MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 58
Offentligt

UDKAST

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22

MOF Alm.del - Bilag 58

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang

til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyrings-

anlæg i visse områder)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november

2019, som ændret ved lov nr. 1905 af 11. december 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 7, stk. 1, nr. 11,

udgår efter »miljøet,«: »og«.

§ 7, stk. 1, nr. 12,

ændres »til.« til: »til, og«.

§ 7, stk. 1,

indsættes som

nr. 13:

»13) at kommunalbestyrelsen i et møde kan vedtage forskrifter om udskift-

ning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder, herunder om

straf, inddragelse af offentligheden, og om at offentliggørelsen af vedtagne

forskrifter kan ske udelukkende digitalt.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om fyringsanlæg

2.1.1.2. Krav til indretning af mindre fyringsanlæg (brændeovne og pejse-

indsatse)

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. FN’s Verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens aftale af 14. september

2021 med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om mil-

jøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling. Ifølge aftalen skal

der bl.a. gives mulighed for, at kommunerne kan vælge at forbyde ældre

brændeovne i områder med fjernvarme eller naturgas til individuel opvarm-

ning. Aftalen imødekommer en efterspørgsel fra kommunerne om at sætte

mere ind over for forureningen fra brændeovne. Denne del af aftalen ud-

møntes med dette lovforslag, der indfører en ordning, der giver kommu-

nerne mulighed for at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse

af visse fyringsanlæg i visse områder.

En kommunal ordning om udskiftning eller nedlæggelse af visse ældre fy-

ringsanlæg vil mindske røggener i byerne, hvor de fleste mennesker bor og

færdes, forbedre luftkvaliteten i nærmiljøet og dermed styrke folkesundhe-

den. Ud over det lokale bidrag vil lovforslaget generelt bidrage til en for-

bedret luftkvalitet og et fald i partikelemissioner. Samtidig bidrager initiati-

vet til at nå Danmarks forpligtelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforu-

renende stoffer (NEC-direktivet), hvori Danmark er forpligtet til at reducere

partikeludledningen med 55 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 2005.

Ordningen foreslås indført ved at ændre lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 (miljøbeskyttelsesloven), såle-

des at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunal-

bestyrelsen i et møde kan vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæg-

gelse af visse fyringsanlæg i visse områder, herunder om straf, inddragelse

af offentligheden, og om at offentliggørelsen af vedtagne forskrifter kan ske

udelukkende digitalt.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang alene vil

blive udnyttet til at fastsætte regler om ældre brændeovne og pejseindsatse

installeret før den 1. juni 2008.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang

alene vil blive udnyttet i områder med fjernvarme eller naturgas til indivi-

duel opvarmning. På denne måde sikres det, at ejere af fyringsanlæg, som

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

omfattes af ordningen, har adgang til en eksisterende og stabil varmeforsy-

ning, hvis de vælger at nedlægge deres fyringsanlæg.

Den foreslåede bemyndigelse rummer imidlertid mulighed for, at miljømi-

nisteren på et senere tidspunkt kan beslutte at skærpe det påtænkte alders-

krav (installationstidspunkt) samt alternativt fastsætte et partikeludlednings-

krav for hvilke fyringsanlæg, der skal udskiftes eller nedlægges.

Endvidere rummer bemyndigelsen mulighed for, at miljøministeren kan be-

slutte at udvide den påtænkte områdeafgrænsning til at omfatte områder

uden mulighed for tilslutning til fjernvarme eller naturgas til individuel op-

varmning.

Miljøministeren vil dog kun kunne udnytte bemyndigelsen på disse måder,

hvis det vurderes miljø- eller sundhedsmæssigt hensigtsmæssigt, eller hvis

det vurderes nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Danmarks eksisterende

og fremtidige EU-retlige eller internationale forpligtelser i forhold til luft-

kvalitet og mål om reduktion af de partikelemissioner fra danske forure-

ningskilder, herunder et større bidrag til opfyldelsen af de eksisterende dan-

ske reduktionstilsagn efter NEC-direktivet.

Effekterne af ordningen er bl.a. afhængig af, hvor mange kommuner der

vælger at tilslutte sig ordningen, udbredelse af fjernvarme eller naturgas til

individuel opvarmning i den enkelte kommune samt antallet af ældre bræn-

deovne og pejseindsatse i kommunen.

Danmark er et af de lande, der har flest brændeovne og pejseindsatse pr.

indbygger. Det anslås, at der er ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse i

landet. Det anslås, at 80 pct. af danske boliger er beliggende i områder med

fjernvarme eller naturgas til individuel opvarmning. Ca. 55 pct. af landets

brændeovne og pejseindsatse er beliggende i områder med fjernvarme eller

naturgas til individuel opvarmning.

Lovforslaget supplerer lov nr. 1905 af 11. december 2020 om ændring af

miljøbeskyttelsesloven, som indebærer en pligt til at udskifte eller nedlægge

brændeovne og pejseindsatse produceret før 2003 ved ejerskifte af fast ejen-

dom (ejerskifteordningen). Ejerskifteordningen udgør et landsdækkende

initiativ, mens dette lovforslag giver mulighed for en lokal indsats.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om fyringsanlæg

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

Miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, indeholder en bemyndigelse til

at fastsætte krav om udskiftning eller nedlæggelse af mindre fyringsanlæg

til fast brændsel i form af brændeovne, pejseindsatse, brændekedler, pille-

fyr, halmfyr m.v. ved ejerskifte af fast ejendom.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1449 af 17. juni 2021 om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel under

1 MW ved ejerskifte af fast ejendom (ejerskiftebekendtgørelsen).

Ejerskiftebekendtgørelsen fastsætter regler om, at erhververe af fast ejen-

dom skal udskifte eller nedlægge ejendommens brændeovn eller pejseind-

sats under 1 MW, hvis denne er produceret før den 1. januar 2003.

Der er i dag ikke hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte generelle

regler om nedlæggelse eller udskiftning af eksisterende fyringsanlæg, som

ikke opfylder nærmere bestemte krav. Der er ej heller hjemmel til at fast-

sætte regler om kommuners adgang til at vedtage forskrifter om, at mindre

fyringsanlæg til fast brændsel i form af brændeovne, pejseindsatse, brænde-

kedler, pillefyr, halmfyr m.v. skal nedlægges eller udskiftes, hvis disse ikke

opfylder nærmere fastsatte alders- eller partikeludledningskrav, og hvis

disse er beliggende i visse områder.

2.1.1.2. Krav til indretning af mindre fyringsanlæg (brændeovne og pejseind-

satse)

EU-retten stiller visse krav til indretningen af fyringsanlæg. Der er EU-ret-

ligt fastsat en overordnet ramme for energirelaterede produkter. De overord-

nede regler findes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af

21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav om miljøvenligt

design af energirelaterede produkter (ecodesigndirektivet) og i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling

af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU.

Reglerne i direktivet og forordningen suppleres af gennemførelsesforord-

ninger for de omfattede produktgrupper.

For så vidt angår visse fyringsanlæg har Kommissionen fastsat forordning

(EU) 2015/1185 af 24. april 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt

design af produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel (brændeovns-

forordningen).

Det følger af brændeovnsforordningen, at medlemsstaterne indtil den 1. ja-

nuar 2022 kunne tillade ibrugtagning og omsætning af brændeovne, hvis

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

disse var i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale bestemmel-

ser. Siden den 1. januar 2022 er kravene til partikeludledning blevet har-

moniseret i brændeovnsforordningen til 5 g partikler/kg tørstof.

Bekendtgørelse nr. 541 af 27. april 2020 om regulering af luftforurening fra

fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (brændeovnsbekendtgørelsen)

indeholder krav om gyldig prøvningsattest for mindre fyringsanlæg, som er

installeret før den 1. januar 2022. Kravet om prøvningsattest blev indført

den 1. juni 2008. Kravet om prøvningsattest indebar, at et fyringsanlæg kun

måtte blive tilsluttet og taget i brug, når en gyldig prøvningsattest påtegnet

af en skorstensfejer kunne dokumentere, at fyringsanlægget levede op til de

på installationstidspunktet gældende emissionsgrænseværdier, herunder det

på installationstidspunktet gældende partikelkrav. Det følger endvidere af

bekendtgørelsen, at den som har ladt fyringsanlægget tilslutte før den 1. ja-

nuar 2022, skal opbevare en kopi af prøvningsattesten, så længe vedkom-

mende er i besiddelse af fyringsanlægget, dog højst i 10 år.

Krav om prøvningsattest blev indført samtidig med det dengang gældende

nationale partikelkrav på 10 g/kg træ.

Siden den 1. januar 2022 er kravet om gyldig prøvningsattest for mindre

fyringsanlæg blevet harmoniseret i brændeovnsforordningen. Kravet om

prøvningsattest er således blevet erstattet med et krav om overensstemmel-

sesvurdering for fyringsanlæg installeret efter den 1. januar 2022.

Brændeovnsbekendtgørelsen indeholder endvidere en bestemmelse om, at

kommunalbestyrelsen i en forskrift kan fastsætte regler om forureningsbe-

grænsende foranstaltninger for så vidt angår fyringsanlæg i et nærmere klart

angivet område, hvor dette er miljømæssigt begrundet. Bestemmelsen er ud-

stedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1, og af dennes for-

arbejder fremgår, at særligt indgribende foranstaltninger skal forelægges

Folketinget i form af lovforslag, uanset om der måtte være hjemmel til at

fastsætte regler i form af bekendtgørelser med hjemmel i loven, jf. Folke-

tingstidende 1990-91 (2. samling), tillæg A, spalte 1535. Miljøbeskyttelses-

lovens § 7, stk. 1, nr. 1, vurderes på denne baggrund ikke at give mulighed

for at indføre en så generel ordning, som dette lovforslag lægger op til.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

Miljøministeriet vurderer, at det navnlig er de mindre fyringsanlæg, der bør

gribes ind over for. Mindre fyringsanlæg til fast brændsel, herunder bræn-

deovne og pejseindsatse, udgør samlet set det største bidrag fra danske for-

ureningskilder til partikelforurening. Samtidig kan der i områder med

mange brændeovne eller pejseindsatse være et stort lokalt partikelbidrag til

nedsat luftkvalitet, ligesom røgen kan opleves generende for naboer m.v.

Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at der navnlig bør iværksættes

tiltag overfor ældre fyringsanlæg. Da det er muligt at opnå positive miljø-

og sundhedseffekter samt en bedre energiudnyttelse af brændet ved at inten-

sivere udskiftning eller nedlæggelse af ældre fyringsanlæg.

De gældende partikelkrav til installation og ibrugtagning af mindre fyrings-

anlæg medfører, at nye mindre fyringsanlæg generelt udleder færre partikler

end ældre fyringsanlæg. Ældre fyringsanlæg har desuden en dårligere bræn-

deudnyttelse end nyere fyringsanlæg.

Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at der vil kunne opnås en po-

sitiv miljøeffekt ved i første omgang at fastsætte krav om udskiftning eller

nedlæggelse af brændeovne og pejseindsatse, som er installeret før den 1.

juni 2008.

Miljøministeriet vurderer, at kommunerne bør gives mulighed for at vedtage

lokale ordninger for udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg. Ud

fra et nærhedsprincip er det hensigtsmæssigt at give kommunerne flere lo-

kale handlemuligheder for at reducere den lokale partikeludledning. Hertil

kommer, at ordningen vil imødekomme en efterspørgsel fra kommunerne

om at sætte mere ind over for forureningen fra brændeovne og pejseindsatse.

Indførelse af en ordning, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for i et

møde at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fy-

ringsanlæg i visse områder vurderes at være en hensigtsmæssig måde at

sikre renere luft i landets større byer.

Det er Miljøministeriets vurdering, at det i de fleste tilfælde vil være enkelt

at afgøre præcist, om et fyringsanlæg er installeret før eller efter den 1. juni

2008, da ibrugtagning af alle fyringsanlæg fra den 1. juni 2008 og frem til

den 1. januar 2022 kræver en lovpligtig prøvningsattest som gør det nemt at

vurdere et anlægs installationstidspunkt. Fyringsanlæg som bringes i om-

sætning eller ibrugtages efter den 1. januar 2022 skal ledsages af en over-

ensstemmelsesvurdering. Dermed bliver det nemmere for kommunerne at

administrere og håndhæve ordningen. Prøvningsattesten dokumenterer, at

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

brændeovnsbekendtgørelsens krav, herunder også grænseværdi for udled-

ning af partikler, er opfyldt ved installation og ibrugtagning. Prøvningsatte-

sten skal være underskrevet af det på prøvningstidspunktet akkrediterede

prøvningsinstitut, som har udført prøvningen. Når en brændeovn installeres

og tilsluttes skal skorstensfejeren skrive under på anlæggets prøvningsattest

ved godkendelse af installationen.

Prøvningsattest vil typisk kunne rekvireres fra producenten eller forhandler,

eventuelt med bistand fra en skorstensfejer, hvis den er bortkommet.

Har ejeren af fyringsanlægget ikke selv kendskab til et fyringsanlægs instal-

lationstidspunkt, vil en skorstensfejer med stor sandsynlighed kunne bistå

med fastlæggelse af fyringsanlæggets installationstidspunkt.

Miljøministeriet har overvejet, om der er visse typer af fyringsanlæg, som

bør undtages fra ordningen. Det er ministeriets vurdering, at visse typer af

fyringsanlæg, som har en særlig værdi for en ejendom, bør undtages fra et

krav om udskiftning eller nedlæggelse, da det vil have en forholdsvis be-

grænset effekt i forhold til omkostningen ved fjernelsen af det pågældende

fyringsanlæg. Det gælder f.eks. masseovne, kakkelovne, antikke brænde-

ovne produceret før 1920 og brændekomfurer opbygget på stedet.

Miljøministeriet har overvejet, hvilke områder i en kommune, der skal være

omfattet af ordningen. Det er Miljøministeriets vurdering, at ordningen ved

første udmøntning alene skal finde anvendelse i områder med adgang til

fjernvarme eller naturgas til individuel opvarmning. Dermed sikres det, at

luftkvaliteten særligt forbedres i de områder, hvor flest mennesker bor og

færdes, samt at brændeovnsejere omfattet af ordningen har adgang til alter-

native varmeforsyningskilder, hvis de vælger at nedlægge deres brændeovn.

Effekten af ordningen afhænger af, hvor mange kommuner som vælger at

tilslutte sig ordningen. Det vurderes, at ordningen kan udgøre et væsentligt

bidrag i retning af at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtigelser for reduk-

tion af partikelemissioner i NEC-direktivet i 2030, hvis mange kommuner

tilslutter sig.

Bemyndigelsen giver mulighed for, at fyringsanlæg, som har installeret

emissions- og partikelreducerende udstyr (f.eks. et filter på skorstenen) vil

kunne undtages fra ordningen om udskiftning eller nedlæggelse. Hvis der

fastsættes bestemmelser om undtagelse for fyringsanlæg, hvor der er instal-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

leret emissions- og partikelreducerende udstyr (f.eks. et filter på skorste-

nen), vil der samtidig blive fastsat dokumentationskrav for udstyrets varige

effekt.

Det findes endvidere hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen skal føre

kontrol og tilsyn med ordningen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen i et møde kan vedtage forskrifter om udskiftning eller

nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder, herunder om straf, ind-

dragelse af offentligheden, og om at offentliggørelsen af vedtagne forskrif-

ter kan ske udelukkende digitalt.

Den foreslåede bemyndigelse vil give ministeren mulighed for at udstede

generelle regler om ordningen ved bekendtgørelse, og dermed fastsætte

rammerne for ordningen, herunder hvad kommunalbestyrelsen kan vedtage

forskrifter om. Bekendtgørelsen vil bl.a. fastsætte regler om hvilke fyrings-

anlæg, der vil være omfattet af ordningen, hvilke fyringsanlæg, som vil være

undtaget fra ordningen, og hvilke områder ordningen kan finde anvendelse.

Kommunalbestyrelsen vil derimod ikke have mulighed for at pålægge bor-

gerne indberetnings- eller oplysningspligter. Endvidere vil bekendtgørelsen

fastsætte regler for kommunalbestyrelsens vedtagelse af forskrifter, herun-

der om inddragelse af offentligheden, om digital offentliggørelse af ved-

tagne forskrifter og om straf ved bøde.

Kommunalbestyrelsen vil i forskrifterne kunne tage stilling til spørgsmål

om tilsyn, kontrol og straf.

Det foreslås, at kun mindre fyringsanlæg til fast brændsel vil kunne omfattes

af bemyndigelsen. Større fyringsanlæg (på eller over 1 MW) samt fyrings-

anlæg til andre brændselstyper, såsom gasfyr og oliefyr vil således ikke være

omfattet af bemyndigelsen.

Miljøministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fast-

sætte regler, som afgrænser, hvilke typer af fyringsanlæg, som er omfattet.

Det er hensigten med lovforslaget at sikre en mulighed for, at ældre og mere

forurenende fyringsanlæg kan blive udskiftet eller nedlagt. Det er hensigten,

at miljøministeren i den første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte

et alderskrav (installationstidspunkt), således at brændeovne og pejseind-

satse installeret før den 1. juni 2008 vil være omfattet af ordningen. Den

foreslåede bemyndigelse rummer imidlertid mulighed for, at miljøministe-

ren på et senere tidspunkt kan beslutte at skærpe det påtænkte alderskrav

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

(installationstidspunkt) samt at alternativt fastsætte et partikeludlednings-

krav for, hvilke fyringsanlæg der skal udskiftes eller nedlægges.

Visse andre typer af fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW, såsom

brændekedler, pillefyr, halmfyr m.v., påtænkes derimod ikke omfattet af ud-

skiftningskravet i den første udmøntning af bemyndigelsen.

Det er endvidere hensigten, at visse særlige typer af mindre fyringsanlæg til

fast brændsel undtages fra ordningen i bekendtgørelsen. Det drejer sig f.eks.

om masseovne, kakkelovne og antikke brændeovne produceret før 1920

samt brændekomfurer opbygget på stedet. Det er ikke hensigten, at kommu-

nalbestyrelsen ved bekendtgørelse bemyndiges til at kunne vedtage forskrif-

ter om at undtage visse fyringsanlæg.

Fyringsanlæg i fredede bygninger forventes ligeledes undtaget fra ordnin-

gen. Det skal således ikke være muligt for kommunalbestyrelsen at vedtage

forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af fyringsanlæg i fredede byg-

ninger. Det skyldes, at alle bygningsarbejder i fredede bygninger kræver til-

ladelse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over almindelig vedli-

geholdelse, jf. § 10, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af byg-

ninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 219 af 6. marts 2018. Dette

gælder såvel indvendige som udvendige forhold, ligesom en fredning om-

fatter alt mur- og nagelfast inventar.

Muligheden for at få installeret emissions- og partikelreducerende udstyr

(f.eks. et filter på skorstenen), som et alternativt til at nedlægge eller udskifte

et fyringsanlæg, udgør en lovende teknologi under forudsætning af, at filte-

ret har en stor virkningsgrad og miljøeffekten af udstyret er dokumenteret

og varig. Bemyndigelsen rummer derfor mulighed for, at fyringsanlæg, som

har installeret emissions- og partikelreducerende udstyr vil kunne undtages

fra ordningen om udskiftning eller nedlæggelse. Der eksisterer en lignende

mulighed i ejerskifteordningen. Hvis der fastsættes bestemmelser om und-

tagelse for fyringsanlæg, hvor der er installeret emissions- og partikelredu-

cerende udstyr, vil der samtidig blive fastsat dokumentationskrav for udsty-

rets effekt. Miljøministeriet vil overvåge udviklingen af emissions- og par-

tikelreducerende udstyr, og justere ordningen, såfremt det vurderes, at der

er behov herfor.

Det foreslås, at bestemmelsen afgrænses til alene at omfatte visse områder.

Bemyndigelsen vil i første omgang udmøntes til alene at omfatte områder

med fjernvarme eller naturgas til individuel opvarmning, og dermed ikke

områder, hvor der ikke er adgang til tilslutning til fjernvarme eller naturgas

til individuel opvarmning. Bemyndigelsen vil dog på et senere tidspunkt

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

kunne udnyttes til at omfatte områder, hvor der ikke er adgang til fjernvarme

eller naturgas til individuel opvarmning. Den foreslåede bestemmelse rum-

mer dermed mulighed for, at miljøministeren kan bestemme, hvilke områder

ordningen skal finde anvendelse. Det er ikke hensigten, at kommunalbesty-

relsen selv skal kunne vedtage forskrifter om, hvilke områder der er hen-

holdsvis omfattet og undtaget af ordningen.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommu-

nalbestyrelsen bemyndiges til at fastsætte lokale forskrifter, hvorefter kom-

munalbestyrelsen kan beslutte, at den ønsker at tiltræde ordningen. Endvi-

dere er det hensigten, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at

vedtage nye forskrifter, hvis ordningen i den påtænkte bekendtgørelse ek-

sempelvis ændres, og at kommunalbestyrelsen ligeledes skal have mulighed

for at træde ud af ordningen. De lokale forskrifter vil skulle omfatte de fy-

ringsanlæg og områder, som miljøministeren ved bekendtgørelse har fastsat,

at forskrifterne skal omfatte. Kommunalbestyrelsen kan således eksempel-

vis ikke beslutte, at et kolonihaveområde ikke skal være omfattet af de lo-

kale forskrifter, hvis kolonihaveområdet er beliggende i et af ministeren ud-

peget område

Det foreslås, at fastsættelsen af forskrifter skal besluttes af kommunalbesty-

relsen i et møde, da det vurderes mest hensigtsmæssigt, at beslutningen træf-

fes på politisk niveau af kommunalbestyrelsen. Dette skyldes, at ordningen

vurderes at have en vis indgribende karakter. Kompetencen til at vedtage

forskrifterne kan således ikke delegeres til et kommunalt udvalg eller til den

kommunale forvaltning.

Det foreslås, at miljøministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse

vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen alene skal foretage

digital annoncering af dennes lokale forskrifter. Det er derfor hensigten, at

der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen

forud for vedtagelse af forskrifter om ordningen, skal foretage høring af

dens udkast til forskrifter, og at denne høring skal foregå digitalt. På samme

vis vil kommunalbestyrelsen skulle sikre at vedtagne lokale forskrifter of-

fentliggøres digitalt, eksempelvis på kommunens hjemmeside. Endvidere

forventes det, at kommunalbestyrelsen vi skulle offentliggøre et digitalt

kort, som afgrænser de områder i kommunen, hvor forskrifterne finder an-

vendelse.

Det foreslås, at miljøministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse

kan fastsætte en frist for udskiftningen eller nedlæggelsen af et fyringsan-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

læg, der bliver omfattet af lokale forskrifter om udskiftning eller nedlæg-

gelse af mindre fyringsanlæg. Fristen skal give ejeren af fyringsanlægget

rimelig tid til at indrette sig på kravene om udskiftning eller nedlæggelse,

og bør derfor ikke fastsættes til mindre end 12 måneder.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat i en bekendt-

gørelse med forventet ikrafttræden den 1. januar 2023.

I de foregående afsnit er det beskrevet, hvordan miljøministeren i første om-

gang agter at anvende den foreslåede bemyndigelse. Miljøministeren kan

imidlertid også udnytte bemyndigelsen ved senere udmøntning ved bekendt-

gørelse, hvis det vurderes miljø- eller sundhedsmæssigt hensigtsmæssigt,

eller hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Danmarks

eksisterende og fremtidige EU-retlige eller internationale forpligtelser i for-

hold til luftkvalitet og mål om reduktion af de partikelemissioner fra danske

forureningskilder, hertil særligt hvis det findes hensigtsmæssigt ved en

stramning for at opnå et større bidrag til opfyldelsen af de eksisterende dan-

ske reduktionstilsagn efter NEC-direktivet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

3. FN’s Verdensmål

De miljømæssige konsekvenser af muligheden for kommunale forbud mod

brændeovne installeret før den 1. juni 2008, vurderes at understøtte særligt

delmål 3.9 (inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som

følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening

væsentligt reduceres) samt delmål 11.6 (inden 2030 skal den negative mil-

jøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på

luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning).

Baggrunden herfor er, at luftkvaliteten forbedres, når de ældste og mest for-

urenende brændeovne udskiftes eller nedlægges og dermed vil de negative

miljø- og helbredspåvirkninger mindskes.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

Der vil være administrative omkostninger forbundet med administration af

udmøntningen af lovforslaget.

Idet der er tale om en frivillig tilvalgsordning for kommunerne, vil kommu-

nerne selv skulle bære omkostninger til etablering, administration og hånd-

hævelse af ordningen. Der vil således for eksempel ikke blive udviklet et

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

digitalt system til brug for kommunernes administration af ordningen. De

samlede implementeringsomkostninger vil afhænge af antallet af kommu-

ner, som vælger at gøre brug af ordningen.

Udarbejdelsen af en kommunal forskrift vil indebære meget begrænsede

omkostninger for de kommuner, der tilslutter sig ordningen. Der kan være

omkostninger til administration og håndhævelse af ordningen, som er van-

skelige at estimere, da det vil være afhængigt at graden af håndhævelse og

valg af administrationsmodel i den enkelte kommune.

Miljøstyrelsen, som skal udarbejde vejledningsmateriale til ordningen, for-

ventes at få en udgift på ca. 2 mio. kr. i perioden 2022-2024 hertil.

Endelig vil udmøntningen af lovforslaget medføre samfundsøkonomiske

gevinster. Der vil således være færre udgifter for stat, regioner og kommu-

ner som følge af færre hospitalsindlæggelser og færre sygedage blandt per-

soner med luftvejslidelser, færre tabte leveår m.v. Hvis alle kommuner til-

slutter sig ordningen vil den forventede samlede samfundsøkonomiske ge-

vinst med stor usikkerhed beløbe sig til en nutidsværdi på omkring 4 mia.

kr. i 2040.

Hvis alene København, Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg Kom-

mune tilslutter sig, vil den forventede samlede samfundsøkonomiske ge-

vinst med stor usikkerhed beløbe sig til en nutidsværdi på omkring 580 mio.

kr. i 2040.

Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget og udmøntningen heraf

overholder de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som Digita-

liseringsstyrelsen har anvist. Særligt udmønter lovforslaget princip 1 om

enkle og klare regler, idet der i den påtænkte udmøntning forventes at blive

stillet konkrete og afgrænsede krav om udskiftning af brændeovne og pej-

seindsatse installeret før den 1. juni 2008 i områder med fjernvarme eller

naturgas til individuel opvarmning. Vurderingen af, om et fyringsanlæg vil

være omfattet af ordningen vil bero på et objektivt kriterie (installationstids-

punkt) for fyringsanlægget. Vurderingen vil alene i tvivlstilfælde afhænge

af et skøn, hvorfor lovforslaget muliggør automatiseringen af sagsbehand-

lingen. Lovforslaget understøtter derfor tillige princip 3 om mulighederne

for automatisk sagsbehandling. Således lægges der eksempelvis i lovforsla-

get op til en enkel administrationsmodel, hvor kommunerne digitalt kom-

munikerer til borgere og virksomheder om pligten til at udskifte eller ned-

lægge et fyringsanlæg, som er installeret før den 1. juni 2008. Lovforslaget

understøtter dermed samtidigt princip 2 om digital kommunikation. Da den

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

foreslåede ordning lægger op til, at kommuner, som ønsker at tiltræde ord-

ningen, har stor selvbestemmelse ift. tilrettelæggelse af deres kontrol og til-

syn, vurderes det, at lovforslaget tilsvarende understøtter princip 7 om kon-

trol med fejl og snyd.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Virksomheder, som ejer fast ejendom med en brændeovn eller pejseindsats

installeret før den 1. juni 2008 beliggende i område med fjernvarme eller

naturgas til individuel opvarmning, er omfattet af ordningen. Antallet af

brændeovne, som omfattes af ordningen, afhænger af, hvor mange kommu-

ner, som vælger at tilslutte sig ordningen. I udlejningsejendomme (lejlighe-

der og huse) til privat beboelse vil der være et større antal omfattede bræn-

deovne og pejseindsatse installeret før 1. juni 2008, mens det vurderes, at

der kun er ganske få brændeovne eller pejseindsatser i virksomhedsejede

bygninger, som ikke er til udledning eller beboelse. Sidstnævnte indgår der-

for ikke i vurderingen.

Den økonomiske omstillingsomkostning, som knytter sig til nedlæggelse af

brændeovne eller pejseindsatse i udlejningsejendomme, er en direkte kon-

sekvens som følge af ordningen og benævnes herfra som en direkte økono-

misk konsekvens. Dog vil nogle udlejningsselskaber vælge at udskifte deres

brændeovn frem for nedlæggelse. Udskiftning af brændeovn afspejler et

valg, som de omfattede virksomheder kan vælge at foretage, efter at regule-

ringen er trådt i kraft, hvorfor de erhvervsøkonomiske konsekvenser forbun-

det hertil opgøres som en adfærdsvirkning. De erhvervsøkonomiske konse-

kvenserne for henholdsvis udskiftning eller nedlæggelse fremgår derfor se-

parat.

Udgiften til en ny brændeovn er typisk i spændet 5.000-20.000 kr. I de be-

regninger, Miljøministeriet har foretaget, er anvendt en gennemsnitspris på

11.500 kr. pr. brændeovn inkl. transport og montering. Omkostningen til

evt. lukning af ildstedet forventes at være gennemsnitligt 5.000 kr.

Miljøministeriet har vurderet, at det vil medføre i alt 7.900 ekstra skrotnin-

ger i virksomhedsejede udlejningsboliger, heraf 4.200 i etageejendomme og

3.700 i parcel- og rækkehuse, hvis alle kommuner tilsluttede sig ordningen

i 2024. Ud af de 7.900 ekstra skrotninger af gamle brændeovne og pejseind-

satse antages det på baggrund af tidligere skrotningsordninger, at 30 pct.

nedlægger brændeovnen. Et sådant scenarie vil medføre økonomiske om-

stillingsomkostninger for de omfattede virksomheder på ca. 13 mio. kr. frem

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

mod 2040 og ca. 12 mio. i omkostninger for virksomheder, som frivilligt

vælger udskiftning af ny brændeovn frem mod 2040.

Det vurderes ikke sandsynligt, at alle kommuner tilslutter sig ordningen i

2024. Hvis derimod omkring en tredjedel af kommunerne tilslutter sig ord-

ningen, vil den direkte økonomiske omkostning for nedlukning af brænde-

ovne udgøre ca. 4,3 mio. kr., og ca. 4 mio. kr. for udskiftning.

Såfremt omstændighederne ændrer sig, foretager Miljøministeriet en nær-

mere vurdering af de øvrige efterlevelseskonsekvenser og adfærdsvirknin-

ger frem mod den første udmøntning af bemyndigelsen.

Den påtænkte udmøntning af lovforslaget vurderes ikke at have betydelige

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Udmøntningen af lovforslaget forventes derudover at have positive økono-

miske konsekvenser for danske brændeovnsproducenter som følge af en

øget efterspørgsel efter nye brændeovne og pejseindsatse. Danske brænde-

ovnsproducenter er førende inden for brændeovne med relativt lave emissi-

oner. De fleste danske producenter har udviklet modeller med lavere udslip

end de gældende danske miljøkrav og kan også i mange tilfælde opfylde de

partikelkrav, der gælder for det nordiske miljømærke, Svanen.

Udmøntningen kan ligeledes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser

for skorstensfejere, idet det forventes, at nogle ejere af fyringsanlæg helt vil

nedlægge fyringsanlægget som følge af kravet om udskiftning eller nedlæg-

gelse, og skorstensfejerne dermed potentielt kan miste kunder.

For så vidt angår principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes

disse ikke relevante for lovforslaget, idet lovforslaget ikke berører de invol-

verede erhvervs muligheder for at teste, udvikle eller anvende digitale tek-

nologier og forretningsmodeller.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Den påtænkte udmøntning af lovforslaget vurderes ikke at have betydelige

administrative konsekvenser for borgerne.

For borgere i områder med fjernvarme eller naturgas til individuel opvarm-

ning vil der være konsekvenser af økonomisk art forbundet med enten ud-

skiftning eller nedlæggelse af en brændeovn eller pejseindsats, som er in-

stalleret før den 1. juni 2008.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

Det er Miljøministeriets vurdering, at udgiften til udskiftning til en ny bræn-

deovn eller pejseindsats vil beløbe sig til mellem 5.000 kr. og 20.000 kr. alt

afhængig af dennes kvalitet og design. Ønsker ejeren at nedlægge brænde-

ovnen eller pejseindsatsen, vurderes omkostningerne at udgøre ca. 5.000 kr.

inkl. efterreparationer på ejendommen. Ved udskiftning vil der kunne opnås

en forbedret brændeøkonomi på gennemsnitligt 10 pct., som i nogen grad

kan kompensere for udgifterne til udskiftning.

Den samlede totalomkostning for brændeovnsejerne ved tiltaget, hvis alle

kommuner tilslutter sig ordningen i 2024, er opgjort til ca. 333 mio. kr. i

nutidsværdi frem mod 2040, når besparelser fra lavere brændeforbrug og

senere skrotninger eller udskiftninger medregnes.

Hvis alene de fem større miljøzonekommuner København, Aarhus, Aal-

borg, Odense og Frederiksberg tilslutter sig ordningen vil totalomkostnin-

gen være ca. 48 mio. kr. i nutidsværdi frem mod 2040.

7. Klimamæssige konsekvenser

Den påtænkte udmøntning af lovforslaget vil have begrænsede klimamæs-

sige konsekvenser. Miljøministeriet vurderer, at det er muligt at opnå en

bedre energiudnyttelse af brændet ved at intensivere udskiftningen og ned-

læggelse af de ældste brændeovne og pejseindsatse. Det vil have en effekt

på partikeludledningen og vil også medføre energibesparelse, da nye bræn-

deovne udnytter brændet mere effektivt. CO2-udledning fra afbrænding af

biomasse er ifølge FN-reglerne defineret som drivhusgasneutralt, der hvor

biomassen forbruges. Det sker under forudsætning af, at udtaget af biomasse

i stedet opgøres i produktionslandenes klimaregnskab for arealsektoren.

Regnskabsmæssigt påvirker lovforslaget derfor ikke udledninger af CO2 fra

importeret biomasse, hvorimod et fald af forbrug af brænde fra danske skove

tæller positivt i det danske LULUCF-regnskab

Lovforslaget vil i det omfang udmøntningen medfører, at borgere nedlæg-

ger deres brændeovne eller pejseindsatse, reducere udledningen af sod

(Black Carbon), som er en del af partikelforureningen, og som er en kortli-

vet klimakomponent.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Danmark er et af de lande, der har flest brændeovne og pejseindsatse pr.

indbygger. Luftforurening fra de i alt ca. 700.000 brændeovne og pejseind-

satse udgør ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

(DCE) det største danske bidrag til partikelforureningen (ca. 40 pct.), og er

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

årsag til ca. 400 årlige for tidlige dødsfald, ud af de ca. 1.130 for tidlige

dødsfald fra danske luftforureningskilder (2019-data fra DCE). De danske

forureningskilder udgør i alt ca. en fjerdel af luftforureningen, idet det stør-

ste bidrag kommer fra udenlandske forureningskilder. Danmark er udfordret

i forhold til at nå det nationale reduktionsmål for partikler på 55 pct. i 2030

i forhold til 2005, som er fastsat i NEC-direktivet.

De miljø- og naturmæssige konsekvenser af den påtænkte udmøntning af

lovforslaget vil afhænge af hvor mange kommuner, der indtræder i ordnin-

gen. Det er med stor usikkerhed estimeret, at ordningen i alt kan bidrage til

en reduktion på ca. 7.360 sparede tons PM2,5 frem til 2040, hvis alle kom-

muner vælger at tilslutte sig ordningen i 2024. Hvis alene de fem større mil-

jøzonekommuner København, Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg

tilslutter sig ordningen, skønnes effekten at være ca. 1.050 sparede tons

PM2,5 frem til 2040.

I forhold til NEC-direktivet og Danmarks målsætning for reduktion af par-

tikler i 2030 vil miljøeffekten alene for år 2030 være 473 tons PM2,5, hvis

alle kommuner tilslutter sig. Hvis alene de fem større miljøzonekommuner

København, Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg tilslutter sig ordnin-

gen, skønnes miljøeffekten i år 2030 at være ca. 68 tons PM2,5.

Det er i beregningen antaget, at lovforslaget udmøntes og implementeres

således, at de ekstra udskiftninger af brændeovne finder sted i 2024. Det

skønnes, at der er i 2024 vil være ca. 154.000 ovne fra før 2008 tilbage i

områder med fjernvarme eller naturgas til individuel opvarmning.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen kan vedtage forskrifter om udskiftning

eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder, herunder om straf,

inddragelse af offentligheden, og om at offentliggørelsen af vedtagne for-

skrifter kan ske udelukkende digitalt.

Bemyndigelsesbestemmelser skal ikke notificeres over for EU-Kommissio-

nen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535

af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (informati-

onsproceduredirektivet).

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse at fastsætte

regler i en bekendtgørelse, der bemyndiger kommunalbestyrelsen til at ved-

tage kommunale forskrifter. Udkast til administrative regler om udmøntning

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

af ordningen vil i nødvendigt omfang blive notificeret i henhold til informa-

tionsproceduredirektivet.

Med hensyn til spørgsmålet om miljøvurderinger er det Miljøministeriets

vurdering, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering eller screening af

lovforslaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og program-

mers indvirkning på miljøet (miljøvurderingsdirektivet), som gennemført

ved miljøvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

med senere ændringer. Baggrunden herfor er, at lovforslaget ikke følger af

en EU-retlig (eller folkeretlig) forpligtelse, og dermed ikke indgår i et nor-

mativt hierarki.

Den udmøntende bekendtgørelse samt de kommunale forskrifter vil i nød-

vendigt omfang blive miljøvurderet.

De nærmere betingelser for denne vurdering er beskrevet i notat om Miljø-

vurdering af generel regulering – miljøvurderingsdirektivets plan- og pro-

grambegreb i lyset af EU-dommen i sag C-290/15 D’Oultremont, Miljø- og

Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm. del Bilag 293.

For så vidt angår de EU-retlige regler på området henvises i øvrigt til lov-

forslagets afsnit 2.1.1.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. november 2021 til den 8.

december 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

92-gruppen Forum for bæredygtig udvikling, Akademi for de Tekniske Vi-

denskaber, Arbejdstilsynet, Astma-Allergi Danmark, Biologforbundet, Bo-

ligselskabernes Landsforening, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,

Brancheforening Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske, Restpro-

dukter til Jordbrugsformål, Brancheforeningen Grakom, Bryggeriforenin-

gen, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Centralorga-

nisationen af industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg (CFU), COOP Danmark A/S, DAKOFA, DANAK,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Danmarks Vind-

mølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Autogenbrug (DAG), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

(DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk

Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Metal,

Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravler-

forening, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Solvarmefor-

ening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Træfor-

ening, Danske Boligadvokater, Danske Havne (Privathavne er associeret),

Danske Maritime, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Rede-

rier, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Råstoffer (Dansk

Byggeri), Danske Svineproducenter, Danske Tegl, Danske Vandværker,

DANVA, DAPO, Datatilsynet, DASU (Dansk Automobil Sports Union),

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Køb-

mænd i Danmark, De økonomiske råd, DELTA, Den danske landinspektør-

forening, Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Det Na-

tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Rådet for Grøn Omstilling, Kåre

Press, DFDS, DHI, DN, Drivkraft Danmark, Energinet.dk, , Eurolab Dan-

mark, Fagligt Fælles Forbund 3F, Forening af Byplanlæggere (FAB), For-

ening af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne (DAPO), Forening

af miljø-, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Forening af

Rådgivne Ingeniører, Forening Bæredygtige Byer og Bygninger, Forening

Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Forenin-

gen af Danske Biologer, Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af

Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af speciallæger (ex. Embedslæ-

geforeningen), Forskningscenter Risø ( fusioneret med en række andre

forskningsinstitutioner under OTU), Fortum (tidligere Kommunekemi A/S

og Ekokem A/S), Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Green Net-

work, Greenpeace, Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Hore-

sta, International Transport Danmark (ITD), Jordbrugets Bedriftssundheds-

tjeneste, KL (kommunernes landsforening), Kolonihaveforbundet, Kræf-

tens Bekæmpelse, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Københavns

Universitet, Københavns Universitet - Det natur- og Biovidenskabelige Fa-

kultet, Københavns kommune, Greta Nedergaard, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Landsbysamfund, Lands-

foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen i Danmark

(LO), Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpe-

vindmøller, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen til Oplys-

ning om Brænderøgsforurening, Miljøforum Fyn/Udvikling Fyn, Miljø-

mærkning Danmark, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom, NOAH,

Nordisk Konservatorforbund, Novo Nordisk, Oliebranchens fællesrepræ-

sentation, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditforeningen, Skor-

stensfejerlauget, Skorstensfejermester Idon Brødbæk, Skov og Landskab,

Skovdyrkerforeningerne, SMOK (Sønderjyllands Modtageordning for Olie

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

og Kemikalieaffald), Spildevandsteknisk forening, SPT - brancheforenin-

gen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Teknologirådet, Tekno-

logisk Institut, Uniscrap, Varmepumpefabrikantforeningen, WWF Verdens-

naturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Universitet, Dansk

Agroindustri (DAI), Exodraft A/S, Fornyet Energi ApS, Højvang Laborato-

rier A/S, Key2Green, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Vedva-

rende Energi, Aarhus Universitet, DCE, Lejernes Landsorganisation (LLO),

Danske Udlejere og alle kommuner.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

anfør »Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Hvis alle kommuner tilslutter sig ord- Udarbejdelse af kommunale for-

konsekvenser for ningen vil den forventede samlede skrifter indebærer meget begrænsede

stat, kommuner samfundsøkonomiske gevinst med omkostninger, for de kommuner der

og regioner

stor usikkerhed beløbe sig til en nu- tilslutter sig ordningen.

tidsværdi på omkring 4 mia. kr. i 2040,

som følge af færre hospitalsindlæggel- Miljøstyrelsen, som skal udarbejde

ser og færre sygedage blandt personer vejledningsmateriale til ordningen,

med luftvejslidelser, færre tabte leveår forventes at få en udgift på ca. 2 mio.

kr. i perioden 2022-2024 hertil.

m.v.

Hvis alene København, Aarhus, Aal-

borg, Odense og Frederiksberg Kom-

mune tilslutter sig, vil den forventede

samlede samfundsøkonomiske ge-

vinst med stor usikkerhed beløbe sig

til en nutidsværdi på omkring 580

mio. kr. i 2040.

Implemente-

Ingen positive implementeringskonse- Der vil være udgifter forbundet med

ringskonsekven- kvenser for stat, kommuner og regio- administration, kontrol og tilsyn i

ser for stat, kom- ner.

kommunerne.

muner og regio-

ner

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

Økonomiske

Danske brændeovnsproducenter er fø- Hvis alle kommuner tilslutter sig

konsekvenser for rende inden for brændeovne med rela- ordningen, er de økonomiske omstil-

erhvervslivet

tivt lave emissioner, og der er gode ek- lingsomkostninger til de udlejnings-

sportmuligheder på området. Der for- virksomheder der vælger at ned-

ventes således positive økonomiske lægge brændeovne eller pejseind-

konsekvenser for erhvervslivet i form satse estimeret til ca. 13 mio. kr. frem

af en øget efterspørgsel efter nye mod 2040 og ca. 12 mio. i omkost-

brændeovne og pejseindsatse.

ninger for de udlejningsvirksomhe-

der, som frivilligt vælger udskiftning

af ny brændeovn frem mod 2040.

Hvis en tredjedel af kommunerne til-

slutter sig ordningen, vil den direkte

økonomiske omkostning for nedlæg-

ning af brændeovne udgøre ca. 4,3

mio. kr., og ca. 4 mio. kr. for udskift-

ning.

Det forventes, at nogle ejere af fy-

ringsanlæg vil nedlægge fyringsan-

lægget som følge af kravet om ud-

skiftning eller nedlæggelse, hvorfor

skorstensfejerne potentielt kan miste

kunder.

Administrative Ingen positive konsekvenser.

konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget vurderes at have begræn-

sede administrative konsekvenser for

erhvervslivet, idet udlejningsejen-

domme er omfattet af ordningen.

Økonomiske

Hvis borgeren vælger at udskifte For borgere i områder med fjern-

konsekvenser for brændeovnen til en ny vil der være en varme eller naturgas til individuel

borgerne

forbedret brændeøkonomi på ca. 10 opvarmning vil der være både øko-

pct. ved en ny brændeovn, som i no- nomiske konsekvenser forbundet

gen grad kan kompensere for investe- med enten udskiftning eller nedlæg-

ringen i ny ovn, afhængigt af brænde- gelse af en brændeovn, som er instal-

forbrug i husstanden.

leret før den 1. juni 2008. Den sam-

lede totalomkostning for brænde-

ovnsejerne ved tiltaget, hvis alle

kommuner tilslutter sig ordningen, er

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

på opgjort til ca. 333 mio. kr. i nu-

tidsværdi frem mod 2040, når bespa-

relser fra lavere brændeforbrug og

senere skrotninger eller udskiftnin-

ger medregnes. Hvis alene de fem

større miljøzonekommuner Køben-

havn, Aarhus, Aalborg, Odense og

Frederiksberg tilslutter sig ordningen

vil totalomkostningen være ca. 48

mio. kr. i nutidsværdi frem mod

2040.

Administrative Ingen positive konsekvenser.

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have ad-

ministrative konsekvenser for bor-

gerne.

Den påtænkte udmøntning af lov- Ingen negative konsekvenser.

forslaget vil have begrænsede positive

klimamæssige konsekvenser.

Det er med stor usikkerhed estimeret Ingen negative konsekvenser.

at ordningen i alt kan bidrage til en re-

duktion på ca. 7.360 sparede tons

PM2,5 frem til 2040, hvis alle kom-

muner vælger at tilslutte sig ordnin-

gen. Hvis alene de fem miljøzone-

kommuner København, Aarhus, Aal-

borg, Odense og Frederiksberg tilslut-

ter sig ordningen, skønnes effekten at

være ca. 1.050 sparede tons PM2,5

frem til 2040. I forhold til NEC-direk-

tivet og Danmarks målsætning for re-

duktion af partikler i 2030 vil miljøef-

fekten alene i år 2030 set være 473

tons PM2,5, hvis alle kommuner til-

slutter sig. Hvis alene de fem miljø-

zonekommuner København, Aarhus,

Aalborg, Odense og Frederiksberg til-

Miljømæssige

konsekvenser

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

slutter sig ordningen, skønnes miljøef-

fekten i 2030 at være ca. 68 tons

PM2,5.

Forholdet til EU- Medvirker til reduktion af partikel ift. reduktionskravet i NEC-direktivet.

retten

Bemyndigelsen i lovforslaget forventes udmøntet i en bekendtgørelse. Ud-

kast til administrative regler om udmøntning af ordningen vil i nødvendigt

omfang blive notificeret i henhold til informationsproceduredirektivet.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der udgår et ”og” i

§ 7, stk. 1, nr. 11.

Den foreslåede ændring

er en lovteknisk konsekvens af indsættelsen af et nyt nr. 13 i § 7, stk. 1,

hvorefter det nuværende nr. 11 ikke længere er det næstsidste nummer i § 7,

stk. 1.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes et ”og” i

§ 7, stk. 1, nr. 12.

Den foreslåede

ændring er en lovteknisk konsekvens af indsættelsen af et nyt nr. 13 i § 7,

stk. 1, hvorefter nr. 12 ikke længere er det sidste, men nu det næstsidste

nummer i § 7, stk. 1.

Til nr. 3

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag ikke hjemmel til, at ministeren kan

fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i et møde kan vedtage forskrif-

ter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder,

herunder om straf, inddragelse af offentligheden, og om at offentliggørelsen

af vedtagne forskrifter kan ske udelukkende digitalt.

Miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, indeholder en bemyndigelse til

miljøministeren til at fastsætte krav om, at visse fyringsanlæg skal udskiftes

eller nedlægges ved ejerskifte af fast ejendom. Bemyndigelsen er udmøntet

i bekendtgørelse nr. 1449 af

17.

juni 2021 om udskiftning eller nedlæggelse

af visse fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW ved ejerskifte af fast

ejendom (ejerskiftebekendtgørelsen). I medfør af bekendtgørelsen skal

brændeovne og pejseindsatse under 1 MW, der er produceret før 1. januar

2003, nedlægges eller udskiftes ved ejerskifte af fast ejendom.

EU-retten stiller visse krav til indretningen af fyringsanlæg. De overordnede

regler findes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21.

oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav om miljøvenligt design

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

af energirelaterede produkter (ecodesigndirektivet) og i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af

rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU. Reg-

lerne i direktivet og forordningen suppleres af gennemførelsesforordninger

for de omfattede produktgrupper. For visse fyringsanlæg har Kommissionen

fastsat forordning (EU) 2015/1185 af 24. april 2015 om gennemførelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav

til miljøvenligt design af produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel

(brændeovnsforordningen). Det følger af brændeovnsforordningen, at med-

lemsstaterne indtil den 1. januar 2022 kunne tillade ibrugtagning og omsæt-

ning af mindre fyringsanlæg, herunder brændeovne, hvis disse var i over-

ensstemmelse med medlemsstaternes nationale bestemmelser. Siden den 1.

januar 2022 er kravene til partikeludledning blevet harmoniseret i brænde-

ovnsforordningen til 5 g partikler/kg tørstof.

Brændeovnsbekendtgørelsen indeholder krav om gyldig prøvningsattest for

mindre fyringsanlæg, som er installeret før den 1. januar 2022. Dette krav

blev indført den 1. juni 2008. Kravet om prøvningsattest indebærer, at fy-

ringsanlæg, som er tilsluttet før den 1. januar 2022, først måtte tilsluttes og

tages i brug, når en gyldig prøvningsattest påtegnet af en skorstensfejer do-

kumenterede, at fyringsanlægget levede op til de på installationstidspunktet

gældende emissionsgrænseværdier, herunder det på installationstidspunktet

gældende partikelkrav. Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at den der

lader fyringsanlægget tilslutte, skal opbevare en kopi af prøvningsattesten,

så længe vedkommende er i besiddelse af fyringsanlægget, dog højst i 10 år.

Siden den 1. januar 2022 er kravet om gyldig prøvningsattest for mindre

fyringsanlæg blevet harmoniseret i brændeovnsforordningen. Kravet er så-

ledes blevet erstattet med et krav om overensstemmelsesvurdering.

Bekendtgørelse nr. 541 af 27. april 2020 om regulering af luftforurening fra

fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (brændeovnsbekendtgørelsen)

indeholder endvidere en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i en for-

skrift kan fastsætte regler om forureningsbegrænsende foranstaltninger for

så vidt angår fyringsanlæg i et nærmere klart angivet område, hvor dette er

miljømæssigt begrundet. Bestemmelsen er udstedt i medfør af miljøbeskyt-

telseslovens § 7, stk. 1, nr. 1, hvorefter miljøministeren kan fastsætte reg-

ler om forurening fra bl.a. fyringsanlæg. Af lovbemærkninger til lovens § 7,

stk. 1, nr. 1, fremgår, at særligt indgribende foranstaltninger skal forelægges

Folketinget i form af lovforslag, jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling),

tillæg A, spalte 1535. Miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1, vurderes på

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

denne baggrund ikke at indeholde bemyndigelse til at ministeren kan fast-

sætte regler om, at kommunalbestyrelsen i et møde kan vedtage forskrifter

om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder.

Det foreslås derfor at bemyndige miljøministeren med den foreslåede

§ 7,

stk. 1, nr. 13,

til at kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i et

møde kan vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fy-

ringsanlæg i visse områder, herunder om straf, inddragelse af offentlighe-

den, og om at offentliggørelsen af vedtagne forskrifter kan ske udelukkende

digitalt.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse at udstede en

bekendtgørelse, der bemyndiger kommunerne til at vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder, herun-

der om straf, inddragelse af offentligheden, og om at offentliggørelsen af

vedtagne forskrifter kan ske udelukkende digitalt. De kommunale forskrifter

skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Bekendtgørelsen vil fast-

sætte generelle regler om ordningen, og dermed fastsætte rammerne for ord-

ningen. Bekendtgørelsen vil bl.a. fastsætte regler om hvilke fyringsanlæg,

der vil være omfattet af ordningen, hvilke fyringsanlæg, som vil være un-

dertaget fra ordningen og hvilke områder ordningen kan finde anvendelse.

Endvidere vil bekendtgørelsen fastsætte regler for kommunalbestyrelsens

vedtagelse af forskrifter.

Kommunalbestyrelsen vil i forskrifterne kunne tage stilling til spørgsmål

om tilsyn, kontrol og straf. Kommunalbestyrelsen vil derimod ikke have

mulighed for at pålægge kommunens borgere indberetnings- eller oplys-

ningspligter.

Det er hensigten, at fastsættelsen af forskrifter skal besluttes af kommunal-

bestyrelsen i et møde, da det vurderes mest hensigtsmæssigt, at beslutningen

træffes på politisk niveau af kommunalbestyrelsen. Dette skyldes, at ordnin-

gen vurderes at have en vis indgribende karakter. Kompetencen til at ved-

tage forskrifterne kan således ikke delegeres til et kommunalt udvalg eller

til den kommunale forvaltning.

Det er hensigten, at bemyndigelsen afgrænses til at omfatte visse fyringsan-

læg.

Det er hensigten, at kun mindre fyringsanlæg til fast brændsel vil kunne om-

fattes af bemyndigelsen. Større fyringsanlæg (på eller over 1 MW) samt fy-

ringsanlæg til andre brændselstyper, såsom gasfyr og oliefyr vil således ikke

være omfattet af bemyndigelsen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

Ved mindre fyringsanlæg forstås fyringsanlæg til fast brændsel med en no-

minel indfyret effekt på under 1 MW som defineret i brændeovnsbekendt-

gørelsen, dvs. en teknisk indretning, hvori fast brændsel afbrændes med

henblik på anvendelse af den frembragte varme, herunder brændeovne, pej-

seindsatse, kedler, pillefyr, masseovne, kakkelovne m.v.

Miljøministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fast-

sætte regler, som afgrænser, hvilke typer af fyringsanlæg, som er omfattede.

Det er hensigten med lovforslaget at sikre en mulighed for, at ældre og mere

forurenende fyringsanlæg kan blive udskiftet eller nedlagt. Det er hensigten,

at miljøministeren i den første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte

et alderskrav (installationstidspunkt), således at brændeovne og pejseind-

satse installeret før den 1. juni 2008 vil være omfattet af ordningen.

Den foreslåede bemyndigelse rummer imidlertid også mulighed for, at mil-

jøministeren på et senere tidspunkt kan beslutte at skærpe det påtænkte al-

derskrav (installationstidspunkt) samt at alternativt fastsætte et partikelud-

ledningskrav for hvilke fyringsanlæg der skal udskiftes eller nedlægges.

Endvidere rummer bemyndigelsen mulighed for, at miljøministeren kan be-

slutte at udvide den påtænkte områdeafgrænsning til at omfatte områder

uden mulighed for tilslutning til fjernvarme eller naturgas til individuel op-

varmning. Miljøministeren vil dog kun kunne udnytte bemyndigelsen på

denne måde, hvis det vurderes miljø- eller sundhedsmæssigt hensigtsmæs-

sigt, eller hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Dan-

marks eksisterende og fremtidige EU-retlige eller internationale forpligtel-

ser i forhold til luftkvalitet og mål om reduktion af de partikelemissioner fra

danske forureningskilder, herunder et større bidrag til opfyldelsen af de ek-

sisterende danske reduktionstilsagn efter NEC-direktivet.

Det er hensigten, at kun brændeovne og pejseindsatse vil være omfattet af

den første udmøntning af bemyndigelsen. Kommunalbestyrelsen vil således

kun kunne vedtage forskrifter om udskiftning og nedlæggelse af brænde-

ovne og pejseindsatse. Kommunalbestyrelsen vil dermed ikke kunne ved-

tage forskrifter om, at andre mindre fyringsanlæg skal være omfattet af ord-

ningen.

Ved brændeovne forstås fyringsanlæg med låger designet til at afgive varme

direkte til omgivelserne. Ved pejseindsatse forstås anlæg med låge designet

til at blive installeret i en ildstedsåbning. Ved installationstidspunkt forstås

tidspunktet, hvor skorstensfejeren kontrollerer tilslutningen af fyringsan-

lægget.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

Visse andre typer af fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW, såsom

brændekedler, pillefyr, halmfyr m.v., påtænkes derimod ikke omfattet af ud-

skiftningskravet i den første udmøntning af bemyndigelsen.

Det er endvidere hensigten, at visse særlige typer af mindre fyringsanlæg til

fast brændsel undtages fra ordningen i bekendtgørelse. Det drejer sig f.eks.

om masseovne, kakkelovne og antikke brændeovne produceret før 1920

samt brændekomfurer opbygget på stedet. Det er ikke hensigten, at kommu-

nalbestyrelsen ved bekendtgørelse bemyndiges til at kunne vedtage forskrif-

ter om at undtage visse fyringsanlæg.

Fyringsanlæg i fredede bygninger forventes ligeledes undtaget fra ordnin-

gen. Det skal således ikke være muligt for kommunalbestyrelsen at vedtage

forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af fyringsanlæg i fredede byg-

ninger. Det skyldes, at alle bygningsarbejder i fredede kræver tilladelse fra

kulturministeren, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse, jf.

§ 10, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymil-

jøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 219 af 6. marts 2018. Dette gælder såvel ind-

vendige som udvendige forhold, ligesom en fredning omfatter alt mur- og

nagelfast inventar.

Muligheden for at få installeret emissions- og partikelreducerende udstyr

(f.eks. et filter på skorstenen), som et alternativt til at nedlægge eller udskifte

et fyringsanlæg, udgør en lovende teknologi under forudsætning af, at filte-

ret har en stor virkningsgrad og miljøeffekten af udstyret er dokumenteret

og varig. Det er derfor hensigten, at bemyndigelsen på et tidspunkt kan ud-

nyttes til at fastsætte regler om, at fyringsanlæg, som har installeret emissi-

ons- og partikelreducerende udstyr kan undtages fra ordningen om udskift-

ning eller nedlæggelse. Der eksisterer en lignende mulighed i ejerskifteord-

ningen. Hvis der fastsættes bestemmelse om undtagelse for fyringsanlæg,

hvor der er installeret emissions- og partikelreducerende udstyr, vil der sam-

tidig blive fastsat dokumentationskrav for udstyrets effekt. Miljøministeriet

vil overvåge udviklingen af emissions- og partikelreducerende udstyr, og

justere ordningen, såfremt det vurderes, at der er behov herfor.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse afgrænses til alene at om-

fatte visse områder. Bemyndigelsen vil i første omgang udmøntes til alene

at omfatte områder med fjernvarme eller naturgas til individuel opvarmning,

og dermed ikke områder, hvor der ikke er adgang til tilslutning til fjern-

varme eller naturgas til individuel opvarmning. Bemyndigelsen vil dog

kunne udnyttes til at omfatte områder, hvor der ikke er adgang til fjernvarme

eller naturgas til individuel opvarmning.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

Områder, hvor der ikke er adgang til fjernvarme eller naturgas til individuel

opvarmning, er områder beliggende uden for eksisterende fjernvarme- eller

naturgasområder, hvor bygninger derfor udelukkende kan opvarmes med

individuel opvarmning, såsom opvarmning med oliefyr, individuelle varme-

pumper og biomassefyr. Med eksisterende fjernvarme- eller naturgasområ-

der menes en områdeafgrænsning, som er udlagt til fjernvarme- eller natur-

gas i henhold til kapitel 2 i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

1215 af 14. august 2020. Den foreslåede bestemmelse rummer dermed mu-

lighed for, at miljøministeren kan bestemme, i hvilke områder ordningen

skal finde anvendelse. Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsen selv

skal kunne vedtage forskrifter om, hvilke områder der er henholdsvis om-

fattet og undtaget af ordningen.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse at fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen bemyndiges til at fastsætte lokale for-

skrifter, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at den ønsker at til-

træde ordningen. Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om, at kom-

munalbestyrelsen skal have mulighed for at vedtage nye forskrifter, hvis

ordningen i den påtænkte bekendtgørelse eksempelvis ændres. Kommunal-

bestyrelsen skal ligeledes have mulighed for at træde ud af ordningen. De

lokale forskrifter vil skulle omfatte de fyringsanlæg og områder, som miljø-

ministeren ved bekendtgørelse har fastsat, at forskrifterne skal omfatte.

Kommunalbestyrelsen vil således eksempelvis ikke kunne beslutte, at et ko-

lonihaveområde ikke skal være omfattet af de lokale forskrifter, hvis kolo-

nihaveområdet er beliggende i et af ministeren udpeget område.

Det er hensigten, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, at kom-

munalbestyrelsen alene skal foretage digital annoncering af dennes lokale

forskrifter. Det er derfor hensigten, at der ved bekendtgørelse vil blive fast-

sat regler om, at kommunalbestyrelsen forud for vedtagelse af forskrifter om

ordningen, skal foretage høring af dens udkast til forskrifter, og at denne

høring skal foregå digitalt. På samme vis, er det hensigten, at miljøministe-

ren, med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, vil fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at vedtagne lokale forskrifter offent-

liggøres digitalt, eksempelvis på kommunens hjemmeside. Endvidere for-

ventes det, at kommunalbestyrelsen vi skulle offentliggøre et digitalt kort,

som skitserer, de områder i kommunen, hvor forskrifterne finder anven-

delse.

Det er hensigten, med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, at fastsætte

en frist for udskiftningen eller nedlæggelsen af et fyringsanlæg, der bliver

omfattet af lokale forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af mindre

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

fyringsanlæg. Fristen skal give ejeren af fyringsanlægget rimelig tid til at

indrette sig på kravene om udskiftning eller nedlæggelse, og bør derfor ikke

fastsættes til under 12 måneder fra kommunalbestyrelsen har vedtaget de

endelige lokale forskrifter.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, at fastsætte

regler i en bekendtgørelse om, at kommunalbestyrelsen i de lokale forskrif-

ter kan vedtage bestemmelser om straf for overtrædelse af de lokale forskrif-

ter om udskiftning eller nedlæggelse af mindre fyringsanlæg. Det er hensig-

ten, at det i de påtænkte regler vil fremgå, at kommunalbestyrelsen kun vil

kunne vedtage straf af bøde.

Overtrædelser af de kommunale forskrifter påtænkes strafbelagt i overens-

stemmelse med det almindelige bødeniveau i miljøbeskyttelsesloven, hvil-

ket er 5.000 kr. i førstegangstilfælde og 10.000 kr. i gentagelsestilfælde.

Straffastsættelsen vil som altid bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af sagens samlede omstændigheder.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat i en bekendt-

gørelse med forventet ikrafttræden den 1. januar 2023.

Miljøministeren kan udnytte bemyndigelsen ved senere udmøntning ved be-

kendtgørelse, hvis det vurderes miljø- eller sundhedsmæssigt hensigtsmæs-

sigt, eller hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Dan-

marks eksisterende og fremtidige EU-retlige eller internationale forpligtel-

ser i forhold til luftkvalitet og mål om reduktion af de partikelemissioner fra

danske forureningskilder, hertil særligt hvis det findes hensigtsmæssigt ved

en stramning for at opnå et større bidrag til opfyldelsen af de eksisterende

danske reduktionstilsagn efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende

stoffer (NEC-direktivet). Danmark er i medfør af direktivet forpligtet til at

reducere partikeludledningen med 55 pct. i 2030 i forhold til udledningen i

2005.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2022.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, idet miljøbe-

skyttelsesloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 118.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Lovudkast: Lovforslag om kommunal udfasning af ældre brændeovne

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1218 af 25. no-

vember 2019, som ændret ved §

§ 7.

Miljøministeren kan fastsætte

§ 7, stk. 1, nr. 11,

udgår efter

regler om

»miljøet,«: »og«.

1)-10)…

11) bioteknologisk anvendelse af

§ 7, stk. 1, nr. 12,

ændres »til«

mikroorganismer, herunder om alle til: »til, og«.

former for udledning til miljøet, og

12) at visse fyringsanlæg skal ud-

skiftes eller nedlægges for erhver-

verens regning ved ejerskifte af fast

ejendom, pligt til i tvivlstilfælde at

anmode ministeren om at træffe af-

gørelse om, hvorvidt et fyringsan-

læg er omfattet af pligten til ud-

skiftning eller nedlæggelse, og om

ansøgning, tidsfrister samt oplys-

nings- og indberetningspligter for-

bundet hermed, herunder om indbe-

retning af oplysninger til Tinglys-

ningsretten og om hvilke myndig-

heder Tinglysningsretten skal vide-

regive oplysningerne til.

§ 7, stk. 1,

indsættes som

nr. 13:

»13) at kommunalbestyrelsen i et

møde kan vedtage forskrifter om

udskiftning eller nedlæggelse af

visse fyringsanlæg i visse områder,

herunder om straf, inddragelse af

offentligheden, og om at offentlig-

gørelsen af vedtagne forskrifter kan

ske udelukkende digitalt.«