Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
3. november 2021
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsbrev og udkast til lovforslag
om ændring af lov om miljøbeskyttelse (bemyndigelse til fastsættelse af regler om
kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller ned-
læggelse af visse fyringsanlæg i visse områder).
Regeringen har den 14. september 2021 indgået aftale med Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre og Enhedslisten om "Miljøinitiativer i grønne byer og en hoved-
stad i udvikling", hvor aftalepartierne er enige om at give kommunerne mulighed
for at forbyde ældre brændeovne og pejseindsatse i områder med fjernevarme eller
naturgas. Ældre brændeovne skønnes at udlede op til fem gange så mange partik-
ler som nye brændeovne og har en dårligere brændeøkonomi.
Med lovforslaget foreslås det at give kommunalbestyrelsen mulighed for at forbyde
ældre brændeovne i områder med fjernvarme eller naturgas, ved at vedtage for-
skrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder.
Lovforslaget imødekommer en efterspørgsel fra kommunerne om at sætte mere
ind over for forureningen fra brændeovne.
For at give berørte ejere af brændeovne tid til at indrette sig på de nye kommunale
krav, foreslås det kommunale forbud at kunne træde i kraft 12 måneder efter en
endelig kommunal beslutning. Kommunale krav til ældre brændeovne vil således
tidligst kunne træde i kraft 12 måneder efter ikrafttrædelse af den efterfølgende
bekendtgørelse.
Lovforslaget er i høring fra den 3. november til den 8. november 2021.
Lovforslaget forventes fremsat torsdag den 24. februar 2022.
Lea Wermelin
/
Jakob Møller Nielsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk