Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 555
Offentligt
2583787_0001.png
Dato: 25. maj 2022
Til: Miljøministeriet
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
Natura 2000 planer 2022 – 2027
(J.nr. 2020
–
65467)
Miljøstyrelsen udsendte den 21. februar udkast til Natura 2000-planer for 257 Natura 2000-
områder, for 3. planperiode 2022
–
2027.
Danmarks Naturfredningsforening fremsender her et nationalt høringssvar med kommentarer
til den overordnede rammesætning for de respektive planer.
Indsatsprogrammer med fokus på naturlige processer og naturens egne dynamikker
I det udsendte
høringsbrev
angives bl.a.
at ”i
denne planperiode sættes der især fokus på en
naturforvaltning, hvor man gør brug af naturens egne dynamikker”.
Det angives specifikt at
hovedformålene med indsatserne i tredje planperiode (2022-2027) er:
1. Fokus på mere naturlige processer og naturens robusthed
1.1. der er øget fokus på en mere naturnær forvaltning med fokus på at sikre
sammenhæng i naturen og mere naturlige dynamikker i Natura 2000-områderne
Vi vil gerne udtrykke en meget stor ros og anerkendelse for at planerne, hvor det er muligt og
giver mening, skal gøre brug af naturens egne dynamikker samt, at der også er særligt fokus
på at sikre sammenhæng i naturen. Der er i vore øjne tale om et epokegørende paradigme-
skifte, som vil give rum til at naturen kan tage vare på sig selv, i respekt for de til dels rigide
bestemmelser i EU-naturlovgivningen.
Tilbagegangen i bevaringsstatus for en række naturtyper og arter er direktivstridig
og skal derfor adresseres via målsætningerne og indsatsprogrammer
Bestemmelserne i naturdirektiverne har til formål at
”sikre
eller genoprette en gunstig beva-
ringsstatus”
for de naturtyper
og arter, som er omfattede af direktiverne. Der er imidlertid ikke
fastsat bestemmelser om tidsfrist i direktiverne for opnåelse af gunstig bevaringsstatus.
Der var i Natura 2000-planerne for de 2 første planperioder ikke fastsat tidsfrister for opnåelse
af gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau, for de naturtyper og arter som forekommer i
Danmark og udgør udpegningsgrundlag for områderne. Det er, desværre, heller ikke tilfældet
for udkastene til planer for 3. planperiode 2022
–
2027.
Mens der ikke er en frist for opnåelse af gunstig bevaringsstatus, vil en faldende (forringelse
af) bevaringsstatus for arter og naturtyper
være i modstrid med direktivbestemmelserne.
Dette er i det udsendte
høringsbrev
sammenfattet således:
”Danmark
er ifølge habitatdirekti-
vet og fuglebeskyttelsesdirektivet forpligtet til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger
for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper, arter og
fugle, som er omfattet af direktiverne”.
Heri ligger implicit at bevaringsstatus ikke må falde.
I den seneste nationale
danske rapportering til EU om naturtilstanden
fra 2019 fremgår det (se
figur 2.2) imidlertid at 33% af de 60 danske naturtyper udviser en faldende bevaringsstatus
for landet som helhed, mens bevaringsstatus for naturtyperne inden for de udpegede Natura
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Kopi af Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til Natura 2000-planer for 257 Natura 2000-områder, for 3. planperiode 2022-2027
2583787_0002.png
Dato: 25. maj 2022
Til: Miljøministeriet
2000-områder er faldende for 28% af naturtyperne. Udviklingen i bevaringsstatus omfatter
den foregående 12-års periode, 2007-2018.
DN ville derfor have forventet at den nationale rammesætning for udarbejdelsen af de enkelte
Natura 2000-planer ville have adresseret tilbagegangen for mange naturtyper (og arter) ved at
fastsætte forpligtende mål om indsatser, der som minimum vil standse og gerne vende tilba-
gegangen i bevaringsstatus til fremgang i 3. planperiode, for de berørte naturtyper og arter.
DN er opmærksomme på at den nuværende regering har ønsket at fastholde den foregående
regerings generelle principper for minimumsimplementering af EU-lovgivning. Vi ønsker i den
sammenhæng at understrege, at
tilbagegangen
er direktivstridig samt at det politiske ønske
om at udsætte indsatser rettet mod opnåelse af gunstig bevaringsstatus adskiller sig fra ind-
satser rettet mod at standse og vende tilbagegangen i bevaringsstatus.
Rammesætningen for udarbejdelsen af de enkelte Natura 2000-områders målsætninger og
indsatsprogrammer skal derfor som minimum sikre at tilbagegangen i bevaringsstatus for en
række naturtyper og arter vendes til en positiv udvikling i løbet af 3. planperiode, vurderet på
nationalt (biogeografisk) niveau, hvis man vil sikre overholdelse af direktivforpligtelserne.
DN indstiller derfor at dette præciseres i rammesætningen for planerne og at de respektive
planer tilrettes i overensstemmelse med dette.
Målsætninger og indsatsprogrammer kan og bør være mere specifikke
DN finder det bekymrende, at indsatsprogrammerne er præget af generaliseringer. De områ-
despecifikke retningslinjer bør i stedet være baseret på en national prioritering af indsatsbeho-
vet, der afspejles i de respektive områder.
DN finder, at de områdespecifikke retningslinjer, som er sættende for de konkrete indsatser, i
langt højere grad skal afspejle de overordnede langsigtede målsætninger for områderne. Med
95 % af naturtyperne i ugunstig bevaringsstatus er det nødvendigt med langt mere konkrete
og bindende indsatser, som imødegår de konkrete trusler for det pågældende Natura 2000-
område. Eksempelvis fremgår det af planen for Natura 2000-område nr. 186, Almindingen, at
af de kortlagte 37 ha med surt overdrev, er omtrent halvdelen i moderat eller ringe tilstand.
Desuden fremgår af den tilhørende basisanalyse, at påvirkning med næringsstoffer fra nabo-
arealer og begyndende kraftig tilgroning med vedplanter er en trussel for nogle af arealerne.
Der er imidlertid ikke områdespecifikke retningslinjer, der imødegår disse trusler.
Det er formentlig generaliseringen af de, i princippet områdespecifikke retningslinjer for alle
planerne, der har medført eksempler på områdespecifikke retningslinjer, som virker irrelevante
for det pågældende område. Det gælder f.eks. retningslinjen
“der
søges udtaget kulstofholdige
lavbundsjorder der kan bidrage til sammenhængende arealer, øget robusthed og give mulig-
hed for mere naturlig dynamik”
for Natura 2000-område
186, Almindingen. Der er jf. Plan-
data.dk ikke lavbundsjorder inden for området ligesom potentialekortet på
www.klimalav-
bund.dk
heller ikke viser, at der er potentiale for udtagning af lavbundsjorder i det pågæl-
dende område.
Det samme gælder for Natura 2000-område nr. 224, Flynder Å og heder i Klosterhede Plan-
tage, hvor indtegninger på potentialekortet på
www.klimalavbund.dk
heller ikke umiddelbart
viser potentiale for udtagning af lavbundsjorder i Natura 2000-området.
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Kopi af Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til Natura 2000-planer for 257 Natura 2000-områder, for 3. planperiode 2022-2027
2583787_0003.png
Dato: 25. maj 2022
Til: Miljøministeriet
Specifikt om de marine Natura 2000-områder
DN kan ikke genfinde planperiodens overordnede fokus i form af “mere
naturlige processer og
naturens robusthed. Sikre og forbedre tilstanden af eksisterende natur og levesteder, eller be-
kæmpelse af invasive arter”
i de marine Natura
2000-planer. Desværre mangler ambitionerne
igen for at sikre, at Natura 2000-områder, der udgør ca. 19% af vores havareal, opnår gunstig
bevaringsstatus.
DN er helt bevidst om, at indsatsen for at nedbringe andelen af næringsstoffer til de marine
Natura 2000-områder, forsøges sikret gennem Vandområdeplanerne, men finder det foruroli-
gende, at den økologiske integritet for områderne sikres ved god vandkvalitet gennem reduce-
ret tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer gennem vandområdeplanerne eller via ge-
nerel lovgivning. Dette vil ikke sikre, at der opnås gunstig bevaringsstatus for de marine na-
turtyper- og arter.
Beskyttelse af havnaturen
En rapport fra IUCN Danmark
1
viste i 2020, at ca. ¼ af de marine Natura 2000-områder lever
op til IUCN’s standard for beskyttelse, hvilket dog ikke siger noget om beskyttelsesgraden.
GIS-data fra Fødevareministeriet viser, at det desværre er kun omk. 2% af de samme områder
har en reel beskyttelse og kun 0,03% af Natura 2000-områderne (boblerevene) der er strengt
beskyttede. Dette viser med al tydelighed, at vores marine Natura 2000-områder ikke har no-
gen reel beskyttelse, og at der er behov for handleplaner med konkrete mål og deadlines for
gennemførelse, for at opnå gunstig bevaringsstatus i vores marine Natura 2000-områder. Jf.
EU’s Biodiversitetsstrategi, skal der udpeges 30% reelt beskyttet havnatur, hvoraf 1/3 af dette
er strengt beskyttet, inden 2030. Beskyttelsen af de nuværende Natura 2000-områder bør vise
vejen for denne beskyttelse, således, at det ikke kun er de nyudpegede havstrategiområder,
der opnår denne reelle beskyttelse, men også vores Natura 2000-områder.
DN savner, at Miljøministeriet ifm. udarbejdelsen af planerne ikke har forholdt sig til nyeste vi-
den på området, som fx EEA
2
og Den Europæiske Revisionsret
3
der tydeligt konkluderer, at der
er en
“...
mangel på et effektivt, velforvaltet og godt forbundet netværk af beskyttede havom-
råder. Som et resultat giver de begrænset beskyttelse af den marine biodiversitet.”
Ligesom
det fremgår af revisorernes rapport, at 59 % af de beskyttede havområder, som blev analyse-
ret i undersøgelsen, var kommercielt trawlet på niveauer, der var højere end ikke-beskyttede
havområder, og at mange beskyttede havområder, ikke beskytter sårbare arter. Undersøgel-
sen bemærkede, at meget af EU's ”rumligt
imponerende netværk”
af beskyttede
havområder
giver en falsk følelse af, at der rent faktisk bliver iværksat bevaringsforanstaltninger. Det frem-
går også af EU-Kommissionens vejledning
4
til beskyttede områder, at naturbeskyttelseseffekti-
viteten i Natura 2000-netværket, bl.a. begrænses af fragmentering af områderne, at områ-
derne er for små (og dermed kan påvirkes negativt af randeffekter) og at områderne ikke er
tilstrækkeligt beskyttede og forvaltede.
1
Woollhead, J., Petersen, A. og Normander, B. (2020). Vurdering af danske beskyede havområder eer internaonal
standard. Parks’nTrails, GEON og NaturTanken for IUCN SSC Conservaon Planning Specialist Group Europe.http://be-
skyttetnatur.dk/docs/Rapport%20Vurdering%20af%20danske%20beskyttede%20havomraader%20efter%20internati-
onal%20standard_endelig_september%202020.pdf
2
EEA Report No 17/2019: Marine messages II, Navigating the course towards clean, healthy and productive seas
through implementation of an ecosystem-based approach, 2020. Box 3.2.
https://www.eea.europa.eu/publica-
tions/marine-messages-2
3
European Court of Auditors. Special report. Marine environment: EU protection is wide but not deep. 26/2020.
https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR20_26/SR_Marine_environment_EN.pdf
4
Commission Staff Document. Criteria and guidance for protected areas designations. Brussels, 28.1.2022.
SWD(2022) 23 final.
https://ec.europa.eu/environment/publications/criteria-and-guidance-protected-areas-designa-
tions-staff-working-document_en
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Kopi af Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til Natura 2000-planer for 257 Natura 2000-områder, for 3. planperiode 2022-2027
2583787_0004.png
Dato: 25. maj 2022
Til: Miljøministeriet
Trusler mod habitatnaturtyper
Det fremgår af Artikel 17-rapporteringen fra 2019, at truslerne mod de marine habitatnaturty-
per bl.a. er næringsstoffer, bundslæbende redskaber og råstofindvinding. For visse planer
fremgår det, at “Arbejdet
med at vurdere behovet for at fastsætte eventuel nødvendig regule-
ring af fiskeri for beskyttelse af marsvin mod bifangst i danske farvande skal fortsætte”.
Dette
arbejde burde, efter DN’s mening, have været færdigt til denne planperiode. Ift.
overlappet
mellem Natura 2000 og råstoffer, fremgår det, at der skal ske en afgrænsning af de potentielle
fællesområder, af hensyn til udpegningsgrundlaget, men at dette først sker med en revision af
råstofbekendtgørelsen. DN læser det således, at man udfaser råstofindvinding indenfor Natura
2000, hvilket er meget positivt, men det bør fremgå af planen hvornår denne afgrænsning skal
være sket/sættes i værk. DN mener, at områderne bør lukkes for råstofindvinding snarest mu-
ligt.
Der findes også fortsat klappladser indenfor nogle Natura 2000-områderne, dog fremgår det i
nogle planer, at der jf. Indsatsprogrammet (Havstrategiens indsatsprogram?),
er en “Opdate-
ring af vejledninger f.eks. vedrørende klapning i Natura 2000-områder”,
men ikke hvad dette
dækker over, eller hvornår denne kommer. DN finder det meget uheldigt, at det ikke fremgår
af planerne, om der ligger klappladser indenfor området (dette må betragtes som en fejl?),
samt at der ikke er sat mål om, at alle klappladser indenfor Natura 2000-områderne udfases
hurtigst muligt, på samme måde som det ses med råstofindvinding.
Trusler mod habitatarter
For habitatarterne fremgår det, at skibsfart, anlægsarbejde, fiskeri og fritidsaktiviteter udgør
de største trusler, idet de afledte effekter fra disse, som støj, habitatreduktion, fysisk forstyr-
relse, reduceret tilgængelighed af føde, bifangst og miljøfremmede stoffer er medvirkende til,
at arterne ikke opnår gunstig bevaringsstatus.
Marsvin (hvor delbestanden i Østersøen er stærkt truet) er udpegningsart i flere af Natura
2000-områderne. Men der er ikke i planerne redegjort for hvordan man vil sikre marsvinene
indenfor de respektive områder (fx nr. 249, Store Rev, nr. 250 Gule Rev og nr. 252, Adler
Grund og Rønne Banke).
En kortlægning fra 2020
5
af Bælthavspopulationen af marsvin,
viste den “laveste
bestandsesti-
mat siden den første (SCANS) undersøgelse blev udført i 1994”
og “Resultaterne
giver anled-
ning til bekymring over populationens status”.
På trods af denne viden, er der ikke nogen tiltag
i de kommende planer for hvordan både Østersø- og Bælthavspopulationerne skal sikres, men
kun overordnede fraser som at
“…
området sikres som et godt levested for den stærkt truede
Østersøpopulation af marsvin”
lige som at “Arbejdet
med at vurdere behovet for at fastsætte
eventuel nødvendig regulering af fiskeri for beskyttelse af marsvin mod bifangst i danske far-
vande skal fortsætte”.
Dette finder DN, er alt for lidt til at sikre marsvinene.
Østersøpopulationen er truet af et totalt kollaps, og de resterende bestande af tilbagegang.
Truslen mod marsvin er bl.a. bifangst i garn, og fra basisanalyserne fra bl.a. Gule Rev, Store
Rev og Store Middelgrund fremgår det, at der er et markant garnfiskeri i området på trods af,
at områderne også er udpeget for marsvin. DN mener derfor, at al garnfiskeri bør trusselvur-
deres ift. en potentiel negativ påvirkning på marsvinbestandene.
5
Unger et al. 2021. MiniSCANS-II: Aerial survey for harbour porpoises in the western Baltic Sea, Belt Sea, the Sound
and Kattegat in 2020. Joint survey by Denmark, Germany and Sweden. Final report to Danish Environmental Protec-
tion Agency, German Federal Agency for Nature Conservation and Swedish Agency for Marine and Water Management.
28 pp. URL:
https://www.tihohannover.de/fileadmin/57_79_terr_aqua_Wildtierforschung/79_Buesum/downloads/Be-
richte/20210913_Report_ MiniSCANSII_2020_revised.pdf
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Kopi af Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til Natura 2000-planer for 257 Natura 2000-områder, for 3. planperiode 2022-2027
2583787_0005.png
Dato: 25. maj 2022
Til: Miljøministeriet
DN finder også, at de seks nye fuglebeskyttelsesområder bør indgå i den kommende planperi-
ode, og der derfor skal udarbejdes planer for disse snarest muligt, så der kan sættes mål og
indsatser for områder.
Planerne for områderne bør forholde sig til om udpegningsarternes bruger områderne til at ra-
ste og/eller fouragere i (havbund og/eller vandsøjle), og ud fra dette fastsætte retningslinjer
der sikrer arterne mod forstyrrelser.
Ift. målsætninger
Det undrer DN, at der for nogle planer tydeligt er fremhævet hvilke naturtyper og arter, der
skal sikres fremgang, mens dette ikke fremgår for andre. Alle planer bør følge den samme
struktur.
For flere af planerne fremgår det, at “Naturtyper
og arter på udpegningsgrundlaget
skal bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau”,
men dette kan jo
kun lade sig gøre, hvis naturtyperne og arterne gives de rette betingelser og tiltag, i form af
forvaltnings- og handleplaner, der reelt kan sikre dette.
Det er også fint at sætte mål om, at naturtyper med ugunstig bevaringsstatus, skal “sikres
artsrigt plante- og dyreliv med forekomst af
udpegningsgrundlagets karakteristiske arter”,
og
at “Den
samlede forekomst af naturtyper i N2000, uanset om de er kortlagt, skal være stabil
eller i fremgang, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det”.
Men hvis disse mål
ikke følges op af handle- og forvaltningsplaner, eller et stop for fiskeri med bundslæbende red-
skaber, råstofindvinding og klapning, så er kommer man aldrig i mål.
Ift. indsatsprogram
Samtlige planer har mellem fire og seks punkter der lister nogle meget generelle indsatser op,
og som på ingen måde sætter rammerne for, hvordan indsatsen skal føres ud i livet.
Det undrer DN, at hver plans indsatsprogram ikke reelt forholder sig til områdets udpegnings-
grundlag af arter og naturtyper, og de trusler der potentielt er mod disse.
Man skriver meget generelt for alle planer, at der er “...
fokus på indsatser for særligt truede
fugle og arter, bekæmpelse af invasive arter, fortsættelse af arbejdet med at gennemføre og
afsøge behov for at udlægge forstyrrelsesfrie zoner og gennemføre fiskeriregulering.”
Men der
er ingen planer for hvordan invasive arter skal bekæmpes, eller hvilken indsats der skal gøres
for de truede arter.
Nogle planer indeholder en passus om, at der foregår klapning i området, mens andre områ-
der, hvor dette også foregår (fx nr. 190, Kims Top og den Kinesiske Mur og nr. 195, Gilleleje
Flak og Tragten), ikke har denne passus med. DN finder er ret uhensigtsmæssigt, at hver plan
ikke indeholder en reel oversigt over evt. overlappende aktiviteter, der kan have en negativ
påvirkning på området.
Ift. områder med marsvin på udpegningsgrundlaget, så findes der i visse planer en særskilt
passus omkring at “der
er behov for yderligere sikring mod forstyrrelser med fokus på mar-
svin”,
mens denne i andre kun lyder at “Der
fokuseres på en løbende opdatering af oversigt
over naturtyper, arter og fugle som findes i væsentlig
forekomst i Danmark”.
DN finder denne
forskel på planerne noget uheldigt, da skal beskyttes ens i alle vores Natura 2000-områder.
Det fremgår heller ikke af planerne, hvor marsvin er udpegningsart, hvordan man vil sikre
mod bifangst.
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Kopi af Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til Natura 2000-planer for 257 Natura 2000-områder, for 3. planperiode 2022-2027
2583787_0006.png
Dato: 25. maj 2022
Til: Miljøministeriet
DN håber, at ovenstående kommentarer og anbefalinger vil blive taget til efterretning i en op-
dateret udgave af Natura 2000-planerne for 2022-2027.
I hvilket omfang har de hidtidige indsatser virket?
Samtidig finder DN det meget uheldigt, at der i forbindelse med offentliggørelsen af udkast til
Natura 2000-planerne ikke foreligger kortmateriale, der tydeligt viser resultaterne for de fore-
gående to planperioder. Ifølge Miljøstyrelsens notat fra februar 2022 er der eksempelvis søgt
tilskudsordningen “pleje af græs- og naturarealer”, et af statens nøglevirkemidler, på 80.000
ha, men data er ikke udstillet i Natura 2000-MiljøGIS. Det betyder, at det ikke er muligt at få
overblik over, hvor stor en del af de 80.000 ha, der rent faktisk ligger inden for Natura 2000
og om naturtilstanden af de pågældende arealer er forbedret eller fastholdt i god/høj tilstand.
Ligesom det heller ikke er muligt at få et overblik over, hvor der skabt sammenhæng mellem
eksisterende naturområder via den dertil oprettede pulje.
Med venlige hilsener
Therese Nissen
[email protected]
Bo Håkansson
[email protected]
Kopi:
Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]