Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 540
Offentligt
2578709_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-4632
Den 18. maj 2022
Til udvalgets orientering er Miljøministeriet blevet opmærksom på, at en sætning i den tidligere
fremsendte samrådstale fra samrådsspørgsmål AP om Naturstyrelsens salg af træ til virksomheden
Nordic Ilim Timber, som blev afholdt i Miljø- og Fødevareudvalget d. 28. april 2022, bør berigtiges.
Af talen fremgår, at "Den af Ilim Nordic Timber tidligere anvendte bank VTB Bank blev per 3. marts
og 9. april 2022 underlagt sanktioner af relevans for facillitering af kontante betalinger. Men det er
Commerzbank Rostock ikke, og den juridiske vurdering er derfor, at det vil være kontraktbrud fra
Naturstyrelsens side, at rive kontrakten over. Dette bekræftes også af Erhvervsstyrelsen. Dette
bekræftes i advokatundersøgelsen fra Kromann Reumert".
Erhvervsstyrelsen og advokatfirmaet Kromann Reumert har alene forholdt
sig til det sanktionsfaglige, og spørgsmålet om hvorvidt den forsinkede betaling vil være at
betragte som et kontraktbrud er Naturstyrelsens vurdering.
Af denne årsag fremsendes derfor justeret samrådstale fra samrådsspørgsmål AP til Miljø- og
Fødevareudvalget.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk