Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 523
Offentligt
2572843_0001.png
Præsentation til Miljø- og Fødevareudvalget
29.03.2022
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0002.png
Om Musholm
Grundlagt i 1979.
Ansatte:
Musholm beskæftiger ca. 55 årsværk.
Lokation:
Administration og fabrik på Reersø, frysehus og
produktion i Korsør. Dambrug i Jylland og havbrug i Storebælt.
Produktion:
Producerer ca. 5.000 tons ørreder om året.
Opdræt både konventionelt, økologisk og ASC-certificeret.
Økonomi:
Årlig omsætning på ca. 200 mio. kr.
Ejerforhold:
Musholm A/S er siden 2019 ejet af Okamura Foods
Co Ltd. Dansk medejerskab og aktieoptionsprogram for alle
medarbejdere.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0003.png
Konsekvenser af krigen
• Musholm har stoppet al samhandel med Ukraine, Belarus og Rusland
• Det vil kunne mærkes i regnskabet 2022 og 2023
• Verden står nu overfor mangel på fødevarer samt stigende fødevarepriser
• Det bliver vigtigt med mere indenlandsk forsyning. Her opdrættet fisk et
vigtigt produkt - og det kan vi levere
• Danmark producerer kun en brøkdel af de fisk, som fx Norge gør
• De stigende energipriser gør det endnu mere svært for RAS-anlæg til
store laksefisk som forretningsmodel
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0004.png
Globalt perspektiv – der er behov for flere fisk
Figur 50 - S.186, 2018, ”The State of World Fisheries and Aquaculture, FAO.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0005.png
Kort over opdrætsanlæg &
Dambrug og landbaseret RAS-anlæg
Dambrug – medejer el. forpagter
Havbrug
Fabrik og administration
Ansøgninger om havbrug (2015)
S–R regeringens akvakultur-strategi 2014-2020
ansøgninger
Ansøgning om økologisk havbrug (2018)
Miljøstyrelsen udpeget havbrugsområde
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0006.png
Værdikæden og vores anlæg
”Vi tilstræber, at følge fiskens livscyklus og efterligne de forhold, som fiskene har i naturen.”
Klækkeri (0-4 mdr.)
Yngeldambrug (4-6 mdr.)
Fabrik og forarbejdning
Frysehus og salg
Dambrug (18-20 mdr.)
Havbrug (6-8 mdr.)
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0007.png
Sektoren har bred politisk opbakning
•
Der har traditionelt altid været bred politisk opbakning til udvikling i havbrugssektoren.
•
I 2015 præsenterede SR-regeringen en strategi for
bæredygtig udvikling af
akvakultursektoren
for 2014-2020 med ønsket om øget produktion og udvikling af
offshore havbrug og landbaserede anlæg. Støttepartierne og oppositionen var positive.
•
Da havbrugene blev inkluderet i den omdiskuterede ”Fødevare- og landbrugspakke” fra
2016 og den efterfølgende aftale om
”Dansk akvakultur i vækst”,
der udmøntede dele
af SR-regeringens egen strategi, stod Enhedslisten, SF og Radikale udenfor.
•
Vi oplever, at de fleste politikere – særligt lokalt – er positive overfor udvikling
i sektoren og mulighederne for arbejdspladser og investeringer i klima- og miljøeffektiv
produktion af sunde fødevarer på land og på havet.
•
Men desværre er sektoren blevet ramt af en omfattende misinformation, som er steget
i takt med Lea Wermelins udmelding om, at hun ikke ønsker ”større
eller nye havbrug”.
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0008.png
Misinformation om havbrug
Eksempler på misinformation om havbrug
”Fisk fra havbrug indeholder ikke omega-3,
fordi man fodrer fiskene med plantebaseret foder”
1
Faktatjek
Opdrættede ørreder indeholder omega-3. I takt med, at man har omstillet til mere plantebaseret foder er indholdet af
omega-3 faldet, men er forsat højt. Opdrættede ørreder har et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, og er en anbefalet
kilde til omega-3.
a
DTU Aqua og KU har konkluderet, at lakselus ikke er et problem i danske havbrug. Foderet der bruges kommer fra
bæredygtige bestande, og påvirker derfor ikke de vilde bestande negativt. Der findes ingen dokumentation for, at udslip
af fisk fra danske havbrug påvirker de vilde fiskebestande, da opdrættede regnbueørreder ikke er en invasiv art, der kan
etablere sig i Danmark.
c d e f
Danmark er førende i EU ift. udviklingen af landbaserede anlæg (RAS). Danske havbrugsselskaber er blandt de største
producenter i RAS. Udviklingen af RAS og havbrug er tæt forbundne, da RAS leverer
smolt
til havbrugene. RAS til større
laksefisk har endnu ikke vist sig økonomisk rentabelt og er ikke uden miljøudfordringer. Det kræver politisk prioritering,
at få udviklet RAS-produktionen bæredygtigt.
g
Der findes ingen dokumentation for, at opdrættede fisk giver risiko for kræft. Tværtimod indeholder opdrættede
laksefisk oftest lavere mængder af tungmetaller og andre giftstoffer end vilde laksefisk. Fødevarestyrelsen undersøger
hvert år prøver af opdrættede fisk for tungmetaller. I 2019 var indholdet i opdrættede ørreder mere end en faktor 10
under grænseværdien.
a
Havbrugs medicinforbrug overvåges tæt. Danmark har som det eneste EU-land implementeret vandrammedirektivets
regler for udledning af medicin og hjælpestoffer fra fiskeopdræt. Havbrugene har fået udarbejdet VVM og
miljøgodkendelse, hvor medicinforbruget er indregnet. Medicinering sker kun efter dyrlægens forskrifter.
ASC-certificering kigger på andre vigtige parametre end kvælstof og fosfor. Fødevarestyrelsen skriver bl.a.: ”ASC-mærket
er et miljømærke, der sikrer en mere bæredygtig produktion af opdrættede fisk, bl.a. ved at sætte krav til et begrænset
forbrug af kemikalier, nedsat forbrug af ferskvand og energi samt krav til foderet.” ASC-mærkede havbrug gennemgår
en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene. Certificeringen er med til at sikre forbrugerne et
miljøvenlige og socialt ansvarlige opdrættede akvakulturprodukter. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at man kigger efter
ASC-mærket, hvis man vil købe mere bæredygtigt.
a
8
”Danske havbrug giver lakselus og truer de vilde
fiskebestande”
2 3
”Havbrugsbranchen modarbejder udviklingen af
landbaserede anlæg”
3
”Opdrættede fisk giver risiko for kræft”
3
”Havbrugene forurener havet med medicin”
2
”ASC-certificering er helt ligegyldigt”
1
Kilder til misinformation:
1) Facebooksiden ”Kaninen Katrine fra Endelave”. 2) Danmarks Naturfredningsforening. 3) Danmarks Sportsfiskerforbund.
Kilder til fakta:
a) Fødevarestyrelsen. b) Aarhus Universitet c) Københavns Universitet. d) Nationalt Center for Miljø og Energi. e) DTU Aqua. f) Miljøstyrelsen. g) Europa Kommissionen.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0009.png
Historik - Storebælt Havbrug
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Strategi for bæredygtig udvikling for af akvakulturen i Danmark 2014-2020
07.02.2014 – Ansøgning om Storebælt havbrug
13.05.2015 – VVM Redegørelse – Havbrug vil ikke forhindre ikke opnåelse af god økologisk tilstand.
06.10.2015 – Miljøstyrelsen henviser til HELCOM-forpligtelser
2016-2017 – Kromann Reumert, HELCOM i Helsinki, Kammeradvokaten notat og EU-DG Envi
07.03.2018 – Svar fra Miljøministeren – ”HELCOM er en politisk beslutning.”
02.05.2018 – Musholm anmoder om genoptagelse af sagsbehandling
15.06.2018 – Miljøstyrelsen meddeler at der mangler administrationsgrundlag og afventer sagsbehandling
19.06.2018 – Musholm tilpasser ansøgning til HELCOM-mål for fosfor
26.08.2019 – Miljøstyrelsen oplyser at der ikke kommer nyt administrationsgrundlag
19.12.2019 – Status og grundig gennemgang af havbrugsområdet – MFVM
18.11.2020 – Miljøstyrelsen sender den forkerte ansøgning i høring
30.12.2020 – Musholm fastholder den ansøgning, som forfejlet er sendt til høring, da man ikke skal starte på ny
02.02.2021 – Miljøstyrelsen fortæller, at ”sagen
forelægges for miljøministeren (sagsbehandlingstid ukendt)”.
16.02.2021 - Søfartsstyrelsen accepterer reviderede koordinater for Havbruget, da de under høringsprocessen mente,
at havbruget var for tæt på nogle søkabler
•
27.08.2021 – Musholm rykker Miljøstyrelsen for status på behandling af ansøgningen
•
29.03.2022 – Intet svar fra Miljøstyrelsen fra sidste rykker
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0010.png
VVM-redegørelse for Storebælt Havbrug
Miljøparameter
Vandkvalitet (dvs.
næringsstoffer i havet)
Delkonklusion om den overordnede virkning på
miljøparameteren som følge af havbrugsdriften
Ikke-væsentlig. Der uddybes, at havbruget ikke vil medføre
en forringelse af den økologiske tilstand mht. vandkvalitet og
vil ikke forhindre, at miljømålene kan nås
Ikke-væsentlig
Ikke-væsentlig
DHI samler delresultaterne i én fælles konklusion,
der i sin helhed lyder (citat):
” Den største virkning på flora og fauna ved
etablering af Storebælt Havbrug vil være en
”moderat” virkning på bundfaunaen i
aktivitetszonen (havbrugsområdet). Alle
virkninger er vurderet at være ”Ikke-væsentlig”. I
overensstemmelse med Vandrammedirektivets
”one-out-all-out” princip vurderes det således, at
den samlede virkning på miljøet ved etablering af
Storebælt Havbrug vil være Ikke-væsentlig for
miljøet.”
Sedimentforhold
Iltforhold
Medicin og kobber
(imprægnering af net)
Bundplanter
Bunddyr
Ikke-væsentlig
Ikke-væsentlig
Ikke-væsentlig
Fisk og fiskeri
Havpattedyr, herunder marsvin
Fugle
Naturbeskyttelsesområder,
habitater
Ikke-væsentlig
Ikke-væsentlig
Ingen virkning
I god afstand fra de nærmeste 4 naturbeskyttelsesområder
og positiv konklusion på habitatskonsekvensvurdering.
Erhvervsinteresser, rekreative
formål
Ikke umiddelbare konflikter med andre erhvervsinteresser
eller rekreative interesser
10
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0011.png
Musholms produkter
• Musholm producerer ørred og ørredrogn af god kvalitet,
primært til fiskeindustri og forbrugere i Danmark,
Vesteuropa, Østeuropa og Fjernøsten
• Musholm er sponsor for Kokkelandsholdet, der
anvender Musholms produkter.
• Musholm er en del af udviklingen af lokalområdet og på
Reersø havn med Reersø Fiskehus & Café.
Kokkelandsholdet på Musholm Ø i 2020
Kirimi – saltet ørred (Japan)
Rogn (Frankrig)
Marineret ørred
(Rusland)
1
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0012.png
Musholms ørredprodukter
Fersk ørredfilet,
supermarked Polen
Kirimi – saltet ørred i foodservice, Japan
Yaki – stegt ørred, menu Yoshinoya, Japan
Røget ørred, til supermarked, Tyskland
Røget ørred, til supermarked, Danmark
12
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0013.png
Musholms rognprodukter
Ukraine
Finland
Japan
Danmark og EU
Baltikum
Frankrig
13
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0014.png
Bilag
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0015.png
MUSHOLM ønsker at udvikle havbrug i DK, men..
Misinformation og negative holdninger…
Næringsstoffer i havet og i vandplansområder
Frygt for udslip af fisk og lakselus
Spredning af misinformation på sociale medier
Manglende viden…
Lang periode i landbaserede anlæg med fuld recirkulation
Kort periode på ca. 6-8 måneder på havet
Braklægning ca. 3 måneder på havet hvert år
”Mindre og ikke-væsentlig miljøeffekt”
(VVM)
”Ikke vil påvirke områdets udpegningsgrundlag og mulighed
for at opnå gunstig bevaringsstatus”
(Habitatkonsekvens-
vurdering)
Meget klimavenlig animalsk fødevareproduktion
Meget miljøeffektiv produktion med høj foderudnyttelse
Miljøovervågning og dokumentation
Ingen lakselus
Regnbueørred er ikke invasiv og kan ikke etablere sig i DK
15
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0016.png
…skal understøtte den grønne udvikling
MUSHOLM foreslår derfor:
Konkret plan for en klima-, natur- og miljømæssig
bæredygtig produktion i hele værdikæden.
Vores vision
Nul nettoudledning af drivhusgasser
Nul nettoudledning af næringsstoffer
Fuld kontrol med lokale miljøeffekter
Mere natur og bedre biodiversitet
Fuld gennemsigtighed i produktionen
Øget eksport
Øget beskæftigelse på øer og i landdistrikter
16
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0017.png
Fremtid med frivillige grønne tiltag
•
Med
Fremtidens Havbrug
har Musholm foreslået en række lokale
grønne tiltag i forbindelse med etableringen af nye havbrug.
•
Projektet er fremlagt for Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget i 2021,
der tog positivt imod initiativerne, ligesom miljøministeren også
har kvitteret for initiativet og de frivillige indsatser og investeringer.
•
Visionen er
nul nettoudledning af næringsstoffer
og drivhusgasser,
fuld kontrol over lokale miljøeffekter samt styrkelse af biodiversitet, mv.
•
Eksempler på konkrete initiativer:
•
Kompenserende klimatiltag:
Skovrejsning på lavbunds jordarealer, der tillige
sikrer naturværdi (Natura 2000) og biodiversitet.
•
Kompenserende miljøtiltag:
•
Marine virkemidler (stenrev, sukkertang, ålegræs, skaldyr).
•
Landbaserede virkemidler (minivådområder, træflis)
•
Styrket dyrevelfærd:
Mere plads til fiskene og fokus på skånsom aflivning.
•
Bæredygtigt foder:
Europæisk planteprotein (undgå import af soya fra
Sydamerika) og bedre tilgængelige proteiner og fosfor
•
Mere transparens:
Alle miljødata online.
”
”Virksomhedernes tilbud om at
etablere frivillige indsatser, ud over de
gældende krav i miljølovgivningen, til
gavn for miljø og klima er velkommen.”
Miljøministeren om ”Fremtidens Havbrug”
Læs mere på:
www.fremtidenshavbrug.dk
17
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0018.png
Bedre fiskevelfærd
Fremtidens Havbrug
forpligter sig til:
Fra starten
God plads til de store fisk i
havbruget – maksimum 25 kg fisk
per m
3
i havbruget
Virkemidler på kort sigt
Registrering af antal udsatte og løbende
stikprøver over vækstsæsonen
•
•
•
RAS grænse 75 kg / m
3
Ydre skader (finner, øjne)
Stress (kortisol, blodsukker)
Dårligere produktivitet
Bergens Universitet, Nofima m.fl.
Den bedøvede fisk aflives ved afblødning (”bløgning”)
Fremtidens Havbrug
forpligter sig til:
Fra starten
Fiskene bedøves før aflivning
Virkemidler på kort sigt
El-bedøvelse mens fiskene pumpes i et
vandfyldt rør
Højst 20 sekunder fra opdrætsnet til
bedøvelse
Sikkert arbejdsmiljø
18
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0019.png
Samfunds-effekter ved 1 nyt havbrug
Beskæftigelse
120
100
80
60
40
20
Estimat investering (ca. 180 mio.kr)
160
140
120
100
80
60
40
Fuldtidsansatte
20
0
Produktionskæden
Eksportværdi ved fuld drift
Ca. 80 mio. kr. pr. år
0
Klækkeri
Havbrug
Frysehus *)
Afledt beskæftigelse
Dambrug
Slagteri *)
Administration
Klima, natur og miljø
Havbrug
Køb af land
Sættefisk
Virkemidler
Slagt/frys
Øvrigt
*) Sæsonbetonet beskæftigelse
19
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 523: Musholms præsentation til udvalget under udvalgets besøg den 29. marts 2022
2572843_0020.png
Politiske aftaler om vækst i akvakultur i Danmark
Dansk akvakultur i vækst,
2016, V K LA DF
ex. Kompensationsopdræt, identifikation af egnede lokaliteter til havbrug, miljømæssigt råderum
Fødevare- og landbrugspakken,
22.12.2015, V K LA DF
ex. 800 tons N havbrug
Strategi for bæredygtig udvikling for af akvakulturen i Danmark 2014-2020,
20.08.2013, S SF RV
ex. +50% i 2020, p.6, uden forøget miljøbelastning, ”indirekte” rensning med muslinger, det miljømæssige råderum, 10% økologi
Akvakulturudvalget,
2010, V K
ex. Jørgen Jespersen, kompensationsopdræt og havbrug, krav om fangkultur, landbaseret anlæg
Grøn vækst,
2009, V K
ex. 100 mio. kr.- til udvikling af ny teknologi, etablering af akvakulturudvalg
Regeringens handlingsplan,
2007, V K
En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur,
03.11.2005, V K DF
ex. ”(…) øge produktion fra 40.000 tons til 115.000 tons i 2013” (…) ”samlet maksimal kvælstofsudledning på ca. 2.400 tons.” p.4
Havbrugsudvalg,
2003, V K DF
ex. Hjortnæs, lokalisering af havbrug, model for næringssalte i havet
Perspektivplan,
1997, S RV
ex. Havbrug samlet 560 tons N og 54 tons P, miljøstyrelsens henstillingsbrev, havbrug ca. 406 tons N og 44 tons P
Fødevareudvalget,
1994, S RV CD
20