MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 568: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2018 ‐ juni 2020 og to notater om dens vurdering af resultaterne for hhv. 1,2,4-triazol og propyzamid

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 568
Offentligt

Varslingssystemet for udvask-

ning af pesticider til grundvand

(VAP)

Sammendrag af moniteringsresultater

med fokus på juli 2018 - juni 2020

Nora Badawi, Sachin Karan, Eline B. Haarder, Annette E. Rosenbom, Lasse Gudmundsson, Carl

H. Hansen, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg, Kirsten Kørup og Preben Olsen

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Institut for Agroøkologi (AGRO)

Aarhus Universitet

Institut for Ecoscience (ECOS)

Aarhus Universitet

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 568: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – moniteringsresultater med fokus juli 2018 ‐ juni 2020 og to notater om dens vurdering af resultaterne for hhv. 1,2,4-triazol og propyzamid

Redaktør:

Nora Badawi

Forsidefoto af Henning Carlo Thomsen: Fremspiring af afgrøde

Layout og grafisk produktion:

Forfattere

Trykt:

Juni 2022

ISSN (print): 2446-4244

ISSN (online): 2446-4252

ISBN (print) 978-87-7871-549-4

ISBN (online) 978-87-7871-5550-0

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

Telefon: +45 3814 2000

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.geus.dk

Nærværende sammendrag samt alle engelsksprogede rapporter er tilgængelige i pdf-format på www.vap-

grundvand.dk

Indhold

Hvad er VAP? ...................................................................................................................................... 3

Hvad viser resultaterne for juli 2018 – juni 2020?............................................................................... 6

Hvad har vi lært af VAP gennem tiden? .............................................................................................. 9

Referencer ............................................................................................................................................ 9

Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelsksprogede VAP-rapporter, som kan findes

på hjemmesiden: www.vap-grundvand.dk.

Forfattergruppen bag det danske sammendrag og den engelske rapport er: Nora Badawi (red., GEUS), Sachin

Karan (GEUS), Eline B. Haarder (GEUS), Annette E. Rosenbom (GEUS), Preben Olsen (AGRO) og Kirsten

Kørup (AGRO) med bidrag fra Lasse Gudmundsson (GEUS), Carl H. Hansen (GEUS), Carsten B. Nielsen

(ECOS) og Finn Plauborg (AGRO).

Hvad er VAP?

I 1990’erne blev der i det landsdækkende grundvandsovervågningsprogram (GRUMO) registreret en stigning

i antallet af fund af pesticider i grundvandet.

For at bidrage til at grundvandet ikke forurenes i forbindelse med landbrugets anvendelse af godkendte pesti-

cider, blev ”VArslingssystemet for udvaskning af

Pesticider

til grundvandet” (VAP; www.vap-grundvand.dk)

initieret af Folketinget i 1998. VAP har været i drift lige siden under ledelse af en styregruppe bestående af

medlemmer fra Miljøstyrelsen (formandskab), GEUS (projektledelse) samt Aarhus Universitet (AGRO og

ECOS). VAP er siden 2018 blevet finansieret som en del af Pesticidstrategien gældende for 2017-21 (Miljø-

og Fødevareministeriet, 2017), og med den nyligt vedtagne pesticidstrategi for 2022-2026 (Miljøministeriet,

2022) understøttes arbejdet i VAP frem til 2026.

VAP er et moniteringsprogram, der ved hjælp af forsøgsmarker har følgende formål:

•

at undersøge hvorvidt regelret sprøjtning af udvalgte, godkendte pesticider på marker i omdrift kan re-

sultere i udvaskning af pesticiderne og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter til grundvandet i koncen-

trationer over de gældende kravværdier for grundvand og drikkevand.

•

at forbedre det videnskabelige grundlag for de danske myndigheders (Miljøstyrelsen) godkendelses- og

reguleringsprocedurer af pesticider.

VAP driver 6 forsøgsmarker, hvoraf fem aktivt moniteres og én er på standby. Markerne varierer i areal fra

1,2 til 2,4 hektar og repræsenterer forskellige typer af klima, geologi og jordbund i Danmark – herunder både

sandede marker og opsprækkede lermarker (Figur 1).

De pesticider, der er udvalgt til evaluering i VAP testes med maksimalt tilladte doseringer under reelle danske

markforhold og moniteres typisk i en testperiode på to år efter udbringning. En vurdering af den direkte relation

mellem den specifikke pesticidanvendelse på en forsøgsmark og fund i grundvandet opnås ved analyse af

vandprøver fra én meters dybde (indhentet via dræn og sugeceller), samt fra grundvandet (udtaget i 1,5-7 m

dybde) både nedstrøms og opstrøms for forsøgsmarken.

På baggrund af fund og koncentrationsbestemmelse af pesticider og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter i

grundvandet (i kombination med den testede pesticidanvendelse, afgrødedata, dyrkningspraksis, klima, og jor-

dens vandbalance) leverer VAP en mulighed for tidligt at opdage potentielle grundvandsforurenende pesticider

og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter.

Figur 1.

VAP-markernes placering i forhold til nettonedbør (andelen af nedbør, som når grundvandet). Markerne, der indgår i VAP,

repræsenterer de mest udbredte danske klima- og jordtyper, hvori sandjorde og opsprækkede lerjorde indgår (Miljøstyrelsen, 1992).

Tylstrup-marken blev sat på standby per 1. januar 2019. Lund-marken blev etableret i 2016-2017 på en lokalitet med et relativt tyndt,

opsprækket lerlag oven på opsprækket kalk. Denne jordtype var ikke tidligere repræsenteret i VAP.

For at øge repræsentativiteten af VAP i forhold til geologi blev der i forbindelse med finansloven for 2015

(Finansministeriet, 2014) indgået en tillægskontrakt til VAP i juni 2015 med finansiering frem til og med 2018

til etablering og drift af en ny VAP-mark med et relativt tyndt lag af opsprækket ler ovenpå opsprækket kalk.

Denne mark repræsenterer en geologi, hvorfra cirka en tredjedel af Danmarks drikkevand indvindes (Vang-

kilde-Pedersen

et al.

2011). Denne lagdelte jordtype forekommer især i de sydøstlige dele af Danmark og det

nordlige Jylland. Den forventes at være relativt gennemtrængelig for pesticider og deres nedbrydningsproduk-

ter grundet sprækkerne (Figur 2) og er ikke repræsenteret af de fem andre marker i VAP (Figur 1). Marken er

etableret ved Lund på Stevns og blev sat i drift i juli 2017. Nærmere information om marken kan læses i

etableringsrapporten (Haarder

et al.

2021). Resultaterne af moniteringen vedrørende vandbalancen af marken

er fortsat under evaluering, hvorfor resultaterne fra marken kan være behæftet med usikkerhed.

Da tillægsbevillingen til Lund-marken udløb med udgangen af 2018, var det ikke længere muligt at opretholde

moniteringen på alle seks marker. For at kunne fastholde driften af Lund-marken, blev det besluttet at sætte

marken ved Tylstrup på standby fra 1. januar 2019. I indeværende afrapporteringsperiode, juli 2018 til juni

2020, er der derfor kun moniteringsdata fra Tylstrup for perioden juli 2018 til og med december 2018.

Figur 2.

Markante sprækker i lerjorden ved Lund-marken. Bunden af udgravningen er i ca. 5 m dybde. Sprækkerne muliggør transport

af iltet vand fra jordoverfladen ned i stor dybde. Dette forhold ses især i den dybe del af udgravningen, hvor den ellers grå, ilt-fri

lerjord omkring disse sprækker fremstår okkerfarvet (iltet). Den sorte pil angiver en af de markante istektoniske sprækker dannet pga.

gletchernes belastning under istiden. Foto: Eline Bojsen Haarder, 2016.

QR-kode: Film om VAP-mark i Lund.

Hvad viser resultaterne for juli 2018 – juni 2020?

I perioden juli 2018 til juni 2020 er udvaskningen af 7 pesticider og 41 nedbrydningsprodukter undersøgt efter

udsprøjtning af pesticiderne i maksimal tilladt dosering i henhold til den specifikke anvendelse (afgrødetyper,

tid på året, mm.). I alt blev udvaskningen af 48 stoffer moniteret (Tabel 1). I perioden er fire pesticider

(azoxystrobin, bentazon, metamitron og metconazol) og 35 nedbrydningsprodukter hverken fundet i grund-

vand, vand fra dræn eller sugeceller i en meters dybde. Dog skal det understreges, at for 14 af de 35 nedbryd-

ningsprodukter påbegyndtes moniteringen i foråret 2020 (se tabel 1 for de specifikke nedbrydningsprodukter).

Således er moniteringen af nedbrydningsprodukterne endnu på så tidligt et stadie, at datagrundlaget ikke er

tilstrækkeligt til en egentlig evaluering, som derfor først vil indgå fra og med næste moniteringsrapport.

I alt er ni ud af de 48 moniterede stoffer målt i vand fra markerne. Tre af disse stoffer er kun fundet i drænprøver

og seks af dem er fundet i både dræn- og grundvandsprøver (glyphosat og N,N-DMS er kun fundet i grund-

vand). Ud af de seks, der er fundet i grundvand, er to af stofferne, propyzamid og 1,2,4-triazol, fundet i kon-

centrationer højere end kravværdien for grundvand på 0,1 µg/L (Tabel 1). Propyzamid er aktivstoffet i flere

forskellige plantebeskyttelsesmidler, mens 1,2,4-triazol er et nedbrydningsprodukt, der stammer fra flere for-

skellige azol-svampemidler. I vandprøver fra 1 meters dybde (udtaget fra drænvand og sugeceller) er der fundet

syv stoffer, hvoraf tre af disse (propyzamid, E/Z BH 517-TSO og RH-24644) er fundet i koncentrationer større

end 0,1 µg/L (Tabel 1).

Generelt underbygger de nyeste resultater sidste års konklusioner og er opsummeret i det følgende:

Azol-svampemidler og nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol

Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, der stammer fra forskellige azol-svampemidler, anvendt både til sprøjt-

ning af afgrøder og som bejdsning af såsæd, bliver fundet i grundvandet under alle de fem moniterede marker.

På fire af markerne findes stoffet desuden i koncentrationer over kravværdien på 0,1 µg L

-1

, men kun på Estrup

(opsprækket ler) ses en overskridelse i grundvandet over hele perioden i de øverste filtre i en nedstrømsboring.

I vand fra den umættede zone (dræn og sugeceller) ses generelt et bidrag af 1,2,4-triazol i prøver fra alle

markerne, hvilket tyder på at udvaskningen af 1,2,4-triazol primært stammer fra nedbrydningen af azoler an-

vendt på markerne.

Det overordnede billede for denne moniteringsperiode af 1,2,4-triazol på alle markerne er, at 1,2,4-triazol de-

tekteres stort set alle steder i vand fra den umættede zone og i de mest overfladenære grundvandsfiltre. Kon-

centrationen af 1,2,4-triazol i prøverne er generelt lavere end 0,1 µg L

-1

på alle marker bortset fra Estrup, hvor

der ses kontinuerte overskridelser af kravværdien ned til 3,5 m. Udsvingene i koncentrationsniveau korrelerer

ikke med anvendelsen af azoler på markerne, men derimod ser udvaskningen ud til at være relateret til perko-

lering af vand gennem markerne (nedbørsstyret). Fundene af 1,2,4-triazol kan derfor ikke tilskrives én specifik

azol-anvendelse. Det skyldes formentlig, at azol-midlerne har været anvendt mange gange på markerne (både

som sprøjte- og bejdsemidler), inden 1,2,4-triazol moniteringen startede, samt at det forventes at azol-stofferne

ophobes i pløjelaget og derfra kontinuerligt kan nedbrydes til 1,2,4-triazol. I forskningsprojektet TRIAFUNG,

bliver det nu undersøgt om azol-stofferne, der gennem tiden er anvendt på markerne, er ophobet i pløjelaget

og derfra kontinuerligt kan nedbrydes til 1,2,4-triazol.

Herbicidet propyzamid og nedbrydningsprodukterne RH-24644 og RH-24580

Propyzamid er i perioden testet på en lermark (Silstrup) i forbindelse med sprøjtning af vinterraps. Stoffet

udvasker til både dræn og grundvand i koncentrationer over kravværdien på 0,1 µg L

-1

i en periode på fire

måneder efter sprøjtning. Grundet disse observationer blev endnu en efterårsanvendelse af propyzamid testet

på lermarken Lund, hvor også to nedbrydningsprodukter (RH-24644 og RH-24580) blev medtaget i monite-

ringen. Her blev propyzamid og nedbrydningsproduktet, RH-24644 observeret i hhv. tre og én drænprøve i

koncentrationer over 0,1 µg L

-1

. Kun propyzamid blev detekteret i grundvandsprøver fra Lund, men udeluk-

kende i boringen opstrøms for marken og i koncentrationer mindre end 0,1 µg L

-1

. Moniteringen af propyzamid

og nedbrydningsprodukterne fortsættes på begge marker.

Sulfonureaherbicider (flupyrsulfuron-methyl og mesosulfuron-methyl) og deres nedbrydningsproduk-

ter

To sulfonylureaherbicider, flupyrsulfuron-methyl og mesosulfuron-methyl blev testet på både sand- og ler-

marker. Der blev i den forbindelse moniteret for flupyrsulfuron-methyl nedbrydningsproduktet, IN-KF311 og

mesosulfuron-methyls nedbrydningsprodukter AE-F099095, AE-F160459 og AE-F147447. Efter to års moni-

tering var kun AE-F147447 blevet detekteret. Dette nedbrydningsprodukt blev fundet i to grundvandsprøver

fra Jyndevad (sandmark) i koncentrationer under kravværdien på 0,1 µg L

-1

. Aktivstoffet flupyrsulfuron-

methyl blev forbudt at anvende i Danmark i december 2018 og moniteringen stoppede på den sidste mark i

marts 2020. Moniteringen af mesosulfuron-methyl stoppede på alle inkluderede marker i marts 2020.

Cycloxydim og dets to nedbrydningsprodukter, E/Z BH 517-TSO og BH 517-T2SO2

De to nedbrydningsprodukter E/Z BH 517-TSO og BH 517-T2SO2 blev moniteret efter anvendelse af herbi-

cidet cycloxydim på lermarken Silstrup. Kun nedbrydningsproduktet E/Z BH 517-TSO udvaskes til dræn og

til grundvand, men blev ikke observeret i koncentrationer over kravværdien på 0,1 µg L

-1

i grundvandet. Ud-

vaskningen af E/Z BH 517-TSO til grundvandet blev observeret inden for få måneder efter udbringning. Til

sammenligning med tidligere monitering af nedbrydningsproduktet efter anvendelse af cycloxydim på en sand-

mark (Jyndevad), var den maksimale udvaskningskoncentration på lermarken Silstrup næsten to gange højere

omend stadig under kravværdien på 0.1 µg L

-1

. Moniteringen af E/Z BH 517-TSO og BH 517-T2SO2 fortsæt-

tes på Silstrup.

Foruden de ovenfor beskrevne stoffer blev der i perioden også moniteret for andre nedbrydningsprodukter,

men disse var alle enten uden fund i vand fra både den umættede zone (dræn og sugeceller) og grundvandet,

eller fundet i få prøver i meget lave koncentrationer. Alle stoffer moniteret i perioden er listet i Tabel 1.

Tabel 1.

Resultater for perioden juli 2018-juni 2020. Antal vandprøver fra den umættede zone (dræn og sugeceller i ca. 1 m dybde),

grundvandsfiltre og vandingsvand (oppumpet fra boringer uden for de sandede VAP-marker) er præsenteret med tilhørende analyse-

resultater: Total antal detektioner for alle marker (Det.), detektioner > 0,1 µg L

-1

og den maksimale detekterede koncentration (Maks.

konc.). For vandingsvandet er analyseresultater angivet i parenteser (µg L

-1

). Koncentrationer i grundvand, der overstiger kravvær-

dien på 0,1 µg L

-1

er markeret med fed skrift. Syv pesticider og 41 nedbrydningsprodukter var inkluderet i analyseprogrammet for

samtlige marker i perioden juli 2018-juni 2020. Af disse 48 stoffer er 22 ikke tidligere moniteret i VAP (markeret med rødt) og 7 af

disse er evalueret i årets rapport og én er udgået (amitrol). De resterende 14 stoffer blev inkluderet i moniteringen i slutningen af

afrapporteringsperioden, hvorfor moniteringsperioden er for kort til en evaluering. De vil blive evalueret i næste rapport.

Antal prøver

Grundvands

filtre

189

311

118

176

Analyseresultater

Det.

Udbragt aktivstof

Stof inkluderet i monite-

ringen

IM-1-4

IM-1-5

Azoxystrobin

CyPM

Bentazon

CCIM

CTCA

DMSA

N,N-DMS

BH 517-T2SO2

E/Z BH 517-TSO

TSA

5-OH-floramsulam

DFP-ASTCA

DFP-TSA

IN-JE127

IN-KF311

1 m's

dybde

Vandings

vand

(µg L

-1

)

1 (-)

1 m's dybde

Det.

>0,1 µg L

-1

Acetamiprid

Azoxystrobin

Bentazon

Cyazofamid

1 (-)

1 (0,011)

Cycloxydim

Florasulam

Flupyrsulfuron-methyl

Foramsulfuron

Amidosulfuron

Mesosulfuron-methyl

Flupyrsulfuron-methyl

Rimsulfuron

Glyphosat

Haluxifen-methyl

Mesosulfuron-methyl

Maks.

konc.

(µg L

-1

)

0,02

0,11

Grundvandsfiltre

>0,1 µg L

-1

Maks.

konc.

(µg L

-1

)

0,05

IN-J0290/AE-F092944

Metamitron

Metconazol

Picloram

Propaquizafop

Propyzamid

Proquinazid

Pyroxsulam

Glyphosat

AMPA

X-729

X-757

AE-F099095

AE-F147447

AE-F160459

Metamitron

Desamino-metamitron

MTM-126-AMT

Metconazol

Picloram

CGA287422

CGA290291

CGA294972

PPA

Propyzamid

RH-24580

RH-24644

IN-MM671

IN-MM991

5-OH-XDE-742

6-Cl-7-OH-XDE-742

7-OH-XDE-742

Amitrol

III

PSA

Pyridin sulfonamid

149

106

149

107

106

146

110

379

285

379

178

195

6 (-)

7(-)

0,03

0,01

5,1

0,11

0,02

0.04

0,22

Tebuconazol

Epoxiconazol

Propiconazol

Prothioconazol

Metconazol

Thiencarbazon-methyl

Thiophanat-methyl

Subtotal

Procent

Total

1,2,4-triazol

215

672

7(-)

186

0,33

397

0,20

AE1394083

Carbendazim

48 (7

aktivstoffer,

nedbrydningsprodukter)

1725

24%

251

5564

76%

7337

7(-)

0,7%

227

13%

455

0.4%

Aktivstof ikke udbragt i indeværende afrapporteringsperiode, men det moniterede stof kan muligvis dannes ud fra tidligere anvendelser.

IN-JE127 blev ekskluderet fra analyseprogrammet, da det blev fundet til at være ustabilt i vandige opløsninger.

III

Amitrol blev inkluderet i VAP, da det var blevet fundet i massescreeningen i 2019 og stoffet teoretisk set kunne stamme fra pyroxsulam. Da det

senere viste sig at fundene i massescreeningen ikke var amitrol men en interferens i analysen, blev amitrol ekskluderet fra analyseprogrammet.

Disse stoffer blev inkluderet i moniteringsprogrammet for VAP i foråret 2020, hvorfor analyseresultaterne først evalueres i næste VAP-rapport.

Prøverne har været nedfrosset, hvorfor resultaterne kan være usikre. Der arbejdes på at udrede dette.

Hvad har vi lært af VAP gennem tiden?

I VAP er der gennem de seneste 21 år (1999 – 2020) moniteret for udvaskningen af 151 stoffer, hvoraf 52 er

pesticider (aktivstoffer) og 99 er udvalgte pesticidnedbrydningsprodukter. Testene gennem tiden har bl.a. re-

sulteret i og/eller påvist at:

•

flere pesticider og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter påvises i grundvandet under de opsprækkede

lermarker end under de sandede marker.

•

for nogle pesticider sker der langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter på sandjord med kartoffel-

dyrkning.

•

kraftigt sorberende pesticider kan udvaskes ved partikeltransport igennem de opsprækkede lermarker.

•

bejdsemidler kan muligvis være kilde til udvaskning og information om bejdset såsæd er derfor inkluderet

i moniteringen.

Resultaterne anvendes ikke blot i den danske regulering af pesticider, men også i visse tilfælde i den europæ-

iske regulering.

Referencer

Finansministeriet. 2014. Finanslov for finansåret 2015, Lovtidende B (LTB nr. 2 af 23/12/2014).

Haarder, E.B., Olsen, P., Jakobsen, P.R., Albers, C.N., Iversen, B.V., Greve, M.H., Plauborg, F., Kørup, K.,

Skov, M., Gudmundsson, L., Rosenbom, A.E. 2021. The Danish Pesticide Leaching Assessment Pro-

gramme: Site characterization and Monitoring Design for the Lund Test Field. Geological Survey of Den-

mark and Greenland, Copenhagen. Tilgængelig online: http://pesticidvarsling.dk/wp-content/up-

loads/2021/01/Lund-Test-Field.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet. 2017. Pesticidstrategi 2017-2021. Tilgængelig online: https://mst.dk/me-

dia/141516/pesticidstrategi2017-2021.pdf)

Miljøministeriet. 2022. Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. Tilgængelig online:

https://mim.dk/media/227922/politisk-aftale-om-sproejtemiddelstrategi-2022-2026.pdf

Miljøstyrelsen, 1992. Danmarks fremtidige vandforsyning. Betænkning fra Miljøstyrelsen, nr. 1 1992. ISBN

87-503-9581-5.

Vangkilde-Pedersen, T., S. Mielby, P.R. Jakobsen, B. Hansen, C.H. Iversen, A. M. Nielsen. 2011. Kortlægning

af kalkmagasiner. Geo-vejledning 8. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,

GEUS.