Baggrund for Landbrugskonsulenternes foretræde for Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg d. 11. maj 2022 vedr. uacceptable arbejdsforhold for
medarbejdere i Landbrugets digitale verden.
Arbejdsmiljømæssige udfordringer.
•
Rådgiverne er underlagt rådgiveransvar og erstatningspligt, men oplever et uoverskueligt,
upålideligt, ustabilt IT-værktøj med snævre tolerancer og tidsfrister og en nidkær sagsbehandling
hos Landbrugsstyrelsen, der fremkalder frygt for fejl og et bekymrende stigende antal
sygemeldinger med stress.
Rådgiverne oplever at være tvunget til at arbejde udenfor alm arbejdstid (nat), og oparbejder en
stor overarbejdspukkel i løbet af de ca. 10 uger systemet er åbent, for at kunne nå vores opgaver
og for at systemet har kapacitet til at modtage vores arbejde.
Kompetente medarbejdere der helt forlader branchen pga. dårligt arbejdsmiljø
–
både hos
rådgivningen og LBST. Arbejdstilsynet påtalte i 2020 arbejdsforholdene, men Landbrugsrådgivning
Syd kunne ikke imødekomme kritikken, da forholdene fortrinsvist skyldes Landbrugsstyrelsens
frister og IT-systemer.
Rådgiverne oplever at Landbrugsstyrelsens medarbejdere ligeledes er pressede i negativ retning på
deres arbejdsmiljø. Hverken konsulenter eller ansatte i LBST kan blive ved med holde til at arbejde i
et IT-system, som ikke virker.
Både rådgivere og sagsbehandlere i LBST har rigtig mange åbne sager, som ikke kan afsluttes. Det
giver stress!!! Og forsinkede udbetalinger til landbrugerne.
•
•
•
•
IT-mæssige udfordringer.
•
Rådgivere og landmænd oplever utilstrækkelig test af IT-systemer (Landbrugsstyrelsens Tast-selv),
der resulterer i alt for mange fejl og fejlretninger undervejs med forsinkelser, tilbageløb og stress til
følge. IT-systemet er ganske enkelt ikke pålideligt, ej heller stabilt. Aktuelt har IT-systemet ikke
været klar til brug pr 1.feb som lovet. De første 2-3 uger (ud af 10) kunne ansøgere med miljø- og
økologitilsagn ikke færdiggøre deres ansøgninger gennem systemet. Først ca 10 april oplever vi et
system, der kører (næsten) stabilt, og der var ansøgningsfrist 22. april, som grundet ustabilitet blev
udsat til 28. april.
Rådgivere og landmænd oplever tilbageløb, fordi politiske aftaler udmøntes
efter
at erhvervet
har
lavet sin planlægning
og
købt ind (nye markplaner, ændrede afgrøder/sædskifte) for at kunne leve
op til lovændringer. Der kommer regler i løbet af efteråret, som et IT-system skal kunne behandle
og håndtere 1. feb. Hvor er tiden til systemudvikling og test? Og hvor er tiden til kommunikation til
landmanden? Helt konkret har vi i år fået regler ell ordninger konkretiseret i vejledninger hhv. 10.
jan og medio feb.
som skal efterleves pr. 1. jan, med lovning om at kontrollen vil ”nøjes” med at
italesætte de nye regler på kontroltidspunktet på bedrifterne
–
uholdbart.
Rådgivere og landmænd oplever en urealistisk responstid fra politisk aftale til at bekendtgørelser og
IT-systemer skal være udmøntet og implementeret og vejledninger er udarbejdet.
Rådgivningen oplever manglende kontinuitet på Landbrugsstyrelsens IT-område (og i
sagsbehandlingen). Stor personaleudskiftning og deraf tab af momentum og vidensressourcer. Vi
oplever at Landbrugsstyrelsen har svært ved at holde på de kompetente folk.
•
•
•