MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 580
Offentligt

Årlig redegørelse om

Den danske Klimaskovfond

December 2020

–

marts 2022

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

Indhold

Årlig redegørelse om Den danske Klimaskovfond ........................................................................ 1

1 Indledning ..................................................................................................................................... 3

1.1 Den danske Klimaskovfond ................................................................................................ 4

1.2 Resumé 2021 .......................................................................................................................... 4

1.3 En udvidelse af de eksisterende muligheder .................................................................... 5

2 Organisation ................................................................................................................................. 7

2.1 Flere roller og potentialer .................................................................................................... 8

2.2 Klimaskovfondens juridiske konstruktion og persona ................................................... 9

3 Klimaprojekter på dansk jord .................................................................................................. 10

3.1

Etablering af de første demonstrationsprojekter ....................................................... 10

3.2 Ansøgningsrunder 2022 ..................................................................................................... 13

3.3 Finansiering ......................................................................................................................... 13

Hvad venter forude ............................................................................................................... 14

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

1 Indledning

Den Danske Klimaskovfond blev etableret som en del af Finanslovsaftalen for 2020, og

Lov om Den Danske Klimaskovfond blev vedtaget d. 17/12 2020 af et samlet

Folketing.

Klimaskovfonden er sat i verden for at understøtte det danske klimamål om 70%

reduktion af CO2 i 2030 gennem etablering af skov og udtagning af lavbundsarealer i

Danmark.

Den politiske ambition om, at Danmark skal have flere og større skove, er ikke ny. I

1989 vedtog Folketinget at øge det danske skovareal til 25 pct. af Danmarks samlede

areal i 2065

–

en fordobling af de danske skove i løbet af en trægeneration. I dag er der

stadig kun skov på knap 15 pct. af Danmarks areal. Som på skovområdet er der store

ambitioner for udtagningen af kulstofholdige lavbundsarealer med et mål om

udtagning af i alt 100.000 ha lavbundsjorder, inkl. randarealer, inden 2030.

Folketinget har peget på skovrejsning og udtag af lavbundsjorde som vigtige

arealbaserede midler til at reducere Danmarks CO2-udledning, og man har samtidig

prioriteret skovrejsning og lavbundsudtag i de seneste politiske aftaler, herunder

Landbrugsaftalen fra 2021.

Vi har brug for at få alle værktøjer i spil for at nå 70% reduktion af CO2 i 2030, og med

Klimaskovfonden har Folketingets partier ramt rigtigt: Klimaskovfonden er et både

målrettet og fleksibelt redskab til at engagere danskerne og mobilisere private midler i

realiseringen af klimaprojekter på dansk jord. Ved at bruge naturens egne løsninger til

at binde CO2 kan vi samtidig glæde os over de prioriterede synergieffekter i fondens

projekter, bl.a. mere biodiversitet og renere drikkevand.

Af §7 i Lov om Den Danske Klimaskovfond fremgår, at

Fonden afgiver en årlig

redegørelse om sin virksomhed til miljøministeren. Redegørelsen oversendes til Folketinget.

Hermed afgives Klimaskovfondens første årlige redegørelse om status for fondens

arbejde.

På vegne af bestyrelsen for Den Danske Klimaskovfond

______________________

Kirsten Brosbøl

Bestyrelsesformand

d. 7/4 2022

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

1.1 Den danske Klimaskovfond

Den Danske Klimaskovfond (KSF) er oprettet ved lov af et enigt Folketing som en

uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning. Klimaskovfonden har til

formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af

skovbryn og udtagning af lavbundsjorder primært indenfor LULUCF-sektoren og særligt

med henblik på at opnå klimaeffekter i form af reduktioner af drivhusgasudledninger.

Fonden har som opdrag at bidrage til indfrielsen af de danske klimamål, og et vigtigt mål

er også hensynet til synergieffekter i fondens projekter, herunder bl.a. biodiversitet,

grundvand, vandmiljø, rekreative områder og friluftsliv.

Fonden er i sin opstart finansieret via Finansloven 2020 med et kapitalindskud på 100 mio.

kr. Det er hensigten, at fonden skal mobilisere privat finansiering til sine aktiviteter og drift

gennem bl.a. donationer, salg af CO2-enheder og medfinansiering af projekter ved at

facilitere samarbejde mellem f.eks. kommuner, regioner, virksomheder og lodsejere.

Klimaskovfonden ledes af en selvstændig bestyrelse, der blev udpeget af miljøministeren d.

27/4 2021. Bestyrelsen træffer beslutning om fondens aktiviteter og disponerer over

fondens midler inden for rammerne af de politisk besluttede temaer.

Der er etableret et sekretariat, som udfører fondens aktiviteter og yder bistand og

rådgivning til fondens bestyrelse. Poul Erik Lauridsen tiltrådte som direktør for

Klimaskovfonden d. 1/10 2021, og derudover består sekretariatet pr. 31/3 2022 af fire

chefkonsulenter.

1.2 Resumé 2021

Klimaskovfonden arbejder målrettet på fondens første klimaprojekter på dansk jord, der

skal etablere ny skov og udtage kulstofholdige lavbundsarealer for at bidrage til

reduktionen af den danske CO2-udledning. Siden bestyrelsens etablering ultimo april 2021

har fonden fokuseret på:

•

at udarbejde fondens forretningsorden, herunder kriterierne for tildeling af støtte fra

fonden og rammerne for fondens monitorering, klimabogføring og verifikation ved

uafhængig tredjepart. Forretningsordenen er p.t. til godkendelse hos miljøministeren

at etablere fondens første demonstrationsprojekter, der skal generere dels de første

CO2-enheder, dels vigtige erfaringer med fondens klimaprojekter, herunder

•

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

•

faciliteringen af samarbejder. Demonstrationsprojekterne skal samtidig synliggøre,

hvordan fondens klimaprojekter kan se ud. Projekterne etableres på kommunalt ejet

jord, og alle kommuner blev d. 21/12 2021 inviteret til at indsende projektforslag til

fonden

at initiere arbejdet med at fastlægge fondens beregningsmetode for CO2-optaget i

henholdsvis skov- og lavbundsprojekter

at initiere arbejdet med at fastlægge fondens prissætning af projekternes CO2-

enheder og fondens model ift. salg (ex ante og ex post)

at afsøge mulighederne for en national model for klimacertificering, som giver

virksomheder og privatpersoner mulighed for at kompensere for deres udledninger

gennem fonden ved hjælp af en troværdig ordning, som både lever op til

internationale standarder (f.eks.

VCS) for klimabidrag og tager afsæt i EU’s arbejde

henimod en fælles model for det frivillige carbonmarked indenfor LULUCF-sektoren

i EU

at afklare fondens juridiske konstruktion som en uafhængig forvaltningsenhed

inden for den statslige forvaltning

–

og implikationerne ift. bl.a. forvaltningsretlige

og skatteretslige regler

at fastlægge budget og handlingsplan for 2022

at afsøge samarbejder og synergier med både lodsejere, investorer og andre

samarbejdspartnere, herunder etablering af dialog med øvrige statslige

arealindsatser på lavbund og skovrejsning for at sikre koordination, så fondens

støtte er additionel

at etablere kommunikation om fondens formål og arbejde, herunder udvikling af

hjemmeside, logo og fondens visuelle identitet samt oprettelse og kommunikation

på LinkedIn

at etablere et velfungerende og effektivt sekretariat inkl. driftsinfrastruktur og -

procedurer.

1.3 En udvidelse af de eksisterende muligheder

Klimaskovfonden er etableret som et tillæg til eksisterende statslige arealindsatser for støtte

til skovrejsning og lavbundsudtag. Det er et grundkrav i fondens lov, at Klimaskovfondens

dispositioner ikke overlapper tilsvarende statslige indsatser, men at støtten er additionel.

Fonden er samtidig oprettet med en række greb og potentielle arbejdsmetoder, som giver

mulighed for at realisere skovrejsning og udtagning af lavbundsarealer på andre måder

end de eksisterende statslige arealindsatser. Erfaringen fra fondens første ansøgningsrunde

til etablering af demonstrationsprojekter i kommunerne viser, at disse greb rammer rigtigt

ift. behov og ønsker hos flere aktører, der tager godt imod de muligheder, som

Klimaskovfonden tilbyder (se mere under afsnit 3). Det er f.eks. at

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

•

geare offentlige indskud og bidrag med private midler ved at engagere kommuner,

regioner, virksomheder, lodsejere og privatpersoner i de danske klimamål

facilitere samarbejde mellem lodsejere og investorer som f.eks. kommuner,

forsyningsvirksomheder og private virksomheder i lokale projekter

–

og støtte

projekterne på flere forskellige måder

arbejde fleksibelt og hurtigt med de konkrete arealer og f.eks. planlægge

kombinationsprojekter, hvis det er den mest omkostningseffektive løsning eller giver

bedre klima- og synergieffekter

sælge CO2-enheder, som bogføres i et offentligt register, monitoreres og verificeres

ved uafhængig tredjepart

–

og herunder bidrage til udviklingen af en national

certificeringsmodel for klimabidrag på dansk (europæisk) jord på et troværdigt og

transparent grundlag.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

2 Organisation

For Klimaskovfonden har 2021 bl.a. været

karakteriseret ved intern organisations-

opbygning som et grundlag for at kunne

omsætte fondens mål og opdrag.

Opbygningen af organisationen blev igangsat

med udpegningen af Kirsten Brosbøl som

bestyrelsesformand d. 27/4 april 2021 samt syv

øvrige bestyrelsesmedlemmer. Klimaskovfonden

ledes af bestyrelsen, der disponerer over fondens

midler. Syv af bestyrelsesmedlemmerne er

udpeget af miljøministeren, mens et

bestyrelsesmedlem er udpeget af klima-, energi-

og forsyningsministeren.

Bestyrelsen har i 2021 afholdt seks møder og

derudover indgået aktivt i fondens ansættelse af

såvel direktør som de to chefkonsulenter for

henholdsvis skov og lavbund. Samtidig har

bestyrelsen lagt et betydeligt arbejde i

udarbejdelsen af indledende skitser til fondens

forretningsmodeller, udregningsgrundlag og

samarbejdspotentialer, og derudover har

bestyrelsen etableret tre underudvalg

–

investeringsudvalg, et projektudvalg og et

klimacertificeringsudvalg

–

som understøtter

centrale funktioner og udviklingsopgaver i

fonden gennem konkrete opgaver og

mødeaktiviteter.

Udover bestyrelsen har miljøministeren udpeget

et rådgivende udvalg, der bistår fondens ledelse

med indsigt og faglig viden, således at fonden

kan forme sine aktiviteter, så de får størst mulig

effekt i forhold til fondens formål.

Medlemmerne repræsenterer aktører og

interessenter inden for fondens område, og de

skal

sikre, at centrale perspektiver og

vidensområder bliver taget i betragtning i

bestyrelsens dispositioner, så fonden kan agere

på det bedst mulige grundlag.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

Fondens Rådgivende Udvalg blev udpeget af miljøministeren d. 29/10 og afholdt sit første

møde d. 16/12 2021.

Klimaskovfondens direktør, Poul Erik Lauridsen, blev ansat d. 1/10 2021, og sekretariatet

består p.t. af fem fastansatte medarbejdere. Sekretariatet varetager den daglige drift af

fonden og bistår dels bestyrelsen, dels det rådgivende udvalg. Samtidig sikrer sekretariatet

progressionen i fondens pipeline af klimaprojekter, herunder udarbejdelse og håndtering af

ansøgningsmateriale og -runder, og indgår aktivt i udviklingsarbejdet med såvel fondens

organisation som med prissætningen af fondens CO2-enheder, beregningsmodeller for

CO2-optag og klimaeffekter og en model for frivillig klimakompensation.

2.1 Flere roller og potentialer

Klimaskovfonden har i sit lovmæssige opdrag forskellige dispositionsmuligheder ift. at

opfylde sit formål, og de har alle en væsentlig betydning for fondens samlede succes.

Fonden har, med andre ord, flere omfattende roller, som sekretariatet er i færd med at

afdække, og som kræver en løbende dialog med det politiske niveau om realistiske

målsætninger og succeskriterier på både kort og lang sigt:

Projektsponsor gennem ansøgningsrunder:

Fonden skal støtte

klimaprojekter gennem en eller flere årlige ansøgningsrunder, hvor lodsejere

kan søge om støtte fra fonden til projekter på egne arealer.

Facilitator/projektejer:

Fonden kan iværksætte, projektere, deltage i og

finansiere skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af

lavbundsjord, inkl. evt. betaling af engangskompensation til lodsejere,

dækning af udgifter forbundet med tinglysning, samt betaling til

leverandører, entreprenører m.fl. for ydelser i projekterne. Derudover kan

fonden også i visse tilfælde købe arealer, etablere projekter på dem og

efterfølgende sælge dem.

Samarbejdspartner:

Fonden kan modtage donationer, bidrag og

medfinansiering fra kommuner, regioner samt private aktører til brug for sine

aktiviteter, og samtidig facilitere samarbejder mellem investorer og lodsejere

og bringe disse i indbyrdes dialog vedrørende projekter. Det er et mål, at

fonden skal involvere offentlige myndigheder, erhvervslivet og

civilsamfundet i en fælles indsats for klimaet og være et legitimt og

gennemsigtigt instrument for at kunne modtage frivillige bidrag.

Markedsaktør:

Fonden kan sælge CO2-enheder fra projekterne, og der er en

forventning om, at fondens kommercielle aktivitet skal være et tilbud blandt

private aktørers og dermed foregå på markedsvilkår og i overensstemmelse

med konkurrenceregler. Markedet for salg af CO2-enheder er p.t. under

hastig udvikling med et stigende antal internationale og nationale

karbonudbydere og dermed et øget pres på prissætningen og konkurrencen.

Certificeringsejer

(udvikling): Fonden skal sikre dokumentation for de

opnåede reduktioner af drivhusgasudledninger og udvikle en metodologi for

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

beregningen, opgørelsen og monitoreringen af CO2-effekterne, der skal

stemme overens med dels

IPCC’s retningslinjer,

dels internationalt

anerkendte standarder for frivillig klimakompensation, for så vidt det er

muligt. Samtidig er det en forventning, at fonden skal give virksomheder og

privatpersoner mulighed for at kompensere for deres udledninger og tilbyde

dem et produkt, som lever op til de standarder for frivillig

klimakompensation, som danske virksomheder frivilligt vælger at følge, f.eks.

i regi af Carbon Disclosure Project (CDP). Disse to standarder

–

modellen for

frivillig klimakompensation og beregningen, opgørelsen og monitoreringen af

CO2-effekter

–

bliver ikke kun centrale redskaber for fonden, men har

potentiale til at få betydning for hele karbonmarkedet. Forud for de to

standarder ligger et omfattende udviklingsarbejde, der kræver et anderledes

ressourcetræk end fondens øvrige opgaver, bl.a. fordi standarderne ikke kun

skal basere sig på videnskabelige beregninger og eksisterende erfaringer fra

andre ordninger, men også på karbonmarkedets modenhed og aktuelle

udvikling, så virksomheder har tillid til og et incitament for at investere i

fonden.

2.2 Klimaskovfondens juridiske konstruktion og persona

Klimaskovfonden er ved lov etableret som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den

statslige forvaltning. Det betyder, at fonden er omfattet af alle de almindelige tværgående

offentligretlige regler og principper, men samtidig er der områder indenfor staten, som

fonden ikke er omfattet af, og som har konsekvens for fondens konkrete ageren. Det er

derfor under afklaring, hvilken juridisk persona Klimaskovfonden er som uafhængig

forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.

Det er fastlagt i loven, at fonden skal aflægge sit regnskab efter årsregnskabslovens

bestemmelser, men der er brug for en nøjere afklaring om fondens skat- og

momspligtighed, bl.a. ift. fondens opdrag om at modtage donationer og bidrag samt sælge

CO2-enheder. Denne afklaring er fonden ved at foretage bistået af såvel Kammeradvokaten

som Price Waterhouse Coopers.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

3 Klimaprojekter på dansk jord

Klimaskovfonden er oprettet for at understøtte det danske klimamål gennem finansiering

af skovrejsning og udtagning af lavbundjorder, der skal tilvejebringe målbare og

dokumenterede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger og naturlige optag af

drivhusgasser i Danmark. Fondens opdrag er klimaprojekter i Danmark med etablering af

skov, udtag af lavbundsjord og kombinationer af de to midler, og inden for de tre

overskrifter er det samtidig fondens opdrag at sikre synergieffekter og dermed etablere

projekter, der bl.a. tager hensyn til biodiversitet, drikkevand og rekreativitet.

Klimaprojekterne kan etableres på både private og offentlige jorde

–

med undtagelse af

statens

–

og tildeling af støtte fra fonden skal ske igennem ansøgningsrunder, hvor

lodsejere søger om støtte til klimaprojekter på deres arealer.

En af de første opgaver, fonden har taget fat på, er derfor at udarbejde Klimaskovfondens

kriterier for støtte til klimaprojekter, herunder de krav og betingelser, som lodsejerne skal

opfylde, for at få støtte fra fonden. Kriterierne er indsendt til ministeren til godkendelse, jf.

lovteksten.

Herefter har fonden arbejdet på at planlægge den første ansøgningsrunde, hvor der kan

søges støtte til demonstrationsprojekter, som dels skal generere de første CO2-reduktioner,

dels vise, hvordan fondens konkrete skov- og lavbundsprojekter kan bidrage til den danske

klimaindsats. Demonstrationsprojekterne er samtidig vigtige for at udvikle fondens virke

gennem erfaringer med bl.a. centrale samarbejdspartnere, ansøgningsrunder og den

konkrete projektering. Demonstrationsprojekterne betyder også, at Klimaskovfonden kan

plante sine første træer i 2022.

Målgruppen for fondens første ansøgningsrunde er afgrænset til kommuner bl.a. for at få

konkrete erfaringer med en af fondens vigtige samarbejdspartnere og for at kunne håndtere

kompleksiteten i ansøgningerne på dette tidlige stadie i fonden.

Ansøgningsrunden blev offentliggjort d. 21/12 2021 gennem en direkte invitation til alle

kommuner og senere på fondens hjemmeside og LinkedIn. Der var deadline for

ansøgninger d. 25/2 2022.

3.1 Etablering af de første demonstrationsprojekter

De danske kommuner er en afgrænset lodsejergruppe, der selv ejer kommunale arealer, og

som samtidig har en stærk og stigende interesse i den grønne dagsorden og natur- og

miljøindsatser. Kommunerne som målgruppe kan derfor opfylde et stærkt ønske fra

Klimaskovfondens bestyrelse: Et

fast track-spor

til etablering af fondens første

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

demonstrationsprojekter, så fonden hurtigt får etableret skov- og lavbundsprojekter på

tværs af Danmark, der kan udbrede kendskabet til fondens virke og samtidig bidrage til at

udvikle og teste fondens metoder.

Stor interesse for Klimaskovfonden

Muligheden for demonstrationsprojekter på kommunalt ejede arealer har vakt stor

interesse hos kommunerne. I løbet af ansøgningsrunden har fonden været i kontakt med 35

kommuner, som har vist interesse i at samarbejde om etablering af klimaprojekter på

kommunale arealer eller gennem strategiske samarbejder. Nogle kommuner er dog ikke p.t.

klar til at gå videre med et samarbejde med fonden.

Kommunerne er heller ikke lige langt i deres klimaarbejde, og fonden har derfor modtaget

konkrete ansøgninger fra 19 kommuner, hvoraf det har været muligt at gå videre med 17

ansøgninger. Disse ansøgninger har alle et højt modningsniveau, og fonden vurderer

derfor, at der relativt hurtigt vil kunne skabes klimaprojekter med lavbund og/eller

skovrejsning på forventeligt op til 200 hektarer. Hertil kommer ca. 40 ha lavbundsarealer.

Ansøgningsrunden har samtidig afstedkommet, at mange kommuner er blevet inspireret til

at lokalisere egnede arealer og udarbejde projektforslag til Klimaskovfondens kommende

ansøgningsrunder.

Klimaskovfonden kan accelerere DK2020

De fleste kommuner har i deres ansøgninger foreslået projekter, der kan bidrage til

realiseringen af deres lokale DK2020-planer. Hos mange kommuner indgår ambitiøse

målsætninger i kommunernes geografi om mere skov og udtag af lavbundsarealer i

DK2020-planerne, hvilket er oplagt at samarbejde med Klimaskovfonden om. Fonden kan

både etablere klimaprojekter, der kan tilpasses de forskellige behov i kommunerne og hos

eventuelle samarbejdspartnere som f.eks. vandforsyningsselskaber, og samtidig kan fonden

tage højde for synergieffekter i projekterne, f.eks. friluftsliv, grund- og

drikkevandsbeskyttelse, klimatilpasning og biodiversitet, som mange kommuner også er

optaget af.

Klimaskovfonden skaber nye muligheder

Udover hensynet til synergieffekterne har kommunerne også vist stor interesse for fondens

andre arbejdsmetoder, bl.a. fondens mulighed for at etablere kombinationsprojekter med

både lavbundsudtag og skovrejsning. I dialogen med kommunerne om lokale arealer har

denne mulighed været i fokus, ikke mindst fordi kombinationsprojekter potentielt kan øge

både klima- og synergieffekterne og dermed omkostningseffektiviteten.

Interessen for kombinationsprojekter afspejles i mindre omfang i fondens første

projektansøgninger, hvor hovedparten af de hektarer, som fonden har fået ansøgninger på,

er til skovrejsning, mens der kun er 4% af hektarerne, hvor der søges om støtte til

kombinationsprojekter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

Stor geografisk spredning i ansøgninger

Generelt er der i de kommunale ansøgninger en stor geografisk spredning, og der er

dermed allerede grobund for klimaprojekter i hele landet. Der er samtidig et stort spænd i

størrelsen på de arealer, som kommunerne spiller ind med. Mange kommuner ejer mindre

arealer under 10 hektarer, som typisk har været opkøbt med henblik på byudvikling, men

som ikke længere skal anvendes til formålet. Arealerne spænder fra ca. 1 hektar op til

potentielt 50 hektarer. Enkelte kommuner har større arealer med op til 30 hektarer, som de

gerne ser bragt i anvendelse til klima, natur og rekreationsformål.

Den videre proces og klimabogføring

Efter ansøgningsfristen har sekretariatet behandlet ansøgningerne, herunder udarbejdet en

faglig screening og vurdering af arealerne på baggrund af de kriterier, der er opstillet for

ansøgningsrunden

–

først og fremmest klimaeffekt, omkostningseffektivitet og

synergieffekter. Herefter har sekretariatet indstillet ansøgninger til uddeling af støtte til

bestyrelsen, og på et bestyrelsesmøde d. 31/3 er der truffet afgørelse om at tildele støtte til

17 ansøgninger om demonstrationsprojekter. På baggrund heraf meddeles tilsagn til de

prioriterede projekter og afslag til de projekter, som fonden ikke har mulighed for at

prioritere indenfor fondens første ansøgningsrunde.

Sideløbende med behandlingen af ansøgninger er sekretariatet i færd med at udarbejde

rammerne for fondens klimabogføring, dvs. udregninger af CO2-optaget fra henholdsvis

skovrejsning og lavbundsudtag. Fondens

klimabogføring vil basere sig på anerkendte

metoder og den nyeste forskning inden for skov og lavbundsjorde, som er udviklet til

danske arealer og vegetation, bl.a. fra forskningsinstitutioner på Københavns Universitet og

Aarhus Universitet. Samtidig vil beregningsmetoden være

i overensstemmelse med IPCC’s

retningslinjer for opgørelse af udledninger fra arealbaserede aktiviteter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

Centralt i fondens klimabogføring er et register over klimaeffekterne ved fondens støttede

projekter, der

vil være offentligt tilgængeligt, og som bl.a. vil

gøre det muligt for fonden at

sælge CO2-enheder.

Arbejdet med registeret starter i foråret 2022 og vil blive drevet af

fondens nyansatte specialist i miljø- og klimaøkonomi, der også skal

være med til at

etablere rammerne for fondens monitorering af de opnåede klimaeffekter.

3.2 Ansøgningsrunder 2022

Fondens første ansøgningsrunde har givet vigtige erfaringer med bl.a.

ansøgningsmaterialer, vurdering af arealmuligheder og den interne håndtering af

ansøgninger. Disse erfaringer bliver brugt til at forberede offentliggørelsen af fondens

næste ansøgningsrunde, der forventes i andet halvår af 2022. Kommende

ansøgningsrunder vil være åbne for en bredere kreds af lodsejere, men evt. specifikke og

yderligere kriterier er endnu ikke fastlagt.

3.3 Finansiering

Udover erfaringer afføder den første ansøgningsrunde fondens første CO2-reduktioner.

Når fonden har indgået samarbejdsaftaler om støtte til demonstrationsprojekter, er det

således muligt at sælge CO2-enheder som ex ante, og fonden forventer at sælge de opnåede

CO2e som fremtidige reduktioner udregnet på baggrund af planlagte og nyetablerede

projekter, der vil blive bogført som ex post, når optaget er verificeret ved tredjepart. Denne

model sikrer løbende finansiering til ny skovrejsning og lavbundsudtag.

Klimaskovfonden åbner for modtagelse af klimabidrag i Q3 2022, når forudsætningerne for

at kunne modtage donationer er på plads, herunder udregningen af fondens pris pr. CO2-

enhed samt valg og opsætning af betalingsløsninger. Gennem klimabidrag til fonden kan

virksomheder, kommuner, privatpersoner og andre være med til at opfylde Danmarks

CO2-reduktionsmål, og vi oplever allerede stor interesse fra toneangivende virksomheder,

investorer og halvoffentlige organisationer for at få adgang til at investere i klimaprojekter

på dansk jord, der er troværdige, og hvor kontrollen og kvaliteten er i top.

Klimabidrag til fonden vil fra Q3 2022 kunne gives som f.eks.

•

donationer til fondens generelle arbejde

medfinansiering af et konkret projekt

eller køb af CO2-enheder fra klimaprojekternes reduktioner (som kan indgå i

køberens frivillige CSR- og klimaregnskab).

Udover klimabidrag arbejder fonden som nævnt på at udvikle en model for frivillig

klimakompensation, der lever op til samme krav som andre standarder, f.eks. Carbon

Disclosure Project (CDP), og er et alternativ til internationale kompensationsordninger ved

at sikre reel og kontrollerbar klimaeffekt med højeste troværdighed. Ikke mindst grundet

den stigende interesse for at investere i danske klimaprojekter er det udslagsgivende, at

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

Klimaskovfonden går i markedet med en gennemsigtig og regulær model, der flugter med

internationale standarder.

Det er derfor afgørende for fondens udvikling af prissætning og model for frivillig

klimakompensation at inddrage dels den nyeste viden, dels de vigtigste interessenter for at

sikre troværdighed og fremtidige, private investeringer. Fonden har ansat en chefkonsulent

for partnerskaber og fundraising, der sammen med den miljø- og klimaøkonomiske

chefkonsulent skal sikre inddragelsen af interessenter i arbejdet med at udvikle

forudsætningerne for Klimaskovfondens kommende finansiering af klimaprojekter.

Chefkonsulenten for partnerskaber og fundraising tiltræder d. 1/4 2022, og arbejdet med en

standard for frivillig klimakompensation er planlagt i et udviklingsspor, der strækker sig

over resten af 2022.

4 2022: Hvad venter forude?

Med den store interesse for fondens første ansøgningsrunde og to mere på vej i 2022 ser

fonden frem til i 2022 at tage de første konkrete spadestik til etablering af klimaprojekter i

Danmark og desuden lukke samarbejdsaftaler for i alt 15-20 skovrejsnings- og

lavbundsprojekter.

Vi ser frem til at skabe klimaprojekter på tværs af Danmark og engagere danskerne i ikke

bare deres lokale miljø og natur, men også i Danmarks CO2-mål gennem donationer og

klimabidrag til fondens arbejde

–

fra både privatpersoner, virksomheder, fonde,

kommuner, organisationer og alle andre, der vil bidrage.

I december fik fonden oprettet en simpel landingpage, og i Q2 går fondens rigtige

hjemmeside i luften og skal understøtte fondens kommunikation og tiltrække både

lodsejere og investorer. Fra Q3 kan fondens hjemmeside også modtage donationer, og

senere på året vil såvel fondens CO2-register som initierede projekter også kunne findes på

hjemmesiden.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 580: Orientering til udvalget om Klimaskovfondens årlige redegørelse

5 Bestyrelsen og Rådgivende Udvalg

Klimaskovfondens bestyrelse

Kirsten Brosbøl, formand. Forhenværende miljøminister og stifter og direktør i

2030beyond

Jørgen Bo Larsen. Ph.d. og professor emeritus i skovbrug

Signe Normand. Ph.d., professor og centerleder ved Institut for Biologi, AU

Jens Kr. A. Møller. Adm. direktør, DLR Kredit A/S

Tine Thygesen. Entreprenør og iværksætter indenfor bæredygtighed

Lars Hvidtfeldt. Direktør, GL. Kirstineberg

Hanne Søndergaard. Chief Marketing Officer og Executive Vice President, Arla

Foods

Bo Jellesmark Thorsen. Dr.agro., ph.d. og institutleder, Inst. for Fødevare- og

Ressourceøkonomi, KU (udpeget af

klima-, energi- og forsyningsministeren.)

Klimaskovfondens Rådgivende Udvalg

Concito: Christian Ibsen, direktør

Dansk Skovforening: Niels Otto Lundstedt, næstformand

Landbrug & Fødevarer: Niels Peter Nørring, Klimadirektør og direktør for

bæredygtighed, miljø & EU

Dansk Industri: Kitt Bell Andersen, chefkonsulent og sekretariatsleder

Dansk Erhverv: Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef

Klimarådet: Jette Bredahl Jacobsen, næstformand

Danmarks Naturfredningsforening: Tine Nielsen Skafte, naturpolitisk rådgiver

DANVA: Pia Jacobsen, afdelingschef for produktion og udvikling, Aarhus Vand

Friluftsrådet: Johan Husfeldt, politisk konsulent

Kommunernes Landsforening: Sara Røpke, kontorchef i Center for Klima og Erhverv

Danske Regioner: Bente Villumsen, leder for Videnscenter for Miljø og Ressourcer

Træ- og Møbelindustrien: Simon Auken Beck, konsulent

3F: Katrine Lindegaard, politisk konsulent

Rektorkollegiet: Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder for Skov,

Natur og Biomasse, KU

Rektorkollegiet: Jørgen E. Olesen, institutleder på Institut for Agroøkologi, AU