Rambøll om
miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm:
Det
amerikanske studie kunne
være udeladt uden
konsekvenser for
miljøvurderingens konklusioner
Flere danske medier fremhæver fejlagtigt, at en ældre amerikansk forskningsartikel spiller en
bærende rolle for miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm. Det amerikanske studie
kunne have været udeladt fra miljøkonsekvensrapporten, uden at vurderingen ville være
faldet anderledes ud. Det ensidige fokus på det amerikanske studie risikerer at bidrage til, at
beslutningen om klapningen kommer til at bygge på et forkert grundlag.
København den 6. maj 2022
En ældre amerikansk forskningsartikel spiller fejlagtigt en hovedrolle i den kritik, som danske medier de
seneste uger har rejst mod miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm i København.
”Påstanden
om, at miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm alene baserer sig på en amerikansk
forskningsartikel fra 1981, og at artiklen er en bærende del i den samlede vurdering af, hvad klapningen
vil betyde for havmiljøet i det sydlige Øresund, er helt forkert,”
siger Stine Gro Jensen, projektdirektør
og afdelingsleder for miljøvurdering hos Rambøll.
”Vi
har inkluderet den amerikanske artikel, fordi den er en af de få
videnskabelige
artikler om frigørelse
af næringsstoffer ved klapning, der findes. Men studiet kunne i princippet være udeladt fra vores
vurdering, uden at det havde påvirket vores konklusion om, at klapningen i det sydlige Øresund ikke
medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet. Der er enormt strenge krav til en
miljøkonsekvensvurderingsrapport, og derfor ligger der en lang række tekniske baggrundsrapporter til
grund for den samlede vurdering,”
siger Stine Gro Jensen.
Miljøkonsekvensvurderingen baserer sig på et solidt, teknisk grundlag
Den tekniske baggrundsrapport, som Rambøll har brugt til at antage, at 1 procent af kvælstof frigøres til
vandfasen i det sydlige Øresund, er skrevet af den uafhængige, internationale rådgivnings- og
forskningsorganisation Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og har titlen
”Teknisk baggrundsrapport nr. 1,
Hydrauliske undersøgelser”.
Rapporten beskriver frigivelsen af næringsstoffer i forbindelse med
gravespild, og inkluder blandt andet data fra en række danske infrastrukturprojekter, herunder Femern
Bælt, Storebælt og Grådybet ved Esbjerg. Data og resultater i rapporten kan også anvendes hvad angår
frigivelse af næringsstoffer under klapning. Der indgår i rapporten også flere tekniske baggrundsstudier
af de lokale forhold i det sydlige Øresund såsom strømningsforhold og sedimentspredning. Rapportens
vurdering af, at der frigives kvælstof i størrelsesordenen på 1 procent ud fra blandt andet tre
sammenlignelige danske anlægsprojekter, er på samme niveau som det amerikanske studie. Det
amerikanske studie er taget med i miljøkonsekvensrapporten for at underbygge disse data, og det
amerikanske studie kunne have været udeladt fra miljøkonsekvensrapporten, uden at vurderingen ville
være faldet anderledes ud.
Klapningen i det sydlige Øresund medfører ikke væsentlige negative konsekvenser for
havmiljøet
”De 11 ton biotilgængeligt
kvælstof, der potentielt tilføres det sydlige Øresund hvert år i to år ved
klapningen af Lynetteholm-sediment, skal ses i forhold til den øvrige tilførsel af biotilgængeligt kvælstof
til området på ca. 1.000 ton fra land og ca. 10.000 ton fra Østersøen, som stammer fra oplandet
generelt. På denne baggrund er klapningsbidraget vurderet som mindre betydeligt,” siger
Stine Gro
Jensen.
1/2