Fra:
Stig voldbjerg sørensen
Sendt:
26. maj 2022
Emne:
Anvendelse af gwp for beregning af metan udledning
Til miljø og Fødevareudvalget
Ved beregningen af landbrugets CO2 påvirkning anvendes en omregningsfaktor for metan
(CH4) til kuldioxid (CO2) på 25, hvilket har en indbygget systemfejl.
Når man sammenligner CH4 s klimapåvirkning med CO2 er der visse problemer.
Man omregner typisk CH4 til CO2 ækvivalenter ved at multiplicere CH4 udledningen med
en faktor 25, som kaldes en Gwp 100 , eller den påvirkning som CH 4 har i 100 år
sammenlignet med påvirkningen af CO2.
Det er lidt som at omregne æbler til pæreækvivalenter.
CO2 forbliver til evig tid i atmosfæren, eller i det mindste indtil det indgår i andre
kulstofkredsløb.
CH4s klimapåvirkning kg for kg sammenlignet med CO2 er ca 100.
CH4 omdannes til CO2 i løbet af ca 12 år. Molvægten af CO2 er ca 2,5 gange molvægten
på CH4, og CH4 s reelle omregningsfaktor er derfor efter mere end 12 år 2,5.
CH4 har altså i 12årsperioden en påvirkning på gns ca 50/år og er efter de 12 år på 2,5.
Da mereffekten af CH4 er forsvundet efter de 12 år, bør den derfor fratrækkes år i 13, idet
den ellers vil indgå som en forkert varig udledning af CO2.
Man kan argumentere for, at landbrugets korrekte CO2 belastning i år, er udledningen af
CH4 x 2,5 + udledningen (CH4 2022-2034 minus udledningen 1990 -2002) x 50.
Samme formel til at udregne værdien af de tiltag, man har planlagt for at nedbringe CH4
udledningen.
I de nuværende forhandlinger om landbrugets CO2 udledninger, indgår brugen af gwp 100
til omregningen af landbrugets udledning af CH4. På intet tidspunkt giver denne
omregning det rigtige billede af effekten af CH4 udledningen.
Det er meget store beslutninger, der tages baseret på et forkert grundlag.
Jeg opfordrer Miljø og Fødevareudvalget til at revurdere anvendelsen af gwp værdier.
Venlig hilsen
Stig Voldbjerg Sørensen
cand agro, pensionist
Bøgeparken 145
2800 Kgs Lyngby