik over udviklingen af selv samme og løbende offentliggøre
undersøgelsesresultater. Centeret vil være en del af Kommissionens Joint Research Center i
Sevilla.
Med forslaget lægges der op til, at visse berørte industrielle anlæg skal have udfærdiget en
omstillingsplan (transformation plan), der lever op til kravene fra Direktiv 2013/34/EU
vedrørende bæredygtighedsrapportering inden den 30. juni 2030. Omstillingsplanen foreslås
at være en del af anlæggenes miljøledelsessystem. Omstillingsplanerne skal indeholde
oplysninger om, hvordan anlægget vil omstille sig i perioden 2030-2050 med henblik på at
bidrage til udviklingen af en bæredygtig, ren, cirkulær og klimaneutral økonomi.
Omstillingsplanernes dokumenter angives til at være af indikativ karakter og skal
offentliggøres, så forøget transparens for offentligheden imødekommes. Kommissionen skal
inden den 30. juni 2028 have vedtaget en implementeringsretsakt, der fastsætter formatet for
omstillingsplanerne. Dette gælder efter forslaget dog tilsyneladende ikke husdyrproduktion.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets (EP) udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet har dog
gennem flere ikke-lovgivningsmæssige resolutioner givet udtryk for deres holdninger.
I marts 2021, vedtog Parlamentet en resolution i forbindelse med implementeringen af
Ambient Air Quality Direktiv 2008/50/EC og 2004/107/EC (AAQDs). Resolution indeholder
bl.a. en lang række anbefalinger til indhold i direktivet, herunder inklusion af ammoniak i
emissionskategorien, mere restriktive krav til industrielle anlægs emissionsudledninger og en
større grad af offentlig tilgængelighed. Endvidere udtrykte EP en bekymring for, at nye
industrielle anlægs kapacitet bevidst etableres lige under IED grænseværdier. En måned efter
vedtog EP endnu en resolution, hvor de opfordrede Kommissionen til at adressere alle
jordforureningskilder i revideringen af IED.
Europa-Parlamentets Miljøudvalg har den 1. april 2022 udsendt en pressemeddelelse, hvor de
konkluderer, at forslaget indeholder signifikante forbedringer, men flere steder er der behov
for forbedringer.
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
Nærhedsprincippet
Kommissionens forslag omhandler reduktion af agroindustrielle anlægs forurening i miljøet.
Da formålet med forslaget vedrører grænseoverskridende forurening, særligt til luft og vand,
vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det enkelte
medlemsland ikke alene kan sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og kvalitet. Endvidere er
driften af den enkelte agroindustrielle anlæg tæt forbundet til det enkelte medlemslands
marked. Da formålet med forslaget blandt andet er, at der ikke bør skabes uhensigtsmæssigt
forskelligartede konkurrencevilkår i medlemsstaterne, vurderes det, at reguleringen bør ske
gennem vedtagelse af fælles EU-lovgivning for at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse samt
beskyttelse af menneskers sundhed.
Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger, herunder at fælles regler på EU-plan er
nødvendige for at adressere EU’s fodaftryk i forhold til forurening af mennesker og miljø på en
koordineret og harmoniseret måde gennem lige vilkår og fælles standarder for agroindustrielle
anlæg. Regeringen er derfor enig i Kommissionens vurdering af, at ændringerne er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Direktiv 2010/75/EU af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv vedrørende agroindustrielle
emissioner samt Rådets direktiv 1999/31/EC fra den 26. april 1999 vedrørende deponering er
implementeret i dansk lovgivning ved ændring af miljøbeskyttelsesloven og
jordforureningsloven i lov nr. 446 af 23.maj 2012, i bekendtgørelse nr. 2080 af 15. november
2021 om godkendelse af listevirksomheder, i bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om
miljøtilsyn, samt i bekendtgørelse nr. 1393 af 24. juni 2021 om spildevand.
IED er desuden implementeret i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
(husdyrbrugloven), som bl.a. er udmøntet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v.
af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen).
Konsekvenser
Generelt om konsekvensvurderingerne bemærkes, at der er tale om foreløbige vurderinger.
Folketinget vil senere blive oplyst om regeringens mere konsoliderede vurderinger af forslagets
konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser inden for lovgivning af miljø,
fødevarer, erhverv samt klima-, energi- og forsyningsområdet. En vedtagelse af forslaget kan
medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder bl.a. for miljøbeskyttelsesloven,
der regulerer danske virksomheders udledning af forurenende stoffer.
Affald til jordbrugsformål
Forslaget kan få betydning for den danske regulering og anvendelse af affald til
jordbrugsformål. Det er uklart, hvorvidt direktivets emissionsgrænseværdier for affald, der
skal udbringes, også omfatter indholdsstoffer i organisk affald.
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
2593872_0009.png
Husdyrreguleringen
Forslaget forventes at medføre behov for tilpasning af husdyrbrugloven, herunder især fordi
der foretages væsentlige ændringer af direktivet for så vidt angår reguleringen af husdyr. Der
lægges med forslaget op til, at der skal udarbejdes nye driftsforskrifter ved delegerede
retsakter, som vil være hovedelementet i den nye godkendelsesordning. Det er uklart,
hvorledes husdyrbrug, der i dag er omfattet af IED bilag I, er reguleret, indtil disse forskrifter
er på plads.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er
iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en vurdering af forslagets
statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser. Når dette arbejde er
tilvejebragt, vil Folketinget blive orienteret herom.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de
berørte ministeriers eksisterende bevillinger,
jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes at have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Det skal dog bemærkes, at for så vidt angår husdyrsektoren, er det på nuværende tidspunkt
ikke muligt at afklare, hvilke konsekvenser forslaget vil medføre for beskyttelsesniveauet.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU Miljø-specialudvalget, hvor der er indkommet følgende
høringssvar:
DANVA er generelt positive over for det bredere perspektiv på reducering af forurenende
stoffer, men understreger behov for at dokumentation og indberetninger holdes på et
nødvendigt minimum og dobbeltregistrering undgås. DANVA støtter op om krav til
miljøansvar i tilfælde af en hændelse eller ulykke, der væsentligt påvirker menneskers sundhed
eller miljøet. I forlængelse heraf støtter DANVA behovet for at pålægge operatører
forpligtigelse til grænseoverskridende informering og samarbejde ved situationer, hvor der er
risiko for negative konsekvenser på tværs af grænser.
DANVA er positive over for krav om omlægninger til en mere bæredygtig drift gennem
transformationsplanerne. Dog har de forbehold i henhold til tidsrammen, der er for uambitiøs.
Samtidig vurderes det nødvendigt med en konkretisering af begreberne ”clean,
circular and
climate neutral economy”,
og en udspecificering af retningslinjerne for opnåelse af disse mål.
Endvidere skal de nye krav om miljøledelsessystemer knyttes op på transformationsplanerne
for at undgå dobbeltarbejde. De påpeger i den anledning at test af nye teknologier, herunder
udvidelse af tidsrammen for afvigelse fra BAT-krav ikke må have negative konsekvenser for
renseanlæg.
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
2593872_0010.png
DANVA er positive over for de specificerede krav om, at der skal tages hensyn til
vandselskabers renseanlæg i tilslutningstilladelser. DANVAs holdning er, at miljøfarlige
stoffers spredning i miljøet i udgangspunktet skal reduceres gennem kildekontrol og
udfasning. I de tilfælde, hvor begrænsningen af stoffer ikke er muligt ved hjælp af kildekontrol
og udfasning, bør tilslutningstilladelser for stoffers tilledning til renseanlæg tage hensyn til
renseanlæggets dimensionering og kapacitet i forhold til at rense for specifikke miljøfarlige
stoffer. Typiske biologiske renseanlæg er i dag ikke dimensioneret til at rense for miljøfarlige
stoffer. Hertil fremhæver de, at renseanlæg ikke er forureneren, men udgør en potentiel
spredningsvej for miljøfarlige stoffer, der ikke omsættes i renseanlæg.
Greenpeace ser med stor bekymring på den nye undtagelse, som giver medlemslande mulighed
for at fravige grundreglen om, at industrianlæg skal opnå en godkendelse, og i stedet blot
kræve, at disse anlæg skal registreres. Greenpeace mener, at forslaget vil føre til en betydelig
svækkelse af beskyttelsen af miljø, natur, klima samt lokalsamfunds sundhed og livskvalitet,
idet en sådan undtagelse de facto vil svare til at udelukke industrielle svine-, fjerkræ- og
kvægbedrifter fra direktivets anvendelsesområde.
Greenpeace ser herudover med stor bekymring på den del af Kommissionens forslag om, at
industrielle svine-, fjerkræ- og kvægbedrifter fremover omfattes af en mindre omfattende
godkendelsessystem, idet der kun er angivet et minimum af elementer, der skal indgå
(anlæggets aktiviteter, dyretype, kapaciteten, kilderne til emissioner, deres art og forudsigelige
emissioner). Greenpeace mener, at de pågældende bedrifter bør være forpligtet til at opnå en
grundig tilladelse, der som minimum inkluderer alle elementer, der i dag er en del af de
påkrævede tilladelser.
Greenpeace mener endvidere, at de forhold, der kan udløse en suspendering af bedrifternes
aktiviteter (betydelig forringelse af lokale luft-, vand- eller jordforhold eller væsentlig risiko for
menneskers sundhed), bør strammes op og yderligere specificeres for at garantere
retssikkerheden og undgå smuthuller.
Greenpeace mener desuden, at tidsrammen for implementeringen af forslaget er helt
uforsvarlig og skal skæres væsentligt ned. Hertil bemærker Greenpeace, at driftsreglerne, der
fastsætter de specifikke krav, som industrielle bedrifter skal overholde og som fastsættes ved
delegerede retsakter skal fastsættes inden for 2 år efter ikrafttrædelsen af det nye direktiv.
Medlemsstaterne har herefter 3,5 år til at sikre, at alle husdyranlæggene er i overensstemmelse
med driftsreglerne. Med andre ord vil industrielle bedrifter være underlagt de specifikke krav,
der er indeholdt i tilladelserne, 5,5 år efter ikrafttræden af det foreslåede
direktiv, dvs. først 7 år fra nu.
Greenpeace mener endelig, at tærsklen, der udløser anvendelsen af det fremtidige direktiv, skal
sænkes fra 150 til 100 dyreenheder. Greenpeace begrunder ønsket i, at der i et lækket udkast,
der cirkulerede et par dage før offentliggørelsen af forslaget, fremgik en tærskel på 100
dyreenheder, hvilket estimeres at have en betydeligt højere effekt for menneskers sundhed.
Greenpeace mener ikke på nogen måde, at det kan retfærdiggøres at "miste" fordele for
menneskers sundhed til en værdi af 1,8 milliarder euro.
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
2593872_0011.png
Dansk Industri (DI) hilser intentionerne i forslaget velkomment, men bemærker en stor
detaljeringsgrad i revideringen af direktivet på både det tekniske og juridiske niveau, hvilket
kan overskygge formålet med forslaget. Detaljeringsgraden i direktivets forslåede regler, ser
DI som medførende en række udfordringer og kan resultere i at subsidiariteten overskrides,
da der ikke efterflader meget plads til medlemslandenes mulighed for at tilpasse EU-reglerne
til nationale regler. DI mener derfor at forslagets detaljeringsgrad reduceres, så der efterlades
mere frihed og fleksibilitet til indfrielse af direktivets mål. Det er vigtigt, at
rapporteringskravene leder til miljømæssige forbedringer og ikke blot administrative
omkostninger. DI påpeger endvidere at den udbredelse anvendelse af delegerede retsakter til
indførsel af nye regler i direktivet, kan få store erhvervsmæssige konsekvenser, som ikke kun
er af ren teknisk karakter. DI finder derfor at de delegerede retsakter kun anvendes ved rent
tekniske anliggender.
DI ser desuden gerne at formålet med ressourceeffektivitet i produktionen ikke forsvinder i en
diskussionen af strikse reguleringer. DI mener derfor, at det bør være initiativer, som fremmer
og understøtter, men ikke regelsætter ressourceeffektivitet, der bør være grundlaget for
direktivet. DI fremhæver at de mange objektive krav til rapportering og monitorering samt
indførslen af miljøledelse på de omfattede virksomheder, bør opblødes og fastlægges lokalt ud
fra hensynet til påvirkning af lokale miljøkvalitetsparametre. Endvidere bør der tænkes i
moderne midler og digitalisering, der kan bidrage til en intelligent dataindsamling af
miljødata. DI finder i den anledning et nyt innovationscenter, der kan understøtte indfrielsen
af formålene med direktivet, som en god løsning, der kan bidrage til arbejdet med brug og
genbrug af ressource som vand, kemikalier, energi mv. Potentielt kan etableringen af et
innovationscenter understøtte eksporten af dansk miljøteknologi og danske løsninger.
DI stiller sig tvivlende over for hvorvidt forslagets øget fokus på anvendelse af ’performance-
levels’ i godkendelserne vil fremme en hurtigere proces i udarbejdelsen af BAT-
referencedokumenter og BAT-konklusioner, der generelt er en langstrakt proces for hver
sektor. DI fremhæver, at der i stedet bør være et større fokus i BAT/BREF-arbejdet på, at
drivhusgasser og energieffektivitet integreres. DI mener endeligt at forslagets elementer om
straf og kompensation bør overføres til miljøskadedirektivet for at undgå diffusion af regler på
tværs af direktiver og at inkluderingen af mineområdet under direktivet henleder til en
granskning af råstofloven i relation til dansk implementering.
Dansk Offshore
Ser positivt på at upstream olie og gas som industri ikke er inkluderet under IED. Dog er IED
fortsat gældende for platformenes fyringsanlæg (turbiner), som leverer strøm til processerne
om bord. I henhold til artikel 13 punkt 3, finder Dansk Offshore det uhensigtsmæssigt at
emissionsgrænseværdien sættes så strengt som muligt, uden at det klargøres i direktivet, hvad
”normal operating conditions” er.
For Dansk Offshore er det vigtigt at pointere, at flere platforme i Nordsøen vil blive ramt på
deres produktion samt forøge udledningen af olie- og kemikalieholdigt produceret vand til
havmiljøet, hvis en reduktion af NOx-udledningen gennemføres. Det er derfor vigtigt, at
10
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
2593872_0012.png
myndighedernes fastsættelse af en grænseværdi for NOx skal anskue hele produktionsenheden
og dennes samlede miljøpåvirkninger under et, og ikke blot det enkelte fyringsanlæg.
Endvidere anfører Dansk Offshore, at der bør være andre muligheder for afvigelse end blot
omkostninger. I ovenstående eksempel, vil der være uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger som
resultat af en forøget udledning af produceret vand. Dansk Offshore finder det derfor vigtigt at
kunne få tildelt en afvigelse med begrundelse i lokale miljøforhold, herunder platformens
samlede miljøpåvirkning.
Landbrug & Fødevarer (L&F) byder forslaget velkomment og ser flere gode elementer, hvor
der lægges op til mere gennemsigtighed og ensartede krav til godkendelser og dispensationer
på tværs af EU. L&F finder det positivt, at en høj miljøbeskyttelse i hele EU sikres gennem ens
regler og implementering, så der produceres på lige konkurrencevilkår. L&F finder det dog
bekymrende, at virksomheder og husdyrbrug tillægges ekstra administrative byrder og
rapporteringskrav, hvilket ikke vurderes værende proportionale med en bedre
miljøbeskyttelse. L&F finder forslagene om brug af delegerede retsakter bekymrende. Der
lægges op til brug af delegerede retsakter i meget vidt omfang, hvilket kan få store
erhvervsmæssige konsekvenser.
L&F finder forslagets juridiske bindende grænseværdier for ressourceforbrug i
miljøgodkendelserne uhensigtsmæssigt, da brug af vand og energi i praksis afhænger af et utal
parametre. L&F fremhæver endvidere, at indførslen af flere målekrave i BAT-konklusionerne
giver store administrative byrder uden reel miljøeffekt og efterspørger derfor dispensering fra
frekvens af målingerne eller godkendelse af alternative metoder til målinger.
L&F finder det positivt at der skabe større transparens om godkendelser, men hæfter sig ved,
at forhold om fortrolige oplysninger skal respekteres. Forslaget inkluderer endvidere et
obligatorisk krav om miljøledelse, hvilket er positivt, da en fælles ramme om miljøledelse med
fokus på de væsentligste miljøparametre er en god ide i forhold til at lade miljøledelsen udvikle
sig over tid i BREF-dokumenterne. På den anden side må BREFernes administrative byrder
overvejes i henhold til den miljømæssige virkning.
L&F ser positivt på, at der med forslaget forsøges at lave et mere forenklet godkendelsesregime
ved at udskille husdyrbrug i sit eget kapitel. L&F kan dog ikke bakke op om fremgangsmåden
via delegerede retsakter, som L&F mener er for vidtgående og uigennemskuelige.
L&F ser positivt på forslaget om nye skærpede godkendelsesgrænser for husdyrbrug, da disse
husdyrbrug i forvejen er omfattet af danske regler om miljøgodkendelse. L&F ser derfor
muligheder i mere ensartede regler på tværs af EU i form af mere lige konkurrence. L&F ser
dog med bekymring på den nye undtagelse, som giver medlemslande mulighed for at fravige
grundreglen om, at industrianlæg skal opnå en godkendelse, og i stedet blot kræve, at disse
anlæg skal registreres. L&F kan ikke bakke op om ændringerne for husdyrbrug, såfremt det
stadig bliver muligt for medlemslandene at undtage husdyrbrug fra at være i besiddelse af en
godkendelse.
11
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
L&F mener også, at der med forslaget ikke sikres en tilstrækkelig sikkerhed for, at direktivet
implementeres ens imellem medlemslandene. Således er der stor usikkerhed omkring
fortolkningen af grænsen for, hvornår man er omfattet på de 150 LSU (Livestock Units). F.eks.
henvises til en ikke fyldestgørende tabel for omregningsfaktorer til LSU for de forskellige
dyretyper i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 808/2014 af 17. juli 2014
vedr. landdistriktsperioden 2013-2021, som kan tolkes i mange retninger.
L&F finder det svært at gennemskue, hvilken regulering husdyrbrug vil være underlagt i
fremtiden med den foreslåede direktivtekst, men noterer med tilfredshed, at forslaget fx lægger
op til, at der skal anvendes BAT ved udspredningspraksis. L&F bemærker i den forbindelse, at
man flere gange har opfordret til, at Danmark stillede forslag om et direkte forbud mod
bredspredning af husdyrgødning i EU for på den måde at minimere udledning af ammoniak til
luften og depositionen af ammoniak fra udenlandske kilder i Danmark. Dette vil samtidig være
et vigtig bidrag til den cirkulære økonomi (recirkulering af næringsstofferne) og kunne erstatte
handelsgødning, som er meget energikrævende at fremstille. I Danmark har der været forbud
mod bredspredning af husdyrgødning siden 2003.
Generelle forventning til andre landes holdninger
Overordnet er forslaget blevet budt velkommen af EU’s medlemsstater ved de indledende
præsentationer af Kommissionen i rådsarbejdsgruppemøder. Der foreligger endnu ingen
substantielle officielle udmeldinger om forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, da man finder det væsentligt, at der
sker en reduktion i den negative påvirkning af miljø og klima fra industrielle anlæg.
Kommissionens forslag vil kunne bidrage til regeringens mål om at reducere udledningen af
drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, miljø- og klimagevinster samt
understøtte bæredygtig produktion. Regeringen finder, at dette sker mest effektivt gennem
vedtagelse af fælles EU-lovgivning, der kan sikre lige konkurrencevilkår på det fælles marked.
Regeringen er positiv i forhold til at innovation, som drivkraft for en bæredygtig omlægning af
industrielle anlæg, tillægges et stort fokus i direktivet, samt at kommissionen indtænker
ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi, dekarbonisering og energieffektivitet i fremtidens
BAT-konklusioner. Regeringen finder denne udvikling positiv og ønsker at forslaget i endnu
højere grad forpligter EU-landene til at sikre krav om drivhusgasreduktioner på et bestemt
niveau, og at processen med transformationsplanerne fremrykkes. Endvidere ønsker
regeringen, at husdyrbrug også omfattes af pligt til at udarbejde transformationsplaner.
Regeringen ser positivt på kommissionens forslag om at effektivisere lovgivningen. Gennem
skærpede kriterier og en harmonisering af mere restriktive emissionsgrænseværdier, kan der
dannes grundlag for store miljøgevinster og lige konkurrencevilkår. For at kunne sikre den
mest hensigtsmæssige implementering, er der behov for en vis fleksibilitet. Regeringen ser det
samtidigt som nødvendigt, at der sker en modernisering af processen for udarbejdelse af BAT-
konklusioner mhp. at kunne levere det rette kvalitetsniveau ved nye bindende krav til
ressourceeffektivitet og andre vægtige hensyn, herunder dekarbonisering. Forslaget har
12
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 581: Grundnotat om industrielle emissioner og deponering,
endvidere til hensigt at fremme offentlighedens deltagelse og adgang til informationer om
anlæggenes miljøpræsentationer, hvilket regeringen støtter op om.
Regeringen er overordnet set positiv over for det øgede fokus på kemikalier og sammenspillet
med REACH-forordningen. En integration af ECHA i forberedelsen af BAT-konklusioner og
BREF-dokumenter kan skabe grobund for at reducere kemikalieforureningen. REACH-
direktivet udsteder ingen grænseværdier for udledninger, miljøkvalitetsstander eller
specificeret krav til risikoledelse, hvorfor IED kan fungere komplementært og bidrage til en
mere sikker regulering.
Regeringen er positiv over for udvidelsen af direktivet. Inkluderingen af kvægbedrifter, en
lavere tærskel for dyreenheder så flere husdyrbrug omfattes, og en forsimpling af
godkendelsesprocessen er alle elementer, der bidrager til mindre miljøskadelig forurening.
Fremgangsmåden for bestemmelsen og implementeringen af udvidelsen af direktivet gennem
delegerede retsakter kan være acceptabel, så længe det ikke lemper på de eksisterende danske
standarder, der er kendetegnende ved et højt miljøbeskyttelsesniveau.
Det er vigtigt for regeringen, at der i direktivet foretages en præcis afgrænsning af
anvendelsesområdet for de delegerede retsakter. I den forbindelse vurderes det, at indholdet
af driftsforskrifterne umiddelbart vil få meget væsentlig betydning for den fremtidige ordning
for husdyrproduktion. Regeringen finder det endvidere vigtigt at sikre, at der ikke skabes
meget vidtrækkende muligheder for at fravige direktivets anvendelsesområde gennem
undtagelsesbestemmelsen om bl.a. husdyrproduktion. Regeringen ønsker en effektiv og hurtig
implementering med en passende overgangsperiode, hvori der er sikret lige
konkurrencevilkår.
Regeringen er slutteligt ved at undersøge, om inkluderingen af minedrift kan være relevant for
den danske råstofindustri. Regeringens endelige stillingtagen vil muligvis blive justeret på
baggrund af en nærmere vurdering af forslagets økonomiske, administrative, juridiske og
miljømæssige konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13