Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 526
Offentligt
2573903_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 11. maj 2022
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 53-22
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-
Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien
for bæredygtige og cirkulære tekstiler KOM (2022) 141.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mim..dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 526: Grundnotat vedr. EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler
2573903_0002.png
NOTAT
Cirkulær økonomi
J.nr. 2022-4541
Ref. DARSE
Den 10. maj 2022
MIM 53-22
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGET
Om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget
-
Om EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler
KOM (2022) 141
Resumé
Europa-Kommissionen har den 30. marts 2022 fremlagt en ny strategi for bæredygtige og cirkulære
tekstiler. Strategien fastlægger en samlet vision for 2030, hvor tekstilprodukter markedsført i EU
skal have en lang levetid og være genanvendelige, at der så vidt muligt fremstilles af genanvendte
fibre, at tekstilprodukterne er uden indhold af farlige stoffer og produceret under hensyntagen til
miljøet og sociale rettigheder. Strategien skal guide konkrete og kommende tiltag, som skal sikre et
mere cirkulært forbrug af tekstilprodukter i EU.
I strategien fremhæves nødvendigheden af at sætte særligt ind i designfasen af tekstilprodukter, da
størstedelen af miljøpåvirkningen bestemmes her. Det vil særligt ske gennem en ny forordning om
miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ecodesign-forordningen), hvor der blandt andet
lægges op til at fastsætte designkrav for tekstilprodukter, forbyde destruktion af tekstilprodukter for
større virksomheder, indføre et digitalt produktpas for tekstilprodukter, samt sætte obligatoriske
krav for grønne offentlige indkøb af tekstilprodukter.
Dertil fremgår det, at Kommissionen vil foreslå harmoniserede EU-regler for udvidet
producentansvar for tekstiler og fastsætte bindende mål om genanvendelse og forberedelse med
henblik på genbrug af tekstilaffald. Derudover vil mærkningsordninger for tekstilprodukter blive
revideret, så det bliver lettere for forbrugerne at træffe grønne valg.
Endelig indgår det i strategien, at Kommissionen, i regi af revisionen af
affaldstransportforordningen, overvejer at udvikle specifikke kriterier på EU-plan, der skal gøre det
muligt at skelne mellem tekstilaffald og visse brugte tekstilprodukter. På den måde undgås det, at
affaldsstrømme fejlagtigt mærkes som brugte varer, og på den måde undslipper
affaldstransportreglerne.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 526: Grundnotat vedr. EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler
Medlemsstater, virksomheder og interesseorganisationer inviteres til at deltage i en omfattende
inddragelsesproces, der skal drive omstillingsforløbet af tekstilsektoren i en mere bæredygtig og
cirkulær retning.
Meddelelsen fra Kommissionen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser for staten eller danske virksomheder. Meddelelsen medfører ikke i sig selv ændringer i
beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen byder meddelelsen fra Kommissionen om en strategi for bæredygtige og cirkulære
tekstiler velkommen. Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har fremlagt en samlet
strategi, der skal bidrage til et mere cirkulært forbrug og produktion af tekstilprodukter, hvor miljø-
og klimaaftrykket reduceres, og hvor økonomisk vækst afkobles fra forbruget af naturressourcer.
Baggrund
Som et element i udmøntningen af den europæiske grønne pagt og Kommissionens handlingsplan for
cirkulær økonomi har Kommissionen den 30. marts 2022 fremlagt en ny strategi for bæredygtige og
cirkulære tekstiler. Strategien blev oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 11. april 2022.
Strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler er en del af en samlet pakke af initiativer om, at
bæredygtige produkter skal være normen som opfølgning på EU’s Grønne Pagt og Handlingsplanen
for cirkulær økonomi.
Formål og indhold
Strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler har til formål at skabe en sammenhængende vision
for en cirkulær og bæredygtig omstilling af tekstilsektoren. Strategien fremsætter en vision for 2030,
hvor tekstilprodukter markedsført i EU skal have en lang levetid og være genanvendelige.
Tekstilprodukter skal i vidt omfang fremstilles af genanvendte fibre, være uden indhold af farlige
stoffer og produceret med respekt for miljøet og sociale rettigheder. I visionen er genbrug og
reparation af tekstiler økonomisk rentabelt og bredt tilgængeligt for forbrugere, ligesom
tekstilproducenter tager ansvaret for deres produkter i hele værdikæden, mens kapaciteten til fiber-til-
fibergenanvendelse er tilstrækkelig og kun et minimum af tekstilaffald sendes til forbrænding eller
deponi.
Strategien opridser nødvendigheden af indsatser i tekstilsektoren og beskriver, hvordan forbrug af
tekstiler i EU er den produktgruppe, der har det fjerdestørste negative aftryk på både miljø og klima.
En lav grad af holdbarhed, genbrugelighed, genanvendelighed og reparationsmuligheder medfører et
stort pres på land- og vandressourcer til produktion af nye tekstiler. De negative konsekvenser for
miljø og klima viser sig også ved et stort udslip af mikroplastik til miljøet fra syntetiske tekstiler.
Derudover er den globale værdikæde for tekstilprodukter kompleks og forskelligartet og forbundet
med flere sociale udfordringer, herunder børnearbejde og ulighed mellem kønnene. Forbruget af
tekstiler forventes globalt at stige med 63 pct. i 2030 i forhold til i dag, svarende til et forventet årligt
forbrug på 102 mio. tons i 2030.
For at imødekomme udfordringerne og realisere den fremsatte vision, fremhæver Kommissionen seks
indsatsområder, der vil blive implementeret i en række spor, herunder blandt andet gennem en ny
ecodesign-forordning, et revideret affaldsdirektiv, og revision af REACH-forordningen.
Bedre produktdesign
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 526: Grundnotat vedr. EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler
For det første sætter strategien fokus på produktdesign. Ved at fremstille tekstilprodukter med
længere holdbarhed, uden skadelige stoffer og designet med henblik på efterfølgende genanvendelse
kan det forbrugsbaserede miljø- og klimaaftryk mest effektivt sænkes.
Kommissionen vil gennem den nye ecodesign-forordning udvikle bindende produktspecifikke
designkrav til tekstilprodukter med henblik på bl.a. at øge holdbarhed, genbrugelighed,
reparationsmuligheder, fiber-til-fibergenanvendelighed og mindske indholdet af skadelige stoffer i
produkter for samlet set at reducere miljø- og klimaaftrykket fra tekstilprodukter. Det forventes, at
tekstiler vil være en prioriteret produktgruppe i det første arbejdsprogram under ecodesign-
forordningen, der skal iværksættes inden udgangen af 2022. I fastlæggelsen af designkriterierne vil der
blive lagt særlig vægt på omkostningseffektivitet og proportionalitet. Ved introduktionen af designkrav
foreslår Kommissionen også at introducere obligatoriske kriterier for grønne offentlige indkøb af
tekstiler.
Kommissionen nævner i strategien, at tilstedeværelsen af skadelige stoffer i tekstilprodukter er en
bekymring, der vil blive håndteret inden for rammerne af REACH-forordningen, og Kommissionen
fremhæver, at den vil støtte tekstilindustrien i substitution og minimering af skadelige stoffer i
tekstilprodukter, som annonceret under Kemikaliestrategien for Bæredygtighed, blandt andet ved
udvikling af kriterier for sikre og bæredygtige kemikalier og materialer.
Stop destruktion af usolgte tekstiler
For det andet ønsker Kommissionen at stoppe destruktion af usolgte eller returnerede
tekstilprodukter. I Kommissionens forslag til en ny ecodesign-forordningen fastsættes der krav til, at
større virksomheder offentliggør antallet af produkter, der destrueres, herunder tekstilprodukter til
forbrugere. Med hjemmel i ecodesign-forordningen forventer Kommissionen at indføre et forbud mod
destruktion af usolgte tekstilprodukter. Ved øget anvendelse af digitale værktøjer, fremhæver
Kommissionen dertil potentialet for en mere effektiv produktion, der afspejler forbrugernes behov, og
hvor overproduktion minimeres.
Mindske forurening fra mikroplast
For det tredje fremhæver Kommissionen den miljømæssige udfordring ved det store udslip af
mikroplast fra syntetiske tekstiler. Det estimeres, at ca. 8 pct. af alt mikroplast stammer fra tekstiler,
som blandt andet udledes i forbindelse med tøjvask. Kommissionen lægger op til, at udfordringen
adresseres gennem designkrav i regi af ecodesign-forordningen samt et særskilt initiativ fra
Kommissionen om ikke-intenderet udslip af mikroplast til miljøet, der præsenteres i anden halvdel af
2022. Ud over designkrav fremhæver Kommissionen blandt andet brug af vaskefiltre, prævask af
tekstiler, mærkning og promovering af innovative materialer som elementer, der kan imødekomme
udfordringen med mikroplast fra tekstiler.
Øget information
For det fjerde foreslår Kommissionen i strategien at introducere et digitalt produktpas for tekstiler i
regi af ecodesign-forordningen, der igennem obligatoriske oplysningskrav om cirkularitet og andre
centrale miljøaspekter skal sikre adgang til informationer for forbrugere og producenter i værdikæden
bl.a. om materialer i tekstilprodukterne, deres indholdsstoffer, reparationsmuligheder og
fiberkomposition. Som følge heraf vil Kommissionen også gennemgå mærkningskrav for tekstiler.
Grønne anprisninger
For at imødekomme udfordringer med greenwashing i tøj- og tekstilbranchen vil tekstilprodukter
fremover skulle opfylde en række krav for at kunne kalde sig ’grønne’ eller miljøvenlige. Generelle
miljøanprisninger vil kun være tilladt, hvis de er baseret specifik EU-lovgivning, der er relevant for
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 526: Grundnotat vedr. EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler
anprisningen, eller er baseret på type I-miljømærker, der er miljømærker, der bygger på samme
internationale standard, er produktspecifikke og kontrolleres af en tredjepart. Eksempler på type I-
miljømærkninger er EU-Blomsten og Svanemærket. Dertil vil frivillige bæredygtighedsmærker, der
dækker miljømæssige eller sociale aspekter, skulle baseres på en tredjepartsverifikation eller være
udarbejdet af offentlige myndigheder. Kommissionen lægger op til at anvende
Product Environmental
Footprint (PEF)
som metode til at verificere grønne anprisninger.
Udvidet producentansvar for tekstiler
For det sjette vil Kommissionen foreslå harmoniserede EU-regler for udvidet producentansvar for
tekstiler. Disse vil indgå som en del af den kommende revision af affaldsrammedirektivet i 2023, hvor
formålet er at give incitament til at producere og designe tekstiler efter cirkulære principper med øje
for holdbarhed, reparationsmuligheder, genbrug og genanvendelse. Det vil være en del af forslaget at
miljøgraduere gebyrerne, som producenter skal betale for at være med i en producentansvarsordning.
Kommissionen undersøger dertil muligheden for at foreslå bindende mål for genanvendelse og
forberedelse til genbrug af tekstilaffald i forbindelse med en gennemgang af affaldslovgivningen i EU i
2024.
Forudsætninger for cirkulær omstilling af tekstilsektoren: Interessentinddragelse, lige
markedsvilkår og støtte til forskning og innovation
Strategien indeholder et fokus på, hvordan virksomheders og interessenters villighed til at omstille sig
er et nødvendigt element i skabelsen af et bæredygtigt tekstiløkosystem og mere cirkulære
forretningsmodeller. For at skabe de nødvendige forandringer i de ovennævnte indsatsområder,
indeholder Kommissionens strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler derfor et forslag til hvordan
interessenter, virksomheder og medlemsstater inddrages og inviteres til at drive omstillingen gennem
en lancering af et omstillingsforløb for fremtidens tekstiløkosystem. I omstillingsforløbet vil
Kommissionen samarbejde med interessenter for at lette opskaleringen af ressourceeffektive
fremstillingsprocesser, genbrug, reparation og andre nye cirkulære forretningsmodeller i
tekstilsektoren. I omstillingen af tekstilsektoren vil der blive taget særligt hensyn til sociale
virksomheder, der er aktive i genbrugssektoren. Interessentinddragelsen vil også tjene som
diskussionsforum forud for den nye ecodesign-forordning.
Dertil ønsker Kommissionen at styrke håndhævelsesforanstaltninger for at sikre lige
konkurrencevilkår, forbrugersikkerhed og et velfungerende indre marked. Det fremgår af meddelelsen,
at Kommissionen vil styrke koordinering og samarbejde mellem de nationale håndhævende
myndighed og strømline markedstilsynspraksis. Det vil blandt andet ske gennem det nyoprettede EU-
netværk for produktoverensstemmelse.
I strategien udpeges tekstilsektoren som en prioriteret sektor til modtagelse af finansiel støtte til
forskning og innovation. Kommissionen vil støtte projekter, der øger bæredygtighed i modeindustrien,
ligesom genanvendelse af tekstiler er udpeget som et fokusområde i Kommissionens kommende fælles
industriteknologiske køreplan for cirkularitet. Af andre eksempler fremhæves nuværende og
fremtidige støtteprogrammer som Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, LIFE samt
Horisont Europa, hvor fokus vil være på udvikling af teknologi og processer, der kan øge
genanvendelse, indsamling og sortering af tekstiler samt fremme social innovation, cirkulære
forretningsmodeller og genbrugsorienterede virksomheder.
Globale indsatser
Kommissionen anerkender i meddelelsen tekstilindustriens globale værdikæder og ønsker at
understøtte initiativer til støtte for bæredygtige tekstilværdikæder og bæredygtig mode globalt ved at
fremme samarbejde i internationale fora på både globalt, regionalt og bilateralt plan.
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 526: Grundnotat vedr. EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler
2573903_0006.png
Tekstilsektoren er dertil udpeget som en nøglesektor i Kommissionens meddelelse om anstændigt
arbejde på verdensplan for en global retfærdig omstilling og en bæredygtig genopretning. Her vil
anstændige arbejdsvilkår i tekstilsektoren blive søgt fremmet gennem opsøgende arbejde i bilaterale
forbindelse og multilaterale fora.
Kommissionen lægger også op til at udfordringen vil blive adresseret gennem forslaget til et direktiv
om due diligence i forbindelse med virksomheders bæredygtighed, hvor store virksomheder vil blive
mødt med horisontale due diligence-forpligtelser til at identificere, forebygge, afbøde, stoppe og tage
højde for faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne,
arbejdstagerrettigheder og miljøet.
Endeligt sætter Kommissionen med strategien også fokus på udfordringer forbundet med eksport af
tekstilaffald og henviser til det nylige forslag til ny forordning om overførsel af affald. Som følge af
forslaget vil eksport af tekstilaffald til lande uden for OECD kun være tilladt på betingelse af, at disse
lande meddeler deres vilje til at importere affaldet og viser, at de er i stand til at håndtere det på en
bæredygtig måde. Kommissionen overvejer i den forbindelse at udvikle specifikke kriterier på EU-
plan, der skal gøre det muligt at skelne mellem tekstilaffald og visse brugte tekstilprodukter, så
affaldsstrømme ikke fejlagtigt mærkes som brugte varer og på den måde undslippe
affaldstransportreglerne.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en strategi fra Kommissionen.
Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en strategi fra Kommissionen.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der alene er tale om en strategi fra
Kommissionen.
Økonomiske konsekvenser
Strategien medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige
konsekvenser, men konkrete tiltag, som ventes at følge senere på baggrund af meddelelsen, vil skulle
vurderes nærmere mhp. disses økonomiske konsekvenser.
Konsekvenser for miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse.
Strategien medfører ikke i sig selv konsekvenser for miljø-, klima-, sundheds- og
forbrugerbeskyttelsesniveauet, men de planlagte revisioner, der henvises til i strategien kan bidrage
positivt til beskyttelsesniveauet for både miljø, klima, sundhed og forbrugere.
Høring
Meddelelsen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 13. april 2022.
Dansk Affaldsforening (DAF) støtter EU-Kommissionens tekstilstrategi i sin helhed og i særdeleshed
ambitionen om at indføre et udvidet producentansvar på tøj og tekstiler i hele EU, som DAF mener bør
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 526: Grundnotat vedr. EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler
være obligatorisk. DAF bakker også op om, at en betragtelig del af producenternes bidrag til
producentansvarsordninger skal målrettes affaldsforebyggelse og genbrug.
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 526: Grundnotat vedr. EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler
2573903_0008.png
DAF støtter ligeledes det overordnede fokus på designkrav til tekstilproducenter med henblik på at øge
kvalitet, reparationsmuligheder og genbrug af tekstilprodukter.
Endeligt bemærker DAF, at EU-Kommissionens overvejelser om at sætte krav om udsortering af
genbrugelige tekstiler fra det indsamlede tekstilaffald skal ske i samspil med eksisterende
indsamlingsordninger af tekstiler til genbrug, som blandt andet er varetaget af velgørende og
humanitære organisationer.
Miljømærkning Danmark støtter EU-Kommissionens strategi og mener, at den er et vigtigt skridt til at
sikre bæredygtig produktion og forbrug af tekstiler. Miljømærkning Danmark støtter, at grønne
anprisninger af tekstiler kun skal være tilladt, hvis de er baseret på EU-miljømærket, type 1-
miljømærker eller specifik EU-lovgivning, der er relevant for anprisningen. Dertil støtter
Miljømærkning Danmark, at frivillige bæredygtighedsmærker, der dækker miljømæssige eller sociale
aspekter, skal baseres på en tredjepartsverifikation eller være udarbejdet af offentlige myndigheder.
Dansk Industri (DI) finder det særdeles relevant at se på tekstilområdet i et bæredygtighedsperspektiv
og mener, at strategien kommer godt omkring en række politiske initiativer.
DI mener, at konkrete udfordringer håndteres i den relevante speciallovgivning, men bakker samtidig
op om, at den kommende ecodesign-forordning skal være rammen om produktkrav for tekstiler. Her
understreger DI, at de miljømæssige gevinster, der kan opnås ved at stille krav skal være baseret på
livscyklusanalyser og stå mål med de omkostninger, der vil være ved at indføre kravene. DI opfordrer
til, at industrien er involveret i arbejdet med at udforme kravene, så det gøres så omkostningseffektivt
som muligt.
DI bakker som udgangspunkt op om producentansvarssystemer, som fremmer incitament til at
designe til genanvendelse og affaldsforebyggelse og finder det glædeligt, at Kommissionen varsler en
harmoniseret løsning på tværs af EU, men bemærker samtidig, at tekstilområdet har behov for tid til
teknologisk udvikling og etablering af den nødvendige infrastruktur.
DI deler Kommissionens bekymring for grønne anprisning om beklædning lavet af genanvendt plast
fra PET-flasker og bakker op om Kommissionens opfordring til tekstilindustrien om at prioritere fiber-
til-fibergenanvendelse, så de respektive materialer fastholdes i lukkede kredsløb så længe som muligt.
DI noterer sig, at Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at indrette skatteområdet, så
incitament til genbrug og reparation fremmes, er i tråd med DI’s politiske udspil om
affaldsforebyggelse. Endelig bakker DI op om Kommissionens fokus på at fremme grønne offentlige
indkøb.
Forbrugerrådet Tænk støtter overordnet EU-Kommissionens vision og strategi og håber, at strategien
omsættes ambitiøst i den videre implementering. Forbrugerrådet Tænk finder det særligt vigtigt, at
overproduktion adresseres og påpeger, at der er behov for strukturelle ændringer for, at forbrugerne i
højere grad kan træffe valg, der bidrager til en cirkulær omstilling.
7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 526: Grundnotat vedr. EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler
2573903_0009.png
I implementeringen af strategien foretrækker Forbrugerrådet Tænk, at der indføres bindende regler
frem for frivillige aftaler med erhvervslivet. Forbrugerrådet Tænk bakker op om fastsættelse af
ecodesign-krav for tekstil, men ønsker at fodtøj ligeledes inkluderes. Forbrugerrådet Tænk foretrækker
minimumskrav til produkterne så det sikres, at produkter ikke samlet fremstår som et bæredygtigt
valg, hvis det er problematisk ud fra visse kriterier.
Forbrugerrådet Tænk efterspørger en bredere tilgang til cirkulært design af tekstiler, hvor der i tillæg
til materialevalg fokuseres på at fremme biobaserede materialer samt fokuseres på at producere tøj i
bedre pasform, funktionalitet og med øje for forbrugeren, så tøjspild og returvarer mindskes.
Forbrugerrådet Tænk efterspørger et øget fokus på affaldsforebyggelse, hvor genbrug prioriteres over
genanvendelse.
Forbrugerrådet Tænk finder det dertil positivt, at Kommissionen lægger op til øget gennemsigtighed
og et muligt forbud imod destruktion af usolgte tekstilprodukter. Det anbefales dog, at målgruppen
udvides fra kun at rumme større virksomheder til at omfatte alle virksomheder, inkl. SMV’er, samt at
det fremgår tydeligere, at der vil komme et forbud. Udvidelsen af målgruppen til alle størrelser af
virksomheder gentages vedrørende krav om due diligence i tekstilsektoren.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at anvendelsen af ordet ’bæredygtig’ uden yderligere specificering
bør forbydes i relation til arbejdet med grønne anprisninger for at undgå greenwashing.
Endeligt påpeger Forbrugerrådet Tænk, at interessenter, herunder forbrugerorganisation og grønne
organisationer, bør inddrages tæt i udviklingen og implementeringen af strategien.
Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Naturfredningsforening har sendt et fælles
høringssvar, hvori det fremhæves som positivt, at der lægges op til bindende ecodesign-krav til
tekstiler. Det ses som lovende, at der introduceres et digitalt produktpas for tekstiler, selvom det
fremhæves som uvist, om produktpasset vil indeholde al den nødvendige information.
Organisationerne anerkender Kommissionens forslag om at fremme substitution og minimering af
skadelige stoffer i tekstilprodukter, men fremhæver, at der mangler detaljeret viden om, hvordan
forpligtelserne vil se ud i praksis.
Organisationerne finder det også positivt, at Kommissionen lægger op til en harmonisering af reglerne
inden for udvidet producentansvar for tekstiler med brug af modulerede gebyrer, der skal forebygge
affald. Organisationerne ser det som positivt, at der lægges op til bindende mål for forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse af tekstilaffald og bemærker, at det er særdeles vigtigt, at målene
sættes separat og bliver reflekteret i ordninger for udvidet producentansvar, samt at sociale
virksomheders rolle sikres. Dog savnes absolutte reduktionsmål, når det gælder tekstil- og
ressourceforbrug.
Organisationerne finder det dertil positivt, at Kommissionen tydeliggør forbindelsen mellem fast
fashion og syntetiske fibre baseret på fossile brændsler, samt at virksomhederne opfordres til at
reducere antallet af årlige tøjkollektioner. Organisationerne kritiserer, at Kommissionen ikke allerede i
første omgang vil forbyde destruktion af usolgte tekstiler.
Organisationerne er enige i Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at indrette favorable
skatte- og afgiftsmæssige tiltag, herunder et fradrag på reparationer.
8
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 526: Grundnotat vedr. EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler
Organisationerne er enige med Kommissionen i at grønne anprisninger af tekstilprodukter kun skal
være tilladte, hvis de understøttes af anerkendt udmærkelse i miljømæssig performance og påpeger, at
det er vigtigt, at kriterierne herfor bliver ambitiøse og kvantificerbare. Kommissionens intention om at
genvurdere EU Ecolabel-ordningen med henblik på at få flere producenter til at bruge ordningen og
gøre den mere genkendelig for forbrugerne fremhæves også som et positivt element.
Organisationerne ser det også som positivt, at Kommissionen ønsker at adressere udfordringen med at
tekstilaffald eksporteres til lande uden for EU som ”second-hand”-varer og fremhæver, at fokus bør
være på at sikre genbrug af tekstilerne i EU, inden de bliver til affald.
Endeligt efterspørges et øget fokus på den sociale bæredygtighedssøjle, herunder beskyttelse af de
ansatte i tekstilbranchen og en uddybning af, hvordan Kommissionens forslag om Corporate
Sustainability Due Diligence vil gælde udfordringerne i tekstilsektoren.
Generelle forventning til andre landes holdninger
Strategien imødekommer en række elementer der er prioriteret i EU’s Handlingsplan for cirkulær
økonomi og industripolitik. Forslaget imødekommer også i vid udstrækning de prioriteringer og
ønsker til EU’s tekstilstrategi, som 11 medlemslande, herunder Danmark, har sammenfattet i et fælles
non-paper fra oktober 2021 til Kommissionen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens strategi om bæredygtige og cirkulære tekstiler velkommen.
Regeringen ønsker en ambitiøs tilgang til at reducere materialefodaftrykket samt det forbrugsbaserede
miljø- og klimafodaftryk fra tekstiler, som kan bidrage til en cirkulær omstilling, hvor
ressourceeffektiviteten øges samtidig med, at konkurrenceevnen styrkes. Regeringen støtter visionen i
Kommissionens strategi og ser frem til at deltage aktivt i omstillingsprocessen.
Regeringen støtter derfor, at der hurtigst muligt vedtages designkrav mv. for tekstiler i regi af den
foreslåede ecodesign-forordning, med henblik på at fastsætte konkrete produktkrav, der fremmer
bæredygtigt forbrug og produktion af tekstiler. Regeringen er enig med Kommissionen i, at kriterier
for sikre og bæredygtige kemikalier og materialer kan være et værktøj til substituering eller
minimering af skadelige stoffer i tekstilprodukter. Regeringen bakker op om et forbud mod
destruktion af usolgte tekstiler idet det forebygger spild af naturressourcer og styrker virksomhedernes
incitament til kun at producere, hvad de forventer at kunne sælge. Dertil støtter regeringen forslaget
om, at større virksomheder skal redegøre for mængden af destruerede forbrugerprodukter.
Regeringen støtter også, at Kommissionen stimulerer efterspørgslen for bæredygtige og cirkulære
tekstilprodukter ved at fastlægge bindende krav for grønne indkøb af tekstiler i den offentlige sektor.
Dette vil understøtte regeringens målsætning om, at alle offentlige indkøb skal være miljømærkede i
2030. Regeringen vil undersøge muligheden for, at kommende krav om grønne indkøb af tekstiler så
vidt muligt tager udgangspunkt i kriterierne for tekstiler i regi af EU-miljømærket eller Svanemærket.
Regeringen arbejder for mere transparens i hele værdikæden for tekstilprodukter for både
virksomheder og forbrugere. Regeringen ser derfor indførelse af et digitalt produktpas som et vigtigt
værktøj for at kunne accelerere omstillingen til cirkulær økonomi ved at øge sporbarheden og
adgangen til informationer om bl.a. materialer, problematiske stoffer, holdbarhed, miljø- og
klimafodaftryk samt mulighederne for reparation og genanvendelse af tekstiler. Regeringen er derfor
positiv over for, at Kommissionen vil indføre et digitalt produktpas for tekstiler i regi af ecodesign-
forordningen.
9
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 526: Grundnotat vedr. EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler
Regeringen finder det vigtigt, at forslagene understøtter et velfungerende indre marked for
bæredygtige og cirkulære tekstiler med en effektiv og ensartet implementering og håndhævelse af
produktkrav, standarder og metoder. Regeringen finder det hertil vigtigt, at der sikres en stærk og
effektiv markedsovervågning af de skærpede produktkrav, der bl.a. tager højde for den stigende handel
online for både at beskytte forbrugerne og sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne.
Regeringen anerkender REACH-forordningens rolle i reguleringen af skadelige stoffer, men at der kan
være behov for specifikke tiltag i regulering af skadelige stoffer i tekstilprodukter, så som minimering
af skadelige stoffer og videregivelse af oplysninger om indhold af skadelige stoffer i værdikæden,
herunder i det digitale produktpas, for stoffer der påvirker både bæredygtighed, miljø og sundhed.
Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om at introducere harmoniserede EU-regler for
udvidet producentansvar for tekstiler i forbindelse med revisionen af affaldsrammedirektivet i 2023.
Regeringen finder det samtidig vigtigt, at Kommissionen foreslår ambitiøse mål for genanvendelse og
forberedelse med henblik på genbrug af tekstilaffald i forbindelse med revisionen af
affaldsreguleringen i 2024.
Regeringen finder det endelig positivt, at Kommissionen vil øge samarbejdet med lande uden for EU
dels for at understøtte at lande uden for EU i kan efterleve de nye krav til tekstilprodukter i EU, dels
for at fremme bæredygtige forretningsmodeller for tekstiler på globalt plan.
Det er vigtigt for regeringen, at EU ikke eksporterer affaldsproblemer til lande uden for EU. Derfor
støtter regeringen i forlængelse af
Klimaplanen for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,
at EU
som udgangspunkt håndterer sit eget affald. Regeringen ønsker så stramme regler som muligt for
eksport af affald fra EU til tredjelande. Regeringen finder det derfor vigtigt, at Kommissionen udvikler
specifikke kriterier på EU-plan, der skal gøre det muligt at skelne mellem tekstilaffald og visse brugte
tekstilprodukter, så affaldsstrømme ikke fejlagtigt mærkes som brugte varer, når de eksporteres fra
EU, og på den måde undslippe reglerne om transport af affald.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for folketingets Europaudvalg
10