MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 527
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 11. maj 2022

Sagsnummer: 2022-135

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj

2022.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

EU og Internationalt

Den 10. maj 2022

FVM 177

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Markedssituationen for landbrugsvarer

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 8

Rådskonklusioner om højpatogen fugleinfluenza (HPAI): En strategisk tilgang til ud-

vikling af vaccination som et komplementært værktøj til forebyggelse og kontrol

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 14

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

og berigtigelse af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår særlige foranstalt-

ninger til at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod Ukraine på

fiskeriaktiviteterne og afbøde virkningerne af de markedsforstyrrelser, som er forår-

saget af den militære aggression, på forsyningskæden for fiskevarer eller akvakultur-

produkter

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet, men forslaget ventes vedtaget på et

kommende rådsmøde

KOM (2022) 179

Side 16

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2022/109 for så vidt angår fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiske-

bestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfar-

tøjer i visse andre farvande

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet, men forslaget ventes vedtaget på et

kommende rådsmøde

KOM-dokument foreligger ikke

Side 20

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 24. maj 2022

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. januar 2022. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet

om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Sagen er på

dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022 med henblik på information fra

Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022 med henblik på informa-

tion fra Kommissionen og udveksling af synspunkter. Det forventes, at drøftelsen vil fokusere på

WTO’s

12. ministerkonference (MC12).

Formål og indhold

Den russiske invasion af Ukraine medfører en række afledte konsekvenser, herunder for landbrugs- og

fødevareområdet. Krigen skaber usikkerhed om de globale forsyninger af centrale fødevarer og foder.

Årsagen til dette er, at Ukraine er en stor producent af korn, og at markedet for handelsgødning er af-

hængig gas, som er steget markant i pris, hvilket har påvirket produktionen. Det Internationale Kornråd

(IGC) forventede, at Ukraines andel i 2022 ville udgøre 12 pct. af den global eksport af hvede, 18 pct. af

den globale eksport af majs og 12 pct. af den globale eksport af byg.

Kommissionen skønner, at den globale hvedeproduktion er i fare både på grund af forsyningschokket,

der stammer fra Ukraines og Ruslands andel af hvedemarkederne, og fra prisstigninger i inputomkost-

ninger, især i naturgas og kvælstofgødning. Hertil kommer, at Rusland er storproducent og eksportør af

fødevarer og foderstoffer til det globale marked, men har indført forbud mod eksport af hvede og andre

kornprodukter. Der kan allerede på nuværende tidspunkt aflæses stærkt stigende priser på bl.a. korn på

de globale markeder, som følge af den usikkerhed den russiske invasion har medført for de globale for-

syninger af fødevarer og foderstoffer. Kommissionen forventer desuden, at Ukraines kornproduktion i

2022 vil falde med 40-55 pct. Desuden skønnes lagerkapaciteten i Ukraine reduceret med 15 mio. tons

grundet krigshandlinger.

Den russiske flåde har siden krigens begyndelse blokeret de store ukrainske afskibningshavne, der nor-

malt bruges til eksport af 5 mio. ton korn om måneden. Via alternative fragtruter, især jernbaner, er det

lykkedes at eksportere 600.000 tons korn i april 2022.

WTO-forhandlingerne

Uenigheder blandt WTO’s medlemmer kombineret med den anspændte relation mellem USA og Kina

og senest Ruslands invasion af Ukraine lægger fortsat pres på det multilaterale handelssystem. Under

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

WTO-møderne fordømmer EU, USA og ligesindede lande løbende det russiske angreb på Ukraine, lige-

som man undgår forhandlinger, der involverer Rusland. Den samme gruppe lande har på grund af an-

grebet frataget Rusland den MFN-status

(mestbegunstigelsesstatus), som WTO’s medlemmer ellers ny-

der i samhandelen.

Den mere grundlæggende krise i WTO handler blandt andet om manglende fremdrift i forhandlingsspo-

ret samt behov for opdatering af WTO’s regelsæt. Dertil kommer spørgsmålet

om udviklingslandenes

handelsvilkår i WTO. Fra et reformperspektiv er det mest akutte problem krisen i tvistbilæggelsessyste-

met, hvor appelorganet ophørte med at fungere den 10. december 2019 som følge af USA’s blokering for

udnævnelse af nye medlemmer. EU har længe rakt ud til den nuværende amerikanske administration

med henblik på at finde en model for reform af appelorganet og i øvrigt revitalisere reformprocessen i

WTO. Fra amerikansk side har man nu taget initiativ til at igangsætte en bred dialog mellem medlems-

landene om reform af tvistbilæggelsessystemet.

Efter to udsættelser som følge af COVID-19

er WTO’s 12. ministerkonference (MC12) nu fastsat til at

finde sted den 12.-15. juni 2022 i Genève. Bl.a. i lyset af Ruslands invasion af Ukraine er der begrænsede

forventninger til, at ministerkonferencen kan levere konkrete resultater i form af nye aftaler, heller ikke

på landbrugsområdet. Som følge af Ruslands angreb er der øget fokus på konsekvenserne for den globale

fødevareforsyningssikkerhed. Det er fortsat uklart, om der kan indgås en multilateral aftale om fiskeri-

subsidier, som knytter sig til

FN’s

verdensmål 14 om beskyttelse af havene. Derudover er Danmark med

i en gruppe af lande, der arbejder for en mere markant rolle for handel og klima/miljø i WTO.

Bilaterale handelsforhandlinger

EU og Storbritannien indgik den 24. december 2020 en Handels- og Samarbejdsaftale. Selvom aftalen

formelt trådte i kraft den 1. maj 2021, er der fortsat udfordringer i forhold til at afbøde negative konse-

kvenser af Brexit med blandt andet overgangsordninger. Det gælder særligt i forhold til Nordirlands-

protokollen, som fortsat er den største Brexit-relaterede udfordring. Man valgte fra britisk side den 28.

april 2022 at udskyde fødevareimportkontrollen for fjerde gang til udgangen af 2023. Det gælder græn-

sekontrol med forsendelser af fødevarer af animalsk oprindelse eller animalske biprodukter.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) indgik den 28. juni 2019 en politisk

aftale om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I øjeblikket pågår den juridiske gennemgang og

oversættelse til alle EU’s sprog, hvorefter aftalen kan forelægges for Rådet og Europa-Parlamentet

til

godkendelse. Det ventes tidligst at finde sted primo 2023. Endvidere arbejder Kommissionen på en

supplerende politisk erklæring med Mercosur om klima- og miljøforpligtelser.

EU og Mexico blev primo 2020 enige om de sidste udeståender i forhandlingerne om en modernisering

af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000. Med moderniseringen af aftalen sikres yderligere libera-

lisering af handelen med varer og tjenesteydelser, reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer

m.m. samt investeringsbeskyttelse som kendt fra handelsaftalen med Canada (CETA). Aftalen indehol-

der et ambitiøst bæredygtighedskapitel med stærke og juridisk bindende forpligtelser ift. miljø- og kli-

mabeskyttelse samt arbejdstagerrettigheder og er den første EU-handelsaftale med specifikke bestem-

melser om bekæmpelse af korruption og hvidvaskning. Aftalen forventes tidligst at blive behandlet i

Rådet i efteråret 2022.

EU og Chile indledte i november 2017 forhandlinger om modernisering af handelsdelen af den eksiste-

rende associeringsaftale mellem parterne. Aftalen vil forbedre markedsadgang for handel og investerin-

ger og vil herudover indeholde et bæredygtighedskapitel. Forhandlingerne er langt fremme og det for-

ventes, at man kan erklære principiel enighed om en modernisering af aftalen i løbet af 2022.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Forhandlingerne med henholdsvis Australien og New Zealand blev igangsat i sommeren 2018, og der er

nu afviklet 12 forhandlingsrunder med både Australien og New Zealand. I begge forhandlingsforløb er

der udvekslet toldtilbud. Der har på det seneste været fremgang i begge forhandlinger, men der er dog

fortsat substantielle udeståender. Kommissionen sigter på snarligt at nå til slutspillet i forhandlingerne

med begge lande.

EU indledte i 2016 forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil inde-

bære fordele for landbrugssektoren i EU. Der er afholdt 11 forhandlingsrunder. Fra dansk side arbejdes

sammen med ligesindede EU-lande for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råva-

rer, især palmeolie. Efter valget i Thailand i 2019 undersøges mulighederne for genoptagelse af frihan-

delsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, men sat i bero efter militærkuppet i 2014.

Forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale blev besluttet genoptaget ved EU-Indien topmødet

i maj 2021. Der er afholdt de første møder mellem EU og Indien på embedsmandsniveau. Formelt for-

ventes forhandlinger påbegyndt umiddelbart efter MC12 i juni 2022. En frihandelsaftale med Indien vil

være af stor strategisk, politisk og økonomisk betydning. Forhandlinger om en frihandelsaftale, investe-

ringsbeskyttelsesaftale samt om en aftale om geografiske betegnelse (GI’er) vil være parallelle.

Færdigforhandlede frihandelsaftaler

Frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam trådte i kraft den 1. august 2020. Frihandelsaftalen fjerner

blandt andet tolden på stort set alle varer, herunder landbrugsvarer. Samtidig åbnes det vietnamesiske

marked for europæiske serviceudbydere på en række områder. Aftalen skal generelt sikre ens spillereg-

ler for europæiske og vietnamesiske virksomheder. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal

sikre forsvarlige sociale og miljømæssige standarder.

EU og Singapore afsluttede i december 2017 de politiske forhandlinger om en frihandels- og investe-

ringsaftale. Frihandelsaftalen trådte i kraft den 21. november 2019, mens investeringsbeskyttelsesafta-

len først kan træde i kraft efter ratifikation af samtlige medlemsstater, hvilket erfaringsmæssigt kan tage

flere år. Det samme gælder for en tilsvarende investeringsaftale med Vietnam.

Frihandelsaftalen mellem EU og Japan trådte i kraft den 1. februar 2019. Aftalen sikrer attraktiv mar-

kedsadgang for bl.a. svinekød og mejeriprodukter. Ud over toldafviklingen har der fra EU’s side været

fokus på ophævelse af tekniske handelshindringer, og der er eksempelvis opnået gode resultater vedrø-

rende godkendelsesprocedurer for fødevaretilsætningsstoffer.

Frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) trådte i foreløbig anvendelse den 21. september 2017.

Endelig ikrafttræden af aftalen kræver national ratifikation i hver enkelt EU-medlemsstat. Folketinget

tilsluttede sig dansk ratifikation den 1. juni 2017.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel

207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer

støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er

–

ifølge Landbrug & Fødevarer

–

afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den indgåede handels-

aftale med Storbritannien i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt, det vil sige, at de

administrative procedurer og krav ved samhandlen strømlines, og at implementering af aftalen sikres;

at den aktive EU-handelspolitik fortsættes med det formål at skabe nye markedsmuligheder ved at for-

handle nye ambitiøse handelsaftaler som supplement til den indgåede aftale med Storbritannien; at

vækstmarkeder som blandt andet Kina og Indien rummer et stort potentiale og derfor bør prioriteres i

forhold til nye handelsaftaler; at sikre en fuld og transparent implementering af allerede indgåede han-

delsaftaler, og at aftalerne ikke misbruges; at aftalerne for så vidt angår markedsadgang til EU indehol-

der klare krav i forhold til centrale områder, som påfører produktionen i EU særlige omkostninger, så-

som blandt andet fødevaresikkerhed og dyrevelfærd; at WTO fortsat prioriteres og om muligt moderni-

seres til i endnu højere grad at kunne opretholde gensidige regler for samhandel, idet EU aktivt bør søge

løsninger multilateralt for at sikre et fremtidsdueligt WTO.

Generelt bør enhver frihandelsaftale indgået af EU med tredjelande være omfattet af

en ”single pocket”-

tilgang i WTO-regi,

der sikrer, at EU’s handelsindrømmelser i form af nye eller større importtarifkvoter

indgår med fuld og akkumuleret effekt i fremtidige WTO-forhandlinger om yderligere liberalisering af

den globale handel.

Aktuelt arbejdes

der fra EU’s side på – som en del af EU’s Green Deal

- at indføre en grøn grænseudlig-

ningstold på import af råvarer og materialer ind i EU (Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM).

Denne skal tage højde for forskellene i CO2-regulering henholdsvis i EU og i tredjelande og sikre mod

CO2-lækage

i takt med, at EU’s gratiskvoter på CO2 udfases. Landbrug & Fødevarer er principielt ikke

imod løsninger, der kan imødegå lækageproblematikken, som er en naturlig konsekvens af, at Green

Deal fører til en fordyrelse af produktionen i landbrugs- og fødevareklyngen i EU. Det konkrete forslag,

der nu er fremlagt, vil dog forøge lækageproblematikken til skade for produktionen i landbrugs- og fø-

devareklyngen i EU og herunder Danmark, idet importen af centrale råvarer og materialer til grund for

produktionen i landbrugs- og fødevareklyngen i EU som kunstgødning, stål, jern og aluminium er om-

fattet af forslaget. Forslaget bør som minimum tilpasses således, at kunstgødning ikke omfattes af for-

slaget. Udgifter til kunstgødning udgør i forvejen en betydelig del af den samlede omkostningsstruktur

for landmanden. En yderligere fordyrelse af kunstgødning, som vil være konsekvensen af CBAM, vil

ramme erhvervets konkurrenceevne i EU og globalt og skubbe til udflytning af landbrugsproduktion til

lande uden for EU. Råvarer og materialer, som allerede er pålagt en anti-dumping-told ved import i EU

–

hvilket i høj grad gælder for bl.a. kunstgødning samt stål og jern bør under alle omstændigheder ikke

også kunne omfattes af en grænseudligningstold. Helt generelt bør en CBAM alene indføres efter gensi-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

dig, bilateral forhandling med de handelspartnere, som EU allerede har eller planlægger at indgå fri-

handelsaftaler med. Kun på den måde sikres det, at indførelse af en CBAM reelt kan implementeres hos

modparten og ikke resulterer i handelskonflikter.

Landbrug & Fødevarer har forståelse for briternes fortsatte udsættelse af nye regler for så vidt angår

eksportcertifikater og fødevarekontrol. Seneste udsættelse til udgangen af 2023 sikrer britiske impor-

tører og myndigheder mere tid til at afklare praktiske udeståender og forberede fremtidige processer for

at undgå flaskehalse i samhandlen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den vedtagne CPTPP-aftale mellem Japan, Canada, Australien,

Malaysia, Mexico, Peru, Vietnam, Brunei, Chile, Singapore og New Zealand uden om USA

–

foruden den

indgåede USA-Japan-aftale, den vedtagne RCEP-aftale og britiske handelsforhandlinger med tredje-

lande

–

lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I denne sammenhæng støtter

Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsrelateret del og en inve-

steringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurtigere ratifikation og an-

vendelse.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, fx i form af ve-

terinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Det er dog vigtigt for de fælleseuropæiske

certifikater, at de veterinære certifikater udarbejdes på baggrund af nuværende certifikaterfaringer og

bl.a. giver mulighed for at source råvarer på tværs af EU. Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der ved en

eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet svinekød. For

eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig situa-

tion.

Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med Mercosur, som EU har indgået en

politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med

de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har

primært EU’s okse-

og fjerkrækød betalt en høj pris for aftalen, idet Mercosur får en eksportkvote for

oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvivalens (ca. 76.000 tons produktvægt) og for fjerkræ

en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens (129.000 tons produktvægt), der samtidig bliver told-

fri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke af kvotedelingen i forbindelse med Brexit, hvorfor

den alene tilfalder EU27. Dette vurderes af Landbrug & Fødevarer ikke holdbart for stabiliteten på

EU’s

marked for okse- og-

fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede okse-

og fjerkræsektor.

Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere

anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte

store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af mar-

kedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed for at agere på

markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig implemente-

ring af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implementering i

Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af den nyoprettede chief trade enforcement officer i

Europa-Kommissionen.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den igangsatte dialog med USA fastholdes og leder frem til

fælles forståelse på handelspolitiske problemstillinger. Det igangsatte arbejde under EU-US Trade &

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Technology Council bør fungere som et skridt på vejen. Den fortsatte dialog må ske på grundlag af vi-

denskabelige standarder af de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpe-

ges fra dansk fjerkræssektors side, at der i forhandlingerne

bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtig-

hedsprincip og følsomme sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO

eller som er særligt økonomisk konkurrenceudsatte på grund af forskellige lovbestemte produktionsme-

toder.

Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-

asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger med

Indonesien og Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet

dansk mejerieksport.

I forhold til de igangværende Australien-frihandelsforhandlinger har særligt mejerisektoren udeluk-

kende offensive interesser. I forhandlingerne med New Zealand er den europæiske mejerisektor dog

bekymret over liberaliseringen af kærnemælkspulver i EU’s seneste toldtilbud

samt yderligere indrøm-

melser på proteinrige vallekoncentrater, som er et følsomt produktområde for europæiske producenter.

Oksekødssektoren har defensive interesser i forhandlingerne med både Australien og New Zealand.

EU28 importerede i 2018 ca. 15.000 tons oksekød fra Australien og ca. 5000 tons fra New Zealand. Der

eksporteres ikke noget nævneværdigt den anden vej. En reduktion eller fjernelse af den nuværende told

på 12,8 pct. + et fast beløb pr. 100 kg afhængigt af udskæringen vil presse den europæiske oksekødssek-

tor, der i forvejen er under stort pres fra de langsigtede konsekvenser af Brexit og forhandlingerne om

den mulige, endelige godkendelse af Mercosur-aftalen.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes

som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)

har frihed til at fravælge import af animalske produkter,

der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for

dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed

transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke

mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige

negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med

fødevarer. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive

indsats for at fremme og reformere det multilaterale handelssystem.

Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og ambi-

tiøse handelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at opnå forbedret

adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og vækst i Dan-

mark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt danske forbrugere til gode i form af lavere pri-

ser og større udvalg af varer og tjenesteydelser.

Fra dansk side bakker man derfor op om en åben, fair og bæredygtig handelspolitik baseret på respekt

for bæredygtig udvikling, miljø, klima og arbejdstagerrettigheder.

Regeringen bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum, og regeringen

støtter, at EU skal presse på for at sikre, at

WTO’s ministerkonference

leverer konkrete resultater.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Regeringen arbejder endvidere for stabile og bæredygtige globale fødevareforsyningskæder for at modgå

konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine. Regeringen støtter endvidere indsatsen for at sikre

alternative fragtruter for eksport af korn fra Ukraine til verdensmarkedet, da de ukrainske afskibnings-

havne ved Sortehavet har siden krigens begyndelse været blokeret af den russiske flåde.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. januar 2022 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5.

januar 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2022. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Den russiske invasion af Ukraine påvirker markedssituationen for landbrugsvarer på en række om-

råder. Visse markeder har i 2021 været påvirket af Brexit, og svinesektoren var præget af lave priser

på grund af især dårlig afsætning til Kina. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 24. maj 2022 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri). Det franske formandskab har punktet til drøftelse på alle rådsmøder (landbrug og fiskeri) under

det franske formandskab i første halvår af 2022.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022 med henblik på orien-

tering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Formål og indhold

FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO’s) fødevareprisindeks

FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations

(FAO’s) fødevareprisindeks

var i gennemsnit 158,5 point i

april 2022, et fald på 1,2 point (0,8 pct.) fra det højeste niveau i marts 2022, dog stadig 36,4 point (29,8

pct.) over niveauet i den tilsvarende måned i 2021. Faldet i prisindekset i april 2022 skyldtes en betydelig

nedgang i prisen for vegetabilsk olie sammen med et lille fald i prisen for korn. I mellemtiden var der

fortsat moderate prisstigninger for sukker, kød og mejeriprodukter.

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Generelt er der gode forhold i det meste af Europa dog med begyndende tørke i dele af Italien, mens

resten af Europa i marts og april 2022 har haft underskud af regn på -30 til -50 pct. under normalen.

Tørken i Spanien og Portugal er overstået med store mængder nedbør (+50 til +100 pct. over normalen)

i marts og april.

Det Internationale Kornråd (IGC) forventede den 22. april 2022, at den globale kornhøst for 2022/23

vil falde med -0,5 pct. i forhold til sidste år. Forventningerne til 2022/23 for den globale høst af hvede

ligger -0,1 pct. under sidste år, -1,1 pct. for majs og +1,7 pct. for byg. På baggrund af den russiske invasion

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

af Ukraine er forventningerne til høstudbyttet i Ukraine kraftigt nedjusteret. Den forventede høst i Ukra-

ine af hvede forventes at falde med -41,2 pct. sammenlignet med sidste år, -55,5 pct. under for majs samt

-41,8 pct. under for byg.

Globale priser på de vigtigste kornafgrøder (hvede, majs og byg) er den 22. april 2022 fortsat stigende.

Det forlyder, at forårssåning i ukrainsk kontrollerede områder er gennemført. Der er fortsat stor risiko

i forhold til produktion af majs i Ukraine ved fortsat krig, hvor såningen typisk foregår i maj/juni. Kom-

missionen forventede i februar 2022, at Ukraine i 2022 vil udgøre 4,2 pct. af den globale produktion af

hvede, 3,3 pct. af den globale produktion af majs og 7 pct. af den globale produktion af byg. Ukraine er

desuden storeksportør af foder til EU med 44 pct. af EU’s import af majs, hvorfor særligt sektorerne for

fjerkræ og svin kan blive ramt af den manglende ukrainske eksport. Derudover kan det nævnes, at Tyr-

kiet og visse nordafrikanske og mellemøstlige lande får en stor andel af deres korn fra Ukraine. Faldende

produktion og eksport fra Ukraine og Rusland må derfor forventes at få økonomiske og humanitære

konsekvenser i EU og det europæiske nærområde.

Markedet for oliefrø rammes også. Ukraine forventedes inden den russiske invasion at producere 17,5

mio. tons solsikkefrø i 2021/2022, svarende til 30,7 pct. af den globale produktion. En stor andel af

denne produktion presses til olie, og EU modtager 89 pct. af sin importerede solsikkeolie og 36 pct. af

sin importerede solsikkemel, der bruges til foder, fra Ukraine. I 2022/2023 forventes Ukraines produk-

tion af solsikkefrø at falde til 9,2 mio. tons. Det er et fald på ca. 45 pct. som må forventes at blive udfor-

dret af dårlig logistik og et fald i ukrainsk lagringskapacitet på 15 mio. tons som følge af konsekvenser af

krigen

–

herunder behov for togbaseret godstransport af afgrøder grundet russisk blokade af havne og

ødelagt lagerkapacitet.

Markedet for handelsgødning har siden september 2021 set store stigninger på ca. 100 pct., som ved

sidste opdatering i marts var fortsat stigende

som følge af den russiske invasion af Ukraine og EU’s

handelssanktioner over for Rusland og Hviderusland. I henhold til opgørelse fra det Internationale

Energi Agentur (IEA) blev ca. 45 pct. af den europæiske naturgas, som er den foretrukne energikilde til

fremstilling af handelsgødning, importeret fra Rusland i 2021. Energiinputtet udgør 85 til 90 pct. af

omkostningerne ved fremstilling af kunstgødning og er en indikator for prisen på gødning. Det estime-

res, at produktionen i EU, som følge af høje energipriser, er faldet med ca. 40 pct., og at danske land-

mænd skal købe ca. 15 pct. af forbruget af gødning i 2022 til den aktuelle højere pris. Lavere forbrug af

gødning forventes dog at have beskeden effekt på produktionen, som i større grad påvirkes af andre

faktorer som frost og tørke. Eventuelle konsekvenser for næste års produktion af de fortsat stigende

priser er uafklarede.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter har igennem den seneste tid generelt set en markant

bedring, hvor mælkeprisen i februar 2022 lå på 42,6 cent/kg, hvilket historisk er en høj pris. Til sam-

menligning var den i august 2020 på 33,01 cent/kg. Ultimo april 2022 ligger prisen på skummetmælks-

pulver på 415 euro/100 kg. Det er 68 pct. over prisen samme tid i 2021, og smørprisen ligger på 683

euro/100 kg. Det er 70 pct. over prisen samme tid i 2021. Den gunstige markedssituation skyldes fal-

dende mælkeindvejning i EU. I kalenderåret 2021 faldt EU’s mælkeindvejning med 0,3 pct. Også globalt

stagnerer produktionen. Hertil kommer god efterspørgsel på verdensmarkedet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Markedssituationen for svinekød

EU's marked for svinekød er i bedring efter en kraftig forværring af priserne i anden halvdel af 2021. I

løbet af foråret 2022 er priserne steget. Prisniveauet for EU var således for uge 9 i 2022 på 149,3

euro/100 kg. Prisniveauet er siden steget og prisen lå i uge 16 på 196,4 euro/100 kg. Det er historisk en

særdeles god pris. Den danske notering fulgte samme tendens. Fra oktober 2021 frem til udgangen af

december 2021 lå noteringen fast på 8,40 kr./kg, men ved årsskiftet 2021/2022 faldt den til 7,90 kr./kg.

Det var den laveste notering siden 2008. Efterfølgende er noteringen steget og er i uge 19 på 10,90

kr./kg. De stigende priser skal dog ses i lyset af tilsvarende stigende inputpriser på gødning og protein-

foder.

Også smågriseprisen, der i efteråret 2020 kom ned på en daværende bundrekord på 35 euro/stk., steg i

juni 2021 til 51,76 euro/stk., men var i uge 42 i 2021 nede på 29,0 euro/stk., hvilket er en historisk lav

pris. Den er i uge 16 i 2022 steget til 57,4 euro/stk.

Årsagen til den dårlige markedssituation frem til foråret 2022 er især forringet eksport til Kina og lave

priser på det kinesiske marked, der i kalenderåret 2021 aftog ca. 49 pct. af EU’s eksport.

Den hidtil gode

afsætning medførte, at der skete en udvidelse af produktionen af europæisk svinekød for at imøde-

komme den kinesiske efterspørgsel af svinekød forårsaget af afrikansk svinepest. Udvidelsen af produk-

tionen forværrede efterfølgende markedssituationen, da eksportandelen til Kina faldt, og i januar 2022

udgjorde knap 30 pct.

Dertil kommer behersket efterspørgsel på EU’s indre marked.

Samtidig skete der

ikke en tilsvarende tilpasning af den europæiske produktion af svinekød, som forblev på et meget højt

niveau for at understøtte den hidtidige efterspørgsel.

En betydelig udfordring er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte

sig fra Polen til Tyskland, hvor der indtil nu frem til april 2022 er fundet knap 3.700 tilfælde blandt

vildsvin i de sydøstlige dele af delstaten Brandenburg og østlige dele af delstaten Sachsen og senest også

i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Det har medført, at en række vigtige eksportlande, herunder

Kina, har lukket for import af svinekød fra Tyskland, der udgør 24 pct. af EU’s samlede

eksport af svi-

nekød.

Kommissionen indførte 25. marts 2022 støtte til privat oplagring af svinekød. Ordningen ophørte den

29. april. Der ydedes støtte til oplagring i perioder, der kan være på 60, 90, 120 eller 150 dage. Privat

oplagring har til formål at trække varer ud af markedet for at begrænse udbuddet af varer med henblik

på at hindre eller begrænse et prisfald, og medfører at de virksomheder, der søger på ordningen, kan få

støtte til dækning af de udgifter, de har i den periode, produkterne er oplagrede. Der kunne indgives

ansøgninger frem til 29. april 2022. Der nåede at blive indgivet ansøgninger på en samlet mængde på

47.541 tons. Den samlede ansøgte mængde fordelt på medlemsstater er 26 pct. i Nederlandene, 21 pct. i

Danmark, 16 pct. i Spanien, 16 pct. i Tyskland og 11 pct. i Polen. Der er mindre andele i 10 øvrige med-

lemsstater.

Markedssituationen for oksekød

I 2021 faldt produktionen af oksekød og kalvekød 0,6 pct. i perioden januar-september 2021 i forhold

til samme periode af 2020. Siden maj 2020 og frem til uge 1 i 2021 har prisniveauet udviklet sig stabilt

og er i april 2022 steget til en pris på 491,66 euro/100 kg, hvilket er 17,6 pct. højere end samme tid året

før. Prisniveauet er nu betydeligt over gennemsnittet for de seneste tre år.

EU’s eksport steg 0,2 pct. i

kalenderåret 2021 i forhold til 2020. EU’s import steg 26 pct. i kalenderåret 2021 i forhold til 2020.

Stigningen i importen til EU hænger sammen med en stor stigning i import af oksetalg fra Uruguay.

Tallene er eksklusiv Storbritannien.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Markedssituationen for fjerkrækød

Markedssituationen i fjerkræsektoren er i bedring. Primo juni 2021 lå prisen på 204,03 euro/100 kg. I

uge 16 af 2022 er prisen steget til 259,65 euro/100 kg. Det er 32,4 pct. over prisen samme tid sidste år

og betydeligt over gennemsnittet for 2016-21. De høje kornpriser påvirker dog producenternes indtje-

ning negativt. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Udbrud af fug-

leinfluenza flere steder i EU herunder i Danmark påvirker eksporten negativt, idet en række vigtige ek-

sportmarkeder ikke anerkender regionalisering, men lukker helt for eksport fra et EU-land ramt af syg-

dommen.

Markedssituationen for frugt og grøntsager

Sektoren viser positive tendenser for handel på det indre marked, genopretning af handel med tredje-

lande og stigende producentpriser. Udfordringen nu er høje energipriser, som normalt udgør ca. 20 pct.

af producenternes omkostninger, hvilket særligt er en udfordring for vinterafgrøder i drivhus, eksem-

pelvis tomater. Det kan medføre, at nogle producenter må skære ned for produktionen. Der er desuden

fokus på Belarus’ importforbud af varer fra EU, som i særdeleshed forventes at forværre en allerede

presset polsk æblesektor, men derudover ikke forventes at have større konsekvenser for markedet gene-

relt. Nye importkontroller på varer fra EU til UK forsinker handlen med frisk frugt og grønt og kan po-

tentielt resultere i yderligere tab af markedsandele til andre tredjelande. Handel med tredjelande og på

det indre marked er generelt stabil, med en let stigende tendens.

Markedssituationen for sukker

Globale sukkerpriser faldt i 1. kvartal 2022 en smule, som det er normalt i begyndelsen af året, men

ligger pr. 22. april på 497 euro pr. ton. Det er værd at bemærke, at prisniveauet trods mindre fald ikke

har været højere siden 2017. Også i EU er priserne stigende over referenceværdien til højeste prisniveau

siden 2017. Importen af sukker til EU ligger i april -15 pct. under niveau fra sidste år, mens import fra

landene omfattet

af ”alt undtagen våben”-initiativet

og økonomiske partnerskabsaftaler fortsat ligger -

25 pct. under niveau fra sidste år. Eksport fra EU ligger i april 17 pct. over niveau fra sidste år.

Markedssituationen for vin

Forventninger til høst af vin + most i 2021/2022 opjusteres med ca. 7 pct. ift. efteråret 2021, og forvent-

ningen er nu et fald i produktion på -7 pct. ift. 2020/2021. Italien, Spanien og Frankrig udgør 80 pct. af

EU’s produktion med et overordnet fokus på kvalitetsvine. Eksporten nåede i 2020/2021

ny rekord og

dette niveau fortsætter i det nye år, mens importen forbliver stabil.

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport steg med + 7,3 pct. fra 2020 til 2021, mens landbrugsimporten til EU steg med

7,0 pct. EU’s handelsoverskud på landbrugsområdet var i 2021 på 67,9 mia. euro (ca. 506 mia. kr.),

hvilket er en stigning på +8,0 pct. i forhold til 2020.

Der er i 2021 afsat 183 mio. euro til salgsfremme, hvoraf næsten halvdelen går til at fremme økologi,

bæredygtigt landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. 19 mio.

euro er øremærket programmer, som skal øge forbruget af frisk frugt og grønt på det indre marked. Der

er i 2022 afsat 186 mio. euro til salgsfremme, med næsten halvdelen til at fremme af økologi, bæredygtigt

landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med tilpasning til klima og miljø. Der

ses desuden øget fokus på EU's indre marked og i særdeleshed på økologi, mens budgettet til at fremme

sunde kostvaner og forøget forbrug af frugt og grønt i EU forbliver uændret.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Indførelse af krisetiltag i lyset af den russiske invasion af Ukraine

Der er på EU-niveau truffet beslutning om, at medlemsstaterne kan fravige visse betingelser for den

grønne støtte under den direkte støtte i 2022 med henblik på at dyrke braklagte arealer i EU. Mulighe-

den anvendes ikke i Danmark. Kommissionen har også vedtaget en delegeret forordning, som giver mu-

lighed for at udmønte en ekstraordinær krisestøtte som støtte til landbrugere, der i særlig er grad påvir-

ket af markedsforstyrrelser forårsaget af øgede omkostninger og afbrudt handel på grund af Ruslands

invasion af Ukraine. Der er krav om, at medlemsstaten senest 30. juni 2022 over for Kommissionen skal

redegøre for de tiltag, der er gennemført i forbindelse med udformningen af krisestøtten for at undgå

konkurrenceforvridning. Der er desuden krav om, at medlemsstatens krisestøtte er landbrugerne i

hænde senest 30. september 2022. Kommissionen stiller i alt 500 mio. euro til rådighed for den ekstra-

ordinære krisestøtte.

Kommissionen har endvidere den 23. marts 2022 fremlagt en meddelelse KOM(2022)133 om fødeva-

reforsyningssikkerhed i EU, hvor fokus i høj grad er på at sikre fødevareforsyning og stabile fødevare-

forsyningskæder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), hvilket gav anledning til følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder Og store

udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.

De høje mælke- og mejeripriser skal ses i sammenhæng af de markant højere produktionsomkostninger

hos både landmanden og mejerierne, hvorfor landmanden og mejeriets margin ikke nødvendigvis af-

spejles i prisudviklingen. Senest er noteringen i maj 2022 steget med 4 eurocent til en samlet pris på

cirka 50 eurocent/kg. Priserne på alle EU-mejeriråvarer er stigende, og det er især den konventionelle

mælk samt mozzarella og gul ost, der driver udviklingen. Som regel vil højere mælkepriser medføre

stigninger i indvejningen, men dette har ikke været tilfældet i anden halvdel af 2021 og starten af 2022

netop på grund af meget høje energi- og foderpriser. Den samlede mælkeindvejning for 2021 var -0,3

pct. lavere end 2020, og mælkeindvejningen for januar 2022 ligger på niveau med 2021. I aktivering af

kriseredskaber fra EU og eventuelle nationale tiltag vil mejerisektoren primært pege på tiltag, der sikrer

forsyningen og produktionen hos landmanden. Foderforsyningen af både økologisk og konventionelt

foder meldes for nuværende forholdsvist stabilt, imens der er større usikkerhed vedrørende forsyningen

af GMO-frit foder. Forsyning af gødning er også en bekymring for produktionen i 2023.

For svinekød har situationen i Ukraine ligeledes skabt stor usikkerhed i markedet med stærkt stigende

inputpriser (foder, energi, fragtrater m.v.) hvilket har forringet bytteforholdet markant. Selvom der på

det seneste har været stigninger i den danske notering fra 7,90 til 10,90 kr./kg ligger noteringen stadig-

væk et godt stykke fra nulpunkt. Fremadrettet i 2022 er der udsigt til slagtninger i EU, der vil ligge lavere

end året før. Landbrug & Fødevarers fortsatte forventning er, at der vil ske en stigning i den hjemlige

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

notering i løbet af foråret 2022. Den danske svinetælling i april 2022 viser et fald på 5,2 pct. i forhold til

april 2021. Det dårlige bytteforhold slår således også igennem i Danmark. Hertil kommer, at slagtevæg

ten falder som konsekvens af de høje foderpriser. Dette vil yderligere bidrage til en nedgang i EU-pro-

duktionen af grisekød i år. En nedgang på mere end 5 pct. i EU-produktionen af grisekød i 2022 virker

således ganske realistisk. Dette vil mængdemæssigt mere end opveje for den tabte EU-eksport til Kina.

Ud over lavere EU-slagtninger og sæsonmæssig bedre efterspørgsel kan der også her håbes på støtte fra

en bedre efterspørgsel fra Kina. Etablering af privat oplagring i april 2022 havde en positiv effekt på

prisen, og Danmark var blandt de lande der benyttede ordningen mest.

For oksekød blev der i 2021 i Danmark slagtet 6.000 kreaturer flere end 2020. Samtidigt er den gen-

nemsnitlige afregningspris steget 5-6 kr. pr. kg. slagtevægt. Prisniveauet er generelt stigende i europæi-

ske oksekødsektor, men den danske afregningspris er fortsat lavere end i øvrige EU-lande. Set i lyset af

de stigende produktionsomkostninger vil den reelle gevinst til landmanden være begrænset.

For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-

ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse

omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-

stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.

Dertil kommer, at svækket eksport til tredjelande fra EU grundet restriktioner på grund af fugleinfluenza

medfører større afsætning på det indre marked og dermed større mængder med deraf følgende fald i

priserne. Dette lægger således pres på indtjeningen i eksportvirksomhederne, der har afsat større mæng-

der på det indre marked til lavere priser. Desuden opleves større grad af protektionisme, hvor både co-

vid19 og udbrud af fugleinfluenza bruges på en række destinationer til at lukke for eksport fra Danmark

og EU generelt med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine.

På det uformelle topmøde mellem stats- og regeringscheferne den 10.-11. marts 2022 blev Versailleser-

klæring vedtaget. Den omtaler blandt andet

behovet for at mindske EU’s afhængighed af centrale im-

porterede landbrugsprodukter samt rå- og hjælpestoffer til landbruget, navnlig ved at øge EU's produk-

tion af plantebaserede proteiner. Stats- og regeringscheferne opfordrede endvidere Kommissionen til at

fremlægge tiltag til at håndtere de stigende fødevarepriser så hurtigt som muligt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked. Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen overvåger markedssitua-

tionen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. april 2022 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 7. april, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2022.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Rådskonklusioner om højpatogen fugleinfluenza (HPAI): En strategisk tilgang til

udvikling af vaccination som et komplementært værktøj til forebyggelse og kon-

trol

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om udvikling af en strategi for vaccination mod

højpatogen fugleinfluenza (HPAI). Baggrunden for rådskonklusionerne er de seneste års betydelige udbrud

af denne type fugleinfluenza i EU. Det fremgår af rådskonklusionerne, at smittebeskyttelsestiltag og over-

vågning fortsat er hjørnestenene i forebyggelse og bekæmpelse af højpatogen fugleinfluenza, men at der er

behov for at inddrage vaccination af fjerkræ som et supplement i bestræbelserne på at reducere udbrudde-

nes omfang, herunder også for at minimere risikoen for smitte fra dyr til mennesker. Rådskonklusionerne

peger i øvrigt på, at aflivning af raske fugle i bekæmpelsesøjemed ikke synes at være i overensstemmelse

med bestræbelserne på at udvikle mere bæredygtige fødevaresystemer, at der er behov for en opdateret

risikovurdering af vaccination, ligesom der peges på, at der er behov for at indgå i dialog med handelspart-

nere om vaccinationstiltag i EU med henblik på at sikre, at EU fortsat kan eksportere fjerkræ/fjerkræpro-

dukter til tredjelande. Udkastet har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, økonomiske konse-

kvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 24. maj 2022 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Formandskabet har på fremlagt et udkast til rådskonklusioner om højpatogen fugleinfluenza (HPAI):

En strategisk tilgang til udvikling af vaccination som et komplementært værktøj til forebyggelse og kon-

trol.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022 med henblik på vedta-

gelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusionerne understreger, at højpatogen fugleinfluenza er en alvorlig smitsom dy-

resygdom med betydelige socioøkonomiske omkostninger ved udbrud og mulige konsekvenser i forhold

til human sundhed. Siden 2016 har man i EU oplevet tre store og én mindre epidemi. Den igangværende

for sæson 2021/2022 er det hidtil største udbrud.

Der blev i 2019 vedtaget rådskonklusioner om smittebeskyttelse, som det nødvendige grundlag for be-

kæmpelse af smitsomme dyresygdomme, og nærværende udkast til rådskonklusioner bygger oven på

disse, idet man nu (og med baggrund i ovenstående udvikling i højpatogen fugleinfluenza) foreslår en

strategisk tilgang til udvikling og brug af vaccination af fjerkræ som et supplement til eksisterende smit-

tebeskyttelsestiltag og overvågning med henblik på at reducere smitte mellem dyr og dermed også fra

dyr til mennesker.

Det præciseres i udkastet til rådskonklusioner, at aflivning af sunde dyr i forbindelse med udbrud af

højpatogen fugleinfluenza af flere opfattes som værende ude af trit med ambitionerne og bestræbelserne

på at udvikle mere bæredygtige fødevaresystemer, som forudsat i Kommissionens Jord-til-Bord-stra-

tegi.

Det præciseres endvidere, at den lovgivningsmæssige basis for vaccination af fjerkræ mod højpatogen

fugleinfluenza allerede er til stede, men at der er behov for en opdateret risikovurdering vedrørende

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

vaccination mod højpatogen fugleinfluenza, idet den eksisterende risikovurdering fra Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) stammer tilbage fra 2007. Herudover konstateres det, at der endnu

ikke er udviklet effektive og sikre vacciner til brug for vaccination i en større målestok. Endnu en bety-

delig hindring for brug af vaccination i forebyggelse og bekæmpelse af højpatogen fugleinfluenza er tred-

jelandskrav ved eksport, idet flere tredjelande ikke ønsker at modtage fjerkræ/produkter af fjerkræ fra

vaccinerede dyr.

På baggrund af ovenstående opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at:

- intensivere udviklingen af vaccinationsstrategier, herunder at udføre relevante forsøg med vaccina-

tion med henblik på at opnå relevant ny viden,

- vurdere cost/benefit ved anvendelse af vaccination på henholdsvis EU-niveau og nationalt niveau

og udarbejde strategier, der er målrettede mod nationale forhold, og

- i tæt samarbejde med industrien sikre udvikling og godkendelse af effektive og sikre vacciner, her-

under vacciner som gør det muligt at skelne mellem inficerede/smittede og vaccinerede dyr.

Herudover opfordres Kommissionen til at:

- sikre en robust forsyning af vacciner (indkøb og vaccinebank),

- udvikle særskilt lovgivning om overvågning i tilknytning til brug af vaccination mod højpatogen fug-

leinfluenza i forhold til højpatogen fugleinfluenza-fri status, samt

- udvikle en plan (såkaldt road-map) for dialogen med tredjelande om eventuel brug af vaccina-

tion/accept af princip om vaccination mod højpatogen fugleinfluenza.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

I medfør af bekendtgørelse nr. 1444 af 12/12 2019 om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza må

vaccination mod højpatogen fugleinfluenza kun finde sted med Fødevarestyrelsens tilladelse. Fødevare-

styrelsen kan påbyde nødvaccination som en foranstaltning på kort sigt med henblik på at begrænse et

udbrud, hvis dette understøttes af en risikovurdering.

Endvidere giver bekendtgørelse nr. 107 af 23/02 2006 om vaccination af fugl mod aviær influenza i

zoologiske haver mulighed for at tillade vaccination anvendt på fugle i zoologiske haver.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Sagen har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

DI Fødevarer bakker op om rådskonklusionerne, da det er vigtigt at få belyst og beskrevet alle forhold

vedrørende eksport, frierklæring, vaccinesikkerhed m.m. DI Fødevarer bemærker, at der bør være klare

planer for, hvordan et land/region kan stoppe med at vaccinere igen. Desuden skal man sikre, at man

kan teste om fjerkræ er smittet med vaccine eller fieldvirus. En fremtidig vaccinestrategi bør altid blive

flankeret af forstærkede hygiejnekrav og krav om staldpligt i kritiske perioder. Slutteligt mener DI Fø-

devarer, at det bør undersøges, hvad forbrugeren siger til at spise kød fra eventuelt vaccinerede fjerkræ.

Landbrug & Fødevarer bakker op om rådskonklusionerne. Det er afgørende, at der udvikles vacciner,

der er effektive og virker i hele produktionsperioden, og at de pågældende vacciner kan gives enten in-

ovo eller i drikkevandet, eller som injektion til daggamle kyllinger, da det ikke er muligt at re-vaccinere

med injektion under produktionsperioden. Derudover bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er af stor

betydning, at tredjelande accepterer vaccination af æglæggere, der leverer til både ægprodukter og skal-

æg.

Økologisk Landsforening støtter op om arbejdet, da udviklingen af en vaccine kan blive et godt instru-

ment i kampen mod fugleinfluenza, som har stor negativ betydning for særligt frilands- og økologiske

høns, der er vant til udeliv, og hvis liv begrænses markant under udbrud af fugleinfluenza og dertilhø-

rende indelukningskrav.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til udkastet til rådskonklusioner i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne om behovet for en drøftelse af en ny strategisk tilgang til

vaccine mod højpatogen fugleinfluenza. Baggrunden herfor er først og fremmest udviklingen over de

seneste år i antal og omfang af udbrud i EU. Der synes i den henseende at være behov for at drøfte

mulighederne for at udvide de eksisterende redskaber for forebyggelse og bekæmpelse.

Regeringen ser således fortsat smittebeskyttelse og overvågning som grundlaget for en effektiv bekæm-

pelse af smitsomme dyresygdomme, herunder højpatogen fugleinfluenza.

Regeringen ser et behov for, at der i de videre drøftelser især er fokus på at få udarbejdet en opdateret

risikovurdering om vaccination af fjerkræ mod højpatogen fugleinfluenza, ligesom regeringen ønsker,

at de handelsmæssige implikationer af vaccination af fjerkræ mod højpatogen fugleinfluenza drøftes

med tredjelande på baggrund af en plan herom fra Kommissionen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår særlige

foranstaltninger til at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression

mod Ukraine på fiskeriaktiviteterne og afbøde virkningerne af de markedsfor-

styrrelser, som er forårsaget af den militære aggression, på forsyningskæden for

fiskevarer eller akvakulturprodukter

KOM (2022) 179

Nyt notat.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskeri-

fond for 2014-20 (EHFF) som følge af Ruslands militære aggression mod Ukraine og dets påvirkning

på fiskeri- og akvakultursektoren. Forslaget indebærer ny mulighed for finansiel godtgørelse til mid-

lertidigt ophør af fiskeriaktiviteter, til producentorganisationers oplagring af fiskevarer og akvakul-

turprodukter, samt til indkomsttab og ekstraudgifter for operatører i fiskeri- og akvakultursektoren

forårsaget af situationen. Forslaget forventes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i Dan-

mark. Forslaget er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022, men

forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 179 af den 13. april 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om ændring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår

særlige foranstaltninger til at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod Ukraine på

fiskeriaktiviteterne og afbøde virkningerne af de markedsforstyrrelser, som er forårsaget af den militære

aggression, på forsyningskæden for fiskevarer eller akvakulturprodukter. Forslaget er oversendt til Rå-

det den 26. april 2022 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og artikel 175 og skal behandles efter proce-

duren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022, men forventes

vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Forslagets formål er at give mulighed for kriseforanstaltninger til EU’s fiskeri-

og akvakultursektor i

forbindelse med Ruslands militære aggression mod Ukraine gennem Den Europæiske Hav- og Fiskeri-

fond (EHFF). Midlerne fra fonden er fortsat tilgængelige frem til den 31. december 2023. Forslaget sup-

plerer første pakke af kriseforanstaltninger vedtaget den 25. marts 2022 inden for rammerne af Den

Europæiske Hav-, Fiskeri-, og Akvakulturfond (EHFAF) og har til formål at maksimere støtten til fiskeri-

og akvakultursektoren (herunder forarbejdning) i den nuværende krise.

For det første indeholder forslaget mulighed for at medlemsstaterne kan yde en finansiel godtgørelse for

midlertidigt ophør af fiskeriaktiviteter, hvor Ruslands militære aggression mod Ukraine bringer sikker-

heden i forbindelse med fiskeriaktiviteterne i fare. Godtgørelsen er ikke underlagt det økonomiske loft

fastlagt i EHFF-forordningens artikel 25, stk. 3 eller den maksimale varighed på seks måneder fastlagt i

artikel 33, stk. 2 i EHFF- forordningen. EU-medfinansieringssatsen foreslås at være 75 pct. af de støtte-

berettigede udgifter.

For det andet indeholder forslaget mulighed for at yde finansiel godtgørelse til producentorganisationer

og sammenslutninger af producentorganisationer, der oplagrer fiskevarer eller akvakulturprodukter i

overensstemmelse med oplagringsordningen i forordning 1379/2013 (den fælles markedsordning). EU-

medfinansieringssatsen foreslås at være 100 pct. af de støtteberettigede udgifter og kræver således ikke

national offentlig medfinansiering.

For det tredje indeholder forslaget mulighed for at yde finansiel godtgørelse til operatører i fiskeri- og

akvakultursektoren (herunder forarbejdningssektoren) for deres indkomsttab og for de ekstraomkost-

ninger, forårsaget af markedsforstyrrelser, der er opstået som følge af Ruslands militære aggression mod

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Ukraine og indvirkningen heraf på forsyningskæden for fiskevarer og akvakulturprodukter. EU-medfi-

nansieringssatsen foreslås at være 75 pct. af de støtteberettigede udgifter.

Forslagets godtgørelsesordninger medtages i de eksisterende foranstaltninger inden for rammerne af

EHFF for at lette en hurtig gennemførelse heraf. Forslaget indeholder yderligere følgende fleksibilitets-

mekanismer for at facilitere en hurtig implementering af de nye foranstaltninger:

•

En forenklet procedure for ændring af medlemsstaters operationelle programmer med henblik på

indførelsen af disse foranstaltninger, herunder omfordeling af finansielle midler.

•

Støtteberettigelse med tilbagevirkende kraft fra den 24. februar 2022 for udgifterne til disse foran-

staltninger.

•

Mulighed for at omfordele de øremærkede beløb, der oprindeligt var afsat til visse foranstaltninger

inden for rammerne af EHFF (fiskerikontrol og dataindsamling) til de nye kriserelaterede foran-

staltninger.

Formandskabet har fremlagt en kompromistekst med ændringsforslag: 1) En undtagelse fra kravet i an-

tagelighedsreglerne om, at støttemodtager skal være antagelig i projektperioden og en periode på 5 år

efter slutudbetaling. 2) Udvide mulighederne for midlertidig oplægning til også at omfatte situationer,

hvor Ruslands militære aggression mod Ukraine bringer fiskeriets økonomiske levedygtighed i fare.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Fi-

skeriudvalg den 11. maj 2022.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Administration af tilskud fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond reguleres i dag i Lov om Hav- og

Fiskerifonden jf. Lovbekendtgørelse nr. 19 af 4. januar 2017.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Lov om Hav- og Fiskerifonden.

Forslaget vurderes at ville kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af bekendtgørelser om

udmøntning af en tilskudsordning i det tilfælde, at der fra dansk side træffes beslutning om at tage de

nye muligheder i anvendelse i Danmark.

Det bemærkes, at udmøntningen af midlerne fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond i Danmark sker

på grundlag af et program for indsatsen og en politisk aftale om udmøntningen. Det er frivilligt for med-

lemsstaterne, om de vil anvende ændringerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet eller statsfinansielle konsekvenser. En even-

tuel dansk gennemførelse vil kræve en omprioritering af programmidler og administrative konsekven-

ser.

Forslaget giver øget fleksibilitet og mulighed for at genaktivere en indsats til oplagring af fiskevarer, som

ikke kræver national offentlig medfinansiering. Derudover hæver forslaget den maksimale EU-finansie-

ringssats til midlertidig oplægning af fiskerifartøjer fra 50 til 75 pct. Afhængig af medlemsstaternes im-

plementering vil forslaget således kunne medføre en begrænset stigning i betalingsniveauet for EU’s

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

budget, der medfører øgede statsfinansielle konsekvenser via EU’s budget, svarende til den danske fi-

nansieringsandel på ca. 2 pct. Kommissionen anfører dog, at man ikke forudser en stigning i betalinger,

da nye aktiviteter forventes at erstatte ikke-gennemførte aktiviteter.

Forslaget har i sig selv ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser, men afhængig af en eventuel udmønt-

ning i det danske program kan forslaget have erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af muligheder

for tilskud.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget forventes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. En ændring af beskyttel-

sesniveauet afhænger af en eventuel omprioritering af midler i det nationale program.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri), hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) støtter forslaget og formandskabets efter-

følgende kompromisforslag. DFPO gør opmærksomme på, at fiskeriet står i en meget svær situation,

hvor det er svært at tjene penge grundet de høje omkostninger. DFPO understreger, at man fra dansk

side bør tage situationen meget alvorligt. Selvom forslaget støttes fra dansk side, så mener DFPO, at det

er vigtigt, at der efterfølgende også gøres brug af mulighederne nationalt. DFPO understreger ligeledes,

at en eventuel oplagringsordning ikke er relevant for dansk fiskeri. Problemet er ikke at få afsat fiskene,

men i højere grad at komme ud at fiske. Derfor mener DFPO, at det er her ressourcerne burde priorite-

res, herunder hvad angår øget år-til-år fleksibilitet, undtagelse fra antagelighedsreglerne og oplægnings-

ordninger.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) støtter forslaget og formandskabets kompromis-

forslag. DPPO anbefaler, at der yderligere bør kigges på år-til-år fleksibilitet. Det burde være muligt at

øge til mere end 10 pct.

Danish Seafood Association (DSA) mener, at situationen er meget alvorlig for forarbejdningsindustrien.

Det hænger både sammen med at eksporten af fisk og skalddyr til Rusland og Ukraine er stoppet, men

også de øgede prisstigninger i produktionen grundet blandt andet stigende energi- og emballagepriser.

DSA understreger dog, at en eventuel kompensation burde prioriteres først til fiskerisektoren, da forar-

bejdningsindustrien har andre afsætningsmuligheder. DSA finder det bekymrende, at fiskeri- og akva-

kulturindustrien ikke er dækket under forskellige ministeriers investeringsstøtteordninger. Selvom in-

dustrien har hårdt brug for støtte til energibesparende investeringer, så er det ikke muligt at søge midler,

da fiskeri- og akvakulturindustrien falder mellem flere stole, hvilket man finder virker diskriminerende.

DSA opfordrer til, at man går i dialog med andre ministerier om problematikken og kigger på løsninger.

Marine Ingredients Denmark (MID) støtter DSA’s budskab i forhold til støttemuligheder for energibe-

sparende projekter. Det er vigtigt, at det også bliver muligt for fiskeri- og akvakulturindustrien at søge

tilskudsordninger. Det kan i sidste ende få store konsekvenser for industrien, hvis der ikke sker ændrin-

ger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til forslaget i Rådet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig generelt positivt til forslaget, der i denne ekstraordinære situation giver mu-

ligheder for at kunne omprioritere eksisterende midler til kriseforanstaltninger til støtte for EU's fiskeri-

og akvakultursektor i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2022/109 for så vidt angår fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fi-

skebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fi-

skerfartøjer i visse andre farvande

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge forslag om ændring af Rådets forordning (EU) 2022/109 for

så vidt angår fastsættelse af fiskerimuligheder for 2022 for visse fiskebestande og grupper af fiskebe-

stande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget forventes at

omhandle fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat for perio-

den 1. juli 2022 til 30. juni 2023 og for rejer i Skagerrak og norsk del af Nordsøen for 2022. Forslaget

vil eventuelt også indeholde visse andre fiskerimuligheder. Forslaget forventes at have en positiv virk-

ning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for

de berørte bestande. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. maj

2022, men forslaget ventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2022/109 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebe-

stande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022, men forslaget for-

ventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Kommissionens forslag forventes at indeholde forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i

Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023 og for rejer i Skagerrak og

norsk del af Nordsøen for 2022.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

Brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har 9. maj 2022 fremlagt sin rådgivning for brisling i

Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023. Rådgivningen har siden 2019

dækket både Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Hvor der tidligere kun forelå en rådgivning baseret på

maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) for Nordsøen, giver ICES nu rådgivning baseret på maksimalt

bæredygtigt udbytte for hele området, som forvaltningsmæssigt er delt på to TAC

-områder, henholdsvis

Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. ICES rådgiver, at med anvendelse af MSY-tilgangen må fangsterne fra

den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 højest være på 68.690 tons samlet for de to TAC-områder.

Hvor bestanden i Skagerrak/Kattegat i mange år har været fælles forvaltet mellem EU og Norge, så er

bestanden i Nordsøen, efter Storbritanniens udtræden af EU, nu fælles forvaltet mellem EU og Storbri-

tannien. Der skal således ske konsultationerne med både Norge og Storbritannien. Der er i 2021 aftalt

en fordeling af bestanden mellem henholdsvis Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, der indebærer en TAC

for Skagerrak og Kattegat på 18,3 pct. af de samlede fastsatte fiskerimuligheder for bestanden.

EU er den store kvoteholder på brisling, og Danmark har langt hovedparten af EU's fiskerimuligheder

efter brisling, henholdsvis 95 pct. i Nordsøen og 72 pct. i Skagerrak/Kattegat. Sammen med tobis er

brisling den vigtigste art i dansk industrifiskeri.

Kommissionens forslag vedrørende fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023 forventes angivet uden tal i afventning af resultatet af de trilaterale

drøftelserne mellem EU, Norge og Storbritannien. Det forventes, at forslaget vil følge rådgivningen.

Rejer i Skagerrak og norsk del af Nordsøen

TAC for rejer i Skagerrak er i forordning om fiskerimuligheder for 2022 fastsat til 3.888 tons i Skagerrak

i afventen af opdateret rådgivning. ICES har den 9. maj 2022 fremlagt en ny rådgivning for rejer i Ska-

gerrak og norsk del af Nordsøen for kalenderåret 2022. ICES rådgiver, at med anvendelse af MSY-til-

gangen må fangsterne i 2022 højest være på 7.712 tons samlet for de to TAC-områder.

EU og Norge konsulterer om fastsættelsen af TAC på grundlag af rådgivningen fra ICES. Kommissionens

forslag vil derfor formentlig i første omgang være angivet uden tal i afventning af drøftelserne mellem

EU og Norge, som forventes at finde sted i Skagen den 19.-20. maj 2022.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. For brisling må forventes be-

tydeligt reducerede fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat, sammenlignet

TAC = Total Allowable Catches = Samlede Tilladte Fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022

med fiskeriåret 2021/2022, hvilket vil få negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. Konsekvenserne

for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne

samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selv-

sagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri), hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærkede, at rådgivningen for brisling så meget

dårlig ud for andet år i træk. Der syntes at være en overdrevet forsigtighedstilgang i rådgivningen. Der

var behov for at se nærmere på dette. DPPO understregede også vigtigheden af fleksibilitet fra Skagerrak

ud i Nordsøen, og anførte, at der var behov for mere fleksibilitet nationalt i forhold til anvendelse af

kvoten, hvor der havde været problemer i forhold til planlægningen af fiskeriet i år.

Marine Ingredients Denmark (MID)

støttede DPPO’s bemærkninger i forhold til rådgivningen for bris-

ling, herunder blev der også stillet spørgsmål ved den højere dødelighed.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bemærkede i forhold til rejer, at man burde

arbejde for at udjævne dét kvoteskred, som rådgivningen for 2022 og den foreløbige rådgivning for 1.

halvår 2023 udvirkede. Det kunne ske ved, at man fastsatte en lidt højere kvote for 2022, men så en

mindre kvote for de to første kvartaler af 2023, end rådgivningen lagde op til. Det ville være sund fornuft

og driftsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til forslaget i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det generelt vigtigt, at fiskeriet sker på baggrund af den bedste videnskabelige råd-

givning, herunder at fiskeriet sker i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY), og at fiskerimulighederne for henholdsvis brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat og

rejer i Skagerrak og i norsk del af Nordsøen fastsættes i overensstemmelse hermed.

Regeringen finder, at der for brisling bør fastsættes fleksibilitet fra Skagerrak/Kattegat ud i Nordsøen,

så det er muligt at fiske Skagerrak/Kattegat kvoten eller dele af denne i Nordsøen med henblik på at

sikre en bedre kvoteforvaltning. Desuden er det vigtigt, at fiskeriet efter brisling kan påbegyndes 1. juli

2022.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.