Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 572
Offentligt
Fil 1
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Gl. Rye, den 9.6.2022
Henvendelse vedrørende Fødevarestyrelsens ændrede forvaltningspraksis ved
kontrolbesøg hos dyr i helårsgræsning uden tilskudsfodring
Jeg skriver til jer, fordi jeg vil klage over Fødevarestyrelsens (Fvst) ændrede praksis i
kontrolsager vedr. dyrevelfærd for kvæg og heste i helårsgræsning uden tilskudsfodring.
Det er en græsningsform (også kaldet rewilding), der bliver mere og mere populær, og som skal
bruges i de fremtidige NaturNationalParkerne (NNP).
Der er tilsyneladende en stor diskrepans mellem, hvad almindelige borgere, mange dyrlæger og
folk med erfaring i at have dyr i naturplejeprojekter finder og har erfaring med er
lovmedholdeligt, og hvad Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger nu godkender.
Utallige gange er disse helårsgræsningsprojekter blevet politianmeldt for at lade dyrene blive
alt for tynde, mangle trimning af klove/hove og parasitbehandling mm. Når Fødevarestyrelsens
embedsdyrlæger kommer på kontrolbesøg, rapporterer de næsten altid ”ingen anmærkninger”.
I strid med gældende retspraksis bruger Fvst ikke mere hverken egne vejledninger og instrukser
eller Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser (Se Fil 3, nederst - om regler og retspraksis)
Af en længere mailkorrespondance, jeg har haft med Fødevarestyrelsen (se Fil 2), fremgår det
bl.a., at Fvst ikke længere kræver, at dyrene skal være ved ”godt huld”. De bruger nu bare et
ikke nærmere defineret ”skøn”. Ligeledes kan de nøjes med at tilse dyrene på flokniveau og
undlade at indfange dem og undersøge dem ordentligt. Især når dyrene har vinterpels, er det jo
slet ikke tilstrækkeligt. Kontrolbesøgene behøver heller ikke at være uanmeldte.
Som almindelig borger kan man ikke eller kun vanskeligt få aktindsigt i Fvst’s rapporter fra
kontrolbesøg efter anmeldelse. Men når politi/anklageren redegør for, hvorfor han/hun vil
standse efterforskningen af et eller flere dyr i et rewildingprojekt, bruger han/hun Fvst’s
embedsdyrlægers rapporter som dokumentation, og her kan man se, der er sket et skred i Fvst’s
myndighedsudøvelse. Se Fil 3, pilene: Brev fra Østjyllands Politi, som viser, at der i
rewildingprojektet på MolsLaboratoriet (Aarhus Universitet) både i 2021og i 2022 er godkendt
heste i ”under middel huld”. Begge gange diegivende hopper. Se også fotos fra Mols Lab
nedenfor.
Se endvidere Dyrlæge Lene Kattrups udtalelse om hoppen fra 2021 i Fil 3.
Disse godkendelser af dyr ”under middel” i huld er helt uacceptable og udtryk for et
paradigmeskift, som slet ikke stemmer overens med ministres og andre politikeres løfter om, at
der i de nuværende helårsgræsninger og i de fremtidige NNP’erne vil blive passet godt på
dyrene.
Den almindelige retsfølelse krænkes, når der som nu forvaltes efter to forskellige sæt regler.
Derfor vil jeg bede jer om at sørge for at retspraksis genoprettes, således at alle dyr i nuværende
helårsgræsning uden tilskudsfodring og i fremtidige NNP’er bliver beskyttet ordentligt af
dyrevelfærdslovens §§2-3.
I håbet om hurtig behandling af min klage beder jeg om, I vil melde tilbage til mig, hvad I agter
foretage jer i denne sag. På forhånd tak
Venlig hilsen
Birte Vinther
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 572: Henvendelse af 9/6-22 fra Birte Vinther, Ry, om Fødevarestyrelsens ændrede forvaltningspraksis ved kontrolbesøg hos dyr i helårsgræsning uden tilskudsfodring
2592566_0002.png
Foto Inge Richter Lassen – anvendt med hendes tilladelse
Fotoet er taget 26.4.21 - to dage før embedsdyrlægen godkender hoppens huld og vurderer:
”Hoppe fandtes i huld under middel... Hoppen er diegivende og endnu ikke fuldvoksen 3 års.”
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 572: Henvendelse af 9/6-22 fra Birte Vinther, Ry, om Fødevarestyrelsens ændrede forvaltningspraksis ved kontrolbesøg hos dyr i helårsgræsning uden tilskudsfodring
2592566_0003.png
Her ses samme hoppe maj 2021 Foto gengivet med tilladelse af Øxenholt foto
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 572: Henvendelse af 9/6-22 fra Birte Vinther, Ry, om Fødevarestyrelsens ændrede forvaltningspraksis ved kontrolbesøg hos dyr i helårsgræsning uden tilskudsfodring
2592566_0004.png
Foto taget af Inge Richter Lassen og gengivet med hendes tilladelse.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 572: Henvendelse af 9/6-22 fra Birte Vinther, Ry, om Fødevarestyrelsens ændrede forvaltningspraksis ved kontrolbesøg hos dyr i helårsgræsning uden tilskudsfodring
2592566_0005.png
Fotoet er fra 26.4.21
Unghesten her går sammen med en anden, som kun anes til venstre i
billedet. Embedsdyrlægen må have overset den, da den ikke går sammen med flokken, for den
er ikke omtalt i rapporten, og da den langt under middel huld, ville den ikke kunne godkendes.
Fotos taget af dyrlæge Lotte Bøgedal gengivet med hendes tilladelse.
Hestene er langt under ”godt huld” og unghesten øverst til venstre har en ubehandlet
hudlidelse.